MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 n æ r fly v n in g r Artilleriflyvebatteriets officerskorps har gennemført et gruppestudie med emnet hærflyvning. Batteriets piloter opdeltes i 5 grupper, der hver analyserede et af de i det følgende anførte spørgsmål. Resultatet blev herefter fremlagt og drøftet i plenum. Konklusionerne af arbejdet refereres her af batteriets chef, major (R) N. P. Tvede. H v ilk e opgaver anser D e for at være typiske hæ rflyveopgaver? D et endelige m ål fo r h æ rflyvn in g må være, at kunne dæ kke a lle enheders be h o v fo r fly v n in g, fra egen fo rre ste lin ie og bagud. D e tte m å l b u rde m åske sættes så h ø jt som t i l u d fø re ls e a f close a ir su p p o rt m ed k a m p fly d ire k te u n d e r d iv isio n e n s kom m ando. D e opgaver, d e r id a g m å anses fo r typ is k e h æ rfly v eo p g a v er, e r følg e n d e, id e t tra n g fø lg e n ik k e n ø d v e n d ig v is b e h ø v e r at være den h e r angivne, m en må afhæ nge a f situationen og det ø je b lik k e lig e behov: - O p k la rin g - Rekognoscering - M a rc h k o n tro l - Tra nsportflyvn in g - Forb in delsesflyvnin g - E ftersøgning og redningstjeneste O pklarin g. O m fa tter: - O vervågning a f brigadens ansvarsom råde. - L u fto p k la r in g som su p p le m e n t i fo rb in d e ls e m ed o p k la rin g s b a taljo n. ( I fo rb in d else m ed disse to opgaver in d g å r fototjeneste). - A B C -o p k la rin g /s p o rin g. - S k u d fly v n in g fo r a r t ille r i og m o rterer. O v erv å g n in g i b rig a d e n s o m råde b ø r k o n tin u e rlig t fin d e sted i den u d stræ kn in g v e jrfo rh o ld e n e tilla d e r det. T i l denne opgave k a n anvendes såvel et fastvinget fly som en h elikop ter. O p k la rin g i fo rb in d else m ed opklaringsenheder på jorden kræ ver derim o d en le t h e lik o p ter, d e r d ire k te k a n fø lg e enheden. E t fa stvin g e t fly kan ik k e på samme m åde følge jordenhedem e, m en må»hænge«over

6 Hærflyvning 377 disse og v il derm ed røbe enheden på tid spunkter, hvor dette ik k e er ønsk elig t. N a tu rlig v is k a n fly e t l i jr c; e tilb a g e o ver egne lin ie r og kom m e frem på k a ld, m en det v il ik k e være p ra k tis k. F ly v e tid e n fra egen fo rre ste lin ie og frem t il op k la rin g se n h e d e n b liv e r le t m in., h v ilk e t k a n b e v irk e, at enheden går i stå i dette tid srum. F ly v n in g e n frem fra egen fo rre ste lin ie og t il o p k la rin g se n h e d e n in d e b æ re r en u n ø d ig r is ik o fo r at fly e t b liv e r sk u d t n ed a f evt. fje n d tlig e m in d re styrke r, som o p k la rin g se n h e d e n enten ik k e h a r set e lle r e r gået udenom. I A B C -o p k la rin g /s p o rin g e r tid e n en fa k to r, d e r s k a l nedsæ ttes t i l det m in d st m u lig e. S k a l sp o rin g s h o ld bevæge sig o m k rin g et fo ru re n e t o m råde fo r at lo k a lis e re dets u d stræ k n in g, v il d e r k u n n e spares en d e l t id ved at anvende fly, i stedet fo r m otorvogn. T i l den n e opgave v il en h e lik o p te r a fg jo rt væ re det bedst egnede m id d e l, da m an h e r e r i stand t i l at afsæ tte og opsam le sp o rin g sh o ld. O m et fastvin g e t f ly k a n anvendes t i l opgaven, v il afhæ nge af dets egenskaber t il at lan d e i terræ net uden fo ru d rekognosceret stræ k. Som h jæ lp i overvågn ing stjen esten h ø r fo to in d dra g es. M a n v il næ ppe m ed fly, d e r ik k e k a n gå in d o ver fje n d tlig t o m råde k u n n e få a n v en d elig e fotos a f det terræ n, d e r lig g e r læ n g ere frem m e en d 3-5 k m fr a egne lin ie r. T n d til disse afstan d e v il m an k u n n e få a n v en d elig e sk råfo tos sam t teleoptagelser, og disse m u lig h eder h ø r udnyttes. N å r sku d fly v n in g er næ vnt som et underpunkt, er grunden den, at enhver hæ rflyver skal kunne påkalde og lede såvel a rtille ri- ild som m orterild. D e t v il således væ re et n a tu rlig t le d ved lø s n in g a f a n d re opgaver, at lønnende m ål tages under beskydning, n år forh old en e ta le r h erfor. Skudfly v n in g kan udføres såvel fra fastvinget fly som fra h eliko p ter. Rekognoscering. O m fatter: - R ekognoscering af m arch- og frem rykkeveje. - R ekognoscering af stillin gsom råd er fo r a rtille ri og m orterer. - R ekognoscering a f stillin gsom råd er fo r in fa n te ri. - R e k o g n o sce rin g fo r overgangssteder, b roe r, v eje m. m. i fo rb in d e ls e m ed ingeniørenheder. R e k o g n o sce rin g a f m arch- og frem ryk k e v e je k a n foretages fra såvel fastvin g e t fly, som fra h e lik o p ter. H e lik o p te re n v il være bedst egnet, da der h e r er m u lig h e d fo r at»standse«og undersøge evt. sk a d e r på b roe r, veje, viadu kter m. m., m edens rekognoscering u d fø rt fra fastvinget fly v il

7 378 Hærflyvning b e ro på et grovere skøn. R e k o g n o sce rin g a f s tillin g s o m rå d e r m. m. u d fø res også bedst fra h eliko p ter, da m an som næ vnt kan»standse«i om rådet. M a rch k o n tro l. om fatter: - S ik rin g u n d e r m arch. - S løringskontrol. S ik rin g under m arch kan uc føres lig e godt fra fastvinget fly som fra h e lik o p ter. F ly v n in g e n u d fø res på den m åde, at fly e t fø lg e r den fre m ryk k e n d e k o lo n n e og overvåger, a t m a rch v e jen er in tak t. E r vejen b lo k e re t v il fly e t være i stand t i l h u rtig t a t le d e k o lo n n e n ad næ rm este s ik re vej. H v is fje n d tlig in filtr a t io n tru e r, k a n fly e t i tid e advare og e v en tu e lt le d e egne styrk ers lik v id e r in g a f den fje n d tlig e styrke. S lø rin g s k o n tro l k a n lig e le d e s u d fø res fra begge ty p e r. T i l denne tjen este v il et fo to væ re a f stor v æ rdi Dg det skønnes at væ re tilfre d s s tille n d e m ed et p o la ro id a ftry k, d e r h a r den fo rd e l, at det k a n»leveres«u m id d e lb a rt e fter optagelsen, og såvel sk a rph e d som h o ld b a rh e d e r tilfre d s s tille n d e t il form ålet. T ransporttjeneste. om fatter: - T ra n s p o rt a f k r itis k m a terie l. - T ra nsp ort af m in dre forsyninger. - E v a k u e rin g a f sårede. - Evt. afsæ tning/afhentning a f egne jægere. T ra n s p o rt a f k r itis k m a terie l og a n d re m in d re fo rs y n in g e r e r o fte et spørgsm ål om at nedsæ tte tran sp o rttid e n. D en n e opgave v il bedst k u n n e løses m ed h e lik o p te r, da d e n n s e r i stan d t il at la n d e/starte i u m id d e lb a r n æ rhed a f de steder, h v o r fo rsy n in g e rne sk a l h entes fra og b rin g e s t il. Størrelse og vægt af forsyninger der kan frem føres, v il afhæ nge af h e lik o p teren s ydeevne. D e t fa stvin g e d e f ly k a n n a tu rlig v is også t il en v is grad anvendes t il tran sp o rt i denne fo rb in d e ls e, m en det k ræ v er et m eget stort an tal landingspladser, e lle r anvendelse a f faldskæ rm e t il nedkastning. T il evakuering af sårede v il h elikop tere n absolut være den mest v elegnede. D en n e tjeneste, d e r h id t il h a r væ ret forsø m t, b ø r have en h ø j p rio rite t, d e ls u d fra et m e n n e ske lig t syn sp u n kt, dels u d fra syn spu n ktet»en reddet soldat kan indsæ ttes igen«og sidst, m en ik k e m indst det psykolo g isk e i at en såret so ld a t ser. at det sam fu n d, h a n sæ tter liv og lem m er in d fo r, gør hvad der er m erneskelig t m u lig t fo r at hjæ lpe ham.

8 Hærflyvning 379 A fsæ tn in g /a fh e n tn in g a f egne jæ gere. N o rm a lt s k a l (k a n ) d e r ik k e fly v e s u d over egen fo rre ste lin ie, m en u n d e r visse om stæ n digh eder m å m u lig h e d fo r tab a f lu ftfa r tø j opvejes m od opgavens v ig tig h e d. D e t k a n forekom m e, at jæ gerens opgave (a fsæ tnin g /n ed ka stnin g) e lle r hans v id e n (a fh e n tn in g ) er a f så stor b e tyd n in g, at fly v n in g u d o ver egen forreste lin ie, v il være berettiget. Forbindelsesflyvning. O m fa tter: - A lm. fo rb in d e ls e s fly v n in g in d e n fo r d iv isio n s/b rig a d e s om råde. - T ra n s p o rt a f V IP -p e rs o n e l o v e r læ ngere afstande. T i l fo rb in d e ls e s fly v n in g v il h e lik o p tere n være bedst egnet. A n v e n d e lse n a f et fastvin g e t fly v il kræ ve et u ta l a f forud reko g n o sce red e p la d se r og det v il næ ppe være m u lig t at fin d e disse så tæ t p å en h ederne som ø n sk e lig t, rent bortset fra et behov v il opstå så h u rtig t og sk ifte så ofte, at det tid s m æ ssigt v il væ re u m u lig t fo r rekog n oscen ten a t h o ld e t r it m ed behovet. F o rb in d e ls e s fly v n in g v il s ik k e rt få en re la tiv h ø j p r io r ite t på g run d a f ødelagte veje, svær tra fik på in tak te veje, evt. flygtn in g e, anden nødvend ig c iv il t r a fik og e n d e lig på g run d a f A B C -fo ru re n e d e om råder. D e t sk ø n nes, at d e r k a n spares m eget t id ved at tran sp o rtere ch e fe r, rekog n oscen ter, m. fl. sam t post pr. fly. T ra n s p o rt a f V IP -p e rs o n e l over læ ngere afstan d e er n o k det eneste p u n k t, h v o r det fastvin g e d e fly v il være at fore træ k k e, da disse n o rm a lt h a r større m a rch h a stig h e d og er i stan d t i l at fly v e u n d e r a lle v e jrfo rh o ld, fo rud sa t det n ø d v e n d ig e in stru m e n tfly v n in g s u d styr fin d e s på de p la d se r, der beflyves. E ftersøgning og redningstjeneste. O m fa tte r: - E ftersøg ning af forulykkede. - E ftersøg ning af efterlyste. - A m b u la n c e fly v n in g. - Isfly v n in g t il isolerede øer. E fters ø g n in g og red n in g stje n e ste er t il gavn fo r sam fu n det og v il skabe g o o d -w ill fo r hæ ren. D e opgaver h æ rfly v e rne i den fo rb in d e ls e k a n løse v il t il en vis grad væ re afh æ n gig a f den typ e m a terie l, d e r e r ti l rå d ig h e d. M e d fastvin g e d e f ly v il e ftersø g n in g a f fo ru ly k k e d e ved v o re ky ster, fjo rd e og m ange søer kunne foretages. D et v il ik k e være m u lig t at sam le sådanne

9 380 Hærflyvning fo ru ly k k e d e op, m en d e r k a n nedkastes re d n in g su d styr og tilk a ld e s h jæ lp. Ligeledes v il eftersøgning af efterlyste k rim in e lle, sindslidende e lle r lig n en d e k u n n e foretages i sam arbejde m ed p o litie t. T ra fik re g u le rin g fo r p o litie t v il også kunne fin d e sted. Rådes der over h eliko p tere v il opsam lin g a f fo ru ly k k e d e, u m id d e lb a rt e fte r lo k a lis e rin g e n, være m u lig, lig e som a m bu lan cetjen este (h å rd t kvæ stede) k u n n e b liv e a k tue lt. E n d e lig v il der under svære isfo rh o ld være m ulig hed fo r undsæ ttelse af isolerede om råd er i den udstræ kning de c iv ilie fly ik k e kan løse opgaverne. H v ilk e t»flyvende m ateriel«mener D e er bedst til løsning af disse opgaver? D et frem går af foranstående, at h elikop tere n v il være meget hensigtsmæssig t il løsn in g af lang t de fleste opgaver. E n ganske le t type (1 passager) v il være bedst t il o p k la rin g. T i l rek o g n o sce rin g og A B C -s p o rin g v il beh ovet fo r sæ depladser være t i l 3 passagerer, så reko g n o scen ter k a n afsæ ttes i terræ net. T i l tra n sp o rt v il det være ø n s k e lig t m ed en lø ftee v n e op t i l 1000 kg, så en le t g rup p e og fo rs y n in g e r a f en rim e lig vægt og størrelse (f. eks. et rak e tho v e d el. lig n.) k a n fly ttes. F o rb in d e ls e s fly v n in g og V IP -tra n s p o rt k a n fin d e sted m ed en le t h e lik o p te r (2-3 passagerer). T i l V IP -tra n s p o rt over læ ngere afstande, v il et tun ge re fastvin g e t fly, der er i stand t il at fly ve under a lle v e jrfo rh o ld, være at foretræ kke. T i l eftersø g n in g og re d n in g m å opgaverne søges lø st be d st m u lig t m ed det fo rhå n d v æ ren d e m a terie l. D e t s k a l i denne fo rb in d e ls e nævnes, at fly a f den type, som a r t ille r ie t h a r i dag, k a n anvendes og i e n k e lte tilfæ ld e er blevet det m ed p o sitiv t resultat. N å r kra v en e t il m a terie lle t om tales sk a l det nævnes, at m in d stek ra v e t t i l et m ilitæ rt lu ftfa r tø j a f ic a g b ø r være: - A t det kan lan de og starte k o rt og fra im proviserede landingsom råder. - A t der er plads t il m in cst 1 passager. - A t det k a n fly v e om n atten ; fo r større typ e r, at det k a n fly v e in s lru - m e n tfly v n in g. - A t det h a r ra d io u d s tyr t i l såvel hæ r som fly v e v å b e n - det sidste a f flyvesikkerhed sm æ ssige gru n d e - sam t at det k a n anvendes som F A C (F o rw a rd A ir C o n tro lle r). Såfrem t den økonom iske ram m e fo r m aterielanskaffelse blive r meget snæver, v il D e da foretræ kke en m in d re egnet type (b illig e re og derfor større antal) eller en bedre type (dyrere og derfor m indre an tal)?

10 Hærflyvning 381 F ø lg e n d e fo r h o ld b ø r overvejes inden s tillin g tag e n : 1) D e t e r givet, at desto fle re fly ty p e r m an opererer m ed desto dyrere og van skeligere b liv e r v e d lig e lh o l- delses- og fo rsy n in g s tjenesten. 2) H e lik o p te re er noget d y rere i a n sk a f felse end fastvinget fly. 3) M e d hen syn t i l v e d lig e h o ld e lse h a r det tid lig e re væ ret således, at en h e lik o p te r var m eget d y rere at v e d ligeholde end et fastvin get fly m ed samme sædean tal. D e t ser dog u d t il, at m an er kom m et ud over dette ved in d fø re lse n a f de nyeste typ e r h e lik o p tere, id e t disses v e d lig e h o ld e lse stort set lig g e r p å samm e n iv e a u som de fastvingede. N å r det sk a l afgøres om m an sk a l tage den ene e lle r an den fo rm fo r fly, m å dette vejes op im o d, h v o r godt de pågæ ldende typ e r k a n løse de stille d e opgaver. M a n m ener, at helikop teren kan løse Aluette III B e ll- U H -l- D H ille r 1100 Hughes 500 B e ll O H 4 -A

11 382 Hærflyvning la n g t de fle ste opgaver på sæ rdeles tilfre d s s tille n d e m åde, h v o rim o d det fastvin g e d e f ly k u n k a n lø se få opgaver på sæ rdeles a k ce p tab e l m åde, resten kan det slet ik k e løse. U d fr a disse b e trag tnin g e r b ø r m an satse på et m in d re a n tal m oderne h e lik o p te re og n å r ø k o n o m ie n b liv e r b e d re su p p le re disse op, frem fo r at satse på et større an tal m indre anvendelige fastvingede fly. D ernæ st b liv e r p rob le m e t h v o r m ange ty p e r, d e r e r n ø d v e n d ig. D e t er tid lig e re fastslå e t, at et system m ed fle re ty p e r v il b liv e m eget k o stb a rt, m an b ø r d e rfo r h o ld e sig t i l en type. I typ e v a lg sk a l ig e n tages hen syn t il opgaverne og det v ise r sig, at en h e lik o p te r, d e r k a n bæ re 3-5 passagerer v il k u n n e gøre god fy ld e s t. Ida g fin d e s d e r, tak k e t være tu rbin e m o tore n, m ange lette h elikop tere, der netop tager 4-5 passagerer. A f typer kan nævnes: A luette I I I (anvendes af søvæ rnet) H uches 500 H ille r 1100 B e ll U H - l- D B e ll O H -4 -A D e h e r næ vnte ty p e r k a n ille tage m in d s t 4 passagerer, in d rettes t il e v a k u e rin g a f sårede og k a n om ønskes bevæbnes. S pørgsm ålet om b e væ bn in g h a r ik k e væ ret b e h a n d le t a f grup perne, m en opm æ rksom heden h en ledes på, a t d et v il væ re hensigtsm æ ssigt at a rm ere h æ rfly m ed ra k e tte r og m askingevæ rer. D e n e n d e lig e a fk la rin g a f spørgsm ålet v il s ik k e rt sn a rt frem k o m m e på g run d la g a f e rfa rin g e r fra Vietnam. O p stil den organisation som en hæ rflyveenhed skal have, når det fo r udsættes, at enheden skal betjene en divisionsstab og tre brigader. D e er i Deres forslag bundet t il følgende flym ateriel: 12 lette fly ( m indst 1 pass., 10 lette h elikoptere (mindst. 2 pass.) 3 tunge fly (6-8 pass.) H o v e d lin ie rn e i den fo re slå e d e o rga n isa tio n fre m g å r a f nedenstående d ia g ra m : Som supplem ent h e rtil skal nævnes: Stabsdeling - at de tre tunge fastvingede fly påregnes anvendt t il k u re rfly v n in g

12 Hærflyvning tunge fastv. fly 3 lette fastv. fly 4 lette helikoptere 2 jeep 2 bus, let 2 lvg, tung 1 tankvogn 3 lette fastv. fly 2 lette helikoptere 2 jeep 1 tankvogn 1 bus, let 1 lvg, tung udover divisionens om råde, t il transport af k ritis k tungt m ateriel fra 4. og 5. echelon sam t t il nedkastning af jægere. - at de tre lette fastvingede fly påregnes anvendt t il k u re rfly v n in g in d e n fo r d iv isio n e n s om råde, og som reserve fo r b rig a d e fly, dels n å r disse er t il større eftersyn og dels t il at danne tyngde i observation. - at de fire le tte h e lik o p tere påregnes an ven d t in d e n fo r d iv isio n e n s o m råde t i l A B C -s p o rin g, fo rb in d e ls e s fly v n in g, e v a k u e rin g sam t som reserve fo r at danne tyn gd e ved b rig a d e rne, e lle r som e rstatn in g ved større eftersy n m. v. B rigadedeling - at de tre le tte fastvin g e d e fly påregnes a n ven d t t i l a rtille rio b s e rv a tio n, o vervå g n in g a f b rig a d e n s ansvarsom råde, m a rc h k o n tro l, ra d io re læ fly v n in g og k u re rfly v n in g. - at de to lette h eliko p tere påregnes anvendt t il op k la rin g, rekognoscerin g a f s tillin g e r, veje, b ro e r m. m., A B C -s p o rin g, tra n sp o rt a f k r itis k m a te rie l og personel, evakuering af sårede sam t forbin d elsesflyvn in g. K om m andoforhold et er tæ nkt således, at enheden in d g å r som en d iv i sionsenhed. Stabsdelingen opretter, evt. i tilk n y tn in g t il anden divisions-

13 384 Hærflyvning enhed (af sikringshensyn I, et feltstræ k stort nok t il at kunne tage a lle enhedens fly. I tilk n y tn in g t i l d iv is io n e n s k o m m a n d o statio n o prettes en helik o p terla n d e p la d s. B a tteric h e fe n e r fo rb in d e ls e s o ffic e r t i l d iv is io n e n og rå d g iv e r m ed h en syn t il fo rd e lin g og anvendelse af brigadedelingerne, sam tidig er han ans v a rlig fo r, a t a lle o p ly s n in g e r om v e jr, fly v e k a n a le r, fo rb u d te om rå de r m. v. tilg å r b rig a d e d e lin g e rne. N æ stko m m an d erend e s k a l k u n n e a flø se b a tterich e fe n, m en h a r i ø v rig t ko m m an do en på d iv is io n s fly v e p la d s e n og er ansvarlig fo r koordin erin gen a f arbejdet her. Stabsdelingen skal fo r plejes gennem divisionens kanaler, evt. gennem divisionens stabskom p a g n i. B rig a d e d e lin g e n o p re tter et felts træ k i en a fstan d a f 2-5 k m fra brigadens kom m andostation og en h elikop terlan d ep lad s i snæver tilk n y t n in g t il brigadens kom m andostation. D eling sføreren er fo rb in d else so fficer t il brigaden og rådgiver m.h.t. anvendelse a f d e lin g e n. H a n e r a n sv a rlig fo r at o p ly s n in g e r t il/ fr a d iv is io n e n og brigaden kom m er ud til/ fra p iloterne. D elin g en fo rp le je s gennem b r i gadens stabskom pagni. T e k n is k le d e r fo re står v e d lig e h o ld e lse sa rbe jd e t p å d iv isio n sp la d se n og er ansvarlig fo r tekn isk råd givn in g t il brigadeteknikere. D en her skitserede organisation v il kunne v irk e på m eget tilfre d s s tillende m åde, m åske kan den nedskæ res på enkelte pun kter fo r derigennem at b liv e ø k o n n m isk re a lis tis k, m en en sådan n ed skæ rin g v il in d v irke på e ffe k tiv ite ten. N. P. Tvede.