Lyreskovskolens vision 2022:
|
|
- Stine Søgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde med lokalområdet. Et forpligtende fællesskab, hvor forskellige generationer mødes, og hvor eleverne får mulighed for at skabe deres identitet i denne nærhed. Vi skal være stolte over vores grænselandsidentitet og benytte os af de netværk, der findes her. Eleverne skal udvikle de fremtidskompetencer, der er afgørende for at kunne begå sig både lokalt og internationalt. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN I NU ET Lyreskovskolens strategiplan 2019 ift. Aabenraa Kommunes 6 kommunale mål Generelt for indsatsen, ift. at nå målsætningen for de 6 kommunale mål, kan siges at: Udvikling af fagligheden på Lyreskovskolen vil i høj grad ske gennem skolens egne vejledere. Skolens vejledere er tildelt distribueret ledelse, hvilket vil sige at deres opgave er at konfrontere kolleger ift. faglighed med den allervigtigste sætning: Nu skal I høre, hvad jeg vil med jer. Alle vejledere er helt tæt på ledelsen gennem kontinuerlig dialog og 4 årlige møder (2 individuelt og 2 som vejledergruppe) om deres roller og udviklingsmulighederne på skolen Fokus på forældreinddragelse gennem løbende dialog og 2 årlige skolehjem - samtaler, hvor emnet er, hvad forældrene kan gøre for at støtte deres børns udvikling og trivsel? Fokus på at sprog skaber virkelighed. At sproget er den bedste vej til gode relationer og trivsel, og at sproget samtidig er den hurtigste vej til dårlige relationer og konflikter Teamsamarbejde i årgangsteams, som har fokus på trivsel og den almene dannelse Teamsamarbejde i storteams (2 årgange), som har fokus på den fagfaglige udvikling. Fagene på årgangen dækkes af medarbejderne i storteams
2 Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL For mange elever der ikke er min. gode til at læse, set ift de nationale tests og det socioøkonomiske reference (Det der kan forventes i skoledistriktet) Status i dansk 64,1 % (2017/18) Strukturere elevernes skema Udnytte muligheder i UUV til læsning Udnytter muligheder i lektiehjælp til læsning Højere grad af forældreinvolvering Læsning + dansk Tilrettelæggelse af læsebånd i elevernes skema 2 x 3 uger i et skoleår. Læsning i alle fag og forældreinvolvering Forældreinvolvering: 20 min. læsning om dagen i hjemmet Parallellægning af dansktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Fokus på læsning i lektiehjælp/4f (morgenbånd 35 min hver dag) Læsning + dansk: resultatet god eller derover vil være Mindst 70 % (2018/19) Mindst 75 % (2019/20) Læsning + dansk: Mindst 80 % af eleverne skal være gode og derover i de nationale læsetests Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på læsning Skolen har tilknyttet 5 læsetanter (pensionister), hvis primære opgave er at skabe tryghed i skolegangen elever gennem arbejdet med læsning For mange elever der ikke er min. gode til at regne, set ift de nationale tests og den socioøkonomiske reference (Det der kan forventes i skoledistriktet) Status i matematik 75,6 % (2017/18) Regning + matematik UUV/morgenbånd har fokus på regning 1uge/måned Parallellægning af matematiktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt Fælles Mål Regning: resultatet god eller derover vil være Mindst 70 % (2018/19) Mindst 75 % (2019/20) Regning + matematik: Mindst 80 % af eleverne skal være gode og derover i de nationale matematiktests inden for de basale områder, de 4 regnearter Forældreinvolvering: 20 min. regning om dagen i hjemmet Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på regning
3 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
4 For få elever der er blandt de allerdygtigste elever og dermed er dygtige til dansk Status i dansk: 6,5 % (2017/18). Strukturere elevernes skema Udvikle den røde tråd i fagene Kvalificere den dynamiske brug af prøver inden for faget Udvikle evalueringsstrategier Dansk: Parallellægning af dansktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Og dermed holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Valghold for eliteelever med fokus på litteratur Brug af ST-tests som værktøj for differentiering og holddeling årgang Dansk: resultatet allerdygtigst eller derover vil være: Mindst 6,2 % (2018/19) Mindst 6.7 % (2019/20) Andelen af elever der er gode og rigtig gode i ST- prøverne er 65 % (2018/19) Dansk: Andelen af elever med resultatet de allerdygtigste i de nationale dansktests er 7 % Andelen af elever der er gode og rigtig gode i ST- prøverne er 75 % For få elever der er blandt de allerdygtigste og dermed er dygtige til matematik. Status i matematik: 5,7 % (2017/18). Parallellægning af matematiktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Og dermed holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Holddeling i parallellagte timer. (Turbokurser rettet mod de allerdygtigste) resultatet allerdygtigst eller derover vil være: Mindst 4.5 % (2018/19) Mindst 6.0 % (2019/20) Andelen af elever med resultatet de allerdygtigste i de nationale matematiktests er 7 % Valgfagshold med elitematematik, som er målrettet de allerdygtigste Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik
5 UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Læsning + dansk: Elever der ikke opnår karakteren 02 i læsning,/dansk (11.4%) Status 2017/18: 13,2 % med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt i de nationale tests Strukturere elevernes skema Udvikle forældreinvolveringen Udvikle elevsamarbejdet Udvikle evalueringsstrategier Udvikle den røde tråd i fagene Læsning Fokus på læsning i lektiehjælp/4f (morgenbånd 35 min hver dag) Forældreinvolvering: Læsekurser for eleverne på skolen Venskabsklasser med fokus på læsning 1gang/mdr. Specialfaglig undervisning af elever med læsevanskeligheder Dansk: En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Parallellægning af dansktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Holddeling i parallellagte timer (niveaudelingsprincippet) Læsning + dansk: 95 % af afgangseleverne opnår min. 02 i læsning resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt vil være: Maksimum 10 % (2018/19) Maksimum 9 % (2019/20) Læsning + læsning: 100 % af afgangseleverne opnår min. 02 i læsning Andelen af de elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt er maksimum 8 % Elever der ikke opnår karakteren 02 matematik ved afgangsprøverne (11,4%) Status 2017/18: 15,2 % med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt i de nationale tests Brug af ST-tests som værktøj for differentiering og holddeling årgang Parallellægning af matematiktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek./uge) Holddeling i parallellagte timer (niveaudelingsprincippet i perioder meningsgivende matematikfællesskaber) Differentiering af undervisningen (3 niveauer på holdet) En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Specialfaglig undervisning af elever med matematikvanskeligheder 95 % af afgangseleverne opnår min. 02 i matematik resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt vil være: Maksimum 15 % (2018) Maksimum 13 % (2019) Matematik 100 % af afgangseleverne opnår min. 02 i matematik Andelen af de elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt er maksimum 10 %
6 Mål 4 Pædagogisk retning: Trivslen blandt elever og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Eleverne: Elever der viser tydelige tegn på mistrivsel. For få elever kl. der er meget glade for at gå i skole. Status trivselsmålingen 2016/17: 4,12 For få elever kl. der er tit er glade for at gå i skole. Status trivselsmålingen 2016/17: 3,82 Generelt for mange elever, der ikke bevæger sig i deres hverdag. 67,8% af eleverne bevæger sig hver dag eller ofte. 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i Eleverne: Involvere eleverne i højere grad Skabe fælles retning for trivsel og fællesskab på skolen, som tager sit afsæt i skolens visioner og inklusionsstrategien Bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration SUND SKOLE Eleverne: Øget elevinvolvering i opbygning af børnefællesskaber på tværs af årgangene. (Legepatrulje, storebrordag, elevrådsinvolvering osv.) Venskabsklasser med fokus på trivsel 1 gang/mdr. Trivselsundersøgelse foretages hvert år Skolens inklusionsstrategi bruges aktivt i undervisning, som skolen sætter i værk for at styrke elevens læring, trivsel og udvikling i et meningsgivende fællesskab. Hvert år arbejder skolen en emneuge med trivsel og fællesskab som overskrift. (Herunder f.eks. gensidig respekt, sprog, undervisningsmiljø, sundhed, konflikthåndtering, mobning mm.) Individuelle handleplaner og trivsel et generelt område i elevplanerne Fysisk aktivitet i undervisningen i alle fag, hvor bevægelse integreres så den understøtter elevernes faglige læring og træning. Årgangsteamet koordinerer, ift. gennemsnitlig 45 min bevægelse/dag Fysisk aktivitet med længere varighed og højere intensitet, knyttet til idrætslektionerne Lyreskovskolens område som cykelby, der lægger op til alle børn cykler i skole. Eleverne: Skolens delmål for trivselsmålingerne er, at mængden af elever i kl. der meget glade for at gå i skole vil være: Minimum 81 % (2019) Skolens delmål for trivselsmålingerne er, at mængden af elever i kl. der tit er glade for at gå i skole vil være: Minimum 87 % (2019) Ved 85 % af skolehjemsamtalerne samtalerne er forældre, elev og skolen enige om at eleven/barnet trives. (2018) Eleverne: Trivselsmålingen viser, at min. 85 % af eleverne klasse er meget glade for at gå i skole Resultatet af trivselsmålingen viser at min. 90 % af eleverne kl. er tit er glade for at gå i skole Ved 96 % af SH samtalerne er forældre, elev og skolen enige om at eleven/barnet trives.
7 gennemsnitligt 45 minutter om dagen Medarbejdere: Medarbejdere der sygemeldes pga. psykisk pres i det pædagogiske arbejde Medarbejdere der viser tegn på stress og udbrændthed Status for trivselsmålinger udvalgte parametre: Medarbejdere: Justere medarbejdernes arbejdsforhold især med fokus på de nye opgaver i skolereformen og arbejdstidsreglen for lærerne Medarbejdere: Trivsel et fast punkt på dagsordenen ved alle personalemøder Medarbejderne har medindflydelse gennem MED og PUU vedr. større beslutninger på arbejdspladsen Alle medarbejdere skal inden sommerferien have en klar aftale med ledelsen omkring deres arbejdsopgaver og arbejdstid. Der er løbende dialog, så der kan samles op på aftalerne Ledelsen deltager i teammøder 4 gange årligt, Ved 1 møde i efteråret og et i foråret behandles 2 faste punkter: Teamsamarbejde/trivsel og pædagogisk retning (anerkendelse) Tydelige retningslinjer og aftaler ift. det pædagogiske arbejde (forventninger til elevers adfærd, klasserumsledelse osv.) Pædagogisk weekend januar 2019, hvor medarbejdertrivsel er emnet Medarbejdere: Sygefravær for medarbejdere er under gennemsnittet for kommunens skoler (efteråret 2018) Medarbejdere: Ved MUS i 2020 udtrykker alle medarbejdere at de trives på jobbet og ved præcis, hvad de vil og skal i det kommende år. Mål for trivselsmålinger udvalgte parametre: Tillid og troværdighed mellem de ansatte Tillid og troværdighed mellem de ansatte , ,6 Ledelseskvalitet: , ,8 Ledelseskvalitet: Tilfredshed med arbejdet: Social kapital: Tilfredshed med arbejdet: , ,0 Social kapital: , ,55
8 Mål 5 Fuldkompetence dækket: Kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
9 1) Utydelig vision som skal skabe retning. Hvad vil skolen have fokus på/være kendt for 2) Evt. manglende kompetencer i organisationen ift. skolens retning og de 6 kommunale mål 3) Manglende overblik over hvilke kompetencer der allerede findes i organisationen 1) Beskrive en tydelig vision på et tydeligt værdigrundlag 2) Ledelsen skal have skabt overblik over hvilke områdekompetencer, konkrete kompetencer og tilknytningskompetence r, der er behov for, for at kunne nå målet vedr. skolens vision og mission Skolens værdigrundlag, vision og strategiplan udarbejdes (konsulent involveres) MUS 1 gang/året med medarbejderne afklarer hvilke kompetencer der findes i organisationen Kompetencecenteret inddrages, PU inddrages, MED inddrages Alle årgangsteam involveres i strategiplanen, så der skabes overblik på årgangsteamplan ift. kompetencebehov Ledelsens deltager i undervisningen og ved planlægningsmøder (fagmøder) og ved teammøder Skolen har iværksat uddannelser og videreuddannelser af medarbejderne, så skolen er kompetencedækket: 93 % (2019) Skolen har iværksat uddannelser og videreuddannelser af medarbejderne, så skolen er kompetencedækket 95 % Status på undervisningsfagsdækning skoleåret 2017/18: 91,7 % Aktuel status vejledere 201: Læsning Matematik Tidlig sprogstart tysk Dansk Naturfag IT/Læring (under uddannelse) 3) Ledelsen skal have kendskab til hvilke områdekompetencer, konkrete kompetencer og hvad der knytter sig dertil, som allerede findes i organisationen Uddannelse af vejledere inden for fagene/områderne Læsning Dansk Matematik Tidlig sprogstart tysk IT/Læringsvejleder Bevægelse Naturfag Kulturfag Skolens delmål er at følgende vejledere er uddannet: Læsning, matematik, tysk, dansk, IT/Læring, læsning, matematik, dansk, IT/Læring, naturfag (2019) Skolens mål er at følgende vejledere er uddannet: Læsning, matematik, tysk, engelsk, dansk, IT/Læring, bevægelse, naturfag, kulturfag
10 Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Karakterne i tysk på 9.årgang er gennemsnitlig for lave ift. målet for 2022 Status gennemsnit standpunktskarakterer 9. årgang 2018: Skriftlig 8,45 Mundtlig 7,2 Strukturer elevernes skemaer Samarbejde hen over grænsen Udvikle evalueringsstrategier En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase (emnekanon) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt í læringsmålstyret undervisning og Meebook Der arbejdes med internationalisering med via samarbejde med tyske skoler hen over grænsen mellemtrin og udskolingen UUV i udskolingen planlægges med bla. fokus på tysk hvor det er muligt med kompetencedækning Tysklektioner på 7. årgang parallellægges i skemaet, så der kan holddeles på tværs af årgangen Der benyttes eksplicit tyske materialer til mellemtrinet Skolens delmål for gennemsnitskarakteren i tysk 9. årgang er: Skriftligt minimum 6,9 (2019) Skriftligt minimum 7,1 Skriftligt minimum 7,3 (2021) Mundtligt minimum 6,6 (2019) Mundtligt minimum 6,9 Mundtligt minimum 7,2 (2021) I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2022 end i At gennemsnitskarakteren for 9. årgang skriftlig er 7,75 (2022) At gennemsnitskarakteren for 9. årgang mundtlig er 7,75 (2022)
Lyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs merePlan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro
Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mere