MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 F r a u d la n d e t Russisk kampvogn T-62 Den nuværende russiske middeltunge standardkampvogn er T-54 eller T-55, der begge har en 100 mm kanon. Der er nu fremkommet en ny og forbedret kampvogn T-62, der har en del tilfælles med T 54/55, men som også adskiller sig fra disse på adskillige områder. Den nye vogn er således 90 cm længere, og dens pjece har kaliberet 115 mm. Bredden er forøget fra 327 til 337 cm. Bæltebredden er uforandret, men bærelængden på jorden er forøget fra 375 til 403 cm. Frihøjden er 43 cm. Nogle særlige beholdere indeholder røgstof, der kan blandes i udstødningsgassen og frembringe et stort volumen røg. Bag tårnet ligger en snorkel, ved hjælp af hvilken det er muligt at køre under vandoverfladen. Vognen synes ikke at være forsynet med en optisk afstandsmåler. T 54/55 har heller ikke optisk afstandsmåler. T-62 er muligvis forsynet med en LASER-afstandsmåler, men det menes mindre sandsynligt. Om ammunitionen er der intet oplyst fra russisk side, men man må naturligvis antage, at den 115 mm pjece er den 100 mm pjece en hel del overlegen. Røret er muligvis glatløbet til udskydning af en finnestabiliseret hulladningsgranat med meget stor begyndelseshastighed (ca m/sek). Mere sandsynligt er det vel, at røret er riflet, og at panserprojektilet er underkalibret og ligeledes udskydes med ca m/sek. På den anden side synes man ikke hidtil i Rusland at have benyttet underkalibrede granater, så den mest sandsynlige ammunition er måske lette kalibergranater med tungstenskerne. Også for et sådant projektil må der regnes med et V o på ca m/sek. E n (skønnet) sammenligning mellem T-54 og T-62 fremgår af følgende skema: T-54 T-62 Kaliber, m m Kanonens kaliberlængde Antal patro n er Projektil med tungstenskerne Vægt, k g... 10,2 12 Beg.hastighed, m/sek Panserbrydning, mm på 500 m på 1000 m på 1500 m på 2000 m på 2500 m Alm. panserprojektil for T-54 og hulladningsgranat for T-62 Vægt, kg Beg.hastighed, m/sek Panserbrydning, mm på 500 m på 1000 m på 1500 m på 2000 m på 2500 m Soldat und Technik, 9/1966

6 Fra udlandet 145 Radaranlægr I Alaska har man fornylig taget et langtrækkende radaranlæg i brug. Det er det femte af de meget store anlæg til tidligst mulig varsling. Anlæggets antenne har en diameter på 25,6 meter. På 4000 km afstand kan man få ekko fra et stykke ståltråd, der er 40 cm langt og nogle få m illimeter tykt. Det tilhørende computeranlæg skal være så godt, at et ballistisk legemes bane kan udregnes så hurtigt, at modforholdsregler kan nå at komme til udfoldelse. Nyt fransk finskydningrsgrevacr På grundlag af det franske gevær MAS-36 er der blevet udviklet et finskydningsgevær, der har den noget mærkelige betegnelse FR-FI. Kaliberet er 7,5 mm (Frankrigs overgang til den 7,62 mm N A T O - patron sker langsomt). Geværets længde er 113 cm, vægten er 4,5 kg. Aftrækstrykket er 1,7 kg. Magasinet rummer 10 patroner. A f en eller anden årsag er de 4 riffelgange venstresnoede. Fortil er piben forsynet med en hylse, der virker som flammedæmper. Denne hylse har en vis indflydelse på præcisionen. Den kan justeres, så maksimum af præcision opnås. R iflingen er tilvejebragt ved en udvendig koldhamring. Hamringen sker over en indvendig dorn, der langsomt føres gennem løbet. Dornen har opragende felter, og det er disse, der giver riffelgangene i den færdige pibe. Denne metode, der toges i brug i Tyskland under den anden verdenskrig, giver et særlig glat løb og måske en længere levetid af piben. (Denne metode har også været anvendt i Danmark). Skæftet er 2-delt. Ragskæftet har en normal kolbe, men tillige således som det f. eks. også er tilfældet med FNgeværet (FN står for Fabrique Nationale, Belgien) og med 7,62 mm gevær M/66 - med pistolgreb, hvilket befordrer et godt og roligt aftræk. Forskæftet er ganske kort, således at piben rager langt frem foran dette, og det er fastgjort i mekanismen, således at det ikke berører piben, selv om det omgiver denne. H u llet fortil i forskæftet er altså så stort, at piben kan svinge frit, hvilket er et krav til et præcisionsgevær. K olben ender bagtil i en tyk gummikolbekappe, til hvilken der findes et forlængelsesstykke, således at en skytte kan vælge den for ham bedste anslagslængde. T i l geværet benyttes sigtekikkert. Som tilbehør til skydning i liggende stilling findes støtteben. Som noget særdeles interessant og forbilledligt kan anføres, at geværet ikke kan påsættes bajonet, ikke kan bruges til geværgranater, og at det føres i etui. Det er nemlig hensigten, at man med dette gevær skal kunne træffe, og så må man renoncere på eksercits og lignende misbrug af præcisionsgeværer. Særegen reparation I et forstærkerrør i elektronisk materiel på en amerikansk forbindelsesstation i M arokko havde der under brugen dannet sig dybe huller i rørets kobberplader. Derved stod man over for at skulle kassere røret, en klystron, men da en ny klystron koster ca kr., var man interesseret i en reparation, hvis en sådan kunne udføres. M an henvendte sig derfor til kommandør Andrews fra flådens tandlægekorps og bad ham se på røret. Han reparerede det ved at udbore de skadelige huller med et tandlægebor og derpå udfylde dem med den sædvanlige sølvamalgam, der bruges ved plombering af tænder. Der brugtes for 50 øre amalgam. Klystronen var efter reparationen atter fuldt tjenstdygtig.

7 146 Bøger T y s k e fly Tyskland råder over 764 fly af typen F 104, 150 fly af typen F 86, 550 af typen F 84, 380 stk. G 19, 68 stk.»sea H A W K «og ca. 550 skole- og træningsfly. Endvidere findes ca forbindelses- og transportfly samt et antal helikoptere. T y s k p a n servæ rn skanon Der er i Tyskland udviklet en ny 90 mm panservæmskanon. Dens kammer svarer til den amerikanske 90 mm patron. Pjecen er lav. I skudstilling er dens højeste punkt 140 cm over jordoverfladen. Kanonen er forsynet med adskillige røggranatkastere, således som kampvogne ofte er det. Pjecen kan ikke rubriceres som det, man i alm indelighed kalder en selvkørende kanon, men den er alligevel selvkørende, idet den er forsynet med en hjælpemortor, så den kan bevæge sig i terrænet med en hastighed på op til ca. 20 km/time. (M o toren er på 1500 cm3, og pjecens samlede vægt er 5000 kg). Motoren er anbragt bagest på lavetten, og her findes de med spader forsynede drivhjul. Pjecen kræver kun 3 mand til betjening, og i nødsfald kan 1 mand skyde med pjecen. Bøgrer J. R. Hegland: Marineholmens historie. En skildring av Sjøforsvaret i Bergens Distrikt Forsvarets krigshistoriske avdeling, Oslo Bogen giver ikke alene marinestationens historie, den viser også, hvorledes man i Norge har haft et stadigt tilbagevendende problem : Skal den norske marine lægge hovedvægten på forsvaret af kyster og skærgård eller skal den kunne tage kampen op ude til søs? - problemet er foreløbig løst ved Norges indtræden i N A T O. Den starter det år, hvor man efter den dansk-norske flådes ran måtte søge hurtigst muligt at sætte Bergen i stand til at forsvares mod flådeangreb. Bergen var da Norges største by med 180C0 indbyggere og stærkt trafikeret uden andet forsvar end Bergenhuus fæstning, hvis kanoner var i en elendig forfatning. Som overalt i Danmark-Norge måtte snarest bygges og udrustes kanonbåde, og kølen til D E N G O D E H E N S I G T blev lagt i januar Overlods og inrulleringschef kommandørkaptajn F. J. Friess var den stedlige sømilitære chef, men var ikke særligt in teresseret i de små fartøjer og ledelsen af disse blev overladt til premierløjtnant J. C. A. Bielke, der tiltrådte 19/ E n samling breve fra ham og hans efterfølger, Akeleye er tidligere udgivet af kommandørkaptajn Olavsen og har været en af de her benyttede kilder. Besætningerne måtte i begyndelsen indkvarteres i byen, hvilket var særligt upraktisk ved hurtig udrykning, hvorfor man bjergede og indrettede et strandet engelsk skib S A L L I N G G R O V E til logiskib. Som lager benyttedes et af havnens pakhuse. M an havde ikke plads til at trække bådene på land om vinteren, kun en enkelt ophalerbedding, hvor de blev taget op på tøm for kalfatring. I 1809 blev Bielke beordret til at finde et egnet sted til marinebasis med plads til bådeskure m. v. og han foreslog Koholmen