Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Transkript

1 Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud i fremtiden - så vælger vi og tror på, at bestemte kompetencer er mere brugbare og nødvendige end andre. Det vil kræve stor selvstændighed at kunne agere og navigere i en verden under konstante forandringer. Samtidig skal vi kunne samarbejde, bidrage og tage medansvar - i både ord og handling. Det vil kræve en tro på sig selv og egne rettigheder. Samtidigt skal man kunne anerkende, at andre tager andre valg. Det vil kræve respekt for både fællesskabet og forskelligheden samtidig. Det vil kræve en åbenhed overfor sin omverden, og man skal kunne turde at træde åbent ud i verden. Fremtiden kalder på, at vi skal gå nye veje. Vi skal være nysgerrige, innovative og kreative. Vi skal kunne generere nye idéer og føre dem ud i livet. Vi skal kunne tage valg og lære af fejl. Vi skal lære, at det at fejle, er helt naturligt for alle. Samtidigt skal vi være vedholdende. Det kræver robusthed, og udvikler modvindskompetence. Lyreskovskolens strategiplan ift. Aabenraa Kommunes 7 kommunale mål Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER : INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

2 For mange elever der ikke er min. gode til at læse, set ift de nationale tests og det socioøkonomiske reference (Det der kan forventes i skoledistriktet) Status i dansk 61 % (2016) Strukturere elevernes skema Udnytte muligheder i UUV til læsning Udnytter muligheder i lektiehjælp til læsning Højere grad af forældreinvolvering Læsning + dansk Tilrettelæggelse af læsebånd i elevernes skema 2 x 3 uger i et skoleår. Læsning i alle fag og forældreinvolvering Forældreinvolvering: 20 min. læsning om dagen i hjemmet Parallellægning af dansktimerne på flest mulige årgange, Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Fokus på læsning i lektiehjælp/4f (morgenbånd 35 min hver dag) Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på læsning Læsning + dansk: Skolens delmål for de nationale tests er, at mængden af elever med resultatet god eller derover vil være Mindst 65 % (2017) Mindst 70 % (2018) Mindst 75 % (2019) Læsning + dansk: Mindst 80 % af eleverne skal være gode og derover i de nationale læsetests For mange elever der ikke er min. gode til at regne, set ift de nationale tests og den socioøkonomiske reference (Det der kan forventes i skoledistriktet) Status i matematik 66 % (2016) Regning:+ matematik UUV/morgenbånd har fokus på regning 1uge/måned Parallellægning af matematiktimerne på flest mulige årgange, Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt í læringsmålstyret undervisning Regning: Skolens delmål for de nationale tests er, at mængden af elever med resultatet god eller derover vil være Mindst 69 % (2017) Mindst 73 % (2018) Mindst 77 % (2019) Regning + matematik: Mindst 80 % af eleverne skal være gode og derover i de nationale matematiktests inden for de basale områder, de 4 regnearter Forældreinvolvering: 20 min. regning om dagen i hjemmet (er det for lang tid, set i sammenhæng med dansk) Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på regning

3 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år UDFORDRINGER : INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

4 For få elever der er gode og rigtig gode og dermed er dygtige til dansk Status i dansk: 4,3 % (2016). Strukturere elevernes skema Udvikle den røde tråd i fagene Kvalificere den dynamiske brug af prøver inden for faget Udvikle evalueringsstrategier Dansk: Parallellægning af dansktimerne på flest mulige årgange, Og dermed holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Kurser i mellemtrin og udskoling vedr. indsamling af fagfaglige informationer på nettet En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Brug af ST-tests som værktøj for differentiering og holddeling årgang Elevplaner bruges målrettet til at aftale fokus og mål med elev og forældre Dansk: Skolens delmål for de nationale tests er, at mængden af elever med resultatet allerdygtigst eller derover vil være: Mindst 4.8 % (2017) Mindst 5.5 % (2018) Mindst 6.2 % (2019) Andelen af elever der er gode og rigtig gode i ST- prøverne er 65 % (2018) Dansk: Andelen af elever med resultatet de allerdygtigste i de nationale dansktests er 7 % Andelen af elever der er gode og rigtig gode i ST- prøverne er 75 % Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på dansk For få elever der er gode og rigtig gode og dermed er dygtige til matematik. Status i matematik: 4,7 % (2016). Matematik: Parallellægning af matematiktimerne på flest mulige årgange, Holddeling i parallellagte timer. (Turbokurser med små hold) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt í læringsmålstyret undervisning Valgfagshold med elitematematik, som er målrettet de allerdygtigste Matematik: Skolens delmål for de nationale tests er, at mængden af elever med resultatet allerdygtigst eller derover vil være: Mindst 5 % (2017) Mindst 5.5 % (2018) Mindst 6.2 % (2019) Matematik: Andelen af elever med resultatet de allerdygtigste i de nationale matematiktests er 7 % Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på matematik

5 Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik UDFORDRINGER : INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

6 Læsning + dansk: Elever der ikke opnår karakteren 02 i læsning,/dansk Status 2016: 18,9 % med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt i de nationale tests Strukturere elevernes skema Udvikle forældreinvolveringen Udvikle elevsamarbejdet Udvikle evalueringsstrategier Udvikle den røde tråd i fagene Læsning Fokus på læsning i lektiehjælp/4f (morgenbånd 35 min hver dag) Forældreinvolvering: Læsekurser for eleverne på skolen Venskabsklasser med fokus på læsning 1gang/mdr. Specialfaglig undervisning af elever med læsevanskeligheder Dansk: En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Læsning + dansk: 95 % af afgangseleverne opnår min. 02 i læsning Skolens delmål for de nationale tests er, at mængden af elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt vil være: Maksimum 17 % (2017) Maksimum 15 % (2018) Maksimum 13 % (2019) Læsning + læsning: 100 % af afgangseleverne opnår min. 02 i læsning Andelen af de elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt er maksimum 10 % Parallellægning af dansktimerne på flest mulige årgange, Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Brug af ST-tests som værktøj for differentiering og holddeling årgang Matematik: Elever der ikke opnår karakteren 02 matematik ved afgangsprøverne Status 2016: 19,4 % med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt i de nationale tests Matematik: Parallellægning af matematiktimerne på flest mulige årgange, Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet i perioder meningsgivende matematikfællesskaber) Differentiering af undervisningen (3 niveauer på holdet) En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Specialfaglig undervisning af elever med matematikvanskeligheder Matematik: 95 % af afgangseleverne opnår min. 02 i matematik Skolens delmål for de nationale tests er, at mængden af elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt vil være: Maksimum 17 % (2017) Maksimum 15 % (2018) Maksimum 13 % (2019) Matematik 100 % af afgangseleverne opnår min. 02 i matematik Andelen af de elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt er maksimum 10 %

7 Mål 4 Pædagogisk retning: Trivslen blandt elever og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

8 Eleverne: Elever der viser tydelige tegn på mistrivsel. For få elever kl. der er meget glade for at gå i skole. Status trivselsmålingen 2015/16: 73 % For få elever kl. der er tit er glade for at gå i skole. Status trivselsmålingen 2015/16: 81 % Eleverne: Involvere eleverne i højere grad Skabe fælles retning for trivsel og fællesskab på skolen, som tager sit afsæt i skolens visioner og inklusionsstrategien Eleverne: Øget elevinvolvering i opbygning af børnefællesskaber på tværs af årgangene. (Legepatrulje, storebrordag, elevrådsinvolvering osv.) Venskabsklasser med fokus på trivsel 1 gang/mdr. Trivselsundersøgelse foretages hvert år Skolens inklusionsstrategi bruges aktivt i undervisning, som skolen sætter i værk for at styrke elevens læring, trivsel og udvikling i et meningsgivende fællesskab. Hvert år arbejder skolen en emneuge med trivsel og fællesskab som overskrift. (Herunder f.eks. gensidig respekt, sprog, undervisningsmiljø, sundhed, konflikthåndtering, mobning mm.) Individuelle handleplaner og trivsel et generelt område i elevplanerne Eleverne: Skolens delmål for trivselsmålingerne er, at mængden af elever i kl. der meget glade for at gå i skole vil være: Minimum 75 % (2017) Minimum 78 % (2018) Minimum 81 % (2019) Skolens delmål for trivselsmålingerne er, at mængden af elever i kl. der tit er glade for at gå i skole vil være: Minimum 83 % (2017) Minimum 85 % (2018) Minimum 87 % (2019) Eleverne: Trivselsmålingen viser, at min. 85 % af eleverne klasse er meget glade for at gå i skole Resultatet af trivselsmålingen viser at min. 90 % af eleverne kl. er tit er glade for at gå i skole Ved 85 % af SH samtalerne er forældre, elev og skolen enige om at eleven/barnet trives. (2018) Ved 96 % af SH samtalerne er forældre, elev og skolen enige om at eleven/barnet trives. Medarbejdere: Medarbejdere: Medarbejdere: Medarbejdere: Medarbejdere: Medarbejdere der sygemeldes pga. psykisk pres i det pædagogiske arbejde Medarbejdere der viser tegn på stress og udbrændthed Status for Justere medarbejdernes arbejdsforhold især med fokus på de nye opgaver i skolereformen og arbejdstidsreglen for lærerne Trivsel et fast punkt på dagsordenen ved alle personalemøder Medarbejderne har medindflydelse gennem MED og PUU vedr. større beslutninger på arbejdspladsen Alle medarbejdere skal inden sommerferien have en klar aftale med ledelsen omkring deres arbejdsopgaver og arbejdstid. Der er løbende dialog, så der kan samles op på aftalerne Ledelsen deltager i teammøder 4 gange årligt, Ved 1 møde i efteråret og et i foråret behandles 2 faste punkter: Teamsamarbejde/trivsel og pædagogisk retning (anerkendelse) Sygefravær for medarbejdere er under gennemsnittet for kommunens skoler (efteråret 2018) Ved MUS i 2020 udtrykker alle medarbejdere at de trives på jobbet og ved præcis, hvad de vil og skal i det kommende år.

9 trivselsmålinger udvalgte parametre: Tydelige retningslinjer og aftaler ift. det pædagogiske arbejde (forventninger til elevers adfærd, klasserumsledelse osv.) Status for trivselsmålinger udvalgte parametre: Mål for trivselsmålinger udvalgte parametre: Tillid og troværdighed mellem de ansatte 2014/ /17 71,1 Ledelseskvalitet: 2014/15 62,7 2016/17 59,9 Tilfredshed med arbejdet: 2014/15 68,4 2016/17 70,6 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 2018/19-75 Ledelseskvalitet: 2018/19-65 Tilfredshed med arbejdet: 2018/19-75 Social kapital: 2018/19-70 Tillid og troværdighed mellem de ansatte Ledelseskvalitet: Tilfredshed med arbejdet: Social kapital: Social kapital: 2014/15 70,3 2016/17 66,5

10 Mål 5 Fuldkompetence dækket: Kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER : INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

11 1) Utydelig vision som skal skabe retning. Hvad vil skolen have fokus på/være kendt for 2) Evt. manglende kompetencer i organisationen ift. skolens retning og de 7 kommunale mål 3) Manglende overblik over hvilke kompetencer der allerede findes i organisationen Aktuel status på linjefagsdækning 2016: 88% Aktuel status vejledere 2016: Læsning Matematik Tidlig sprogstart tysk (under uddannelse) Dansk (under uddannelse) IT/Læring (under uddannelse) 1) Beskrive en tydelig vision på et tydeligt værdigrundlag 2) Ledelsen skal have skabt overblik over hvilke områdekompetencer, konkrete kompetencer og tilknytningskompetence r, der er behov for, for at kunne nå målet vedr. skolens vision og mission 3) Ledelsen skal have kendskab til hvilke områdekompetencer, konkrete kompetencer og hvad der knytter sig dertil, som allerede findes i organisationen Skolens værdigrundlag, vision og strategiplan udarbejdes (konsulent involveres) MUS 1 gang/året med medarbejderne afklarer hvilke kompetencer der findes i organisationen Kompetencecenteret inddrages, PUU inddrages, MED inddrages Alle årgangsteam involveres i strategiplanen, så der skabes overblik på teamplan ift. kompetencebehov Ledelsens deltager i undervisningen og ved planlægningsmøder (fagmøder) og ved teammøder Uddannelse af vejledere inden for fagene/områderne Læsning Dansk Matematik Tidlig sprogstart tysk IT/Læringsvejleder Bevægelse Naturfag Kulturfag Skolen har iværksat uddannelser og videreuddannelser af medarbejderne, så skolen er dækket: 90 % (2016) 93 % (2017) 97 % (2019) Skolens delmål er at følgende vejledere er uddannet: Læsning, matematik, tysk (2017) Læsning, matematik, tysk, dansk, IT/Læring (2018) Læsning, matematik, tysk, dansk, IT/Læring, bevægelse (2019) Skolen har iværksat uddannelser og videreuddannelser af medarbejderne, så skolen er dækket 100 % Skolens mål er at følgende vejledere er uddannet: Læsning, matematik, tysk, dansk, IT/Læring, bevægelse, naturfag, kulturfag

12 Mål 6: Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. UDFORDRINGER : INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

13 Manglende nedskrivelse og synliggørelse af strategi inden for inklusion Manglende samlet viden om, hvordan skolen arbejde med inklusion Udarbejdelse af strategi for inklusion. Synliggørelse af strategien for alle medarbejdere. Pædagogerne, lærerne, ledelsen, TAP erne, forældre og elever Indsatserne et fast punkt på dagsorden ved personalemøde 1 gang/året med pædagogisk personale (ledere, pædagoger, lærere, hvor alle beskriver, hvordan indsatserne bruges i deres daglige arbejde, hvordan indsatserne kan udvikles og hvilke andre indsatser der kan etableres Indsatserne et fast punkt på alle teammøder på årgangen De indsatsområder der er i organisationen, som understøtter inklusionen, er en fast del af resourceteammøderne Eksempelvis: Samarbejde og tiltag AKT brandslukning, omsorg enkelte elever, samarbejdstræning, relations træning, forebyggende. Frirum/Pusterummet AKT-frikvarterstilbud Elevinvolvering LP-modellen anvendes på hele skolen Tæt samarbejde i årgangsteam Resourceteamet som koordinerer indsatser ift. de enkelte elever med særlige behov Samarbejde med PPR, SSP og Distrikstlederen Elever med særlige behov for omsorg og støtte, modtager relevant støtte Strategi for inklusion er nedskrevet og har været bearbejdet flere gange på fællespædagogiske personalemøder med refleksion over, hvad det betyder for det fagfaglige og pædagogiske arbejde(efteråret 2016) Alle medarbejdere (ledere, pædagoger, lærere, TAP er) er præsenteret for og har formuleret, hvordan de vil arbejde med inklusion (foråret 2017) Elever og forældre oplever at der arbejdes målrettet ud fra inklusionsstrategien (2017/18) Alle pædagogiske medarbejdere (ledere, lærere, pædagoger) har helt styr på hvilke indsatser skolen har strategi for ift inklusion af eleverne. (foråret 2017) Alle pædagogiske medarbejdere (ledere, lærere, pædagoger) ved hvor de kan finde relevante oplysninger om dette. (foråret 2017) Alle medarbejdere arbejder med inklusion vha. de indsatsområder skolen har beskrevet og aftalt (Foråret 2018) Overleveringens indsatser: Overlevering af børn fra børnehave til 0. klasserne Overlevering af elever mellem de enkelte faser Overlevering af elever fra Kollund (samarbejdsaftale mellem Lyreskov og Kollund) Pædagogiske og didaktiske indsatser Klasserumsledelse Anerkendende kommunikation Cooperative learning Anerkendende, inkluderende undervisning og socialt samvær er den selvfølgelige kultur (jf. mål 4)

14 Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2022 end i UDFORDRINGER : INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

15 Karakterne i tysk på 9.årgang er gennemsnitlig for lave ift. målet for 2022 Status gennemsnit standpunktskarakterer 9. årgang 2016: Skriftlig 6,24 Mundtlig 6,06 Strukturer elevernes skemaer Samarbejde hen over grænsen Udvikle evalueringsstrategier En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase (emnekanon) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt í læringsmålstyret undervisning og Meebook Der arbejdes med internationalisering med via samarbejde med tyske skoler hen over grænsen mellemtrin og udskolingen UUV i udskolingen planlægges med bla. fokus på tysk hvor det er muligt med kompetencedækning Tysklektioner på 7. årgang parallellægges i skemaet, så der kan holddeles på tværs af årgangen Der benyttes eksplicit tyske materialer til mellemtrinet Skolens delmål for gennemsnitskarakteren i tysk 9. årgang er: Skriftligt minimum 6,3 (2017) Skriftligt minimum 6,4 (2018) Skriftligt minimum 6,6 (2019) Skriftligt minimum 6,8 Skriftligt minimum 7,2 (2021) I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2022 end i At gennemsnitskarakteren for 9. årgang skriftlig er 7,5 (2022) Mundtligt minimum 6,1 (2017) Mundtligt minimum 6,2 (2018) Mundtligt minimum 6,3 (2019) Mundtligt minimum 6,4 Mundtligt minimum 6,8 (2021) At gennemsnitskarakteren for 9. årgang mundtlig er 7.0 (2022)