STORT ER POTENTIALET?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORT ER POTENTIALET?"

Transkript

1 ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning af persontransportens størrelse nævnes ofte lokaliseringspolitikken - kan vi reducere persontransportarbejdet ved at ændre lokaliseringen af de trafikskabende funktioner? Blandt de væsentligste trafikskabende funktioner er boliger og arbejdspladser. Lokaliseringen af disse i forhold til hinanden er derfor betydende for persontransportarbejdets størrelse. Frederiksborg Amt har været interesseret i at få afdækket det potentiale, der ligger i en ændret lokaliseringspolitik - hvor meget vil det kunne komme til at betyde for persontransportarbejdets størrelse? Datagrundlag Da de politiske midler og ønsker ikke harmonerer med at omfordele eksisterende arbejdspladser, er der taget udgangspunkt i den eksisterende lokalisering af boliger og arbejdspladser i 1998, samt pendlingsrejserne imellem disse. Hovedstadens Statistikkontor (HSK) udfører jævnligt pendlingsprognoser for Hovedstadsområdet og den seneste år 2010-prognose er benyttet som en anden hjørnesten i analyserne. Denne prognose spår for Frederiksborg Amt en vækst på ca arbejdspladser (ca. 6%) fra Endelig indgår en matrix for afstande i vejnettet mellem kommune-tyngdepunkter fra den af Anders Nyvig udviklede Hovedstadstrafikmodel (HTM). Analysemetode Frederiksborg Amt Der er i forhold til HSK s prognose opstillet en række alternative scenarier for hvordan de nye arbejdspladser i år 2010 kunne tænkes fordelt på Frederiksborg Amts kommuner. De alternative arbejdspladslokaliseringer omsættes herefter til pendlingsmatricer efter samme metode som HSK anvender i sine prognoser (se f.eks. "Pendlingsprognose for kommuner og amter i Hovedstadsregionen", Hovedstadsregionens Statistikkontor, 1998). Trafikdage på Aalborg Universitet

2 For 1998, HSK s 2010 prognose samt de alternative år 2010-scenarier analyseres efterfølgende pendlernes transportarbejde og Fordeling af persontransportarbejde på turformål besparelsespotentialet opgøres. (Kilde: TU 1997) Analysen beskæftiger sig som nævnt med pendlertrafikken og det tilhørende persontransportarbejde. Ifølge den seneste transportvaneundersøgelse bidrager pendlingen i gennemsnit i Danmark med 26% af persontransportarbejdet: I analyserne er der ikke taget hensyn til pendlernes valg af transportmiddel Andet 22% Pendling bolig-arbejde 26% Bolig-indkøb 15% Bolig-fritid ligesom analyserne ikke forsøger at 37% tage hensyn til de politiske muligheder for at styre lokaliseringen - formålet er at afdække potentialerne for at reducere transportarbejdet - er det overhovedet relevant at forsøge en styring af arbejdspladslokaliseringen? Definitioner og forbehold Persontransportarbejdet ved pendling er defineret som summen af de kilometer en given mængde af personer på en hverdag tilbagelægger ved direkte rejse fra bopæl til arbejdsplads og retur fra arbejdsplads til bopæl. Alle opgørelser af transportarbejde refererer til det persontransportarbejde, som pendlere med bopæl eller arbejdsplads i Frederiksborg Amt udfører på en hverdag. Også den del af transportarbejdet, der for pendling over amtsgrænsen foregår udenfor amtet, er medregnet i opgørelserne. Pendling ind og ud ad Hovedstadsområdet er ikke medtaget, da de tilhørende rejseafstande kun vanskeligt lader sig opgøre. Alle rejselængder er rejselængder i bil stammende fra den af Anders Nyvig A/S udviklede Hovedstadstrafikmodel (HTM). Rejselængderne for pendling indenfor samme kommune er fastlagt ud fra forenklede forudsætninger baseret på kommunens areal. Forskellige lokaliseringer indenfor den enkelte kommune kan naturligvis også have betydning for det samlede transportarbejde. En sådan detaljering ligger imidlertid udenfor rammerne af denne opgave. Det har ikke været muligt at analysere pendlingen opdelt på brancher, da sådanne data ikke har været tilgængelige. 168 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 Pendling 1998 og 2010 jævnfør HSK Arbejdspladser og arbejdstagere I 1998 er der henholdsvis ca arbejdspladser og arbejdstagere i Hovedstadsområdet. Dette tal forventer HSK vil vokse med beskedne 0,7% frem til år I Frederiksborg Amt er der i 1998 ca arbejdstagere og arbejdspladser svarende til 0,77 arbejdsplads pr. arbejdstager. I 2010 venter HSK, at der vil være arbejdstagere (2% vækst) og arbejdspladser (6% vækst). Da arbejdspladsantallet således forventes at vokse kraftigere end antallet af arbejdstagere, øges det gennemsnitlige antal arbejdspladser pr. arbejdstager til 0,81. I absolutte tal vokser antallet af arbejdspladser i Frederiksborg Amt med godt Da antallet af arbejdspladser i Hovedstadsområdet som helhed kun vokser med 6.600, sker der således en overflytning af arbejdspladser fra det øvrige Hovedstadsområde til Frederiksborg Amt. Pendling I 1998 foregår der knap pendlerture dagligt med det ene eller begge endepunkter indenfor Frederiksborg Amt. Disse pendlere udfører et persontransportarbejde på knap 9 mio. personkm pr. hverdagsdøgn. I år 2010 forventer HSK, at antallet af pendlere er steget til knap (10% vækst), mens persontransportarbejdet er steget til knap 12 mio. personkm (33% vækst). En meget stor del af væksten - 85% af væksten i antal pendlere og 55% af væksten i transportarbejde - skyldes øget indpendling i amtet fra det øvrige Hovedstadsområde, som følge af overflytningen af arbejdspladser til Frederiksborg Amt. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Antal pendlere 1998 Ind i amtet 12% Indenfor én kommune 35% Ud af amtet 32% Indenfor amtet 21% Persontransportarbejde 1998 Ind i amtet 18% Indenfor én kommune 10% Indenfor amtet 21% Ud af amtet 51% 170 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 Antal pendlere 2010 HSK Ind i amtet 19% Indenfor én kommune 27% Ud af amtet 34% Indenfor amtet 20% Persontransportarbejde 2010 HSK Indenfor én kommune 7% Ind i amtet 27% Indenfor amtet 17% Ud af amtet 49% I 1998 pendler 35% indenfor egen kommune og 65% pendler således ud af egen kommune. Da de 65% imidlertid pendler længere udfører de 90% af pendlernes transportarbejde. 32% af pendlerne pendler helt ud af amtet og disse udfører 51% af pendlernes transportarbejde, mens 12% af pendlerne pendler ind i amtet og udfører 18 % af pendlernes transportarbejde. I 2010 reduceres pendlingsandelen indenfor egen kommune, hvilket især skyldes en voksende indpendling i amtet. Rejselængder Pendlernes fordeling på rejselængder i 1998 kan kort sammenfattes som følger: Pendlerture indenfor én kommune er max. 8 km og 6 km i gennemsnit Pendlerture indenfor amtet er max. 60 km og 20 km i gennemsnit Pendlerture ud af amtet er max. 100 km og 34 km i gennemsnit Pendlerture ind i amtet er max. 100 km og 31 km i gennemsnit For år 2010 indeholder HSK s prognose en forventning om, at de gennemsnitlige pendlerafstande vokser til følgende værdier: Pendlerture indenfor én kommune er uændret 6 km i gennemsnit Pendlerture indenfor amtet er 21 km i gennemsnit (~ +1 km) Pendlerture ud af amtet er 36 km i gennemsnit (~ +2 km) Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Pendlerture ind i amtet er 36 km i gennemsnit (~ +5 km) Den væsentligste vækst i gennemsnitlig rejselængde sker altså for indpendlingen til amtet. For Hovedstadsområdet generelt har HSK for årene erfaret nedenstående udvikling i pendlingsafstanden og det tilhørende persontransportarbejde. På den baggrund har HSK tillige lavet en prognose for årene : (Kilde: "Pendlingsprognose for kommuner og amter i Hovedstadsregionen", Hovedstadsregionens Statistikkontor 1998) Pendling på kommuneniveau I det efterfølgende er ind- og udpendlingen for de enkelte kommuner i Frederiksborg Amt behandlet. Udpendling Udpendlingsmønstret fortæller hvor kommunernes arbejdstagerne tager hen når de tager på arbejde. I efterfølgende figur er arbejdstagerne i amtets 19 kommuner vist fordelt på de tidligere benyttede 3 typer af udpendling. Helsingør kommune har langt det største antal arbejdstagere og dermed pendlere efterfulgt af Hillerød kommune. Begge disse kommuner ligger imidlertid også i toppen hvad angår egenpendlingen, dvs. andelen af pendlere, der pendler indenfor egen kommune. 59% af arbejdstagerne i Helsingør kommune arbejder således indenfor kommunen. Helsingør kommune er dog også arealmæssigt en af de største kommuner i amtet, hvilket alt andet lige vil give større andele, der pendler indenfor kommunen. I den modsatte ende af spektret ligger kommuner som Ølstykke, og Stenløse med en egenpendling på omkring 20%. Kommuner med en lav egenpendling har typisk en stor pendling ud af amtet, som dels kan være baseret på arbejdsmarkedsforhold, men naturligvis også på kommunens geografiske placering i forhold til arbejdspladser i naboamterne. 172 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 Indpendling Bopælskommune Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Huml Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gillelej Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenløse Ølstykke 31% 22% 47% 31% 16% 53% 30% 15% 55% 32% 33% 36% 45% 23% 32% 49% 35% 16% 43% 36% 21% 41% 36% 23% 59% 17% 24% 49% 22% 29% 47% 39% 14% 30% 18% 53% 38% 36% 26% 24% 31% 45% 42% 26% 32% 29% 47% 24% 32% 32% 36% 24% 14% 62% 22% 19% 60% Andel pendlere (%) Arbejdsplads i samme kommune i amtet i øvrigt udenfor amtet Indpendlingsmønstret fortæller hvor arbejdstagerne til kommunernes arbejdspladser kommer fra. I den efterfølgende figur er arbejdstagerne i amtets 19 kommuner vist fordelt på de tidligere benyttede 3 typer af indpendling. Arbejdsstedskommune Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Huml Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gillelej Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenløse Ølstykke Udpendling Indpendling 35% 35% 29% 27% 34% 39% 37% 27% 35% 45% 42% 13% 53% 36% 11% 68% 27% 5% 71% 24% 5% 69% 25% 5% 74% 18% 9% 42% 44% 14% 74% 21% 5% 37% 37% 27% 62% 28% 10% 45% 38% 17% 66% 17% 16% 45% 47% 8% 51% 34% 14% 43% 28% 28% 55% 23% 22% Andel pendlere (%) Bopæl i samme kommune i amtet i øvrigt udenfor amtet Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Også her skiller Helsingør og Hillerød sig ud med store antal arbejdspladser. Helsingør har også en meget stor andel egenpendling (74%) til kommunens arbejdspladser, mens Hillerød her ligger i den lavere ende blandt amtets kommuner med 42% egenpendling. Da der som tidligere nævnt er tale om et arbejdspladsunderskud i amtet som helhed og i 17 af amtets 19 kommuner, er egenpendlingsandelene til kommunernes arbejdspladser generelt større end egenpendlingsandelene for kommunernes arbejdstagere - en del af arbejdstagerne er tvunget til at rejse ud af kommunen og/eller amtet på grund af mangel på arbejdspladser. Lavest hvad egenpendlingsandelen angår ligger Birkerød (27%) og Allerød (35%). Disse to kommuner har sammen med Hillerød en relativt stor indpendling fra Centralkommunerne og Københavns amt, hvilket naturligvis reducerer egenpendlingen for disse kommuner. Pendling 2010 ved alternative lokaliseringsscenarier HSK s prognosemodel for pendling Til brug for opbygningen af de alternative pendlingsprognoser for år 2010 i forhold til HSK s prognose, er HSK s prognosemetode benyttet og derfor kort beskrevet her (se også Pendlingsprognose for kommuner og amter i Hovedstadsregionen, Hovedstadsregionens Statistikkontor, August 1998). Prognosemetoden opererer med tre effekter, som påvirker pendlingen: Samlet aktivitet: Antal arbejdstagere og arbejdspladser i Hovedstadsområdets kommuner fra HSK s beskæftigelses- og arbejdspladsprognoser. Alt andet lige antages det, at en generel vækst i aktiviteten i Hovedstadsområdet fører til en proportional vækst i samtlige pendlingsstrømme Lokalisering: Arbejdstageres og -pladsers lokalisering indenfor Hovedstadsområdet ændres over tiden og har betydning for pendlingsmønstret. Også lokaliseringen fremgår af HSK s beskæftigelses- og arbejdspladsprognoser. Pendlingstilbøjeligheden: For en arbejdstager fra Helsinge er en arbejdsplads i Køge ikke lige så attraktiv, som en arbejdsplads i Hillerød - arbejdstageren har med andre ord en større tilbøjelighed til at pendle til Hillerød end til Køge. Pendlingstilbøjeligheden afspejler dels en afstandsmodstand, men kan også dække over andre forhold som f.eks. tilgængelige typer af arbejdspladser. Pendlingstilbøjeligheden beregnes matematisk som forholdet mellem den faktiske observerede pendlingsstrøm imellem to kommuner og en teoretisk beregnet pendlingsstrøm udelukkende baseret på bopælskommunens andel af Hovedstadsområdets arbejdstagere og arbejdsstedskommunens andel af Hovedstadsområdets arbejdspladser. Jo tættere denne pendlingstilbøjelighed ligger på værdien 1, jo tættere kommer man på en situation, hvor alle arbejdspladser uanset lokalisering er lige interessante og hvor pendlernes rejseafstand og dermed persontransportarbejde vil vokse. På baggrund af tidsrækker af pendlingsmatricer kan HSK konstatere at tilbøjeligheden til at pendle er øget hen over tiden og HSK derfor har lavet en prognose for fremtidige ændringer, som bl.a. indgår i HSK s prognose for Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

9 Nogle sandsynlige forklaringer på denne øgede tilbøjelighed kan være den stigende individualisering og specialisering af jobs, som kan gøre det nødvendigt at søge job længere og længere væk fra bopælen, en formindsket bosætningsmobilitet som følge af flere og flere husholdninger med 2 udearbejdende og en stadig forbedring af transportmulighederne. Definition af alternative lokaliseringsscenarier I det efterfølgende er defineret 4 supplerende alternativer for en arbejdspladslokaliseringen for år Da det imidlertid har vist sig, at forudsætningerne om en fortsat øget pendlingstilbøjelighed har stor betydning for pendlingen, er alle fire alternativer analyseret i to varianter: Med pendlingstilbøjelighed som i 1998 og med den af HSK prognosticerede pendlingstilbøjelighed for år Balance I dette alternativ søges væksten i antal arbejdspladser fra fordelt i amtet efter en strategi, der sikrer den bedst mulige balance mellem arbejdstagere og arbejdspladser i den enkelte kommune. Fra 1998 til 2010 sker der totalt en vækst i antal arbejdspladser på I visse kommuner sker der imidlertid et fald fra 1998 til Dette fald er på sammenlagt 2450 arbejdspladser. Netto kommer der altså nye eller flyttede arbejdspladser til (der kan i praksis komme flere, flytningen eller samtidig nedlæggelse og etablering af nye arbejdspladser indenfor samme kommune fremgår ikke af pendlingsmatricerne). Da der som tidligere nævnt generelt er et arbejdspladsunderskud i Frederiksborg Amt, skaber alternativet 2010 Balance ikke fuldstændig balance mellem antal arbejdstagere og arbejdspladser i de enkelt kommuner, men alternativet bringer situationen så tæt på balance som muligt med det antal nye arbejdspladser, der forventes etableret (se også alternativet 2010 Total balance) Fingerbyer I dette alternativ søges væksten i antal arbejdspladser fra koncentreret i de 8 trafikknudepunkter, der er defineret i Regionplan 1997, dvs. kommunerne Allerød, Birkerød, Farum, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Karlebo og Ølstykke. Fordelingen af de nye eller flyttede arbejdspladser på de 8 kommuner sker proportionalt med de eksisterende antal arbejdspladser i trafikknudepunkterne i Central vækst Med dette alternativ undersøges det, hvad der vil ske, hvis udviklingen tager en anden retning og Hovedstadsområdets vækst i antal arbejdspladser i stedet kommer til at foregå i centralkommunerne. De nye eller flyttede arbejdspladser er således placeret i Centralkommunerne fordelt proportionalt med det af HSK forventede antal arbejdspladser i Centralkommunerne i Trafikdage på Aalborg Universitet

10 2010 Total balance ANDERS NYVIG Dette alternativ indeholder ikke trods navnet en total balance mellem arbejdstagere og arbejdspladser, men dækker over, at samtlige forventede arbejdspladser i Frederiksborg Amt i år 2010 forestilles at være fordelt på kommuner proportional med antallet af arbejdstagere i kommunen, således at alle kommuner i amtet har 0,8 arbejdspladser pr. arbejdstager svarende til HSK s gennemsnit for amtet i år Resultater og konklusioner Resultaterne af beregningerne af de supplerende alternativer er sammen med resultaterne for 1998 og HSK s 2010 alternativ vist i efterfølgende 2 figurer. Den første figur viser antal pendlere, mens den anden viser det tilhørende persontransportarbejde. Daglig pendling med relation til Frederiksborg Amt Alternativ 1998 Observeret pendl I alt ,1998 p-tilb a. HSK b. Balance c. Fingerbyer d. Central e. Total balance ,2010 p-tilb a. HSK b. Balance c. Fingerbyer d. Central e. Total balance Antal pendlere (i 1000'er) Indenfor én komm Indenfor amtet Ud af amtet Ind i amtet 176 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

11 Daglig pendling med relation til Frederiksborg Amt Alternativ 1998 Observeret pendl I alt ,1998 p-tilb a. HSK b. Balance c. Fingerbyer d. Central e. Total balance ,2010 p-tilb a. HSK b. Balance c. Fingerbyer d. Central e. Total balance Transportarbejde (1000 personkm) Indenfor én komm Indenfor amtet Ud af amtet Ind i amtet Den største variation imellem alternativerne ses, at skyldes forudsætningerne om pendlingstilbøjelighed. Når år 2010 alternativerne i stedet beregnes med 1998-pendlingstilbøjeligheden, sker der kun en marginal vækst i antal pendlere (1 til 3%) og marginale ændringer i transportarbejdet ( 0.4 til +4%). Benyttes 2010-pendlingstilbøjeligheden sker der i forhold til beregningerne med 1998-pendlingstilbøjeligheden en vækst i antal pendlere på 7-8% og i transportarbejde på 31-33%. Forskellene imellem de enkelte alternativer for arbejdspladslokalisering på max. 3% i antal pendlere og max. 4% i persontransportarbejde er således af mindre betydning i sammenligning med effekterne af den forventede vækst i pendlingstilbøjelighed. Rangordnes alternativerne efter væksten i persontransportarbejde i forhold til 1998, fås følgende liste: Alternativ Vækst i persontransportarbejde i forhold til Total balance -0.4% 2010 med 2010 Balance 1.4% 1998-pendlingstilbøjelighed 2010 HSK 2.4% 2010 Fingerbyers 8 knudepkt. 3.0% 2010 Central vækst 3.9% 2010 Total balance 32.2% 2010 med 2010 Central vækst 32.8% 2010-pendlingstilbøjelighed 2010 Balance 32.8% 2010 HSK 33.0% 2010 Fingerbyers 8 knudepkt. 33.6% Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Tabellen understreger endnu engang, at den store forskel ligger i forudsætningerne om pendlingstilbøjelighed. Blandt de alternative arbejdspladslokaliseringer giver 2010 Total balance det mindste transportarbejde både med og 2010-pendlingstilbøjelighed. Rangordningen af de øvrige afhænger af forudsætningerne for pendlingstilbøjeligheden. Især for alternativet 2010 Central, der er det dårligste alternativ med 1998-pendlingstilbøjelighed og det næstbedste med 2010-pendlingstilbøjelighed. Regionplanens retningslinier med placering af beskæftigelsesintensive virksomheder i de 8 udpegede trafikknudepunkter falder umiddelbart i den tungere ende, når det totale persontransportarbejde opgøres, uanset pendlingstilbøjelighed. Denne lokaliseringspolitik kan dog sagtens være fornuftig, når transportarbejdets fordeling på transportmidler tages i betragtning. Trafikknudepunkterne vil generelt have en relativt god kollektiv trafikbetjening og den kollektive trafiks andel af persontransportarbejdet vil formentlig være større end ved mere spredt lokalisering. Der skal qua den beskedne forskel imellem resultaterne af de enkelte lokaliseringsprincipper dog nok ikke drages for afgørende konklusioner om det enes fortrin frem for det andet. I stedet bør der snarere fokuseres på mulighederne for at modvirke arbejdstagernes stigende pendlingstilbøjelighed. Denne effekt er så stærk, at selv et urealistisk alternativ, hvor der i 2010 antages at være balance mellem antal arbejdstagere og arbejdspladser i alle Hovedstadsområdets kommuner, kun reducerer persontransportarbejdet med 0,8% i forhold til HSK s 2010 prognose. Det vil være en politisk varm kartoffel at forsøge at reducere pendlingstilbøjeligheden med de især økonomiske værktøjer, som umiddelbart er tilgængelige. Værktøjerne er imidlertid nok mere umiddelbart anvendelige end de eksisterende værktøjer til styring af virksomheders lokalisering. Disse økonomiske værktøjer vil dog generelt ligge udenfor et amtsligt regi. En begrænsning i pendlingstilbøjeligheden eller dennes vækst vil imidlertid komme i konflikt med en række andre stærke udviklingstendenser: Velfærdssamfundets krav om stadigt stigende mobilitet, arbejdskraftens fri bevægelighed og den øgede specialisering på arbejdsmarkedet. 178 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

For Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken

For Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013

Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014 Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj København den 1. oktober 2007 KL s Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen

Læs mere

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET. 22. - 23. august 2005

CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET. 22. - 23. august 2005 CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET 22. - 23. august 2005 CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET En metode til sammenlægning af støj fra forskellige kilder Grundlaget er Orientering

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

PENDLING I HOVEDSTADSOMRÅDET

PENDLING I HOVEDSTADSOMRÅDET PENDLING I HOVEDSTADSOMRÅDET Per Homann Jespersen, Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter Pendlingen mellem hjem og arbejdssted er i fokus for mange planlægningstiltag, med

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser

Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser v/civ.ing. Per Thost, Anders Nyvig A/S Indledning Gennem VVM-bestemmelserne (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er der gennemført en praksis for at

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere