Tilsynsrapport 2011 Dorthe Mariehjemmet

Transkript

1 Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2011 Dorthe Mariehjemmet Tilsynsrapporten er udarbejdet af:

2 Marianne Kjer Lisbeth Pedersen Rødovre Kommune har den 21. og 22. juni 2011aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet. Uanmeldt tilsyn på Dorthe Mariehjemmet Rapporten er skrevet på baggrund af et 7 timers besøg på Dorthe Mariehjemmet. Besøget bestod af: En rundvisning i hele institutionen. Interview med Ledelse: Forstander Flemming Høj Jermiin, Personaleleder Birgitte Holst og gruppeleder Annette Bollhorn. Samlet interview med tre medarbejdere: To social- og sundhedshjælpere og en social- og sundhedsassistent. De har været ansat på Dorthe Mariehjemmet mellem to og seks måneder og arbejder i tre forskellige grupper. Interviews med tre beboere fra forskellige grupper i deres egne boliger. De interviewede beboere og medarbejdere taler kun ud fra deres egne oplevelser og meninger. Det er derved kun en del af beboernes og medarbejdernes synspunkter, der er beskrevet i rapporten. Tilsynet er foretaget af faglig konsulent og sygeplejerske Lisbeth Pedersen og demenskoordinator og ergoterapeut Marianne Kjer. Rundvisning på plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet ligger i samme bygning som et mindre butikstorv, og der er optimale muligheder for beboerne til at bruge nærmiljøet til indkøb og cafe-besøg mm. Plejehjemmet råder desuden over en rolig og hyggelig have, som beboere, personale og pårørende bruger. Der er netop flyttet to kaniner ind i haven. Tilsynet blev vist rundt på hele plejehjemmet af personaleleder Birgitte Holst. Huset er delt op i seks afdelinger med 12 kernegrupper. Daglig-spisestuerne er hvert sted indrettet i forskellig stil. Nogle steder er nyt og gammelt blandet, andre steder er indretningen mere moderne. Der er en hyggelig stemning i spise-dagligstuerne, hvor beboerne sidder sammen med en medarbejder, eller alene med tv eller et blad. Det virker hjemligt og afslappet. Da vi går rundt, er der ved at blive serveret kaffe og rosinboller eller hjemmelavet hyldeblomstsaft for beboerne. Der er gjort noget ud af at dække indby-

3 dende borde, og man kan mærke, at der er god kontakt mellem medarbejdere og beboere. De beboere vi møder undervejs giver udtryk for, at de har det godt på Dorthe Mariehjemmet, og at de er glade for at bo der. I alle grupper er der opslagstavler, hvor man kan se månedens menu og diverse opslag om de aktiviteter, der tilbydes. I en af dagligstuerne er et lille bord dækket af gamle ting, der vækker minder, f.eks. børnetøj og hønseringe. Torvearealerne bruges af beboerne, både til arrangementer og beboermøder af forskellig art, og til at sidde lidt alene eller sammen med en pårørende ved vinduerne. Beboerne Boligen. De tre beboere fortæller, at de ret hurtigt fandt sig til rette efter at være flyttet ind på Dorthe Mariehjemmet. De giver udtryk for, at de føler sig godt tilpas, og ikke kunne være et bedre sted, når de nu ikke kan være hjemme. De siger alle, at de er tilfredse med deres bolig, dog kunne den ene beboer godt have ønsket sig et værelse mere, så der også var et soveværelse. De har i forskellig udstrækning personlige ting i deres bolig, der gør, at de føler sig hjemme og har lyst til at trække sig tilbage dertil ind imellem. Plejen Beboerne fortæller, at de får den hjælp, de har brug for. En af dem fortæller, at hun måske godt kunne bruge mere hjælp, når hun skal spise, da hun ser meget dårligt. Men erkender, at hun tit afslår hjælp, når den tilbydes. Der kan af og til være ventetid, hvis man kalder, men i det store hele er de tilfredse. De har et godt forhold til medarbejderne, og taler med dem om alt. De taler sammen mens medarbejderne har andre opgaver i boligen, men af og til er der også tid til at sidde ned sammen og få en sludder. Ingen af de tre ved, hvad der står i deres handleplaner, og giver heller ikke indtryk af, at de har brug for at vide det. To af dem kender deres kontaktpersoner og ved, at hvis der er brug for noget, er det dem, de selv eller familien henvender sig til. Den tredje siger, at han griber fat i den første han møder, hvis han vil have deres opmærksomhed. De er tydeligt glade for de faste medarbejdere, som de roser i høje toner. Hverdagen De tre beboere er tilfredse med deres hverdag, og oplever at de selv bestemmer, hvordan de vil have det. En fortæller, at der selvfølgelig er regler, men at de ikke føles snærende. De har forskellige gøremål i løbet af dagen. En af dem bruger så megen tid som muligt i haven eller på småture med medarbejdere eller familien, ellers hører hun lydbøger, som hendes søn sørger for at bytte. En anden er meget i egen bolig, hvor hun læser bøger og aviser, ser tv og får mange besøg. Den tredje går omkring og taler med dem han møder, deltager i små og store arrangementer og tager på ture i bl.a. Rødovre Centret.

4 De bruger jævnligt fællesarealerne, og altid spisestuerne til måltiderne. Også haven er de meget glade for. Når der er arrangementer deltager de gerne. De fortæller om tyrkisk aften og Sankt Hans. Beboerne får jævnligt eller tit besøg af familie og venner, og taler desuden med dem i telefonen. En af beboerne besøger desuden tit sine børn, som bor i nærheden. Ved måltiderne taler man sammen, og det er for det meste hyggeligt. Maden er for det meste god, men det kan ske, at beboere har klaget. Som f.eks. da der blev serveret røgede sild, der ikke var pillede. To af de tre beboere deltager i plejehjemmets tilbud om gymnastik en gang om ugen. Den tredje mener ikke, at hun kan tåle det. En af beboerne ved, hvad bruger- pårørenderådet går ud på, og har hørt om kostrådet. De to andre er i tvivl. Hverdagen Medarbejderne De adspurgte medarbejdere trives alle godt på deres arbejdsplads. De er glade for ledere og kolleger, de lærer meget, får lov til at bruge deres ressourcer og finder deres arbejdsdag spændende. De er alle tre ret nye medarbejdere, og har bemærket, at der på Dorthe Mariehjemmet er en klar holdning til, at plejen foregår på beboernes præmisser. Alle arbejder for, at beboerne skal have det godt. De fysiske rammer har også betydning for, hvordan de befinder sig. De giver udtryk for, at de lyse, venlige lokaler gør det lettere at opfatte stedet som et hjem, og at medarbejdere og beboere føler sig godt tilpas i omgivelserne. De fleste beboere trives på stedet. De skal selvfølgelig have tid til at komme over tabet af deres hjem, og vænne sig til alt det nye, men så falder de fleste til. Hvis der ind imellem er beboere, der ikke trives, mener medarbejderne, at det ikke handler om stedet, men om magtesløshed eller sorg over tab. F.eks. hvis en beboer har været nødt til at flytte i plejebolig, men stadig har en ægtefælle i deres tidligere fælles hjem. Medarbejderne mener, at det er vigtigt at tage sig tid til at tale med beboerne. Samtalerne sker, mens man hjælper beboerne om morgenen, ved måltiderne og ind imellem i beboernes boliger. De oplever, at det er vigtigt for beboerne, at de en gang imellem har medarbejderne som gæster i deres eget hjem. De taler om mange ting: beboernes familier eller om deres fortid. Man finder frem til noget der betyder noget for den ældre, og spørger ind til det. Man er også opmærksom på, hvis der er emner, der gør den ældre ked af det, og derfor helst skal undgås. Man finder som regel en måde at kommunikere med de beboere, der har problemer med sproget. Det kan være svært at finde nøglen til den enkelte, men man prøver igen, til det lykkes. De fortæller, at de netop har været på et to-dages kommunikationskursus, hvor de fik redskaber med hjem til netop den slags problemer. Beboerne har stor indflydelse på deres egen dagligdag, først og fremmest gennem aftaler med deres kontaktperson. Ud over det deltager nogle af dem i møder hver tirsdag, hvor alle emner tages op. Medarbejderne er ikke helt klar over bruger- pårørenderådets funktion.

5 Stemningen i huset som helhed er god. Der er styr på tingene og man oplever lydhørhed og åbenhed fra ledelsens side. De to kursusdage med kolleger fra andre afdelinger og vagter har været med til at give et godt sammenhold. Plejen Der findes skriftlige handleplaner for alle beboere, og de revideres hver tredje måned af kontaktpersonen. Livshistorien er en del af handleplanerne. I det omfang det er muligt, hjælper man beboerne til at holde fast i den standard, de er vant til fra tidligere. Nogle beboere skal motiveres en del for at deltage i arrangementer. Det er en balance, for af og til bliver der sagt nej til et tilbud, fordi beboeren er usikker på, hvad det indebærer. Når de er i det, er medarbejdernes oplevelse, at de er glade for det. Der er mange aktiviteter i huset og en del af dem er fast planlagt f.eks. en gang om ugen. Det er f.eks. banko og gymnastik. De fleste ønsker at være sammen nogle timer hver dag i dagligstuerne, men af og til er der også brug for at motivere til det. Medarbejderne er her opmærksomme på, at man skal kende beboernes grænser og have øje for, at de også gerne vil være i egen bolig, som de fleste opfatter som deres private sted. Der er forskel på, hvordan grupperne fungerer, fordi der er forskel på hvor mange ressourcer, beboerne har. Det betyder, at beboerne i en gruppe f.eks. selv kan smøre den kolde mad, mens de i en anden gruppe skal have meget hjælp. Måltiderne er noget der lægges vægt på. Medarbejderne oplever det som en hyggelig fælles situation, som beboerne nyder. Medarbejderne gør noget ud af det: dækker pæne borde, luner leverpostej og champignon, for også at give beboerne en duftoplevelse, grille i haven eller hvad man ellers kan finde på. Der er generelt et godt samarbejde med de pårørende, hvor man hjælper hinanden med flere opgaver, f.eks. indkøb af tøj. Medarbejderne lægger vægt på at informere godt, og er også opmærksomme på, at de gode og positive oplevelser skal formidles videre til familien. Der holdes indflytningssamtaler, hvor man lytter til de pårørendes ønsker og hvor forventningerne bliver afstemt. Ind imellem kan det dog være vanskeligt. Nogle pårørende kan virke kontrollerende, og det stresser. Kontaktpersonordningen fungerer på mange måder godt, men de tre medarbejdere savner at have fuldt overblik over opgaver og ansvar som kontaktperson. De fortæller, at de har fået introduktion om opgaven mundtligt fra leder og kolleger, og at de hele tiden kan finde støtte hos kolleger, men de mangler en mere præcis beskrivelse. Personalesituationen

6 Medarbejderne oplever et lavt sygefravær, og er meget tilfredse med, at der er mange faste afløsere i huset, der kender beboere og rutiner. Det er dejlig trygt for beboere og medarbejdere. De ved, at en af de faste medarbejdere starter på social- og sundhedsassistent uddannelsen nu, men ellers kender de ikke til ledige stillinger. Fagligheden De tre medarbejdere har ikke været med til at lave arbejdspladsvurderinger endnu. De fortæller, at der er indrettet til loftlift i alle boliger, og at de findes der, hvor det er nødvendigt. Man betjener kun en lift alene, hvis man er helt tryg ved det, ellers skal der være to medarbejdere om det. Der er forflytningsvejledere i huset, hvor man kan få hjælp og vejledning. Øvrige hjælpemidler skaffes hurtigt, når der er behov for dem. Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler en gang om året, men ingen af de tre har deltaget i en endnu. Social- og sundhedsassistenter holder møder sammen og er netop nu ved at arbejde med deres funktionsbeskrivelse. Nogle af assistenterne ville gerne have flere opgaver, der passer til deres uddannelse, og det er der opmærksomhed på. Alle nyansatte gennemgår deres kompetencer gennem Competence House, og medarbejderne har indtryk af, at der er mulighed for efteruddannelse, hvis der er noget, der ikke svarer til det behov man har i huset. Erfarne kolleger har nye medarbejdere og afløsere med som føl under introduktionen. Når de aftalte dage er gået, vurderes det, om der skal mere støtte til, før personen kan fungere alene. Med hensyn til reglerne om magtanvendelse er medarbejderne overordnet bekendt med dem. De har deltaget i en temaeftermiddag om emnet og ved, at der ligger en mappe med vejledning på området på kontorerne. Medarbejderne mener, at forebyggelse af magtanvendelse er et vigtigt område. Det bliver drøftet en del i grupperne, og det er med til at undgå situationer, der kræver magt. Alligevel mener de, at der er behov for gennemgang af reglerne og dilemmaerne mindst en gang om året, for hele tiden at have skærpet opmærksomhed på området. Fremtiden Om fremtiden nævner medarbejderne, at der er planlagt kurser i terminal pleje og at de venter på at tage omsorgssystemet i brug. Der er lige købt to kaniner, der bor nede i haven. medarbejderne er spændt på, hvordan beboerne vil reagere på dem. Ledelsen

7 Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionen har aflagt besøg siden sidste kommunale tilsyn. Rapporten er ikke kommet endnu, men ledelsen ved, at der vil være bemærkninger til dokumentationen. Arbejdstilsynet har været på besøg på serviceområdet, og har bedt om en løsning på, hvordan man på en forsvarlig måde kan flytte containere, der er for tunge til at trække. Der er fundet en løsning, der er godkendt. Levnedsmiddeltilsynet har givet en elite-smiley til køkkenet. Ni ud af tolv afdelingskøkkener har modtaget en glad smiley. De sidste tre køkkener har fået bemærkning om at dokumentere egenkontrollen bedre. Der bliver hele tiden arbejdet med værdier, ved at huske hinanden på, hvordan man taler med og om beboerne. Konkret arbejdes der i øjeblikket på at finde et godt kodeord, der i en situation hvor der bliver talt over hovedet på en beoer, kan gøre medarbejderne opmærksomme på, hvad de er i gang med. Der er desuden opmærksomhed på begreber fra en forældet kultur, og man ønsker at komme væk fra ord som stue og pårørende og i stedet bruge f.eks. bolig og familie. Sidste år arbejdede man med projektet Den værdige død og i år er Dorthe Mariehjemmet med i et modelprojekt som Palliativ Videnscenter (PAVI) står for. Projektet hedder Når to bliver til en og går ud på at støtte den efterladte. Der er foreløbig udarbejdet undervisningsmateriale. I den forbindelse vil FOA-bladet skrive en artikel om Dorthe Mariehjemmet. Plejehjemmet gør sig desuden synligt udadtil gennem annoncer, samarbejde med bl.a. Røde kors og Islev kirke og der er netop produceret en lille film om Dorthe Mariehjemmet til at lægge på deres hjemmeside. Ældrepolitikken bruges i de samarbejdsaftaler, der indgås med Rødovre Kommune. Man ser Dorthe Mariehjemmet som leverandør til Rødovre kommune, og forholder sig til kommunens kvalitetsstandarder og mål. Man skal kunne få samme ydelser på Dorthe Mariehjemmet, som på kommunens øvrige plejehjem. Hverdagen Der er stadig opmærksomhed på Den gode indflytning men siden sidste kommunale tilsyn, er der ikke sket noget afgørende nyt på området. Emnet vil blive taget op igen, herunder visitationen. Der er af og til tvivl om Dorthe Mariehjemmet er det bedste tilbud for en bestemt beboer. Det er på alle måder vigtigt, at beboere, pårørende og medarbejdere får en god start. Der er ikke sket nævneværdige ændringer i beboersammensætningen. Der er dog kommet flere unge beboere, flere beboere med sonde og flere beboere, der kun er på Dorthe Mariehjemmet i meget kort tid. Det betyder, at der er forskel på plejetyngden i de forskellige grupper. Beboerne har stor indflydelse på deres hverdag. Det sker først og fremmest gennem deres kontaktperson, der kender dem godt. Der findes beboermøder, kostmøder og bruger- pårørendemøder, men demokrati er svært. Beboerne er svækkede, og de taler generelt ud fra sig selv, ikke på vegne af andre. Der gives information om disse møder gennem beboerbladet.

8 Personalesituationen Afdelingslederen har det samlede ansvar for afdelingen. Der er nu ansat social- og sundhedsassistenter som ansvarshavende aftenvagter. Der er ikke et stort sygefravær på stedet. Dog har der været perioder, hvor man har mærket fravær i aftenvagten. Der er nu to ledige stillinger. Der har været en del udskiftning i en af grupperne, der ikke har fungeret godt, og nogle medarbejdere stopper, fordi de skal uddannes til social- og sundhedsassistenter. Det er ikke svært at rekruttere kvalificerede ansøgere for tiden. Dorthe Mariehjemmet skal være et godt sted at bo, derfor stilles der høje krav til medarbejderne. Personalet har stor mulighed for at have indflydelse på deres arbejdssituation, hvis de selv ønsker det. Ledelsen lægger op til, at grupperne kører selvstændigt, men samtidig indgår i et samarbejde som en del af den store helhed. Social- og sundhedsassistenterne mødes hver anden måned til møde om faglige emner. På den måde får de indflydelse på deres opgaver. Ledelsen vil gerne lave lignende møder for social- og sundhedshjælperne, men da de er så mange, har man ikke fundet en god måde at gøre det på endnu. MED-udvalget fungerer tilfredsstillende, men ledelsen kan være tvivlende overfor, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne sikrer, at de når ordentligt ud til til deres bagland. Det samme gælder for medarbejderrepræsentanterne i husets bestyrelse. Fagligheden Der er god viden om medarbejdernes kompetencer, idet man bruger værktøjet Competence House til at få et overblik over, hvad medarbejderne kan, og hvad der er brug for, at de arbejder mere med. Det sidste år har alle medarbejdere været på et kommunikationskursus. De næste kurser, der bliver holdt for medarbejderne: Smerter hos døende og demente beboere. Dokumentation. Utilsigtede hændelser. Omsorgssystemet. Desuden skal der arbejdes med introduktion, så den bliver ens i hele huset og med kontaktpersonrollen. Alle boliger har været gennemgået m.h.t. arbejdspladsvurdering. Eventuelle arbejdsskader bliver gennemgået på MED-møderne

9 Man bruger ikke de traditionelle medarbejderudviklingssamtaler på Dorthe Mariehjemmet, men SIS (Selskabet I Selskabet), der ser medarbejderen som en leverandør til Dorthe Mariehjemmet. Man spørger dermed: Hvad kan medarbejderen bidrage med til Dorthe Mariehjemmet? Man er startet på årets samtaler, der læner sig op ad oplysningerne fra Competence House. Aftalerne fra samtalerne tages op i løbet af året, hvor der bliver fulgt op og lavet nye aftaler. Magtanvendelse er som udgangspunkt forbudt i alle situationer. Der har været undervisning på området, og det diskuteres løbende på gruppeledermøder. Det er meget sjældent, at man oplever optræk til det, og der er stort fokus på forebyggelse. Siden sidste kommunale tilsyn er der ikke registreret sager om magtanvendelse. Fremtiden I den nærmeste fremtid vil der være fokus på kvalitetssikring. Dorthe Mariehjemmet har opnået godkendelse gennem European Quality assurance in social Services (Equass.) Det næste år skal bruges til at cementere den status og opnå den igen. Der vil desuden blive ansat en sygeplejerske, der får ansvaret for et fagligt løft i huset. Vedkommende vil få ansvar for bl.a.: Sygeplejefaglig lovgivning. Introduktion. Procedurer. Værdier og etik. Samarbejde med praktiserende læger. Faglig sparring med afdelingslederne. mm. Konklusion Som helhed er Dorthe Mariehjemmet et velfungerende plejehjem, hvor beboere, medarbejdere og ledelse trives. Plejehjemmet lever helt op til Rødovre Kommunes servicebeskrivelse. Beboerne får den omsorg og hjælp, de har brug for. Dorthe Mariehjemmets værdier som nærhed, respekt og samarbejde er tydelige, og læres hurtigt af nye medarbejdere. De italesættes og afspejler sig i hverdagen i samværet mellem beboere og medarbejdere. Der er mange tilbud om oplevelser og aktiviteter på stedet, og kontaktpersonerne og beboerne aftaler og tilpasser aktiviteterne, så de passer til den enkelte beboers interesse og behov. Medarbejderne er glade for deres arbejdsplads, som de finder spændende og udfordrende, og hvor der er mulighed for at videreudvikle deres faglighed. Dog oplever medarbejderne en vis usikkerhed med hensyn til

10 deres præcise opgaver som kontaktperson. Her kan der strammes op, så de får mulighed for at udføre opgaven endnu bedre. Ledelsen har fokus på udvikling, og der er en erkendelse af, at de mange nye tiltag skal forankres. De har derfor ansat en sygeplejerske, der skal arbejde med at sikre og højne kvaliteten på flere områder. Bl.a. introduktion, procedurer og faglig sparring med gruppelederne. Der er et velfungerende samarbejde med pårørende, både i det daglige og i Bruger- og pårørenderådet.