MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 Hvad sk a l man med en terminologi? Stabschefen ved Skolekommandoen, oberstløjtnant N ils Berg, og læreren i strategi på Forsvarsakademiets generalstabskursns, m ajor H. Kroon, der begge har beskæftiget sig indgående med terminologiske problemer, redegør i denne artikel for behovet for og værdien af en militær terminologi... at de ik k e kiv e s om o rd, h v ilk e t er t i l in g e n n y tte, T h im o th e u s O m sam m e sag k a n d e r som b e k e n d t o fte være fo rs k e llig e m en in g er. D e t k a n d e r væ re m ange gode g run d e t il, og fæ nom enet betragtes v e l a f m ange som et a f tilv æ relse n s k ry d d e rie r og a f n o g le som en a f liv e ts væ sentlige substanser. D re je r sagen sig om noget, d e r h ø re r h jem m e i de irr a tio n e lle sfæ rer, h v o r sm ag og beh ag n u engang e r fo rs k e llig e, og h v o r en h v e r b liv e r s a lig i s in tro, m å v i v e l k o ld t kon statere, at det næ ppe k a n væ re anderledes. F o rsk e llig e grundopfattelser som mennesket er af naturen ondt e lle r mennesket er af naturen godt m å n ø d v e n d ig v is fø re t i l fo rs k e llig e m e n in g e r om m en n eske livets v ilk å r. K a ra k te ris e re r m an m ennesket fu n d a m e n talt som homo sapiens k o m m er m an t i l en an den s o c ia l o p fa ttelse, en d h v is m an p rim æ rt a n sk u er det som homo ludens. D isk u ssio n om m en in g er, d e r bygger på sådanne fu n d a m e n talt fo rs k e llig e u d g a n g sp u n k ter, b liv e r fr a et fom uftsm æ ssigt synspunkt omsonst. F o ru d e n a t v i altså s k a l have et a f p a rterne a n e rke n d t fæ lle s ståsted som u d g a n g sp u n k t fo r a rgu m e n tatio n og d isk u ssio n, m å denne, h v is v i fra et fo rnu ftsm æ ssig t sy n sp u n k t s k a l beskæ ftige os seriø st m ed den, h v ile på tankegange, d e r u n d e rk a ster sig de sam m e lo v e, i den v e stlig e verden n o rm a lt den k la ssis k e lo g ik s reg ler. L o g ik k e n er læ ren om, de fo rm e lle re g le r fo r, h v o rn å r m an k a n drage k o n k lu s io n e r u d fr a givn e præ m isser, og hvornår ik k e (1). Sandhedsvæ rdien a f præ m isserne beskæ ftiger lo g ik k e n sig ik k e m ed, så m an k a n u dm æ rket re n t lo g is k kom m e t i l sande kon -

6 510 Hvad skal man med en terminologi? k lu s io n e r u d fra fa ls k e fo rud sæ tnin g e r (2). U n d e rsø g e lse a f om en på stan d e r sand, d. v. s. u d try k fo r v id e n, e r en opgave fo r erk en d elsesteo rien (epistem ologien) (1). V il m an lo g isk analysere en slutnings overensstem m else m ed sin e præ m isser, er det k la rt, at m an fø rs t m å kræ ve e n tyd ig h e d a f de anvendte u d try k. D en n e e n tyd ig h e d e r bedst s ik re t i en h ø jt for«m a lise re t v id e n sk a b som m a tem a tikke n. F. eks. s lu tte r v i a f a = b og b = c, rig tig t at a c, id e t en tyd ig h e d e n a f de in d g å en d e sy m b o le r e r g ive t p r. d e fin itio n. S lu tter v i d e rim o d fra præ m isserne A lle ræve har buskede haler og H r. Petersen er en ræv, at H r. Petersen har busket hale, er vi på gale veje ren t lo g is k - ik k e fo r d i h r. P e terse n ik k e h a r bu ske t h a le, m en fo r d i o rde t ræ v i de to præ m isser ik k e er an ven d t en tyd ig t. O m de p ra k tis k e v a n sk e lig h e d e r fo r k o m m u n ik a tio n e n, d e r ek sistere r a f id eolog iske og term inologiske grunde, sk u lle det følgende handle. D e n fin s k e filo s o f G. H. vo n W r ig h t u d s o n d re r i en opg ørelse a f den filo so fisk e situ ation (3) fire hovedstrøm ninger i m oderne filo s o fi, o rie n terede m od hver sin af, hvad han k a ld e r» civilisation en s fire store potenser«: staten, re lig io n e n, ku n sten og v id e n ska b en. D e fir e filo s o fis k e h o v e d strø m n in g e r k a ld e r h an h e n h o ld sv is m arxism en, n y s k o la stik k e n, e k s is ten tia lism e n og den lo g isk -a n a ly tisk e filo s o fi. A f disse v il v e l fø rs t og frem m est den strø m n in g, d e r e r o rie n tere t m od»potensen«staten, interessere den m ilitæ re læser. D en m arxistiske hovedstrøm ning, hvis filo so fisk e fæ d re er H e g e l, M a rx og E n g e ls, ha r to h o v e d re tnin g e r: en v estlig, som m a n ifestere r sig i arven e fte r M a rx i n u tid e n s so cia ld e m o k ra tisk e id e o lo g i, og en ø stlig, den le n in is tis k e m arxism e, h v o ra f den d ia le k tis k e m a teria lism e e r en væ sentlig b e stan d del. D e r e r i den v e stlig e verden v ist o fte en tilb ø je lig h e d t i l at o p fa tte den ø s tlig e m a rx ism e som en k u riø s spøgefuldhed, id e t m an synes at m ene, at»i virkeligheden «tæ nker russere n lig eso m v i an dre, h a n h a r b lo t give t sin e tan k e r et b e v id st fo rd re je t u d try k fo r også på denne m åde at fo rfø lg e sin e sk u m le fo rm å l. D en n e v e stlig e o p fa ttelse e r en fa r lig v irke lig h e d s flu g t, fo r russeren og k in e se re n tæ n ker v irke lig sådan og kun sådan. D e n le n in is tis k e m a rxism e er, som vo n W r ig h t u d try k k e r det, på h a lv d e le n a f jo rde n s o v e rfla d e og fo r h a lv d e le n a f m enneskeheden» idag den eneste le ve n d e filo s o fi. E n h v e r, som v il fo rstå den verden, v i le v e r i, m å forsø g e at træ nge in d i denne filo s o fi. F o r vesterlæ ndingen er det svært«. D en klassiske lo g ik h v ile r på grundsæ tningerne, at en sæ tning enten e r sand e lle r fa ls k, og at en sæ tning ik k e kan være både sand og falsk. I m arxistisk tæ nkning - og det er en arv fra

7 Hvad skal man med en terminologi? 511 H eg els d ia le k tik - h a r fo ra n d rin g e n s begreb en n ø g le s tillin g.»o m det som b live r k a n m an fris te s t i l at sige, at det på én gang e r og ik k e er.«h e r i lig g e r t i l en v is grad en forn æ gtelse a f den k la ssisk e lo g ik s sæ tning, at en sæ tning ik k e k a n væ re b å de sand og fa ls k (m odsigelsessæ tningen).» M a n k a n ik k e a ffæ rdig e sagen, som det stun d om sker, m ed u d e n v id e re at stem ple h eg elsk tæ n k n in g som» d å rlig log ik«,«sig er vo n W rig h t. (3) V e d h jæ lp a f denne» d å rlig e lo g ik «tæ n ker m an i begreber, som m an s k a l være varsom m ed a t oversæ tte m ed deres d ire k te tils v a re n d e d a g lig sp ro g u d tryk. I så fa ld går m an ofte lig e så galt i byen som m ed hr. Petersens ovennæ vnte b u skede h a le. I vesten op fattes fre d e lig sameksistens o fte som en ø n skvæ rdig re la tio n m e lle m suveræ ne stater m ed in d b y rd e s a fvig e n d e id e o lo g i og ø k o n o m isk system, præ get a f fre d e lig k a p p e s trid og g e n sid ig resp ek t u d e n in d b la n d in g i de re sp e k tiv e staters in te rn e fo rh o ld, m edens den e fte r k o m m u n istisk o p fa tte lse e r u d try k fo r fo rh o ld e t t i l den k a p italis tis k e v erden ved i» fredstid«a t bekæ m pe denne u n d e r an ven d else a f ikke-m ilitæ re e lle r param ilitæ re m id le r spæ ndende fra diplom atiske m id le r t il støtte t il» nationale befrielseskrige«. Begrebet fre d er i vestlig fo r stand a fslu tn in g a f»krigen«og den n o rm a le re la tio n m e lle m suveræ ne stater præ get a f sam arbejde og m ere e lle r m in d re sk a rp k o n k u rre n c e u d e n anvendelse af m ilitæ re e lle r p aram ilitæ re m agtm idler e lle r forsøg på d i rek te in d b la n d in g i a n d re la n d e s in d re fo rh o ld, m edens det i k o m m u n i stis k fo rstan d e r en fo rtsæ ttelse a f»krigen«b lo t m ed a n d re m id le r end den væ bnede kam ps.» Fred«er d e rfo r k u n tæ n k e lig i fredszonen: det a f de so cia b stisk e stater beh ersked e om råde. V a r ig og sand fre d o p står d e rfo r fø rst, n å r verden skom m u nism en h a r n ået s it m ål. V e s tlig fre d k a n d e rfo r k u n være en våbenstilstand m ellem krige. K rigszonen er det af de im peria listisk e lande (kapitalism en) beherskede om råde, hvor den kom m u n istiske»fred«ik k e kan eksistere (10). D e t er o v e n fo r a n tydet, a t i jo h ø je re grad sproget på et fago m råd e form aliseres, i jo højere grad sikres entydigheden. D agligsprogets ord u d m æ rker sig ik k e ved p ræ cisio n - et bestem t o rd h a r fo r fo rs k e llig e m enn eske r ik k e n ø ja g tig t den sam m e b e tyd n in g, og fo r det e n k e lte m enneske sker valget af det dæ kkende u d try k fo r en tanke m ellem en ræ kke synon ym er, h v is b e tyd n in g s k e rne v e l e r den sam m e, m en m ed en lille g lid e n fra ord t il ord, f. eks.: k ø lig, nøgtern, beregnende, realistisk, k o ld, h jertelø s, h å rd h je rte t, u g la d, u v e n lig. D en b e vid ste fo rm a lis e rin g a f fagsp roget forekom m er isæ r på felte r, der dyrkes videnskabeligt. D er skabes herved

8 5 1 2 Hvad skal man med en terminologi? en term in o lo g i, d. v. s. en lære om de på det pågældende om råde benyttede fagudtryk og deres betydning. P å a n d re fe lte r e r de b e v id ste bestræ belser fo r at danne og k la rg ø re sig fag u d try k k e n e s b e tyd n in g m ere e lle r m in d re u dtalt, m en enhver kunst, håndvæ rk e lle r profession h ar sin sæ rlige term i n o lo g i, d. v. s. indbegrebet a f de in d en fo r vedkom m ende fe lt benyttede fagudtryk. E n sådan term in o lo g i o p står ganske s im p e lt a f sig selv, p å de laveste t r in som en m iljø a fg ræ n s e t ja rgo n, stig en d e gennem a lle t r in a f fo rfin e lse i den forstand, at m an k la rg ø r sig ordenes betydning, og endende i id e a le t a f en te rm in o lo g i, m a tem a tikk e n s form sprog. M a n h ø re r stun d om fo lk h a rc e lle re o ver term in o lo g i og d e fin itio n e r, id e t de dels m ener, at m an k a n k la re sig m ed» a lm in d e lig t dansk«, dels at m an k a n n øjes m ed» fo rkla rin g e r«i stedet fo r d e fin itio n e r. H e r t il e r fo r det fø rste at sige, at h v is sagen d re je r sig om at p ræ cise re b e tyd n in g e n a f et ord, er det lig e g y ld ig t, om p ræ cise rin g en sk er ved en fo r k la r in g e lle r en d e fin itio n, h vad så fo rs k e lle n e lle rs er. F o r det a n d e t o p e re rer m an v ist n o k m ed en lid t snæver o p fa tte lse a f, h v a d en d e fin itio n er, n e m lig alen e den k la ssisk e d e fin itio n a f typ e n : et k v a d ra t e r et rek tan g e l m ed lig e store sid e r, h v ilk e t filo s o ffe rn e k a ld e r en d e fin itio n per genus et differentiam. M e n så fin t b e h ø ver m an ik k e a ltid gøre det. H v is tøm re ren s k a l s ik re sig, at håndlangeren ik k e giver ham en knibtang, n år han skal bruge en ham m er, k a n h a n gøre det ved at starte a rbe jd e t m ed at vise ham et ek se m p la r a f liv e r. D ette k a ld e r filo s o ffe rn e en ostentiv de fin itio n. B e ton k a n m an d e fin e re, som det man få r ved at b la n d e cem ent, sand, sten og vand. D ette k a ld e r filo s o ffe rn e en genetisk defin itio n. D e n d e fin itio n s fo rm, m an b ø r vælge s k a l n a tu rlig v is ik k e væ re m ere in d v ik le t, en d fo rm å le t kræ ver. A rbe jd s m a n d e n og in g e n iø re n h a r ik k e sam m e term in o lo g is k e behov, m askingevæ rskytten og stahsofficereren h e lle r ikke. lø v r ig t m å m an være opm æ rksom på, at en term in o lo g i ik k e e r en statis k foreteelse. F a g u d try k k e n e k a n sam m enlignes m ed red sk a b e r, d e r b liv e r t i l m ed bestem te p ra k tis k e fo rm å l fo r øje. V is e r u d try k k e t sig ik k e p ra k tis k, k a n m an - lig eso m m ed det u p ra k tis k e re d sk a b - la v e om på det e lle r e v en tu e lt kassere det. E n d e lig sker d e r også u d e n b e v id st in d sa ts en vis tilp a sn in g af term inologien gennem den p ra ktiske anvendelse a f u d trykkene, ligesom et redskab tild an n es og tils lib e s i brug. lø v r ig t m å det g e n erelt siges, at d e r ik k e e r b e h o v fo r at d e fin e re alt. D ette er ej h e lle r m u lig t. A u g u s tin sk a l have sagt om tiden: H v is in g e n sp ørger m ig, h vad den er, ved jeg det; m en h v is nogen b e d e r m ig fo rk la re, hvad den er, ved jeg det ikke. M an må m ed hensyn t il de h e lt grundlæ g-

9 Hvad skal man med en terminologi? 513 gende ord resignere: forsøg på at definere dem ender ofte i c irk e ld e fin i tio n e r. V i v il nu gå over t il at gøre term inologisk status, fo r så v id t angår m ilitær, isæ r taktisk, og sp ecielt hæ rens term inologi. Status skal om fatte term in olog i forstået som en læ re om de m ilitæ re fagu d tryk og deres betydn in g. E r m an in teresse ret i u d e n la n d sk m ilitæ r te rm in o lo g i, e r m an stort set v e l h ju lp e t. F o r U.S.A.s vedkom m ende fin d e s o rdb ø g e r i fo rm a f tjenstlige p u b lik a tio n e r om fattende eksem pelvis hæ rens (4) og fæ llesvæ rns (5) u d try k. F o r ty sk te rm in o lo g is vedkom m ende fin d e s ik k e-tjen stlig e o rdb ø g e r o ver bå d e vesttysk (6) og østtysk (7) m ilitæ rt o rd fo rrå d. F o r N A T O er u d a rb e jd e t b l. a. en tosp roget o rdb o g (en g elsk og fr a n s k ) : A A P -6, hvis sidste udgave er fra 1. jan u ar 1967 (8). F o r D anm arks vedkom m en de fin d e s status fo r hæ ren i H æ rkom m an doen s d ire k tiv s a m lin g som D ire k tiv nr. 1: D e fin itio n e r på visse taktiske begreber. I det fø lg e n d e sk a l gøres n o g le sa m m en lig n in g er m ellem den danske d e fin itio n s s a m lin g og den engelske d e l a f N A T O -o rd b o g e n. E n p r im itiv k v a n tita tiv sa m m e n lig n in g v iser, at det danske d ire k tiv in d e h o ld e r k n a p 100 opslagsord, m ens A A P - 6 h a r ca S elvom fo rs k e lle n, fo r at skabe et ensartet sa m m en lig n in g sg run d la g, sk a l reduceres, dels fo r d i A A P - 6 e r på en»all-service basis«, m ens d ire k tiv e t k u n o m fa tter hæren, dels fo r d i A A P - 6 o m fa tter»m ilita ry term s an d d e fin itio n s «, m en d ire k tiv e t k u n ^taktiske begreber«, b liv e r den n o k stad ig så stor, a t den k u n k a n tolk e s som u d try k fo r p r in c ip ie lt fo rs k e llig e o p fa ttelse r a f p rob lem e t. H æ rko m m a n d o d irek tiv e t a fslø re r ik k e i s in in d le d e n d e tekst, h v o rled es et ta k tis k u d try k h a r g jo rt sig fo rtje n t t i l at kom m e m ed på d e fin itio n s lis te n, m en sig er b lo t, at lis te n o m fa tter et a n ta l tak tis k e be g reb er, som m an h a r» fu n d et det hensigtsm æ ssigt på n uvæ rende tid s p u n k t at fastsæ tte som sådanne.«h erm ed er im id le rtid ik k e angivet begrundelse e lle r u d v æ lg e lse sk riterie t. D e n fø lg e n d e d e l a f in d le d n in g e n k a n iø v rig t m åske tolk e s som u d try k fo r, at m an ik k e sæ rlig v a rm h je rtet går in d fo r sagen. D en n e fo rto lk n in g bekræ ftes, h v is m an går t il k ild e n, n e m lig den sk riv else, h v o rm ed d e fin itio n s lis te n i 1962 fø rste gang udsendtes. H e r siges, at m an» a n erken d er beh ovet fo r, at der fo r visse begreber fastlæ gges en d e fin itio n, e lle r at d e r gives en fo r k la r in g på begrebernes betydn in g,«m en at m an på den anden sid e m ener,»at a n ta lle t a f d e fin e red e be g reb er m å b o ld es på et m in im u m, fo r d i»beslaglæ ggelse«a f o rd som m ilitæ re begreber begræ nser et i forvejen tem m elig ringe ordvalg og kan v irk e hæ m m ende snarere end

10 5 1 4 Hvad skal man med en terminologi? befordrende.«slutordene ly d e r i deres k ry p tisk e dunkelhed ganske h ø jtidelige og kan m åske få den hastige læ ser fra at dvæ le ved, at han her i stedet fo r en k la r p o lic y f ik serveret et u k la r t kom prom is e lle r en in dpakket program erklæ ring: te rm in o lo g i m å v i v e l a ffin d e os m ed, m en de im p lic it sk a d e lig e v irkn in g e r væ rger v i os m o d ved at h o ld e d e fin e re d e o rd på sultegræ nsen. - H e r v il v il im id le r tid ik k e fo rtab e os i sp e k u la tio n e r over, hvad m an egentlig har m ent, m en b lo t tilfø je, at beslaglæ ggelses-argum entet næ ppe h o ld e r. O rd som krybe, kravle, sinke og spærre in d g å r i m ilitæ r term inologi, m en ingen h ar vist a f den grund fø lt sig hæ m m et i sin dagligsprogskom m unikation. I denne fo rb in d e ls e e r det in teressa n t a t kon statere, at d e r på an dre o m rå d e r er give t u d try k fo r en d ia m e tra lt m odsat o p fa ttelse a f beh ovet fo r stram m e k o m m u n ik a tio n sre g le r. H e r sk a l nævnes to eksem pler. D e t ene er Troppetegn og signaturer, d e r ganske d e talje re t d e fin e re r det g rafis k e sprog. D e t an det er H æ rens forkortelser, h v is in d le d n in g ty d e lig t g ive r u d try k fo r forståelse af kom m unikationsproblem et. I m odsæ tning t i l d e fin itio n s lis te n a n g iv e r N A T O -o rd b o g e n A A P - 6 både fo rm å le t m ed bogen og k r ite r ie r fo r optagelse a f u d try k. H e n sig ten m ed o rdbo gen angives at være»to e n a b le th e N A T O fo rce s to o p e ra te tog ether in a m ost e ffee tiv e m a n n er th ro u g h the s tan d a rd iz a tio n o f m ilita r y term - in o lo g y...«. F o r at et u d try k s k a l optages i o rdbo gen, s k a l det væ re»of m ilita r y s ig n ific a n c e, lik e ly to be m isu n d erstoo d o r m isin terpreted, a n d /o r u s e fu l to a m ilita r y com m an der;...«m o n ik k e der sk u lle være anledn in g t il at gribe noget fastere om te r m in o lo g ip ro b le m e t? H v o rfo r o v e rla d e dette v ig tig e om råde t i l kræ fternes fr ie s p il? E n term in o lo g i få r m an, jf. o v e n fo r, enten m an v il det e lle r ej. H v o rfo r da ik k e b e v id st skabe den term in o lo g i, d e r m est hensigtsm æ ssigt svarer t i l in ten tio n e rn e og styre r den o p e ra tiv e og a d m in is tra tiv e u d v ik lin g ad de ønskede v eje m od de øn sked e m å l? D e t v il m åske være k e n d t, at m an gennem n o g le å r h a r u d fo ld e t a n stren gelser i denne henseende ved Hæ rens O fficersskole (9) og Forsvarsakadem iet (10). U d n ytter m an disse anstrengelsers resultater, er det en overk o m m e lig opgave at skabe en k la r og o v e rsk u e lig term in o lo g i fo r hæ ren. F o r det sk a l ik k e sk ju le s, at d et e r m eget tid k ræ v e n d e fr a b u n d e n at opbygge en term in o lo g i. Som illu s tr a tio n h e r t il k a n tje n e den tresprogede ordbog (engelsk-fransk-tyski Strategic Term in ology (11), der giver in d gående fo rk la rin g e r t i l 137 o pslagso rd som en statusopgørelse over den rivende u d v ik lin g, den totalstrategiske term in o lo g i h ar væ ret underkastet

11 Hvad skal man med en terminologi? 515 sid en A rb e jd e t er u d fø rt ved In s titu t U n iv e rs ita ire de H a u tes E tu d e s Interna tio n a le s i G enève m ed støtte a f T h e R o c k e fe lle r F o u n d a tio n. D en ene a f re d a k tø re rn e /fo rfa tte rn e, L a s z lo H a d ik, frig jo rd e s fra s it a rbe jd e ved In s titu te fo r D efen se A n a ly se s et h e lt a ka d e m isk å r fo r u d e lu k k e n d e at h e llig e sig denne opgave. lø v r ig t v ise r den sid e m ed in s titu tio n e r og personer, som takkes i forordet, h v ilk e t arbejde de 137 ord h ar kostet. N å r m an k a n m øde en fo rb e h o ld e n in d s tillin g o ver fo r b e tim e lig h e d e n og n ø d v e n d ig h e d e n a f en k la r ta k tis k te rm in o lo g i, er det v e l b l. a. u d fra fo re s tillin g e r om, at m an ik k e s lå r fje n d e n m ed o rd, at det dog ik k e er teo re tisk e k u n d sk a b e r, d e r e r det væ sentlige, og at v i lø b e r fa re fo r at f. eks. vo re sergent- og lø jtn a n ts k o le r fo rta b e r sig i en fo rm å ls lø s lire n d e fin itio n e r af. H v a d det sidste angår, er det k la rt, at m an a ltid på de fo rs k e llig e t r in m å k la rg ø re sig, h vad d e r e r n ø d v e n d ig t fo r at n å det e g en tlig e fo rm å l. D e t er også k la rt, at fo rm å le t m ed a l m ilitæ r u d d a n n else er at skabe operationsduelige enheder. D e fag lig e term er er k u n berettig ed e, h v is de gør denne u d d a n n e lse bedre. D e t m å i denne fo rb in d e ls e iø v rig t frem hæ ves, at også fr a et ren t teo re tis k sy n sp u n k t m å det a ltid fastho ld es, at term in o lo g ie n k u n e r et h jæ lp e m id d e l t i l at n å t il forståelse og beh erskelse a f de tak tis k e p rob le m e r. D e n m å a ld rig b liv e Selbstzweck. M e n den u v ilje, d e r n o k a llig e v e l stad ig b liv e r tilb a g e, k a n v is t k u n m anes i jo rd e n, h v is m an ty d e lig t k la rg ø r sig, at d e r k a n væ re et fo rs k e llig t te r m in o lo g is k be h o v fo r fø re re n og fo r plan læ g geren : den, d e r fo rm u le re r opgaver (giver b e fa lin g e r), kan have et andet behov end den, der analyserer p ro b le m e r og plan læ gger. P la n læ g n in g s te rm in o lo g ie n e r den m est d iffe re n tie re d e og fo rfin e d e, og m ange p la n læ g n in g sterm e r få r sle t ik k e anvendelse som befalingsud tryk. P å den anden side er be falin g sterm in olog ien ik k e b a re en lem læ stet p la n læ g n in g ste rm in o lo g i. D en h a r sin e sæ rlige o rd, som ik k e fin d e r anvendelse i plan læ gnin gssfæ ren. K o n k lu s io n e n s k u lle altså være, at en fast og k la r term in o lo g i er en h en sigtsm æ ssig fo ra n s ta ltn in g t i l m ed fæ rrest m u lig e o rd at u d try k k e sig utvetydigt, e lle r - sagt på en anden m åde - t il på én gang at undgå m isforståelser og at spare tid. Tidsbesparelsen lig g e r i, at m an undgår tu sin d vis a f tid sslu g e n d e s trid ig h e d e r om o rd, h v ilk e t - som a lle re d e P a u lu s g jo rde opm æ rksom på - e r t i l in g en n ytte. m h B prg Qg H plgp R ro o n Litteratur : (1) Justus Hartnack: Den ny filosofi. Berlingske Leksikon-bibliotek (2) Helmuth Hansen: A t argumentere rigtigt. Radioens Søndags-universitet

12 516 Besættelsen af Hannover 1803 og The K ings German Legion (3) G. H. von W right: Logik, filosofi och sprak. Aldus/Bonniers (4) Dictionary of United States Arm y Terms. (5) Dictionary of United States M ilitary Terms for Joint Usage. (6) Fuchs & K ölp e r: Militärisches Taschenlexikon. Bernard & Graefe Verlag (7) Deutsches M ilitärlexikon. Deutscher Militärverlag (8) N A T O Glossary of Military Terms and Definitions (9) Taktisk Ordbog. Udarbejdet til brug ved undervisningen i taktiske fag ved Hærens Officersskole (10) Strategisk Term inologi. K u n til brug ved undervisningen i strategi ved Forsvarsakademiet. 3. udgave (11) Urs Schwarz. Laszlo Hadik: Strategic Terminology. Econ Verlag B e sæ tte lse n a f H a n n o v e r og: T h e K i n g s G e r m a n L e g io n Oberst W. E. O. Lawaetz fremdrager i denne artikel en række historiske eksempler på kampløs besættelse og fri gennemmarch. Forfatteren redegør detailleret for omstændighederne ved og følgerne af den franske besættelse af Kurfyrstendømmet Hannover i 1803 og behandler som en parallel hertil begivenhederne op til den tyske besættelse af Danmark i 1940, specielt i forholdet mellem regering og generalkommando. 1. K am pløs besættelse og f r i gennemmarch.» A ld rig s k a ll v å r fo s terjo rd A f vå ld e ts m a k t u r o fo rb lo d d a b a taljo n e rs a rm a r ryekas, A ld r ig lju d a s k a ll det o rd, A t t F in la n d s fo lk fo rrå d t sin fr ia byg d i N ord.«b jorneborgarenas M arsch. K a m p lø s besæ ttelse - 9. a p r il! F o r os gam le o ffic e re r, d e r på h in dag fø rte a k tiv kom m an do, hø re r de to tin g u lø s e lig t samm en. V i l en og anden in d ve n d e, at d e r dog b le v kæ m pet noget, m å d e r desværre svares, at det var så lid t, at det i realiteten b lev en»kam pløs besættelse«- og det engelske e lle r a m erika n sk e b la d ram te ik k e h e lt ved sid en a f, da det over sin b e re tn in g satte o v e rsk riften :»N orge kæ m per - D a n m a rk o v ergiv er sig.«e n k a m p lø s besæ ttelse er im id le r tid in g e n lu n d e noget e lle rs u k e n d t i h is to rie n, næ ppe engang noget sjæ ld en t forekom m en de, og det e r ik k e b lo t