hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32
|
|
- Leif Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme har store konsekvenser side 78 Opdag stress i tide side 88
2 med blodplasma Agro Service Skandinavien vil genoptage salget af blodplasma i Danmark. Blodplasma var indtil for nogle år siden en almindelig anvendt proteinkilde til smågrise i landet, men i forbindelse med udbruddet af kogalskab i Europa blev det forbudt at anvende i en årrække. I dag er det igen tilladt at anvende blodplasma i Europa. Blodplasma har en aminosyreprofil, der ligger tæt på grisenes biologiske behov for aminosyrer. Det indeholder desuden nogle stoffer, som har en positiv indvirkning på grisenes immunforsvar. Agro Service Skandinavien mener derfor, at blodplasma er en interessant proteinkilde til især de fravænnede grise. Firmaet understreger, at blodplasma udelukkende skal bruges som et supplement til øvrige proteinkilder som mælkepulver, fiskemel, oprenset soja (eks. HP-protein) til de fravænnede grise. En kombination af flere proteinkilder kan nemlig give en bedre aminosyreprofil i forhold til grisenes biologiske behov. Michael Zürcher, Agro Service Skandinavien, har designet et forsøg, hvor fire procent af fiskemelet i en fravænningsblanding blev udskiftet med fire procent blodplasma i fravænningsfoderet. Forsøget foregår i øjeblikket hos Jan Hviid, svineproducent ved Hobro. Til forskel fra de fleste produktionsforsøg har det været muligt at køre forsøgs- og kontrolhold på én gang hos Jan Hviid Det var vigtigt for firmaet, at forsøgs- og kontrolhold kører på én gang. Kun på den måde kan man være sikker på, at effekten i forsøget stammer fra blodplasma. Udskiftningen af fiskemel med blodplasma er den eneste ting, der er ændret på i besætningen under forsøget. Der er ikke lavet statistik på resultaterne, men de rå gennemsnit viser, at grisene, som fik blodplasma, i to ud af tre hold havde en højere foderoptagelse. Se tabel 1. Tilvæksten lå cirka 20 gram højere pr. dag i holdene med blodplasma i tre hold. Foderforbruget var godt 0,1 kg mindre pr. kg tilvækst i to ud af tre hold. Michael Zürcher kom for år siden som konsulent på Hviidagergaard, mens han var ansat i den lokale landboforening. Jan Hviid og Michael Zürcher har efterfølgende flere gange løbet på hinanden, og hver gang snakket fodring af grisene. Da Michael Zürcher skulle lave forsøg med blodplasma i en produktionsbesætning, kontaktede han derfor Jan Hviid for at høre, om han var interesseret i at deltage. Jeg er meget konservativ, når det gælder fodring af grisene. Jeg er især immun overfor de mange flot-farvede reklamebrochurer med alle mulige mirakelmidler til foderet, man får ind ad døren. Men blodplasma har jeg gode erfaringer med fra tidligere inden det blev forbudt at fodre med i en årrække. Samtidig tænkte jeg, Jan Hviid har tidligere fodret med blodplasma og var derfor interesseret i at deltage i et forsøg med blodplasma. Han mener, det er en god idé på den måde at sætte fokus på en kategori af grise i besætningen. Man risikerer kun, at produktionsresultaterne bliver bedre også selv de har ligget på et højt niveau fra start.
3 Kristian Kristensen, der har arbejdet hos Jan Hviid i to år, har haft ansvaret for dataregistreringen under forsøget med blodplasma. Han registrerer vægten på grisene og foderforbruget. Hver anden sti får det almindelige fravænningsfoder på ejendommen, hver anden får fravænningsfoder med blodplasma. Grisene er ligesom altid sorteret efter køn og vægt på bedriften. Grisene tildeles foderet i nogle simple tørfoderskåle. at det måske kunne være meget sundt via sådan et forsøg at sætte fokus på et område. Det er motiverende for medarbejderne, som også var interesserede i at deltage, og derfor sagde jeg ja, siger Jan Hviid. Normalt ligger tilvæksten i smågrisestalden på godt 500 gram om dagen. Det var derfor ikke på grund af dårlige resultater i smågrisestalden, han sagde ja til at deltage, understreger Jan Hviid. Inden forsøget blev sat i gang, begyndte man at bruge palmeolie som ny fedtkilde i foderet på Hviidagergaard. Det havde nogle negative konsekvenser for produktionen. Søerne gik fra foderet, fravænningsvægten faldt, og den daglige tilvækst i smågrisestalden faldt. Det er det, de ældste resultater i E-kontrollen for de seneste fire måneder, er mærket af. Der skulle nogle selvfølgelig også nogle flere fodervogne til for at kunne fodre med de to forskellige foderblandinger. Ligesom der blev indkøbt en ny vægt til smågrisestalden. Men det blev der fundet en løsning på. Fravænningsfoderet er en traditionel byghvede blanding med fiskemel og sojaproteinkoncentrat. Den første uge efter fravænning tilsættes desuden 7,5 procent mælkepulver i foderet. Michael Zürcher understreger, at blodplasma ikke er et tilsætningsstof, men et proteinfodermiddel, som blot udskifter et af de andre proteinfodermidler i foderet. Der er derfor ikke kun tale om en ekstra udgift at tilsætte blodplasma. I fravænningsfoderet hos Jan Hviid blev fire procent fiskemel skiftet ud med fire procent blodplasma, men der er stadig seks procent fiskemel tilbage i foderet. Der er ikke rørt ved sojaproteinkoncentratet og mælkepulveret. Michael Zürcher ønskede kun at ændre på én ting i foderet og driften i det hele taget nemlig udskiftningen af fiskemel med blodplasma, så en eventuel effekt kun kunne tilskrives denne ændring. Det er Torben Nielsen, AgroOpti, der optimerer foderet i besætningen. Han har w Jan Hviid producerer selv al foderet fra bunden på Hviidagergaard. Han blander også selv sine egne mineralblandinger. Udover fravænningsfoderet får alle grise og søer vådfoder på ejendommen. Fravænningsfoderet tildeles manuelt de første 14 dage efter fravænning i simple foderskåle i hver sti. Sædvanligvis skiftes der fra dag 10 gradvist over på næste blanding, der er en vådfoderblanding. Disse forhold betød, at det kunne lade sig gøre at lave afprøvningen i besætningen og vel at mærke med forsøgs- og kontrolhold på én gang, siger Michael Zürcher. Vi aftalte, at grisene ikke fik tilbudt vådfoder før efter forsøget var slut. Det var dag 13 efter fravænning, siger Michael Zürcher. Der er investeret i en vægt til gangen, hvor grisene kan vejes sti-vis, og hvor også foderet kan udvejes i fodervognene.
4 Tabel 1. Forsøgsresultater med blodplasma i Jan Hviids besætning. Blodplasma- og kontrolhold er kørt samtidig. Forsøgsperioden er de første 13 dage efter fravænning. Hold 1a) Hold 2 Hold 3 Start Slut Start Slut Start Slut Gruppe + 4 % blodplasma Kontrol + 4 % blodplasma Kontrol + 4 % blodplasma Kontrol Antal dyr 243 (242) 241 (239) 270 (268) 271 (269) 208 (197) b) 208 (202) c) Start vægt, kg 5,53 5,44 6,10 6,10 7,68 7,66 Slut vægt, kg 7,44 7,10 7,93 7,64 10,09 9,74 Samlet tilvækst, kg Samlet foderforbrug, kg Daglig tilvækst, g pr. dag Foderforbrug, kg pr. kg tilvækst 1,53 1,57 1,77 1,90 1,74 1,89 a) Grisene blev også tilbudt vådfoder i de sidste fire dage af forsøget. b) 13 grise blev flyttet til sygesti på grund af mycoplasma ledbetændelser. c) 9 grise blev flyttet til sygesti på grund af mycoplasma ledbetændelser. Der er kørt yderligere et hold, som der ikke er oplyst resultater for, da der var noget galt med registreringen af foderforbruget. Tabel 2. Produktionsresultater for Hviidagergaard opgjort for de seneste fire måneder. Periode Frav. grise pr. årsso + gylt 29,3 29,0 29,8 28,3 29,1 Vægt ved fravænning, kg 6,0 7,2 7,0 7,0 6,8 Døde indtil fravænning, % 14,5 13,7 10,1 15,3 13,4 Døde efter fravænning, % 2,9 2,3 3,6 3,3 3,0 Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst 1,68 2,12 1,76 2,01 1,90 Alder ved afgang, dage Vægt pr. produceret gris, kg 32,4 34,3 33,8 37,2 34,4 Smågrisefoder pr. produceret gris, FEs w derfor også stået for optimeringen af forsøgs-fravænningsfoderet efter tilsætning af blodplasma. Michael Zürcher fortæller, at blodplasma har et lavt indhold af Methionin, men det selvfølgelig er nødvendigt at optimere de andre aminosyrer i foderet, så det får præcis samme indhold af næringsstoffer som det oprindelige foder. Han fortæller også, at der ikke er tilsat blodplasma i fravænningsfoderet i farestalden i dette forsøg, men at man ville gøre det i praksis. Det burde alt andet lige give endnu bedre resultater, påpeger Michael Zürcher. Det er primært Jan Hviids medarbejder Kristian Kristensen, der har stået for alt det praktiske i forbindelse med forsøget Han har ansvaret for fravænningsstalden og har stået for registreringerne i forbindelse med forsøget. Det vil sige registrering af foderforbrug samt grisenes fravænningsvægt og vægt på dag 13 efter fravænning. Michael Zürcher fortæller, at dette forsøgsinterval er valgt, da man normalt kun bruger blodplasma til de nyfravænnede grise, hvor der kan være problemer med fravænningsdiarré. Det er derfor på dette tidspunkt, man opnår størst effekt ved at fodre med blodplasma, og hvor det kan betale sig at bruge det. På Hviidagergaard kønssorteres grisene ved indsættelse i fravænningsstalden. De sorteres også efter vægt. Desuden holdes de ammegrise, som sættes ind sammen med et hold, altid adskilt fra de andre i et par egne stier, da de tit kræver ekstra god behandling i lidt længere tid. Der holdes ligeledes to stier tomme i starten, hvor de svage grise efterhånden sorteres over i. Ammegrisene indgik ikke i forsøget, men resten af grisene i holdet gjorde. Erfaringen i besætningen er, at man får meget ud af at sørge for en grundig sortering. Det tager cirka halvanden time at sortere grisene efter køn og vægt. Sogrisene går i den ene side og galtgrisene i den anden. De største grise går i den ene ende af stalden og de mindste grise i den anden. Kristian Kristensen synes, det har været spændende at være med i forsøget. Man skal lige holde tungen i munden, når foderet skulle gives, da hver anden sti skulle have det ene foder med blodplasma og hver anden det andet foder uden blodplasma, fortæller han. Det tog cirka minutter at veje de to gange seks stier med grise, som indgik i forsøget. Grisene blev lukket ud til vægten på gangen en sti ad gangen. Til spørgsmålet om han også i stalden i det daglige arbejde oplevede nogle forskelle på forsøgsholdene, fortæller Kristian Kristensen, at han og de andre medarbejdere faktisk lige fra starten lå mærke til, at de grise, der fik foder med blodplasma, åd mere foder end de andre grise. Det var især de første dage efter fravænning, hvor de åd mere, siger han. Men i de første hold vi kørte forsøg, var der generelt også færre grise, som skulle flyttes til sygesti og færre døde grise, mener Kristian Kristensen, uden dog at kunne sætte helt præcist tal på det. I det seneste hold har der været problemer med mycoplasma-ledbetændelser, som der af og til er problemer med i besætningen Grisene får Pulmutin de første dage efter indsættelse i fravænningsstalden, og det
5 Michael Zürcher, Agro Service Skandinavien, har designet forsøget med blodplasma, som firmaet kører hos Jan Hviid. Han står her foran den blandemaskine som enhver murer har og som på Hviidagergaard bruges til at blande mælkepulveret i fravænningsfoderet den første uge efter fravænning. Jan Hviid blander selv foderet til alle kategorier af grise på ejendommen i en centralt indrettet foderlade, men mælkepulveret kommes først i foderet lige før udfodring for, at foderet er så frisk som muligt. har de også fået under forsøget med blodplasma. Hvis de fortsætter med blodplasma på Hviidagergaard vil Jan Hviid prøve at stoppe med medicinen, hvis ellers der ikke er problemer med mycoplasma ledbetændelser. Slap for Store problemer med fravænningsdiarré i en helt ny fravænningsstald blev forsøgt stoppet med mange forskellige tiltag også blodplasma som tilsyneladende havde bedst effekt Kristian Kappel, Brunshøjgård I/S i Thy, har siden midten af juli i år anvendt blodplasma som en af proteinkilderne i startblandingen til de fravænnede grise på Refsgaard. Der er tilsat fem procent blodplasma. Til gengæld er der fjernet noget af mælkepulveret i foderet. Det er blot et af utallige tiltag, der har været forsøgt for at slippe af med nogle store problemer med fravænningsdiarré i den helt nye smågrisestald på Refsgaard. Der burde jo ikke være problemer med fravænningsdiarré i en helt ny stald. Især ikke, når vi ikke har problemer med de samme grise i en anden ældre stald, siger Kristian Kappel. Problemet har været diskuteret med flere dyrlæger og konsulenter, og der har været prøvet mange forskellige tiltag i besætningen. For eksempel har der været ændret på vaskeprocedurerne, på grovheden af foderet og ventilationen. Vandet i stalden har også været analyseret, men det viste ikke noget unormalt. For at få løst problemet hurtigst muligt, blev der prøvet mange tiltag på én gang, bare for at komme videre. I dag er problemet væk. Da bedriften har været under forandring og udvidelse til søer med samling af produktionen på færre og nye enheder, har der været en del uro i produktionen. Det har selvfølgelig også haft indflydelse på produktionen i smågrisestalden. Men heldigvis er vi ved at være oppe på det rigtige antal søer nu, forklarer han. Da problemet med fravænningsdiarré var værst, var der op til otte procent døde i smågrisestalden. I dag er der tre procent døde. Kristian Kappel peger desuden på, at de seneste hold af smågrise har haft en højere tilvækst, samtidig med, at de er blevet mere ensartede. Han vil anslå, at tilvæksten er steget med gram om dagen i smågrisestalden siden problemerne var værst. Forbruget af medicin på ejendommen er desuden faldet til et normalt forbrug. Nu skal jeg så have regnet på, hvad det koster mig at fodre med blodplasma i forhold til, hvad jeg får ud af det, siger han. Resultatet af denne udregning vil afgøre, om han fortsætter med at bruge blodplasma. Indtjeningen ligger i bund i øjeblikket, så vi er nødt til at se på økonomien i at bruge det. Og hvis vi ikke får noget ud af det, må vi gå tilbage til at fodre, som vi gjorde før, pointerer han. apj Kristian Kappel mener, at fodring med blodplasma har været det af mange tiltag, der har været prøvet mod fravænningsdiarré i den nye smågrisestald på Refsgaard, som har hjulpet bedst.
Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mere48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFODER - DECEMBER 2018
FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereReducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO
Reducer foderforbruget Succes med vådfoder Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Ejendommen 690 søer Site 1 23.000 smågrise Site 2 5.600 slagtesvin Site 3 370 Ha 4
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereVI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE
VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE TestGris Vi tester foder- og tilsætningsstoffer i praktisk svineproduktion og
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereNår noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen
Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereFå smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,
Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk LVK-fyraftensmøder, 2017 Smågrise FODEROPTAGELSEN ER FOR LAV! Ligger ofte på 0,6 0,75 FE/dag foderopt. foderforbr. daglig
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereSVINENYT Marts Indhold: Det betaler sig at investere i ledelse! Er besparelsen på majs stor nok? Krydsoverensstemmelseskontrol
SVINENYT Marts 2019 Indhold: Det betaler sig at investere i ledelse! Er besparelsen på majs stor nok? Krydsoverensstemmelseskontrol Hvide biler Hold din vådfodring i topform Specialgriseproduktioner Nu
Læs mereFå det optimale ud af dit hjemmeblanderi
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereTO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereFRAVÆNNING AF EFTERNØLERE
Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..
Læs mereHar sparringspartner i svinestalden
Har sparringspartner i svinestalden Henrik Aarø-Hansen skaber bedre resultater hos Lars Bertram, Ø. Snogbæk, og Hans Peter Bertram i Felsted. Når Juriy Nayuls og Vita Lastevych arbejder i stalden hos svineproducent
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK
ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereMÆLKEKOPPER I FARESTALDEN
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereSpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem
Læs mereSådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereTest af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.
Årsmøde 2017 Anders B. Henningsen Agenda: o Hvad er Biomin 4LAC PLUS o Stofskifte forandringer omkring faring o Leverens udfordringer med stofskiftet o Test af Biomin 4LAC PLUS o Effektivitetsforøgelse
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereNYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.
NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereTjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mere