6.0 konklusion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.0 konklusion----------------------------------------------------------------------------------------------------- 81"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition Kildekritik Generelt om IASB EU's godkendelsesmekanisme EU's håndhævelsesmekanisme IASB's arbejdsprogram Generelt om standarderne EU's regnskabsdirektiver Forholdet mellem dansk regnskabsregulering og IFRS Gældende standarder fra Generelt om overgangen Præsentation og oplysning Indregning og måling Opsummering De nye regnskabsstandarder IFRS 1 - First-time Adoption IFRS 2 - Sharebased Payment IFRS 3 - Business Combinations IFRS 4 - Disposal of Non-current Assets and Presentation of Discontinued Operations Opsummering Danske virksomheders implementering af IFRS Generelt Implementeringen af IFRS hos ISS A/S Implementeringen af IFRS hos Genmab A/S Implementeringen af IFRS hos Parken Sport og Entertainment A/S konklusion Litteraturliste Bilag

2 1.0 Indledning Der har i EU længe været et ønske om et fuldt integreret europæisk marked for finansielle ydelser. For at komme et skridt nærmere sådan et marked, er det nødvendigt, at der er sammenlignelighed imellem årsrapporter for børsnoterede selskaber, finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber. Det har i EU således været nødvendig med en ensretning af reglerne for regnskabsaflæggelse medlemslandene imellem. For ikke at gå imod den globalisering der sker på kapitalmarkederne, har EU foretrukket IAS 1 /IFRS 2 -standarderne frem for, at udarbejde egne standarder. Det vurderes, at særskilte standarder vil forringe europæiske selskabers evne til at tiltrække international kapital. De eksisterende IAS-standarderne er i sær blevet foretrukket da disse allerede er generelt accepteret og anerkendt på de internationale kapitalmarkeder. Dette gælder dog ikke for det amerikanske børstilsyn SEC 3, som har udvist en vis skepsis omkring brugen af IFRS, da de ser den mere restriktive og regelbundne amerikanske regnskabsregulering US-GAAP, som værende et bedre alternativ. Det vil dog stadigt være muligt, at blive børsnoteret på en amerikansk børs på grundlag af et årsregnskab aflagt efter IFRS. En forordning fra EU-kommissionen og Parlamentet blev vedtaget i Europarådet den 7.juni Det blev vedtaget, at børsnoterede selskaber i EU skal udarbejde koncernregnskaber efter IFRS fra og med år Herudover har de enkelte medlemslande muligheden for at kræve eller tillade regnskabsaflæggelse efter IFRS for børsnoterede selskabers selskabsregnskaber samt for øvrige virksomheders regnskaber. Da EU har valgt at gøre brug af en forordning frem for et direktiv, vil reglerne være direkte gældende i de enkelte medlemslande og kræver således ikke, at de enkelte medlemslande godkender forordningen. Medlemslandende vil heller ikke have mulighed for at modificere kravene. EU vil således have større chance for succes med harmoniseringen af regnskabsaflæggelsen for de børsnoterede virksomheder i EU. 1 International Accounting Standards 2 International Financial Reporting Standards 3 Securities and Exchange Commission 4 2

3 I Danmark findes der allerede en eksisterende regnskabsregulering af høj kvalitet i form af en årsregnskabslov og et sæt regnskabsvejledninger. Men den stigende internationalisering gør det svært for danske virksomheder, at tiltrække en større aktionærkreds end der kan tiltrækkes inden for landets grænser, udelukkende på baggrund af den danske regnskabsregulering. Dette skyldes, at der i internationale kredse er et meget lille kendskab til den danske regnskabsregulering, og det vil derfor være svært for udenlandske investorer, at tage en økonomisk beslutning på baggrund af en årsrapport aflagt efter dansk regnskabsregulering. Som en ekstra bonus forventes det, at være nemmere for virksomhederne, at sammenligne sig med konkurrenterne og andre virksomheder i en bestemt branche. Den danske årsregnskabslov er ændret således, at det fremgår heraf, at koncernregnskabet for børsnoterede selskaber skal aflægges efter IFRS. Børsnoterede selskaber kan tillige vælge, at aflægge selskabsregnskabet efter IFRS indtil 1. januar 2009, hvorefter dette bliver et krav. Øvrige virksomheder kan frit vælge hvor vidt de ønsker, at aflægge koncern- og selskabsregnskab efter IFRS. Et selskab anses for børsnoteret, hvis selskabets aktier eller andre finansielle instrumenter er noteret på en fondsbørs. Selskaber, hvis aktier handles på en autoriseret markedsplads, anses også for børsnoteret 1. I Danmark omfatter begrebet Københavns Fondsbørs, XtraMarket samt Dansk Autoriseret Markedsplads A/S (DAMP) 2. Indførelsen af disse nye standarder vil betyde en række forandringer for de danske børsnoterede selskaber, og det gælder derfor for virksomhederne om, at foretage sig de nødvendige overvejelser i god tid. Opgaven henvender sig til personer med et grundlæggende kendskab til den danske regnskabsregulering og dermed de grundlæggende regnskabsudtryk og -definitioner. 1 Regnskabshåndbogen 2004, PWC p Børsnyt februar 2004, Deloitte p. 3 3

4 1.2 Problemformulering Når en virksomhed første gang aflægger årsrapport i overensstemmelse med IFRS finder IFRS 1 "First-time Adoption of International Financial Reporting Standards" sin anvendelse. Formålet med denne standard er at lette overgangen til rapportering efter IFRS. Formålet med denne opgave er at skabe et overblik over de forandringer der vil være ved førstegangsimplementeringen af de internationale regnskabsstandarder i danske børsnoterede selskabers koncernregnskaber. For at belyse ovenstående har jeg opstillet følgende postulat: "Implementeringen af IFRS i børsnoterede virksomheders koncernregnskaber fra 2005 vil ikke betyde nogen forandringer for virksomhedens regnskabsaflæggelse." Til brug for undersøgelsen har jeg opstillet følgende underspørgsmål: 1 Hvad er forholdet mellem den nuværende danske regnskabsregulering og IFRS? 2 Hvor langt er danske virksomheder med implementeringen af IFRS? 3 Hvilken betydning vil overgangen til IFRS få for danske børsnoterede koncerners regnskabsaflæggelse i 2005? 1.3 Afgrænsning Denne opgave vil, som omtalt i problemformuleringen, omhandle danske børsnoterede selskabers førstegangsimplementering af de internationale regnskabsstandarder i koncernregnskabet. Opgaven vil fokusere på virksomheder, der er noteret på Københavns Fondsbørs frem for virksomheder noteret på DAMP og XtraMarket. Hovedvægten vil blive lagt på IFRS 1, sekundært på de øvrige nye standarder og såfremt det anses for værende relevant i forhold til det pågældende område, vil også øvrige IAS-standarder blive omtalt. 4

5 Opgaven vil ikke omhandle en eventuel implementering af standarderne i ikke-noterede selskaber. Der er derfor ikke taget hensyn til de specielle regler for virksomheder i regnskabsklasse A,B og C. En eventuel implementering af standarderne i de børsnoterede selskabers moderselskabers årsrapport vil udelukkende omfatte en kort behandling og udelukkende hvor dette findes relevant i forhold til de pågældende emne eller opgavens indhold i øvrigt. Opgaven vil ligeledes ikke behandle de specielle forhold for finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber samt øvrige virksomheder, der er underlagt specielle regler. 1.4 Disposition Som en introduktion til emnet vil der i opgavens afsnit 2.0 være en kort beskrivelse af IASB, opbygningen heraf og IASB's arbejdsprogram. Der vil være en gennemgang af de væsentligste forskelle mellem den nuværende regnskabspraksis og IFRS i afsnit 3.0, som skal besvare underspørgsmål 1. Der vil i denne gennemgang blive lagt den største vægt på den regnskabsmæssige behandling af områder, som reguleres af IFRS, hvor der ikke findes nogen tilsvarende regnskabsvejledning i den danske regnskabsregulering samt situationer, hvor der er undtagelsesregler. Underspørgsmål 2 forsøges besvaret i opgavens afsnit 5.0. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålet gennem en analyse af de danske børsnoterede selskabers regnskaber, med henblik på anvendt regnskabspraksis samt aktiv stillingtagen til IFRS i øvrigt. I opgavens afsnit 5.0 vil jeg tillige gennem analyse af konkrete danske selskabers årsrapporter forsøge at kaste lys over hvilke forandringer de nye regler vil få for det enkelte selskabs koncernregnskab og således besvare problemstilling nummer 3. Til brug for denne analyse vil jeg benytte mig af årsrapporten for ISS A/S for 2003, da ISS endnu ikke er overgået til IFRS, men har taget aktivt stilling til overgangens forventede konsekvenser i årsrapporten for For at belyse hvorledes virksomheder, der allerede er overgået til IFRS er blevet påvirket af 5

6 overgangen, vil jeg i min analyse benytte mig af årsrapporten for Genmab A/S for 2002 og årsrapporten for 2002/03 for Parken Sport og Entertainment A/S, da begge virksomheder I de pågældende regnskabsår er overgået til IFRS. 1.5 Kildekritik Af praktiske hensyn er redaktionen og kildeindsamlingen afsluttet den 15. april Der er derfor ikke taget stilling til materiale, der er offentliggjort efter denne dato. Da ikke alle regnskabsstandarderne har været helt på plads på tidspunktet for opgaveudarbejdelsen, kan det forekomme at der senere er forekommet ændringer for de omtalte regnskabsstandarder og disses effekter for førstegangsimplementeringen. Kildeindsamlingen har bortset fra selve standarderne i høj grad været indhentet fra de større revisionsfirmaer. Dette betyder at der kan være risiko for en meget entydig fortolkning og holdning omkring IFRS. Det er forsøgt at mindske denne ensretning ved at supplere med artikler som tilkendegiver regnskabsaflæggernes fortolkninger af disse. Disse artikler er dog ikke fundet særligt dybdegående og er af denne årsdag udelukkende blevet benyttet som supplerende litteratur. Årsrapporter anvendt til analysen er af meget varierende kvalitet, da der er stor forskel på informationsniveauet i disse. Årsrapporten fra ISS har således et meget større informationsniveau end årsrapporterne for Genmab A/S og Parken Sport og Entertainment A/S, hvorfor det har været muligt at lave en mere dybdegående analyse på ISS' forventede overgang til IFRS end for de to øvrige selskaber. 6

7 2.0 Generelt om IASB IASC 1 og IOSCO 2 indgik i 1995 en aftale om et grundlæggende sæt standarder, IAS. Disse standarder skulle danne grundlaget for de årsrapporter, som selskaber kunne børsnoteres på baggrund af på udenlandske børser. Disse standarder blev godkendt i maj 2000 af IOSCO, som ligeledes anbefalede de enkelte medlemmer at godkende standarderne. IASB 3 blev oprettet ved en omstrukturering af IASC. Dette skete i 2001 for at sikre en organisation, som ville blive anerkendt internationalt af både regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere samt lovgivere. Formålet med IASB At udvikle et sæt internationale regnskabsstandarder, som kan medvirke til større sammenlignelighed og brugervenlighed i årsrapporter Sikre at disse regnskabsstandarder er af høj kvalitet og forståelighed At fremme brugen af de internationale standarder og sikre den korrekte anvendelse heraf At frembringe konvergens mellem nationale og internationale regnskabsstandarder IASB har en større grad af uafhængighed end IASC. IASB's struktur kan illustreres som i nedenstående figur. Figur 1 - IASB' s struktur, Dansk Regnskabspraksis, II-16 1 International Accounting Standards Committee 2 International Organization of Securities Commissions 3 International Accounting Standards Board 7

8 2.0.1 Fondsbestyrelsen Det øverste led er Fondsbestyrelsen, som er det besluttende og udøvende organ. Dog er der visse områder, som er henført til bestyrelsen, fortolkningskomiteen eller det standardudstedende råd. Fondsbestyrelsens opgaver Udpegelse af IASB's bestyrelse Udpegelse af IFRIC 1 Udpegelse af SAC 2 Foretage årlig vurdering af IASB's strategi Godkende ændringer til IASB's vedtægter Godkende IASB's budget samt planlægge finansieringen heraf Etablere retningslinierne for bestyrelsesarbejdet samt arbejdet i fortolkningskomiteen og det standardudstedende råd Bestyrelsen Bestyrelsen, IASB, består af i alt 14 medlemmer. Formanden udpeges af Fondsbestyrelsen. 12 af medlemmerne er fuldtidsbeskæftigede, mens de øvrig 2 medlemmer kun er deltidsbeskæftigede. Regnskabsfaglig ekspertise er det afgørende kriterium for udnævnelse til bestyrelsesmedlem. Formelt set har bestyrelsen ansvaret for udstedelsen af de internationale regnskabsstandarder og andre dokumenter, der relaterer dertil Fortolkningskomiteen Fortolkningskomiteen består af 12 medlemmer samt en formand. Formanden udpeges af Fondsbestyrelsen. Fortolkningskomiteens opgaver At udsende fortolkninger af gældende regnskabsstandarder. Disse godkendes af IASB At vejlede i problemstillinger, der ikke er reguleret i en international regnskabsstandard 1 International Financial Reporting Interpretations Committee 2 Standards Advisory Council 8

9 2.0.4 Det standardudstedende råd Rådet udpeges af Fondsbestyrelsen og består af 40 personer med varieret faglig og geografisk baggrund. Rådets funktion er at komme med forslag og anbefalinger til IASB omkring bestyrelsens arbejde. Ligesom det står rådet frit for, at fremkomme med synspunkter fra andre organisationer. Ved vedtægtsændringer og igangsætning af større faglige projekter, skal fondsbestyrelsen og bestyrelsen konsultere rådet. 2.1 EU's godkendelsesmekanisme For at sikre, at der er tilstrækkeligt offentligt tilsyn, har EU etableret en godkendelsesmekanisme. Godkendelsesmekanismens formål 1 At holde opsyn med integrationen af IFRS i EU At IFRS er med til at danne et passende grundlag for børsnoterede selskabers regnskabsrapportering At legitimere IFRS til national lovgivning Man kan således sige, at formålet med mekanismen er, at sikre at de nye standarder og fortolkninger bliver godkendt til brug i EU. Det er således kun påtænkt, at der skal gribes ind såfremt en regnskabsstandard har væsentlige mangler eller ikke har taget højde for et økonomisk eller retsligt forhold, som er særligt for EU. Godkendelsesmekanismen - Endorsement Mechanism er baseret på en struktur i to niveauer. Et politisk kontrolniveau og et teknisk ekspertniveau. Strukturen kan vises i modellen på omstående side: 1 Frit efter Implementering af IAS/IFRS - En praktisk guide til regnskabsaflæggelse efter IAS/IFRS, KPMG p. 29 9

10 Figur 2 - EU-struktur, Dansk Regnskabspraksis 2004, p. II-19 ARC 1 udgør det politiske kontrolniveau. Komiteen består af embedsmænd fra alle medlemslandene. Her godkendes enkelte IFRS til brug for europæiske virksomheder. ARC modtager indstillinger omkring standarderne fra EU-kommissionen. Komiteen skal fungere på en måde, der sikrer fuld gennemsigtighed og ansvarlighed overfor Europa Rådet og Europa Parlamentet. EFRAG 2 udgør det tekniske ekspertniveau. ERFRAG består af en teknisk ekspertgruppe og en bestyrelse. Initiativet til dannelsen af ERFRAG er frembragt af regnskabsbrugere, regnskabsaflæggere og revisorer. ERFRAG indstiller de enkelte IFRS-standarder til godkendelse overfor EU-kommissionen, som derefter indstiller denne for ARC. Herudover er en af arbejdsopgaverne, at stille forslag overfor IASB omkring arbejdsprogrammet. Det tekniske ekspertniveau er dannet for at sikre, at regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere er med i de indledende diskussioner omkring standarderne inden disse endeligt vedtages i EU. Denne tekniske gruppe består af eksperter inden for finansiel rapportering og består i alt af 10 mand. Den tekniske ekspertgruppe observeres af CESR, IASB og EU-kommissionen. 1 Accounting Regulatory Committee 2 European Financial Reporting Advisory Group 10

11 2.2 EU's håndhævelsesmekanisme Håndhævelsesmekanismen er dannet for at sikre, at de omfattede årsrapporter reelt også aflægges efter IFRS uden tilpasninger i samtlige medlemslande. Etableringen af denne håndhævelsesmekanisme besværliggøres af det faktum, at de enkelte medlemslande allerede har etableret egne håndhævelsesmekanismer, alle med forskellig struktur. 2.3 IASB's arbejdsprogram IASB har siden omstruktureringen haft et omfattende program. Der er hidtil udarbejdet forslag til ændringer i 17 standarder samt 5 helt nye standarder. Derudover konsekvensændringer i øvrige standarder. IASB har indledt et samarbejde med den amerikanske standardudstedende organisation FASB. Samarbejdet har til formål at opnå en ensretning i de to sæt standarder. I den forbindelse er der arbejdet på flere ændringer i de gældende standarder med henblik på, at opnå denne ensretning. Det er fra IASB's hånd besluttet at de standarder, der ikke er blevet færdiggjort senest 1. kvartal 2004, først træder i kraft 1. januar 2006 eller senere. IASB's forventninger til færdiggørelsen af igangværende projekter kan ses i bilag 1 på side XX. Derudover forventer IASB at kunne igangsætte projekter på følgende områder 1 : Anvendelse af IFRS for mindre og mellemstore virksomheder (IFRS-light) Leasing Strategisk vurdering af de grundlæggende forudsætninger for regnskabsaflæggelse samt vurdering af måling og nedskrivning Finansielle instrumenter 1 Frit efter Dansk Regnskabspraksis 2004, p. III-3 11

12 På nationalt plan arbejdes der på følgende områder, hvor IASB inddrages i processen 1 : Udvindingsindustri Definition af elementer i årsregnskabet Ophør af indregning i årsregnskabet, bortset fra områder, der dækkes af IAS 39 Nedskrivning af aktiver Immaterielle aktiver Forpligtelser Ledelsesberetningen Tidsplanen for projekterne er endnu ikke fastlagt ligesom omfanget af projekterne endnu ikke er konkretiseret. 1 Dansk Regnskabspraksis 2004, p. III-3 12

13 3.0 Generelt om standarderne 3.1 EU's regnskabsdirektiver Generelt bygger regnskabsreguleringen i EU på 4. og 7. direktiv, der blev vedtaget tilbage i 1978 og Disse direktiver udgør således grundlaget for regnskabsreguleringen i de enkelte medlemslande. Den nationale regnskabslovgivning er dog stadigt meget varieret og varetager hver især forhold, der er specielle for det enkelte medlemsland. Dette skyldes de mange valgmuligheder i regnskabsdirektiverne. EU er påbegyndt en modernisering af regnskabsdirektiverne. Denne modernisering har til formål, at fjerne de eksisterende konflikter mellem regnskabsdirektiverne og IFRS. Derudover skal direktivernes grundlæggende struktur tilpasses således, at det sikres, at der er tilstrækkelig fleksibilitet til den kommende udvikling i IFRS. Den første af to moderniseringsfaser blev vedtaget i Her blev foretaget enkelte ændringer vedrørende indregning og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. I maj 2002 blev anden fase sendt til høring. Denne indeholdt en række ændringsforslag hvoraf kun få blev gennemført. Der blev i sommeren 2003 udsendt et ny forslag til ændring af direktiverne. Visse emner i 4. og 7. direktiv er ikke dækket af IFRS og der arbejdes derfor på, at etablere særskilte krav hertil i direktiverne og i den nationale lovgivning. Der er i den forbindelse foretaget ændringer i årsregnskabsloven af Ændringen af årsregnskabsloven vil blive nærmere omtalt i afsnit Forholdet mellem dansk regnskabsregulering og IFRS EU-forordningen får direkte virkning overfor virksomhederne uden at denne først behøver, at indarbejdes i medlemslandets nationale lovgivning. Indarbejdelse i den nationale lovgivning vil således kun være nødvendig på områder, hvor medlemslandet vil udvide forordningens anvendelse til andre virksomheder end dem, der er direkte omfattet af forordningen eller, hvor der er uoverensstemmelse imellem national lovgivning og forordningens bestemmelser. 13

14 I perioden ind til det bliver et krav for børsnoterede selskaber, at aflægge koncernregnskaber efter IFRS, kan danske børsnoterede selskaber vælge at aflægge årsrapport efter IFRS under iagttagelse af bestemmelserne i ÅRL og de danske regnskabsvejledninger Efter indførelsen af den nye ÅRL og de nye danske regnskabsstandarder, er overgangen til IFRS blevet lettet for de danske virksomheder, der skal implementere IFRS i 2005 eller tidligere. Især på området omkring indregning og måling er der stor overensstemmelse imellem dansk regnskabsregulering og eksisterende IFRS-standarder. På de områder hvor der allerede foreligger en dansk regnskabsvejledning, er der tillige stor sammenfald i krav til præsentation og oplysning. Vedtages de foreliggende udkast til nye IFRS' er og IFRIC' er, vil der dog opstå visse forskelle imellem den danske regnskabsregulering og IFRS' erne. Der kræves således en ændring af EU-direktiverne og den danske ÅRL for at eliminere disse forskelle. Ændringen af EU-direktiverne er blevet beskrevet i afsnit 3.1 Der er i forbindelse med indførelsen af standarderne foretaget en ændring af ÅRL. Ændringen i loven kan ses som et led i en handlingsplan om regelforenkling. Ændringen af ÅRL blev vedtaget den 3. februar Med denne lovændring får virksomhederne fra og med 2005 hjemmel til, at aflægge deres årsrapport efter IFRS. Med denne ændring i ÅRL skal virksomheder, der aflægger årsrapport i henhold til IFRS, benytte reglerne i IFRS i tilfælde, hvor et område reguleres af både IFRS og ÅRL og der ikke er overensstemmelse herimellem. Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2004 og har således effekt for årsrapporter for regnskabsår, der begynder fra denne dato og fremefter. Ud over de nævnte ændringer, er der foretaget yderligere ændringer, som dog ikke anses som værende specielt relevante i spørgsmålet omkring IFRS-implementeringen. På områder hvor der ikke foreligger danske regnskabsvejledninger, skal virksomhederne være særligt opmærksomme på, at IFRS stiller en række krav til indregning, måling, præsentation og oplysning, som ikke findes reguleret i dansk regnskabsregulering. Oftest vil danske virksomheder kunne følge disse standarder uden, at være i konflikt med dansk regnskabsregulering. 14

15 Den i bilag 2 på side 87 viste oversigt, viser de væsentligste forskelle mellem IFRS og dansk regnskabsregulering. Oversigten viser ikke forskellene til kravene til præsentation og oplysning. Kravene til præsentation og oplysning vil dog typisk være mere omfattende ved aflæggelse af regnskab i overensstemmelse med IFRS, end ved aflæggelse efter dansk regnskabsregulering. Dette er især gældende på områder, hvor der ikke foreligger en tilsvarende dansk regnskabsvejledning. I februar 2004 blev et ændringsforslag til ÅRL vedtaget i folketinget. Ændringer foretaget i forbindelse med den kommende implementering af IFRS kan kort skitseres således: Figur 3 - Oversigt over ændringer i ÅRL, KPMG Status Februar 2004 Ifølge ovenstående fremgår det at børsnoterede selskaber, der ikke udgør en koncern og dermed ikke aflægger koncernregnskab, først vil skulle imødegå et krav om implementering fra 1. januar Dette afhænger dog af, hvorvidt Københavns Fondsbørs via oplysningsforpligtelserne vælger, at kræve selskabsregnskabsaflæggelse efter IFRS fra 1. 15

16 januar Det fremgår ligeledes af oversigten, at selskaber noteret på DAMP 1, ifølge IFRSforordningen betragtes som et børsnoteret selskab, og at disse dermed også skal aflægge koncernregnskab efter IFRS fra Der er i dansk regi ikke taget endelig stilling til kravene til rapportering af konsekvenserne ved overgangen. Dog har CESR 2 i januar 2004 udsendt en anbefaling om hvorledes, der bør oplyses om overgangen i årsrapporterne for 2003 og Anbefalingen er udelukkende vejledende for medlemslandende. I Danmark skal Københavns Fondsbørs således først have anbefalingen indarbejdet i reglerne for notering på fondsbørsen inden, at disse vil være obligatorisk for danske børsnoterede selskaber. Ifølge CESR's anbefaling lægges der op til en række oplysninger omkring overgangen, som virksomhederne anbefales at følge. I årsrapporten for 2003 anbefales, at virksomhedens plan for konverteringen til IFRS beskrives, samt at det oplyses, hvor langt virksomheden er nået i forhold til planen. Herudover anbefales det, at virksomheden oplyser om de væsentlige forskelle i anvendt regnskabspraksis, som virksomheden har identificeret til dato. Der er alene tale om verbale beskrivelser. Så snart virksomheden kan kvantificere indvirkningen af overgangen til IFRS på dets 2004 årsrapport tilstrækkeligt pålideligt, opfordres virksomheden til at give beløbsmæssige oplysninger herom. Såfremt virksomheden ikke kan give disse informationer i årsrapporten for 2004, anbefales det, at virksomheden forklarer hvorfor, samt giver ajourførte oplysninger om konverteringsplanen og status for konverteringen. CESR ønsker med sine anbefalinger at sikre, at de europæiske virksomheder tager stilling til konverteringsprocessen tidligt, samt at sikre, at omverdenen så tidligt som muligt bliver informeret omkring konsekvenserne ved overgangen til IFRS. 3.3 Gældende standarder fra IASB her netop i skrivende stund færdiggjort en række standarder, der vil være gældende fra 1. januar Efter endt behandling og godkendelse hos IASB er standarderne nu sent til 1 Danske Autoriserede Markedsplads 2 Committee of European Securities Regulators 16

17 behandling hos EFRAG og ARC. Til sidst godkendes standerne i EU. Dette forventes tidligst at kunne være afsluttet ultimo Indholdet i de for 2005 gældende standarder er derfor ikke fuldt ud kendt på nuværende tidspunkt. De standarder der vil være gældende er alle de "gamle" IAS-standarder, undtaget de som erstattes af en ny IFRS-standard. Dertil kommer diverse konsekvensrettelser i de enkelte standarder, som følge af IASB' s opdateringsprogram. En oversigt over standarderne forefindes i bilag 3 på side 93. De nye standarder, der vil være gældende fra regnskabsåret 2005 er: IFRS 1 - First-time adoption of IFRS IFRS 2 - Share-based payment IFRS 3 - Business Combinations, Impairment and Intangible Assets (Phase 1) IFRS 4 - Disposal of Non-current Assets and Presentations of Discontinued Operations IFRS 5 - Insurance Contracts (Phase 1) IFRS 6- Exploration for and Evaluation of Mineral Resources. Amendments to IAS 32 and IAS 39 "Financial Instruments" Standarden omkring forsikringskontrakter og standarden omkring eftersøgning og vurdering af mineralressourcer vil ikke blive behandlet yderligere i denne opgave. 3.4 Generelt om overgangen IASB har overtaget samtlige IAS'er og andet materiale, som i sin tid blev udstedt af IASC. Disse standarder har således bibeholdt deres numre og navne. Det er således kun nye standarder og fortolkningsbidrag, der vil blive benævnt som IFRS og IFRIC 1. Formålet med IFRS er, at regulere den regnskabsmæssige behandling af transaktioner og begivenheder, der er væsentlige ved aflæggelsen af årsrapporten i forhold til forståelsen. Standarderne indeholder blandt andet forskrifter for indregning, måling, præsentation og oplysning. IFRS er primært tiltænkt selskaber, som har til formål, at opnå et afkast på den investerede kapital. Disse selskabers årsrapporter har til formål, at give informationer til regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger. 1 International Financial Reporting Interpretations Committee 17

18 Områder der reguleres af IFRS Områder der ikke reguleres af IFRS Balancen Ledelsespåtegning Resultatopgørelsen Ledelsesberetning Pengestrømsopgørelsen Supplerende beretninger Egenkapitalopgørelsen Noter Anvendt regnskabspraksis Mange af de oplysninger som i en dansk årsrapport placeres i ledelsesberetningen, reguleres dog indirekte igennem IFRS, idet at mange af de krævede noteoplysninger ifølge IFRS ligner de informationer, som efter dansk regnskabsregulering typisk medtages i ledelsesberetningen. Danske virksomheder vil således stadig skulle følge den danske regnskabsregulering omkring ledelsespåtegning, ledelsesberetning og supplerende beretninger. Dette gælder tillige de danske regler om revision, godkendelse og offentliggørelse. Herudover står det medlemslandene frit for, at stille yderligere oplysningskrav, eksempelvis i henhold til Corporate Governance. Medlemslandene har derimod ikke mulighed for, at ændre eller på andre måder begrænse de valgmuligheder, der findes i IFRS omkring indregning og måling i årsrapporten. Standarderne træder i kraft for regnskabsåret Dog skal virksomheder der har 2005 som implementerings år, anvende standarderne allerede fra 2004, da disse skal indgå som sammenligningstal i årsrapporten for Figur 4 - Tidslinie for IFRS-implementering, IFRS Årsrapport p. 12 En årsrapport aflagt efter IFRS skal være i overensstemmelse med alle de på balancedagen ikrafttrådte IAS/IFRS-standarder samt alle ikrafttrådte SIC/IFRIC-fortolkningsbidrag. Det er således ikke tilladt, at aflægge en årsrapport, der delvist er i overensstemmelse med IFRS. Ved aflæggelse af selskabsregnskab er der undtagelser for enkelte standarder, hvori det direkte 18

19 fremgår, at disse kun er gældende for koncernregnskabet. Dette gælder eksempelvis IAS 14 "Præsentation af segmentoplysninger", der alene er gældende for koncernregnskaber. Dette gælder dog ikke for selskaber, der indgår i en koncern, hvor der ikke aflægges koncernregnskab. Disse selskaber vil selv være omfattet af IAS 14. Derudover skal virksomheder, der frivilligt vælger at segmentoplyse også følge IAS Præsentation og oplysning Kravene i de enkelte IFRS-standarder finder anvendelse fra den første årsrapport der aflægges efter IFRS. Det kræves at virksomheden viser mindst 1 års sammenligningstal for alle beløbsmæssige oplysninger i årsrapporten. Disse sammenligningstal skal aflægges efter bestemmelserne i IFRS. Virksomheden kan derudover selv vælge, at vise flere sammenligningsår. Vælges dette er det ikke et krav, at de yderligere sammenligningsår aflægges efter IFRS. Samme regler er gældende for 5 års oversigter med nøgle-og hovedtal, der ligeledes ikke kræves tilpasset til IFRS for årene forud for overgangsdatoen. Det kræves dog, at virksomheden gør opmærksom på hvilke nøgle-og hovedtal, der ikke er tilpasset. Derudover skal virksomheden oplyse om hvilke korrektioner, det ville være nødvendigt at foretage, for at informationerne ville være i overensstemmelse med IFRS. Beløbsangivelse er ikke nødvendig ifølge IFRS, men ifølge dansk regnskabsregulering kræves det, at virksomheden ved ændring i regnskabspraksis forklarer og beskriver de praksisændringer, der er foretaget. Det kræves, at virksomheden oplyser om konsekvenserne for egenkapitalen, resultatet og pengestrømsopgørelsen ved overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS. Indvirkningen bør ligeledes specificeres ud på hver enkelt regnskabspost. Virksomheden skal således foretage en afstemning af egenkapitalen opgjort efter national regnskabsregulering med egenkapitalen opgjort efter IFRS. Dette gøres på henholdsvis overgangsdatoen og balancedagen for den sidste årsrapport, der blev aflagt efter national regnskabsregulering. Resultatet fra virksomhedens seneste årsrapport i henhold til national regnskabsregulering afstemmes tillige med resultatet for samme periode i den første IFRS-årsrapport. 19

20 Ovenstående afstemninger skal være tilpas detaljerede til, at regnskabslæser opnår tilstrækkelig forståelse for de foretagne reguleringer i såvel egenkapital, resultat og øvrig balance. Væsentlige reguleringer der har effekt på virksomhedens pengestrømsopgørelse, skal ligeledes forklares. Det kræves ikke direkte oplyst i henhold til IFRS 1, hvilke overgangsbestemmelser virksomheden har valgt at gøre brug af. Virksomheden vil dog i henhold til IAS 1 skulle beskrive og forklare væsentlige ændringer i anvendt regnskabspraksis. Herudover skal virksomheden give de oplysninger som det kræves for, at regnskabsbrugeren kan opnå forståelse for overgangen til IFRS. 3.5 Indregning og måling Hovedreglen i indregning og måling i henhold til IFRS er, at transaktioner og begivenheder indregnes og måles i henhold til bestemmelserne i de på balancedagen gældende standarder og fortolkningsbidrag. Der er dog visse undtagelser hertil, hvoraf nogle er valgfrie og andre obligatoriske. Nogle IFRS-standarder kræver i deres ordlyd fremadrettet implementering. I forbindelse med førstegangsaflæggelse skal virksomheden alligevel anvende disse standarder med tilbagevirkende kraft. Der er dog enkelte undtagelser hertil. Dette gælder eksempelvis IAS 38 "Immaterielle anlægsaktiver", hvor overgangsbestemmelsen vedrørende udviklingsprojekter ikke finder anvendelse. En endnu ikke ikrafttrådt standard kan anvendes tidligere, såfremt standarden tillader det. IAS 32 og IAS 39 træder først i kraft fra 1. januar Som udgangspunkt skal standarderne implementeres med tilbagevirkende kraft, men enkelte dele heraf er en undtagelse herfra. En IFRS-standard kan ikke fraviges med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at implementere standardens bestemmelser. 20

21 I såvel åbningsbalance og første IFRS-årsrapport skal virksomheden 1 : Indregne alle aktiver og forpligtelser, der opfylder indregningskriterierne i IFRS Tilsvarende ikke indregne de aktiver og forpligtelser, der ikke opfylder indregningskriterierne i IFRS Reklassificere poster, der under national regnskabsregulering er klassificeret som en bestemt type af aktiver, forpligtelser eller egenkapitalkomponenter, men som skal klassificeres anderledes under IFRS Måle de indregnede aktiver og forpligtelser efter bestemmelserne i de IFRS-standarder, der er gældende på balancedagen for den første IFRS-årsrapport. Udarbejdelse af åbningsbalancen vil være forbundet med visse reguleringer i henhold til ovenstående. Idet der vil være tale om ændringer i regnskabspraksis, skal reguleringerne ikke føres i resultatopgørelsen men direkte over egenkapitalen. Danske virksomheder vil som udgangspunkt være godt stillet, idet disse tidligere har aflagt årsrapport efter ÅRL. Den danske regnskabsregulering bygger på samme grundlag som IFRS når det gælder indregning og måling. De væsentligste forskelle for danske virksomheder vil således bestå i oplysningskravene. Derudover vil der opstå forskelle på områder, hvor der ikke foreligger nogen danske regnskabsvejledninger. Områder uden dansk regnskabsvejledning Indregning af finansieringsomkostninger i egenfremstillede aktiver Koncernregnskaber Finansielle instrumenter Personaleydelser Nedskrivning af aktiver Indregning af finansieringsomkostninger i egenfremstillede aktiver I henhold til IAS 23 "Låneomkostninger" kan låneomkostninger alternativt indregnes som en del af et egenfremstillet aktiv, når visse kriterier er opfyldt. Ønsker virksomheden at benytte dette alternativ, vil dette omfatte alle de egenfremstillede aktiver, der opfylder kriterierne. Disse kriterier er lempeligere under dansk regnskabsregulering. Ifølge dansk 1 KPMG, IFRS-årsrapport Førstegangsaflæggelse af IFRS, p

22 regnskabsregulering er det eksempelvis tilladt, kun at indregne finansieringsomkostningerne for enkelte grupper af egenfremstillede aktiver Koncernregnskaber IAS 27 "Koncernregnskaber og regnskabsmæssig behandling af investeringer i dattervirksomheder" er ikke helt i overensstemmelse med den nuværende danske regnskabsregulering. Hvor dansk regnskabsregulering fokuserer på den juridiske kontrol ved fastlæggelse af hvorvidt et datterselskab skal indgå i koncernregnskabet, lægger IAS 27 større vægt på den økonomiske substans. Ved aflæggelse i henhold til IFRS skal der således i større grad tages hensyn til en virksomheds besiddelse af aktieoptioner i et andet selskab ved opgørelse af dennes ejerandel heri. Man vil således komme ud for, at der skal udarbejdes koncernregnskaber ved aflæggelse i henhold til IFRS end ved aflæggelse efter dansk regnskabsregulering Finansielle instrumenter Der kan forekomme situationer hvor en transaktion, der i henhold til dansk regnskabsregulering skal behandles som en regnskabsmæssig sikring, ikke lever op til kravene i IFRS, da kriterierne i IAS 32 og 39 er mere restriktive end under dansk regnskabsregulering Personaleydelser I relation til opgørelsen af pensionsforpligtelser og de relaterede pensionsaktiver, kan behandlingen af ydelsesbaserede pensionsordninger i henhold til IAS 19 "Personaleydelser" være forskellig fra behandlingen i henhold til dansk regnskabsregulering. IAS 19 indeholder mere detaljerede regler omkring de underliggende aktuarmæssige opgørelser ud fra forudsætninger om dødsfaldsrisiko, lønstigningstakt og forventet levealder m.v. Der er ligeledes mere detaljerede regler omkring "korridormetoden". Følger en virksomhed korridormetoden kan de vælge, ikke at indregne aktuarmæssige gevinster og tab. Dette gælder så længe disse ikke overstiger en "korridor" på 10% af bruttopensionsforpligtelsen eller dagsværdien af pensionsaktiverne. Aktuarmæssige gevinster og tab, der akkumuleret overstiger 22

23 "korridoren", skal indregnes systematisk i balancen og resultatopgørelsen over maksimalt den gennemsnitlige resterende arbejdsperiode for medarbejdere tilknyttet ordningen 1. Hovedreglen i IFRS 1 kræver at de aktuarmæssige gevinster og tab, der ville være udskudt i henhold til korridormetoden, opgøres som om korridormetoden altid havde være benyttet. Dog er der en undtagelsesbestemmelse, som giver virksomhederne tilladelse til, at implementere korridormetoden fremadrettet, således at de ikke skal opgøre aktuarmæssige gevinster og tab med tilbagevirkende kraft Nedskrivning af aktiver Ved opgørelsen af genindvindingsværdien af aktiver, kan der opstå situationer hvor opgørelsen af denne vil være forskellig alt efter, om der aflægges regnskab i henhold til dansk regnskabsregulering eller IFRS. Dette skyldes at kriterierne for opgørelse af genindvindingsværdi vil være mere specifikke ved aflæggelse efter IAS 36 " Værdiforringelse af aktiver" end ved aflæggelse under dansk regnskabsregulering. 3.6 Opsummering EU har påbegyndt en modernisering af 4. og 7. regnskabsdirektiv, da der på nuværende tidspunkt er visse konflikter imellem regnskabsdirektiverne og IFRS. Desuden skal regnskabsdirektivernes grundlæggende struktur tilpasses således, at disse er fremtidssikret i forhold til IFRS. EU's valg om brug af en forordning frem for et direktiv, virker som et klogt træk, da denne således ikke behøver indarbejdelse i den nationale lovgivning. EU sikrer dermed en bedre harmonisering af regnskabsaflæggelsen, da de enkelte lande ikke vil kunne modificere kravene. Den danske årsregnskabslov er blevet ændret, hvilket har været nødvendigt, da der ikke er fuld overensstemmelse mellem IFRS og ÅRL. Der har især været forvirring omkring, hvordan virksomhederne skulle forholde sig, såfremt der opstod uoverensstemmelse mellem IFRS og ÅRL. Det er nu i ÅRL slået fast, at IFRS har forgangsret frem for ÅRL i sådanne tilfælde. 1 KPMG, IFRS-årsrapport Førstegangsanvendelse af IFRS, p

24 Dette anses som værende endnu et skridt mod harmoniseringen af danske årsrapporter i forhold til øvrige EU-landes regnskabsaflæggelse. Danske virksomheder er som udgangspunkt godt stillet i forbindelse med indregning og måling i henholdt il IFRS, da IFRS' s regler ligger tæt op ad kravene til indregning og måling i henhold til ÅRL. Oplysningskravene vil således være den største forandring for de danske virksomheder. Øvrige væsentlige forskelle imellem dansk regnskabsregulering og IFRS vil være på områder, hvor der ikke foreligger nogen dansk regnskabsvejledning. Disse områder er indregning af finansieringsomkostninger i egenfremstillede aktiver, koncernregnskaber, finansielle instrumenter, personaleydelser samt nedskrivning af aktiver. 24

25 4.0 De nye regnskabsstandarder 4.1 IFRS 1 - First-time Adoption IFRS 1 fastlægger de gældende regler ved førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS. IFRS 1 blev offentliggjort af IASB i juli Sammen med selve standarden blev "Basis for Conclusions on IFRS" og "Guidance on Implementing IFRS 1" ligeledes lanceret. IFRS 1 er obligatorisk for virksomheder, der overgår til regnskabsaflæggelse efter IFRS hvad enten denne overgang er frivilligt eller som følge af lovkrav. Hovedformål med IFRS 1 1 At sikre at en virksomheds første IFRS-årsrapport indeholde oplysninger som er gennemsigtige for regnskabsbrugere og sammenlignelige over alle præsenterede perioder At sikre at en virksomheds første IFRS-årsrapport indeholder oplysninger som giver et passende afsæt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS-standarderne At sikre at en virksomheds første IFRS-årsrapport indeholder oplysninger som kan tilvejebringes, uden at omkostningerne derved overstiger fordelene for regnskabsbrugerne Formålet med IFRS 1 kan således siges, at være et ønske om, at gøre overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS lettere. Standarden erstatter den tidligere benyttede SIC-8, som blev brugt ved implementering af IAS. Hvor SIC-8 fokuserede på sammenlignelighed imellem de enkelte virksomheder, fokuserer IFRS 1 først og fremmest på sammenlignelighed over tid for den enkelte virksomhed. Det er i IFRS 1 blevet præciseret hvorvidt en virksomhed, som overgik til IFRS, skulle anvende efterrationaliseringer ved beslutningstagning omkring indregning og måling med tilbagevirkende kraft. En præcisering som manglede i SIC-8. Derudover var der på visse områder tvivl omkring samspillet mellem SIC-8's særlige overgangsbestemmelser og de individuelle standarders overgangsbestemmelser. SIC-8 manglede en redegørelse for, hvornår omkostningerne ved benyttelse af en standard med tilbagevirkende kraft betragtes, som værende større end regnskabsbrugerens sandsynlige fordele ved den bagudrettede implementering. IFRS 1 indeholder specifikke undtagelser for at undgå omkostninger, som sandsynligvis vil overstige fordelene for regnskabsbrugere. 1 Egen tilvirkning med inspiration fra IFRS 1 25

26 For virksomheder, der implementerer IFRS før 1. januar 2004, er det frivilligt hvorvidt virksomheden benytter SIC-8 eller IFRS 1 ved overgangen. Herefter vil det dog være obligatorisk at benytte IFRS 1, og SIC-8 trækkes således tilbage. Hovedprincipperne i IFRS 1 1 Regnskabspraksis skal baseres på et sæt regnskabsstandarder De standarder, der skal benyttes, er de standarder, som er gældende på rapporteringsdatoen for den første IFRS-årsrapport Regnskabspraksis ændres som hovedregel med tilbagevirkende kraft Virksomhederne kan vælge at benytte lempelser på nogle specifikke områder, hvor det vurderes at være særlig byrdefuldt at ændre regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft IFRS 1 benyttes, som tidligere nævnt, når en virksomhed for første gang aflægger årsrapport i fuld overensstemmelse med IFRS. En virksomhed siges at være førstegangsaflægger, når den ikke tidligere har offentliggjort en årsrapport, som opfylder alle relevante bestemmelser i samtlige gældende IAS-og IFRS-standarder og hvor det udtrykkeligt angives, at denne er aflagt i overensstemmelse med disse. Har en virksomhed således aflagt årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, men ikke angivet dette udtrykkeligt i årsrapporten, anses virksomheden også som førstegangsaflægger. Det samme gælder hvis virksomheden udelukkende har fulgt udvalgte standarder. Dette betyder at datterselskaber, der til brug ved moderselskabets koncernregnskab har rapporteret efter IFRS internt, men ikke eksternt også vil opfattes som førstegangsaflægger. Årsrapporten anses således først for værende aflagt i overensstemmelse med IFRS det år, hvor virksomheden opfylder alle kravene og positivt angiver dette i årsrapporten. 1 Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS, PWC p

27 Krav til virksomheden som førstegangsaflægger 1 At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i henhold til nationale krav, som ikke var i overensstemmelse med IFRS-standarderne i alle henseender At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i overensstemmelse med IFRSstandarderne i alle henseende, bortset fra at årsrapporten ikke indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om at den var i overensstemmelse hermed At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport med en udtrykkelig erklæring om at den var i overensstemmelse med visse, men ikke alle IFRS-standarderne At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i henhold til nationale krav, som ikke var i overensstemmelse med IFRS-standarderne, hvor enkelte IFRS-standarder blev anvendt til at redegøre for poster, for hvilke der ikke eksisterede nationale krav At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i henhold til nationale krav med en afstemning af visse beløb i forhold til de beløb, som fastsættes i IFRS-standarderne At virksomheden udarbejdede årsrapporten i henholdt il IFRS-standarderne udelukkende til internt brug uden at denne offentliggøres At virksomheden udarbejdede en samlet årsrapport i henhold til IFRS-standarderne af konsolideringsmæssige årsager uden at denne offentliggøres At virksomheden ikke tidligere har aflagt årsrapport Den første årsrapport aflagt efter IFRS skal indeholde mindst et års sammenligningstal. Disse sammenligningstal skal følge de standarder, som er gældende på balancedagen. I den forbindelse skal der udarbejdes en IFRS-åbningsbalance, som dog ikke skal offentliggøres. Det er endnu ikke helt afgjort i hvilket omfang, virksomhederne skal rapportere om konsekvenserne ved implementeringen af de nye standarder. IFRS stiller således ikke konkrete krav til oplysning ved overgangen. Den europæiske komité af børstilsyn, CESR 2, har dog udsendt en anbefaling i januar 2004 omkring omfanget og metode til oplysning omkring overgangen. Heri anbefales det, at delårsrapporterne for 2005 aflægges efter IFRS, og at virksomhederne oplyser om konsekvenserne af overgangen i årsrapporterne for 2003 og Denne anbefaling er udelukkende af vejledende karakter for virksomhederne 3. 1 Egen tilvirkning med inspiration fra IFRS 1 2 Committee af European Securities Regulators 3 KPMG, IFRS-årsrapport Førstegangsanvendelse af IFRS p. 6 27

28 Krav til åbningsbalancen Virksomheden skal indregne alle aktiver og forpligtelser, hvis indregning kræves i henhold til IFRS-standarderne Virksomheden må ikke indregne poset som aktiver og forpligtelser, hvis IFRSstandarderne ikke tillader en sådan indregning Virksomheden skal omklassificere poster, som er indregnet i henhold til de tidligere anvendte, almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som én salgs aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen, men som er en anden type aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen i henhold til IFRS-standarderne Virksomheden skal anvende IFRS-standarderne til måling af alle indregnede aktiver og forpligtelser IFRS 1 tillader visse undtagelser fra ovenstående krav. På særlige områder tillades det virksomheden at afvige herfra, såfremt omkostningerne ved en implementering med tilbagevirkende kraft vurderes, at være større end regnskabsbrugerens sandsynlige fordele. I IFRS 1 skelner man mellem "overgangsdatoen" og "balancedagen". Overgangsdatoen er den første dag i det første sammenligningsår. Overgangsdatoen vil således afhænge af antallet af sammenligningsår. En virksomhed kan dog vælge at medtage flere sammenligningsår, hvoraf kun det seneste sammenligningsår skal være i overensstemmelse med IFRS. Det skal dog klart fremgå, at det først års sammenligningstal ikke er aflagt efter IFRS. Overgangsdatoen vil således ikke rykkes såfremt en virksomhed medtager yderligere sammenligningstal, der er aflagt efter national regnskabsregulering. Er de yderligere sammenligningstal derimod aflagt efter IFRS, vil overgangsdatoen blive forrykket til den første dag i det første sammenligningsår aflagt i overensstemmelse med IFRS. For virksomheder med skævt regnskabsår vil overgangsåret være den første regnskabsperiode efter 1. januar Oversigter med nøgletal for 5 år, vil ikke være omfattet af tilpasningsreglerne. Det skal dog oplyses i årsrapporten, at sammenligningstallene ikke er tilpasset, samt hvilken effekt det ville have såfremt, der havde været foretaget tilpasning. I dansk lovgivning er det dog et krav, at der foretages korrektion af sammenligningstal såfremt, der sker ændringer i anvendt regnskabspraksis. 28

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 1. halvår 1. halvår 2013/2014 2012/2013 2012/13 2011/12 2010/2011 Hovedtal (t.dkk) Nettoomsætning 16.633 13.055 29.039 17.212 13.448 Bruttoresultat 8.710 9.404 16.454 14.740

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige udsving

Læs mere

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS:

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS: IFRS-nyt 2010-03 Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT 2010-03 Indhold: Ny IFRS: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) Kommende ændringer af IFRS-standarder. Temaer: Tema I: Fokusområder

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Deloitte & Touche. Nye lempeligere regler for overgang til IFRS/IAS. Standarden i hovedtræk

Deloitte & Touche. Nye lempeligere regler for overgang til IFRS/IAS. Standarden i hovedtræk VNYT N Y H E D S B R E Regnskab Nye lempeligere regler for overgang til IFRS/IAS D Deloitte & Touche Juli 2003 en 19. juni 2003 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) den nye standard

Læs mere

April 2015. IAS 34 Tjekliste til delårsrapport 2015

April 2015. IAS 34 Tjekliste til delårsrapport 2015 April 2015 IAS 34 Tjekliste til delårsrapport 2015 2 Tjekliste til delårsrapporter IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, angiver minimumskravene til indholdet af et delårsregnskab og principperne for

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2009

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2009 SELSKABSMEDDELELSE Meddelelse nr. 6/2009 Fjerritslev, 25. august 2009 Bestyrelsen har i dag godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2009. Resumé for 1. halvår af 2009: Koncernomsætning

Læs mere

Antal virksomheder. Emne Beskrivelse Bestemmelse

Antal virksomheder. Emne Beskrivelse Bestemmelse Her er tale om overtrædelser i perioden 1. oktober til 31. december 2006, hvor Fondsrådet har vurderet, at de konstaterede fejl og mangler ikke har kunnet påvirke investorernes stillingtagen. Fondsrådet

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder Regnskabsvejledning for klasse B- og C- virksomheder Regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C jf. årsregnskabsloven Vejledning

Læs mere

47 Hensatte forpligtelser Ændringslovens 8,

47 Hensatte forpligtelser Ændringslovens 8, 18. oktober 2016 Sag 2016-3181 Vejledning om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven Indledning Erhvervsstyrelsen har udstedt en bekendtgørelse 1, der skal gøre det

Læs mere

Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning.

Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning. Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning. FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne.

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne. L 330/20 16.12.2015 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2343 af 15. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S 19. januar 2015 Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport for 2013 Finanstilsynet har foretaget en delvis 1 regnskabskontrol af Danske Bank A/S (Danske

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse. 23.12.2015 L 336/49 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2441 af 18. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forvaltere af alternative investeringsfonde I medfør af 131, stk. 6, 132, stk. 1, og 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

Fejl og mangler i års- og delårsrapporter kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar for ledelsen i virksomheden.

Fejl og mangler i års- og delårsrapporter kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar for ledelsen i virksomheden. 6. februar 2008 /jcn Sag 2008-15.237 Kontrollen med de børsnoterede virksomheders regnskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udfører som sekretariat for Fondsrådet kontrollen med års- og delårsrapporter

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 3 2015. København, den 23. april 2015 DELÅRSRAPPORT FOR 1. KVARTAL 2015

Selskabsmeddelelse nr. 3 2015. København, den 23. april 2015 DELÅRSRAPPORT FOR 1. KVARTAL 2015 Selskabsmeddelelse nr. 3 2015 NTR Holding A/S Sankt Annæ Plads 13, 3. 1250 København K Tel: +45 70 25 10 56 Fax: +45 70 25 10 75 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk København, den 23. april 2015 DELÅRSRAPPORT

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige

Nyheder inden for regnskabsmæssige Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 6 maj 2006 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Nye regler for kapitalnedsættelse og likvidation. IASB Foreslåede ændringer til IAS 23. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014, kvartalsrapport for 1. kvartal 2015 og halvårsrapport for 1.

Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014, kvartalsrapport for 1. kvartal 2015 og halvårsrapport for 1. Bestyrelsen og direktionen for Nykredit Realkredit A/S Kalvebod Brygge 1-3 1780 København V 21. december 2015 J.nr. 6848-0029 Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014,

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven

Vejledning til bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven 30. maj 2016 Sag 2016-3181 Vejledning til bekendtgørelse nr. 1849 af 15. december 2015 om overgangsbestemmelser ved anvendelse af visse bestemmelser i årsregnskabsloven Indledning Erhvervsstyrelsen har

Læs mere

Revisoreksamen 2004. Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august 2004. (8 timer)

Revisoreksamen 2004. Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august 2004. (8 timer) Revisoreksamen 2004 Opgave 1. dag Mandag, den 9. august 2004 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven, bortset fra: disketter, mobiltelefoner, eller andet elektronisk kommunikationsudstyr

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2014

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2014 SELSKABSMEDDELELSE Meddelelse nr. 6/2014 Fjerritslev, 20. august 2014 Bestyrelsen har i dag godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2014. Positivt halvårsresultat i Migatronic

Læs mere

Instruktioner i at udfylde skemaerne vedrørende de samlede aktiver og den samlede risikoeksponering med henblik på indsamlingen af gebyrfaktorer

Instruktioner i at udfylde skemaerne vedrørende de samlede aktiver og den samlede risikoeksponering med henblik på indsamlingen af gebyrfaktorer Instruktioner i at udfylde skemaerne vedrørende de samlede aktiver og den samlede risikoeksponering med henblik på indsamlingen af gebyrfaktorer Februar 2015 1 Overordnede instruktioner, som gælder begge

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR 30. JUNI 2015. Selskabsmeddelelse 10 / 2015. Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015 Side 1 af 1

DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR 30. JUNI 2015. Selskabsmeddelelse 10 / 2015. Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015 Side 1 af 1 DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR 30. JUNI 2015 Selskabsmeddelelse 10 / 2015 Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015 Side 1 af 1 Resumé Omsætningen udgjorde 518,2 mio.kr. i de første 6 måneder af 2015 mod 530,6 mio.kr.

Læs mere

Indberettet til OMX The Nordic Stock Exchange via Company news Service den 29. august 2008.

Indberettet til OMX The Nordic Stock Exchange via Company news Service den 29. august 2008. Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 Landic Property Bonds I A/S Indberettet til OMX The Nordic Stock Exchange via Company news Service den 29. august 2008. Resume: Tilfredsstillende halvårsresultat

Læs mere

Praksisændringer og muligheder for lempelige overgangsregler

Praksisændringer og muligheder for lempelige overgangsregler Temaartikel 7 / Januar 2016 Årsregnskabsloven 2016 Praksisændringer og muligheder for lempelige overgangsregler Resume ÅRL 2016's ændrede krav til indregning og måling betyder som udgangspunkt ændring

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Boghandler Henning Clausens Fond. Årsrapport 2013

Boghandler Henning Clausens Fond. Årsrapport 2013 Boghandler Henning Clausens Fond CVR-nr. 35 40 50 62 Årsrapport 2013 (1. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på fondens årsmøde den 8/5 2014 Knud Ove Christensen Dirigent Jens Baggesens Vej 90N, 8200

Læs mere

- Uafklarede forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger

- Uafklarede forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger Ny årsregnskabslov tema 13 31. maj 2017 - Audit & Assurance Årsregnskabsloven - Uafklarede forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger Årsregnskabsloven 2015 Folketinget vedtog i maj 2015 en række væsentlige

Læs mere

Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Finanstilsynet 3/4 2017 FIRA/fp Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Almindelige bemærkninger

Læs mere

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter Version 1.0 23. august 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Regelgrundlag... 5

Læs mere

NÆSBYLUND HOLDING ApS

NÆSBYLUND HOLDING ApS NÆSBYLUND HOLDING ApS Årsrapport for 1. januar - 31. december 2013 (13. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/4 2014 Ruth Hessel Madsen dirigent

Læs mere

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen) BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1425 Senere ændringer

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsrapport 1. kvartal 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S. Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2006/9 Aalborg den 28. april 2006 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første kvartal 2006: - Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub

Læs mere

FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej Søborg

FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej Søborg FORTROLIGT Bestyrelsen for GW Energi A/S c/o European Energy A/S Gyngemose Parkvej 50 2860 Søborg Dato 21. december 2015 FleNie J. nr. 2015-4040 Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

NÆSBYLUND HOLDING ApS

NÆSBYLUND HOLDING ApS NÆSBYLUND HOLDING ApS Årsrapport for 1. januar - 31. december 2014 (14. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/3 2015 Ruth Hessel Madsen dirigent

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, september 201 Version 1.2 Erhvervsstyrelsen, september 201, Version 1.2 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2013 31. marts 2014 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

ABF Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34, Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2009/2010. (5. regnskabsår)

ABF Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34, Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2009/2010. (5. regnskabsår) Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34, Studstrup, 8541 Skødstrup Årsrapport for 2009/2010 (5. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BNC Holding ApS Markskellet 4 Bønnerup Strand 8585 Glesborg CVR-nr.: 29 81 23 22

BNC Holding ApS Markskellet 4 Bønnerup Strand 8585 Glesborg CVR-nr.: 29 81 23 22 CVR-nr.: 29 81 23 22 ÅRSRAPPORT 1. juli 2014 til 30. juni 2015 (7. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 12. december 2015 Kirsten Kaagh Mogensen Dirigent Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger...

Læs mere

Ejendomsselskabet Nordtyskland II A/S. Årsrapport for 2015

Ejendomsselskabet Nordtyskland II A/S. Årsrapport for 2015 Ejendomsselskabet Nordtyskland II A/S Skoubogade 1, 2., 1158 København K Årsrapport for 2015 CVR-nr. 29 78 40 51 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2016

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 4 april 2008 Indhold Økonomi- og Erhvervsministeriet Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven fremsat den 12. marts Lovforslag vedrørende fusion og spaltning Fondsrådet

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17.

DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17. DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING THE ASSOCIATION OF DANISH FINANCE HOUSES DER VERBAND DER DÄNISCHEN FINANZIERUNGSGESELLSCHAFTEN ASSOCIATION DANOISES DES ESTABLISSEMENTS FINANCIERS Til foreningens

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag

13. reviderede udgave. Introduktion til. Koncernregnskaber. Introduktion til. koncernregnskaber. Peder Fredslund Møller. Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til Koncernregnskaber Introduktion til koncernregnskaber 13. reviderede udgave Gjellerup / Gads Forlag Peder Fredslund Møller Introduktion til koncernregnskaber 13.

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2014

Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2014 Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2014 Brødrene A & O Johansen A/S Rørvang 3 * 2620 Albertslund Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 * www.ao.dk CVR-nr.: 58 21 06 17 Selskabsmeddelelse nr. 11/2014 1/15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FSR danske revisorer takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til udkastet til ændring af indsendelsesbekendtgørelsen.

FSR danske revisorer takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til udkastet til ændring af indsendelsesbekendtgørelsen. Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Specialkonsulent Lise Fode 30. januar 2015 Pr. e-mail: lisfod@erst.dk Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om indsendelse til og

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686 Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer

Læs mere

Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse. m.fl. 1. Værdiansættelse af landbrugsjord

Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse. m.fl. 1. Værdiansættelse af landbrugsjord 20. december 2012 Ref. MMA J.nr.10122-0002 Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2012 for kreditinstitutter m.fl. I dette brev orienteres om forhold kreditinstitutterne skal være

Læs mere

Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS Å R S R A P P O R T

Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS Å R S R A P P O R T Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS CVR 29 69 00 22 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 6. regnskabsår Godkendt på generalforsamling, afholdt den 12. februar 2013. Dirigent: S. E. Kracht c/o Svendborg

Læs mere

Værdiforringelsestest

Værdiforringelsestest Værdiforringelsestest Finansanalytikerforeningen 14. januar 2009 Agenda Formål IAS 36 IAS 36 - Beregning af kapitalværdi Nedskrivning Oplysninger i årsrapporten ÅRL kontra IFRS 14. januar 2009 Side 2 Værdiforringelsestest

Læs mere

Green Cotton A/S Årsrapport for 2014/15

Green Cotton A/S Årsrapport for 2014/15 Green Cotton A/S Årsrapport for 2014/15 (regnskabsår 1/5-30/4) CVR-nr. 15 69 45 72 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 /9 2015 John Hansen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

JOSA Invest ApS Årsrapport for 2014

JOSA Invest ApS Årsrapport for 2014 JOSA Invest ApS Årsrapport for 2014 CVR-nr. 27 46 43 78 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/3 2015 John Hald Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Frederiksberg Dyreklinik og Spa ApS CVR-nr. 33167652. Årsrapport 2012/13. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling den 16.12.

Frederiksberg Dyreklinik og Spa ApS CVR-nr. 33167652. Årsrapport 2012/13. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling den 16.12. Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frederiksberg Dyreklinik og Spa

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Core Bolig III Investoraktieselskab II. Årsrapport for 2015

Core Bolig III Investoraktieselskab II. Årsrapport for 2015 Core Bolig III Investoraktieselskab II Skoubogade 1, 2., 1158 København K Årsrapport for 2015 CVR-nr. 35 20 64 77 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2016

Læs mere

Pekänjo A/S CVR-nr. 27 68 34 79

Pekänjo A/S CVR-nr. 27 68 34 79 CVR-nr. 27 68 34 79 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 28.05.15 Lisbeth Degn Bladt Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Invest Brazil A/S CVR-nr. 30901479. Årsrapport 2012

Invest Brazil A/S CVR-nr. 30901479. Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Invest Brazil A/S CVR-nr. 30901479 Årsrapport 2012

Læs mere

Omsætningen blev 165,1 mio.kr. (sidste år 158,2 mio.kr.), en stigning på 4%.

Omsætningen blev 165,1 mio.kr. (sidste år 158,2 mio.kr.), en stigning på 4%. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 11 2005/06 19. maj 2006 Rapport for perioden 1. oktober 2005 til 31. mats 2006 InterMail har fulgt sin VækstPlan med fokus

Læs mere

Retningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling

Retningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling EIOPA-BoS-12/069 DA Retningslinjer for forsikringsselskabernes klagebehandling 1/7 1. Retningslinjer Indledning 1. Retningslinjerne er fastlagt i henhold til artikel 16 i forordningen om EIOPA 1 (Den Europæiske

Læs mere

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015 Nasdaq Copenhagen A/S nr. 3 / 2016 Aarhus, 29. februar 2016 CVR. nr. 29 24 64 91 www.admiralcapital.dk Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015 Bestyrelsen i Admiral Capital

Læs mere

IFRS 9: Financial instruments

IFRS 9: Financial instruments IFRS 9: Financial instruments Konsekvenser for klassifikation, måling og nedskrivninger HD(R) afgangsprojekt forår 2014 Af Vibe Åkerström Nielsen Resume Denne afhandling har som omdrejningspunkt den kommende

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865. CVR nr. 21 57 67 00. Årsrapport for 2007 1.1.2007-31.12.2007. (9.

Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865. CVR nr. 21 57 67 00. Årsrapport for 2007 1.1.2007-31.12.2007. (9. Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865 CVR nr. 21 57 67 00 Årsrapport for 2007 1.1.2007-31.12.2007 (9. regnskabsår) www.arosbolig.dk Aros regnskab 2007 Side 1 Årsberetning

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

BET ApS CVR-nr. 30 83 12 92

BET ApS CVR-nr. 30 83 12 92 CVR-nr. 30 83 12 92 Årsrapport for 2013 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger m.v. 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors

Læs mere

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed?

Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015. Hvordan påvirkes din virksomhed? Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015 Hvordan påvirkes din virksomhed? Velkommen til vores publikation om den nye årsregnskabslov Folketinget har vedtaget en ny årsregnskabslov, som vil berøre

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere