MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 A n v e n d e lsen a f d en e le k tr o n is k e eifferregrnem askine in d e n fo r u d d a n n e ls e s o m rå d e t og* som støtte i selve le d e ls e s fu n k tio n e n Den 14. november 1966 holdt lektor, cand. polit., Erik Trolle- Schultz, Stærkstrømsafdelingen, Danmarks tekniske Højskole, et foredrag med nævnte titel i Det krigsvidenskabelige Selskab. A r tiklen er en bearbejdelse af dette foredrag. A rtik le n h ar t il form ål fo r det første at give læseren et in d try k af lighedspunkterne im ellem de m ilitæ re systemer og de teknisk-økonom iske system er når m an betragter sådanne systemer fra et ledelses- eller styringssynspunkt. F o r det andet at orientere om forsvarsm inister M cn am ara s P la n n in g -Pro g ra m m in g -B u d g etin g system og herunder hl. a. begreber som cost-effectiveness analyser. F o r det tredie at om tale fo rskellige m u ligheder fo r udnyttelse af k rigsspil i ledelsesfunktionen, ved uddannelse og ved forskning. Styring af teknisk-økonom iske systemer. Betragter m an ledelsesprocessen på det generelle plan, synes ledelse eller styring at have afgørende lighedspunkter, hvadenten m an betragter m ilitæ re eller teknisk-økonom iske systemer (erhvervsvirksom heder). F o r at understøtte denne hypotese v il der i det følgende bliv e givet en frem s tillin g af den systemorienterede opfattelse af ledelsesproblem et inden for et v ilk årlig t, men m ålsat system. System orientering indebæ rer en systematisk udnyttelse af forskellige fagdiscipliners viden og frem gangsm åder ved problem form u lerin g og problem løsning. D er b liv e r således tale om et tvæ rfagligt eller tvæ rvidenskabeligt arbejdsom råde, der ofte er orienteret m od udnyttelsen af den elektroniske cifferregnem askine som et hjæ lpem iddel i styreprocessens fo r skellige faser fra problem form uleringen t il problem ets løsning.

6 8 Elektroniske databehandlingsmaskiner D et gælder fo r både de m ilitæ re systemer og de teknisk-økonom iske systemer, at de beskæ ftiger sig med m ennesker i en e ller anden k o m b i n ation m ed andre mennesker samt teknisk udstyr af fo rsk ellig karakter. F ra et styringsorienteret synspunkt synes afvigelsen m ellem de to system er alene at kunne findes i målsætningernes specifikke udform ning. I en erhvervsvirksom hed søger m an således at m axim ere et e lle r andet gevinstudtryk m ed udgangspunkt i et givet sæt af rcsourcer; e lle r alternativt hvis m ålene lægges fast da at søge disse m ål realiseret med den m indst m ulige indsats af resourccr. I forsvaret, antager jeg, at m an oprin deligt herhjem m e startede m ed at opstille visse m ål, u d try k t som sikkerhed for landets styre og selvstændighed; disse m ere fastliggende m ål sku lle da søges o p fy ld t m ed den m indst m ulige indsats. Dette b ille d e har nu sikkert ændret sig som følge af de seneste års stærke relative budgetnedskæ ring, således at m ålene nu må antages at være den størst m ulige sikkerhed med de t il rådighed stående resourccr, - n em lig de af Folketin get godkendte bevillinger. M e n uanset h v ilk en af disse to generelle fremgangsmåder, delfølges, indebæ rer de begge, at de generelle teknisk-økonom isk prægede styrin g sprin cipp er må fin d e anvendelse, fo rd i m an også inden for Forsvaret t il stadighed står i valgsituationer på samme m åde som virksom hedslederne. De knappe resourccr i rela tio n t il de opstillede m ål - samt m uligheden fo r at vælge im ellem forskellige frem gangsm åder t il at realisere de opstillede m å l v il indebæ re, at m an h ar en p ro blem stillin g, der er af samme k arakter som på de teknisk-økonom iske om råder. Dette v il sige, at m an inden fo r forsvarets ledelse må k u n n e anvende den fond af viden, der idag eksisterer på det styringsorienterede område. - Styring v il jo netop sige, at m an vælger én kurs frem for en ræ kke andre mulige. Såfrem t disse p rin c ip ie lle antagelser kan akeepteres v il det være m u lig t at udnytte erfaringsm aterialet inden fo r de teknisk-økonom iske d is c ip liner og derigennem drage de p a ralleller, der forh åben tlig kan føre t il gensidige ideer for såvel uddannelses- som styringsom rådet inden fo r fo r svaret og inden fo r erhvervslivet. Betragter m an erhvervsvirksom hederne har m an ved den praktiske anvendelse af den elektroniske cifferregnem askine i v idt om fang både her i landet og i U S A ladet regnem askinerne overtage en lang ræ kke af de arbejdsfunktioner, der h id til h ar været u dført på hulkortanlæ g, på b ord regnem askiner og ved hjæ lp af regnestok og andre mere m anuelle frem gangsmåder. D en væsentligste indsats af cifferregnem askinerne har således

7 Elektroniske databehandlingsmaskiner 9 norm alt været en fuldstæ ndig k o p ie rin g af en ræ kke af de arbejdsopgaver, der h istorisk har været u d fø rt i det pågældende teknisk økonom iske system. E n sådan k o p ie rin g af arbejdsopgaver indebæ rer k u n en begrænset udnyttelse af regnem askinens egenskaber. D et store spring i tekniskøkonom iske frem skrid t opnås først, når regnem askinens um ådelige hastighed i forbin d else m ed det, at den kan foretage logiske sam m enligninger, få r afgørende in d fly d else på selve pro blem form u lerin gen af de opgaver, hvor det v il være hensigtsmæssigt at anvende cifferregnem askiner. Udnyttes regnem askinens egenskaber t il at opbevare og genfinde datam ateriale, b liv e r cifferregnem askinen et revolutionerende h jæ lpem iddel i selve den styreproces, der er nødvendig fo r at bringe de kom plicerede teknisk-økonom iske systemer t il at opfyld e de stillede m ål, af hvad k arak ter disse så end m åtte være. D e nye anvendelsesm uligheder fo r cifferregnem askinerne stille r således ganske u tilsløred e krav om n ed brydning af de fordom m e eller traditioner, der eksisterer inden fo r det enkelte system, det være sig i erhvervslivet e lle r i m ilitæ ret, og derm ed i sidste instans in den fo r hele samfundet. Fordom m e og tra d itio n e r v irk e r i ø je b lik k e t som en vanskeligt overstigelig b a rriere fo r hele u d v iklin g en, der kunne sættes i gang med indsættelsen af cifferregnem askinen som menneskets tjener i forsøget på at udnytte de eksisterende rcsourcer i sam fundet på én for sam fundet bedre måde. M a n må derfor afvise en u k ritisk overførelse af eksisterende arbejdsopgaver t il b ehandling på cifferregnem askinerne. Resultatet af en sådan k o p ie rin g af de eksisterende opgaver v il i bedste fa ld bliv e en red u ktion af behandlingsom kostningerne pr. arbejdsopgave. D enne passive frem gangsmåde må erstattes m ed en m ere aktiv udnyttelse af regnem askinen, hvilket også v ille svare t il samfundets krav. F o r at opnå dette må m an derfor hele tiden - gennem en bevidst styreproces - søge at udnytte det sæt af faktorer, m an råder over. Ø nsker m an at styre et teknisk-økonom isk system i en given retning, v il dette indebæ re, at m an t il stadighed må gennem føre visse beslutninger, h v ilk et v il sige, at m an skal vælge im ellem et antal specificerede m u lig heder fo r handlingers iværksættelse. N orm alt antager m an at den handling, der fø re r det teknisk-økonom iske system nærmest et opstille t m ål, er den udvalgte handling, som dernæst skal iværksættes; m en m an må huske at der a ltid v il være valgm uligheder, og ét af vore problem er b liv e r at specificere disse m uligheder.

8 10 Elektroniske dhtabeiianrllingsmaskiner Sådanne styreprocesser betjener alle personer sig af. lige fra husm oderen, der skal købe in d og t il stadighed må stille sig selv over fo r de nye valgm uligheder, der opstår i det stærkt voksende vareudvalg, og op til regering og folketin g, der i debatten o p stille r en række m uligheder for afvigende handlinger. É n af disse handlinger, eller måske en kom prom isløsning b liv er valgt og iværksat. - P å samme måde foregår det hos v irk som hedslederen e ller den m ilitæ rt ansvarlige, der gennem sin ledelsesindsats skal søge at styre, sit system m od et eller andet i frem tiden liggende mål. E n styreproces in d ehold e r form elt set fire tidsmæssigt adskilte faser. M a n begynder m ed o p stillin g en af en p ro blem stillin g, der bl. a. in d eholder det e ller de m ål, m an v il have sit system t il at opfylde. N å r denne problem form ulerin g er tilendebragt, søger man dernæst frem t il de forskellige m uligheder der h ar det t il fælles, at de mere eller m indre godt opfy ld e r de opstillede mål. Som tredie punkt søger m an gennem en analyse at klarlæ gge de enkelte m uligheders fo rh o ld t il m ålsætningen. E n d e lig skal m an i fjerde fase vælge den bedste af de t il rådighed stående m u lig heder, som igennem en beslutning fører t il en handlings iværksættelse. Styreprocessen er m ed andre ord en dynam isk proces, fo rd i der indgår fo rh o ld, som vedrører valg på forskellige tidspunkter. D et er endvidere værd at bemærke, at hele styreprocessen er rettet frem ad i tid, og al handlingernes væ rdi i sidste instans må bero på de forh old, der v il u d sp ille sig i frem tiden. E n nærm ere gennemgang af den m oderne systemteori ligger uden for ram m en af denne artikel; men det må fremhæves, at den tvæ rvidenskabelige systemteori gradvis er ved at afløse den p a rtie lle tankegang, der h id til har karakteriseret pro b lem fo rm u le rin g og problem løsning inden fo r de ledelsseorienterede om råder. System teori indebæ rer sam tidig meget store m uligheder fo r en m ere effektiv udnyttelse af regnemaskinernes egenskaber, således at sam fundet i dag står med såvel teoretisk viden som tekniske h jæ lpem idler t il at skabe større indsigt i de meget kom plicerede systemer, der i dag udgør det m oderne samfund. Denne viden skulle dernæst kunne indebæ re en stadig forbedret udnyttelse af sam fundets resourcer; men det enkelte menneskes kendskab t il fo rtid en brem ser u d v iklin g en, id et fordom m e fo rsin ker den nødvendige om stillingsproces hos nutidens ledere. H astigheden af denne om stillingsproces skal forøges fo r at opnå en mere tilfredsstillende udnyttelse af

9 Elektroniske databehandlingsmaskiner 11 u d v ik lin g e n på de forskellige teoretiske og tekniske om råder, der sam ler sig om kring m oderne systemteori. Pla n n in g -Pro g ra m m in g -B u d g etin g. Ligh eden i ledelsesprocessen in den fo r de forskellige systemer understreges også af den gensidige udnyttelse der har fundet sted af m etoder og frem gangsm åder u d v ik le t på de respektive områder. D et am erikanske forsvar anvender i dag en lang ræ kke m oderne teknisk - økonoiniske p rin cip p e r fo r m ålsæ tningsform ulering, syntese, analyse og optim erin g der a lle er frem bragt ved et gensidigt sam arbejde m ellem grupper i og uden fo r forsvaret. E t m arkant eksem pel er P la n n in g -P ro g ra m m in g -B u d g e ttin g systemet, der under andre betegnelser blev in d fø rt i det am erikanske forsvarsm inisterium i PPB-system ets ivrigste fortale r var den dengang n yu d nævnte forsvarsm inister M cn am ara, der kom fra det am erikanske erhvervsliv, hvor lignende frem adrettet planlæ gning og budgettering længe havde været i anvendelse i styreprocesserne. A nvendelsen af PPB-systeinet indebæ rer en systematiseret og koordin eret fremgangsmåde fo r alle facetter af styreprocessen for meget kom plicerede systemer. Ø konom isk bar PPB-system et ifølg e am erikanske k ild e r m edført årlige besparelser der i de seneste år er nået op på flere m illia rd e r dollars. E t mere om fattende u dtryk for tillid e n t il P P B som et afgørende hjæ lpem id d el fo r det am erikanske sam funds øverste ledelse findes i en instruks udstedt af præ sident Johnson i m arts I instruksen meddeles, at de enkelte m inisterier ø je b lik k e lig t skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der v il m uliggøre en anvendelse af PPB-system et. H ele dette om fattende arbejde skal koordineres af T b e B ureau of the Budget. N å r dette arbejde er gennem ført v il frem gangsm åden i frem tid en kunne indebæ re en k o ordin eret og m ålsat indsats af den am erikanske regerings samlede resourcer, - og dette vel at mærke på en sådan måde, at m an har kendskab t il de enkelte elementers placering og in d virk e n på hellieden. Det er værd at understrege, at PPB-system et først blev iværksat i fo r svarsm inisteriet, og det system, der her er tilpasset og afprøvet, v il være m ønsteret fo r de andre m inisterier. PPB-system et er n atu rlig vis fo r om fattende t il en nærm ere beskrivelse; den følgende om tale er derfor meget generel. I U S A var den fin a n c ie lle og den m ilitæ re ledelse fo ru d fo r 1961 to stærkt adskilte aktiviteter. Organisatorisk fulgte man den trad ition elle

10 12 Elektroniske dutahehandlingsmaskincr opdeling i liær. flåde og flyvevåben med yderligere o pdelin g på liovedvåbensystemer. Tvunget af den teknologiske u d v ik lin g blev der i pla n lægningen ofte inddraget 5-10 års horisont. H e r overfor stod den fin a n sielle ledelse med en budgetram m e der k u n strakte sig udover 1 år. B u d gettet fulgte opdelingen bær, flåde, flyvevåben, og inden fo r hver enkelt våbenart blev budgettet videre nedbrudt på personale, d rift og vedligeholdelse, anskaffelser o. s. v. D enne fremgangsmåde in debar også i U S A, at den m ilitæ re planlæ gning og budgettering fuldstæ ndig m anglede en tidsmæssig koordination. De in d iv id u e lle m ilitæ re planer blev lagt uden hensyntagen t il de økonom iske begrænsninger, fo rd i de enkelte frem tidige pla n er sim pelthen ik k e blev koordin eret fø r det kom m ende års budget sku lle stilles op. E n d v id ere indebar den gamle fremgangsmåde, at det, der n orm alt frem kom i b u d gettet, k u n var en addering og pro portion al reduktion af de enkelte våbenarters delbudgetter. D en fu n k tio n e lle struktur, hvorpå budgettet var opbygget fø r 1961, kan være anvendelig som in fo rm a tio n sk ild e fo r ledere på lavere niveauer; men for planlæ ggerne på de højeste niveauer, hvor det gælder den samlede koord in a tio n af alle m ilitæ re aktiviteter, må budgettets struktur netop u dtrykke disse totale aktiviteter. I en sådan ændret budgetstruktur v il der frem kom m e en sammenhæng im ellem om kostninger, b e v illin g er og m ålsætninger fo r sikkerhedspolitikken, specielt når budgetterne kan frem stilles m ed flere års planhorisont. E n sådan m ålorienteret og koordineret indsats af resourcer søges re a liseret via PPB-system et. Inden fo r fasen»planning«søger m an at u d v ik le de planer in klu sive resourcer, der er nødvendige for at realisere de opstillede sikkerhedsm ål baseret på de stadigt ændrede forventninger om fjendens krigspotentiel. Dette er således en dynam isk proces, hvor planerne t il stadighed må m o d i ficeres som følge af de ændrede forudsæ tninger. Æ n d rin g e n af de gamle forudsæ tninger frem tvinges gennem den stadige inform ationsstrøm der tilfly d e r planlæ ggerne fra efterretningstjenesten, fra industrien om nye våbensystemer, fra økonom er om ændrede prisrelationer etc. A lle disse in form ation sk ild er v il løbende m edvirke t il at frem kalde nye alternativer fo r opfyldelse af opstillede m ilitæ re form ål. A n a lyser må iværksættes som baggrund fo r valget m ellem alternativerne. I»planning«-fasen indgår en meget væsentlig del af de m oderne kvantitativt orienterede frem gangsm åder for problem form ulering, syntese- og

11 Elektroniske databchamllingsmaskiner 13 Figur 1: PPB-.-vstemet.»Planning«-fasen incl. bestemmelsen af cle nødvendige resourcer. analyseberegninger. Frem skaffelse og organisation af datam ateriale er også af væsentlig betydning i denne fase. De i figuren nævnte»cost-effectiveness«analyser svarer t il norm ale teknisk-økonom iske analyser af afgrænsede om råder. Frem gangsm åderne benævnes»cost-benefit«i en ræ kke am erikanske kilder. I fig u re n er det antydet, at der bagved liver plan ligger en ræ kke genneinanalyserede alternativer. Den gennem analysen og optim eringsprocessen valgte plan ledsages af forskellige inform ationer, der fo rtæ ller hvad 100 % opfyldelse koster, hvad 85 % koster etc. D enne dokum entation foretages, fo rd i planen er en del af et større program, der b liv e r sammenstykket af de partielle planer. D e rfo r kan de samlede t il rådighed stående resourcer b liv e overskredet og en total reduktio n være nødvendig. Denne yderligere viden om sammenhængen m ellem planens m ilitæ re effekt og planens om kostninger gør det m u lig t h u rtig t og på kvantitativt grundlag at foretage de økonom iske nedskæ ringer, hvor den m ilitæ re forringelse bliver mindst.

12 14 Elektroniske databehandlingsmaskincr V ed»program m ing«forstår m an i PPB-system et cn aktivitet bestående af et større handlingssæt, der er orienteret direkte mod et af de m ilitæ re hovedmål. De program m er, m an h id til h ar arbejdet med, er følgende: 1. Strategic R e taliato ry Forces 2. C o n tin ental A ir and M is s ile Defense Forces & C iv il Defense 3. G eneral Pu rpose Forces 4. A ir lif t and S ealift 5. Reserve and G u ard Forces 6. Research and Developm ent 7. G eneral Support 8. M ilita r y Assistance. D er er således b ru d t m ed den organisatoriske struktur, som herskede foru d fo r E t af hovedform ålene m ed denne nye o pdelin g er at skabe de fø r nævnte m uligheder fo r at knytte om kostninger t il effektiviteten af de fo rskellige forslag t il løsning a f de opstillede hovedforsvarsform ål. E t andet hovedform ål er at skabe en plan- og budgethorisont på m in im u m 5 år. D e opstillede hovedprogram m er har a d skillige o pdelinger på en lang ræ kke underniveauer, således at m an på visse af de lavere niveauer kan genfinde de tid lig ere opdelinger på våbenarter. Inden fo r»budgeting«-fasen er den væsentligste opgave at koble de fo rskellige m in isterier sammen in d en fo r én samlet budgetram m e. Det er k u n forsvarsm inisteriet, som kan fo rb in d e de forskellige pla n er på»program«-stadiet, da PPB-system et endnu ik k e er gennem ført i de andre m inisterier. Anvendelsen af PPB-system et stiller en lang ræ kke krav t il de personer, som skal u dføre arbejdet på de fo rskellige om råder, - ligesom det s tille r nye krav t il de personer, som med baggrund i PPB-system et skal træ ffe beslutninger. K rig sspil. Det er vigtigt at gøre sig klart, at P P B og andre m oderne fremgangsm åder indebæ rer en langt større indsigt i det system, m an h a r ansvaret for, og som m an skal styre. D en inform ationsm æ ngde, der står t il rådighed fo r lederen, vokser enorm t, hvorfor den skal organiseres på en hensigts-

13 Elektroniske databehandlingsmaskiner 15 ma-ssig måde. Desuden b liv e r inform ationsm æ ngden hele tid en fornyet, fo rd i der b liv er skabt et dynam isk b ille d e af det eksisterende system. M en inden fo r de tra d itio n e lle uddannelsessystemer, som sku lle tage sigte på at uddanne bl. a. disse personer, som skal deltage i styringen af de kom plicered e systemer har det sjæ ldent været m u lig t at u d try k k e den dynam iske og gensidige afhæ ngighed m ellem elem enterne, der k a ra k teriserer virkelighedens systemer. M a n h ar hrugt det praktiske joh som lærestedet netop fo r disse to problem om råder dynam isk og gensidig afhængighed. M a n h a r gjort det m ed henvisning t il erfaringen som den hedste lærem ester; m en det er desværre en a lv o rlig fejlslu tn in g, hvis v i accepterer, at v i lever i en verden med stærk u d v ik lin g d. v. s. dynam isk. I en dynam isk verden kan den samme situation næppe forventes at frem kom m e igen. Selv om nogle alligevel h a r stor tiltro t il erfarin g som grundlag for ra tio n elle beslutninger, må m an dog erkende, at det er en meget kosthar og tidskræ vende uddannelsesform. H v is m an ønsker at træne de kom m ende beslutningstagere i de forskellige p rin cip p e r fo r inform ationsbehandling, teknisk-økonom iske og m ilitære analyser og planlæ gning, m å m an skabe et grundlag, der er b illig t både i tid og penge, og som kan efterligne dynam iske situationer. D e norm ale frem stillin g e r i klasseværelser ved h jæ lp af m atem atiske m odeller b liv e r meget kom plicerede, hvis m an v il have dynam ikken ind, og k u n de færreste v il have et rim e lig t udbytte, n år m an ved m atem atiske frem stillin g e r søger at dem onstrere de dynam iske sammenhænge, der også i praksis må antages at eksistere m ellem de forskellige handlinger. M e n disse m atem atiske h jæ lpem idle r og u d v ik lin g e n af nye begreber t il p ro b lem fo rm u le rin g er nogle af de forudsæ tninger, der ligger bag en effektiv udnyttelse af cifferregnem askinen t il efte rlig n in g e lle r - som det rent teknisk kaldes - sim ulering af de kom plicerede sammenhænge på de teknisk-økonom iske ledelsesområder. V e d hjæ lp af m atem atikken og fo r skellige andre videnskabelige h jæ lpem idle r er det m u lig t at opbygge såkaldte sim uleringsm odeller t il anvendelse på cifferregnem askinen, fo r derigennem at skabe en bedre forståelse af de meget kom plicerede dynam iske sammenhænge der m å antages at karakterisere virkelighedens verden. I de seneste år er der sket en meget k ra ftig u d v ik lin g i cifferregnem a skinernes anvendelse t il sim ulering af forskellige af de situationer, der

14 16 Elektroniske databehandlingsmaskiner forekom m er fo r en p ra ktisk systemledelse. K rig s s p il i den m oderne form må her betragtes som én type af sådanne sim uleringer. Ideen t il k rig ssp il går a d skillig e hundrede år tilbage. I litteratu ren hævdes det, at kortm anøvrer har et næ rt slægtskab t il s k a k s p il; men mere nøjagtigt tidsfæstede k rig ssp il h ar m an f. eks. her i E u ropa, specielt T y sk land, hvor m an allerede i det 17. århundrede h ar sat krigsspil in d i u d dannelsen af officerer. D e direkte fo rlø bere fo r s p il m ed en struktur, der svarer t il nutidens få r v i i det 19. århundrede ligeledes i Tyskland, hvor tekn ik k en tilsyneladende har h a ft så stærke tilhæ ngere, at forårsoffensiven i 1918 skulle være p lanlagt ved h jæ lp a f et krigsspil, og dette gentog sig ved b litzkrig en i Idag m å U S A in d en fo r den vestlige verden antages at være den førende n ation på dette område. D et var først i begyndelsen af 50 erne, at cifferregnem askinen kunne tages i anvendelse som støtte fo r gennem førelsen af krigsspil. - M a n v il her spørge, hvordan kan regnem askinen støtte gennem førelsen af krigssp il? H v is det er m u lig t at give et konkret u d try k fo r den ro lle, en dom m er u d fø re r i et krigsspil, kan denne ro lle efterlignes via en m odel, som kan program m eres og derefter overføres på en regnemaskine. M o d e lle n v il efterligne dom m eren, hvis m an gennem m ålinger, der svarer til, hvad dom m eren v il iagttage, kan frem skaffe m åledata, som derefter indlæses i regnemaskinen. H v is program m et v irk e r efter hensigten v il beregningerne som resultat frem bringe dommerens reaktion. A fslu tn ing. Det er m it in d tryk, at m an ved konstruktionen af forskellige sim uleringsm odeller kan skabe tre slags laboratorier, i h v ilk e eksperim enter og træn in g kan gennemføres. 1. Ledelseslaboratorier 2. U ddannelseslaboratorier 3. Forskningslaboratorier. T i l det konkrete systems ledelse søger m an at skabe et ledelseslaboratorium, hvor det er m u lig t fo r ledelsen at eksperim entere, det v il sige, at ledelsen få r m u lig h ed fo r at afprøve forskellige tænkte h andlin ger fo ru d fo r deres konkrete iværksættelse på systemet. F o r at u dfø re disse eksperim enter behøver ledelsen ik k e at kende m atem atikken og regnem askineprogram m et, der gør det m u lig t at skabe en m odel a f systemet på en regnemaskine. F o r ledelsen er m odellen en k o p i af deres eget

15 Elektroniske databeliandlingsmaskiner 17 system, således at ledelsen kan koncentrere sig om at udnytte deres in tu i tio n og erfa rin g i forsøget på gennem eksperim enter at skabe grundlaget fo r de handlinger, som skal bringes t il udførelse i praksis. PPB-system et svarer først og frem m est t il de tanker, der ligger bagved et ledelseslaboratorium, m en P P B kan n aturligvis også kobles t il udddannelse og forskning. P å uddannelsessiden v il m an kunne lade personer indtage forskellige ro lle r in den fo r ledelsen og derigennem opøve de egenskaber, der karakteriserer de enkelte stillinger, idet personen i de enkelte ro lle r - k o n tro l leret på forskeb ig m åde skal søge at gennem føre det sæt af handlinger, som m å forventes at børe hjem m e på det ledelsesniveau, h vor personen er placeret. System laboratorier v il endelig kunne udnyttes som forskningslaboratorier, hvor det v il bliv e m u lig t at konstruere og afprøve f. eks. et nyt in form ationssystem fo ru d fo r dets praktiske iværksættelse på det system, m an har simuleret. D et er igennem forsknin g af denne art, at m ilitæ ret v il få væ rktøjer i hænde, der gør det, m u lig t - på én fo r den enkelte forståelig m åde - at skabe o v e rb lik over de vanskelige p ro blem stillin g er, - som skal kunne beherskes fo r at kunne styre de m ilitæ re enheder i nutidens dynam iske verdenssituation. C ifferregnem askinen v il i frem tiden kunne få en dom inerende plads som et h jæ lpem iddel i styreprocessen, m en fo r at dette skal kunne lykkes, er det nødvendigt fo r de højere læ reanstalter i sam arbejde m ed de personer, der h ar nutidens aktuelle pro blem stillin g er, at drive en intensiv forskning på disse om råder. Forskningens resultater v il dernæst gradvis nedbryde de fordom m e og traditioner, som idag h in d re r en effektiv u d nyttelse af allerede eksisterende viden. M a n plejer at fremhæve, at den, der sover, synder ikke; m en dette gælder ikke, når økonom iske fo rh o ld sp ille r ind. Overser m an nutidens m u lig heder v il de besluttende m yndigheder og enkeltpersoner m iste en chance fo r at øge samfundets velstand og sikkerhed. D et én gang m istede optræ der ik k e som en opsparing, der af sam fundet kan udnyttes i en senere periode. E. Trolle-Schultz.