6.0 konklusion

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition Kildekritik Generelt om IASB EU's godkendelsesmekanisme EU's håndhævelsesmekanisme IASB's arbejdsprogram Generelt om standarderne EU's regnskabsdirektiver Forholdet mellem dansk regnskabsregulering og IFRS Gældende standarder fra Generelt om overgangen Præsentation og oplysning Indregning og måling Opsummering De nye regnskabsstandarder IFRS 1 - First-time Adoption IFRS 2 - Sharebased Payment IFRS 3 - Business Combinations IFRS 4 - Disposal of Non-current Assets and Presentation of Discontinued Operations Opsummering Danske virksomheders implementering af IFRS Generelt Implementeringen af IFRS hos ISS A/S Implementeringen af IFRS hos Genmab A/S Implementeringen af IFRS hos Parken Sport og Entertainment A/S konklusion Litteraturliste Bilag

2 1.0 Indledning Der har i EU længe været et ønske om et fuldt integreret europæisk marked for finansielle ydelser. For at komme et skridt nærmere sådan et marked, er det nødvendigt, at der er sammenlignelighed imellem årsrapporter for børsnoterede selskaber, finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber. Det har i EU således været nødvendig med en ensretning af reglerne for regnskabsaflæggelse medlemslandene imellem. For ikke at gå imod den globalisering der sker på kapitalmarkederne, har EU foretrukket IAS 1 /IFRS 2 -standarderne frem for, at udarbejde egne standarder. Det vurderes, at særskilte standarder vil forringe europæiske selskabers evne til at tiltrække international kapital. De eksisterende IAS-standarderne er i sær blevet foretrukket da disse allerede er generelt accepteret og anerkendt på de internationale kapitalmarkeder. Dette gælder dog ikke for det amerikanske børstilsyn SEC 3, som har udvist en vis skepsis omkring brugen af IFRS, da de ser den mere restriktive og regelbundne amerikanske regnskabsregulering US-GAAP, som værende et bedre alternativ. Det vil dog stadigt være muligt, at blive børsnoteret på en amerikansk børs på grundlag af et årsregnskab aflagt efter IFRS. En forordning fra EU-kommissionen og Parlamentet blev vedtaget i Europarådet den 7.juni Det blev vedtaget, at børsnoterede selskaber i EU skal udarbejde koncernregnskaber efter IFRS fra og med år Herudover har de enkelte medlemslande muligheden for at kræve eller tillade regnskabsaflæggelse efter IFRS for børsnoterede selskabers selskabsregnskaber samt for øvrige virksomheders regnskaber. Da EU har valgt at gøre brug af en forordning frem for et direktiv, vil reglerne være direkte gældende i de enkelte medlemslande og kræver således ikke, at de enkelte medlemslande godkender forordningen. Medlemslandende vil heller ikke have mulighed for at modificere kravene. EU vil således have større chance for succes med harmoniseringen af regnskabsaflæggelsen for de børsnoterede virksomheder i EU. 1 International Accounting Standards 2 International Financial Reporting Standards 3 Securities and Exchange Commission 4 2

3 I Danmark findes der allerede en eksisterende regnskabsregulering af høj kvalitet i form af en årsregnskabslov og et sæt regnskabsvejledninger. Men den stigende internationalisering gør det svært for danske virksomheder, at tiltrække en større aktionærkreds end der kan tiltrækkes inden for landets grænser, udelukkende på baggrund af den danske regnskabsregulering. Dette skyldes, at der i internationale kredse er et meget lille kendskab til den danske regnskabsregulering, og det vil derfor være svært for udenlandske investorer, at tage en økonomisk beslutning på baggrund af en årsrapport aflagt efter dansk regnskabsregulering. Som en ekstra bonus forventes det, at være nemmere for virksomhederne, at sammenligne sig med konkurrenterne og andre virksomheder i en bestemt branche. Den danske årsregnskabslov er ændret således, at det fremgår heraf, at koncernregnskabet for børsnoterede selskaber skal aflægges efter IFRS. Børsnoterede selskaber kan tillige vælge, at aflægge selskabsregnskabet efter IFRS indtil 1. januar 2009, hvorefter dette bliver et krav. Øvrige virksomheder kan frit vælge hvor vidt de ønsker, at aflægge koncern- og selskabsregnskab efter IFRS. Et selskab anses for børsnoteret, hvis selskabets aktier eller andre finansielle instrumenter er noteret på en fondsbørs. Selskaber, hvis aktier handles på en autoriseret markedsplads, anses også for børsnoteret 1. I Danmark omfatter begrebet Københavns Fondsbørs, XtraMarket samt Dansk Autoriseret Markedsplads A/S (DAMP) 2. Indførelsen af disse nye standarder vil betyde en række forandringer for de danske børsnoterede selskaber, og det gælder derfor for virksomhederne om, at foretage sig de nødvendige overvejelser i god tid. Opgaven henvender sig til personer med et grundlæggende kendskab til den danske regnskabsregulering og dermed de grundlæggende regnskabsudtryk og -definitioner. 1 Regnskabshåndbogen 2004, PWC p Børsnyt februar 2004, Deloitte p. 3 3

4 1.2 Problemformulering Når en virksomhed første gang aflægger årsrapport i overensstemmelse med IFRS finder IFRS 1 "First-time Adoption of International Financial Reporting Standards" sin anvendelse. Formålet med denne standard er at lette overgangen til rapportering efter IFRS. Formålet med denne opgave er at skabe et overblik over de forandringer der vil være ved førstegangsimplementeringen af de internationale regnskabsstandarder i danske børsnoterede selskabers koncernregnskaber. For at belyse ovenstående har jeg opstillet følgende postulat: "Implementeringen af IFRS i børsnoterede virksomheders koncernregnskaber fra 2005 vil ikke betyde nogen forandringer for virksomhedens regnskabsaflæggelse." Til brug for undersøgelsen har jeg opstillet følgende underspørgsmål: 1 Hvad er forholdet mellem den nuværende danske regnskabsregulering og IFRS? 2 Hvor langt er danske virksomheder med implementeringen af IFRS? 3 Hvilken betydning vil overgangen til IFRS få for danske børsnoterede koncerners regnskabsaflæggelse i 2005? 1.3 Afgrænsning Denne opgave vil, som omtalt i problemformuleringen, omhandle danske børsnoterede selskabers førstegangsimplementering af de internationale regnskabsstandarder i koncernregnskabet. Opgaven vil fokusere på virksomheder, der er noteret på Københavns Fondsbørs frem for virksomheder noteret på DAMP og XtraMarket. Hovedvægten vil blive lagt på IFRS 1, sekundært på de øvrige nye standarder og såfremt det anses for værende relevant i forhold til det pågældende område, vil også øvrige IAS-standarder blive omtalt. 4

5 Opgaven vil ikke omhandle en eventuel implementering af standarderne i ikke-noterede selskaber. Der er derfor ikke taget hensyn til de specielle regler for virksomheder i regnskabsklasse A,B og C. En eventuel implementering af standarderne i de børsnoterede selskabers moderselskabers årsrapport vil udelukkende omfatte en kort behandling og udelukkende hvor dette findes relevant i forhold til de pågældende emne eller opgavens indhold i øvrigt. Opgaven vil ligeledes ikke behandle de specielle forhold for finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber samt øvrige virksomheder, der er underlagt specielle regler. 1.4 Disposition Som en introduktion til emnet vil der i opgavens afsnit 2.0 være en kort beskrivelse af IASB, opbygningen heraf og IASB's arbejdsprogram. Der vil være en gennemgang af de væsentligste forskelle mellem den nuværende regnskabspraksis og IFRS i afsnit 3.0, som skal besvare underspørgsmål 1. Der vil i denne gennemgang blive lagt den største vægt på den regnskabsmæssige behandling af områder, som reguleres af IFRS, hvor der ikke findes nogen tilsvarende regnskabsvejledning i den danske regnskabsregulering samt situationer, hvor der er undtagelsesregler. Underspørgsmål 2 forsøges besvaret i opgavens afsnit 5.0. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålet gennem en analyse af de danske børsnoterede selskabers regnskaber, med henblik på anvendt regnskabspraksis samt aktiv stillingtagen til IFRS i øvrigt. I opgavens afsnit 5.0 vil jeg tillige gennem analyse af konkrete danske selskabers årsrapporter forsøge at kaste lys over hvilke forandringer de nye regler vil få for det enkelte selskabs koncernregnskab og således besvare problemstilling nummer 3. Til brug for denne analyse vil jeg benytte mig af årsrapporten for ISS A/S for 2003, da ISS endnu ikke er overgået til IFRS, men har taget aktivt stilling til overgangens forventede konsekvenser i årsrapporten for For at belyse hvorledes virksomheder, der allerede er overgået til IFRS er blevet påvirket af 5

6 overgangen, vil jeg i min analyse benytte mig af årsrapporten for Genmab A/S for 2002 og årsrapporten for 2002/03 for Parken Sport og Entertainment A/S, da begge virksomheder I de pågældende regnskabsår er overgået til IFRS. 1.5 Kildekritik Af praktiske hensyn er redaktionen og kildeindsamlingen afsluttet den 15. april Der er derfor ikke taget stilling til materiale, der er offentliggjort efter denne dato. Da ikke alle regnskabsstandarderne har været helt på plads på tidspunktet for opgaveudarbejdelsen, kan det forekomme at der senere er forekommet ændringer for de omtalte regnskabsstandarder og disses effekter for førstegangsimplementeringen. Kildeindsamlingen har bortset fra selve standarderne i høj grad været indhentet fra de større revisionsfirmaer. Dette betyder at der kan være risiko for en meget entydig fortolkning og holdning omkring IFRS. Det er forsøgt at mindske denne ensretning ved at supplere med artikler som tilkendegiver regnskabsaflæggernes fortolkninger af disse. Disse artikler er dog ikke fundet særligt dybdegående og er af denne årsdag udelukkende blevet benyttet som supplerende litteratur. Årsrapporter anvendt til analysen er af meget varierende kvalitet, da der er stor forskel på informationsniveauet i disse. Årsrapporten fra ISS har således et meget større informationsniveau end årsrapporterne for Genmab A/S og Parken Sport og Entertainment A/S, hvorfor det har været muligt at lave en mere dybdegående analyse på ISS' forventede overgang til IFRS end for de to øvrige selskaber. 6

7 2.0 Generelt om IASB IASC 1 og IOSCO 2 indgik i 1995 en aftale om et grundlæggende sæt standarder, IAS. Disse standarder skulle danne grundlaget for de årsrapporter, som selskaber kunne børsnoteres på baggrund af på udenlandske børser. Disse standarder blev godkendt i maj 2000 af IOSCO, som ligeledes anbefalede de enkelte medlemmer at godkende standarderne. IASB 3 blev oprettet ved en omstrukturering af IASC. Dette skete i 2001 for at sikre en organisation, som ville blive anerkendt internationalt af både regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere samt lovgivere. Formålet med IASB At udvikle et sæt internationale regnskabsstandarder, som kan medvirke til større sammenlignelighed og brugervenlighed i årsrapporter Sikre at disse regnskabsstandarder er af høj kvalitet og forståelighed At fremme brugen af de internationale standarder og sikre den korrekte anvendelse heraf At frembringe konvergens mellem nationale og internationale regnskabsstandarder IASB har en større grad af uafhængighed end IASC. IASB's struktur kan illustreres som i nedenstående figur. Figur 1 - IASB' s struktur, Dansk Regnskabspraksis, II-16 1 International Accounting Standards Committee 2 International Organization of Securities Commissions 3 International Accounting Standards Board 7

8 2.0.1 Fondsbestyrelsen Det øverste led er Fondsbestyrelsen, som er det besluttende og udøvende organ. Dog er der visse områder, som er henført til bestyrelsen, fortolkningskomiteen eller det standardudstedende råd. Fondsbestyrelsens opgaver Udpegelse af IASB's bestyrelse Udpegelse af IFRIC 1 Udpegelse af SAC 2 Foretage årlig vurdering af IASB's strategi Godkende ændringer til IASB's vedtægter Godkende IASB's budget samt planlægge finansieringen heraf Etablere retningslinierne for bestyrelsesarbejdet samt arbejdet i fortolkningskomiteen og det standardudstedende råd Bestyrelsen Bestyrelsen, IASB, består af i alt 14 medlemmer. Formanden udpeges af Fondsbestyrelsen. 12 af medlemmerne er fuldtidsbeskæftigede, mens de øvrig 2 medlemmer kun er deltidsbeskæftigede. Regnskabsfaglig ekspertise er det afgørende kriterium for udnævnelse til bestyrelsesmedlem. Formelt set har bestyrelsen ansvaret for udstedelsen af de internationale regnskabsstandarder og andre dokumenter, der relaterer dertil Fortolkningskomiteen Fortolkningskomiteen består af 12 medlemmer samt en formand. Formanden udpeges af Fondsbestyrelsen. Fortolkningskomiteens opgaver At udsende fortolkninger af gældende regnskabsstandarder. Disse godkendes af IASB At vejlede i problemstillinger, der ikke er reguleret i en international regnskabsstandard 1 International Financial Reporting Interpretations Committee 2 Standards Advisory Council 8

9 2.0.4 Det standardudstedende råd Rådet udpeges af Fondsbestyrelsen og består af 40 personer med varieret faglig og geografisk baggrund. Rådets funktion er at komme med forslag og anbefalinger til IASB omkring bestyrelsens arbejde. Ligesom det står rådet frit for, at fremkomme med synspunkter fra andre organisationer. Ved vedtægtsændringer og igangsætning af større faglige projekter, skal fondsbestyrelsen og bestyrelsen konsultere rådet. 2.1 EU's godkendelsesmekanisme For at sikre, at der er tilstrækkeligt offentligt tilsyn, har EU etableret en godkendelsesmekanisme. Godkendelsesmekanismens formål 1 At holde opsyn med integrationen af IFRS i EU At IFRS er med til at danne et passende grundlag for børsnoterede selskabers regnskabsrapportering At legitimere IFRS til national lovgivning Man kan således sige, at formålet med mekanismen er, at sikre at de nye standarder og fortolkninger bliver godkendt til brug i EU. Det er således kun påtænkt, at der skal gribes ind såfremt en regnskabsstandard har væsentlige mangler eller ikke har taget højde for et økonomisk eller retsligt forhold, som er særligt for EU. Godkendelsesmekanismen - Endorsement Mechanism er baseret på en struktur i to niveauer. Et politisk kontrolniveau og et teknisk ekspertniveau. Strukturen kan vises i modellen på omstående side: 1 Frit efter Implementering af IAS/IFRS - En praktisk guide til regnskabsaflæggelse efter IAS/IFRS, KPMG p. 29 9

10 Figur 2 - EU-struktur, Dansk Regnskabspraksis 2004, p. II-19 ARC 1 udgør det politiske kontrolniveau. Komiteen består af embedsmænd fra alle medlemslandene. Her godkendes enkelte IFRS til brug for europæiske virksomheder. ARC modtager indstillinger omkring standarderne fra EU-kommissionen. Komiteen skal fungere på en måde, der sikrer fuld gennemsigtighed og ansvarlighed overfor Europa Rådet og Europa Parlamentet. EFRAG 2 udgør det tekniske ekspertniveau. ERFRAG består af en teknisk ekspertgruppe og en bestyrelse. Initiativet til dannelsen af ERFRAG er frembragt af regnskabsbrugere, regnskabsaflæggere og revisorer. ERFRAG indstiller de enkelte IFRS-standarder til godkendelse overfor EU-kommissionen, som derefter indstiller denne for ARC. Herudover er en af arbejdsopgaverne, at stille forslag overfor IASB omkring arbejdsprogrammet. Det tekniske ekspertniveau er dannet for at sikre, at regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere er med i de indledende diskussioner omkring standarderne inden disse endeligt vedtages i EU. Denne tekniske gruppe består af eksperter inden for finansiel rapportering og består i alt af 10 mand. Den tekniske ekspertgruppe observeres af CESR, IASB og EU-kommissionen. 1 Accounting Regulatory Committee 2 European Financial Reporting Advisory Group 10

11 2.2 EU's håndhævelsesmekanisme Håndhævelsesmekanismen er dannet for at sikre, at de omfattede årsrapporter reelt også aflægges efter IFRS uden tilpasninger i samtlige medlemslande. Etableringen af denne håndhævelsesmekanisme besværliggøres af det faktum, at de enkelte medlemslande allerede har etableret egne håndhævelsesmekanismer, alle med forskellig struktur. 2.3 IASB's arbejdsprogram IASB har siden omstruktureringen haft et omfattende program. Der er hidtil udarbejdet forslag til ændringer i 17 standarder samt 5 helt nye standarder. Derudover konsekvensændringer i øvrige standarder. IASB har indledt et samarbejde med den amerikanske standardudstedende organisation FASB. Samarbejdet har til formål at opnå en ensretning i de to sæt standarder. I den forbindelse er der arbejdet på flere ændringer i de gældende standarder med henblik på, at opnå denne ensretning. Det er fra IASB's hånd besluttet at de standarder, der ikke er blevet færdiggjort senest 1. kvartal 2004, først træder i kraft 1. januar 2006 eller senere. IASB's forventninger til færdiggørelsen af igangværende projekter kan ses i bilag 1 på side XX. Derudover forventer IASB at kunne igangsætte projekter på følgende områder 1 : Anvendelse af IFRS for mindre og mellemstore virksomheder (IFRS-light) Leasing Strategisk vurdering af de grundlæggende forudsætninger for regnskabsaflæggelse samt vurdering af måling og nedskrivning Finansielle instrumenter 1 Frit efter Dansk Regnskabspraksis 2004, p. III-3 11

12 På nationalt plan arbejdes der på følgende områder, hvor IASB inddrages i processen 1 : Udvindingsindustri Definition af elementer i årsregnskabet Ophør af indregning i årsregnskabet, bortset fra områder, der dækkes af IAS 39 Nedskrivning af aktiver Immaterielle aktiver Forpligtelser Ledelsesberetningen Tidsplanen for projekterne er endnu ikke fastlagt ligesom omfanget af projekterne endnu ikke er konkretiseret. 1 Dansk Regnskabspraksis 2004, p. III-3 12

13 3.0 Generelt om standarderne 3.1 EU's regnskabsdirektiver Generelt bygger regnskabsreguleringen i EU på 4. og 7. direktiv, der blev vedtaget tilbage i 1978 og Disse direktiver udgør således grundlaget for regnskabsreguleringen i de enkelte medlemslande. Den nationale regnskabslovgivning er dog stadigt meget varieret og varetager hver især forhold, der er specielle for det enkelte medlemsland. Dette skyldes de mange valgmuligheder i regnskabsdirektiverne. EU er påbegyndt en modernisering af regnskabsdirektiverne. Denne modernisering har til formål, at fjerne de eksisterende konflikter mellem regnskabsdirektiverne og IFRS. Derudover skal direktivernes grundlæggende struktur tilpasses således, at det sikres, at der er tilstrækkelig fleksibilitet til den kommende udvikling i IFRS. Den første af to moderniseringsfaser blev vedtaget i Her blev foretaget enkelte ændringer vedrørende indregning og måling af finansielle aktiver og forpligtelser. I maj 2002 blev anden fase sendt til høring. Denne indeholdt en række ændringsforslag hvoraf kun få blev gennemført. Der blev i sommeren 2003 udsendt et ny forslag til ændring af direktiverne. Visse emner i 4. og 7. direktiv er ikke dækket af IFRS og der arbejdes derfor på, at etablere særskilte krav hertil i direktiverne og i den nationale lovgivning. Der er i den forbindelse foretaget ændringer i årsregnskabsloven af Ændringen af årsregnskabsloven vil blive nærmere omtalt i afsnit Forholdet mellem dansk regnskabsregulering og IFRS EU-forordningen får direkte virkning overfor virksomhederne uden at denne først behøver, at indarbejdes i medlemslandets nationale lovgivning. Indarbejdelse i den nationale lovgivning vil således kun være nødvendig på områder, hvor medlemslandet vil udvide forordningens anvendelse til andre virksomheder end dem, der er direkte omfattet af forordningen eller, hvor der er uoverensstemmelse imellem national lovgivning og forordningens bestemmelser. 13

14 I perioden ind til det bliver et krav for børsnoterede selskaber, at aflægge koncernregnskaber efter IFRS, kan danske børsnoterede selskaber vælge at aflægge årsrapport efter IFRS under iagttagelse af bestemmelserne i ÅRL og de danske regnskabsvejledninger Efter indførelsen af den nye ÅRL og de nye danske regnskabsstandarder, er overgangen til IFRS blevet lettet for de danske virksomheder, der skal implementere IFRS i 2005 eller tidligere. Især på området omkring indregning og måling er der stor overensstemmelse imellem dansk regnskabsregulering og eksisterende IFRS-standarder. På de områder hvor der allerede foreligger en dansk regnskabsvejledning, er der tillige stor sammenfald i krav til præsentation og oplysning. Vedtages de foreliggende udkast til nye IFRS' er og IFRIC' er, vil der dog opstå visse forskelle imellem den danske regnskabsregulering og IFRS' erne. Der kræves således en ændring af EU-direktiverne og den danske ÅRL for at eliminere disse forskelle. Ændringen af EU-direktiverne er blevet beskrevet i afsnit 3.1 Der er i forbindelse med indførelsen af standarderne foretaget en ændring af ÅRL. Ændringen i loven kan ses som et led i en handlingsplan om regelforenkling. Ændringen af ÅRL blev vedtaget den 3. februar Med denne lovændring får virksomhederne fra og med 2005 hjemmel til, at aflægge deres årsrapport efter IFRS. Med denne ændring i ÅRL skal virksomheder, der aflægger årsrapport i henhold til IFRS, benytte reglerne i IFRS i tilfælde, hvor et område reguleres af både IFRS og ÅRL og der ikke er overensstemmelse herimellem. Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2004 og har således effekt for årsrapporter for regnskabsår, der begynder fra denne dato og fremefter. Ud over de nævnte ændringer, er der foretaget yderligere ændringer, som dog ikke anses som værende specielt relevante i spørgsmålet omkring IFRS-implementeringen. På områder hvor der ikke foreligger danske regnskabsvejledninger, skal virksomhederne være særligt opmærksomme på, at IFRS stiller en række krav til indregning, måling, præsentation og oplysning, som ikke findes reguleret i dansk regnskabsregulering. Oftest vil danske virksomheder kunne følge disse standarder uden, at være i konflikt med dansk regnskabsregulering. 14

15 Den i bilag 2 på side 87 viste oversigt, viser de væsentligste forskelle mellem IFRS og dansk regnskabsregulering. Oversigten viser ikke forskellene til kravene til præsentation og oplysning. Kravene til præsentation og oplysning vil dog typisk være mere omfattende ved aflæggelse af regnskab i overensstemmelse med IFRS, end ved aflæggelse efter dansk regnskabsregulering. Dette er især gældende på områder, hvor der ikke foreligger en tilsvarende dansk regnskabsvejledning. I februar 2004 blev et ændringsforslag til ÅRL vedtaget i folketinget. Ændringer foretaget i forbindelse med den kommende implementering af IFRS kan kort skitseres således: Figur 3 - Oversigt over ændringer i ÅRL, KPMG Status Februar 2004 Ifølge ovenstående fremgår det at børsnoterede selskaber, der ikke udgør en koncern og dermed ikke aflægger koncernregnskab, først vil skulle imødegå et krav om implementering fra 1. januar Dette afhænger dog af, hvorvidt Københavns Fondsbørs via oplysningsforpligtelserne vælger, at kræve selskabsregnskabsaflæggelse efter IFRS fra 1. 15

16 januar Det fremgår ligeledes af oversigten, at selskaber noteret på DAMP 1, ifølge IFRSforordningen betragtes som et børsnoteret selskab, og at disse dermed også skal aflægge koncernregnskab efter IFRS fra Der er i dansk regi ikke taget endelig stilling til kravene til rapportering af konsekvenserne ved overgangen. Dog har CESR 2 i januar 2004 udsendt en anbefaling om hvorledes, der bør oplyses om overgangen i årsrapporterne for 2003 og Anbefalingen er udelukkende vejledende for medlemslandende. I Danmark skal Københavns Fondsbørs således først have anbefalingen indarbejdet i reglerne for notering på fondsbørsen inden, at disse vil være obligatorisk for danske børsnoterede selskaber. Ifølge CESR's anbefaling lægges der op til en række oplysninger omkring overgangen, som virksomhederne anbefales at følge. I årsrapporten for 2003 anbefales, at virksomhedens plan for konverteringen til IFRS beskrives, samt at det oplyses, hvor langt virksomheden er nået i forhold til planen. Herudover anbefales det, at virksomheden oplyser om de væsentlige forskelle i anvendt regnskabspraksis, som virksomheden har identificeret til dato. Der er alene tale om verbale beskrivelser. Så snart virksomheden kan kvantificere indvirkningen af overgangen til IFRS på dets 2004 årsrapport tilstrækkeligt pålideligt, opfordres virksomheden til at give beløbsmæssige oplysninger herom. Såfremt virksomheden ikke kan give disse informationer i årsrapporten for 2004, anbefales det, at virksomheden forklarer hvorfor, samt giver ajourførte oplysninger om konverteringsplanen og status for konverteringen. CESR ønsker med sine anbefalinger at sikre, at de europæiske virksomheder tager stilling til konverteringsprocessen tidligt, samt at sikre, at omverdenen så tidligt som muligt bliver informeret omkring konsekvenserne ved overgangen til IFRS. 3.3 Gældende standarder fra IASB her netop i skrivende stund færdiggjort en række standarder, der vil være gældende fra 1. januar Efter endt behandling og godkendelse hos IASB er standarderne nu sent til 1 Danske Autoriserede Markedsplads 2 Committee of European Securities Regulators 16

17 behandling hos EFRAG og ARC. Til sidst godkendes standerne i EU. Dette forventes tidligst at kunne være afsluttet ultimo Indholdet i de for 2005 gældende standarder er derfor ikke fuldt ud kendt på nuværende tidspunkt. De standarder der vil være gældende er alle de "gamle" IAS-standarder, undtaget de som erstattes af en ny IFRS-standard. Dertil kommer diverse konsekvensrettelser i de enkelte standarder, som følge af IASB' s opdateringsprogram. En oversigt over standarderne forefindes i bilag 3 på side 93. De nye standarder, der vil være gældende fra regnskabsåret 2005 er: IFRS 1 - First-time adoption of IFRS IFRS 2 - Share-based payment IFRS 3 - Business Combinations, Impairment and Intangible Assets (Phase 1) IFRS 4 - Disposal of Non-current Assets and Presentations of Discontinued Operations IFRS 5 - Insurance Contracts (Phase 1) IFRS 6- Exploration for and Evaluation of Mineral Resources. Amendments to IAS 32 and IAS 39 "Financial Instruments" Standarden omkring forsikringskontrakter og standarden omkring eftersøgning og vurdering af mineralressourcer vil ikke blive behandlet yderligere i denne opgave. 3.4 Generelt om overgangen IASB har overtaget samtlige IAS'er og andet materiale, som i sin tid blev udstedt af IASC. Disse standarder har således bibeholdt deres numre og navne. Det er således kun nye standarder og fortolkningsbidrag, der vil blive benævnt som IFRS og IFRIC 1. Formålet med IFRS er, at regulere den regnskabsmæssige behandling af transaktioner og begivenheder, der er væsentlige ved aflæggelsen af årsrapporten i forhold til forståelsen. Standarderne indeholder blandt andet forskrifter for indregning, måling, præsentation og oplysning. IFRS er primært tiltænkt selskaber, som har til formål, at opnå et afkast på den investerede kapital. Disse selskabers årsrapporter har til formål, at give informationer til regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger. 1 International Financial Reporting Interpretations Committee 17

18 Områder der reguleres af IFRS Områder der ikke reguleres af IFRS Balancen Ledelsespåtegning Resultatopgørelsen Ledelsesberetning Pengestrømsopgørelsen Supplerende beretninger Egenkapitalopgørelsen Noter Anvendt regnskabspraksis Mange af de oplysninger som i en dansk årsrapport placeres i ledelsesberetningen, reguleres dog indirekte igennem IFRS, idet at mange af de krævede noteoplysninger ifølge IFRS ligner de informationer, som efter dansk regnskabsregulering typisk medtages i ledelsesberetningen. Danske virksomheder vil således stadig skulle følge den danske regnskabsregulering omkring ledelsespåtegning, ledelsesberetning og supplerende beretninger. Dette gælder tillige de danske regler om revision, godkendelse og offentliggørelse. Herudover står det medlemslandene frit for, at stille yderligere oplysningskrav, eksempelvis i henhold til Corporate Governance. Medlemslandene har derimod ikke mulighed for, at ændre eller på andre måder begrænse de valgmuligheder, der findes i IFRS omkring indregning og måling i årsrapporten. Standarderne træder i kraft for regnskabsåret Dog skal virksomheder der har 2005 som implementerings år, anvende standarderne allerede fra 2004, da disse skal indgå som sammenligningstal i årsrapporten for Figur 4 - Tidslinie for IFRS-implementering, IFRS Årsrapport p. 12 En årsrapport aflagt efter IFRS skal være i overensstemmelse med alle de på balancedagen ikrafttrådte IAS/IFRS-standarder samt alle ikrafttrådte SIC/IFRIC-fortolkningsbidrag. Det er således ikke tilladt, at aflægge en årsrapport, der delvist er i overensstemmelse med IFRS. Ved aflæggelse af selskabsregnskab er der undtagelser for enkelte standarder, hvori det direkte 18

19 fremgår, at disse kun er gældende for koncernregnskabet. Dette gælder eksempelvis IAS 14 "Præsentation af segmentoplysninger", der alene er gældende for koncernregnskaber. Dette gælder dog ikke for selskaber, der indgår i en koncern, hvor der ikke aflægges koncernregnskab. Disse selskaber vil selv være omfattet af IAS 14. Derudover skal virksomheder, der frivilligt vælger at segmentoplyse også følge IAS Præsentation og oplysning Kravene i de enkelte IFRS-standarder finder anvendelse fra den første årsrapport der aflægges efter IFRS. Det kræves at virksomheden viser mindst 1 års sammenligningstal for alle beløbsmæssige oplysninger i årsrapporten. Disse sammenligningstal skal aflægges efter bestemmelserne i IFRS. Virksomheden kan derudover selv vælge, at vise flere sammenligningsår. Vælges dette er det ikke et krav, at de yderligere sammenligningsår aflægges efter IFRS. Samme regler er gældende for 5 års oversigter med nøgle-og hovedtal, der ligeledes ikke kræves tilpasset til IFRS for årene forud for overgangsdatoen. Det kræves dog, at virksomheden gør opmærksom på hvilke nøgle-og hovedtal, der ikke er tilpasset. Derudover skal virksomheden oplyse om hvilke korrektioner, det ville være nødvendigt at foretage, for at informationerne ville være i overensstemmelse med IFRS. Beløbsangivelse er ikke nødvendig ifølge IFRS, men ifølge dansk regnskabsregulering kræves det, at virksomheden ved ændring i regnskabspraksis forklarer og beskriver de praksisændringer, der er foretaget. Det kræves, at virksomheden oplyser om konsekvenserne for egenkapitalen, resultatet og pengestrømsopgørelsen ved overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS. Indvirkningen bør ligeledes specificeres ud på hver enkelt regnskabspost. Virksomheden skal således foretage en afstemning af egenkapitalen opgjort efter national regnskabsregulering med egenkapitalen opgjort efter IFRS. Dette gøres på henholdsvis overgangsdatoen og balancedagen for den sidste årsrapport, der blev aflagt efter national regnskabsregulering. Resultatet fra virksomhedens seneste årsrapport i henhold til national regnskabsregulering afstemmes tillige med resultatet for samme periode i den første IFRS-årsrapport. 19

20 Ovenstående afstemninger skal være tilpas detaljerede til, at regnskabslæser opnår tilstrækkelig forståelse for de foretagne reguleringer i såvel egenkapital, resultat og øvrig balance. Væsentlige reguleringer der har effekt på virksomhedens pengestrømsopgørelse, skal ligeledes forklares. Det kræves ikke direkte oplyst i henhold til IFRS 1, hvilke overgangsbestemmelser virksomheden har valgt at gøre brug af. Virksomheden vil dog i henhold til IAS 1 skulle beskrive og forklare væsentlige ændringer i anvendt regnskabspraksis. Herudover skal virksomheden give de oplysninger som det kræves for, at regnskabsbrugeren kan opnå forståelse for overgangen til IFRS. 3.5 Indregning og måling Hovedreglen i indregning og måling i henhold til IFRS er, at transaktioner og begivenheder indregnes og måles i henhold til bestemmelserne i de på balancedagen gældende standarder og fortolkningsbidrag. Der er dog visse undtagelser hertil, hvoraf nogle er valgfrie og andre obligatoriske. Nogle IFRS-standarder kræver i deres ordlyd fremadrettet implementering. I forbindelse med førstegangsaflæggelse skal virksomheden alligevel anvende disse standarder med tilbagevirkende kraft. Der er dog enkelte undtagelser hertil. Dette gælder eksempelvis IAS 38 "Immaterielle anlægsaktiver", hvor overgangsbestemmelsen vedrørende udviklingsprojekter ikke finder anvendelse. En endnu ikke ikrafttrådt standard kan anvendes tidligere, såfremt standarden tillader det. IAS 32 og IAS 39 træder først i kraft fra 1. januar Som udgangspunkt skal standarderne implementeres med tilbagevirkende kraft, men enkelte dele heraf er en undtagelse herfra. En IFRS-standard kan ikke fraviges med henvisning til, at det ikke er praktisk muligt at implementere standardens bestemmelser. 20

21 I såvel åbningsbalance og første IFRS-årsrapport skal virksomheden 1 : Indregne alle aktiver og forpligtelser, der opfylder indregningskriterierne i IFRS Tilsvarende ikke indregne de aktiver og forpligtelser, der ikke opfylder indregningskriterierne i IFRS Reklassificere poster, der under national regnskabsregulering er klassificeret som en bestemt type af aktiver, forpligtelser eller egenkapitalkomponenter, men som skal klassificeres anderledes under IFRS Måle de indregnede aktiver og forpligtelser efter bestemmelserne i de IFRS-standarder, der er gældende på balancedagen for den første IFRS-årsrapport. Udarbejdelse af åbningsbalancen vil være forbundet med visse reguleringer i henhold til ovenstående. Idet der vil være tale om ændringer i regnskabspraksis, skal reguleringerne ikke føres i resultatopgørelsen men direkte over egenkapitalen. Danske virksomheder vil som udgangspunkt være godt stillet, idet disse tidligere har aflagt årsrapport efter ÅRL. Den danske regnskabsregulering bygger på samme grundlag som IFRS når det gælder indregning og måling. De væsentligste forskelle for danske virksomheder vil således bestå i oplysningskravene. Derudover vil der opstå forskelle på områder, hvor der ikke foreligger nogen danske regnskabsvejledninger. Områder uden dansk regnskabsvejledning Indregning af finansieringsomkostninger i egenfremstillede aktiver Koncernregnskaber Finansielle instrumenter Personaleydelser Nedskrivning af aktiver Indregning af finansieringsomkostninger i egenfremstillede aktiver I henhold til IAS 23 "Låneomkostninger" kan låneomkostninger alternativt indregnes som en del af et egenfremstillet aktiv, når visse kriterier er opfyldt. Ønsker virksomheden at benytte dette alternativ, vil dette omfatte alle de egenfremstillede aktiver, der opfylder kriterierne. Disse kriterier er lempeligere under dansk regnskabsregulering. Ifølge dansk 1 KPMG, IFRS-årsrapport Førstegangsaflæggelse af IFRS, p

22 regnskabsregulering er det eksempelvis tilladt, kun at indregne finansieringsomkostningerne for enkelte grupper af egenfremstillede aktiver Koncernregnskaber IAS 27 "Koncernregnskaber og regnskabsmæssig behandling af investeringer i dattervirksomheder" er ikke helt i overensstemmelse med den nuværende danske regnskabsregulering. Hvor dansk regnskabsregulering fokuserer på den juridiske kontrol ved fastlæggelse af hvorvidt et datterselskab skal indgå i koncernregnskabet, lægger IAS 27 større vægt på den økonomiske substans. Ved aflæggelse i henhold til IFRS skal der således i større grad tages hensyn til en virksomheds besiddelse af aktieoptioner i et andet selskab ved opgørelse af dennes ejerandel heri. Man vil således komme ud for, at der skal udarbejdes koncernregnskaber ved aflæggelse i henhold til IFRS end ved aflæggelse efter dansk regnskabsregulering Finansielle instrumenter Der kan forekomme situationer hvor en transaktion, der i henhold til dansk regnskabsregulering skal behandles som en regnskabsmæssig sikring, ikke lever op til kravene i IFRS, da kriterierne i IAS 32 og 39 er mere restriktive end under dansk regnskabsregulering Personaleydelser I relation til opgørelsen af pensionsforpligtelser og de relaterede pensionsaktiver, kan behandlingen af ydelsesbaserede pensionsordninger i henhold til IAS 19 "Personaleydelser" være forskellig fra behandlingen i henhold til dansk regnskabsregulering. IAS 19 indeholder mere detaljerede regler omkring de underliggende aktuarmæssige opgørelser ud fra forudsætninger om dødsfaldsrisiko, lønstigningstakt og forventet levealder m.v. Der er ligeledes mere detaljerede regler omkring "korridormetoden". Følger en virksomhed korridormetoden kan de vælge, ikke at indregne aktuarmæssige gevinster og tab. Dette gælder så længe disse ikke overstiger en "korridor" på 10% af bruttopensionsforpligtelsen eller dagsværdien af pensionsaktiverne. Aktuarmæssige gevinster og tab, der akkumuleret overstiger 22

23 "korridoren", skal indregnes systematisk i balancen og resultatopgørelsen over maksimalt den gennemsnitlige resterende arbejdsperiode for medarbejdere tilknyttet ordningen 1. Hovedreglen i IFRS 1 kræver at de aktuarmæssige gevinster og tab, der ville være udskudt i henhold til korridormetoden, opgøres som om korridormetoden altid havde være benyttet. Dog er der en undtagelsesbestemmelse, som giver virksomhederne tilladelse til, at implementere korridormetoden fremadrettet, således at de ikke skal opgøre aktuarmæssige gevinster og tab med tilbagevirkende kraft Nedskrivning af aktiver Ved opgørelsen af genindvindingsværdien af aktiver, kan der opstå situationer hvor opgørelsen af denne vil være forskellig alt efter, om der aflægges regnskab i henhold til dansk regnskabsregulering eller IFRS. Dette skyldes at kriterierne for opgørelse af genindvindingsværdi vil være mere specifikke ved aflæggelse efter IAS 36 " Værdiforringelse af aktiver" end ved aflæggelse under dansk regnskabsregulering. 3.6 Opsummering EU har påbegyndt en modernisering af 4. og 7. regnskabsdirektiv, da der på nuværende tidspunkt er visse konflikter imellem regnskabsdirektiverne og IFRS. Desuden skal regnskabsdirektivernes grundlæggende struktur tilpasses således, at disse er fremtidssikret i forhold til IFRS. EU's valg om brug af en forordning frem for et direktiv, virker som et klogt træk, da denne således ikke behøver indarbejdelse i den nationale lovgivning. EU sikrer dermed en bedre harmonisering af regnskabsaflæggelsen, da de enkelte lande ikke vil kunne modificere kravene. Den danske årsregnskabslov er blevet ændret, hvilket har været nødvendigt, da der ikke er fuld overensstemmelse mellem IFRS og ÅRL. Der har især været forvirring omkring, hvordan virksomhederne skulle forholde sig, såfremt der opstod uoverensstemmelse mellem IFRS og ÅRL. Det er nu i ÅRL slået fast, at IFRS har forgangsret frem for ÅRL i sådanne tilfælde. 1 KPMG, IFRS-årsrapport Førstegangsanvendelse af IFRS, p

24 Dette anses som værende endnu et skridt mod harmoniseringen af danske årsrapporter i forhold til øvrige EU-landes regnskabsaflæggelse. Danske virksomheder er som udgangspunkt godt stillet i forbindelse med indregning og måling i henholdt il IFRS, da IFRS' s regler ligger tæt op ad kravene til indregning og måling i henhold til ÅRL. Oplysningskravene vil således være den største forandring for de danske virksomheder. Øvrige væsentlige forskelle imellem dansk regnskabsregulering og IFRS vil være på områder, hvor der ikke foreligger nogen dansk regnskabsvejledning. Disse områder er indregning af finansieringsomkostninger i egenfremstillede aktiver, koncernregnskaber, finansielle instrumenter, personaleydelser samt nedskrivning af aktiver. 24

25 4.0 De nye regnskabsstandarder 4.1 IFRS 1 - First-time Adoption IFRS 1 fastlægger de gældende regler ved førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS. IFRS 1 blev offentliggjort af IASB i juli Sammen med selve standarden blev "Basis for Conclusions on IFRS" og "Guidance on Implementing IFRS 1" ligeledes lanceret. IFRS 1 er obligatorisk for virksomheder, der overgår til regnskabsaflæggelse efter IFRS hvad enten denne overgang er frivilligt eller som følge af lovkrav. Hovedformål med IFRS 1 1 At sikre at en virksomheds første IFRS-årsrapport indeholde oplysninger som er gennemsigtige for regnskabsbrugere og sammenlignelige over alle præsenterede perioder At sikre at en virksomheds første IFRS-årsrapport indeholder oplysninger som giver et passende afsæt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS-standarderne At sikre at en virksomheds første IFRS-årsrapport indeholder oplysninger som kan tilvejebringes, uden at omkostningerne derved overstiger fordelene for regnskabsbrugerne Formålet med IFRS 1 kan således siges, at være et ønske om, at gøre overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS lettere. Standarden erstatter den tidligere benyttede SIC-8, som blev brugt ved implementering af IAS. Hvor SIC-8 fokuserede på sammenlignelighed imellem de enkelte virksomheder, fokuserer IFRS 1 først og fremmest på sammenlignelighed over tid for den enkelte virksomhed. Det er i IFRS 1 blevet præciseret hvorvidt en virksomhed, som overgik til IFRS, skulle anvende efterrationaliseringer ved beslutningstagning omkring indregning og måling med tilbagevirkende kraft. En præcisering som manglede i SIC-8. Derudover var der på visse områder tvivl omkring samspillet mellem SIC-8's særlige overgangsbestemmelser og de individuelle standarders overgangsbestemmelser. SIC-8 manglede en redegørelse for, hvornår omkostningerne ved benyttelse af en standard med tilbagevirkende kraft betragtes, som værende større end regnskabsbrugerens sandsynlige fordele ved den bagudrettede implementering. IFRS 1 indeholder specifikke undtagelser for at undgå omkostninger, som sandsynligvis vil overstige fordelene for regnskabsbrugere. 1 Egen tilvirkning med inspiration fra IFRS 1 25

26 For virksomheder, der implementerer IFRS før 1. januar 2004, er det frivilligt hvorvidt virksomheden benytter SIC-8 eller IFRS 1 ved overgangen. Herefter vil det dog være obligatorisk at benytte IFRS 1, og SIC-8 trækkes således tilbage. Hovedprincipperne i IFRS 1 1 Regnskabspraksis skal baseres på et sæt regnskabsstandarder De standarder, der skal benyttes, er de standarder, som er gældende på rapporteringsdatoen for den første IFRS-årsrapport Regnskabspraksis ændres som hovedregel med tilbagevirkende kraft Virksomhederne kan vælge at benytte lempelser på nogle specifikke områder, hvor det vurderes at være særlig byrdefuldt at ændre regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft IFRS 1 benyttes, som tidligere nævnt, når en virksomhed for første gang aflægger årsrapport i fuld overensstemmelse med IFRS. En virksomhed siges at være førstegangsaflægger, når den ikke tidligere har offentliggjort en årsrapport, som opfylder alle relevante bestemmelser i samtlige gældende IAS-og IFRS-standarder og hvor det udtrykkeligt angives, at denne er aflagt i overensstemmelse med disse. Har en virksomhed således aflagt årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, men ikke angivet dette udtrykkeligt i årsrapporten, anses virksomheden også som førstegangsaflægger. Det samme gælder hvis virksomheden udelukkende har fulgt udvalgte standarder. Dette betyder at datterselskaber, der til brug ved moderselskabets koncernregnskab har rapporteret efter IFRS internt, men ikke eksternt også vil opfattes som førstegangsaflægger. Årsrapporten anses således først for værende aflagt i overensstemmelse med IFRS det år, hvor virksomheden opfylder alle kravene og positivt angiver dette i årsrapporten. 1 Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS, PWC p

27 Krav til virksomheden som førstegangsaflægger 1 At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i henhold til nationale krav, som ikke var i overensstemmelse med IFRS-standarderne i alle henseender At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i overensstemmelse med IFRSstandarderne i alle henseende, bortset fra at årsrapporten ikke indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om at den var i overensstemmelse hermed At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport med en udtrykkelig erklæring om at den var i overensstemmelse med visse, men ikke alle IFRS-standarderne At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i henhold til nationale krav, som ikke var i overensstemmelse med IFRS-standarderne, hvor enkelte IFRS-standarder blev anvendt til at redegøre for poster, for hvilke der ikke eksisterede nationale krav At virksomheden har aflagt sin seneste tidligere årsrapport i henhold til nationale krav med en afstemning af visse beløb i forhold til de beløb, som fastsættes i IFRS-standarderne At virksomheden udarbejdede årsrapporten i henholdt il IFRS-standarderne udelukkende til internt brug uden at denne offentliggøres At virksomheden udarbejdede en samlet årsrapport i henhold til IFRS-standarderne af konsolideringsmæssige årsager uden at denne offentliggøres At virksomheden ikke tidligere har aflagt årsrapport Den første årsrapport aflagt efter IFRS skal indeholde mindst et års sammenligningstal. Disse sammenligningstal skal følge de standarder, som er gældende på balancedagen. I den forbindelse skal der udarbejdes en IFRS-åbningsbalance, som dog ikke skal offentliggøres. Det er endnu ikke helt afgjort i hvilket omfang, virksomhederne skal rapportere om konsekvenserne ved implementeringen af de nye standarder. IFRS stiller således ikke konkrete krav til oplysning ved overgangen. Den europæiske komité af børstilsyn, CESR 2, har dog udsendt en anbefaling i januar 2004 omkring omfanget og metode til oplysning omkring overgangen. Heri anbefales det, at delårsrapporterne for 2005 aflægges efter IFRS, og at virksomhederne oplyser om konsekvenserne af overgangen i årsrapporterne for 2003 og Denne anbefaling er udelukkende af vejledende karakter for virksomhederne 3. 1 Egen tilvirkning med inspiration fra IFRS 1 2 Committee af European Securities Regulators 3 KPMG, IFRS-årsrapport Førstegangsanvendelse af IFRS p. 6 27

28 Krav til åbningsbalancen Virksomheden skal indregne alle aktiver og forpligtelser, hvis indregning kræves i henhold til IFRS-standarderne Virksomheden må ikke indregne poset som aktiver og forpligtelser, hvis IFRSstandarderne ikke tillader en sådan indregning Virksomheden skal omklassificere poster, som er indregnet i henhold til de tidligere anvendte, almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som én salgs aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen, men som er en anden type aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen i henhold til IFRS-standarderne Virksomheden skal anvende IFRS-standarderne til måling af alle indregnede aktiver og forpligtelser IFRS 1 tillader visse undtagelser fra ovenstående krav. På særlige områder tillades det virksomheden at afvige herfra, såfremt omkostningerne ved en implementering med tilbagevirkende kraft vurderes, at være større end regnskabsbrugerens sandsynlige fordele. I IFRS 1 skelner man mellem "overgangsdatoen" og "balancedagen". Overgangsdatoen er den første dag i det første sammenligningsår. Overgangsdatoen vil således afhænge af antallet af sammenligningsår. En virksomhed kan dog vælge at medtage flere sammenligningsår, hvoraf kun det seneste sammenligningsår skal være i overensstemmelse med IFRS. Det skal dog klart fremgå, at det først års sammenligningstal ikke er aflagt efter IFRS. Overgangsdatoen vil således ikke rykkes såfremt en virksomhed medtager yderligere sammenligningstal, der er aflagt efter national regnskabsregulering. Er de yderligere sammenligningstal derimod aflagt efter IFRS, vil overgangsdatoen blive forrykket til den første dag i det første sammenligningsår aflagt i overensstemmelse med IFRS. For virksomheder med skævt regnskabsår vil overgangsåret være den første regnskabsperiode efter 1. januar Oversigter med nøgletal for 5 år, vil ikke være omfattet af tilpasningsreglerne. Det skal dog oplyses i årsrapporten, at sammenligningstallene ikke er tilpasset, samt hvilken effekt det ville have såfremt, der havde været foretaget tilpasning. I dansk lovgivning er det dog et krav, at der foretages korrektion af sammenligningstal såfremt, der sker ændringer i anvendt regnskabspraksis. 28