D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Praktikanttjeneste Major Vagn Jensen, der er lærer i taktik på Hærens Officersskole for klasse Hedemann - den første klasse, der gennemfører uddannelsen efter en ny plan for linieofficersuddannelse - fremdrager i denne artikel en række kendsgerninger om praktikanttjenestens tilblivelse og planlægning. A rtiklen sigter ikke på en gennemgribende analyse af denne nyskabelse i Hærens linieofficersuddannelse, men giver et umiddelbart førstehåndsindtryk fra den første gennemførelse. M ilitæ rt tidsskrift bragte i løbet af 1966 flere artikler om officersuddannelsen, afsluttet i marts 67 med en vurdering af den betænkning, det af forsvarsministeriet foranledigede udvalgs overvejelser og undersøgelser resulterede i:»hærens Linieofficerers Grunduddannelse«(den orange betænkning). Herm ed sluttede debatten i dette tidsskrift for med ildevarslende toner at blive taget op - et år senere - af personelorganisationerne. Det bør im idlertid ikke glemmes, at uddannelsen af hærens linieofficerer efter de i»den orange betænkning«nedfældede retningslinier påbegyndtes i september Selvom det færdige resultat således ikke kan vurderes, har uddannelsens forløb dog passeret nogle af de markante og spændende milepæle i den nye officersuddannelse, bl. a. praktikanttjenestens første periode. I»den orange betænkning«er praktikanttjenesten motiveret således:»selvom man i officersskolens forskellige fag foruden på kundskabstilegnelsen lægger vægt på at udvikle de evner, som er påkrævet for at forestå uddannelse og for at kunne lede mennesker og føre enheder, og herunder i overensstemmelse med traditionerne i dansk m ilitæ r uddannelse - lægger stor vægt på applikatoriske øvelser, v il en træning af kadetten i passende funktioner i geleddet, som et praktisk led i uddannelsen, medvirke t il at gøre denne yderligere virkelighedsnær. Kadetten v il herigennem blive direkte konfronteret

6 Praktikanttjeneste 21 med det m iljø, han efter endt studium skal virke i, og med væsentlige dele af den problematik, han skal beherske. Praktikanttjenesten bør tidsmæssigt placeres således i studiet, at kadetten på den ene side gennem den forudgående uddannelse har erhvervet sig et for denne tjeneste fyldestgørende fagligt grundlag af kunnen og viden, og at på den anden side de personlige erfaringer af pædagogisk, taktisk, teknisk og administrativ art, kadetten herunder gør, kan udnyttes af ham og læreren i det videre studium.«det må her præciseres, at praktikanttjenesten, som den er foreslået, ikke blot har det form ål at give kadetterne en praktisk erfaring (en geledtjeneste), men at praktikanttjenesten er et integreret led i undervisningen. Den teoretiske del af undervisningen i pædagogik, m etodik og taktik og de praktiske kurser forud for praktikantperiodem e leder frem t il kadetternes virke i perioderne, og de erfaringer, kadetterne indhøster under praktikanttjenesten, er nødvendige forudsætninger for og udnyttes under det videre studium. I vurderingen af betænkningen i M ilitæ rt tidsskrift i marts 1967 anfører oberst A. H. K lokh øj:» T il sidst praktikanttjeneste, en nyskabelse, hvis værdi helt står og falder med dens gennemførelse. Praktikanttjenesten kan gennemføres ved skolens foranstaltning, om skolen får enheder stillet til rådighed. I så tilfæ lde v il man opnå den fuldstændige intim itet mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Ansvaret for undervisningen v il i hele undervisningsperioden påhvile een og samme myndighed. Det v ille være ideelt, men jeg tvivler på, at det v il være praktisk m uligt med en skoleenhed. Tanken har været fremme før, men stødte på for mange vanskeligheder. Den anden m ulighed er, at kadetterne under praktikanttjeneste forlader leverandøren og går t il brugeren, at regimenterne for en tid overtager kadetten. V i har i dag en slags pendant i de elever, der har bestået forsvarsgymnasiet og afventer indtræden på officersskole. Der er dog en væsentlig forskel. Praktikanttjenesten sker som led i en løbende uddannelse, ganske bestemte mål skal nås. Der må være en helt intim forbindelse mellem skole og uddannende regiment. Krav, m idler og metoder må ligge fast. Det må afgøres, om uddannelsen skal ske ved alle våbenarter eller kun enkelte våbenarter, om kun enkelte eller alle regimenter skal pålægges opgaven. Ved de udpegede enheder skal pladser af den for kadetten

7 22 Praktikanttjeneste form ålstjenlige art være ledige. Der må under og efter tjenesten være et snævert samarbejde mellem skolen og berørte regimenter. Om kadetten skal opnå det fornødne udbytte af tjenesten, må denne del af undervisningen planlægges og gennemføres med samme omhu som en forelæsning eller øvelsesarbejde på skolen. Det skal ikke skjules, at det v il bryde forstyrrende ind i regimentets daglige liv, skabe vanskeligheder og kræve øget indsats ved regimentet, men det v il ikke være uløseligt, det må gennemføres! Sam tidig med at jeg anser det for værdifuldt, at der er to perioder, skal jeg pege på, at perioderne er lagt på tidspunkter, hvor der ikke fin der øvelser sted i større ramme. Praktikanttjenestens længde og placering i den samlede uddannelse synes hensigtsmæssig. Sammenfattende skal siges om betænkningen, at det udkast, den giver t il grunduddannelse af Hærens Linieofficerer, på en positiv måde bryder med væsentlige ting i den nuværende uddannelse. Som bruger tror jeg på, at den v il blive geleddet t il gavn og Hærens fremtidige Lin ieofficerer t il glæde. Den kræver en større indsats ikke alene af de bevilgende myndigheder, men også af skolen, dens lærere og kadetter samt af geleddet. Unddrager nogen sig i denne kæde, når den ikke det tilsigtede resultat, men bliver blot brudstykker af et mønster.«den første praktikanttjeneste-periode er nu gennemført med det første bold kadetter, og erfaringer og resultater er ved at kunne vurderes. E fter de i betænkningen skitserede retningslinier blev praktikanttjenesten planlagt i to perioder. Første periode otte måneder efter uddannelsens påbegyndelse, hvor tjenesten skulle forrettes på delingsplan, og anden periode to år senere, hvor rammen om uddannelsen skulle være underafdelingen, med vægten lagt på næstkommanderendes virke. Tilrettelæggelsen af 1. praktikantperiode var iøvrigt baseret på, at kadetten ved at forrette tjeneste i en panserinfanterideling - i princippet uden at besætte en organisatorisk post, men ved at følge delingsføreren - skulle - øve den viden og kunnen, han havde tilegnet sig gennem undervisningen i pædagogik og taktik, - indhente erfaringer på disse områder, som kunne nyttiggøres af kadetten selv og af officersskolen i den videre uddannelse, - udvikle leder- og førerevner. Gennemførelse af 1. praktikantperiode blev påbegyndt i maj måned

8 Praktikanttjeneste med tyve kadetter fordelt to og to t il ti panserinfanterikompagnier, og afsluttedes med et tre dages seminar sidst i august. Den planmæssige gennemførelse stødte vel nok på flere forhindringer, end der var forudset, men det er det generelle indtryk, at praktikanttjenesten blev gennemført med stort udbytte for kadetterne, ikke mindst ved en grundig og omhyggelig planlægning, ved god forståelse og velvilligt arbejde fra»værtsenhedernes«side. De væsentligste vanskeligheder opstod i forbindelse med kadetternes afv iklin g af ferie, som ikke helt og fuldt kunne indpasses i kompagniernes»døde perioder«(et forhold, som skyldtes, at mange kadetter havde planlagt ferie, inden de blev fordelt til praktikantstederne). Herudover syntes mange af kompagniernes problemer at være»moralske skrupler«, ud fra ønsket om at give praktikanttjenesten et bedre end m uligt forløb. Det var meget bemærkelsesværdigt at se, hvor hurtigt kadetterne faldt til i de nye omgivelser, og hvordan de efterhånden formåede dels at udnytte deres kunnen og viden og dels at søge de rette indtryk som fundament for den senere uddannelse. Det var yderligere en kendsgerning, at praktikanternes tilstedeværelse i garnisonerne udbredte kendskabet til og interessen for officersuddannelsen, og det et er meget overbevisende indtryk af samtaler med praktikanternes»værtschefer«, at praktikanttjenesten er en væsentlig forbedring i grunduddannelsen. Praktikanttjenestens afsluttende seminar må bekræfte denne opfattelse. Form ålet med dette seminar var prim æ rt at udlede og opsummere de erfaringer af pædagogisk og taktisk art, som skulle danne grundlag for den videre uddannelse, men herudover blev dette første seminar yderligere tilrettelagt med henblik på at vurdere praktikanttjenestens gennemførelse og betydning i den samlede uddannelse. I kadetternes redegørelser var de væsentligste træk - at der fra regimenters, bataljoners og kompagniers side blev gjort det yderste for en udbytterig og god afvikling af tjenesten, - at de h e rtil fik en varm og helhjertet modtagelse og behandling i garnisonerne, - at de - selv ved de tjenestesteder, der havde de vanskeligste vilkår (i form af pålagt øvelses- eller anden aktivitet, der var ugunstig for praktikanttjeneste) - fik gunstige og nødvendige erfaringer, - at selv ganske god rutine inden indtrædelse på H O ikke opvejer vær-

9 24 Krigsskader og krigskirurgi dien af få måneders målrettet praktikanttjenetste. (Det skal lie r bemærkes,at flere kadetter var premierløjtnanter af reserven med delingsfører-tjeneste bag sig). at m iljøet åbenbarede sig i et helt nyt perspektiv, med nye m uligheder for at studere det, - at de m indre rutinerede og helt urutinerede kadetter her fik forståelse for det grundlæggende teoretiske stof. Konklusionen af de skitserede erfaringer må være, at ganske vist indebærer praktikanttjenesten en forlængelse af den samlede uddannelsestid med 2 X 4 måneder (incl. to sommerferier), men gennemføres praktikanttjenesten ikke, bliver officersuddannelsen, efter»den orange betænkning«,»kun brudstykker af et mønster«. Vagn Jensen Krigsskader og krigskirurgi Ved den svenske militårlåkarforeningens årsmøde i januar 1968 aflagde docent i kirurgi ved Karolinska Institutet, Lars Troell, samt chefen for det svenske marinelægekorps, Rune Berlin, og 1. marinelæge Bo Rybeck en beretning, der har været gengivet i det svenske Låkartidningen 65/1968 under titlen Våra forutsatningar for krigkirurgi i belysning av kriget i Vietnam. Det følgende er et sammendrag af denne artikel, der har interesse udover lægekredse, gennem de oplysninger, den giver om moderne våbens virkninger. Der henvises i denne forbindelse til major N. L. Tholstrups artikler i tidsskriftet årg. 1967: Det store spring fremefter -? iside ) og Reflektioner over morgendagens danske armégevær (side 41 H 33 ). M an har hævdet, at enhver krig har sin egen krigskirurgi afhængig af forskellig våbeneffekt, forskellig taktik, men også på grund af ændrede medicinske forudsætninger som følge af den hurtige medicinske udvikling og forskningens fremgang. Det sidste indebærer, at sygelighed, invaliditet og dødelighed kontinuerligt mindskes gennem fredskirurgiens fremgang i perioden mellem to krige. Vurderinger af resultater af en vis behandling under en tidligere krig er derfor ikke længere adekvate under en senere krig.