MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 Bøger Debat om forsvaret Steen Hasselbalchs Forlag, København 1967, 183 sider. M ed henblik på at skabe en bred offentlig debat om forsvaret og forsvarets problemer udsendte Det radikale Venstres folketingsgruppe i december 1965 er piece under redaktion af K. Helveg Petersen med titlen Forsvaret - synspunkter til debat. Det er denne piece, i uændret form, der er hovedindholdet af nærværende bog. Hertil kommer en række kritiske indlæg, der har været fremme i dagspressen om piecens problemer. Disse er udvalgt af K. Helveg Petersen, der endelig i et tredie afsnit fremkommer med nogle meget summariske kommentarer til kritikken samt fremsætter en række synspunkter i forbindelse med den udenrigs- og militærpolitiske udvikling, der har fundet sted siden den oprindelige pjeces fremkomst. Disse 28 sider er det egentlig nye i pjecen. I disse afsluttende betragtninger hævder Helveg Petersen, at medens dansk sikkerhedspolitik i den øjeblikkelige debat i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesser, er det nu nødvendigt at anlægge et bredere syn og tage op til vurdering en række opgaver, der alle på den ene eller anden måde har tilknytning til landets sikkerhedspolitik (side 173). Blandt disse nævnes forholdet til udviklingslandene, etablering af FN-styrker, civiltjeneste m. v. - hvormed menes opgaver af civil, humanitær karakter dels uden for landets grænser, dels inden for landets egne områder - udsendelse af fredskorps, konfliktforskning, nedrustningsbestræbelser og civil-forsvarspolitik, hvorved forstås alle former for ikke-voldelig modstand. Helveg Petersen har sikkert for en stor del ret, når han hævder, at dansk sikkerhedspolitik i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesse. Hans eget parti kan næppe i så henseende sige sig fri for direkte medansvar. Han har derimod næppe ret, når han - direkte eller indirekte - ønsker at fremstå som den, der introducerer et bredere syn på landets sikkerhedspolitik. H ertil har i langt højere grad den tiltagende udenrigspolitiske orientering af en række kommentatorer i T V, radio og presse været medvirkende. Også den tidligere udenrigsminister Per Hækkerups bog om dansk udenrigspolitik, der blev udgivet på foranledning af et af landets største oplysningsforbund som grundlag for studiekredse, bør nævnes i denne forbindelse. Det må im idlertid hilses med glæde, at Steen Hasselbalchs Forlag har fundet anledning til at udgive denne række debatindlæg om forsvarsproblemer i bogform. Det har dog været uundgåeligt, at den har fået en noget flimrende karakter og mere er blevet en bog om detailler i vort forsvar end om dansk sikkerhedspolitik. Det

6 402 Bøger indlæg, der klarest redegør for de p rincipielle lin ier i sikkerhedsproblematikken er ikke skrevet af Helveg Petersen, men af oberstløjtnant N ils Berg. Trods sit ønske om»på en helt ny måde at arbejde med disse ting ud fra et bredere syn på sikkerhedspolitiske opgaver«(side 184) må Helveg Petersen bære hovedansvaret herfor. I sin oprindelige piece beskæftigede han sig nemlig nok så meget med en række interne detailproblemer i forsvaret som med den sikkerhedsmæssige problematik som sådan. I denne indgår som H e l veg Petersen så rigtigt i sine afsluttende bemærkninger anfører, en lang række problemer af ikke direkte militær karakter. Forsvarspolitikken er kun en del af sikkerhedspolitikken, men dog en ikke uvæsentlig del, for som Helveg Petersen da også bemærker (side 180),»når staterne stadig betragter militærstyrker og våben som det afgørende element i deres sikkerhedspolitik, er det svært at give afkald på nogle af disse midler«. K. V. Nielsen. Erik Krogh: Focus på Danmarks sikkerhedspolitik. Særnummer 2 af International Analyse, marts 1967, 24 sider, kr. 2,50. I et særnummer af tidsskriftet International Analyse, der udgives af organisationen Frihed og Folkestyre, har generalmajor E rik Kragh givet en kort og særdeles klar redegørelse for Danmarks sikkerhedsproblemer. Forfatteren redegør indledningsvis for de forskellige områder, som dansk udenrigspolitik omfatter og bygger på: Indsatsen i F N, u-landshjælpen, forholdet til Europa såvel økonomisk som politisk samt endelig vor direkte sikkerhedspolitik, byggende på medlemskabet af Atlantpagten. Herefter redegør generalen for en række spørgsmål, der kan stilles i forbindelse med det, der betegnes som den direkte sikkerhedspolitik: 3 r der nogen trussel fra Sovjet? E r Nato ved at gå i opløsning? B ør Nato og Warszawa-pagten opløses? Om den danske sikkerhedspolitiks muligheder konkluderer generalen, at alternativet til medlemskabet af Nato v il være en tilbagevenden til tredivernes politik med de følger, dette med vor geografiske beliggenhed ville indebære i tilfælde af kriser i Centraleuropa. Generalen definerer det danske forsvars opgave som værende at opretholde en sådan styrke, at vi ikke frister modparten til under en storpolitisk krise, f. eks. om Berlin at forsøge et»4s8-timers angreb«mod vort land. V i skal på vor del af Natofronten hindre, at den stabilitet, der er opnået i Europa, svækkes ved at skabe et svagt punkt i det strategisk vigtige område om den vestlige del af Østersøen. På baggrund af det kollektive allianceforsvar har et dansk forsvar derfor mulighed for at løse sine opgaver, hvoraf den vigtigste er at virke krigsafskrækkende. Piecen, der i sin helhed er gengivet i tidsskriftet Reserveofficeren, ju li 1967, er en særdeles nyttig indføring i danske sikkerhedspolitiske problemer. K. V. Nielsen. Tonnes Kleberg: Bibliotek i krigstid, Vppsala universitetsbibliotek i store nordiska krigets slutskede. Uppsala 1966, 64 sider, sv. kr. 12,-. Bevarelsen af de kulturelle værdier i tilfælde af krig spiller en væsentlig rolle for de fleste kulturnationer. Mange vil erindre, hvorledes ntan under sidste verdenskrig her i landet bl. a. indkapslede statuer for at forhindre deres ødelæggelse, og Civilforsvaret har forberedt evakuering af værdifulde samlinger til sikrede magasiner under en eventuel ny konflikt.

7

8 404 Bøger A t sådanne foranstaltninger ikke er af nyere dato vidner nærværende publikation om. Den skildrer hvilke foranstaltninger bibliotekaren Eric Benzelius på baggrund af erfaringer fra andre biblioteker iværksatte for bevarelsen af Uppsala universitetsbiblioteket under den store nordiske krig. Allerede før 1709 diskuteredes livligt, hvorvidt Lunds bibliotek skulle føres til Våxjii. Sejren ved Hålsingborg afværgede im idlertid faren, inden evakuation kunne iværksættes. I diskussionen fremførtes bl. a., at en flytning ville være tegn på defaitisme og få uheldige psykologiske følger. K a rl X II var absolut ingen tilhænger af flytning. I et svar af 26/ på en forespørgsel om, hvordan man skulle forholde sig med lipps da-biblioteket, hedder det kort og godt, al det»funne Hiigstbem(al)te Hans Kongl. M a j:t bast, at ber(iir)de Bibliothek aldeles orubbat i U p p sala qwar blifwer«. Efter kongens død blev dog omkring en femtedel af bogbestanden pakket ned og anbragt i Osterundt kirke. Allerede året efter førtes bøgerne im idlertid igen tilbage til Uppsala. Denne lille bog giver et godt indtryk af de bekymringer og besværligheder datidens bibliotekarer stod overfor i forsøget på at redde Kulturværdier fra k rigens ødelæggelse. kvn. Foreningen af O ffice re r udenfor aktiv T je n e ste F Æ L L E S S T Y R E L S E N : Ledreborg A llé 18, Gentofte. Telf. G E 560. Fællesstyrelsens post girokonto nr Meddelelse fra Københavns Kreds K R E D S E N S A D R E S S E : Ledreborg A llé 18, Gentofte. T elf. G E 560. Kredsens post girokonto nr F re d a g den»» S øndag» T o rs d a g» 1. sept k l : K lu b a fte n i A llé g a d e »»» 19.45: K lu b a fte n i A llé g a d e >»» 10.00: Fugleskydn. i A llé g a d e okt.»» 19.45: K lu b a fte n i O fficersforen.»» 26.»»» 19.45: Foredrag i O fficersforen. P is to ls k y d n in g : P å K a lv e b o d a fh o ld e s La n d sp ræ m ie sk y d n in g søndag den 10. sept. og afsluttende præ m ieskydning søndag den 8. okt.

9 D et k rig 'svid e n sk a b e lig 'e S e ls k a b s p ris o p g a v e r I967> 68 D et krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver har følgende ord lyd : 1. E t dansk enhedsvæ rn. U d fr a m ilitæ re sy n sp u n k ter (o p e ra tiv e, lo g istisk e, o rga n isa torisk e, personelm æ ssige og an dre) ønskes d e r en a fv e jn in g a f de fo rd e le og ulem per, som et sådant enhedsvæ rn v ille have. 2. D er ønskes en analyse a f det danske forsvars organisation og udrustn in g set på baggrund af m ulighederne fo r dets indsæ ttelse i såvel nu k le a r som k o n v e n tio n e l k rig. Som k o n k lu s io n ønskes en v u rd e rin g af, om fo rsv a re t m ed nuvæ rende o rg a n isa tio n og u d ru s tn in g er egnet e lle r ikke-egnet t il indsæ ttelse under begge krigsform er, id e t der i sidstnæ vnte tilfæ ld e frem sæ ttes sådanne fo rs la g t il æ n d rin g a f o rga n isa tio n og u d ru stnin g, at denne egnethed opnås. 3. D e r ønskes en analyse a f den æ n d rin g i o ffen siv e o p e ra tio n e rs d y n a m ik som m assiv anvendelse a f m o derne tra n s p o rtm id le r, isæ r h e lik o p tere, h y d ro fo ils og lu ftp u d e fa rtø je r, v il m ed føre. A n a ly se n s res u ltater ø n skes belyst ved en eksem pelvis operation m od dansk om råde. U n d e r søgelsen og v u rd e rin g e n s k a l e n d v id e re o m fa tte de fo rs v a rs m id le r, der m est hensigtsm æ ssigt kan bringes i anvendelse im od sådanne operatio n e r. 4. E n an alyse a f fre m tid ig e m ilitæ re le d e lse sp rob le m e r og deres m u lig e løsning er i et dem okratisk velfæ rdssam fund. 5. D er ønskes en redegørelse fo r opbygning af et fre m tid ig t panservæ rnssystem i det danske forsvar. 6. D en tekniske o ffice r i den danske hær. D er ønskes en redegørelse fo r uddannelse og anvendelse af den te k n i ske o ffic e r fø r og nu, sam t en v u rd e rin g a f hans fre m tid ig e anvendelse som sådan og den h e rfo r nødvendige uddannelse. 7. E n vu rderin g af kanoners, raketters og jageres indbyrdes ro lle i lu ftfo rsv a re t a f g e o g ra fisk begræ nsede, så rba re o m rå d e r baseret på den nyeste tid s k rigshand lin g er.

10 406 Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgave H v o rd a n k a n e t fo rsv a rs e lle r et e n k e lt væ rns e ffe k tiv ite t m åles. E n c iv il virksom hed kan registrere sin udnyttelsesgrad a f p ro du ktion s m id le rn e og ko n statere det ø k o n o m isk e u d b y tte a f s in a k tiv itet. M ålsæ tningen i Forsvaret er im id le rtid at opnå størst m u lig forsvarse ffe k tiv ite t in d e n fo r de m id le r, d e r e r t i l råd ig h e d. V isse la n d e h a r b e skæ ftig e t sig m ed sp ørgsm ålet om en e ffe k tiv ite ts m å lin g og o p s tille t vise te o rie r herom. D isk u ter problem et og vurder m ulighederne fo r en sådan effek tiv ite tsm å lin g. 9. P ro d u k tio n e n a f skyts i D a n m a rk e fte r D e r ønskes en red eg ø relse fo r b rug e rkrav, tek n is k e o v erv ejelser sam t fahrikationsm æ ssig virkeliggørelse. 10. D e r ønskes en u n dersøgelse a f h v ilk e g e n erelle k rav, d e r m å s tille s t il en ka m p v o g n i B rig a d e 1970 på g run d la g a f de opgaver, d e r sk a l ku n n e løses a f de pa nsrede b a ta ljo n e r i b rig a d e n u n d e r de fo rs k e llig e geografis k e fo r h o ld fo r sjæ lla n d sk e og jys k e styrk e r. V e d u n dersøgelsen a f k ra v t i l kam pvogn e forudsæ ttes, at fje n d e n s en h eder e r o rga n iseret og fø r t e fte r p rin c ip p e r, h v o r o ffen siv e n e r frem h ersk e n d e, og h v o r en u d ta lt dybdegruppering skal m uliggøre bevarelse af angrebets frem d r ift. Y d e rlig e re forudsæ ttes, at fje n d e n s en h eder b e sid d e r en grad a f bevæ geligh ed, ild k r a ft og p a n srin g, d e r n o g e n lu n d e svarer t i l den B rig a d e 1970 b e sid d e r. H v o r o p s tille d e k ra v t i l kam pvogn e i b rig a d e n fo rud sæ tter tilsted e v æ relse a f m a terie l, d e r ik k e fin d e s i organ isation s- o v ersig terne fo r k rig sv å b e n e lle r o rga n isa tio n sæ n d rin g e r, ønskes der red eg jort herfor. 11. S elv v a lg t em ne. D e r k a n ik k e fastsæ ttes e g e n tlig e og eksakte re tn in g s b n ie r fo r u d a rb e j delsen a f s tille d e p riso p g a v e r og fo r, at disse s k a l k u n n e b e lø n n es m ed D et krigsvidenskabelige Selskabs m e d a lje, S a in t G e rm a in -m e d a lje n, e lle r m ed et h o n o ra r. D e tte gæ lder b å de v a lg a f em ne, h e run d e r den m ere d e taljered e afgræ nsn in g a f dette, og den e n d e lig e u d fo rm n in g a f besvarelsen, in c l. m in im u m sstørrelse. I a lm in d e lig h e d k a n d et dog a n føres, a t besvarelsen s k a l have en m ilitæ rv id e n s k a b e lig stan d ard, og at d e lte in d eb æ rer en a lm in d e lig gennem gang a f det på gæ ld en d e p ro b le m sam t en k la r fre m s tillin g af forfatterens resultat underbygget a f relevante argum enter. E n h v e r m ed lem sb erettig e t o ffic e r k a n e n k e ltvis e lle r evt. fle re i fo re n in g indsende besvarelser på de ovenfor stille d e prisopgaver. Besvarelserne indsendes senest 1. novem ber 1968 i anbefalet brev t il for-

11 K rig og rationalitet 407 m anden fo r D et krigsvidenskabelige Selskab. K u n rettid ig t in d se n d te besvarelse r v il b liv e bedøm t. B esvarelserne in d sen des u n d e r m æ rke og ledsages a f en fo rse g le t og m ed samme m æ rke forsynet kuvert, indeholdende forfatterens navn og adresse. B esva relserne sk a l in d sen des i 4 e k se m p la re r; d e r m å k u n sk riv es på den ene sid e a f p a p iret. T i l besvarelsen sk a l anvendes p a p ir a f fo rm a tet A 4. Anvendes h ø jt klassificered e reglem enter e lle r dokum enter som k ild e m ateriale, skal vedkom m ende chefs sk riftlig e tilla d e lse bilæ gges besvarelsen ( i den forseg led e n a v n e k u v e rt). B esvarelsen s k a l i ø v rig t k la s s ific e re s i overensstem m else m ed d et anvendte k ild e m a te ria le m. v. Pro ced u re fo r beh an dling a f prisopgaver m. v. v il senere b liv e bekendtg jort. K r ig : og: r a t io n a lite t Major G. K. Kristensen, Forsvarsministeriet, diskuterer i denne artikel de militære magtmidlers placering i den internationale politik og påviser deres betydning for dansk sikkerhedspolitik. Anlæ gger m an en vis kynism e m ed det fo rm ål ved en vu rderin g af spørgsm å le t om, h v o rv id t k r ig g e n erelt k a n betragtes som et u d try k fo r ra tio n e l m en n eske lig ad fæ rd, at k u n n e la d e ved k r ig opn å ede fo rd e le og v in d in g e r o p v e je a f de derm ed fo rb u n d n e trag e d ie r og tab a f m en n e sk e liv (h v ilk e t m åske n o k v il være e tis k fo rk a s telig t, m en dog næ ppe u re a lis tis k ), v il det vise sig m u lig t om en d m ed stor v a n sk e lig h e d og u s ik k e rh e d - at få et nogenlunde eksakt in d try k af den m ed k rig e forbund ne ra tio n a litet. Y e d en u b e s trid e lig t ra tio n e l k r ig m å man v e l fo rstå en k rig, d e r fo r en n ation indebæ rer en forøgelse af a lle dens totalpotentiels ofte inkom m ensurable kom ponenter såsom landom rådets størrelse, indbyggertallet, p ro d u ktiviteten, ressourcerne sam t befolkningens, herunder de væ bnede styrkers, ånd, m o ra l og sam m enhold. I m odsæ tning h e r t il m å en k rig, d e r i hvert fa ld fo r en aggresor m edfører tab på a lle de næ vnte om råder, n atu r lig v is betegnes som irra tio n e l. M e lle m disse s im p lific e re d e ek strem iteter, som næ rm er sig det abstrakte, findes der et m eget stort antal v irk e lig e til-