MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 H æ re n s eftersyns- ogr vedlig eh old elsestjeneste o g det i fo rb in d e ls e h e rm e d anvendte system Major M. C. Thygesen, der er motorsagkyndig ved Gardehusarregimentet, gennemgår i denne artikel en række problemer i forbindelse med eftersyn- og vedligeholdelsestjenesten og fremsætter forslag til en forbedring af denne tjeneste. I vore m ilitæ re tid s s k rifte r a f fo r s k e llig a rt b e sk æ ftig e r m an sig n u og da m ed problem er i fo rb in d else m ed eftersyns- og vedligeholdelsestjenesten. D et, m an n o rm a lt b e sk æ ftig e r sig m ed, e r spørgsm ålet om, h v o rled es eftersyns- og vedligeholdelsestjenesten kan gøres bedre og m ere effektiv. B ag de problem er, der nævnes, er det, som om den kendsgerning skju le r sig, at m an e g e n tlig ik k e er h e lt tilfr e d s m ed m a terie lle ts v e d lig e h o l d e lse stilstan d, og at det k n ib e r lid t m ed at få system og h v erda g t i l at passe sam m en. D e r synes sp e cie lt at være p ro b le m e r i fo rb in d e ls e m ed eftersyns- og v ed lig e h o ld e lse stje n e ste på k ø re tøjerne. D a jeg selv er a f den fo rm e n in g, at et og an det k a n gøres b e d re og nem m ere, v il jeg i det følgende m eddele nogle erfa rin g e r og tanker efte r syns- og v e d lig e h o ld e lse stje n e sten ved røren de. V edligeholdelsestilstanden. Fø rst v il det være rim e lig t at forsøge at klarlæ gge, om vedligeholdelsestils tan d e n på hæ rens k ø re tø je r e r a f en sådan stan d a rd, at de s tille d e k ra v k a n honoreres. T il den ende kunne det være interessant at sam m enligne hæ rens køretø je r m ed k ø re tø je r i a n d re væ rn, a n d re hæ re e lle r a n d re in s titu tio n e r. D ette tje n e r dog næ ppe noget fo rm å l i denne fo rb in d e ls e, id e t fo r m ange fo rh o ld og de s tille d e k ra v er fo r fo rs k e llig e. D e t m est relev a n te v il være at se på de ra p p o rte r, d e r a f fo rs k e llig e m yndigheder udarbejdes om vedligeholdelsestilstanden på hæ rens k øretø jer. A lle, der h a r set sådanne ra p p o rte r, m å in d rø m m e, at m an n o rm a lt få r det in d try k, at ik k e a lt e r som det s k u lle være.

6 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste 79 N u er ra p p o rte r en fa r lig tin g. M e ge t afh æ n ger af, hvem d e r s k riv e r dem, og lig e så m eget a f hvem d e r læ ser dem, e lle r s k a l v i sige to lk e r dem. D e r k a n i og fo r sig godt være næ vnt fle re»uregelm æ ssigheder«, u d e n at disse h a r nogen e g e n tlig in d fly d e ls e på k ø re tøjets b rug b a rhe d. N å r dette er sagt, så m å det n o k også siges, at selv om m an ser b o rt fr a rap p o rterne s»spidse«b e m æ rk n in g e r, så er d e r en d e l fe jl, d e r fø r d ive rse in s p e k tio n e r, altså i hverdagen, burde have væ ret rettet. D isse f e jl e r som o ftest de, d e r går u n d e r fæ lle sb e teg n e lse n» b rug e rfejl«, a ltså f e jl som m an m ed h e n v isn in g t il hæ rens eksisteren d e v e d lig e h o ld e l sessystem m ed rim e lig h e d k u n n e have fo rve n tet re tte t ved k ø reren s e lle r besæ tningens foranstaltning. Teoretiske og pra ktiske krav. F ø r jeg går v id e re, v il je g pege på en in teressa n t e rfa rin g, som de fle ste chefer h ar gjort. H v is v i et ø je b lik ser på de k rav, v i gennem eftersyns- og v e d lig e h o l delsestjenesten ø n sk er o p fy ld t, så synes disse k ra v at k u n n e deles o p i to k a teg o rie r: 1. D e teoretiske krav, altså de k rav, d e r s tille s t i l kø re tøjets tils ta n d u n d e r eftersyn og in sp ektion er af fo rsk e llig art. 2. D e pra ktiske krav, altså de krav, d e r s tille s t i l k ø re tøjerne s b rug b a rhe d u n d e r a la rm e rin g e r og øvelser. Som tid lig e re næ vnt er»de teo re tisk e krav«sjæ ld en t h e lt o p fy ld t, m e dens»de p ra k tis k e krav«n o rm a lt synes at være o p fy ld t, id e t så godt som a lle k ø re tøje r, d e r ik k e k a n betragtes som n e d slid te, g e n n em fø rer m in d re og større øvelser uden væ sentlige problem er. D en n e e rfa rin g k a n n o k give s tof t i l e ftertan k e, t h i h v a d e r årsagen e lle r årsagerne, fo r d e r e r fo rm e n tlig fle re? M o n ik k e en a f årsagerne er, at b rug e ren fo ru d fo r og u n d e r større øvelser e lle r p e rio d e r m ed m egen k ø rs e l k a n se fo rm å le t m ed en tilb u n d s gående eftersyns- og v e d lig e h o ld e lse stje n e ste, og a t h å n d v æ rk e rpe rso n e lle t u n d e r de sam m e fo rh o ld v irke lig få r tid t il at k o n ce n trere sig om deres e g en tlig e opgave. M ateriel, personel, system. N å r det nu i perioder kan lad e sig gøre at holde køretøjernes ved ligeh o ld e ls e s tils ta n d på et sådant p la n, a t de s tille d e k ra v k a n h on oreres, h v o rfo r k a n det så ik k e la d e sig gøre t i l stad ig h e d?

7 80 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste E r det fo rd i m ateriellets alm in d elig e tilsta n d er så ringe, at det tid s mæssigt ik k e er m u lig t t il enhver tid at have m aterielle t 100% i orden? E r det personellet, der ik k e er dygtigt og arbejdsom t nok? E lle r er d e r noget g a lt m ed det system, v i a n ven d er? N a tu rlig v is fin des der både lij u lkøre tøjsm ateriel og bæ ltekøretøjsm ater ie l, d e r e r n y ere og d e rfo r n em m ere a t v e d lig e h o ld e, en d d et m a terie l hæ ren i ø je b lik k e t rå d e r over, m en m a te rie lle t e r ik k e u n o rm a lt van skelig t, og det tje n e r in te t fo rm å l at h e n fa ld e t il ønskedrøm m e. D e t m ater ie l, v i h a r, e r det, d e r s k a l ve d lig e h o ld e s. H va d personellet angår, så må det vel indrøm m es, at der efte r 2. verd e n sk rig e r sket en æ n d rin g i in d s tillin g e n t i l»det at arbejde«. M a n fin d e r sjæ ld en t den gam le p rim itiv e glæ de ved b lo t a t b e s tille noget. P e rs o n e lle t v il gerne have en fo r k la r in g på, h v o rfo r a rbe jd e t s k a l u d fø res, og h v o rfo r det s k a l u d fø res på en bestem t m åde, og p e rso n e lle t»reagerer surt«, h v is m an ik k e k a n overbevise d et om fo rd e le n e ved et system, de selv synes e r d å rlig t. In d s tillin g e n t i l a rbe jd e, m å l og m id le r h a r æ ndret sig, og det m å accepteres, m en det v il v ist væ re fa r lig t at drage den s lu tn in g, at p e rso n e lle ts k v a lite t e r b le v e t rin g ere. H v a d mængden a f p e rso n e l angår, k a n m an v is t r o lig sige, at sk jo rten o v e ra lt er fo r k o rt. D e tte sk y ld e s ik k e b lo t, at d e r i p e rio d e r e r a d s k illig e h u lle r i dæ kn ing sstyrken s fre d s tid s o rga n isa tio n, m en også at stam p e rso n e lle t i k o rtere e lle r læ ngere t id er fra væ ren d e på c iv ile --turser. D ette k a n n a tu rlig v is ik k e u n dgå a t få in d fly d else på eftersyns- cg vedligeholdelsestjeneste. S åvel m a terie l som p e rso n e l g iv e r altså v a n sk e lig h e d e r, m en de fo rh o ld, d e r ska b e r v a n sk e lig h e d e rne, h a r hæ ren ik k e r ig tig nogen in d fly d e ls e på, og søgelyset m å da rettes m od den tre d ie fa k to r, systemet, og h e r e r e r n o k et e lle r andet, m an m ed rim e lig h e d k a n æ ndre i et fo rsø g på at gøre eftersyns- og v ed lig e h o ld e lse stje n e sten e n k le re og m ere e ffe k tiv, og i et forsøg på t il stadighed at hedde køretøjernes vedligeholdelsestilstand passende h ø j. F o rm å l med eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste. L a d os først se lid t på form ålet m ed eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste. H ovedform ålet må vel være, at m a terielle t t il enhver tid holdes i krig s b ru g b a r stand. D e r m å n a tu rlig v is h e r ses b o rt fr a visse p e rio d e r, h v o r der på m a terielle t udføres større rep aration er m. v. H v is a lle kæ fter uden begræ nsning kunne anvendes t il at h old e k øretøjerne i k rigsbru gb ar stand, så var problem et ret enkelt, m en der er

8 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste 81 u n æ g telig en d e l h en syn at tage. D a rig e t n o rm a lt fattes penge, m å m an søge at n å m å le t in d e n fo r rim e lig e ø k o n o m isk e ram m er, og da n o rm a l tilstan den ly k k e lig v is er fred, m å fæ rdselssikkerheden t il stadighed t ilgodeses. K ra v t il eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste. N å r v i sigter m od at h old e køretøjerne krigsbrugbare og i fæ rdselssikkerhedsm æ ssig god stand, h v ilk e k ra v m å v i da s tille t il et eftersyns- og vedligeholdelsessystem. System et skal sikre - at køretøjet t il rette tid forsynes m ed de nødvendige driv - og sm ørem id le r. - at k ø re tøje t i fre d s tid fæ rdselssikkerhedsm æ ssigt o p fy ld e r de d e rfo r givne bestem m elser. - at evt. fe jl erkendes. - at erkendte fe jl registreres. - at registrerede fe jl udbedres. - at k ø re tøje r, d e r a f en e lle r an den g run d ik k e b ø r rep areres, tages u d a f d rift. - at opgaverne og ansvaret fo rde le s rim e lig t m e lle m b ru g e r og øvrige, der h ar opgaver i fo rb in d else m ed eftersyns- og vedligeholdelsestjenesten. N å r jeg skriver, at systemet sk al sikre, at ovennæ vnte k rav tilg o d e ses, så m ener jeg derm ed, at det a f system et k la r t sk a l frem gå, hvem d e r h a r ansvaret fo r hvad. D e t e r jo ik k e b lo t k ø re re n e lle r b rug e ren, d e r h a r et ansvar. A lle, d e r d e ltag e r i eftersyns- og v e d lig e h o ld e lse stje n e sten, h a r et ansvar. A f a n d re k ra v t i l system et m å nævnes, at det s k a l væ re s im p e lt og sm id ig t, således at det le t k a n tilp a sse s hverdagens fo rs k e llig e fo rh o ld, og således at det uden væ sentlige æ ndringer kan anvendes både under fe ltfo rh o ld og u n d e r fre d s fo rh o ld. H va d det sidste krav angår, er det m in opfattelse, at eftersyns- og vedlig e h o ld e lse stjen e ste u n d e r fre d s fo rh o ld b ø r gennem føres så ra tio n e lt som m u lig t u n d e r anvendelse a f de bedst tæ n k e lig e h jæ lp e m id le r, også selv om disse h jæ lp e m id le r ik k e k a n anvendes u n d e r fe ltfo rh o ld. Som» betalin g«fo r denne ra tio n a lis e rin g s k a l d et pålæ gges a fd e lin g e r og u n d e ra fd e lin g e r a t øve feltm æ ssig eftersyns- og v ed lig e h o ld e lsestje n e ste, og her m å»børste, spartel, k lu d og pind«tages i anvendelse.

9 82 Hærene eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste D et i øje b likke t anvendte system. S pørgsm ålet e r n u, om d et i ø je b lik k e t an ven dte system o p fy ld e r de stille d e krav. E rfa rin g e rn e synes at vise, at m an stort set n å r de ønskede m å l, m en h e lle r ik k e m ere, og det e r m it in d try k, at d et e r fo r b e sv æ rlig t og fo r tidsrøvende at nå m ålet. System et synes da også at have visse svagheder. D e t an ven dte system synes at fu n g e re bedst, såfrem t u n d e ra fd e lin g e n k a n h o ld e eftersyns- og v ed lig e h o ld e lse stje n e ste sam let u n d e r næ stkom - m anderendes e lle r garagem esterens kom m ando. D en n e fo rm fo r eftersynsog v ed lig e h o ld e lse stje n e ste e r i m ange u n d e ra fd e lin g e r ik k e m ere gennem fø rlig. I det anvendte system er endvidere eftersyn m ed fo rsk e llig t sigte (fæ rdse lssik k e rhe d, d rifts ik k e rh e d, re n g ø rin g, sm ø rin g og o p tæ llin g ) b la n d e t sam m en, h v ilk e t m e d fø rer, a t d et e r v a n sk e lig t at p la ce re ansvaret på kører, øvrige besæ tningsm edlem m er, vogn- e lle r skytskom m andør, m ekan ik e r, d e lin g s fø re r og garagem ester. D ette m e d fø rer ig en, at ansvaret o fte h a v n er hos k ø re ren, selv om det i v irke lig h e d e n s k u lle have væ ret p la ce ret e t an det 3ted. Som je g tid lig e re h a r næ vnt, er det m in o p fa ttelse, at m an h u rtig e re og nem m ere k a n n å et tils v a re n d e res u ltat ved at æ ndre systemet. D e r fin d e r i ø je b lik k e t en v is o v e rla p n in g sted. V e d a t u n dg å denne, k a n d e r spares tid. D e n næ vnte o v e rla p n in g fre m k o m m e r ved, at eftersy n på 1., 2. og 3. ech e lo n s n iv e a u e r ved >at fa ld e o ver h in a n d e n «, og g run d en e r ganske e n k e lt den, at det a n tal km, d e r køres, ik k e g ive r p la d s t i l de foresk rev n e eftersyn. I fo rb in d e ls e m ed årseftersyn/ km -eftersy n k a n d e r fo rm e n tlig også spares tid, såfrem t disse e ftersy n b le v fo re tag e t u d fra en reg e l om, at m an ik k e b ø r s k ille n oget ad fo r at fin d e u d af, h v o rfo r det fu n g e rer så godt. Je g e r ik k e h e lt s ik k e r på, h v o rda n FA G /3 sk a l tolk e s, m en jeg ved, at m an m ange steder bruger megen tid og m ange penge på u d sk iftn in g af endnu bru g elige dele. N å r d e r tales om o v e rla p n in g b ø r den m o torsa g k yn d ig e også nævnes. D e n m o torsa g k yn d ig e tils træ b e r at se sa m tlig e k ø re tø je r e fte r en gang h v e r 3. m åned. U n d e r disse e ftersy n læ gges vægten n a tu rlig v is på det fæ rdselssikkerhedsm æ ssige, m en da den m o torfo rv a lten d e m y n d ig h e d (regim entet) n a tu rlig v is er interesseret i at få et in d try k a f vedligehol-

10 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste 83 d e lse stilstan d e n i a l a lm in d e lig h e d, så h a r disse fæ rdselssikkerhedsm æ s- sige eftersyn m ange steder u d v ik le t sig t i l et re t g e n n em griben d e eftersyn på sa m tlig e k ø re tøje r. D isse eftersyn skønnes at være a f o v e ro rd e n tlig stor betydning, spørgsm ålet er kun, liv o r ofte de skal holdes. D ette må n atu r lig v is afhænge af, h v o rda n eftersynssystem et iø v rig t e r opbygget, m en som det system, v i i dag anvender, er opbygget, e r det et spørgsm ål, om der e r p la d s t il et k o n tro lle re n d e eftersyn h v e r 3. m åned. M å sk e k u n n e det være a f interesse at nævne, at der i Civilforsvarsstyrelsens Tekn iske M e d delelse. G r. D-4, n r. 3, sid e 7, 11 står fø lg e n d e:»statens m o to rk ø re tø je r sk a l u n derka stes syn m in d s t een gang å rlig t, og iø v rig t, n år det anses fo r nødvendigt.«e n a f h o v ed a n ke rne m od det system, d e r i ø je b lik k e t anvendes, er, at det er fo r u db ygg et e lle r fo r in d v ik le t, n å r det tages i b e tra g tnin g, h v o r m eget e lle r h v o r lid t d e r k ø res i lø b e t a f et år. L a d os da se på, h v o r meget der køres, og liv o r meget der skal kunne køres. H v o r meget der køres i fre d stid la d e r sig le t fastslå, id e t rådighedsb e lø b e n e fastlæ gger en n o g e n lu n d e fast ram m e fo r det a n tal km, d e r m å køres. U d e n at gå fo r m eget i d e ta lje r k a n det v e l fastslås, at hæ rens k ø re tøje r, a lt a fh æ n gig a f type, fu n k tio n m. v., tilb a g e læ g g e r m e lle m 500 og 2500 km om året. H v o r m eget d e r v il b liv e k ø rt i k rig s tid, sk a l d e r straks n oget m ere fa n tasi t i l at fo r e s tille sig. D e t afhæ nger b l. a. af, h v ilk e opgaver den t il en h v er tid sid d e n d e reg e rin g h a r tiltæ n k t hæ ren, m en det v il v e l næ ppe være re a lis tis k at tæ nke sig, at d e r v il b liv e kæ m pet på da nsk om råde i årevis. D isse ta l og tan k e r k u n n e pege m od, at eftersyns- og ved lig e h o ld e lsessystemet ik k e gøres fo r in d v ik le t, m en på den an den sid e sk a l systemet tils ik re, at køretøjerne er tip -top i orden, den dag de fo r alvor skal anvendes. E n an den ken d sg ernin g, d e r ta le r fo r et s im p e lt system er, at den tek n isk e u d v ik lin g b e v irke r, at k ø re tøje rn e te k n is k b liv e r m ere og m ere k o m p lic e red e, m en at de sa m tid ig b liv e r n em m ere og nem m ere at efterse fo r brugeren. S k a l e lle r k a n eftersynssystem et s im p lific e re s, så m å k ø re tø jsk o n tro l bogen n a tu rlig v is tages m ed. Je g tro r, at m an ved at sku bb e og træ kke lid t i olie skifte - og sm øreterm inerne kunne nå frem t il et sam let» serviceeftersyn«, evt. i fo rb in d else m ed et større driftseftersyn.

11 84 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste Forslag t il nyt system. Som jeg tid lig e re h ar næ vnt, må den danske hær, på grund af de særlig e k rav der stilles, sik k ert have sit eget eftersyns- og vedligeholdelsessystem. D e t b ø r im id le r tid ik k e h in d re, at m an stud e re r a n d re hæres, andre værns og andre in stitu tio n ers systemer, fo r der v il givet være in s p i ra tio n at hente. U d e n at have h a ft tid e lle r le jlig h e d t i l at stud ere frem m ed e systemer skal jeg tilla d e m ig at s tille et forslag t il et nyt eftersyns- og v ed lig e h o l delsessystem. E ftersy n e n e deles op i fø lg e n d e typ e r: 1. B rugereftersyn A (K ørselseftersyn ). 2. B rugereftersyn B (Serviceeftersyn ). 3. B rugereftersyn C (V æ rktøj og tilb e h ø r). 4. Sæ rlige eftersyn. 5. E cheloneftersyn (2. ech.) 6. V æ rkstedseftersyn (3. ech.) 7. H ovedeftersyn og genopbygning (4.-5. ech.) 8. K on troleftersyn. ad. 1. ad. 2. B rugereftersyn A skal koncentreres om fæ rdselssikkerhed, d rifts ik k e rh e d og bered skab. E ftersyn et skal erstatte: S tarteftersyn H o ld te fters y n d a g lig e eftersyn. B ered sk a b seftersy n D rifte fte rs y n»de to lv eftersyn«og andre ugentlige eftersyn.» Inspektion K «og andre m ånedlige eftersyn. F o r h v e r k ø re tøjstyp e sk a l d e r altså k u n væ re et, la d m ig k a ld e det kø rselseftersy n. B rug e reftersy n B sk a l k o n ce n trere s om re n g ø rin g, sm ø rin g og o lie s k ifte sam t e ftersy n a f kølevæ ske, a k k u m u la torer, lu ft filtr e, ild s lu k k e re og ly g te in d s tillin g. E fters y n e t s k a l erstatte a lle t id lig e re servicepræ gede eftersyn, h e run d e r eftersyn e fte r u d s k iftn in g a f h o v ed ko m p o n en ter og e fte r g e n o p b yg n in g ( m ile s). E fters y n e t sk a l opd eles således, at det k a n h o ld e s d e lv is. D e t e r m in tan k e, at sm ø rin g, o lie s k ifte m. v. sk a l foretages i fo rb in d e ls e m ed eftersyn ved 2. og 3. e c lie lo n.

12 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste 85 D e t v ille være ø n sk e lig t, om de næ vnte s e rv ic e a rb e jd e r k u n n e u d fø res på en a f re g im e n tet d revet se rvicestatio n. ad. 3. B ru g e re fters y n C o m fa tter ganske e n k e lt e ftersy n og o p tæ llin g af v æ rk tøj og tilb e h ø r. ad. 4. D e tte e r ik k e et, m en m ange eftersyn. H v o r m ange tø r je g sle t ik k e sige. Fæ lles fo r dem a lle er, at de k u n skal gennem føres u m id d e lb a rt fø r og e fter, a t m an m ed k ø re tø je t sk a l u d fø re e lle r h a r u d fø rt en e lle r anden handling. Jeg kan eksem pelvis nævne: a. E fte rsy n fø r vadning. b. E ftersy n efter vadning. c. E ftersy n fø r skydning. d. E ftersyn efter skydning. e. E fte rs y n i fo rb in d e ls e m ed k la rg ø rin g t i l kam p. f. E ftersy n i beredskabsom rådet efter kam p. g. E ftersy n fø r konservering. h. E ftersy n efter konservering. D e r fin d e s give t fle re a f disse» h a n d lin g seftersyn «, d e r a lle fa ld e r u d e n fo r den d a g lig e eftersyns- og ved lig e h o ld e lsestje n e ste. ad. 5. D a det e r m in o p fa tte lse, at ik k e m e k a n ik e rud d a n n e t person els eftersyn ku n kan være et supplem ent t il specialistens, t il m ekanikeren s eftersyn, e r det m eget afgø ren de, at h å n d v æ rke rpe rso n e lle t ved vedligeh oldelsessystem ets o p b y g n in g v irke lig få r m u lig h e d fo r at øve den in d fly d e ls e dets u d d a n n e lse b e re ttig e r det t il. F o r m ig e r det n oget h e lt afgø ren de, at sa m tlig e k ø re tø je r m ed passende in te rv a lle r passerer en m ekaniker. Jeg kunne d e rfo r tæ nke m ig, at 2. echelon efterså sam tlige h ju l k ø re tø je r en gang om å ret og sa m tlig e b æ ltek ø re tøje r en gang h v e rt h a lv e år. E fters y n e t s k u lle fo r h ju lk ø re tø je r gennem føres e fte r de sam m e r e tn in g s lin ie r som an g ive t i 1500 k m -eftersyn e t og fo r b æ ltetøre tøjem e s vedkom m ende e fte r sam m e r e tn in g s lin ie r som a n givet i» Insp e k tio n K «. F ø r e lle r i fo rb in d e ls e m ed echelonseftersyn e t gennem føres et serviceeftersyn. ad. 6. Væ rkstedseftersynet gennem føres ved 3. echelon, således at h ju l k ø re tø je rn e også h e r efterses en gang om å ret og b æ ltek ø retøje rne en gang h v e rt h a lv e år. D isse e ftersy n sk a l n a tu rlig v is k o o rdin e res m ed eftersyn en e ved 2. ech e lo n, således at sa m tlig e h ju lk ø re tø je r efterses a f en m e k a n ik e r m in d s t to gange om året og b æ ltek ø re tøje rne m in d s t fir e gange om året.

13 86 Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste E ftersy n e n e på væ rkstedet sk a l fo r h ju lk ø re tø je rn e gennem føres som angivet fo r det årlig e eftersyn, fo r bæ ltekøretøjerne som angivet fo r l^ -årlige eftersyn. S å frem t e c lie lo n e m e s k a l k u n n e nå at gen n em føre de h e r næ vnte eftersyn, må de gennem føres som gennem gribende in sp ektio n e r, h v ilk e t v il sige, at d e r ik k e foretag es u n ø d ig e a d s k ille ls e r og u d s k iftn in g e r a f reservedele. K u n de fe jl, d e r erken d es i fo r b in d e ls e m ed d rifts k o n tro lle n, s k a l rettes. D e tte v il n a tu rlig v is m edføre, at væ rkstedet ik k e kan yde fu ld garanti fo r f. eks. m otorens og brem sesystem ets m ek a n isk e tils tan d. D e t k a n dog ved eftersyn e t kon stateres, at m o toren gå r tilfre d s s tille n d e, og at k ø re tø je t brem ser tilfre d s s tille n d e, h v ilk e t skønnes at væ re det prim æ re. ad. 7. E fte r h o v ed eftersy n og g e n o p b yg n in g s k a l d e r n a tu rlig v is ydes fu ld g a ran ti fo r k ø re tøjets og sa m tlig e k o m p o n en ters m ekan iske tils ta n d, m en d e r er også h e r tale om e ftersy n a f en h e lt anden k a ra k ter. ad. 8. H v a d k o n tro le fte rs y n e n e an gå r s k a l je g b lo t pege på, at den m o torsag kyn d iges eftersyn, h v is det fo reståe n d e system in d fø res, fo rm e n tlig k a n in d sk ræ n k e sig t i l en u a n m e ld t in s p e k tio n ved h v e r u n d e ra fd e lin g h v e rt y2 år. O vennæ vnte fo rs la g e r en a f m ange m u lig h e d e r. H v a d eftersyn en e h ed d e r, og h v o rle d e s de opd eles, e r i det store og h e le u d e n b e tyd n in g. D e t a fg ø ren d e er, at system et e r s im p e lt og e ffe k tiv t, at an svaret k a n placeres, og at system et passer t i l h verdagen, h v o rda n denne så end m åtte være. M. C. Thygesen