HELLA JOOF. Det er aldrig de dumme, der får tis på sig, det er altid de søde

Transkript

1 HELLA JOOF OKTOBER 2014 Det er aldrig de dumme, der får tis på sig, det er altid de søde LÆS OGSÅ OM: MUSIK FOR DØVE ØRER PORTRÆT AF LE GAMMELTOFT TRIOEN SCARLET PLEASURE KLASSISK UNGDOM PORTRÆT AF UNGE MUSIKERE KARL WILLIAM P3 S MUSIKQUIZ HENRIK MILLINGS MUSIK-ANEKDOTER

2 2 RUST REAKTION INDHOLD 07 REAKTION 4 Leder: Månedens RUST-magasin handler om musik chefredaktørerne byder velkommen og fortæller kort om tankerne bag temaet. 6 SDU-formandens klumme: Kvalitet, et spørgsmål om sociale kontrakter. I denne måned diskuterer formanden for Syddanske Studerende, Anders Munk Jensen, hvad udfaldet af ministeriets kvalitets-kommissions kvalitets-perspektiv, kan betyde for os studerende. 7 Phono-festival 2014: RUST har været med på Phono-festival. Læs her om tankerne bag samt hvad en elektronisk festival kan betyde for Odenses unge. SAMFUND 8 Portræt: Hella Joof: En kreativ blæksprutte Træd indenfor i Hella Joofs univers, hvor kreativiteten ingen ende tager. Vi har haft en snak om opvækst, at få den rigtige rolle og selv at skabe den for andre. 16 Artikel: Musik for døve ører I Danmark findes der døve mennesker. Vi har kigget lidt nærmere på, hvad det betyder og så har vi haft en snak om musik med 22-årige Benjamin, der er i blandt den ene promille af døve danskere. 18 Artikel: Le Gammeltoft Danmarks DJ-Darling Læs om hvordan en uddannelse i Engelsk fra Københavns Universitet kunne ende med en musik-karriere for den succesfulde DJ s. 18 KULTUR TUMULT 20 Artikel: Miniportræt Scarlet Pleasure: Læs om hvordan drengetrioens musikalske drømme gik fra Melodi Grand Prix til et amerikanske gennembrud. 22 Artikel: Klassisk musik: For de fleste studerende er klassisk musik, ikke noget vi forbinder med vores generation, men alligevel er det for nogen unge deres store passion vi har mødt et par af dem. 24 Miniportræt: Karl William: RUST mødte 19-årige Karl Emil på årets Smukfest til en snak om hans kometkarriere og om at have det sjovt med musikken. 26 Artikel: Musikquizzen: Redaktør Sarah har været i P3 s studie for at overvære deres ikoniske musikquiz. Læs her hvad der kom ud af det møde. 28 Udeboende mad på SU: Efteråret har haft sin entre, og i denne måned har vores faste kokketeam kreeret et par varme retter til de kolde aftener. Der er både lidt til kødspiserne og vegetarerne. Velkbomme. 30 Miniportræt: Henrik Milling Anekdoter fra musikkens verden Træd med os ind i legendariske Henrik Millings musikunivers. Han beretter med anekdoter, der ville gøre enhver historie-fortæller grøn af misundelse. 34 Fotoreportage: Las Vegas Drew Carey sagde det: Everything and anything you want to do, you can do in Las Vegas. 38 Kalender: Se med her og find ud af, hvad du skal bruge din oktober på! 20 34

3 Har du lommesmerter?...vi gir bedøvelsen gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense C Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.: Aarhus C Sønder Allé 5 tlf.: Snart bachelor? Kom til kandidatdag på DTU Du kan blive civilingeniør på DTU, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad også selvom den ikke er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige kandidatretninger. Kandidatdag den 9. oktober 2014 kl på DTU Lyngby Campus Se programmet på dtu.dk Ansøgningsfrist: 1. november

4 4 RUST REAKTION VELKOMMEN TIL RUST I dette nummer har vi valgt at researche lidt i musikkens navn. Det har i mange år været en videnskabelig kendsgerning, at musik kan bevirke til øget koncentration. Musik har den egenskab, at det kan inspirere, udvide og udvikle hjernen til at udnytte dens kapacitet bedre. Det løser spændinger, stimulerer og slipper løs. Det er altså mildest talt et meget uskyldigt vidundermiddel. Hvor nogen foretrækker heavy metal, foretrækker andre mainstream pop eller hallucinerende trance. Musik er en smagssag, og en humørsag. Nogen lytter lidt til alt, andre er fanatiske fans, der kun hører deres favorit. Uanset hvad er musik noget, vi kan være fælles om at nyde på kryds af mange samfundslag og aldre også selv om man er døv som Benjamin, der alligevel nyder den stemming, som bas-vibrationer fra musik giver ham, når han er til fest eller fodboldkamp. Musikken kan for de fleste af os starte en fest, fjerne tanker fra en eksamen eller trøste mod kærestesorger. Vi har til dette RUST snakket med folk, der har været i musikken i mange år og folk, der lige er begyndt. Altså fra drengegruppen til den kvindelige Dj og musikeksperten. Så I kan blive lidt klogere på tanker bag den musik, vi omgiver os med. På samme måde som med uddannelse, hvor vi knokler for karakterer og for at nå pensum, handler musik også om hårdt arbejde for at slå igennem, og derfor håber vi, at I måske kan identificere jer selv med nogle af de talentfulde menneskers, vi har talt med, vej til succes. I forbindelse med netop hårdt arbejde og succes, mente vi, at Hella Joof var meget oplagt som portræt. Vi kender hende alle, om det så er fra barndommens søde minder om Buller Fnis, de frække sange fra Det Brune Punktum eller fra hendes arbejde med filmen En kort, en lang. Med netop den mangfoldighed i sit arbejde som altmulig-kvinde, beviser Joof, at man kan og godt må; udvikle sig konstant og springe fra genre til genre, og job til job. Præcis på samme måde som Le Gammeltoft gjorde, da hun lagde sin kandidat på hylden og startede en musikkarriere, eller som da den unge Karl Emil fandt sin vej ind til musikken. God fest og nyd musikken! På vegne af redaktionen Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming Sofie Caroline Rye Wøhlk Ansv. chefredaktør Fannie Isabel Couderc Pramming Ansv. chefredaktør Sarah Bech Lundegaard Redaktør Jacob Schjoldager Redaktør Nanna Steen Sjørslev Redaktør Fotograf: Nalle Vikström Forsidefoto: Jesper Hede Udgiver Teknisk service Kontakt rust@sdu.dk Layout Rosendahls Print Design Media Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print Design Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print Design Media Distribution Alle afdelinger af SDU Web Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 Danfoss sætter energiforbruget til varme-, ventilation og air-conditioning ned med 20% holder energiforbruget lavt i Kinas højeste bygning Shanghai Tower er ikke bare Kinas højeste bygning. Det er også et symbol på meget store ambitioner for effektiv anvendelse af energi. Med komponenter installeret i bygningens varme-, ventilations- og airconditionsystem er Danfoss med til at indfri ambitionerne og give bygningen Kinas højeste standard for energieffektivitet. Oplev hvordan du kan rykke dine grænser og hjælpe os med at realisere verdens store potentiale for at få mere ud af mindre på danfoss.com/career

6 6 RUST REAKTION KVALITET, ET SPØRGSMÅL OM SOCIALE KONTRAKTER Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende I løbet af oktober forventes det, at ministeriets kvalitets-kommission kommer med deres perspektiv på, hvad kvalitet er. Set i lyset af deres første rapport, med ideer som 4 år lange bachelorer, 1 års lange kandidater, begrænset optag på kandidaterne og lukning af små uddannelser, kan man kun vente spændt. Det kan med al tydelighed gå mange veje. Èn ting er dog sikkert; der vil være meget at tage fat i. Først og fremmest er det sandsynligt, at udvalget vil bruge taletiden til at sende en bedsk bemærkning i retning af os studerende og vores arbejdsindsats. Det er sandsynligt, at vi vil få besked på, at det at studere bør tilsvare et fuldtidsjob. Den holdning kan man jo svært fortænke dem i. Det er dog vigtigt, for ikke at sige afgørende, at udvalget ikke lader en sådan bemærkning stå alene, men lader den følge af radikale forbedringsforslag til vores uddannelser, så deres relevans for såvel arbejdsmarkedet som for os studerende styrkes. Så længe vi kan se, at frivilligt arbejde, studiejobs, eller lignende i højere grad giver os det, vi selv vurderer, udvikler os bedst, vil undervisning og akademiske tekster fortsat blive nedprioriteret. Dernæst bliver det interessant at se, om udvalget vil kommentere på pædagogikken, der hersker på universiteterne. Det er næsten forventeligt, at de vil og også påkrævet. For kvalitet i uddannelse hænger unægteligt sammen med kvalitet i pædagogik. Men givet udvalgets sammensætning er det desværre svært at forestille sig, at udvalget skulle have den fornødne ekspertise til at retfærdiggøre sin egen indflydelse på ministerens fremtidige beslutninger. I Syddanske Studerende håber vi derfor, at udvalgets anbefalinger vil blive taget som indspark til debat og ikke indspark til reformer og ministeriel detailstyring. mening på netop vores universitet. Som repræsentanter for Syddanske Studerende sidder vi dagligt til møder med universitetet. Her er sikringen af kvalitet og forbedrede studieliv på dagsordenen. Der diskuteres optagelseskriterier, elite-programmer, studieordninger og senest, desværre, implementering af fremdriftsreformen. Netop dette sidste arbejdsområde viser med al tydelighed en lektie, som ministeren snart burde have lært; Arbejdet med at forbedre vores uddannelser er langt større og en langt mere kompleks opgave, end hvad der kan styres fra centralt hold. Udviklingen af vores uddannelser og universitet ligger dog heldigvis stadig mest i vores egne hænder. Af samme årsag er det med glæde, at vi ser frem til dette års universitetsvalg i november, hvor vi skal indvælge næste års studenterpolitikkere. Vi opfordrer alle til at stemme og derved vise hinanden, såvel som resten af universitetet, at vi vil vores uddannelser. At vi vil vores fremtid. Med disse ord skal slutteligt lyde en opfordring til alle om at involvere sig og kontakte os, hvis lysten til at forandre universitetet trænger sig på. Nye meninger og perspektiver er altid velkomne og påskønt i Syddanske Studerende. De danske universiteter har nemlig brug for en langt større frihed, end hvad styrelsen den seneste tid har lagt op til. Vi har brug for frirum til at skabe de forbedringer, der giver

7 RUST REAKTION 7 ELEKTRONISK UNDERGRUND Igen i år slår Phono festival dørene op for et brag af en elektronisk fest. RUST mødte folkene bag, inden det hele gik løs. Af Jakob Schjoldager på havnen i Odense På havnen i Odense blev der skruet op for den elektroniske musik, da Phono festivalen i september løb af stablen for 9. gang. Odenses helt egen elektroniske festival, Phono festivalen, åbnede i september endnu engang med et brag af et åbningsshow. Men denne gang var alligevel anderledes fra de foregående. Folkene bag Phono festivalen havde satset på et større show med flere udenlandske navne. Mere end bare DJ sets De senere år er Phono festival gået fra at være en nichefest på havnen til at blive en af de helt store elektroniske festivaler i Europa. Presseansvarlig for Phono festivalen, Malte Abildgaard Christensen, mener, at den voksende succes blandt andet skyldes, at Phono festivalen har valgt at fokusere på at skabe en feststemning. Vi bruger de gamle industrilokaler her på havnen til at skabe en international klubstemning. Vi har i år haft meget fokus på at skabe et kæmpe lysshow, der skulle gøre Phono festival til mere end bare koncerter. Arrangørerne bag Phono festivalen har i år haft en gigantisk laser installation bestående af 500 meter LED strips, der skulle bruges til det store lysshow, der var under åbningskoncerten. Phono festival har den elektroniske musik i fokus, men det betyder ikke, at koncerterne er DJ s med allerede indspillede numre, forsikrer Malte Abildgaard Christensen. Al musikken er live. Selvom det er elektronisk musik, så skaber de musikken på scenen, og har ikke allerede indspillet det på forhånd. De frivillige kræfter For at festivalen kan blive så stor en succes, er der brug for en masse frivillige kræfter. En af de frivillige, der har været med som frivillig siden Phono festivalen så musikscenens lys for første gang, er Anders Olesen, der til daglig læser CBP (Management of Creative Business Processes red.) på CBS. Elektronisk musik er vigtigt, fordi det giver noget helt andet end popmusik. Det er mere avanceret og mere interessant end andre musik genre. De store lagerhaller vrimler med frivillige få timer før åbningskoncerten. De knokler med at få de sidste ting på plads inden det hele begynder. Og netop de mange frivillige, der arbejder hårdt, er med til at Anders Olesen synes, det er sjovt at være med. Det er fedt, at alle folk lægger en stor indsats i arbejdet. Det gør også, at sammenholdet er virkelig godt, blandt alle dem der er med til at stå for Phono festivalen, fortæller Anders Olesen. Phono festivalen har eksisteret siden 2006, men har altså i år satset større end hidtil. For Anders Olesen, der har været med fra starten, har det været fedt at se, hvordan festivalen er vokset. Det har været sjovt at følge Phono festivalens udvikling, fra en nichefestival til at vi nu sammenligner os med de andre store elektroniske festivaler i Europa. Phono festivalen skaber naturligvis også en del opmærksomhed omkring Odense by. For arrangørerne handler det også om at sætte Odense på danmarkskortet, som en by, der sætter fokus på den elektroniske musik. Vi vil gerne lave Odense om fra en stor dansk by til en dansk storby, fortæller presseansvarlig, Malte Abildgaard Christensen. Han fortæller desuden om, at internationale musikmagasiner som European Festival Guide, innovasion magazine og Redbull Studio også har skrevet om Phono festivalen i år.

8 8 RUST SAMFUND EN KREATIV BLÆK- SPRUTTE Hun har taget kampen op med fortiden. Eller nærmere hun har valgt at lade den ligge. For hvad nytter det at hænge sig i fortiden? Med forskellige projekter i omløb og en kærlighed til livet efter de 30, bliver al fokus brugt på det, der er i dag og måske i morgen. Af Nanna Steen Sjørslev Foto: Jesper Hede Skuespiller, filminstruktør, komiker, sanger, sangskriver og børnebogsforfatter. Ja, Hella Joof er lidt af en kulturel altmuligkvinde, når det kommer til, hvilke roller hun påtager sig. Og hun vil gerne være dem alle sammen på én gang. For mens der bliver lavet filmoptagelser på Malta, er der en børnebog på vej herhjemme med en to er liggende klar. Og ved natbordet på Frederiksberg ligger en lille notesbog med ideer til små noveller og uddrag til sjove sange. Man skal passe på med ikke at snuble i forvirring over alle de planer, Hella Joof har gang i. Selv virker hun dog rolig og entusiastisk, når hun åbner op for et nyt samtaleemne med endnu en ting, som hun også liiige er i gang med. Hella på hjemmebane Jeg møder Hella Joof en torsdag eftermiddag i København foran biografen Palads. Vi skal ind og se testvisningen af hendes nye film All Inclusive, der kommer i biograferne til december. Sammen med os er en af skuespillerne i filmen, producenten og en af Hellas tætte venner. Vi mener jo selv, at filmen er sådan lidt ungdommelig, men vores målgruppe er jo nok for at være realistisk 45 plus, griner Hella. Den påstand bliver dog sekundet efter udfordret ved, at en ung dreng på omkring 17 år høfligt henvender sig til Hella med en forespørgsel på, hvornår man kan forvente en ny film fra hende. Med et glædeligt svar om, at der snart kommer en ny film, forlader han os, og Hella småvisker til mig: Nååå, det var sødt. Filmen er lige begyndt, da vi sniger os ind på den bagerste række. I lærredets skær forsøger jeg at genkende mig hvor mange, der er dukket op. Isserne ligner nogle, der kan tilhøre både gamle og unge, og umiddelbart kan jeg ikke se et eneste ledigt sæde i salen. Jeg synker ned i mit rødpolstrede sæde, og forlader Danmark i kurs mod hedere himmelstrøg på Malta, sammen med en mor, spillet af Bodil Jørgensen, og to søstre, spillet af Danica Curcic og Maria Rossing, der er hinandens modsætninger. Der er dømt Pina Colada, blomsterkranse og familiedrama i den næste time og 28 minutter. En god billist Hella voksede op sammen med sin lillesøster og sin mor i et hjem noget mindre end klassekammeraternes, uden en bil i indkørslen eller en far, der kom hjem fra arbejde. Faktisk kom han aldrig hjem. Han boede nemlig i Afrika. Alle mine venner, som havde en far og en mor og en kernefamilie, fik kørekort, da de var 18, for det gjorde man jo bare. Men min mor havde ikke noget kørekort, og vi havde ingen bil, og jeg havde ikke nogen far, som havde en bil. Min stedfar, som min mor blev skilt fra, da jeg var seks, havde kortvarigt en folkevogn, men ikke længe nok til, at jeg identificerede mig med at være en familie med bil. Så jeg fik først kørekort, da jeg var 36. Men så er jeg til gengæld også en god billist, ler Hella og fortæller, at hun først købte en brugt, hvid Mercedes Stationcar og samme dag gik ned til køreskolen og meldte sig til. Jeg havde aldrig fået det kørekort, hvis jeg ikke havde købt den bil først.

9 RUST SAMFUND 9 Det er aldrig de dumme, der får tis på sig, det er altid de søde.

10 10 RUST SAMFUND I dag er den gamle Mercedes solgt og skiftet ud med en cykel. Dog har hun stadig en bil, som bliver brugt, når hun har et presset skema og har flere møder i hver sin ende af byen. Hvilket er ret ofte. Har du manglet en faderfigur i din barndom? Det er lidt kontrafaktisk, når man skal snakke om, hvordan noget havde været, hvis man havde en far. Og jeg havde jo en stedfar, som var sød ved mig. Men måske havde der været lidt mere styr på nogle ting i mit hoved. Men det ved vi jo ikke noget om, siger Hella og fortæller i korte fraser om, hvordan hun én gang besøgte sin biologiske far i Afrika som 14 årig, og at han ikke var en del af hendes liv på nogen måde. Det der med at have sådan en fast størrelse, som en far jo er. Det betyder bare noget. Hella stopper op og stilheden dominerer et sekund. Men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke kan side og pive over det, der ikke har været. Man bliver altid nødt til fokusere på det, der er, og det, der kan komme. Ellers er det fandme svært at blive glad. For præcis ti år siden døde Hellas mor. Forholdet mellem mor og datter beskriver Hella som kompliceret. Men i sit voksne liv og i rollen som mor har Hella fået en bedre forståelse for situationer, hendes egen mor har været i. Altså jeg vil sige, at jeg har et virkelig godt forhold til min mor nu, efter hun er død. Det er jo mm.. stopper Hella op og trækker vejret, inden hun forsætter: Det er jo sådan lidt morbidt. Der er en masse ting, som jeg har været vred på hende over, som jeg nu har sluppet, fordi jeg selv er blevet gammel og voksen. Men jeg har talt så meget om min mor i så mange interviews, så jeg har på en eller anden måde lyst til at lade det ligge forstår du, hvad jeg mener? Lade hende hvile i fred. Hvis man spørger kvinder, hvad der er galt, så er der ikke noget galt, men det kan man jo se, der er. Så skal man gætte, hvad der galt. Og det kan mænd ikke gætte. De tror, det er noget med hunden. Ung og skilsmisseramt Den dag Olivia kom til verden, lovede Hella sig selv én ting. Hun ville gøre sig umage med ikke at gentage de fejl, som hun synes hendes egen mor begik. Men mange af de samme fejl har Hella allerede begået. Jeg har været ung og skilsmisseramt. Og så var jeg træt. Det værste jeg vidste var, når min egen mor kom hjem og var træt. Hvis jeg kunne lave noget om, så skulle det være det. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skulle have gjort anderledes. For jeg var ene om at forsørge, og som skuespiller skulle jeg være væk om aftenen. Jeg ville bare ønske, at det havde været lidt federe, da Olivia var lille. Hella er 25 år, da hun får datteren Olivia. På det tidspunkt går hun stadig på skuespillerskolen i Odense og er gift med skuespiller Runi Lewerissa. Tre år senere bliver de skilt, og Hella flytter med sin datter i en lejlighed på Nørrebro. Der bor de nogle år med en dårlig bolig situation, indtil Hella begynder at tjene flere penge, og de får råd til at rykke i noget større. Det var simpelthen så vigtigt for mig, at Oliva og jeg skulle bo i en stor lejlighed, som jeg fik anskaffet os på hjørnet af Værnedamsvej. Olivia fik sit eget soveværelse og sin egen stue. Men hun sad altid ude i køkkenet, for det var slet ikke hendes behov, det var mig, der havde den drøm, da jeg var barn, fortæller Hella, der tydeligt husker, hvordan hun som ung altid var ovre hos barndomsveninden, der havde sit eget værelse med tilhørende stue. I sin stræben på at være en lyttende og forstående mor, har Hella i dag et tæt bånd til sin datter og flere timers hyggesnak i køkkenet, er ikke ualmindeligt, når Olivia kommer på besøg. Men der er også en ulempe ved sådan nogen som os, siger Hella. Sådan nogen som os? Jeg mener os søde og rummelige forældre, man kan snakke med. Jeg har været svær at gøre oprør imod, fordi der ikke rig-

11 RUST SAMFUND 11 tig har været nogen grund. Jeg har næsten altid sagt ja. Men nogle gange skal man bare være en dum kælling, så ens børn kan få lov til at hade en. Ting bliver nødt til at være sande Filmen er slut. Som en pose blandet slik får man serveret de kiksede situationer, som en sur vingummistjerne akkompagneret af en underlagt humor, som fylder munden af blød karamel med chokoladeovertræk. Hvilket på alle måder gør det til en rigtig Hellaproduktion, og som hun selv siger: Folk, der kender mig, kan meget tydeligt se, at det er mig, der har lavet den. For at kunne instruere film, skal Hella have et ejerskab til historien, og det skal være emner, hun kan forholde sig til. Som da Hella for to år siden fik refereret manuskriptet til All Inclusive af Mette Heeno og straks bed på. Jeg vil aldrig kunne lave sådan en Min Søsters Børn-film, hvor der var nogle, der kom med et manuskript og sagde Vi skal have i biografen, og det skal være sådan og sådan. Det ville jeg slet ikke kunne. Så ville jeg ikke få en eneste idé, siger Hella og fortsætter, Ting bliver jo nødt til at være sande. For eksempel i den scene i vores film, hvor de står og ikke kan komme ind af døren. Hvor nøglekortet skal prøves 100 gange, før det virker, og de kan komme ind på hotelværelset. Det er sådan noget, vi finder på, når vi er på optagelserne, fordi det er så irriterende! Og den scene hvor moren får tis på sig, efter hun lige er blevet forladt af sin mand. Det er jo slet ikke sjovt. Og sådan er det jo. Det er aldrig de dumme, der får tis på sig, det er altid de søde. Det er meget min humor, griner Hella. Følelsen af ejerskab og magt til selv at bestemme kom for alvor, nogle år efter Hella var blevet færdiguddannet på skuespillerskolen i Odense. Jeg var ikke speciel tilfreds med at være skuespiller, fordi du kun har indflydelse på din egen skive af lagkagen, og du skal ikke blande dig i så specielt meget mere, for det gør instruktøren stresset. Til sidst blev det sådan, at jeg ofte sad med manuskriptet og tænkte ej, skal jeg spille den lorterolle, den gør jo hverken fra eller til!, fortæller Hella og mister i samme sekund sit fæstnede blik på mig, og viger det over på en forbigående kvinde. Ej, de er smarte de bukser! Er de ikke smarte? Kvinden, der er først i 30 erne, har et par leopardbukser på. Det er også en god farve til leopard sådan en mørk pudderfarvet, fortsætter Hella optaget af de løse leopardbukser, hvorefter hun langsomt slipper blikket og igen kigger hen på mig.

12 12 RUST SAMFUND

13 RUST SAMFUND 13 Kan man godt tillade sig at spørge, hvor hun har købt dem? Men som helt ung var der ikke meget kendskab til hankønnet. På trods af intentionen glemmer Hella dog at spørge kvinden efter interviewet. Vi har erstattet biografsalens stilhed og den fælles latter med støjen fra kaffekværnen, mælkeskummeren og den efterfølgende meget aggressive banken i bordet for at samle mælken. Indimellem overdøver støjen så meget, at jeg til trods for min skærpede koncentration, må få Hella til at gentage. Da jeg kommer med en lille bemærkning om den høje rumsteren, giver Hella mig ret, men fortsætter derefter ubemærket sin fortælling. Som om det alligevel ikke generer hende det mindste i at skulle fortælle videre. Efter den lille afbrydelse fortsætter vi samtalen om Hellas skuespillerkarriere, der udover den manglende indflydelse også havde en anden bagside. Jeg havde sådan et indbygget problem, at det var, og til dels stadig er, røvbesværligt at have en anden hudfarve i Danmark og især i 1990, da jeg blev uddannet. Altså det er ved at blive bedre nu. Men på det tidspunkt var det bare røvbesværligt, siger Hella og beskriver en episode fra Odense Teaterskole, hvor teaterchefen fortalte hende, at hun nok var lidt for eksotisk til at være ansat i provinsen. Også når der skulle castes til en rolle, måtte Hella ofte vige sin plads til en anden, fordi hun var mørk. Ej, hun kan ikke spille spindoktor. Jamen, så kan hun spille nabo, ej det bliver også for mærkeligt, så kommer det til at handle om det med hudfarven. Ej, ved du hvad, vi tager hende her i stedet, parodierer Hella, mens hun i et forsøg på at vise, hvordan rollerne bliver fordelt, rykker rundt på den tomme chokoladeindpakning, som hun få minutter inden har spist indholdet af. Til sidst blev det sådan, at jeg ofte sad med manuskriptet og tænkte ej, skal jeg spille den lorterolle, den gør jo hverken fra eller til! Jeg har gjort meget ud af at forklare Olivia, at der er forskel på mænd og kvinder, for det vidste jeg ikke, da jeg var barn. Jeg vidste ikke, at mænd tænker anderledes. Fordi der var jo ingen fastboende mænd i mit hjem. Der var min søster, min mor og jeg og min mors kærester, men de var sådan ad. Hella rækker tungen ud af munden og laver en grimasse. Det er bare godt at vide det der med mænd, fortsætter Hella og kommer ind på, hvor enkle mænd er i forhold til kvinder. Mænd siger jo tit, hvad der er galt. Hvis man spørger kvinder, hvad der er galt, så er der ikke noget galt, men det kan man jo se, der er. Så skal man gætte, hvad der galt. Og det kan mænd ikke gætte. De tror, det er noget med hunden. Men nej, det er fordi, du ikke huskede vores bryllupsdag. Guuud, udbryder Hella, hvad dato er det i dag? Det er faktisk snart min bryllupsdag, fortsætter hun og famler efter sin iphone. Omkring neglen på højre pegefinger klæber der sig et hudfarvet plaster, som beskyttelse af den dybe rift hun pådrog sig, da hun skar sig selv med en køkkenkniv for et par dage siden. Vi får hurtigt fastslået, at bryllupsdagen først er om fem dage, og Hella falder til ro igen. Jeg skulle have været jazzsangerinde Med ørehængere som Jeg vil i Seng med de Fleste og Vi Skal Ud I Det Blå har Hella også bevæget sig på den musikalske scene. Selv mener hun, at musik er hele grunden til det, hun laver i dag. Og når hun lytter til musik, får hun den der lykkefølelse, hvor det bobler inden i. Jeg har oplevet det tusindvis af gange. Det kan man jo vælge at blive stiktosset, bitter og såret over, eller også kan man ligesom sige, sådan er virkeligheden og finde en måde at navigere i den på uden at blive vanvittig. Enormt heldigt, som hun selv udtrykker det, så får hun penge til at instruere sin første film En kort en lang, der ender med at blive en kæmpe succes. I dag kan jeg selv caste og vælge, hvem jeg vil have med i mine film. Jeg har altid folk af forskellige etniciteter med i det, jeg laver. Måske kan vi være med til at træde en sti til den næste generation af brune eller koreanere. Mænd I dag bor Hella på Frederiksberg i et roligt, kærligt og meget voksent parforhold med sin mand Henrik Jepsen. Sidste år blev de gift efter ti år som kærester. Men Hellas forhold har ikke altid været rolige, tværtimod har de været dramatiske, og der var en periode, hvor hun havde 2-3 års-lange-forhold, som overtog hinanden på skift. Woody Allen ville have spillet klarinet, men det var han ikke god nok til, i stedet blev han filminstruktør. Sådan har jeg det også. Jeg ville have været sangerinde. Operasanger eller jazzsangerinde. Stemmen er blevet en anelse lysere, efter emnet skiftede over i musik, og armbevægelserne pulserer sig over i en blødere bevægelse, der tager form som en lille piges. Jeg var ret gammel, da jeg fandt ud af, at jeg desværre ikke sang godt nok til at blive det, jeg gerne ville med min sangstemme. Og jeg gider ikke være den femogtredivte bedste og bruge alt for meget tid på noget, som jeg ikke kan blive rigtig god til. Men jeg har faktisk et lille projekt, som jeg gerne vil... Ømmmm Hella stopper op i få sekunder, og jeg kan nærmest høre tankerne buldre derud af. Skal hun røbe sin lille hemmelighed? Nu fortæller jeg dig det. Jeg har skrevet nogle sange, som jeg vil spørge min ven Nick, om han ikke vil komponere noget musik til, så det ligger i en toneart, så jeg kan synge dem. Og så vil

14 14 RUST SAMFUND jeg tage ud på en lillebitte turné, hvor jeg snakker lidt ind imellem, og så vil jeg synge sange. Det bliver simpelthen mit nye projekt. Så har jeg selvfølgelig også nogle filmprojekter, men altså inden for nye ting, så bliver det dét, siger Hella og kigger forlegent ned i et forsøg på at skjule sin begejstring. Børnebogsforfatter En anden helt ny ting Hella har afprøvet, er rollen som børnebogsforfatter. I september udkom bogen Snitten & Kis Frygt og Bæven og en mand på strømpesokker. Du skal lige se den, siger Hella og roder i sin taske, og finder et billede af bogomslaget på sin iphone. På omslaget er en lille dreng med en blå kappe, han holder en kvinde i hånden, der til forveksling godt kunne ligne Hella. Sammen går de på en eng med muldvarpeskud og en kanin og et pindsvin hoppende rundt mellem dem. Jeg havde sådan et indbygget problem, at det var, og til dels stadig er, røvbesværligt at have en anden hudfarve i Danmark Hjemme i lejligheden ligger en efterfølger til børnebogen allerede parat. Men den skal ikke udgives endnu. Måske engang næste år. Man skal jo ikke komme med det hele på en gang, siger Hella i et forsøg på at undskylde for, at hun har været så effektiv i sin produktion. Så to børnebøger og en ny film lige oveni hinanden er lidt for meget? Ja, man skal måske lige dosere lidt, ellers får folk jo kvalme, griner Hella. Med sig i den lilla Mulberrytaske har Hella en flaske cider, som Camilla Plums mand har lavet. Den skal hjem og prøvesmages inden lørdag, hvor den skal serveres til et arrangement, hvor hun skal læse op fra sin børnebog.

15 Bank når du behøver os. Råd og sparring til unge og studerende Giv din økonomi en god studiestart. Til 0,- Hos Ung Direkte er vi et team af specialister, der rådgiver unge og studerende. Du kan møde os i en række videoer, hvor vi fortæller om alt fra SU til køb af din første bolig. Derudover har vi samlet en pakke til dig, som blandt andet indeholder kort, konti og de bedste onlineløsninger. Den koster 0 kr. Ring til os på eller se mere på danskebank.dk/ungdirekte

16 16 RUST SAMFUND Musik er for mange en del af hverdagen, og de fleste skænker det ikke flere tanker, end hvilken sang, de lige har lyst til at høre. Men hvad nu hvis man ikke kan høre noget? Giver det så overhovedet mening at høre musik? Af Mia Sanberg Svenningsen. Foto: Colourbox For mange virker musik og døvhed som modsætninger, og ikke som to ting, der forbindes med hinanden. Men ørene er ikke den eneste kropsdel, som musik kan opleves med. Afhængigt af hvilke instrumenter, der bliver spillet på, og hvor højt der bliver skruet op for dem, vil døve kunne mærke svingningerne i forskellige dele af kroppen lige fra fødderne til ansigtet. De dybe toner kan oftest føles i fødderne og de høje toner i issen. Hvis man er døv, mærker man musik gennem vibrationer, på samme måde, som hvis man får placeret sig for tæt på en højtaler med høj musik og føler bassen gå gennem gulvet og op i fødderne. Mennesker, som er født døve, opfatter vibrationer i den hjernedel, som hørende personer opfatter signaler fra ørerne med. Derfor kan døve opfatte og nyde musikken på samme måde som hørende personer, og det er også forklaringen på, hvordan det har været muligt for døve at blive udøvende musikere. Et af de mest kendte eksempler er Beethoven, der, selv efter han blev døv, fortsatte med at komponere musik. Definitioner på døv Hos Danske Døves Landsforbund (DDL) beskriver man to forskellige definitioner på døvhed. Den første er den medicinske, hvor det er personens hørekurve, der afgør, hvorvidt man er døv, hørehæmmet eller normalthørende. Her er du døv, hvis dit høretab er mellem 70 og 100 db. Den anden definition er ud fra en sociologisk synsvinkel, hvor man tager udgangspunkt i et identitetsspørgsmål. Her kan vedkommende kalde sig for døv, hvis personen, uanset sin grad af høretab på hørekurven, føler det største tilhørsforhold til gruppen, der har tegnsprog og døvekultur, frem for den normalthørende kultur. Hos DDL bruger man den sociologiske definition. Stemningsmusik Benjamin Trudsøe Trock er 22 år og læser Multimediedesign på KEA (Københavns Erhvervsakademi). Til hverdag er han Mediekoordinator for Dansk Døve-Idrætsforbund, hvor han står for videoproduktionen. Hans hørelse ligger på omkring 100 db, hvilket ifølge ham selv betyder, at det eneste, han rent faktisk kan høre, er larm fra f.eks. motorcykler. For ham spiller musikken ikke den samme hverdagsrolle, som den gør hos mange andre. Jeg kan ikke forstå, hvorfor normalthørende mennesker går så meget op i musik. Jeg hører aldrig musik, når jeg er hjemme, og ejer ikke engang et par højtalere. Hjemmet på Amager deler Benjamin med sin kæreste, som også er hørehæmmet, men når han ikke befinder sig indenfor lejlighedens fire vægge, kan situationen med ingen musik godt se anderledes ud. Jeg har venner, der ikke føler sig hele, uden at de er omgivet af musik, så jeg beder dem ofte om at skrue op for bassen, idet jeg ikke hører musikken, men jeg mærker bassen. Jeg holder mig ofte i nærheden af højtalere, så jeg kan mærke det. De fleste af os hører musik flere gange dagligt. Mange vil nok endda påstå, at bus og togturene er kedeli-

17 RUST SAMFUND 17 for døveører ge og lange, hvis de kommer af sted uden muligheden for at høre musik. Hvor normalthørende personer er vant til at lukke verden ude i ny og næ ved at putte høretelefonerne i ørerne, så har Benjamin ikke noget forhold til lyd. Der, hvor hans forhold til musikken i stedet har sine ligheder med normalthørendes er, når det kommer til at skabe en stemning. Jeg holder mig ofte i nærheden af højtalere, så jeg kan mærke det. Jeg er inkarneret fan af Lyngby Boldklub, og når jeg er på stadion for at støtte drengene, så finder man mig altid ved trommen. Jeg vil jo gerne være en del af stemningen. Den individuelle trang til musik kan Benjamin altså ikke nikke genkendende til, men han erkender, at han ofte mærker bassen eller trommen, fordi det er en måde at være en del af fællesskabet på. Selvom jeg ikke forstår det, så vil jeg da ikke være udenfor. Resthørelsens betydning Landets første døveskole blev oprettet i København i 1807, høreapparatet blev i 1951 introduceret i Danmark og den nye teknologi, cochlear implant, blev i starten af 90 erne introduceret. Teknologien og forskningen in- denfor døvhed har udviklet sig en del indenfor de sidste 20 år, og især mobiltelefonen og internettet har gjort en stor forskel i forhold til døves forhold til omverden. Døvelærer, audiologopæd og musikterapeut, Claus Bang, har i mange år ment, at døve kunne være musikalske. Han har i dag arbejdet med emnet i over 20 år, og har lavet flere forsøg, hvor han f.eks. har ladet normalthørende opleve at være døve ved at blokere deres hørelse og lade dem fornemme musikken udelukkende gennem vibrationer. På baggrund af sine undersøgelser, mener han, at døve kan stimulere og udnytte den rest af hørelse, de har, ved at lytte til musik. De fleste døve har en hørerest tilbage, der gør, at de kan fornemme den dybe bas, og ifølge Claus Bangs projekt En verden af lyd og musik er det vigtigt, at den døve er bevidst om sin hørerest og udnytter den bedre i situationer som kommunikation til omverden og lyde fra for eksempel trafikken. DØVHED I DANMARK Der findes ca døve i Danmark En promille af et lands befolkning er døve For hvert sprog findes der et tegnsprog Ca. 65 børn hvert år fødes med et så stort et høretab, at de kan kaldes døve Årsager til døvhed er ofte arvelige faktorer eller skader/sygdomme Dansk tegnsprog er ikke officielt anerkendt som et selvstændigt sprog. Kilde:

18 18 RUST SAMFUND LE GAMMELTOFT Danmarks DJ-Darling Hun er ejer af pladeselskabet Sound of Copenhagen samt den populære natklub Bar O i det indre København. Hun er tidligere vært på P3 og Voice TV, og hun er DJ. Men det hele begyndte med en uddannelse i Engelsk ved Københavns Universitet Af Sofie Caroline Rye Wøhlk Foto: Holger Svend Anderson Et kæmpe billede af Pharell Williams præger væggen i det lille mødelokale på Vognmagergade. Her, højt over resten af Københavns tage, har DJ Le Gammeltoft kontor, og her hjælper hun nye musikere med at få deres musik udgivet, hvis de har fået afslag andre steder fra, og hun kan lide deres lyd. Men netop Pharell Williams, der er afbilledet i abnorm størrelse på væggen, symboliserer på ingen måde det, Le Gammeltoft står for. Han er kendt for stor succes indenfor den mainstream pop-genre, og afspejler på mange måder i sin fremtoning rigdom og magt. Sound of Copenhagen (Det pladeselskab Le er medejer af red.) handler ikke om at tjene penge. Og det kommer jeg heller aldrig til. Det handler mere om at prøve at samle nogle talenter op fra en genre, som ikke bliver taget så seriøst i andre medier. Fra Cand.Mag. i Engelsk til DJ Le Gammeltoft er i dag meget anerkendt inden for den danske musikbranche; dels for sine DJ-kundskaber og dels for sit pladeselskab. Selv tøver Le dog ikke et sekund med at konkludere, at

19 RUST SAMFUND 19 det faktisk aldrig var planen med en karriere inden for musikbranchen. Hele familien er læger, og Le fik selv at vide, at hun var for klog til en karriere i musikbranchen. Jeg er sådan en rigtig typisk akademiker, og musikbranchen er meget lidt uddannet. Så jeg havde egentlig aldrig troet, at det var noget, jeg skulle. Og så havde jeg en ven på Warner Music, der sagde til mig Ej prøv at hør her, det er du alt for begavet til, du vil kede dig! Så Le begyndte at læse engelsk ved Københavns Universitet, hvor hun først fik en bachelor, og siden tog en kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling. Da hun var færdiguddannet, fandt hun alligevel vej til musikken, og hun fik job som vært på Voice TV. Her lavede hun alle musikinterviews og blev på den måde introduceret til hele den danske musikbranche. Snart var der stor efterspørgsel på Le Gammeltoft. Men efter at have arbejdet nogen tid på forskellige pladeselskaber, sagde Le op; Det var fint at arbejde der, og jeg lærte rigtig meget af det, men det var ikke nogle kunstnere, jeg sådan rigtig brændte for, og det var ikke noget musik, som jeg brændte for. Det handlede meget om penge. Det gør det jo også ligesom alle mulige andre brancher, skal man tjene penge, men det blev en forretning i stedet for musik. Og så sagde jeg op. Hvordan blev du så DJ? Jeg begyndte at DJ e, da jeg var hos Universal Music, og det var egentlig fordi, at jeg havde købt en DJ-pult, fordi jeg syntes, det så mega fedt ud. Især den elektroniske musik bed sig fast. Jeg syntes, der var en fed energiudladning ved elektronisk musik, og så kan jeg ikke spille nogen instrumenter. Så jeg tænkte: Hvis jeg gerne vil formidle musik ud på en eller anden måde og selv være omdrejningspunktet ved musikken, så er det jo ligesom den eneste mulighed for mig. Efter et år, hvor Le havde haft DJ-pulten stående derhjemme, fik hun tilbudt sit første DJ-job. Det var en af hendes venner, der inviterede hende til at spille en torsdag på sin bar, Gefährlich på Fælledvej på Nørrebro. Og herefter er der kommet masser af job til Le, der dog ikke selv mener, at hun teknisk set er en fantastisk DJ Det, der har kendetegnet mig lige fra starten, er, at jeg ikke teknisk er synderligt begavet, men min musiksmag og musikforståelse er rimelig stor. Jeg er stadig teknisk slet ikke en af de bedste overhovedet. Altså tværtom. Jeg går ikke så meget op i teknikken. Bar O Hvis man er et voksent menneske i København, der i ny og næ godt kunne tænke sig en aften på natklub i selskab med andre end Pharell Williams og Get Lucky, så er der ikke mange muligheder. Sådan lyder begrundelsen for, at Le og hendes samarbejdspartner, Peter Visti, for et års tid siden åbnede Bar O, hvor der kun spilles musikken Balaric, som er en gren af musik, der stammer fra de Balariske Øer. Både Le og Peter Visti har en stor kærlighed til netop denne genre, og det er også grunden til, at de har valgt at kalde stedet for Bar O Men vi kunne ikke kalde en bar for Jibaro, fordi der er jo ingen, der kan udtale det. Så vi tænkte Okay, vi ved, at det var ikke fordi, vi ville gå ud og fortælle en historie om Balaric eller om Jibaro og Elkin og Nelson, dem der har lavet det musik, men det var sådan: Så ved vi, at det her, det er den grundfølelse, vi gerne vil have på vores sted. Og så er det pisse svært at finde et fedt navn! Så selvom det måske ikke er alle gæster i beruset tilstand, der opfanger, at det er netop derfor, at Bar O har sit navn, så har Le og Peter Visti lagt forskellige ledetråde ud for at henlede opmærksomheden på det, stedet står for. Blandt andet vil du opdage, hvis du en dag betræder toilettet på Bar O, at der kører en halvanden time-lang lyd-dokumentar på toilettet, som handler om Balaric. Og så har vi billeder af Elkin og Nelson, som har lavet Jibaro. De hænger på væggen. Så det er sådan hele vejen igennem en reminder om, at den balariske scene er den, vi tænder på. Den anden medejer af Bar O, Peter Visti, har været DJ i 30 år, så hvor man ofte oplever, at DJ s går på og spiller halvanden time, før de går igen, så er en af grundtankerne ved Bar O, at DJ en opbygger en hel aften, så gæsterne kommer i den rette stemning og bliver taget med på en musikalsk rejse. Et uselvisk forbillede Le har mange forbilleder inden for musikken. Producere, DJ s, radioværter Le har haft mange inspirationskilder gennem sin karriere, men allermest Kjeld Tolstrup, som også har fungeret som en slags mentor for hende. Hans ånd inde for musikken var meget speciel. Og hans tilgang meget uselvisk hans tilgang til branchen og de andre kreative på scenen er en kæmpe inspiration. Det der med, at man skal hjælpe andre. Hvis du får et job, du ikke selv kan tage imod, så giv det til nogen af dem, du ved står og mangler job... Hjælp med at udgive musik for folk, der ikke kan få den udgivet. Og netop denne uselviske tilgang til musikbranchen var også en af grundene til, at Le i samarbejde med Kjeld Tolstrup startede pladeselskabet Sound of Copenhagen, som i særdeleshed handler om at åbne op for de musikalske personer, der laver musik af en anden stil eller genre, og derfor ikke har lige så let ved at få udgivet deres musik andre steder. Den anderledes lidt skæve, elektroniske stil, som Le også er kendt for, får yderligere frit løb i den radiokanal, som Le lancerede i februar i år, Heartbeats, og som nu i oktober får en volume 2 med nye franske, svenske og engelske radioværter. Der er særligt et nummer fra starten af 70 erne, som fortæller historien om Balaric, eller som viser lyden rigtig godt, og det hedder Jibaro. OBS: Radiokanalen Heartbeats kan hentes som app.

20 20 RUST KULTUR THE AMERICAN DREAM - Scarlet Pleasure En skinnende jakke i amerikanske flagfarver rocker rundt på scenen. Musikken og hele sættet associerer til varmere himmelstrøg og ja USA. Jakken sidder på forsangeren Emil. Vi står på Smukfest 2014 blandt skrigende fans, der er kommet for at se Danmarks svar på et amerikansk- Michael Jackson-inspireret band. Af Nanna Steen Sjørslev Pressefoto Drømmen om USA skælver ud af højtalerne. Mange drømme er allerede gået i opfyldelse for de tre drenge, men det har ikke gjort drømmen om at blive stjerner i USA mindre. Melodi Granprix drømme Vi skal tilbage til 2. klasse på Rudolf Steiner Skolen, hvor to 7-8 årige drenge, Emil og Alexander, efter skoletid øver sig i at rappe gloser til deres nummer Frikvarter. Mors drenge, som de kalder sig, stræber efter at deltage i Børne Melodi Granprix, men den drøm ender brat, da de ikke kommer med. Drømmen om at blive rockstjerner i USA begynder så småt at forme sig, da duoens nye led, Joachim, starter i 7. klasse. Han var overdrevet god til at spille tommer, siger Emil og fortæller, hvordan han og Alexander tog til en rockgudstjeneste i Gentofte for at høre Joachim spille på trommer sammen med sin storebror på guitar. Den aften beslutter Emil sig for, at han ville være lige så god til at spille guitar som Joachims storebror. Emil kigger på sin kom-