Gæster: Informationsspecialist Jesper Mørch (JMø) (pkt. 3), universitetsbibliotekar Michael Cotta- Schønberg (MCS) (pkt. 4 og 5)

Transkript

1 Referat af møde i Fakultetsbiblioteksudvalget den 11. december 2014, kl Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S, mødelokalet 1. sal Til stede: Jens Erik Mogensen (JEM, mødeleder), Hans Kristian Mikkelsen (HKM), Bente Rosenbeck (BR), Bente Holmberg (BH), Leo Catana (LC), Stig Hjarvard (SH), Lisbeth Rasmussen (LR), Mads Risum (MR), Dorthe Vejen Hansen (DVH, sekr.) og Susanne Willaing (ref.) Afbud/Ikke til stede: Lotte Kamp, Mette Sandbye, Kristina Winther-Jacobsen, Ingolf Thuesen, Jørgen Bæk Simonsen, Anders Otte Stensager, Bernd Wunsch og Sara Naldal Gæster: Informationsspecialist Jesper Mørch (JMø) (pkt. 3), universitetsbibliotekar Michael Cotta- Schønberg (MCS) (pkt. 4 og 5) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) 2. Meddelelser (kl ) a. Nyt fra KUBIS b. Nyt fra Styregruppen for Videncentre c. Rammeaftale (KB og Kulturministeriet) - status d. Budget status e. Fakultetets betaling for REX (bilag 1) f. Akademisk udlån - status g. Projekt Fysisk Matchning - status h. Kontaktbibliotekarordningen - status 3. Integration af undervisning i litteratur- og informationssøgning i de faglige miljøer (kl ) a. Erfaringer fra pilotprojektet under Den Gode Uddannelse v/ prof. Bente Rosenbeck b. Pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling af underviserne i KUBIS v/ informationsspecialist Jesper Mørch c. Status for integration af bibliotekets undervisning på fagene v/ informationsspecialist Jesper Mørch d. Fælles drøftelse af udvikling af et centralt tilbud til alle institutter 4. Orientering fra universitetsbibliotekaren (kl ) a. Bortkomstdata i institutbibliotekernes katalogposter b. Metadata for ikke-offentliggjorte specialer 5. Den digitale bog og papirbogen (kl ) Tematisk drøftelse på baggrund af oplæg v/ lektor Leo Catana og universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg 6. Eventuelt (kl )

2 Bilag Bilag 1: Aftale vedr. drift og værtskab af bibliotekssystem for Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, 28. september 2009 Ad 1: Dagsordenen blev godkendt. Det besluttedes dog at flytte punkt 2c til den del af mødet, hvor MCS ville være til stede, og JEM meddelte, at punkt 2b bortfaldt, idet prodekan Julie Sommerlund, formand for Styregruppen, ikke kunne være til stede på mødet. JEM takkede BH, der ved årsskiftet afgår som institutleder for NFI, for indsatsen i udvalget i den forløbne tid. Ad 2: Ad a. HKM meddelte flg. nyt fra KUBIS: Årsplan 2014 for biblioteksbetjeningen af Det Humanistiske Fakultet vil blive afrapporteret i begyndelsen af det nye år. To punkter fra årsplanen er på dagsordenen for dagens møde, nemlig 2f: Etablering af akademisk udlån på institutbibliotekerne og 3d: Et fast samarbejde mellem undervisere på KUA og informationsspecialister i KUBIS. Vedr. årsplanen for 2015, som netop er vedtaget, fokuserede HKM på det tværgående projekt Beriget studiemiljø. Projektet retter sig mod etablering af faciliteter/labs ved fakultetsbibliotekerne som learning commons, makerspace osv., der rækker ud over det traditionelle studiemiljøs arbejdsplads. Forslag fra institutterne til indhold og indretning modtages meget gerne. JEM pegede på, at det kunne være nyttigt at knytte en forbindelse til KU-HUM s tværgående satsning Live University tilgængelighed 24 timer i døgnet. Et andet indsatsområde er de nye opgaver, som bibliotekernes fagspecialister står overfor. Tidligere har det været en vigtig opgave at udvælge litteratur til anskaffelse i dag er det vigtigere at kunne holde sig orienteret om, hvad der anskaffes elektronisk og at informere brugerne herom. Samtidig har informationsspecialisterne en opgave i at opfange og formidle brugernes behov og ønsker til de medarbejdere i biblioteksorganisationen, som har kontakten med udbydere og leverandører. I den efterfølgende diskussion blev dels ændringen fra fagligt uddannede og fokuserede medarbejdere til generalister, dels koncentrationen om enkelte store forlagspakker drøftet. LC fandt det det ikke tilfredsstillende, at der ikke kan påregnes faglig dækning af den igangværende videnskabelige udvikling inden for de enkelte fagområder, samtidig med at en del relevant litteratur falder uden for de indkøbte forlagspakker og således ikke anskaffes. SH fandt, at dette var særligt aktuelt i forhold til monografier, mens materialetyper som tidsskrifter og databaser ikke udgjorde noget problem. LR understregede, at der stadig er behov for trykte bøger for humanioras vedkommende, MR påpegede de øgede muligheder for indlån, og HKM fastslog, at alle forslag om anskaffelse af trykte bøger fortsat vil blive imødekommet. JEM konkluderede, at anskaffelsespolitikken udgør et opmærksomhedspunkt, og at dette punkt derfor vil blive dagsordenssat på det kommende møde. HKM oplyste, at årsplanen 2015 indeholder et tilbud om bibliometrisk service til fakulteterne. På Det Humanistiske Fakultet igangsættes et samarbejde mellem fakultetet og KUBIS med henblik på at undersøg, hvilke muligheder der er for at udarbejde

3 bibliometriske analyser med de redskaber, vi har adgang til. Deltagerne er fakultetets CURIS-ansvarlige Suzanne Løje, HKM, fakultetsbibliotekets bibliometrispecialist Ursula Andersen samt KUBIS bibliometrikoordinator Marianne Gauffriau. Ad d. HKM uddelte en oversigt over de humanistiske bibliotekers budgetter for 2014 og 2015 (jf. bilag 1 til referatet). Budgetudviklingen viser ikke de store udsving, men tallene er ikke endeligt underbyggede og bør anvendes med forsigtighed. LR påpegede IVA s relativt store udgifter til e- ressourcer, hvilket hænger sammen med de særlige problemer i forbindelse med IVA s indlemmelse i KUBIS. Ad e. JEM meddelte, at aftalen mellem KU og KB om drift og værtskab af det elektroniske bibliotekssystem (Rex/Aleph) (jf. mødebilag 1) i ubemærkethed er udløbet i 2012 og derfor skal fornys. Dekanatet undrede sig over, at HUM bærer en så betragtelig del, ca. 46 %, af de samlede udgifter på godt 1,3 mio. kr. HKM redegjorde for den historiske baggrund for den hidtidige aftale fra MR skitserede sammenhængen med den oprindelige implementering af individuelle katalogbaser på HUM i LR påpegede, at IVA fremover skal med i aftalen. JEM konkluderede, at det fremadrettet vil være hensigtsmæssigt at spørge til den faglige begrundelse for den nuværende fordeling på fakultetsniveau af udgifterne. JEM går videre med sagen, formentlig via rektor. Ad f. HKM gennemgik den aktuelle situation vedr. udlån fra institutsamlingerne, og en statistik over akademisk udlån i 2014 blev uddelt (jf. bilag 2 til referatet). SH understregede, at MEF p.t. belastes mere end de øvrige institutter, og foreslog, at alle institutter opfordres til at realisere akademisk udlån. LR understregede det øgede pres på IVA s samlinger og gjorde opmærksom på behovet for længere lånetid til forskere på IVA. JEM konkluderede, at punktet vedr. akademisk udlån fra institutsamlingerne vil blive dagsordenssat på udvalgets kommende møde, og han bad i den forbindelse HKM om at fremskaffe en opgørelse over, hvor stor en del af institutternes samlinger, der er til akademisk udlån. Ad g. HKM meddelte, at fysisk matchning i institutbibliotekernes kataloger p.t. er udsat; katalogisering i institutregi vil blive taget op på et møde i januar med deltagelse af alle involverede institutbiblioteksmedarbejdere, og projektet vil først blive sat i gang efter en detaljeret udredning. Ad h. Punktet blev udsat til næste møde. Ad 3: Ad a. BR redegjorde for baggrunden og forløbet af det projekt vedr. integration af informations- og litteratursøgningskompetence i undervisningen på Det Humanistiske Fakultet, der blev gennemført fra 2011 og frem som en del af KU s projekt Den Gode Uddannelse. Det store materiale herfra, bestående af fokusgruppeinterviews med undervisere og studerende foretaget både før og efter de konkrete integrerede undervisningsforløb samt efterfølgende rapporter med konklusioner, vil blive fremsendt til udvalgets medlemmer. BR lagde vægt på projektets studieunderstøttende karakter og opfordrede til implementering på fakultetet. JEM konkluderede, at det bør være et mål for fakultetet at få informations- og litteratursøgningskompetencer integreret i undervisningen. Ad b. JMø orienterede om den tilknyttede kompetenceudvikling af KUBIS-underviserne og viste konkrete eksempler fra de undervisningsforløb omfattende både pædagogisk-didaktisk teori og praksis, som biblioteksmedarbejderne undervejs og efterfølgende har gennemført.

4 Ad c. JMø understregede, at konceptet på trods af sparsom reklame har spredt sig, idet bibliotekerne på stadig flere institutter samarbejder med underviserne om integration af udviklingen af disse kompetencer i de enkelte kurser. Fakultetsbibliotekets statistik viser således, at indsatsen i det forløbne år er næsten fordoblet målt på deltagerantal. Ad d. JEM påpegede, at der allerede foregår undervisning i informationskompetence flere steder på fakultetet, og at der måske kunne være behov for et fakultetscentralt tilbud på området. LC foreslog det optaget som et krav i studieordningerne, hvilket udvalget tilsluttede sig. JEM så et muligt samarbejde med TEACH i forbindelse med opprioriteringen af den pædagogiske kompetenceprofil hos undervisere. Et fakultetscentralt tilbud kunne desuden indgå i KU s arbejde med pædagogiskdidaktiske kompetenceprofiler på linje med fx IT-relaterede og sproglige kompetencer. JEM konkluderede, at forslaget om et fakultetscentralt undervisningstilbud i informationskompetence vil blive præsenteret for studielederkredsen, SSK, på kredsens møde ultimo februar Ad 4: Ad a. JEM takkede for hurtig reaktion fra MCS i forbindelse med problemet om bortkomstdata i institutternes katalogposter. MCS meddelte, at der nu arbejdes med en model med to koder: en for permanent bortkomst (der usynliggør det pågældende materiale for brugerne) og en for midlertidig bortkomst, hvor bortkomstoplysningen forbliver synlig for brugerne. Institutbibliotekerne kan selv bestemme, hvornår de vil udskifte en midlertidig kode med en permanent. Hvad angår fælles katalogiseringspraksis meddelte MCS, at der er indkaldt til møde om sagen med alle involverede parter i januar 2015, hvor eksempler på afvigende praksis vil blive drøftet. Ad b. MCS foreslog med udgangspunkt i en konkret sag, at studerende i forbindelse med aflevering af speciale bliver bedt om at tage stilling til offentliggørelse af specialets metadata. MR lagde vægt på, at REX udfylder funktionen som KU s specialebibliografi, og LR problematiserede sletning af metadata i forskningsmæssigt perspektiv. Direkte adspurgt fastslog MCS, at der i specialebasen DISKURS fortsat vil være mulighed for klausulering af dele af materialet eller en tidsmæssigt begrænset klausulering. JEM konkluderede, at det som et politisk spørgsmål formentlig skal tages op i Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd, KUUR. Ad 5: Pga. tidsnød forelagde LC sit oplæg i let reduceret form, idet han fremdrog vigtige pointer fra sine undersøgelser af dels sin egen, dels studerendes brug af henholdsvis trykt og digital litteratur. LC understregede, at en kritisk holdning p.t. er relevant, idet undersøgelserne har vist, at 33 ud af 35 studerende foretrak en længere grundtekst i trykt udgave. Læseteknologisk ser det ud til, at bogen mht. dybdeindlæring er et suverænt mnemoteknisk redskab, idet digital tekst ikke på samme måde efterlader klare erindringsspor. Digitaliseringen muliggør til gengæld en meget lettere orientering i en længere, allerede tilegnet tekst og er dermed et perfekt redskab til at komme videre. LC gjorde desuden opmærksom på vanskelighederne i benyttelsen af det p.t. eksisterende software, der fx er meget tidskrævende at få lagt ind og ofte svært at få hjælp til undervejs. Det gælder i særlig grad formatet Ebrary. LC understregede, at analytisk læsning i en Ebrary bog er umulig, samtidig med at tekstens arkitektur så at sige forsvinder. MCS fastslog, at den internationale udvikling i retning af digitalisering, der i det sidste tiår har fundet sted for tidsskrifterne, nu også er i gang for monografiernes vedkommende. Digitalisering er en forudsætning for forskning, og bibliotekets overgang til digitale materialer er en personalemæssig og økonomisk nødvendighed, der også er knæsat politik i samarbejdet mellem

5 KUB/KB og KU. Biblioteket får på den måde en langt større accession, og undersøgelser viser, at Humanioras brug af e-ressourcer er hastigt stigende og nu udgør en væsentlig del af den samlede benyttelse. Studerende udviser også en stigende præference for digitale materialer. SH gjorde opmærksom på, at bestemte læringssituationer omkring fx længere tekster, der skal have en fundamental betydning i studieforløbet, klares bedre med trykte materialer, hvorfor dobbeltanskaffelser er vigtige. MCS oplyste, at trykte bøger fortsat i hvert fald indtil videre skal kunne indkøbes eller indlånes efter ønske fra studerende og forskere, mens biblioteket ikke er den primære leverandør af pensumlitteratur. LR henledte opmærksomheden på, at det i visse kursusforløb kun er en forholdsvis lille del af pensumlitteraturen, der er digitalt tilgængelig. MR udtrykte tilfredshed med ordningen med lån fra KB til semesterhylder på IKK. JEM konkluderede, at oplægget og diskussionen åbner interessante perspektiver, som det i et læringsteoretisk perspektiv kunne være værdifuldt at få en nærmere afdækning af. Ad 6: Der var intet til dette punkt. DVH vil fremsende 2 mødeindkaldelser for 2015 til udvalgets medlemmer. Herefter blev mødet hævet. Opfølgning: Udvalget modtog den 15. december 2014 en indeholdende hhv. opfølgende orientering om de to pilotprojekter under Den Gode Uddannelse og elektroniske invitationer til møderne den 11. marts 2015 og den 4. juni Bilag 1 til referatet: Biblioteksbudget 2014 og 2015 Bilag 2 til referatet: Akademisk udlån /Susanne Willaing