MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 F ra. u d la n d e t Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge I oktober 1963 nedsatte det norske F o r svarsdepartement et udvalg, som skulle foretage en ny vurdering af forsvarets centrale ledelse. Udvalget bestod af: - Højesteretsadvokat Jens Christian Hauge, formand, - Stortingsmedlem Hakon Kyllingm ark, - Direktør Fin n Lie d og - Generalløjtnant Bjarne Øen. V ed at sammensætte udvalget af to tidligere forsvarsministre, en tidligere forsvarschef og lederen af forsvarets forskningsinstitut påregnede man ikke, at resultatet af udvalgets overvejelser yderligere skulle behandles, før dette kunne fremlægges for Stortinget. Udvalget fik følgende arbejdsopgave:»udvalget skal i løbet af kortest mulig tid analysere, vurdere og fremlægge forslag til hovedlinier i en mulig omorganisering af forsvarets ledelse. Udvalget skal under sit arbejde være opmærksom på: - betydningen af en fredsorganisation, som med mindst mulige ændringer kan overføre den operative kommando til allierede myndigheder, samtidig med at det nationale ansvar varetages i overensstemmelse med N A T O regler, - behovet for at reducere personel og pengeforbrug i forsvarets ledelse til fordel for forsvarets styrker og betydningen af at drage nytte af erfaringer fra andre organisationsområder og at anvende moderne tekniske hjælpemidler for at nå dette mål, - vigtigheden af at Stortingets og Regeringens intentioner bliver effektueret uden forsinkelse, behovet for klare ansvarsforhold mellem den politiske og militære ledelse samt praktiske samarbejdsformer bl. a. for at sikre, at de politiske myndigheder til enhver tid har et tilstrækkeligt fagligt materiale til at kunne vurdere alternative løsninger af spørgsmål, som angår landets forsvar og sikkerhed. Udvalget er bemyndiget til at optage kontakt med norske og allierede myndigheder, militære og civile, og at søge oplysninger i udlandet. Forsvarsdepartementet vil i fornøden udstrækning kunne udpege rådgivere for udvalget.«udvalgets betænkning forelå som en uklassificeret indstilling på 149 sider den 1. feb Denne betænkning har senere været til udtalelse ved: - Forsvarschefen og det centrale chefnævn, - landsrådet og generalinspektøren for hjemmeværnet, - statens rationaliseringsråd og - forsvarets rationaliseringsråd. På grundlag af ovennævnte udarbejdede Forsvarsdepartementet i april 1966 Stortingsmelding nr. 80 vedr. hovedretnings-

6 Fra udlandet 295 linier for organisering af forsvarets ledelse. Departementet har heri ikke kunnet anbefale udvalgets forslag om at samlægge Forsvarsstab og Forsvarsdepartement, men foreslår, at departementet stort set beholder sin nuværende organisation, og at Forsvarsstaben, de tre værnskommandoer og generalinspektøren for hjemmeværnet sammenføres i en Forsvarets Overkommando under Forsvarschefens ledelse med følgende væsentlige opgaver: at forestå den fagmilitære del af langtidsplanlægningen af forsvarets udvikling, - at forestå den operative og forsyningsmæssige forsvars-, mobiliserings- og beredskabsplanlægning, - at organisere, udruste, øve og m obilisere enheder af alle værn, - at forestå den koordinerede operative og forsyningsmæssige ledelse af forsvarsstyrkerne, - at forestå den fagmilitære ledelse af forvaltningen, - at forestå den overordnede personelforvaltning, som sikrer enhedens bemanding og tilrettelægger den uddannelse, som korresponderer med de opgaver, der skal Departementet har anset det som særlig vigtigt at finde frem til en hensigtsmæssig funktionsdeling mellem fælleselementer og forsvarsgrensvise elementer inden for F o r svarets Overkommando og vurderer, at forsvarsgrenscheferne fortsat må have mulighed for at fremlægge egne principielle værnsgrenssynspunkter for den afgørende politiske myndighed. Det er planlagt, at bl. a. flg. forsvarsgrensmæssige opgaver skal behandles i overkommandoens stab: - udøvende forvaltning af forsvarsgrenenes personel, - uddannelse, - spørgsmål vedr. organisation, taktik, våbensystemer, mobilisering m. v. - forsvarsgrenenes karakteristiske for-

7 296 Fra udlandet syningstjeneste, materielplaner, ledelse af forvaltningsorganers virksomhed, - budgetarbejde vedr. de forsvarsgrensvise elementer. Forsvarschefen skal fortsat have det fagmilitære ansvar for den operative forsvarsplanlægning i fred og skal være i stand til i en krisesituation at lede norske styrker. Forsvarschefen skal udøve sin operative kommandomyndighed gennem en enhedskommando i Nordnorge og en i Sydnorge. Oprettelsen af denne sidste er en ændring fra de bestående kommandoforhold. Departementet foreslår, at forsvarets centrale forvaltningsorganer administrativt underlægges departementet. Den fagmilitære indflydelse på forvaltningen sikres ved, at Forsvarets Overkommando kan prioritere og give anvisninger til de berørte forvaltningsled. Det undgås derved, at de fagmilitære instanser bliver for meget engageret i den udøvende forvaltningsvirksomhed. Det er planlagt at bygge en ny administrationsbygning til Forsvarets Overkommando. Den norske forsvarsminister holdt i januar 1967 et foredrag i Oslo Militære Samfund og omtalte bl. a. nævnte Stortingsmelding. Ministeren udtalte, at fremtidige bestræbelser må koncentrere sig om at opretholde forsvarets nuværende effektivitet ved en intensivering af rationaliseringsarbejdet samt ved en nedskæring af driftsudgifterne til fordel for materielanskaffelseme. For at fremme dette v il man bl. a. lægge vægt på følgende: - omorganisering af ledelsesapparatet, centralt og regionalt, hvorved også personelbesparelser kan opnås, - etablering af større selvstændighed for de administrative organer, - rationel ledelse af forsvaret, herunder anvendelse af den nye administrative teknik, der muliggøres ved elektronisk databehandling, - forbedring af de nuværende budgetsystemer. Som et ikke særlig kendt kuriosum omtalte ministeren, at en stor del af forsvarsbudgettet går tilbage til stat og kom mune i form af indtægter, skatter og afgifter. I Norge beløb dette sig forrige år til minimalt 600 m iil. kr., eller ca. 1/3 af budgettet. Foredraget er gengivet i Norsk M ilitæ rt Tidsskrift, hefte 2/1967 under titlen»forsvarets Problemer«. Dilemmaet med drifts- og materielkontoen er også et dansk problem. Når Norge opretter Forsvarets Overkommando, er det uden tvivl ikke alene af besparelseshensyn; men også fordi nutidige operative krav peger på, at forsvarsgrenenes ressourcer må ledes centralt både under fredsforhold og i krig. Bestræbelserne må selvsagt lede mod et stærkere og mere effektivt forsvar så vidt muligt inden for samme økonomiske ramme. Vedrørende operation, styrkeproduktion og forvaltning v il der uden tvivl ved yderligere koordinering kunne finde besparelser sted, som im idlertid ikke må gå så vidt, at den forsvarsgrensmæssige ekspertise reduceres.