Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet

Transkript

1 Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Marianne Kjer Lisbeth Pedersen 1

2 Rødovre Kommune har den 19. marts aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet. Rapporten er skrevet på baggrund af et 7 timers besøg på Dorthe Mariehjemmet. Besøget bestod af: En rundvisning i hele institutionen. Interview med personaleleder Birgitte Holst og ældrefaglig leder Helle Nielsen Samlet interview med tre medarbejdere: En social- og sundhedsassistent, en rengøringsassistent og en pædagog. De tre arbejder på tre forskellige afdelinger. Interviews med tre beboere i deres egne boliger. De interviewede beboere og medarbejdere taler kun ud fra deres egne oplevelser og meninger. Det er derved kun en del af beboernes og medarbejdernes synspunkter, der er beskrevet i rapporten. Tilsynet er foretaget af faglig konsulent og sygeplejerske Lisbeth Pedersen og demenskoordinator og ergoterapeut Marianne Kjer. Rundvisning på plejehjemmet På vejen rundt for at besøge de tre beboere, vi skulle interviewe, kom vi gennem flere forskellige afdelinger. Ældrefaglig leder Helle Nielsen viser os rundt på hele plejehjemmet og det blev gjort mellem kl og Huset er delt op i seks afdelinger med 12 grupper, og daglig-spisestuerne er hvert sted indrettet i forskellig stil. Nogle steder er nyt og gammelt blandet, andre steder er indretningen moderne. Beboerne har været med til at beslutte indretningen. Der er lyst og indbydende alle steder. I løbet af dagen møder vi flere beboere i daglig-spisestuerne, de er beskæftiget med forskelligt. F. eks. spiser de morgenmad, får læst avisen højt og taler med medarbejderne. Medarbejderne er rundt om beboerne, og man oplever, at der er stort nærvær og samvær med en rar og venlig stemning. Beboerne giver også udtryk for, at de har det godt. Ved rundvisningen kl er mange af beboerne i deres egne boliger for at hvile. Enkelte beboere hviler i fællesstuerne på sofaen eller i hvilestol med tæppe over sig, og eftermiddagskaffen er ved at blive lavet. Torvearealerne er blevet indrettet hyggeligt med små borde og stole. Der har været holdt flere fælles arrangementet for beboere og pårørende, og de kan rumme mange mennesker på én gang. Der mangler fortsat etablering af fitness-afdelingen med redskaber på et af torvene. En af afdelingerne i stuen er et skærmet afsnit. Her bor bl.a. beboere, der kan finde på at forlade Dorthe Mariehjemmet uden at kunne finde tilbage. Ved sidste tilsyn var den ene dør låst, og den anden havde en kodelås på. Nu står der et akvarium, og en glasdør med en enkelt knap til at åbne og lukke døren er sat op. Men der er fortsat en kodelås på den anden dør. Der arbejdes på at finde en anden løsning for kodelåsen. Beboerne De tre beboere vi talte med er hhv. 90, 100 og 77 år. Alle tre har svækket hukommelse, så rapporten er skrevet på baggrund af det beboerne direkte har sagt, og vores fortolkning af deres udtalelser. Boligen. Alle tre boliger er indrettet med beboernes møbler fra deres tidligere hjem. Boligerne er hyggelige og har hver deres særpræg med nips og familiebilleder. De ting (briller, lup, neglesaks o.s.v.), som beboerne bruger i hverdagen, ligger pænt fremme på bordene i nærheden af deres faste pladser. En af beboerne har en fugl, som der bliver snakket livligt med under interviewet. En anden synes, det er et flot sted at bo samtidig med, 2

3 at hun synes, det er lidt mærkeligt, at hun nu bor på plejehjem og så lige overfor sin gamle lejlighed. Men hun kan godt forstå, at det er nødvendigt, når hun ikke kan klare sig alene. En tredje giver udtryk for, at hun har det svært med at blive forstyrret i sin bolig på alle tidspunkter, selvom medarbejderne banker på, og venter til der bliver sagt kom ind. Plejen Alle får den hjælp de har brug for. De synes, at det er dejligt at bo på plejehjemmet de sørger så godt for os, vi mangler ikke noget og vi kan spørge om alt. Medarbejderne er søde, og beboerne taler godt med dem. De taler f.eks. om deres tidligere liv, men har lidt svært ved helt at huske, hvad de har talt om. På spørgsmålet om de ved, hvem der er kontaktperson, svarer de lidt uklart, men de er enige om, at de kender de faste medarbejdere, og er glade for dem. De er derimod kede af, at der til tider kommer mange forskellige medarbejdere, som de ikke kender. Beboerne kender ikke til deres pleje- og handleplaner, men de oplever, at alle, der kommer hos dem, ved hvad de skal hjælpe med. De har stor indflydelse på deres hverdag, f.eks. hvornår de vil stå op om morgenen, hvornår de vil i seng, og hvad de vil beskæftige sig med i løbet af dagen. Alle tre beboere er velplejede, har pænt tøj og smykker på, som matcher hinanden. Hverdagen I hverdagen går tiden hurtigt for dem, og de keder sig bestemt ikke. De er tit sammen med de andre beboere i fællesstuerne, hvor de snakker sammen eller får læst op. Nogle gange vælger de at sidde for sig selv. De fremhæver, at de er meget glade for den ugentlige fællessang. De husker ikke, at der har været nogle større arrangementer på plejehjemmet, men til gengæld omtaler de køreturene i plejehjemmets bil. En af dem er også glad for de små ture ude i sin kørestol. De har tit besøg af familien børn, børnebørn og oldebørn, som er med til at give det lidt ekstra i hverdagen. En får hjælp til at passe sine blomster, en anden får købt ekstra ting ind, og den tredje kommer med på små ture ud. Den ene beboer har en kontaktbog liggende, hvor personale og besøgende skriver. Den er med til at beboeren kan huske sine aftaler, og hvem der har været på besøg. De er tilfredse med maden, synes portionerne er passende, og at der er rigeligt med grøntsager. Medarbejderne hjælper med at servere maden, men sidder ikke ned ved måltiderne med beboerne. Beboerne er glade for og synes, at det er hyggeligt, at der ind imellem laves mad i de små køkkener på afdelingerne. De tre beboere, vi taler med, får ingen speciel optræning, men går på gangene og gør selv lidt øvelser. Ingen af de tre beboere kender bruger- og pårørenderådet. Medarbejderne Hverdagen Medarbejderne oplever, at plejehjemmets værdier ligeværd, meningsfuld hverdag og respekt for hinanden afspejler sig i samværet med beboerne og i samværet med kollegaerne. De lægger vægt på at skabe en ramme, hvor beboerne oplever deres bolig som deres hjem. Det gør, at beboerne bevarer deres personlighed og er medvirkende til at de trives. Det kommer til udtryk på flere måder f.eks. får medarbejderne konkrete tilbagemeldinger fra beboerne om, at de er glade, og beboerne har tit et smil om munden. Når nye beboere er faldet til, kan de se, hvordan de blomstrer op. Medarbejderne lægger meget vægt på samvær og nærvær med beboerne. F.eks. den fysiske kontakt gennem et lille klem om skuldrene og holde i hånd. Formiddagen bliver brugt til samtaler med beboerne, gerne i mindre grupper, eller til mindre aktiviteter, som avislæsning og små ture ude på gaden. På demensafdelingen er der hver dag én medarbejder, der står for aktiviteterne. Som noget nyt er man begyndt at lave enkelte retter mad og bage på afdelingerne. F.eks. spejle æg til frokost og bage boller til eftermiddag. Det har skabt glæde hos beboerne, og deres tilbagemeldinger er, at det både dufter og smager godt. 3

4 Medarbejderne oplever, at der er mange arrangementer både for hele huset og for den enkelte afdeling, hvor beboerne gerne deltager. På de enkelte afdelinger tages beboernes ønsker om ture, arrangementer o.s.v. op og imødekommes ofte. Nogle af ønskerne tages med til bruger- og pårørenderådet, og beboerne får tilbagemelding gennem medarbejderne efter mødet. Medarbejderne trives på deres arbejdsplads. Ledelsen er god til at anerkende dem for deres indsats, og det smitter af, så de også er gode til at anerkende hinanden indbyrdes. De udnytter hinandens kompetencer og ressourcer, så de i fællesskab giver beboerne en god hverdag. De oplever jævnligt at få anerkendelse fra beboerne. De fortæller stolt om resultatet fra den seneste trivselsundersøgelse, som viser, at alle er meget tilfredse og trives godt på deres arbejdsplads. De oplever, at de har tid til at gøre deres arbejde godt og går hjem med en god fornemmelse i maven. Plejen Der er skriftlige pleje- og handleplaner på alle beboere. Ved indflytningssamtalen aftales hvordan og hvilken hjælp beboeren har brug for, og der sker løbende justeringer. Deres viden om den enkelte beboer tages med i plejen, og de udveksler faglig viden og gode ideer med hinanden. Måltiderne bliver gjort hyggelig med et pyntet bord og dug på om søndagen, og de er altid to medarbejdere til at hjælpe beboerne. Generelt har de meget kontakt med de pårørende, og det er som regel kontaktpersonen, som laver aftaler med de pårørende. De pårørende deltager både i større og mindre arrangementer i huset. Personalesituationen Efter den store ombygning og omstrukturering i huset er der nu mere roligt. Sygefraværet er ikke unormalt stort, og der er ingen ledige stillinger. De har et fastansat afløserkorps, som afløser i hele huset. Fagligheden Der er lidt usikkerhed omkring funktionsbeskrivelserne. Én ved, at den findes for hendes stilling, en anden ved helt sikkert, at der ikke findes en for hendes stilling og den tredje ved ikke, om der findes en beskrivelse af hendes funktion. Men de kender deres arbejdsopgaver, og de har stor respekt for hinandens kompetencer. Medarbejderne oplever, at der bliver stillet krav til dem, så de både kan bruge deres kompetencer og udvikler sig. De får også lov til at prøve nye ting og får anerkendelse for det. I det store og hele får de mange uddannelsesønsker opfyldt. Lige nu har ni medarbejdere været på mentoruddannelsen. Arbejdspladsvurdering(APV) foregår for hver enkelt bolig, men de ved ikke, om der foretages en for hele huset. Medarbejderudviklingssamtalerne (MUS) er planlagt til at løbe af staben i foråret. De har de hjælpemidler, de har brug for og alle nye får undervisning i forflytningsteknik. Ved ombygningen blev loftlifte sat op i alle boliger. De har uddannede forflytningsvejledere blandt personalet. Nye medarbejdere bliver modtaget godt og får et fast introduktionsprogram, som kan tilrettelægges efter den enkelte. De har kendskab til proceduren og indberetningsskemaerne ved magtanvendelse, men ved ikke om skemaerne sendes videre til demenskoordinatoren i kommunen, som de skal. Opstår der situationer, hvor magt kan komme på tale, vil situationen altid drøftes grundigt igennem og alle andre tiltag afprøves før, der anvendes magt over for en beboer. De gør brug af demensvejlederens viden på området. Fremtiden Der foregår meget udvikling på deres arbejdsplads. Lige nu arbejder man på demensafsnittet med et fælles arrangement med naboafdelingen, og man er begyndt at tilberede enkelte retter mad på afdelingen. Rengøringsassistenten er begyndt at deltage på ture med beboerne for at lære dem bedre at kende. 4

5 Ledelsen Efter sidste besøg er den ene af de aflåste døre til demensafsnittet blevet fjernet og erstattet af et akvarium og glasdør med automatisk åbne- og lukkemekanisme. Der er fortsat en kodelås på den anden dør, som af lovmæssige grunde skal ændres til en låsemekanisme som er tilladt. Allerhelst ønsker ledelsen at have helt åbne døre, men lige nu kan det ikke lade sig gøre. Torvearealerne er blevet indrettet med borde og stole, og beboerne bruger dem jævnligt. Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionen aflagde uanmeldt tilsyn på Dorthe Mariehjemmet i den 27. januar Tilsynet vurderede at Dorthe Mariehjemmet fungerer meget tilfredsstillende. Embedslægeinstitutionen vil først aflægge besøg igen i Arbejdstilsynet har ikke været på besøg indenfor de sidste to år. Levnedsmiddeltilsynet har lige fornyet den tidligere uddelte elite-smiley til køkkenet. De afventer tilsyn på køkkenerne i afdelingerne. Ældrepolitikken bruges aktivt i de samarbejdsaftaler, der indgås med Rødovre Kommune. Plejehjemmet gør meget ud af at være synlig og kendt, både i lokalområdet og på landsplan, for den gode ældrepleje. Der har været en artikel om plejehjemmet i Kristeligt Dagblad, Ældrerådet fra en kommune på Sydsjælland kommer på besøg, og hver måned er der et arrangement i cafeen for både beboere på plejehjemmet og borgere fra nærmiljøet. Der er også mange pårørende og kommende beboere, som kommer for at se og opleve stedet. Hverdagen Der arbejdes løbende med stedets værdigrundlag, situationer tages op og drøftes set i lyset af det. Gruppelederne, som i det daglige er kulturbærerne på de enkelte afdelinger, har været på kursus, hvor der er blevet arbejdet med værdierne. Det er meget vigtigt for ledelsen, at værdigrundlaget ikke bare er tomme ord, men at det afspejles i det daglige samvær med beboerne. Der er eksempler på, at medarbejdere har måttet forlade plejehjemmet, hvis de ikke kan udføre deres arbejde i overensstemmelse med stedets værdigrundlag. Siden sidste tilsynsbesøg er der blevet arbejdet målrettet med måltidet. Målet er, at måltidet skal være en hyggelig stund, hvor alle samles og hvor bordene dækkes pænt op og maden serveres på fade. Det er langt hen ad vejen lykkedes. Plejehjemmet er ved at købe en ny bus, som skal bruges til ture med beboerne, og for at få rigtig glæde af den er man ved at ansætte en medarbejder, som kan være chauffør. Beboernes plejebehov er ikke ændret væsentligt siden sidste tilsyn, men der har været flere dødsfald end tidligere, og de nye beboere er væsentligt yngre end normalt. Det er borgere i fyrrene og halvtresserne, der har behov for plejebolig. Ledelsen oplever, at det ind imellem er svært at vurdere de nye beboeres plejebehov inden indflytningen. Den helhedsvurdering, der ligger til grund for anvisningen, er ikke altid helt opdateret. Derfor kan det f. eks. ske at en borger med demens ikke i første omgang bliver anvist en plads på demensafsnittet. Da boligerne er almennyttige boliger med indskud, er det ikke lige let at flytte bolig, selv inden for plejehjemmets rammer. Ledelsen vil overveje, om de skal på hjemmebesøg hos borgeren inden indflytningen. Beboerne har mulighed for indflydelse på deres hverdag gennem den daglige kontakt med medarbejderne og gennem beboermøderne på afdelingerne. Medarbejderne bringer sager med videre til bruger- og pårørenrådet. Referatet fra rådets møder bliver læst højt af medarbejderne. Bruger- og pårørenderådet fungerer godt nok, men det er vanskeligt at rekruttere pårørende til rådet. Personalesituationen 5

6 Der er rimeligt roligt omkring personalesituationen lige nu. Sygefraværet er acceptabelt med et par langtidssyge. Ledelsen har kontakt med disse medarbejdere og vurderer, at sygefraværet ikke har noget med arbejdspladsen at gøre. Generelt følges der op på alt sygefravær, og ledelsen er i løbende kontakt med dem, der er syge. Der kommer mange uopfordrede ansøgninger til social- og sundhedshjælperstillingerne, men det kniber med at få kvalificerede ansøgere til social- og sunhedsassistentstillingerne. Især er der mange ansøgere til demensafsnittet. Der er oprettet et internt vikarkorps med fastansatte medarbejdere, som kan afløse på alle afdelinger. Den nyeste trivselsundersøgelse viser, at medarbejderne er rigtig glade for at være på plejehjemmet og de fleste oplever, at de har indflydelse på deres arbejde. Medarbejderne tager mange initiativer og det vil ledelsen gerne understøtte. På den måde kan de få endnu mere indflydelse på deres på deres eget arbejde og beboernes hverdag. MED-udvalget arbejder på en procesmodel for dette. Ledelsen mærker, at kontakten og dialogen med medarbejderne fylder mere i hverdagen efter at plejehjemmet er blevet udvidet, og der er blevet flere ansatte. Det er vigtigt for ledelsen fortsat at kende alle medarbejdere og beboere. Fagligheden Funktionsbeskrivelse for gruppelederne er gjort færdigt, for de interne vikarer er den under udarbejdelse, og den er ved at blive revideret for resten af medarbejdergrupperne. Medarbejdernes kompetencer er på højde med deres arbejdsfunktioner. Medarbejderudviklingssamtalerne er startet op. Ledelsen har haft samtaler med gruppelederne, som efterfølgende vil have samtaler med deres medarbejdere. Gennem samtalerne afklares behov og ønsker for medarbejdernes kompetenceudvikling. Det har været klart, at gruppelederne, som er ansvarshavende, og som er social- og sundhedsassistenter, har haft brugt for at blive klædt god på fagligt og personligt for at kunne varetage opgaverne. 10 af medarbejderne har lige været på mentoruddannelsen. Der lærer de at tage sig af personer i arbejdsprøvning. Man forventer et løbende og tæt samarbejde med Jobcentret. Nyansatte har en fast kontaktperson, og introduktionen følger et fastlagt introduktionsprogram, som lige nu er under revision. Gruppelederen og den ældrefaglige leder følger op på introduktionen. Alle boliger har været gennemgået m.h.t. arbejdspladsvurdering, men der er ikke været foretaget en arbejdspladsvurdering for hele huset. Magtanvendelse bliver registreret på skemaerne. Alle situationer, hvor magtanvendelse kan komme på tale, bliver drøftet igennem og alt andet afprøves før magtanvendelsen sættes i værk. Selve proceduren omkring indberetninger m.m. vil ledelsen følge op på. Fremtiden I den nærmeste fremtid vil der være fokus på: Kost og ernæring, som vil omhandle tilberedning og servering af maden og de ældres kostvaner. Det er vigtigt, da plejehjemmet har mange ansatte med en anden kulturel baggrund. Undervisning i forflytningsteknik. Undervisning i demens og etablering af pårørendegruppe. Førstehjælpskurser til alle. Konklusion Som helhed er Dorthe Mariehjemmet et velfungerende plejehjem, hvor beboere, medarbejdere og ledelse trives. Plejehjemmet lever helt op til Rødovre Kommunes servicebeskrivelse. 6

7 Beboerne får den omsorg og hjælp, de har brug for. Stemningen og omgangsformen skaber tryghed og varme. Værdier som nærhed, ligeværd, respekt og samarbejde afspejler sig i alle situationer blandt beboer og medarbejdere. Beboernes dagligdag er fyldt af oplevelser og aktiviteter, som er afpasset efter den enkelte. Plejehjemmet er som et hjem, og er rammen om er værdigt ældreliv for beboerne. Medarbejderne er glade og stolte af deres arbejdsplads, og de går hjem med en god fornemmelse af, at de har gjort en forskel for beboerne. Der er en meget anerkendende kultur, som opleves både i samværet med ledelsen, medarbejderne og beboerne. Medarbejderne bliver klædt på til deres opgaver og de bliver stillet overfor passende krav, som inspirerer dem til udvikling. Medarbejderne har fokus på nærvær og kontakt med beboerne løbende gennem hele dagen. Der igangsættes mindre aktiviteter på afdelingerne, som kan fremme nærværet, og der arrangeres større fælles arrangementer for hele huset. Afdelingernes køkkener bliver udnyttet til bagning m.m., så beboerne både kan dufte og smage, og der bliver lagt en rar og hyggelig ramme om måltiderne. Er der udviklingsområder, som tilsynet skulle pege ville det være procedurer vedrørende forebyggelse og anvendelse af magt. Her kan man benytte sig af kommunens demenskoordinator. Anvisning: Kodelåsen på døren til demensafsnittet skal udskiftes til en lovlig lukkemekanisme. 7