En ny biblioteksbaseret musiktjeneste? Perspektiver ud fra resultater i. Niels Mark, Odense Bibliotekerne

Transkript

1 En ny biblioteksbaseret musiktjeneste? Perspektiver ud fra resultater i Niels Mark, Odense Bibliotekerne

2 BIBLIOTEKERNE OG DEN DIGITALE MUSIK Udgivet i 2005 Lanceret okt. 2008

3 Fremtidens musikbranche - med udgangspunkt i Gerd Leonhard s The future of music : Manifesto for the digital music revolution Information overload: Globale musikproduktion stiger konstant Folk konsumerer mere musik i dag end nogensinde før! CD-mediet år 2015 : Som at sælge is på Sydpolen D.I.Y - generationen: Kunstnere og forbrugere mødes direkte uden om pladeselskaber Music like water..

4 Fremtidens kulturbranche Google has as much interest in free online media as General Motors does in cheap gasoline Robert Levine i bogen Free ride (2011)

5 December 2018 (Kilde: Digital Music News)

6 Omsætning i musikbranchen i Norge Norsk musikundersøgelse af Kulturdepartementet, Norge (januar, 2019)

7 Organisation Undersøgelse af brugergrundlag for digital biblioteksbaseret musiktjeneste Styregruppen Referencegruppen Kent Skov Andreasen, Chef for Biblioteker og Borgerservice, Odense Bibliotekerne Mathias Maagaard, Læring, Aalborg Bibliotekerne Morten Fogh, Chef for bibliotek, borgerservice og fritid i Horsens Kommune, msf@horsens.dk Ole Bisbjerg, Leder af Biblioteker, Borgerservice og Museer, Billund Kommune Erik Hofmeister, Vicedirektør v. Det Kgl. Bibliotek Hans Nielsen, Randers Bibliotek Susanne Iversen, Afdelingsleder for ITK Media, Aarhus Bibliotekerne Nicola Ravden, Specialkonsulent v. Det Kgl. Bibliotek Esben Fjord, Gladsaxe Bibliotekerne Thomas Angermann, Gentofte Bibliotekerne, than@gentofte.dk Jens Winther Bang Petersen, Publikums- og Hovedbibliotekschef v. Odense Bibliotekerne Niels Mark, Teamleder v. Odense Musikbibliotek, Odense Bibliotekerne + hovedredaktør v. Bibzoom Analysebureau Moos-Bjerre Analyse A/S

8 UNDERSØGELSENS METODER OG DATAGRUNDLAG Interviewede eksperter/nøgleaktører Rasmus Rex Pedersen, Forsker i digitaliseringens betydning for musikbranchen, RUC Jakob Transe Rasmussen, Juridisk Konsulent, KODA Poul Martin Bonde, Kommunikationschef, Smukfest Henrik Smith-Sivertsen, Forskningsbibliotekar i populærmusik, Det Kongelige Bibliotek Michel Steen-Hansen, Direktør, Danmarks Biblioteksforening 1. Forstudie, eksperter og specialister 2. Eksperiment -studie 3. Befolkningsundersøgels e 4. Udviklingsworkshops 5. Analyse og rapport Mikael Højris, Musik- og kontraktkonsulent, Dansk Musikerforbund Pia Henriette Friis, Formand for Bibliotekschefforeningen og Bibliotekschef, Kolding Bibliotek Bo Fristed, Chef for Innovation, teknologi og kreativitet, Aarhus Bibliotekerne Jakob Weise Hellum, Professionel musiker Jakob Marstrand, Redaktionschef P2/P8, DR Mikkel Benn, Musikskoleleder, Egedal Musikskole Niels Mark, Redaktør på Bibzoom og Teamleder, Odense Musikbibliotek Nicola Ravden, Specialkonsulent, Det Kongelige Bibliotek

9 Hvilke streamingtjenester benytter og/eller abonnerer du på?* N = 1043** 51% 50% 26% 8% 8% 4% YouTube Spotify YouSee Musik SoundCloud Telmore Musik Apple Music Youtube og Spotify er danskernes foretrukne streamingtjenester

10 Streamingtjenester i Norge Norsk musikundersøgelse v. Kulturdepartementet, Norge

11 Streamingtjenesters andelsfordeling i Norge Norsk musikundersøgelse v. Kulturdepartementet, Norge

12 Medier som brugerne anvender til musik I hvilken form lytter du primært til musik? N = 1758 Radio 52% Streamingtjenester 35% Fysisk form 8% Koncerter 2% Downloads 2% Podcasts 1% På anden måde/ved ikke 1%

13 Streaming og radio overfor alder 90% Streaming og radio som primær platform fordelt på alder. N = % 64% 68% 67% 67% 49% 49% 44% 39% 25% 19% 17% 4% 8% 3% Streamingtjenester Radio

14 Hvad er dit forhold til musik?* N = 1834 Jeg lytter til musik rent privat ( ) Jeg lytter til musik i forbindelse med fest Jeg går til koncerter/festivaller Jeg bruger musik til træning eller i forbindelse med motion Jeg spiller musik/synger Jeg bruger musik i undervisning eller forskning Jeg har ingen af de ovenstående forhold til musik Jeg laver mit eget musik Jeg har intet forhold til musik Ved ikke 5% 3% 3% 3% 2% 11% 33% 37% 47% 83% Danskerne har et alsidigt musikforbrug

15 Lyttevaner i Norge Norsk musikundersøgelse v. Kulturdepartementet, Norge

16 Brugernes musiklytning Hvor mange timer lytter du til musik på en typisk dag? N = 1832 Mere end 8 timer 3% 6-8 timer 6% 3-5 timer 20% 1-2 timer 35% Mindre end 1 time 22% Ikke hver dag 10% Aldrig 2% Ved ikke 2%

17 Hvilke musikgenrer lytter brugerne til? Hvilken slags musik lytter du oftest til?* N = 1792 Pop 68% Rock 47% Klassisk Soul/R&B Dansktop og Hip hop og rap Folkemusik Elektronisk Verdensmusik Blues Jazz Metal Indie Børnemusik Ved ikke Ingen af disse 21% 21% 18% 17% 15% 15% 14% 13% 13% 12% 9% 6% 4% 1%

18 1 8 Konklusioner 1 Befolkningens musikvaner Musik er en fast del af hverdagen for de fleste: 86 pct. af danskerne lytter til musik hver dag. Langt størstedelen lytter oftest til musik rent privat fx i forbindelse med transport eller afslapning, men over en tredjedel lytter også til musik ifm. fester, koncerter og træning. Radio og streaming er primær kilde til musik: Cirka halvdelen af befolkningen lytter primært til musik via radio, mens det for en tredjedel er streamingtjenester. Den foretrukne musikplatform varierer ift. alder; de unge streamer, mens de ældre foretrækker radio. Stor interesse for ny musik: 39 pct. af befolkningen lytter til ny musik hver uge. Inspirationen til ny musik kommer primært fra radio og streamingtjenester. Flest lytter til pop og rock: Danskerne lytter mest til pop (68 pct.) og rock (47 pct.) Omkring en femtedel lytter også ofte til klassisk og soul/r&b. Dansk musik er populært: Dansk musik udgør i gennemsnit 30 pct. af danskernes samlede musiklytning. Undersøgelsen viser, at jo ældre man er, desto mere lytter man til dansk musik. Det eksisterende marked P4 og P3 er danskernes foretrukne radiokanaler: P4 og P3 er P4 og P3 er danskernes foretrukne radiokanaler: P4 og P3 er de kanaler, som flest danskere lytter til. Hhv. 42 pct. og 33 pct. har de kanaler, som flest danskere lytter til. Hhv. 42 pct. og 33 pct. har lyttet til disse kanaler inden for den seneste uge. Karakteristisk for lyttet til disse kanaler inden for den seneste uge. Karakteristisk for disse kanaler er, at de spiller populærmusik fra de sidste fire årtier disse kanaler er, at de spiller populærmusik fra de sidste fire årtier (P4) og det sidste årti (P3). (P4) og det sidste årti (P3). De fleste streamer musik via Spotify og YouTube: Blandt dem, De fleste streamer musik via Spotify og YouTube: Blandt dem, der lytter til musik via streamingtjenester, er det cirka halvdelen, der der lytter til musik via streamingtjenester, er det cirka halvdelen, der streamer musik via YouTube eller Spotify. Tjenesterne tilbyder streamer musik via YouTube eller Spotify. Tjenesterne tilbyder adgang til mere end 40 mio. forskellige sange. adgang til mere end 40 mio. forskellige sange. Formidling, dansk og nichemusik er underrepræsenteret: Formidling, dansk og nichemusik er underrepræsenteret: Eksperter påpeger, at danskerne i mindre grad bliver introduceret til Eksperter påpeger, at danskerne i mindre grad bliver introduceret til dansk musik, musikformidling og nichegenrer på streamingtjenester. dansk musik, musikformidling og nichegenrer på streamingtjenester. Med lukningen af P6, P7 og P8 vil nichegenrer også være Med lukningen af P6, P7 og P8 vil nichegenrer også være underrepræsenteret i radioen i fremtiden. underrepræsenteret i radioen i fremtiden. Biblioteket kan udfylde markedshuller: I forlængelse af Biblioteket kan udfylde markedshuller: I forlængelse af ovenstående peger eksperter på, at biblioteket med fordel kan ovenstående peger eksperter på, at biblioteket med fordel kan fokusere på dansk og nichemusik eller på at formidle viden om fokusere på dansk og nichemusik eller på at formidle viden om musik. I forhold til sidstnævnte er eksperterne dog usikre på, musik. I forhold til sidstnævnte er eksperterne dog usikre på, hvorvidt der er en decideret efterspørgsel herefter. hvorvidt der er en decideret efterspørgsel herefter.

19 1 9 Konklusioner 2 Nyt digitalt musiktilbud i biblioteksregi Favoritgenre er vigtigst: Over halvdelen af befolkningen anser adgangen til dansk musik (55 pct.), streaming on demand (64 pct.) og muligheden for at lytte til ens favoritgenre via playliste, podcast og/eller radio (65 pct.) som værende vigtigt ved et nyt tilbud. En fjerdedel er interesseret i kulturarv: Cirka en fjerdel af befolkningen er interesseret i at få adgang til tv-udsendelser fra dansk musikhistorie, historiske radioudsendelser og sjældne, danske musikoptagelser i et nyt tilbud. Halvdelen af danskerne vil have adgang til dansk musik: Halvdelen af danskerne (49 pct.) angiver, at adgangen til dansk musik i høj grad vil få dem til at bruge et nyt musiktilbud. Indholdet i en ny tjeneste er vigtigst: Befolkningen vurderer, at indholdet i en ny tjeneste er det vigtigste; her vægtes streaming og indhold udvalgt af værter klart højere end et rent formidlingssite. Genreudvalg er det næstvigtigste og her foretrækker de fleste populærmusik fremfor nichemusik. Geografisk fokus vægtes lavest, men danskerne foretrækker her international musik fremfor dansk musik. Ny platform er vejen frem: Såfremt, at danskerne kan få et nyt Ny platform er vejen frem: Såfremt, at danskerne kan få et nyt musiktilbud præcist, som de gerne vil have det, fortrækker de, at musiktilbud præcist, som de gerne vil have det, fortrækker de, at der etableres en ny platform til formålet fremfor, at det nye tilbud der etableres en ny platform til formålet fremfor, at det nye tilbud integreres på en eksisterende platform. integreres på en eksisterende platform. Eksperter anbefaler, at biblioteket fokuserer på: 1) at formidle Eksperter anbefaler, at biblioteket fokuserer på: 1) at formidle musik, da det passer til biblioteket som dannende instans, 2) dansk musik, da det passer til biblioteket som dannende instans, 2) dansk musik for at sikre kulturarv og/eller 3) samarbejder med DR eller musik for at sikre kulturarv og/eller 3) samarbejder med DR eller musik- og folkeskoler om at samle folk om musik. musik- og folkeskoler om at samle folk om musik. Lav betalingsvillighed: Befolkningen har en relativ lav Lav betalingsvillighed: Befolkningen har en relativ lav betalingsvillighed. 45 pct. er villige til at betale 0 kroner månedligt betalingsvillighed. 45 pct. er villige til at betale 0 kroner månedligt for et nyt digitalt musiktilbud, mens 25 pct. giver udtryk for at være for et nyt digitalt musiktilbud, mens 25 pct. giver udtryk for at være villige til at betale mellem 1 og 50 kroner. villige til at betale mellem 1 og 50 kroner. Omtrent 13 pct. vil skifte til nyt tilbud: Såfremt, at alle kan få Omtrent 13 pct. vil skifte til nyt tilbud: Såfremt, at alle kan få præcis det tilbud, som de vil have det, kan man forvente, at cirka præcis det tilbud, som de vil have det, kan man forvente, at cirka 13 pct. af befolkningen ville skifte til det nye digitale musiktilbud. 13 pct. af befolkningen ville skifte til det nye digitale musiktilbud.

20 2 0 Konklusioner 3 Segmenteringsanalyse Fire musiksegmenter i befolkningen: Befolkningen kan inddeles i fire meningsfulde og identificerbare segmenter, der samtidig har forskellige interesser for musik: erhvervsaktive uden hjemmeboende børn under 15 år (41 pct. af befolkningen), pensionister (23 pct. af befolkningen), børnefamilier (20 pct. af befolkningen) og unge under uddannelse (16 pct. af befolkningen) De unge og pensionisterne er modsætninger: Unge under uddannelse er det segment, som er mest tilbøjelige til at vurdere, at mange forskellige potentielle elementer på et nyt digitalt musiktilbud er vigtige. På samme måde er pensionisterne det segment, som er mest tilbageholdne med at vurdere, at elementerne er vigtige. Netop modsatte tendens ses dog omvendt, når der er tale om kulturarvselementer her er det pensionisterne, der vurderer elementerne vigtige og ikke de unge. Unge-segmentet er mest villige til at skifte: Når man ser på, hvilket segment, der er mest villig til at skifte til et nyt digitalt musiktilbud, er det unge-segmentet. Her er det hver fjerde ung, som gerne både udskifter et i forvejen benyttet tilbud og også et af bibliotekets eksisterende tilbud med et nyt digitalt musiktilbud, hvis de kan få det, som de ønsker det. Modeller for et nyt digitalt musiktilbud 4 potentielle modeller for et nyt tilbud: På baggrund af undersøgelsens fund, har vi opstillet fire forskellige modeller for et nyt digitalt musiktilbud: et formidlingstilbud, et tilbud af playlister/podcast/radio, et kulturarvstilbud og et tilbud med dansk musik. Playlister/podcast/radio er mest populært: Omtrent 12 pct. af befolkningen estimeres af kunne være sandsynlige brugere af et tilbud med playlister/podcast/radio og det er dermed den model af de fire ovenstående, som ville tiltrække flest. Et informationsside er mindst populært: Af de fire tænkte modeller, er det et rent formidlingstilbud, som ville tiltrække den laveste procentandel (5 pct.) Brugergrundlaget på niveau med andre bibliotekstjenester: Andre af bibliotekets eksisterende digitale tjenester - såsom Litteratursiden, Filmstriben og ereolen - har en brugerandel på mellem 7 og 15 pct. af befolkningen. Modellerne ligger derfor på omtrent samme niveau fra 5 pct. til 12 pct. På de følgende slides uddybes ovenstående modeller som en del af det overordnede konklusions-afsnit.

21 Adgang til et online fællesskab - dele egen musik og høre upcoming musik Segmenternes interesse for mulige elementer i et nyt digitalt musiktilbud Børnefamilier Unge Pensionister Erhvervsaktive u. børn Samlet gennemsnit Information og facts om musik Adgang til direkte streaming af præcis den musik, jeg har lyst til at høre, når jeg vil høre det Mulighed for at lytte til musik inden for favoritgenre (playliste, podcast, radio) Inspiration til ny musik Adgang til noder Mulighed for at lytte til blandet musik sammensat af andre (playliste, podcast, radio) Adgang til podcasts

22 Inspiration

23 Danskernes inspiration til ny musik 43% Hvor finder du typisk inspiration til ny musik? N = % Radio og streaming som inspirationskilde fordelt på alder. N = % 55% 55% 52% 50% 48% 46% 40% 36% 12% 7% 3% 3% 2% 1% 0% 3% 10% 23% 27% 25% 13% 10% 2% Radio Streaming

24 Inspiration til ny musik - frekvens Hvor ofte lytter du til ny musik, som du ikke har hørt før? N = 1788 Hver dag 11% 1 el. flere gange om ugen 28% 1 el. flere gange om måneden 23% Sjældnere end en gang om måneden 23% Aldrig 2% Ved ikke 14%

25 Musiktjeneste til inspiration - Biblioteket som inspirator og kurator Kuraterede playlister og streaming samt inspiration er relevant Stor interesse for kurateret radio/playlister sammenlignet med for jukebox (streaming on demand) Fakta og information er mindre relevant (Årsag: Brugerne søger fakta og information via Google etc.)

26 Personlige og kuraterede musikfortællinger med kendte profiler Opgave for digital musikbibliotekstjeneste?

27 Personlige musikfortællinger fra eksterne musiksites og ildsjæle Embedding af online-musik fra eksterne musikstreaming tjenester Opgave for digital musikbibliotekstjeneste?

28 Kurateret og personlig formidling på det lokale bibliotek (fysiske rum) og i det digitale rum Opgave for digital musikbibliotekstjeneste?

29 Det lokale bibliotek og den nationale musiktjeneste Koncerter med lokale navne på biblioteket og promovering via kuraterede playlister

30 KOBLING AF DIGITAL FORMIDLING MED FYSISKE RUM - FORMIDLING AF ELEVER OG UPCOMINGS UNDER KONCERTER VIA PODCASTS Fokus: Elektronisk musik i bred forstand Fokus: Tilbagelænet elektronisk musik Fokus: Grænsesøgende musik inden for metal og elektronisk musik

31 Musikalsk væksthus for børn og unge i det digitale og i det fysiske rum - samarbejde med folkeskoler og musikskoler

32 Lokale arrangementer via kuraterede playlister på national musiktjeneste

33 Kulturarv

34 KULTURARV ER DET RELEVANT? 25% af befolkningen er interesseret i kulturarv Eksperter anbefaler, at biblioteket samarbejder med DR og folkeskoler om at samle folk om musik og kulturarv Skole-, og musikskolelærere udtrykker interesse kulturarvstjeneste i undervisningsøjemed. Perspektiver Kulturarv er bibliotekernes styrke og "guldæg" som bør bringes i spil, men i en mere implicit form, hvis en tjeneste skal designes ud fra brugerbehov (jf. undersøgelsens resultater).

35 Segmenternes interesse for kulturarvselementer i et nyt digitalt musiktilbud Børnefamilier Unge Pensionister Erhvervsaktive u. børn Samlet gennemsnit TV-udsendelser fra dansk musikhistorie Sjældne optagelser med danske musikere 0 Adgang til dansk musik (ny og gammel) Historiske radioudsendelser

36 Kulturarven og dansk musik: Alsang & Danmarks Fællessang

37 Bibzoom - sidevisninger Sidevisninger 1. marts marts 2019 = sidevisninger ~ pr. måned

38 Dansk musik

39 DANSK MUSIK herunder ældre dansk musik Dansk musik er overset internationalt: Eksperter påpeger, at danskerne i mindre grad bliver introduceret til dansk musik, musikformidling og nichegenrer på streamingtjenester Populært blandt danske lyttere Dansk musik udgør 30 pct. af danskernes samlede musiklytning Perspektiver Samarbejde med DR om formidlingen af dansk musik (public service) Samarbejde med folkeskolerne om musikformidling via Kulturarv, da uddannelsesinstitutioner har en dannelsesansvar. (formidling af behov frem for lyst) Dansk musik som kulturarv i fremtiden Musikeksperter råder biblioteket til at fokusere på den danske musik for at sikre den danske kulturarv.

40 DANSK MUSIK - DANSK MUSIKS ROLLE I FREMTIDEN I ET GLOBALISERET MUSIKMARKED Hvor stor er en procentandel af din samlede musiklytning er dansk? N = % 3% 32% 4% 3% 3% 3% 2% 3% 6% 8% 8% 8% 33% 37% 39% 38% 45% 8% 7% 41% 13% 8% 33% 64% 61% 54% 51% 52% 44% 44% 46% % % % % Opgave for bibliotekerne og DR: Formidlingen af dansk musik skal formidles over for fremtidens generationer..

41 FUNDAMENT FOR NY MUSIKTJENESTE Hullerne i musikmarkedet: - Nichemusik: Kuratering af musikken, genre-guides og de begejstrede historiefortællere - Kulturarv: Spot på dansk musikhistorie for at sikre kulturarv i fremtiden - Dansk Musik: Spot på dansk musik og den lokale musik i samarbejde med de lokale biblioteker Baseret på tre hovedelementer: 1) Kuratorer (musikeksperter/bibliotekarer/kendisser) 2) Situationel lytning (musik der passer til en særlig aktivitet) 3) Aktualitet (festival, dødsfald etc.) Musikindhold: - Kuraterede streaming playlister og podcasts - Albums og unbundled musik embeddes/linkes fra kommercielle tjenester (Spotify, Youtube, Bandcamp etc.) Brugerorienteret fokus: - Deling af playlister med venner og netværk via sociale medier. - Attraktiv og musikinspiration i front Kulturarv og arkiver i baggrunden Samarbejde med øvrige musikbranche er vejen frem: - Biblioteksbaseret musiktjeneste skal baseres på stærke synergier med øvrige musikbranche

42 FUNDAMENT FOR NY MUSIKTJENESTE - tre centrale indsatsområder 1. Nichemusik: Inspiration og kuratering Kuratering af den smalle musik via playlister i kombination med fageksperters kuratering (tekst eller lyd). 2. Dansk musik - herunder den ældre danske musik Centralt indsatsområde jf. yngre generationers mindre brug af dansk musik. Bibliotekerne bør (evt. sammen med DR) sikre at formidling prioriteres højt 3. Kulturarv Kulturarv skal skabe dybde i formidlingen. Afdække hvilke områder af den danske kulturarv på Det Kgl. Bibliotek og evt. DR der kan bringes i spil.

43 MUSIKFORMIDLING I DET LOKALE OG DET NATIONALE DR Lytteklubber og andre musik-events med udgangspunkt i indsatser fra national musiktjeneste Formidlings-værktøjskasse med formidlingstilbud til alle biblioteker (deling af formidlingstiltag bibliotekerne imellem f.eks. udstillinger, guides m.m.) Lokal formidling baseret på tiltag fra nationale musiktjeneste Lokale biblioteker promoverer lokale upcomings via national musiktjeneste (i samarbejde Bandcamp osv.) Fokus på fælles interessedyrkning digitalt og i fysisk rum

44 Tværkulturelle synergier i det fysiske rum Bibliotek sætter rammen Samarbejdspartnere udvikler ideerne Skabe synergier mellem de forskellige medier inden for horror Udvikle biblioteksformidling af musikken og andre kulturområder Skabe miljø for horrorkulturen Afprøve grænsen mellem horror og metal Koble fysisk samling med events

45 Tværkulturelle synergier det digitale rum Skabe synergier mellem de forskellige medier inden for horror Udvikle biblioteksformidling af musikken og andre kulturområder Kunne en tilsvarende koordinerende samarbejde mellem de digitale bibliotekstjenester (Filmstriben, Litteratursiden, ereolen og digital musiktjeneste (Bibzoom) være en ide?)