MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 IMogret nyt i Dre.vfiisaf f æren? Adjunkt T. Juncker opridser i denne artikel hovedlinierne for den indviklede sag om major Dreyfus domfældelse som spion. F o r de fleste er D reyfus k u n et navn, forbundet med en spionsag, hvis forv irrende detaljer m an hørte om i skolen, og som m an egentlig ald rig fandt u d af. M e n da sagen stod på, splittede den Fra n k rig, bragte landet t il borgerkrigens rand, så dønningerne nåede ud over det ganske Europa. Spørgsm ålet er så, hvad gik sagen egentlig ud på - h vorfo r blev den så fo rvirren de - og er der i nyere tid afdæ kket tid lig ere ukendte detaljer som stille r sagen i et andet lys? D et hele begyndte med, at m an i en p a p irk u rv i den tyske ambassade i P a ris i 1894 fandt en liste over franske m ilitæ rdokum enter. D enne liste, kaldet bordereauet. viste, at en spion arbejdede i den franske generalstab. D et franske efterretningsvæsen, der arbejdede som en selvstændig organisation, k u n ansvarlig overfor generalstabschefen, fandt h u rtig t u d af, at den skyldige var A lfre d Dreyfus. S krifte n og bogstavet D rettede nem lig m istanken m od ham. Noget egentligt bevis eksisterede ikke, m en det, der afgjorde D reyfus skæbne var, at han var den første ansatte jøde i generalstaben, der ellers var et aristokratisk konservativt m onopol. K rig sm in ister M e rcier, som sku lle kom m e t il at s p ille en skæbnesvanger rolle, beordrede krigsret, mens pressen - i hvert fa ld den antisem itiske, - slog sagen stort op: en rig jøde solgte F ra n k rig t il arvefjenden. K rig sret var den bedste udvej m ente man, hærens ære blev frelst, jø d e r v ille fo r frem tiden b live udelukkede, og efterretningsvæsenet v ille få vist sin dygtighed, derved at spionen var indfanget m ed det samme. D reyfus dom fældelse blev en m ilitær nødvendighed og beviserne havde m an - dem producerede nem lig efterretningsebefen m ajor H enry. Krigsretten, der naturligvis var hem m elig, dømte Dreyfus til deportation fo r livstid. Da ban nægtede at begå

6 Noget nyt i Dreyfusaffæren? 35 selvm ord, som m an ellers plejer at gøre ved den slags lejlig h ed er, blev lian sendt t il strengt ensomt fængsel på D jæ vleøen og h o ld t der de næste 5 år. Derm ed var sagen egentlig slut, men alligevel var der et stadigt ønske om at kom m e h elt t il bunds i forbrydelsen, så meget mere, som hem m elige dokum enter blev ved at forsvinde. E n d e lig gav am bassadepapirkurven igen noget fra sig dennegang et ekspresbrev, adresseret t il en fransk o fficer ved navn Esterhazy m ed krav om flere oplysninger. D en nye chef for efterretningsvæsenet m ajor P ic q u a rt sam m enlignede dette spor i sagen med bordcrauet og fandt ud af, at h åndskriften var den samme. A ltså var D rcyfus uskyldig, Esterhazy skyldig. Sagen skulle være slut, m en her begynder den først fo r alvor. Eksperten H e n ry frem bragte h u rtig t nogle nye dokum enter, der evident viste D reyfus skyld. P ic q u a rt blev i bast flyttet t il det krigshæ rgede Tu n is, hvor lian efter ordre fra P a ris sk u lle have en så ringe eskorte, at den kom m anderende general protesterede m od at stille en fransk o ffice r på en sådan uriaspost. M e n krigsm inisteriet var endnu ik k e roligt. M a n besluttede at tage nok en krigsret fo r at få bevist Esterhazys uskyld. D om shandlingen tog 3 m inutter. Selvom alle vidste, at Esterhazy var en slyngel, så var ban dog søn af en fransk general - og det talte. D reyfu sfam ilien havde i m ellem tiden intet opnået. M e n Picq u a rt, der allerede havde ofret sin k a rrie re fo r sin retfærdighedssans, sendte sit udsagn til Pa ris, liv o r det via en ven endte hos en senator, der rejste spørgsmålet overfor regeringen.»der er ingen Dreyfussag,«svarede statsm inister M e lin e - men trods afvisningen var sagen nu nået op på det p olitiske plan. O ffentlig h eden begyndte at b live interesseret, og bom ben sprang m ed E m ile Zolas a rtik el»j accuse«(jeg anklager), et åbent brev t il rep u blikkens præ sident, h v o ri lia n sim pelthen anklager krigsm inisteren og generalstahschefen fo r at begå justitsm ord. K rig sm in isteriet reagerede ø je b lik k e lig t og anlagde sag m od Z ola og generalstaben. Døm tes ik k e Zola, gik generalerne, og de truede med krig, hvis dokum enterne blev offentliggjorte. Næ vningene lo d sig skræmme, Z ola blev døm t - men unddrog sig dom m en ved at flygte t il England. P ic q u a rt blev hentet hjem, sat i fængsel, hvor m an søgte at b live ham k v it ved at kom m e hakket glas i hans mad. M en det var u m u lig t at bøje ham eller tvinge frem en eneste indrøm m else. K o rt efter udstødtes han af hæren. H e r begynder D reyfusaffæ ren - offentligheden var vækket - og en kam pagne for en om stødning af Dreyfusdom inen startede. De, som gik i

7 36 Noget nyt i Dreylnsiiflæren? bredten, var dels fo lk, hvis retfærdighedssans var trådt over tæerne, dels fo lk, der nu så en oplagt le jlig h e d t il at kom m e rep u blikkens fjender t il livs - n em lig hæren, m onarkisterne og k irken. E n ansøgning om revision af dom m en var underskrevet af de førende navne in d en fo r fransk åndsliv, som f. eks. Gide, A n a to le France, Proust, Lanson, B ria n d og mange andre. P å den modsatte side skrev højrepressen så ondartede antisem itiske a rtik ler, at nazisterne kunne bruge dem 40 år efter. K irk e n s blad L a C ro ix sagde ligeud: Spørgsm ålet er ik k e om et stakkels in d iv id er skyldigt eller ikke, m en om m an v il tolerere, at frim urere, protestanter og jø d e r er h errer i landet e lle r ik k e? H æ ren stod på sit standpunkt: D reyfus var spion og dømt, sagen var færdig. D a officerskorpset stort set rekrutteredes fra det aristokrati, der k u n lunkent støttede rep u blikken, var det klart, at m onarkisterne og k ir ken, der spekulerede i et statskup, sluttede op bag hæren. K o r t sagt - Den tredie re p u b liks bestående var knyttet t il D reyfus skæbne. M en forsåvidt havde krigsm in isteriet sp ille t sine k o rt godt. M a jo r H en ry kunne stadig skaffe nye falske beviser, og havde m an ik k e begået den fe jl at stille P ic q u a rt fo r en c iv il dom stol, hvor falskneriet blev opdaget, var alt gået godt. N u fa ld t hele korthuset sammen. M a jo r H en ry blev arresteret og begik selvmord, Esterhazy flygtede t il udlandet. M e n nej, hvis m an in d rø m mede, at D reyfus var uskyldig, v ille m an d iskrim in ere krigsm inisteriet, aristokratiet og hæren. A n tidreyfu sard ern e førte kam pen videre, ja, i 1899 forsøgte den fanatiske n ationalist P o u l D eroulede statskup ved pra-- sident F e lix Faures begravelse, m en det var fo r farceagtigt t il at kunne lykkes. Faures efterfølger L o u b c t blev på væ ddeløbsbanen ganske enkelt overfaldet af en royalistisk adelsm and - sådan var stemningen. H vad sagde udlandet, i første ræ kke Tyskland, t il dette? D e tyske in d beretninger fra P a ris viser, at m an fra første ø je b lik var k la r over, at D reyfus var uskyldig, m en m an ønskede n atu rlig vis ik k e at lade dette kom m e t il udtryk. D en tyske ambassadør skriver, at Tysk la n d i ro kan betragte u dvik lin g en i denne affære.»skadefryd«, siger ambassadøren,»er ganske vist et af de ubehageligste udslag af m enneskelige følelser, men der er ø jeblikke, liv o r den er undskyldelig.«k ejser W ilh e lm tilfø je r:»ganske rigtigt.«rigskansler B iilo w indskæ rper, at Tysk la n d skal stå udenfor, m en m an kan ik k e ønske at antidreyfusaderne vinder, fo r det kan m edføre et fransk m ilitæ rd ik ta tu r og derm ed k rig med Tyskland. Det bedste er, fortsætter B iilo w, at alfa-ren fortsat hærger Fran k rig, split-

8 Noget nyt i Drev fusaffæren? 37 ter dets liæ r og skandaliserer landet i Europas øjne. Selvom det skulle være rigtigt, at der har været fo rbindelse m ellem Schw artzkoppen og Esterhazy, skal vi ik k e indrøm m e det, da en sådan in d isk retio n v il gøre det vanskeligt at skaffe spioner i frem tiden. Dette må m an sige er at gøre situationen nøjagtigt op. Og alligevel - strøm m en var ved at vende. Da falskneriet var opklaret, lod den nye krigsm inister D reyfus vende tilbage fra D jæ vleøen og stille fo r en ny m ilitæ rdom stol. A lle var aktive. D en franske regering bad den tyske m ilitæ rattaché i P a ris afgive fo rk la rin g fo r at bevise Esterhazys skyld, men den tyske regering sagde nej såret skulle boldes åbent. U n d e r retsforh andlingern e erklæ rede forhenvæ rende krigsm inister M e rcier:»de er en slyngel, Deyfus,«ganske i tråd med lians oprin delige holdning. D om stolens m ilitæ re m edlem m er forsvarede hæren. Og t il de 700 tilstedeværende journalisters forfæ rdelse blev D reyfus igen døm t skyldig men under form ilden de om stændigheder til 10 års fængsel. Clem eneeau u d trykte alles reaktio n i udbruddet:»over hele verden v il lyde et råb: H v o r er F ra n k rig? H v a d er der sket med Fra n k rig?«d a hæren stadig ik k e v ille indrøm m e fejltagelsen, udstedte præ sident Lo u b e t en benådning, sagen m åtte jo afsluttes, og verdensudstillingen stod fo r døren. D og var det først i 1906, at appelretten endeligt omstyrtede 1899-dommen. M e n selvom sagen var slut, er det stadig et m ysterium, hvordan den vel kunne opstå? D en alm in d elig e fo rk la rin g er, at det drejede sig om den franske hærs ære. M a n pintes af nederlaget og ønskede at stå så stærkt som m u lig t fo r at m øde revanchen, når tidspunktet var inde. D erfo r var hæren noget ophøjet, ja na'sten sakrosant i datidens Fra n k rig. G eneralerne tålte ingen indblanding. De nyeste p u b lik a tio n e r i sagen forandrer perspektivet. M a u rice Baumonts bog A u x Sources de l A ffa ire s antyder, at der må være noget større på spil. H a n opkaster sim pelthen spørgsmålet, om m an ik k e står overfor en sammensværgelse fra generalernes side. E t forsøg på et statskup, der skulle skaffe generalerne magten og in d led e revanchekrigen. M o d dette taler, at den franske liæ r, ligesom de andre institutioner, der er udgået fra Napoleons kejserdøm m e, lia r en stærk tjenestem andsindstilling. O fficererne er i sidste instans bundet af eden t il den, der h ar den legale magt. Ingen af de om væ ltninger, der har fundet sted m ellem 1815 og er inspireret af hæren. D e revolutionæ re bevægelser kom alle fra civile.

9 38 Noget nyt i Dreyfusaffæren? P å dette tid spunkt ønskede ik k e T y sk la n d krig. M e n sku lle det kom m e så langt, stod F ra n k rig ik k e alene, det var i fo rbund m ed Rusland. A l l i gevel m åtte m an regne det fo r et tvivlsom t foretagende, fo rd i m an p. gr. a. k o lo n iern e havde et øm tåleligt fo rh o ld t il England. E t k rigsudbru d på fastlandet kunne meget let bringe E n g la n d m ed in d i b ille d e t - og i en søkrig v ille F ra n k rig kom m e t il kort. E t så hasarderet foretagende v ille den franske generalstab bøjst sandsynlig ik k e in d lade sig på. E t andet værk giver en bedre hypotese: det er d Estaings bog D Esterliazy å Dreyfus, h vor forfatteren tager det fo r givet, at krigsm inisteren h ar været vidende om Esterhazys forbin d else m ed tyskerne, og fa k tisk selv har fodret ham m ed oplysninger, men med foræ ldede oplysninger. D a så det berøm te bordereau dukker op af den tyske p a pirkurv, kan han ik k e fo rh in d re tjenstlig undersøgelse. Dreyfus, hvis h å n dskrift næsten t il p u n kt og p rik k e lig n e r Esterhazys, kom m er under m istanke, uden at krigsm inisteren rører en finger. D reyfus b liv e r døm t og sendt t il D jæ vleøen, altså bevidst ofret af M e rc ie r fo r at spionagen kan fortsætte. De falske dokum enter produceres for at bevise D reyfus skyld - måske på foran led n in g af krigsm inisteren. D a den ivrige P ic q u a rt roder i dette fin e væv. må han skaffes af vejen. Ifø lg e d Estaings teori drejer det sig om et ret h ø jt s p il - in d en fo r artillerie t. F ra n k rig havde n em lig løst re k y lp ro b le met. 75 m m feltkanonen havde kun rekyl i løbet. Ik k e bele kanonen rekylerede, h v ilk e t jo satte skudhastigheden kolossalt i vejret, kanonen behøvede ik k e læ nger in d stilles efter hvert skud. Tyskerne arbejdede med samme spørgsmål, m en havde i deres 77 m m kanon slet ik k e løst problem et - og takket være Esterhazys oplysninger troede de h e lle r ikke, at franskm æ ndene havde løst det. D et lykkedes at bevare hem m eligheden frem t il og det var med 75 mm kanonerne, at de tilfø je d e tyskerne de um ådelige tab ved M arne. Da M e rc ie r forsvinder, m ister Esterhazy sin eneste k ild e af væ rdi - deraf tyskerens klage i brevet fra den tyske m ilitæ rattaché t il Esterhazy. d Estaigns teori ly der meget sandsynlig. B rik k e rn e i m osaikken fa ld e r på plads. F o r at bevare en hem m elighed trodser altså M e rcie r en h el verdens m ening - og o frer et menneske fo r en nations sikkerhed. Om det var rig tigt e lle r galt af ham, skal ik k e diskuteres her. M arneslaget kan m uligvis retfæ rdiggøre hans gerning, men m an må have lov at antyde, at hans frem gangsm åde kunne have været langt m ere sm idig, således at han havde opnået det samme i al stilhed, og uden at behøve ofre et u skyldig menneskes ære og frih ed. T orb en Ju n cke r