AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER. Den gode by hvorfor går det ofte galt? 12 essays om vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling ATV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER. Den gode by hvorfor går det ofte galt? 12 essays om vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling ATV"

Transkript

1 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Den gode by hvorfor går det ofte galt? 12 essays om vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling ATV

2

3 Den gode by hvorfor går det ofte galt? 12 essays om vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling ATV s temagruppe for Byggeri og bystruktur Forfattere: Hans Thor Andersen Ellen Højgaard Jensen Gertrud Jørgensen Hans Kristensen Keld Fuhr Pedersen Britt Vorgod Pedersen Redaktør: Hans Kristensen

4 Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Den gode by hvorfor går det ofte galt? 12 essays om vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Maj 2003 Design: Due Design A/S Tryk og layout: Hafnia Tryk A/S Foto: Claus Bech-Danielsen: Side 25 (2. fra venstre), 26 Allan Randgaard : Forsidebillede, side 10, 11, 12, 17, 18, 19, 22 (2. og 3. fra venstre), 23, 30, 33, 35, 36, 39 Henrik Stenberg: side 31 Scanpix/Johner: side 15 (højre øverst) Scanpix: side 15 (venstre øverst). ISBN

5 Indhold Forord Baggrund og sigte Idé og virkelighed Planers holdbarhed og politikeres utålmodighed Blokerende fjendebilleder Hvor globale bliver vi? Bæredygtighed forsvundet eller transformeret? Informationsteknologiens forandringspotentiale berører den byudviklingen? Trafik og mobilitet gene eller nødvendighed? Byens mangfoldighed og det arkitektoniske værk Individualisme og kollektivisme naboskabet som idé i planlægningen Social byudvikling Borgerdeltagelse er der tale om med- eller modvirken fra interessenterne i byen? Folkets valg og trendsætternes Indlægsholdere ved projektets rundbordssamtaler ATV DEN GODE BY 5

6 Forord Hvad er det, der går galt, når skabelse eller udvikling af byen ikke resulterer i de gode rammer for byens borgere, som planerne lægger op til? Det spørgsmål giver ATV s temagruppe for Byggeri og bystruktur bud på med denne samling essays. Udgangspunktet for essayene er en række møder, som blev holdt i løbet af 2002, men der er også inddraget andre vinkler på emnet. Formålet med møderne var at opsamle en bredspektret viden om, hvad det er, der går galt og hvorfor det går galt, når byen skal skabes eller ændres. Til hvert møde var der inviteret 3-5 centrale aktører og interessenter i byplanlægning og -udvikling. Hver af de inviterede var bedt om at komme med et oplæg til debat i temagruppen, som dernæst blev diskuteret af hele gruppen. Essayene blev fremlagt på en konference i marts 2003, hvor projektets forskellige temaer blev behandlet i en række workshops. Efter konferencen er en del af synspunkterne fra workshoppene indarbejdet i essaysamlingen. I projektets planlægningsgruppe har deltaget: Vicedirektør Hans Kristensen, By og Byg (formand) Direktør Keld Fuhr Pedersen, ManCon (næstformand) Professor, ph.d. Peter Bogason, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet Projektleder, cand.scient. Ellen Højgaard Jensen, Byfornyelse Danmark Forskningschef, ph.d. Gertrud Jørgensen, Forskningscentret for Skov & Landskab Civilingeniør Britt Vorgod Pedersen, Miljøministeriet Forskningslektor, ph.d. Karina Sehested, By og Byg. Projektets koordinator og sekretær i ATV har været cand.scient.pol. Pia Dal. ATV takker planlægningsgruppen og forfatterne af essaysamlingen for deres store indsats i projektet. Boligfonden Kuben og Aase og Ejnar Danielsens Fond har medfinansieret temagruppens møder, konferencen og den afsluttende debatbog. ATV takker alle deltagere i temagruppens møder og de to fonde for deres bidrag. Mads Krogsgaard Thomsen Præsident for ATV Civilingeniør, seniorforsker Hans Skifter Andersen, By og Byg Lektor Hans Thor Andersen, Geografisk Institut, Københavns Universitet Direktør Bente Beedholm, Danske Arkitekters Landsforbund DEN GODE BY 7

7 Baggrund og sigte Der har igennem årene været mange forskellige ideer om den gode by. Nogle er blevet realiseret andre forblevet ideer eller planer. Men selvom udgangspunktet som regel har været at skabe det gode, er det ikke altid et godt resultat, der kom ud af bestræbelserne. Ret ofte er det gået galt. Resultatet blev ikke som forventet. I ATV s temagruppe om Byggeri og bystruktur har der i 2002 været afholdt en række møder med repræsentanter for: Byens planlæggere og designere, erhvervslivet, borgerne, byens serviceapparat, investorer, developere og entreprenører samt til slut byens meningsdannere. Med udgangspunkt i egne erfaringer og praksis blev de inviterede oplægsholdere stillet spørgsmålene: Hvorfor går det galt? Hvad forhindrer det gode i at blive realiseret? Hvem spænder ben for processen? Det viste sig at være svært for mange af oplægsholderne at fastholde denne kritiske og potentielt selvkritiske synsvinkel. Men i så fald blev det forsømte søgt indhentet i den efterfølgende diskussion. I skrivningen af essayene har forfatterne taget udgangspunkt i nogle af de årsager til, at det går galt, som fremkom i oplæggene og diskussionerne, samt i mere generelle byplanfaglige erfaringer. Det har været tilstræbt i så høj grad som muligt at fastholde fokus på fejl, problemer og paradokser i byplanlægningen og -udviklingen. Denne skæve vinkel er valgt ud fra en forestilling om, at vi måske kan lære mere af at analysere de ting, der går galt, end af succeshistorierne. Essayene tilstræber ikke objektivitet eller videnskabelighed, men snarere en provokerende form, hvor iagttagelser og udsagn om byernes planlægning sættes på spidsen. Essayene blev fremlagt på den afsluttende konference i marts 2003, og i den endelige udgave af essayene har det således været muligt at indarbejde nogle af synspunkterne fra debatten på konferencen. Et gennemgående tema ved essayene er et opgør med dele af den konventionelle visdom, de vante forestillinger, som trives blandt byens planlæggere, politikere, investorer og bygherrer, samt for den sags skyld blandt byens borgere og brugere. Det er forfatternes håb, at der rokkes lidt ved den sikre viden om, hvordan man kan planlægge den gode by. DEN GODE BY 9

8 Idé og virkelighed Arkitekternes og byplanlæggernes ideer om fremtidens liv i byog boligområderne er meget idealiserede og tidsbundne. De har altid været dårlige til at erkende nutidens reelle livsformer og til at forudse fremtidens virkelige liv i områderne. Problemet er også, at socialt og økonomisk svage gruppers liv og behov ikke sælger mange billetter i planlægningsprocessen, hverken hos planlæggerne eller politikerne. Når der laves planer for nye byer og boligområder, præsenteres de på en særlig måde. Der er altid et forbløffende stort antal gående mennesker, som fylder ud og skaber liv mellem husene. For ikke så mange år siden var der altid mindst én af disse personer, som uanset om planen handlede om fornyelse eller ombygning i den indre by eller et nyt boligområde i periferien havde valgt at sætte en drage op. Og på forunderlig vis steg disse drager altid smukt op mellem husene og skabte en elegant perspektivisk virkning med dragesnorens lange kurvede linje ned igennem de lidt mere firskårne bygningsprofiler. Drageflyveren har ikke haft monopol på at være stemningsgiver. Han eller hun har i årtier haft hård konkurrence af den bilglade ejer af en Citroën 2CV, som i utallige bebyggelses- og byplaner kom kørende ad det trafikseparerede vejsystem til den bolignære parkeringsplads i sin 2CV og parkerede den centralt i planens billede af den fremtidige bebyggelse. Da nogle af forstædernes store almene boligbebyggelser blev tegnet i 1960 erne, var det ikke drageflyveren eller 2CV en, som skabte billeder af livet i bebyggelsen. Det var den habitklædte forretningsmand, der steg ud af sin Opel Rekord, og netop havde rettet blikket op mod altanen for at vinke til sin yndige, lyshårede hustru, som var kommet ud med den mindste pige på armen og den 5-årige søn ved sin side for at se, om far snart kom hjem fra sit vigtige arbejde inde i byen. Den nydelige funktionær eller forretningsmand med Opel Rekorden flyttede imidlertid aldrig ind i den veludstyrede 4-5 værelses lejlighed. Hustruen kom ikke ud på altanen og vinkede til familieforsørgeren, når han kom hjem fra arbejde. De valgte i stedet at købe et parcelhus med dobbelt carport. Hvad der aldrig bliver vist i disse billeder, er virkelighedens enlige mor med totre børn i kølvandet på vej hjem fra Netto med indkøbsvognen foran sig i det øjeblik, hun passerer den lokale gruppe af druksutter. De kunne af gode grunde ikke være med på billedet i 1960 erne den gang var de slet ikke flyttet hertil. Men når de stadig ikke er med på billederne i dag og i stedet er erstattet af den fanatiske drageflyver, skyldes det svælget mellem de ideer, vi har om de gode bebyggelser og byer, og den virkelighed, som findes i byerne. Overgangen fra idé til virkelighed kan være mere eller mindre ødelæggende for et boligområde eller en bydel. Den hårdeste overgang har nogle af ernes store almene boligbebyggelser i de større byers forstæder været ude for. Forretningsmanden og hans kone, som bosatte sig i parcelhuset, skiftede Opel Rekorden ud med to Toyotaer, da konen også fik arbejde. Det gik godt i nogle år, men så blev de skilt. Han blev boende og startede forfra med en ny, lidt yngre kone og anden runde af børn. Hun flyttede omsider ind i den almene bolig med altanen men havde ikke nogen at stå og vinke til. For børnene var blevet store og flyttede tidligt hjemmefra. Og flere og flere af naboerne var indvandrere, som holdt sig for sig selv. Da hun så blev arbejdsløs som 50-årig, gik det helt galt. Boligområdet blev ikke til det sted, hvor hun ladede op til næste dag på jobbet. Det blev et fængsel langt fra byens arbejdspladser, butikker, biografer og livfulde gader. Sovebyen model 1970, som passede fint til datidens kernefamilie og det livsmønster, der havde været i 1960 erne, hvor hele konceptet blev undfanget, har meget svært ved at blive gode rammer om et liv i kanten af nutidens samfund. Som det blev sagt i et temamøde: Planerne og perspektiverne var i og for sig gode nok, men når beboerne og det liv, 10 DEN GODE BY

9 de lever i boligområderne, bliver noget helt andet, går det let galt. Andre bydele har gennemløbet transformationsprocesser den modsatte vej. F.eks. hovedstadens brokvarterer, især Nørrebro og Vesterbro. Begge bydele blev i sin tid planlagt for den voksende arbejderklasse beskæftiget i byens industri- og håndværksvirksomheder. Efter i mange årtier at have haft de forventede beboere gennemløb bydelene i efterkrigsårene en gradvis social deroute, som først blev afbrudt i 1980 erne ikke som et resultat af den offentlige planlægningsindsats: På Nørrebro satsede den på nedrivning og nybyggeri af moderne almene familieboliger. De nybyggede (almene) boliger tiltrak indvandrere og arbejdsløse dvs. nye økonomisk eller socialt svage grupper. Kvarterets sociale opstigning var derimod resultatet af, at flere og flere unge studerende bosatte sig i de små, billige lejligheder, som endnu ikke var blevet revet ned eller byfornyede. De unge blev og bliver boende i de år, de studerer i København. Men selvom saneringen på Nørrebro med 1970 ernes hårde nedrivninger og nybyggeriets sociale problemer og den mere bevarende byfornyelse på Vesterbro, har forbedret både boligforholdene og adgangen til friarealer, er mange af lejlighederne stadig små, trafikken tæt og friarealerne ikke altid ideelle for børn. Set på den måde er heller ikke den bevarende byfornyelse i de sidste år vellykket i et børnefamilieperspektiv, som det blev sagt med beklagelse af en Nørrebro-beboer i et af temamøderne. I et senere temamøde vendte diskussionen tilbage til den aktuelle planlægningsidé i København, som fremføres af politikere og ledende embedsmænd/ planlæggere så ofte, det er muligt: At der skal bygges og, hvor det er muligt, ombygges til familieboliger til børnefamilier. Som det blev sagt af en større privat investor og bygherre, så løber denne idé ind i virkelighedens mur: De nybyggede boliger i familiestørrelsen i København ender med at blive så dyre, at næsten ingen unge familier med børn har råd til at bosætte sig i dem. Som en developer udtrykte det: Stort set alt det boligbyggeri, der er bygget i de senere år (i København), ligger på en anskaffelsespris på kr. pr. kvadratmeter. En almindelig standardbolig på 110 kvadratmeter vil således koste 2,5-5 mio. kr. Det betyder, at man skal have en årsindkomst på 1-2 mio. kr. for at købe en ny bolig i København med mindre man har en formue. Normalt har unge familier med børn ikke formuer, og det ender med, at de eneste, der kan købe boligerne i København, er midaldrende mennesker, der sælger deres parcelhus og investerer friværdien i en bolig i byen. Der er ikke noget galt ved at have ideer og idealer i planlægning. Snarere tvært imod. De er en nødvendig drivkraft bag udviklingen og kan på godt og ondt trække udviklingen i en bestemt retning, som det blev nævnt ved afslutningskonferencen. Problemet er, som det også blev sagt ved konferencen, at mange kommuner firkantet sagt ikke aner, hvad de foretager sig, fordi de ikke har hold i markedet. De ved ikke, hvordan markedet reagerer på de ting, de foretager sig man må have en hvis fornemmelse for, hvad efterspørgslen er i det øjeblik, man begynder at planlægge og udvikle større områder. DEN GODE BY 11

10 Planers holdbarhed og politikeres utålmodighed De fleste byplaner vedrører forhold, som har en langtidseffekt i byen. Det gælder både for gode og dårlige beslutninger. At politikere skal genvælges hvert fjerde år, kan være et (stort) problem, hvis valget står mellem en populær, kortsigtet og synlig men forkert beslutning over for en upopulær beslutning, som først ad åre viser sig at være den rigtige. I et temamøde, hvor diskussionen faldt på moderne byplanlægning og bybygning, sagde en arkitekt, som har arbejdet med planlægningen i Ørestaden: I dag skal alt være hurtigt og dynamisk. Men set med arkitektens øjne dækker det så i virkeligheden ikke over, at ingen har tid til at tænke sig om eller gøre tingene ordentligt? Vi er i en situation i byggebranchen, hvor alt og alle fra byggeindustrien til håndværkerne, fra arkitekterne til beslutningstagerne er præget af hurtige arbejdsmetoder og hurtige beslutninger. Desværre har vi ikke kunnet lave om på en af grundreglerne: Arkitektonisk kvalitet står stort set altid i direkte relation til den tid, man bruger til at tænke over og arbejde med løsningerne. En to måneders besparelse i tegnefasen kan få en markant betydning for det, der skulle stå og danne de fysiske rammer for livet i forhåbentlig mindst 100 år Her har vi i Ørestaden været ganske heldige den tid, vi har haft til at udvikle byrummene og de strukturerende elementer i den kommende by, har gjort, at vi i hvert fald ikke kan bruge manglende tid til eftertanke som undskyldning, hvis der ikke skulle opstå det byliv, som vi går og drømmer om. 12 DEN GODE BY

11 Ørestaden har imidlertid på ingen måde været en typisk byplanproces. Den har strakt sig over mere end ti år, og udbygningstakten har været behersket. Den voldsomme debat om det demokratiske underskud i forbindelse med beslutningerne om Ørestaden, har formentlig også været medvirkende til, at politikernes ønsker om at bruge Ørestaden til politiske markeringer har været relativt beherskede. Sådan er det ikke altid. Ofte indgår lokale udbygningsplaner eller forslag til ændringer i allerede eksisterende byområder i valgkampen. Efter valget kan der dernæst opstå et stærkt pres fra det politiske system for hurtige forandringer, hvor grundighed og bearbejdning af forslaget ikke får første prioritet. Synlighed og beslutningsdygtighed bliver de væsentlige elementer i sagsgangen og i den politiske profilering. Konflikten mellem det politiske system og de professionelle planlæggere og rådgivere kan også bestå i, at det er blevet klart for den professionelle verden, at den hidtidige udvikling ikke kan fortsætte, men at der må gribes ind med upopulære beslutninger. Klassikeren er placeringen af kommunens nye losseplads eller teleselskabets nye sendemast. Men ubehagelighederne kan også være mere diffuse. F.eks. fortalte en rådgiver i et temamøde om en lang og besværlig dialog med en østjysk købstadskommune, som absolut ville fastholde byens tunge industri på havnen og ikke gradvist åbne for nye typer af serviceerhverv endsige boligbebyggelser dér. Det på trods af, at et meget realistisk scenarium som alle i og for sig var mere eller mindre enige i bestod i, at den pågældende industri med stor sandsynlighed ville være forsvundet til Baltikum eller Fjernøsten i løbet af de næste 5-10 år. For politikerne var det begyndelsen til enden måske endog den handling, som igangsatte den uønskede udflytning hvis man begyndte at planlægge for afviklingen af det pågældende industriområde. Den fireårige valgperiode kunne jo også betyde, at der med blot lidt held ikke ville ske noget alvorligt ved at udskyde den upopulære og risikobetonede beslutning til efter næste valg. Det er ofte blevet sagt, at fireårs valgperioder, hvor de valgte har behov for at kunne fremvise konkrete resultater af deres indsats, harmonerer dårligt med de nødvendige beslutninger, som nogle gange må tages i byplanlægningen, men hvor konsekvenserne først viser sig år efter eller endnu senere. Nøjagtig det samme dilemma gælder, når det handler om, at der ingen umiddelbare konsekvenser er ved ikke at tage upopulære beslutninger. Heldigvis er ingen by dog statisk. Byer forandrer sig hele tiden både til det bedre og til det værre. I flere temamøder dukkede det op som en kvalitet ved byen og byens planlægning, at den skal rumme fleksibilitet, evnen til forandring, samtidig med at de store linjer i byen bevares. Som det lidt drillende blev sagt af en ikkeplanlægger i en debat om planernes (manglende) holdbarhed: Byen bruges på mange måder, men byen bliver aldrig det, der var tænkt. Byens dynamik skaber noget andet. Planlægningen er som regel for kortsigtet og med for svagt fokus på byens forandringsprocesser. Hertil svarede en garvet planlægger, at dette vilkår i og for sig var velkendt. Den eneste virkeligt sikre langtidsplanlægning, han kendte til, gjaldt skovrejsning. Dér er der virkelig tale om, at planlægningen skaber struktur på meget langt sigt. Han nævnte, at et andet lidt mere byplanbeslægtet eksempel var anlægget af hovedtrafiknettet med motorveje og jernbaner. Han kunne også have nævnt, at bygninger, gader, torve osv. også har en strukturerende langtidseffekt. Den type af beslutninger har det også med at skabe langsigtede strukturer, som styrer forandringsprocesserne i byen og det langt ud over den kommunale valgperiode. DEN GODE BY 13

12 Blokerende fjendebilleder Blandt byplanlæggere findes der klare fjendebilleder af investorer, developere og entreprenører: De vil ikke skabe den gode by, men sikre hurtig profit. Omvendt har investorer, developere og entreprenører også et billede af byplanlæggere: De er forstenede 68 ere, som ikke har nogen fornemmelse for, hvad folk vil betale for, endsige for, hvorledes den erhvervsøkonomiske fremtid tegner sig. Disse gensidige fjendebilleder blokerer ofte for en fremadrettet dialog om udviklingen af den gode by. Den gang i 60 erne og for den sags skyld i 70 erne med var der på de højere læreanstalter en ret entydig opfattelse af, hvem der var forhindringen for den gode plan for den gode by. Meget kort sagt var det kapitalen. Det kunne også siges længere og mere omstændeligt og det blev det! I talrige analyser blev det vist, hvorledes snæversynede eller kortsigtede profithensyn medførte kvalitativt ringe løsninger i forbindelse med arealanvendelse, byggeri, byudformning og byfornyelse. Mange årgange af planlæggere trådte ud i praksis med en solid skepsis overfor de smarte folk, som ser mere på mulighederne for hurtigt at score kassen på et byggeprojekt end på hensynene til byen eller bydelens udvikling. Og både før og efter de brølende 60 ere og tidlige 70 ere, blev denne skepsis næret af mængder af eksempler på elendige byggeprojekter og misbrugte eller forspildte byudviklingsmuligheder. I et af temagruppens møder blev denne skepsis formuleret i en nutidig variant, hvor en byplanlægger med beklagelse pegede på, at den offentlige planlægning og regulering af byudviklingen har det hårdt i disse år. Bybygningen præges mere og mere af en uhellig og også uheldig alliance af investorer, udviklingsselskaber, entreprenører og ejendomsmæglere, som afkobler den offentlige planlægning. I stedet for en byudvikling til gavn for almenvellet får vi en markeds- og profitorienteret byudvikling, hvor det afgørende hensyn er, om slutproduktet er hurtigt omsætteligt til den for sælger rigtige pris. I den sammenhæng skubbes den offentlige planlægning til side hvis den er uhensigtsmæssig ofte gennem dispensationer opnået via pression eller sammenspisthed med det politiske system. Eller også tilpasses den offentlige planlægning til det foreliggende projektforslag, således at det pauvre projekt lovliggøres fra starten. I et efterfølgende temagruppemøde med investorer, entreprenører og bygherrer blev skrækeksemplerne på dårlig planlægning og forspildte byudviklingschancer hentet fra dele af byen, hvor det offentlige har og igennem hele byudviklingsprocessen har haft det fulde ansvar for, hvad der måtte bygges, og hvor det måtte ske. I København blev peget på det almindeligt udskældte byggeri langs Kalvebod Brygge og IT-byen i Sydhavnen som byområder, hvor der har været store penge på spil i hver enkelt bygning men hvor helheden er blevet bymæssigt meget ringe. Også udbygningen af Holmen blev fremhævet som et eksempel, hvor den offentlige forudseenhed og planlægning i forbindelse med operabyggeriet har været af meget beskedent omfang. Især bydelens vejanlæg og trafiksystem bærer ikke præg af en samlet, forudseende planlægning. Heroverfor blev fremhævet den faste, helheds- og kvalitetsbeviste planlægning, som private konsortier har gennemført på Tuborgs gamle fabriksarealer i Hellerup og den til- 14 DEN GODE BY

13 svarende højkvalitets bybygning, som også i privat regi gennemføres i Havnestaden på Islands Brygge. Fra investor-/developerside blev det fremført som den centrale anke, at byplanlæggerne ikke tænker og planlægger med markedskræfterne. Kritikken var ikke, at byplanlæggerne arbejder imod markedet, men snarere, at de ikke tænker markedet og markedskræfterne ind i planlægningen i tilstrækkeligt og realistisk omfang. Det er ikke selve det at planlægge og stille krav, som er problemet snarere tværtimod, der skal være veldefinerede rammer for hver enkelt bygherre for at sikre, at afkastet af investeringen ikke ødelægges af en uforudset og ødelæggende disposition på nabogrunden. I den sammenhæng blev den visse steder almindelige praksis, hvor kommunalpolitikere griber ind og dispenserer fra gældende planer, udsat for stærk kritik. Der er ingen tvivl om, at byplanlæggere uden nær kontakt med investorer/ developere/entreprenører kan udvikle en lidt virkelighedsfjern planlægning og praksis. Der er heller ingen tvivl om, at nogle investorer/developere/entreprenører ikke altid tænker meget på byudviklingens store linjer og almenvellet. Men imellem disse to ekstreme typer befinder hovedparten af begge grupper sig. Problemet er, at så længe de gensidige fjendebilleder dominerer udsynet i begge grupper, vil de meget let komme til at virke blokerende for udviklingen af dialog og partnerskab til afløsning af monologer og fjendskab. DEN GODE BY 15

14 Hvor globale bliver vi? Globalisering er blevet et ofte anvendt udtryk, der anvendes i stadig flere sammenhænge som forklaring på og begrundelse for bestemte beslutninger. For det meste giver begrebet globalisering associationer om pulserende storbyer med glitrende neonlys og en stadig strøm af mennesker fra alverdens lande. Men globaliseringen er også relateret til småbyerne og de fjerntliggende landdistrikter: Billig kaffe i den lokale Irma er reelt udtryk for nød i de kaffedyrkende distrikter i Brasilien og andre kaffeproducerende lande. I sig selv refererer globaliseringen til et kompleks af processer og forhold, der betinger en stadig forøget integration af de sociale processer på tværs af landegrænser. Populært udtrykt bliver vi stadig mere afhængige af hinanden, og handlinger eller beslutninger ét sted får konsekvenser helt andre steder ikke sjældent på den anden side af jorden. Globaliseringen kan forstås som udviklingen af en geografisk arbejdsdeling, der omfatter alle kontinenter og efterhånden alle egne af jorden. Forudsætningen for at udvikle denne arbejdsdeling er naturligvis, at det gennem kommunikation og transport er muligt at integrere og koordinere de enkelte led i produktion, udveksling og forbrug. Der er egentlig ikke noget nyt i globaliseringen: Da de europæiske stormagter konkurrerede om at erhverve kolonier i andre verdensdele, var de bestemt globalt orienterede både økonomisk, socialt, politisk og kulturelt. Tilsvarende var middelalderens handelsnet mellem byerne i Østersøregionen en del af et større, verdensomspændende net af handelsbyer (i al fald den del af verden man var bekendt med). Handel har altid betydet udveksling ikke kun af varer, men også mennesker og ideer (kultur). Så rent kvalitativt er globaliseringen ikke noget nyt i sig selv. Det nye ved globaliseringen er hverken den geografiske udstrækning eller påvirkningerne udefra. Det nye er omfanget af disse. At næsten alle påvirkes af globaliseringen man kan ikke gemme sig eller melde sig ud. De vigtigste processer er varehandel (udbredelsen af mærkevarer), men også investeringer (virksomheder, internationale organisationer), teknologioverførsel (værktøj, maskiner og software), medier (TV, film, video, musik og trykte medier), ideologisk gennem udbredelsen af vestlige ideer (demokrati, menneskerettigheder, velfærd) samt demografiske (forretningsrejser, turisme, migrationer, studieophold). Amerikanske TV-serier ses af et milliardstort publikum, der ud over sproget også gøres bekendt med amerikansk livsstil, holdninger og synspunkter, ligesom populærmusikken uanset ophavsland har et ensartet præg. Ligeledes er amerikanske computerfirmaer dominerende på hard- og softwaresiden, mens andre lande kan gøre sig gældende med hensyn til maskiner og anden teknologi. Udviklingen af globale forsikringsselskaber, banker og investeringsvirksomheder sikrer sammen med de transnationale firmaer en hurtig overførsel af den nyeste teknologi til de steder, hvor der er en markedsmæssig baggrund. Om noget virker globaliseringen i retning af en ensliggørelse af tilværelsen. I princippet vil en accelererende globalisering føre til, at alle steder bliver identiske befolkningerne vil tænke og handle ensartet. Sådan vil det selvfølgelig ikke gå, dels fordi udgangspunktet i de forskellige lande og byer er forskellige, 16 DEN GODE BY

15 dels fordi nye forskelle vil træde frem som afgørende. Da transportomkostningerne for råstoffer var afgørende for lokalisering af industri, udbyggedes havne, baner og senere veje, indtil denne faktor blev af minimal betydning for industriens lokalisering. Så blev det andre forhold, miljøkrav, arbejdslønninger, strejkeomfang osv., der blev afgørende, og efterhånden som disse forhold udlignes, træder nye faktorer frem. Kernen i problemstillingen er, at der altid vil være forskelle mellem lokaliteter, enten naturskabte eller samfundsskabte. Og når den ene type faktorer er udlignet, vil andre blive afgørende. Spørgsmålet om, hvor globale vi bliver, kan derfor ikke besvares uden videre. Selv om der gennem de seneste år har været en tendens til at opfatte globaliseringen ud fra en økonomisk logik, kan den europæiske integration et meget langt stykke bedre forstås som en politisk initieret proces altså en villet udvikling. Globaliseringen skal endvidere opfattes som noget konkret, der udfoldes lokalt; det er summen af lokaliteternes forandring og relationer, der skaber globaliseringen. Derfor er der nogen, der foretrækker at tale om glokalisering. Hvis tilpas mange handler på en bestemt måde, vil det have betydning for integration/kommunikation og påvirkelighed. Globaliseringen er skabt af mennesker og kan derfor ændres eller elimineres af mennesker. Men alle beslutninger har omkostninger. Sociale forskelle er afgørende for, hvor tidligt, hvor omfattende og hvordan vi trækkes ind i globaliseringen. Globaliseringen har betydet et afgørende skifte i bypolitikken ved at lægge den største vægt på tiltrækning af investeringer gennem udvikling af de centrale bydele: Glitrende kontorhuse, gerne med havudsigt, koncentration af spektakulære aktiviteter (tivolisering), der sikrer en stadig strøm af forbrugere mellem tilbudene, og aggressiv markedsføring, der fremhæver kvaliteter, kontorhuse, forlystelser og shoppingmuligheder. Det er karakteristisk, at størstedelen af investeringerne finder sted i city, hvor forandringerne kan ses, og at det mere er turister og udenbys investorer end byens egne beboere, der tænkes på. Det er ofte ganske kortsigtede, men markante projekter, der satses på. Ombygningen af de centrale bydele for at kunne deltage i storbykonkurrencen er overordentlig kostbar. Resultaterne er sjældent tilsvarende storslåede. Globaliseringens regler formes samtidigt af beslutninger taget i internationale organisationer og dominerende stater. Men ved siden af de formelle regelsæt spredes ideer og holdninger, kultur (musik, film, arkitektur) og varer fra de førende storbyer til resten af verden: Fore- stillingen om den globale storby er New Yorks skyline, ligesom musikken og tøjet, teenagerne bruger, stammer fra Manhattan og London samt nogle få andre storbyer. De globale storbyers dominans er størst, for så vidt angår det uorganiserede, den folkelige globalisering. Deres måder at forstå og løse konkrete problemer påvirker forståelsen af globaliseringen, men også de regelsæt, der udformes for investeringer og handel, for arbejdskraftens bevægelighed, for udveksling af ideer og dermed for globaliseringen. Byens planlæggere rejser til andre storbyer for at studere bypolitikkens metoder og resultater. Det skaber en hurtig udveksling af ideer, blandt de seneste kan nævnes kvarterløft, partnerskaber og havnefrontsudvikling. DEN GODE BY 17

16 Bæredygtighed forsvundet eller transformeret? Bæredygtig udvikling blev 90 ernes mantra for byplanlægningen. Som det før var levevilkår eller arkitektonisk kvalitet, blev det nu byernes miljøpåvirkning i den globale skala, der fik en rolle som ledestjerne i den fysisk planlægning. Ikke som det eneste hensyn, men som et absolut, overordnet hensyn. Brundtlandrapporten fra 1987 havde naturligvis afgørende betydning i den sammenhæng. Den definerede bæredygtig udvikling som en udvikling, hvor der tages højde for, at vores behov tilfredsstilles, men uden at det går ud over fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres. Det er en definition, som på den ene side er meget rummelig og relativt upræcis: Hvad forstås der egentlig ved behov? Og hvad kan man gøre i praksis? På den anden side ligger der i begrebet bæredygtig udvikling en streng etisk fordring; et krav om solidaritet med ukendte mennesker fra kommende generationer og i andre lande og kulturer. I 1997 kom begrebet ind i formålsparagraffen til lov om planlægning, idet planlægning skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag Miljø har også tidligere været et vig- 18 DEN GODE BY

17 tigt hensyn i planlægningen. Men med kravet om bæredygtighed handler det ikke bare om at sikre det lokale miljø. Nu er den enkelte bys påvirkning af hele det globale miljø på lang sigt kommet på dagsordenen, og det kan være en tung og uoverskuelig byrde at bære for et byråd og en svær vare at sælge for en lokalpolitiker. Det er måske derfor, at de kommuner, som bruger begrebet i kommuneplanen, mest bruger det i de feststemte forord og indledninger. Det lyder rigtigt og fint, men hvis man for alvor skal tage fat på at fremme en bæredygtig byudvikling, kræver det omlægning af mange politikker. Miljøhandlingsplaner kan føre et langt stykke ad vejen, men de handler først og fremmest om det lokale miljø. Agenda21-planer handler om bæredygtighed, men kan have tendens til at vægte borgernes medvirken højere end de kolde miljøfacts. Nogle af de store spørgsmål om bæredygtighed er koblet meget tæt til arealanvendelsen i byerne, og det er konfliktstof. Reduktion af energiforbrug og CO 2 -udslip til transport er ofte nævnt, men også reduktion af forbruget af areal til byformål, brug af areal til grønne teknologier og genanvendelse og sikring af areal til bevaring af biodiversitet og drikkevandskvalitet alle disse aspekter af bæredygtighed er tæt koblet til arealer og ikke altid konfliktfrit. Ét af de faglige diskussionspunkter op gennem 90 erne har været om det mest bæredygtige er den tætte, effektive by eller den spredte grønne by. Begge synspunkter har ivrige fortalere men ved vi, hvad vi taler om? Tæt by er en lemfældig definition: Taler vi Manhattan eller ordnede rækkehusområder? Hvis spørgsmålet er om CO 2 -udslip og energiforbrug globalt eller om beskyttelse af landbrugsjord, natur, landskab og biodiversitet nationalt, er der ingen tvivl om, at begrænsning af byvækst og genbrug af areal er det mest bæredygtige. Taler vi om lokale drikkevandsressourcer og biodiversitet i byen, kan det se anderledes ud. Begrænsning af arealforbrug giver konflikter. Jo tættere vi skal leve sammen, des mere kræves omtanke, omhyggelig planlægning og måske en del ubehagelige politiske beslutninger og offentlige investeringer for at fungere godt i det lokale perspektiv. At det ikke kun er en akademisk diskussion fremgår bl.a. af de konflikter, der har været om stationsnærhedsprincippet i Københavnsområdet. Det er måske derfor, at bæredygtighedens tre ben er blevet så populære: Det sociale ben, det økonomiske ben og det økologiske ben, hvor bæredygtigheden balancerer som på en trebenet skammel. Og at tolkningen af bæredygtig udvikling er blevet mere lokalt orienteret. For hvis bæredygtighed bliver et spørgsmål om tilstrækkeligt med børnehaver (social bæredygtighed) og en god erhvervsudvikling (økonomisk bæredygtighed), og der også er økonomi til at gøre noget for det lokale miljø (økologisk bæredygtighed) så er begrebet noget lettere at håndtere i det daglige. Men selvom tankerne om den store, langsigtede, globale bæredygtighed måske kan siges at være forsvundet fra den faglige debat, har den alligevel påvirket bevidstheden og udvidet sigtet i det daglige arbejde i kommunerne. Et godt eksempel er Aalborg Kommunes langsigtede og tålmodige planlægning for at sikre kommunens drikkevandsforsyning gennem udvikling af et landbrugsområde i Drastup vest for Aalborg til et kombineret ekstensivt landbrugs- og fritidsområde med begrænset belastning af grundvandet. Efter 90 ernes ophedede diskussioner om bæredygtig udvikling er tiden inde til konkrete handlinger langs de lange sigtelinier. Mod og evne til at se ud over de næste fire år og tålmodighed til at gennemføre beslutninger langsomt, men sikkert, er udfordringen for politikere og forvaltninger. DEN GODE BY 19

18 Informationsteknologiens forandringspotentiale berører den byudviklingen? Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) har udviklet sig eksplosivt indenfor de seneste 10 år, og den påvirker vores dagligdag og kulturliv i fantastisk grad: Pc, netværk, Internet, e-post, mobiltelefoner you name it gør os i stand til at overvinde tid og rum i kommunikationen med hinanden i hidtil uset grad. Og udviklingen har ikke nået sit mætningspunkt endnu. Det har ikke skortet på forudsigelser om, hvad IKT vil betyde for byudviklingen. Scenarierne tog fart allerede, før udviklingen var slået rigtigt igennem, og de rakte lige fra visioner om det gode liv til skrækscenarier eller er de måske to sider af samme sag? IKT s betydning er blevet sammenlignet med bilens betydning for byudviklingen. Bilen var det redskab, som muliggjorde en næsten uhæmmet vækst i byernes udstrækning siden 2. Verdenskrig, og som på den anden side har betydet, at byerne og samfundet i dag er afhængig af bilen for overhovedet at kunne fungere. Men mens bilen gav mulighed for at bevæge sig mere og hurtigere, betyder IKT, at det bliver mindre nødvendigt at bevæge sig. Masser af arbejdsfunktioner kan løses uden at være tilstede på en arbejdsplads, og det giver nye muligheder. Disse muligheder blev udtrykt i stråvisioner om blomstrende landdistrikter, hvor folk arbejder hjemme og derfor kan være aktive i nærmiljøet, samtidig med at de er midt i en IKT-karriere. Visioner om, at pendlingen vil falde og blive et uaktuelt miljøproblem, og at lokaliseringsspørgsmål vil blive stadig mere uinteressante, fordi kommunikation bliver uafhængigt af tid og rum. Sådanne visioner var for år siden fast ingrediens i ethvert fremtidsscenarium. Skrækscenariet var, at IKT ville betyde, 20 DEN GODE BY

19 at byerne igen vil vokse uhæmmet, og at der vil blive et voldsomt byggepres på bynære landskaber. Ifølge disse scenarier vil folk med mulighed for hjemmearbejde nemlig ikke sidde hjemme i landdistrikterne og engagere sig i landsbyens nærmiljø. De vil bosætte sig i store huse i de naturskønne områder nær de store byer, hvor der er smukt og billigt. Men de vil ikke leve i en rural livsstil. Tværtimod vil de kræve et kommunalt serviceniveau svarende til byernes, de vil udnytte IKT til at arbejde hjemme nogle af ugens dage, og de øvrige vil de pendle til møder i byen, i regionen eller i den store verden (i bil naturligvis det er jo ikke muligt at betjene landområder med kollektiv trafik). Og det vil betyde pres på landskab og natur og ringere miljø. Ingen af scenarierne ser ud til at holde helt. Visionen om de levende landdistrikter er slet ikke slået igennem i hvert fald ikke, hvis vi taler om landdistrikterne langt fra byerne. De har oplevet den laveste vækst og lav boligefterspørgsel gennem de seneste 10 år. Skrækscenariet om vækst i kanten af de store byer holder bedre. De store byer oplever vækst, og deres arbejdskraftoplande og pendlingen til dem stiger markant. Der er først og fremmest pres på boligbyggeriet i de store byers oplande, hvor huspriserne stiger meget mere end i de egentlige landdistrikter. Men der er også større udvikling i boligbyggeriet i de tætte bydele gennem de seneste år end i årene før. Hvis man skulle komme med et bud på, hvorfor visionerne ikke helt modsvares af virkeligheden, kunne det være, at teknologisk udvikling kun udnyttes til det, vi gerne vil udnytte den til. Vi vælger bolig og arbejdsplads ud fra de muligheder, arbejdsmarked og teknologi giver, men også efter vores ønsker til omgivelser, kultur- og naturtilbud i omegnen osv. Og her er vi blevet mere forskellige end under parcelhusboomet i 1960 erne. Nogle ønsker et liv i tætbyens brede vifte af kulturtilbud, andre et liv i pagt med naturen, og atter andre foretrækker forstadens praktiske hverdagsliv. Udviklingen er flertydig, og tidligere visioners forlis maner til forsigtighed overfor nye visioner og forudsigelser. Dog tyder meget på, at en (nogenlunde) stram planlægning hvor særligt by- og landzonebestemmelserne har spillet en rolle har medvirket til, at skrækscenarierne ikke er blevet helt så skrækkelige som frygtet med uhæmmet byspredning endnu. Men det er stadig en udfordring at indrette byerne, så den nye teknologi kan udnyttes til at forbedre dagliglivet for flest mulige, uden at det går ud over miljø og natur. DEN GODE BY 21

20 Trafik og mobilitet gene eller nødvendighed? Tilgængelighed og mobilitet er blevet nøgleord i udviklingen af vores samfund i dag. Alle skal sikres god adgang til arbejde, indkøb, fritidsoplevelser og ferie. Friheden til at vælge forudsætter en mobilitet, der kun er til stede med et effektivt transportsystem med høj fremkommelighed. Men trafikken er ikke kun et gode. Trafikken har en lang række negative konsekvenser for samfundet, for sundhed og miljø. Ikke mindst i byerne giver trafikken problemer i form af støj, luftforurening, ulykker og barrierer. Dette er også et af udgangspunkterne i den nationale strategi for bæredygtig udvikling, hvor det bl.a. hedder, at transporten må finde andre former, der skaber mindre trafik, færre ulykker og mindre forurening. Et af midlerne er, at boliger og virksomheder mv. lokaliseres, så der skabes mindst mulig motoriseret trafik. Planlæggernes svar er ofte den tætte by, som betyder kortere afstande mellem de forskellige funktioner. Samtidig er tætheden en forudsætning for en effektiv og bæredygtig kollektiv trafik. Tættere lokalisering omkring de kollektive trafikknudepunkter har da også været det bærende planlægningsprincip i Hovedstadsområdet de seneste 15 år. Men til hvilken nytte? Byggeriet er i høj grad foregået andetsteds, og trafikken er fortsat steget. Drøftelserne på temagruppens møder viste, at trafikken er et problem, men også at der ikke er en entydig holdning eller løsning på spørgsmålet. I forstæderne har ønsket om tilgængelighed og mobilitet været vigtige udgangspunkter for planlægningen. Funktionerne er adskilt, og vejforbindelserne er gode. Men som det blev anført ved flere af temagruppens møder, er resultatet ikke den gode by. Flere har udtrykt, at det netop er i forstæderne, problemerne findes. Mobiliteten har ført til, at nærheden og naboskabet er tabt. I den tætte by er der masser af problemer med trafikken. I Kgs. Enghave har beboerne måttet sande, at der trods påpegning af de problemer, som de store trafikårer skaber ikke er vilje til at gøre noget. For ingen vil for alvor sætte hindringer i vejen for bilisternes frie udfoldelse. På Holmen er der også trafikproblemer. Holmen er et eksempel på udvikling af den tætte by, som skulle medvirke til at reducere transporten. Men de nye attraktive boliger har tiltrukket folk med penge, som forventer at kunne have bilen (gerne to biler) parkeret lige udenfor. Beboerne i området kritiserer planlægningen for ikke at have taget tilstrækkeligt højde for trafikproblemerne. Heroverfor står holdningen blandt planlæggerne og de lokale politikere i Christianshavns Lokalråd: At bilerne ikke skal ind i byen. Ved temagruppens møde blev der stillet spørgsmål ved, om man, når man bor i den indre by, skal kunne have den samme livsform, som hvis man boede i yderområderne. Vækst opfattes som regel som et gode, men ved den afsluttende konference blev der stillet spørgsmål ved om det nu også er rigtigt. Vækst fører til mere til trafik, og væksten forringer bykvaliteten. Dermed kan byerne vokse sig ihjel. I København er problemet blandt andet den kollektive trafik, som simpelthen er for dårlig til at betjene byens brugere. Busserne, som udgør grundstenen i den kollektive trafik i byen, er kvalitativt et ringe transportmiddel, som kun vælges, hvis ikke andet er muligt. På den anden side er den ringe kollektive trafik måske netop grundlaget for en høj cykelandel i København. Trafik og byfornyelse blev set som hin- 22 DEN GODE BY

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Byens Netværk 05.10.11 Tekst: Signe Gregers Johansen Foto: Christina Bennetzen Vi starter kl. 9.00 med afgang fra hotellet. Ken Allinson, arkitekt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere