SOLRØD KOMMUNE. Budget Overordnede betragtninger om budgetsituationen ( Budgetpixi )

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Budget Overordnede betragtninger om budgetsituationen ( Budgetpixi ) Den 4. september 2012

2 2

3 Udgangspunktet for budgetlægningen for Økonomiske nøgletal fra budget Fortsat driftsbalance i det teknisk administrative budget 6 Serviceudgiftsrammen for Anlægsrammen for Justering af udligningssystemet med virkning fra Hvordan virker udligningssystemet? 10 Den økonomiske krise presser fortsat skattegrundlaget 13 Demografien udfordrer fortsat 14 Råderum til anlæg i teknisk administrativt budget 15 En stigende gældsætning siden Aftale om kommunernes økonomi i Særlige politiske fokusområder i budgetaftale Direktionens budgetforslag 23 Tilpasning af driftsbudget 23 Overholde Solrød kommunes del af anlægsloftet 23 Økonomisk råderum i Direktionens budgetforslag 26 En tilstrækkelig kassebeholdning 26 Forslag til særlige politiske fokusområder i Digitalisering 27 Erhvervsområdet 28 Bilag 1: Hvordan er forslaget til budget for udarbejdet? 29 3

4 4

5 Formålet med denne budgetpixi er at give et overblik over budgetsituationen i , og hvilke initiativer der er nødvendige for at bevare balancen i kommunens økonomi og overholde de aftalte rammer for budgetlægningen. Endvidere beskrives udgangspunktet og rammebetingelserne for direktionens budgetforslag, og de strategiske overvejelser, der ligger bag direktionens budgetforslag i forhold til at bevare balancen i kommunens økonomi på kort og langt sigt. Til sidst er der forslag til særlige politiske fokusområder i 2013 til forberedelse af budgetlægningen for Udgangspunktet for budgetlægningen for Budgettet for indeholder uændret serviceniveau og uændret skat. Investeringsplanen er justeret, så den er økonomisk bæredygtig. I de kommende år vil der blive flere ældre, færre børn og de erhvervsaktive vil udgøre en mindre del af den samlede befolkning i Solrød. Der er nulvækst i de kommunale budgetter, og der kommer ikke flere nye penge til de befolkningsmæssige ændringer. Dette stiller krav til Byrådet om at tilpasse kommunens økonomi til den økonomiske formåen og indrette servicetilbuddene til den ændrede efterspørgsel, samt kontinuerligt at have fokus på effektivisering og udnyttelse af digitale muligheder. Mål & rammestyring er fortsat det bærende princip for den politiske ledelse i Solrød Kommune, hvor der gives plads og rum til lederne, men også et tydeligt ansvar for at realisere byrådets mål. Der skal være orden i kommunens økonomi og et stabilt serviceniveau, der også kan bibeholdes i de kommende år. Økonomiske nøgletal fra budget Den strukturelle balance kan illustreres af følgende nøgletal fra budget : Mio. kr Resultat af ordinær driftsvirksomhed -25,8-28,6-27,4-26,4 (overskud) *) Finansielt råderum (overskud) *) -13,8-16,0-7,2-11,8 Skattefinansieret anlæg (udgifter) 56,3 53,3 43,2 45,5 Skattefinansieret anlæg (indtægter) -21,7-15,7-28,8-61,5 Forbrug af kassebeholdningen 22,0 8,9 11,2 1,8 Samlet kassebeholdning ultimo ved budgetvedtagelsen 10. oktober Ny skønnet kassebeholdning ultimo jf. halvårsregnskab pr. 30. juni 2012 *) foran beløb = overskud 80,0 59,7 48,5 54,7 140,5 120,2 109,0 115,2 Der er et relativt stabilt finansielt råderum fra 2012 til 2015, men den politiske målsætning om min kr. pr. indbygger i overskud på ordinær driftsvirksomhed er ikke opfyldt (ca. 85 % opfyldt i gennemsnit). Den politiske målsætning om min kr. pr. indbygger i kassebeholdning ultimo året er opfyldt i alle årene. 5

6 Fortsat driftsbalance i det teknisk administrative budget Af nedenstående tabel fremgår, hvilke ændringer der er i budgetbalancen i det teknisk administrative budget i forhold til budgetoverslagsår 2013 i budget TABEL 1 BUDGETBALANCEN (FØR DIREKTIONENS BUDGETFORSLAG) Økonomisk Råderum i Budget Teknadm. Forskel budget Skatter , ,0-16,7 Tilskud og udligning -21,7-2,4 19,3 Kvalitetsfond (tilskud til anlægsprojekter) -7,6-7,5 0,0 Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) -44,7-47,4-2,6 Indtægter i alt , ,4-0,1 Serviceudgifter 890,8 881,8-9,0 Overførselsudgifter 198,5 189,4-9,0 Renter 10,3 9,7-0,6 Udgifter i alt 1.099, ,9-18,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (overskud) *) -35,8-54,4-18,6 Afdrag på lån 12,7 14,6 1,9 Finansielt råderum (overskud) *) -23,1-39,8-16,7 Skattefinansierede anlæg (udgifter) 54,2 54,2 0,0 Skattefinansieret anlæg (indtægter) -15,9-15,9 0,0 Brugerfinansieret område 0,7 1,6 0,9 Finansforskydninger 4,0 4,0 0,0 Lånoptagelse -18,2-18,3-0,1 Nettoforbrug af kassebeholdningen **) 1,6-14,3-15,9 *) Foran beløb = overskud **) Foran beløb = forøgelse af kassebeholdningen De væsentligste årsager til forskellen: Skatter Ved budgetlægningen for 2012 blev udskrivningsgrundlaget i 2013 skønnet til mio. kr. Dette skønnes nu til mio. kr. ud fra de lignede selvangivelse for indkomståret Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på mio. kr. dvs. en merindtægt på 16,5 mio. kr. Der er en merindtægt fra selskabsskatter på 1,7 mio. kr. og en merindtægt fra skat af dødsboer på 0,4 mio. kr., og der er en mindreindtægt fra ejendomsskatter på 1,9 mio. kr. Tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Samlet er en mindreindtægt på 19,3 mio. kr., der primært skyldes et højere udskrivningsgrundlag, større indtægt fra selskabsskatter og en mindre bloktilskudspulje end forventet i tilskudsprognosen sidste efterår samt justeringer i forbindelse med ændringerne i udligningssystemet fra En merindtægt på 2,6 mio. kr., der primært skyldes genberegning af grundtilskuddet med baggrund i de opgjorte regnskaber for

7 Serviceudgifter Overførselsudgifter Renter og afdrag på lån Mindreudgift på 9 mio. kr. der skyldes tæt budgetlægning ud fra kendte udgifter og regulering af afsatte demografipuljer m.v. i forhold til den seneste befolkningsprognose. Mindreudgift på 9 mio. kr. som følge tæt budgettering i forhold til kendte udgifter og nyt skøn over udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere m.m. Samlet er der en merudgift på 1,3 mio. kr. Budgettet er tilpasset som følge af lånoptagelsen vedrørende regnskabsår 2011 og ydelsesforløbet på lånene vedr. Christians Have. Skattefinansieret anlæg Der er ingen ændringer i forhold til budget Brugerfinansieret område Der er en merudgift på 0,9 mio. kr. Dette skyldes, at der er indregnet en tilbagebetaling af affaldsområdets tilgodehavende på 5,9 mio. kr. ultimo 2012 i TABEL 2 Ændring i budgetbalance (Før Direktionens budgetforslag) Økonomisk Råderum Forskel Forskel Forskel Skatter -6,3-2,9-42,7 Tilskud og udligning 29,1 29,6 45,6 Kvalitetsfond (tilskud til anlægsprojekter) 0,0 0,0 0,0 Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) -1,5-0,3-0,3 Indtægter i alt 21,3 26,3 2,5 Serviceudgifter -15,2-15,1-12,3 Overførselsudgifter -9,0-8,8-6,5 Pulje til pris- og lønregulering -0,3-0,5-0,4 Renter -0,9-1,3-1,5 Udgifter i alt -25,4-25,7-20,7 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (overskud) *) -4,1 0,6-18,2 Afdrag på lån 4,6 1,6 2,4 Finansielt råderum (overskud) *) 0,5 2,2-15,8 Skattefinansierede anlæg (udgifter) 0,0 0,0 30,8 Skattefinansieret anlæg (indtægter) 0,0 0,0 0,0 Pulje til pris- og lønregulering 0,0 0,0 1,5 Brugerfinansieret område 0,9 0,9 0,9 Pulje til pris- og lønregulering 0,0 0,1 0,1 Finansforskydninger 0,0 0,0 0,0 Lånoptagelse -0,1 0,0 0,0 Nettoforbrug af kassebeholdningen **) 1,3 3,2 17,5 *) Foran beløb = overskud **) Foran beløb = forøgelse af kassebeholdningen 7

8 Serviceudgiftsrammen for 2013 Udgangspunktet for økonomiaftalen for 2013 er budget 2012 og ikke aftaleniveauet for Kommunerne under ét kan videreføre det udgiftsniveau, som ligger i indeværende års budget. Samtidig indeholder aftalen for 2013 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., så det i 2013 er muligt at videreføre budget 2012 både på udgifts- og finansieringssiden. Finansieringstilskuddet er et engangstilskud i Der er især tre forhold, der har afgørende betydning for servicerammen i For det første udgår kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet af serviceopgørelsen, hvilket sænker servicerammen for 2013 med 18,9 mia. kr. For det andet udgår kommunernes nettodriftsudgifter til ældreboliger (som samlet set er en indtægt grundet huslejeindtægter), hvilket hæver servicerammen med 0,8 mia. kr. Endeligt løftes servicerammen i 2013 med 500 mio. kr. og 300 mio. kr. til henholdsvis bedre kvalitet i dagtilbud og sundhed. KL har beregnet servicerammen for Solrød Kommune til 829,849 mio. kr. Serviceudgifterne i det teknisk administrative budget udgør 821,329 mio. kr. og ligger således 8,52 mio. kr. under den beregnede serviceramme for Serviceudgifterne i Direktionens budgetforslag er afbalanceret via risikopulje til aftaleoverholdelse, således at vi har i 2013 har et budget, der svarer til den beregnede serviceramme for Solrød De senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau, således at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Dette svarer til 11,316 mio. kr. for Solrød. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i 2013, men Budgetloven giver økonomiog indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Med virkning fra og med regnskabet for 2012 indføres der en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider de økonomiske rammer, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. For 2012 fastsættes rammen svarende til de budgetterede serviceudgifter for Med økonomiaftalen for 2013 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2013 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2013 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive sanktioner. 40% af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60% vil blive afregnet individuelt for de kommuner, der har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Anlægsrammen for 2013 Det indgår i økonomiaftalen, at de kommunale anlægsinvesteringer i 2013 maksimalt må udgøre et niveau på 15,5 mia. kr. Dette svarer nogenlunde til niveauet i de sidste par års aftaler, men der er nu tale om et egentligt loft på anlægsniveauet. Anlægsloftet opgøres som bruttoanlægsudgiften til skattefinansieret anlæg fratrukket anlægsudgifter til ældreboliger. Det vil sige bruttoudgiften til kvalitetsfondsanlæg, øvrige anlæg og byggemodningsudgifter vedr. udstykningerne Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Det er vanskeligt at angive en præcis ramme for den enkelte kommunes anlægsudgifter, idet anlægsbehovet er bestemt af en række forhold og varierer betydeligt over tid og mellem kommunerne. Større anlægsprojekter kommer typisk i ryk og gennemsnitlige normtal på et givet tidspunkt vil derfor ikke udtrykke behovet for den enkelte kommune. Ligeledes vil en fordeling efter befolkningstal ikke i sig selv udtrykke kommunens anlægsbehov. 8

9 Med henblik på at få et indtryk af kommunernes anlægsbehov, har KL kikket i flerårsbudgetterne for 2012, der udtrykker den enkelte kommunes egen planlægning. Der er imidlertid ændret mange forudsætninger siden sidste budgetlægning, jf. den nye økonomiaftale, udligningsaftalen m.v. Der kan således anlægges mange betragtninger, når den samlede anlægsramme skal omsættes til enkeltkommuneniveau. KL har beregnet anlægsrammen for Solrød Kommune fordelt efter folketal pr. 1. januar 2013 til 58,426 mio. kr. Hvis anlægsrammen fordeles efter skattefinansieret bruttoanlæg i budgetoverslagsår 2013 i budget 2012 vil Solrøds andel udgøre 49,527 mio. kr. Og et gennemsnit af disse to rammer udgør 53,977 mio. kr. Disse tal er ikke en bindende fordelingsmetode. Det kan derimod udgøre et indledende sigtepunkt. Fordelingen af anlægsrammen vil ske via den faseopdelte budgetlægningsproces, hvor det individuelle behov bliver bragt i overensstemmelse med de samlede rammer. Med henblik på at styrke kommunernes incitamenter til at budgettere i overensstemmelse med den fastsatte anlægsramme indføres der med virkning fra budgettet for 2013 et nyt betinget bloktilskud på 1 mia. kr. En eventuel nedsættelse vedrørende anlægsudgifterne vil blive afregnet som en generel nedsættelse af bloktilskuddet. Det vil sige i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. I Solrød svarer det til 3,768 mio. kr. Justering af udligningssystemet med virkning fra 2013 Folketinget har den 13. juni 2012 vedtaget en justering af udligningssystemet med virkning for Justeringerne bygger på et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, som blev sat i gang i efteråret 2009 på baggrund af den rejste kritik af systemet. Udvalget afgav i marts 2012 sin betænkning: Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål (betænkning nr. 1533). Justering af det socioøkonomiske udgiftsbehov Finansieringsudvalgets analyser og gennemgangen af kriterieafgrænsninger mv. viser, at præcisionen i udgiftsbehovsopgørelsen i en vis udstrækning vil kunne øges ved en justering af opgørelsen af eksisterende kriterier, samt at der er statistisk belæg for at tilføje enkelte nye kriterier og afskaffe et af de nuværende kriterier. Med virkning fra 2013 justeres udgiftsbehovsopgørelsen. Det indebærer, at der i landsudligningen tilføjes tre nye socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier 1 og foretages en ændret afgrænsning af fem af de eksisterende kriterier, således at den samlede udgiftsbehovsopgørelse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier samtidig med en tilpasning af kriteriernes indbyrdes vægte. I hovedstadsudligningen tilføjes et nyt socioøkonomisk kriterium 2, og der foretages en ændret afgrænsning af tre af de eksisterende kriterier. Fremover vil den samlede udgiftsbehovsopgørelse blive baseret på 9 socioøkonomiske kriterier, hvor der ligeledes er sket en tilpasning af kriteriernes indbyrdes vægte. Justering af den demografiske udgiftsbehovsopgørelse Aldersopdelingen i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse afspejler behovet for at skønne over udgiftstyngden for de enkelte aldersgrupper på de centrale kommunale opgaveområder. 1 Børn af enlige forsørgere, børn som har flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange og årige i stillinger, der forudsætter grundniveau. 2 Børn af enlige forsørgere. 9

10 Den nuværende opgørelse indeholder nogle forholdsvis bredde aldersgrupper, som består af årige og årige. Blandt andet henset til, at kommunerne set over en årrække har fået et større ansvar for indkomstoverførslerne, foretages der en justering af disse brede aldersgrupper i 5 års aldersgrupper med henblik på at opnå en større detaljeringsgrad i udgiftsbehovsopgørelsen. Samtidig er der fortaget en ændring i børnealdersgrupperne, der nu opdeles i henholdsvis de 0-5 årige og de 6-16 årige. Ændret indregning af grundværdierne af produktionsjord i beskatningsgrundlaget. Med virkning fra 2013 gennemføres der en justering af indregningen af værdien af produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatningsgrundlag til brug for udligningen. Det skyldes, at skatteværdien af produktionsjord i de senere år er blevet gradvist nedsat. Det kommunale beskatningsgrundlag opgøres som det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt 10,5% af afgiftspligtige grundværdier vedr. øvrige ejendomme og 2,8% af de afgiftspligtige grundværdier vedr. produktionsjord. Den hidtidige kompensation fra staten for provenutabet ved den nedsatte grundskyldspromille på produktionsjord bortfalder samtidig. Hvordan virker udligningssystemet? Udligningsordningerne sørger for en omfordeling af udgifter og indtægter mellem landets 98 kommuner, så kommuner med store skatteindtægter betaler til kommuner med færre indtægter, ligesom kommuner med lave udgifter betaler til kommuner med høje udgifter. Formålet er, at kommunerne får et nogenlunde ens udgangspunkt for levering af service til borgerne. Landsudligning Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker ud fra på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er udtryk for, om en kommune ved at opkræve et gennemsnitligt beskatningsniveau vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58% af kommunens strukturelle overskud. 91 kommuner har i 2013 et strukturelt underskud og modtager dermed et udligningstilskud. 7 kommuner (Dragør, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød, Hørsholm og Rudersdal) betaler til de øvrige 91 kommuner, men netto er der en ubalance i landsudligningen på 48,2 mio. kr., som finansieres af bloktilskudspuljen. Solrød er i 2012 gået fra at være bidragsyder til landsudligningen til at blive tilskudsmodtager, og vil også i 2013 modtage et tilskud på kr. i landsudligning. I tilskudsprognosen fra KL vil Solrød Kommune igen fra 2014 blive bidragsyder til landsudligningen. 10

11 Den beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov pr. indbygger i 2012 og 2013 fremgår af tabellen nedenfor: Landsudligning Kr. pr. indbygger Statsgaranti 2012 Statsgaranti 2013 Stigning i % fra 2012 til 2013 Beregnet skatteindtægt pr. indbygger ,3% Udgiftsbehov pr. indbygger ,2% Forskel Positivt tal i forskel = overskud = bidrag til udligningsordningen Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er også et nettoudligningssystem, men hovedstadsudligningen skal hvile i sig selv. Det sker ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner udgifterne på baggrund af udgiftsbehovet, og ud fra dette beregner hvilken skatteprocent, der er nødvendig for at få en skatteindtægt, der kan finansiere udgifterne. Denne fiktive skatteprocent er 30,3863 i København, Frederiksberg og kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt og Roskilde Amt inkl. Stevns kommune indgår i hovedstadsudligningen. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27% af kommunens strukturelle overskud. Der er 34 kommuner, der er omfattet af hovedstadsudligningen. 17 kommuner har strukturelt overskud og 17 kommuner har strukturelt underskud. Samlet set omfordeles 2,598 mia. kr. mellem hovedstadsområdets kommuner. Solrød Kommune bidrager fortsat til hovedstadsudligningen og skal i 2013 betale 49,4 mio. kr. til hovedstadsudligningen. Den beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov pr. indbygger i 2012 og 2013 fremgår af tabellen nedenfor: Hovedstadsudligning Kr. pr. indbygger Statsgaranti 2012 Statsgaranti 2013 Stigning i % fra 2012 til 2013 Beregnet skatteindtægt pr. indbygger ,5% Udgiftsbehov pr. indbygger ,8% Forskel Positivt tal i forskel = overskud = bidrag til udligningsordningen Den faktiske skatteindtægt er lavere end den skatteindtægt, der udlignes. En udfordring i udligningssystemet er fortsat, at der udlignes skatteindtægter, som ikke er opkrævet hos borgerne. Der udlignes nemlig efter en beregnet skatteindtægt og ikke den faktiske skatteindtægt i den enkelte kommune. Skatteindtægten, der udlignes ud fra i både landsudligningen og hovedstadsudligningen, beregnes ud fra beskatningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget tillagt 10,5% af afgiftspligtige grundværdier vedr. øvrige ejendomme og 2,8% af de afgiftspligtige grundværdier vedr. produktionsjord) gange med det gennemsnitlige beskatningsniveau i hele landet (faktiske indtægter i kommunerne fra indkomstskat og grundskyld i forhold til beskatningsgrundlaget). Den faktiske skatteprocent i Solrød kommune har således ingen indflydelse på beregningen af lands- og hovedstadsudligningen. 11

12 Beskatningsniveauet er i 2013 på 24,9075%, og det er populært sagt den skatteprocent, der anvendes, når skatteindtægterne beregnes i landsudligningen for den enkelte kommune med baggrund i den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. I hovedstadsudligningen er beskatningsniveauet 30,3863%. Den gennemsnitlige skatteprocent i 2012 i hele landet er på 24,92 %, den gennemsnitlige grundskyldspromille for øvrige ejendomme er på 26,07 og den gennemsnitlige grundskyldspromille for produktionsjord er på 6,89. Det landsgennemsnitlige beskatningsniveau er på 24,91 %. I 2012 har Solrød Kommunes en skatteprocent 24,8 %, grundskyldspromillen på 22,24 for øvrige ejendomme og 7,2 for produktionsjord. Dette er også tilfældet i budgetforslaget for Det faktiske beskatningsniveau for kommunen i 2013 er således på 24,27 %, dvs. på 0,64 % point under landsgennemsnittet. Skatteindtægt 2013 Kr. pr. indbygger Landsudligning Hovedstadsudligning Faktisk Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Dette betyder, at den skatteindtægt, som kommunen udlignes til i forhold til landsudligningen er 28,1 mio. kr. højere end den opkrævede. Der modtages således 16,3 mio. kr. for lidt i landsudligning. I forhold til hovedstadsudligningen er forskellen endnu større, der er den skatteindtægt, som kommunen udlignes til 269,7 mio. kr. højere end den opkrævede, og der betales således 72,8 mio. kr. for meget i hovedstadsudligning. Sammenligning af kommunernes ressourcegrundlag sker normalt ud fra beskatningsgrundlaget pr. indbygger, men dette mål lider imidlertid af den mangel, at det kun tager hensyn til en del af kommunernes indtægtskilder. ECO-analyse har derfor beregnet kommunens ressourcegrundlag som et mål, hvori der tages hensyn til de vigtigste øvrige indtægtskilder. Udgangspunktet er kommunernes beskatningsgrundlag. Hertil lægges en række indtægter, som set fra den enkelte kommune må tages mere eller mindre for givne. Disse indtægter omregnes til en beskatningsgrundlagsværdi, dvs. der foretages en beregning over, hvor stort kommunens beskatningsgrundlag skulle have været, såfremt disse øvrige indtægter skulle have været hentet hjem i form af indkomst- eller grundskatter. De øvrige indtægter, der medtages er; generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto renter og afdrag. Tabellen nedenfor viser beskatningsgrundlag pr. indbygger og ressourcegrundlag pr. indbygger i budget 2012: Solrød Kommune Region Sjælland Region Hovedstad Hele landet Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger (Budget 2012) Ressourcegrundlag kr. pr. indbygger (Budget 2012) Kilde: ECO analyse Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er i Solrød 20% større end landsgennemsnittet i Ressourcegrundlaget pr. indbygger er knap 11% mindre end landsgennemsnittet. Solrød har således 11% mindre til rådighed til finansiering af de kommunale aktiviteter end kommunerne i hele landet har i gennemsnit. 12

13 Den økonomiske krise presser fortsat skattegrundlaget Der er et fald i det opgjorte udskrivningsgrundlag fra indkomståret 2007 til 2008 på 152,4 mio. kr. og der er et yderligere fald fra 2008 til 2009 på 43,0 mio. kr. Fra 2009 til 2010 er der en stigning på 316,5 mio. kr. Det svarer til at udskrivningsgrundlaget er steget med 121 mio. kr. fra 2007 til 2010 eller 3,75%. I samme periode er priser og lønninger steget med knap 13%. Prognosen over udskrivningsgrundlaget i perioden 2011 til 2016 bygger på de opgjorte indkomster for 2011 ultimo juli 2012 tillagt forventet effekt af skatteydere, der endnu ikke er slutligning. Endvidere er der med baggrund i de enkelte aldersgruppers andel af udskrivningsgrundlaget foretaget en beregning af effekten af de demografiske ændringer, der ligeledes er indregnet i skatteprognosen. Det betyder, at der er indregnet følgende forventet stigninger i udskrivningsgrundlaget i skatteprognosen: Indkomstår Beløb i mio. kr. Prognose på baggrund af indkomster i 2011 Forventet effekt af demografiske ændringer Skøn over udskrivningsgrundlag i alt , , ,5 21, , ,6 32, , ,6 55, , ,0 84, , ,6 113, ,5 I nedenstående tabel er vist udskrivningsgrundlaget i mio. kr. i perioden ud fra egen opgørelse/prognose og statsgarantien. Det skal bemærkes, at det kun i 2007, der ikke er anvendt statsgaranti i budgetteringen. Indkomstår Beløb i mio. kr. Egen prognose Statsgaranti Forskel mellem egen prognose og statsgaranti , ,5 64, , ,0-216, , ,6-322, , ,8-248, , ,2-99, , ,3-16, , ,5-9, , , ,5 Som følge af opgavereformen og finansieringsreformen var skatteprocent og grundskyldspromille i de enkelte kommuner fastsat ved lov i For Solrød betød dette, at skatteprocenten i 2007 var fastsat til 23,81 pct. og grundskyldspromillen i 2007 var fastsat til 20,08 promille. Byrådet satte i budget 2008 skatteprocenten op til 24,6 pct. og grundskyldspromillen til 20,1 promille. Der blev forsøgt gennemført en skatteforhøjelse i budget 2009, men den blev ikke gennemført i respekt for skattestoppet og den store kommunalpolitiske indsats, der var gjort i regi af KL for at overholde økonomiaftalen. I 2009 blev der ansøgt om en andel i skatterammen til skatteforhøjelser på 500 mio. kr. i budget Ansøgningen blev ikke imødekommet. I respekt for aftalesystemet blev skat- 13

14 teprocent og grundskyldspromille fastholdt uændret 24,6 pct. og 20,1 promille i budget I 2010 blev det i økonomiforhandlingerne aftalt mellem Regeringen og KL, at et mindre antal kommuner efter ansøgning kunne få mulighed for at justere den kommunale skatteudskrivning i 2011 inden for en samlet ramme på 300 mio. kr. Solrød kommune søgte om at få en andel af skattepuljen og fik en andel på 19,509 mio. kr. Denne blev fordelt med en stigning på personskatten med 0,2% til 24,8% og en stigning på grundskylden på 2,14 promille til 22,24 promille. I forbindelse med justeringen af udligningssystemet får kommunerne mulighed for en vis tilpasning af skatten i Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en generel begrænset ramme på 250 mio. kr. i tilknytning til kommunernes budgetlægning for Administrationen vurderer, at Solrød kommune ikke vil kunne komme i betragtning i forhold til denne ramme. Der er også etableret en tilskudsordning for kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnittet, der gennemfører skattenedsættelser i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser indenfor en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Solrød kommune har et beskatningsniveau under landsgennemsnittet, og kan derfor ikke komme i betragtning i forhold til dette tilskud. Kommunerne er underlagt et skattestop. Hvis der i 2013 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ske en modsatgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette sker ved, at kommunen, der har sat skatten op vil få reduceret bloktilskuddet svarende til merskatteprovenu med 75 % i 2013, 50% i 2014 og 2015 og 25% i Bloktilskuddet for alle kommunerne vil blive reduceret svarende til merskatteprovenuet med 25% i 2013, 50% i 2014 og 2015 og 75% i Fra 2017 vil der ikke ske en individuel modregning i bloktilskuddet, der vil det alene være det samlede bloktilskud til kommunerne, der er modregnet med 100% En skattenedsættelse vil have fuld effekt i forhold til nedgangen i skatteindtægten med det samme. Demografien udfordrer fortsat Der vil blive markant flere ældre i de kommende år. I løbet af de næste 5 år vil der blive 20% flere årige og 24% flere 80 årige og derover. Samtidig vil der blive knap 15% færre 0-5 årig og godt 7% færre 6-16 årige, mens der kun bliver 1% færre årige. I 2007 er der 57,5 borgere mellem 0-16 år og 65 år og derover for hver årige. Dette svarede stort set til forholdet på landsplan, som var 57,3. I 2017 er der 70,2 borgere mellem 0-16 år og 65 år og derover for hverl årige. Dette er en større udfordring end på landsplan, hvor der er 62,3 borgere mellem 0-16 år og 65 år og derover for hver årige. Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012 Hvert år udarbejdes en boligudbygningsplan, der er et vigtigt udgangspunkt for en befolkningsprognose, og hermed også for driftsbudgettet og investeringsoversigten. Boligudbygningsplanen tager udgangspunkt i forventningerne til boligudbygning i Solrød Kommune i de kommende år, specielt for Trylleskov Strand og Havdrup Vest, og med det udbygningstempo, der skønnes realistisk på nuværende tidspunkt, bl.a. på baggrund af Regeringen og Det Økonomiske Råds vurderinger af boligmarkedet nu og i de kommende år. 14

15 Den overordnede effekt af befolkningsprognosen er et relativt stabilt befolkningstal i årene , hvorefter der sker en pæn tilvækst til I det samlede billede er der flere modsatrettede bevægelser. Antallet af ældre (65 år og derover) stiger med 1264 personer, dvs. 35 % i perioden , hvilket er på niveau med sidste års prognose. Antallet af børn i pasningsalderen (0-5 årige) falder de kommende år ( ), men retter sig op efter den forudsatte indfasning af Trylleskov Strand og Havdrup Vest, så antallet i 2024 er på børn hvilket er færre end i dag (1.485). Antallet af børn i skolealderen falder kontinuert i perioden , og i hele perioden falder antallet af børn i den skolepligtige alder med 686. Antallet af erhvervsaktive falder også i , hvorefter der sker en stigning i antallet i perioden I hele perioden stiger antallet med 86 personer. Kommunen står overfor udfordringer i forhold til den demografiske udvikling. Den demografiske effekt af færre børn og flere ældre inkl. de skatte- og udligningsmæssige effekter er indregnet i det teknisk administrative budgetforslag. Befolkningsprognosen kan læses på sol-nettet under Styring Mål og Økonomi Materiale til Byråd og ledere under pkt. 2. Befolkningsprognose Råderum til anlæg i teknisk administrativt budget Der kan opgøres følgende råderum til anlæg i det teknisk administrative budget: Finansielt råderum (mio. kr.) Resultat af ordinær driftsvirksomhed *) -54,4-43,2-42,1-37,1 - Afdrag på lån 14,6 24,8 16,2 16,9 = Finansielt råderum *) -39,8-18,4-26,0-20,2 Råderum i gennemsnit pr. år *) -26,1 - Foran beløb = overskud Det fastsatte mål i 2012 for overskud af ordinær driftsvirksomhed er på kr. pr. indbygger, dvs. 31,7 mio. kr. Målet er opfyldt i alle årene. Når der fratrækkes afdrag på lån vil der i gennemsnit være et finansielt råderum på 26,1 mio. kr. pr. år, der kan anvendes til at finansiere anlæg. 15

16 En stigende gældsætning siden 2007 I forbindelse med budgetlægningen for besluttede Byrådet at omlægge alle lån til maksimalt løbetid. I foråret 2007 blev løbetiden forlænget med 15 år for lånegæld på i alt 60,9 mio. kr. og godt 12 år for lånegæld på i alt 45 mio. kr. Samtidig er alle lånemuligheder blevet udnyttet fuldt ud, og der er også søgt om lånedispensationer. Alle lånemuligheder er fortsat udnyttet i det teknisk-administrative budget. Dette giver følgende udvikling i den samlede lånegæld (i mio. kr.): I grafen nedenfor vises gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger fra primo 2007 primo 2017 for Solrød og landsgennemsnittet. Gælden pr. indbygger i Solrød ligger primo 2012 over landsgennemsnittet. Lånet vedr. regnskab 2011 er hjemtaget i april 2012, og indgår derfor først i lånegælden primo

17 Aftale om kommunernes økonomi i 2013 Regeringen og KL indgik den 10. juni 2012 en aftale om kommunernes økonomi i 2013, der indeholder følgende hovedelementer: En grøn aftale Der er enighed om en ambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kommunerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne: Kommunerne løfter investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Forsyningsselskaberne får bedre muligheder for at understøtte kommunale indsatser, som styrker afledning og håndtering af regnvand. Kommunerne udarbejder i frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Herudover styrkes indsatsen i forhold til beskyttet natur og vandmiljø med godt 100 mio. kr. årligt i perioden frem mod Løft til kommunernes forebyggende indsats Der afsættes 300 mio. kr. til at styrke kommunernes forebyggende indsatser for ældre., der fordeles via bloktilskuddet. Løftet vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering samt styrke indsatsen over for kronisk syge. Bedre normeringer i dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra Der er enighed om, at prioriteringen vil indebære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Midlerne fordeles til alle kommuner, og der følges op på udviklingen i kommunerne fra 2012 til Solrød modtager 1,908 mio. kr. Startskud til gennemgribende modernisering af den offentlige sektor Ny moderniseringsaftale om at frigøre 1½ mia. kr. til borgernær service frem til Stærkt fokus på afbureaukratisering af statslige regelsæt, herunder en ny forenklingspakke som frigør ca. 190 mio. kr. i 2013 i kommunerne med fortsat indsats for modernisering af regler på beskæftigelsesområdet og enighed om at lette kommunernes ressourceforbrug ved gennemførelse af udbud. Udrulning af obligatorisk digital selvbetjening på en række kommunale områder, som vil frigøre ca. 550 mio. kr. på sigt. National implementering af telemedicinsk sårvurdering, som kan give en årlig kommunal besparelse på godt 250 mio. kr. 17

18 Lånepuljer For 2013 er der afsat følgende lånepuljer: En lånepulje vedrørende kvalitetsfondsområderne på 750 mio. kr. Lånepuljen er primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. En lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Den ordinære lånepulje på 200 mio. kr. En særlig låne- og deponeringsfritagelsespulje på 100 mio. kr. til fremme af offentlige- private samarbejdsprojekter Der er ikke fremsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. lånedispensationer, da det vurderes, at der er ringe mulighed for, at vi vil få imødekommet vores ansøgning. Samtidig ligger kommunens lånegæld pr. indbygger ultimo 2011 over landsgennemsnittet, hvorfor yderligere ekstraordinær låntagning bør begrænses. Særtilskud For 2013 er der følgende særtilskud: Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner i hele landet. Puljen er udgør 400 mio.kr. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til puljen med 0,05% af beskatningsgrundlaget. Puljen er på i alt 194,3 mio.kr., hvoraf Furesø kommune ydes et tilskud på 63,5 mio. kr. Den resterende pulje fordeles efter konkrete ansøgninger. Eventuelle uudnyttede midler tilbageføres til kommunerne i hovedstadsområdet. Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen typisk i større byer - har en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen udgør 400 mio. kr., hvoraf kommunerne i hovedstadsområdet bidraget til puljen med 0,03% af beskatningsgrundlaget, hvilket svarer til 116,6 mio. kr. Puljen er oprettet i forbindelse med justeringen af udligningssystemet og har til formål at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats overfor de sociale problemer i bestemte dele af kommunen, som har en overrepræsentation af borgere med sociale problemer. Ved vurdering af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt på bl.a.: Demografiske udfordringer Aktuelle økonomiske udfordringer Vedvarende økonomiske udfordringer Særlig lav udvikling i enhedsomkostningerne på kernevelfærdsområderne (dagpasning-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Der er ikke fremsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. særtilskud, idet det vurderes, at Solrød kommune, ligesom i de tidligere år, ikke vil få imødekommet sin ansøgning. 18

19 Særlige politiske fokusområder i budgetaftale Forskønnelse af de grønne områder Der er afsat en driftspulje på 2 mio. kr. i 2012 til ekstraordinært løft af området ved evt. ekstern hjælp, herunder ændring af midterrabat på Strandvejen. Ved ændringer af de grønne arealer kan der opnås en lavere udgift til den løbende vedligeholdelse. Den lavere driftsudgift bliver inden for området til en styrkelse af kvaliteten på området i de kommende år. Der er igangsat følgende projekter: Midterrabatten på Strandvejen er ændret til græs. Renovering af overkørsler fra sideveje på Strandvejen er i gang. Renovering af hellerne på Havdrup Hovedgade er p.t. i gang. I Solrød Center er to rækker træer ved cykelparkeringen ved siden af Matas blevet fældet. Udtynding af beplantning på P. pladserne i Solrød Center er i gang. Det vurderes p.t. om der er økonomi til yderligere projekter. Vej og stibelysning tændt om natten i weekends i vinterhalvåret. Ungeforum har fremsat ønske om at forlænge tidsrummet, hvor vej- og stibelysningen er tændt i vinterhalvåret, da det for mange unge er en utryg oplevelse at finde hjem fra Solrød Strand og Jersie stationer på de mørke veje og stier. Den ændrede tændingstid er implementeret pr. 5. marts Skoleområdet Byrådet har på mødet den 19. september 2011 besluttet, at Solrød Kommune fra skoleåret 2012/13 opdeles i 3 skoledistrikter i stedet for 4 skoledistrikter. Jersie skoledistrikt og Jersie skole nedlægges og sammenlægningen med Uglegårdsskolen gennemføres over 3 skoleår fra 1. august 2012 til 1. august Jersie skole er ophørt som selvstændig skole fra 1. januar 2012, hvor der er dannet ny ledelse og skolebestyrelse for den sammenlagte skole Uglegårdsskolen. Ændring af budget er sket ved budgetvedtagelsen og er endeligt bragt på plads ved skoleårets planlægning for 2012/13. Der er enighed om, at der arbejdes på en placering af juniorklubben i Strandområdet i umiddelbar nærhed til den enkelte skole. Juniorklubben for eleverne på Uglegårdsskolen etableres senest til skoleåret 2015/16. På Munkekærskolen har det lidt længere udsigter, idet en placering forudsætter gennemførelse af samordnet indskoling. Der arbejdes hen imod en etablering fra skoleåret 2017/18. Ændret fysisk placering af juniorklubber i Strandområdet er indarbejdet i revision af skoleudbygningsplanen ved den årlige budgetlægning. 19

20 Frivillighedsområdet Midler til frivilligt socialt arbejde er hævet med kr. bl.a. til afholdelse af seminar om, hvordan frivillighedsområdet kan styrkes. Byrådet har den 27. februar 2012 godkendt overførselsadgang på pulje til frivilligt arbejde. Rapporten fra København Syd blev behandlet i Social-, sundheds- og fritidsudvalget i maj, og der er tilrettelagt seminar lørdag den 29. september 2012 for Byrådet og en række frivillige sociale aktører. Der er to mål med dagen: inspiration til og drøftelse af, hvordan vi rekrutterer ildsjæle og som det andet en drøftelse af målgruppe og rammer for Aktivitetsog Frivilligcentret. Byrådets konferencebudget Budgettet er forhøjet med kr., der er anvendt til strategikonference for Byrådet den 13- og 14. april Samarbejde med andre kommuner Der er godkendt nye vedtægter for København Syd-samarbejdet, der er en revitalisering af samarbejdet. Muligheder for samarbejde medtænkes i alle overvejelser om ændringer på service- og myndighedsområderne. Kompetenceparat 2020 Der er nationale målsætninger om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse i Solrød kommune er tæt på at realisere målsætningerne. Emnet tages løbende op i relevante fora. Ny jernbane og motorvejsudvidelse Trylleskovens støjvold er tæt på afslutning i højden og dermed allerede nu effektfuld i forhold til nuværende støj fra motorvejen. Mangler fortsat færdiggørelse af arealer på indersiden herunder anlæggelse af regnvandsbassin. Der pågår for nuværende projektering af den mindre støjvold som skal forløbe fra motorvejen langs Cementvej i østlig retning. Økonomi og projekt er forelagt Byrådet til beslutning i juni det forventes at hele projektet er tilendebragt om ca. 2 år. Protokollen fra ekspropriationskommissionen angiver, at der ikke er grundlag for at pålægge Vejdirektoratet at etablere en støjskærm, som dækker hullet mellem kommunens støjvolde. Kommissionen skriver, at Vejdirektoratet er indstillet på at gå ind i et samarbejde om projektering og opførelse, hvis kommunen måtte vælge selv at etablere en sådan afskærmning. Vejdirektoratet vil udarbejde og fremsende et detaljeret budget herfor til kommunen. Etablering af rundkørsel og færdiggørelse af Trylleskov Alle er igangsat ved kontrakt med entreprenør Gorm Hansen. Arbejdet er påbegyndt og forventes afsluttet inden årets udgang på nær det afsluttende asfaltslidlag på Trylleskov Alle. Således skulle der være god mulighed for at kommunale vejarbejder er afsluttet inden Vejdirektorat og BaneDanmark planlægger at opstarte i 2013 omkring Cementvej/Tåstrupvej 20

21 Flytning af 10. klasse og ungdomsskolens administration fra SIC til Solrød gl. skole Køge Handelsskole har opsagt lejemålet og er fraflyttet pr. 1. august klasse vil flytte i efterårsferien, og ungdomsskolens administration vil være på plads omkring nytår. Velfærdsteknologi primært til ældreområdet Der har været ekskursion til Odense den 23. april Solrød kommune har et tæt samarbejde med de tre andre kommuner i København Syd i forhold til videndeling, og Solrød Kommune er derudover en del af et tværkommunalt samarbejdsprojekt om afprøvning og videreudvikling af velfærdsteknologi blandt alle kommuner i Region Sjælland. Renovering af bad- og omklædningsfaciliteter på Solrød gl. skole Anlægsbevilling er behandlet i juni, og arbejderne med til renovering af bad- og omklædningsfaciliteterne til den store gymnastiksal er i gang. Ibrugtagning til ultimo september Ledelinje ved Solrød station Ved henvendelse hos BaneDanmark angående medfinansieringen til omtalte ledelinje, har det vist sig, at Solrød Kommune helt og fuldt står for udgifterne til vedligehold og ændringer i belægningen under broen. Den særlige aftale er lavet i forbindelse med Ekspropriationskommissionens arbejder ved S-banens gennemførelse i maj Med udgangspunkt i kommunal egenfinansiering af ledelinjen, vil administrationen søge mulige løsninger som skal sikres udført i harmoni med evt. ombygning af stationspladsen. Handicaprådet er inddraget i arbejdet. Ledelinjen vil blive udført i efteråret. Beskæftigelsescenter Analyse af behovet for og effekten af et evt. udbud og behovet for tilbud i kommunalt regi blev fremlagt på temadagen den 29. maj Lokaler til kommunalt beskæftigelsescenter indgår i Plan for optimering af kommunens lokaleanvendelse. Servicetjek af lærernes arbejdstidsaftale Analyse af hvordan lærernes arbejdstid reelt er udnyttet med henblik på at afdække potentialer ved en anden udmøntning af lærernes arbejdstidsaftale på kommunalt niveau og lokalt på den enkelte kommune blev fremlagt på temadagen den 29. maj Analysen er siden da blevet behandlet i Familie- og uddannelsesudvalget, der på mødet den 13. august har besluttet, at folkeskolerne skal planlægge undervisning på det vejledende timetal i alle fag fra skoleåret 2013/14, og potentialet ved at øge lærernes undervisningsandel skal bruges til at styrke folkeskolen med følgende mål fra skoleåret 2013/14: 1. Indførelse af engelsk på 1. og 2. årgang med 1 lektion på hver og forøgelse af faget timetal på 3. årgang med 1 lektion til 3 lektioner. 2. Forøgelse af timetallet i dansk på årgang med 1 lektion på hver årgang til 7. lektioner. 3. Forøgelse af timetallet i matematik på årgang med 1 på hver årgang til 5 lektioner. 21

22 Øget fokus på patientrettet forebyggelse Temaanalyse, der kobler talmateriale fra medfinansieringsområdet til konkrete forslag til indsatser for den mere patientrettede forebyggelse blev fremlagt på temadagen den 29. maj Digitalisering i Solrød Status på den administrative digitalisering blev fremlagt på temadagen den 29. maj Direktionen foreslår, at digitalisering fortsætter som særligt politisk fokusområde i Fastlæggelse af finansiel strategi for Solrød Kommune Forslag til Økonomisk politik og finansiel strategi blev fremlagt på temadagen den 29. maj De nye mål er indarbejdet i budgetforslag , og kan endvidere findes i budgetmappen under faneblad 9. Økonomisk politik og finansiel strategi vil blive behandlet af Økonomi-, teknik- og miljøudvalget/ Byrådet i oktober samtidig med 2. behandlingen af budget Evaluering af serviceniveauet i budget 2011 Evaluering er foretaget med baggrund i resultatet af borgerundersøgelsen og blev fremlagt på temadagen den 29. maj Kulturpuljen Social-, sundheds- og fritidsudvalget har den 28. november 2011 godkendt retningslinjer for puljens administration. 22

23 Direktionens budgetforslag Tilpasning af driftsbudget Det primære fokus i den administrative budgetlægning har været en tilpasning af budgettet til regnskabsresultatet for 2012 og det aktuelle aktivitetsniveau. Endvidere er der arbejdet med at videreudvikle på demografifremskrivningerne på ældre- og sundhedsområdet, så de mere nuanceret kan rumme ændringerne indenfor aldersgrupperne. Direktionen har i budgetforslaget prioriteret: Afskaffelse af sommerferielukning i dagtilbud, sfo og klubber Midler til implementering af sundhedsstrategi og kræftrehabilitering Styrkelse af digitaliseringsindsatsen Styrkelse af indsatsen overfor flygtninge og unge. Kommunalt beskæftigelsescenter Budgettering af serviceudgifter op til servicerammen ved forøgelse af risikopuljen til aftaleoverholdelse. Moderniseringsaftalen I de kommende år er der begrænset rum for at udvide rammerne for det offentlige forbrug. Det betyder at udvikling og forbedring af den kommunale service må ske inden for de givne økonomiske rammer. Fortsat modernisering af den kommunale opgaveløsning er derfor en forudsætning for at fremtidssikre den offentlige velfærd. Regeringen og KL er enige om en ambitiøs målsætning for moderniseringsarbejdet frem mod Der er i forlængelse heraf enighed om i fælleskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 1½ mia. kr. i 2013 og Kommunerne kan anvende de frigjorte ressourcer til forbedring af den borgernære service i overensstemmelse med de lokale behov. Regeringen har fremlagt konkrete initiativer med et samlet frigørelsespotentiale på 357,6 mio. kr. i De væsentligste initiativer er; ny model for frit valg af leverandør af hjemmehjælp, reglerne for beregning af kommunernes administrationsbidrag vedr. private fællesveje og ophævelse af kommunernes pligt til at annoncere en række tjenesteydelser, 2 årig suspension af reglerne om strafrefusion på arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp ved manglende rettighed i forhold til aktivering og samtaler, potentiale ved tilslutning til statens indkøbsprogram, digital post, digital selvbetjening og fælles medicinkort. Det kan variere fra kommune til kommune, hvor stort potentialet ved det enkelte initiativ er. KL anbefaler, at de lokale forhold inddrages i vurderingen af initiativernes potentiale i den enkelte kommune. Direktionen har vurderet et potentiale i Solrød til 0,3 mio. kr. i 2013 og 0,5 mio. kr. årligt fra Overholde Solrød kommunes del af anlægsloftet Det indgår i økonomiaftalen, at de kommunale anlægsinvesteringer i 2013 maksimalt på udgøre 15,5 mia. kr. Som en del af finansieringen udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Der er fortsat krav om 50% kommunal medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne, dvs. der i 2013 skal afsættes min. 15 mio. kr. i anlægsudgift på kvalitetsfondsområderne. 23

24 Anlægsloftet består af bruttoanlægsudgifterne vedr. kvalitetsfond, øvrige anlæg og udstykninger. KL har beregnet anlægsrammen for Solrød Kommune fordelt efter folketal pr. 1. januar 2013 til 58,426 mio. kr. Fordelt efter skattefinansieret bruttoanlæg i budgetoverslagsår 2013 i budget 2012 udgør rammen 49,527 mio. kr. Og et gennemsnit af disse to rammer udgør 53,977 mio. kr. Direktionen har anvendt andel efter folketal pr. 1. januar som måltal dvs. 58,426 mio. kr. Råderummet til anlæg i Direktionens budgetforslag består af overskud fra finansielt råderum og overskud fra Trylleskov Strand og Havdrup Vest og en mindre kassefinansiering. Der er følgende finansielt råderum i Direktionens budgetforslag Finansielt råderum (mio. kr.) Resultat af ordinær driftsvirksomhed *) -47,1-38,0-38,1-33,3 - Afdrag på lån 14,4 24,1 14,9 15,3 = Finansielt råderum *) -32,7-13,9-23,2-17,9 Råderum i gennemsnit pr. år *) -21,9 - Foran beløb = overskud Det er endvidere forudsat, at udstykningerne bidrager med følgende finansieringskraft: Udstykninger (mio. kr.) Udstykninger, byggemodning m.m. 7,8 13,6 8,6 4,9 Udstykninger, salgsindtægter m.m. -23,0-40,4-49,6-30,2 Deponering/garantistillelse ved køb 22,2 39,6 49,6 30,2 Frigivelse af deponering/garantistillelse -7,4-22,2-6,6-11,5 Netto til rådighed pr. år -0,3-9,3-31,1-44,7 Netto til rådighed i gennemsnit pr. år*) -21,3 *)- Foran beløb = midler til finansiering af øvrige anlæg eller forøgelse af kassebeholdningen Dette giver følgende finansieringskraft til anlæg fra finansielt råderum og udstykninger. Råderum til anlæg ekskl. lånefinansiering (mio. kr.) Finansielt råderum *) -32,7-13,9-23,2-17,9 Råderum fra Trylleskov Strand og Havdrup Vest *) -0,3-9,3-31,1-44,7 Samlet råderum *) -33,0-23,3-54,3-62,6 Råderum i gennemsnit pr. år *) -43,3 *)- Foran beløb = midler til finansiering af kvalitetsfondsanlæg, øvrige anlæg eller forøgelse af kassebeholdningen Stoppe gældsætning For at begrænse den stigende lånegæld pr. indbygger er lånerammen ikke udnyttet i Hvis det i løbet af viser sig, at f.eks. grundsalgsindtægterne udebliver, da vil der fortsat være mulighed for at udnytte lånerammen fuldt ud. 24