MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 K o s tfo rp le jn in g e n en k lim a f a k t o r set i n y t p e rs p e k tiv Kaptajn B. Reese-P et ersen, Forsvarets Intendanturkorps, diskuterer i denne artikel en række problemer i forbindelse med den nuværende kostforplejningsvirksomhed og peger på muligheder for modernisering på dette felt. K o s tfo rp le jn in g s v irk s o m h e d e n s b e tyd n in g såvel i a lm in d e lig h e d som i egenskab a f k lim a sk a b e n d e fa k to r på sold aten s a rbe jd sp la d s e r v e l næ ppe sæ rlig påagtet e lle r a n erke n d t. V æ rd ie n a f denne re la tiv t rutin ep ræ g ed e d e l a f fo rsv a rets h v erda g m å im id le r tid p å in g e n m åde u n d e rvu rderes. S o ld a te r ko m m er n o rm a lt i k o s tfo rp le jn in g e n tre gange d a g lig, og det er k la rt, at den grad a f tilfre d s h e d, b a n få r gennem god, tiltale n d e og afvekslene fo rp le jn in g, in d tag e t i pæ ne o m g ive lser, så a fg jo rt h a r væ sentlig in d fly d e ls e på sold aten s tilp a s n in g og h e le in d s t illin g t i l sin tjeneste. K o s tfo rp le jn in g e rn e s nuvæ rende o rg a n is a tio n er res u ltatet a f en ca. 100 å rig u d v ik lin g. F r a s e lv fo rp le jn in g er m an v ia fo rs k e llig e fo rm e r fo r» fæ llesh u sh o ld n in g «i tje n s tlig re g i nået frem t i l vo re dages stork ø k k e n e r, a lt i tak t m ed u d v ik lin g e n og de stig en d e k ra v t il fo rp le jn in g s s tan d a rd og se rvice etc. H e n se t t i l k o s tfo rp le jn in g e rn e s b e tyd n in g fo r fo rsv a re t m å det være v ig tig t såvel at s ik re som fo rb e d re disse etablissem en ters m u lig h e d e r fo r at lø se deres v ita le opgave. S pørgsm ålet e r im id le r tid, om den n uvæ rende o rga n is a tio n b lo t ved en tr a d itio n e l v id e re u d v ik lin g og m o d e rn ise rin g v il være i stand t i l a t o p fy ld e dette. D e r synes n e m lig at v ille m e ld e sig ekstraordinæ re k ra v t il kostforplejning svirksom hed en i løb et af de kom m ende år. K ra v e n e m e ld e r sig fø rs t og frem m est på to o m rå d e r, d e ls v ed rø ren d e kostforplejn ing en s arb ejdskraft, dels vedrørende kostforplejn ing en s m u lig h e d e r fo r fo rb e d rin g a f s in serviceopgave fo r p e rso n e lle t.

6 88 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv K o n k u rre n c e n fr a det c iv ile a rbe jd sm a rk e d om k v in d e lig a rbe jd s k ra ft er blevet stadig m ere m æ rkbar i de seneste år. H verken k o stfo r plejningsarbejdets k arakter e lle r de ubekvem m e arb ejdstid er kan k o n k u r re re m ed de m ere tillo k k e n d e t ilb u d fra h a n d e l og in d u s tri. D isse k a n n e m lig som o ftest tilb y d e m ere tiltale n d e a rbe jd e og i h v e rt fa ld b edre a rb e jd s tid, som f. eks. b el- e lle r h a lv d a g sb esk æ ftig else in d e n fo r n o rm a l a rb e jd s tid og fr ih e d lørdag-søndage sam t i h ø jtid e rn e. T e n d e n sen på dette om råde er så tyd elig, at der uanset anden m ålsæ tning vedrørende fo r b e d rin g a f se rvice etc. v il kræ ves ganske v id tg å e n d e fo ra n s ta ltn in g e r fo r at undgå kom prom itterin g af kostforplejning svirksom hed en in d e n fo r ganske få år. Også spørgsm ålet om en fortsat å jo u rfø rin g og udvidelse a f ko stfo r p le jn in g e rn e s se rvice fo r p e rso n e lle t v il stad ig træ nge sig på og kræ ve foranstaltning er, som den nuvæ rende organisation næ ppe v il kunne im ødekom m e i tilfre d s s tille n d e grad. S o ldaten s fo rh o ld e r ig en n em de senere å r b le v e t» lib e ralise re t«på a d s k illig e om råder. D en n e u d v ik lin g h a r i et v is t o m fan g k u n n e t spores også p å k o s tfo rp le jn in g s o m rå d e t, f. eks. gennem in d fø re ls e a f den fr ie sp ise o rdn in g, fo rs k e llig e fo rm e r fo r b e d re service sam t fr ie r e og m ere u ra tio n e re t u d le v e rin g a f a lle fo rm e r fo r m ad og d rik k e. Som en n a tu r lig fortsæ ttelse h e ra f og i overensstem m else m ed bestræ belser på a n d re o m rå d e r fo r at skabe en voksen atm osfæ re o m k rin g soldaten kan der gøres fle re tin g in d e n fo r kostforplejn ing en s ram m er. D et må således være ønskeligt at erstatte den nuvæ rende sam lebåndspræ gede» afspisning «m ed»bespisning«efte r et m ere cafeteriaagtigt m ønster m ed b l. a. v a lg m u lig h e d m e lle m fle re re tte r og i d e t h e le taget at skabe et m in d re in stitu tion sag tig t præ g i og om krin g spisesalen. E t tred ie om råde, hvor tid e n også synes at m odnes fo r en større fo ra n d rin g, e r spørgsm ålet om, h v o rv id t m an fo rts a t b ø r anvende v æ rne p lig tig e afgivelser t il kostforplejning sarb ejde. A t im ødekom m e de næ vnte krav v il nødvendiggøre en ganske gennem g rib e n d e m o d e rnise rin g a f forsv a rets k o stfo rp le jn in g s v irk s o m h e d. D ette v il k u n n e ske ved lo k a l m e k a n ise rin g og ra tio n a lis e rin g a f de e n k e lte k o stfo rp le jn in g e r a le n e e lle r ved en k o m b in a tio n h e ra f m ed c e n tralise ret fr e m s tillin g a f fæ rdig e re tte r i storkø k k e n e r t i l b e tje n in g a f et større a n ta l k o s tfo rp le jn in g e r i d e le a f e lle r en h e l la n d sd e l. F o r så v id t an gå r m ere v id tg å en d e lo k a le fo ra n s ta ltn in g e r e r det givet, a t m an h erv ed v il k u n n e o p n å såvel a rbe jd sb e sp a re lse r som se rvicefo r-

7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv 89 b e d rin g e r. I m id le r tid m å d et b e tviv le s, at m an a le n e h erv ed v il k u n n e opnå den næ vnte m ålsæ tning i tilstræ k k e lig om fang. S k a l m an gøre sig h å b om at im ø d eko m m e en næ rm ere fre m tid s k ra v og øn sker om fo røg e t se rvice sa m tid ig m ed m in d re m a n u e l a rb e jd s k ra ft, m å d e r n o k foretages en m ere d rastisk og u tr a d itio n e l æ n d rin g a f de nu gæ ldend e p r in c ip p e r fo r k o s tfo rp le jn in g s v irk s o m h e d. D e t e r h e r, den nye u d v ik lin g in d e n fo r det c iv ile stork ø k k e n o m råd e sa n d sy n lig v is k a n vise vejen fo r en m ere tilfre d sstille n d e løsning. E rfa rin g e r h a r n em lig vist, at ce ntraliserin g af m adlavningen i ét storkøkken, som betjener et større an tal in stitu tio n e r in d e n fo r et vist geografis k om råde, k a n m e d fø re b e tyd e lig e arbejds- og servicem æ ssige sam t økonom iske fordele, uden at ce ntraliseringen betyder nogen k v alitetse lle r smagsmæssige ulem per fo r m aden. C e n tra lis e re t fr e m s tillin g a f fæ rdig e re tte r v il give m u lig h e d fo r et m aksim u m a f b espa relse a f lo k a l a rb e jd s k ra ft, v a lg m u lig h e d m ellem fle re re tte r, m in d re tilb e re d n in g s s p ild sam t større en sa rtethed i fo r p le j ningsstandard fra tjenestested t il tjenestested. E n d v id ere v il ce n tra lise rin gen i fo rb in d e ls e m ed m o d e rnise rin g a f h e le k o s fo rp le jn in g s v irk s o m h e d e n k u n n e in d eb æ re ø k o n o m isk e b e sp a relse r a f en b e tyd e lig størrelseso rden, u d e n at dette fo r h o ld dog b ø r have nogen a fg ø ren d e b e tyd n in g fo r v alget a f fre m tid ig kostforplejningsorganisation. F o r at give et in d try k af, hvordan en centraliseret fre m stillin g a f fæ r dig e re tter k u n n e v irke i p rak sis, s k a l k o rt o m tale s et p a r a f de m etoder, som b l. a. fin d e r anvendelse i S verige og N orge. I S verige h a r m an ce n tra lis e re t m a d la v n in g e n fo r Sygehusvæsenet i Stockholm -om rådet. I et centralkøkken b liv e r m aden efter at være t ilb e re d t og fæ rd ig la v e t på tra d itio n e l v is v a cu u m p a k k e t in g re d ie n s v is i plasticposer m ed n orm alt 5 p o rtio n e r af en retd el i hver pose. E fte r ste rilis e rin g a fk ø le s poserne trin v is t i l 4 og opbevares på e t c e n tra lla g e r i 2-3 uger. D r ifte n a f ce n tra lk ø k k e n e t e r baseret p å n o rm a l a rb e jd s tid in d e n fo r en 5 dages arbejdsuge. P ro d u k tio n e n fin d e r sted u n d e r k o n tin u e r lig b a k terio lo g isk -hy g ie jn e m æ ssig la b o ra to rie k o n tro l sam t in d seen d e m ed m adens ernæ ringsm æ ssige egenskaber. P ro d u k tio n e n læ gges n a tu rlig v is an på fr e m s tillin g a f m ange fo rs k e llig e slags re tter, således a t m an s ik re r fo rn ø d e n v a ria tio n t i l såvel v a lg m u lig h e d på de n d a g lig e sp isesedd el som a fv e k s lin g o ver en læ n gere p e rio d e. M e tod e n er, e fte r a t væ re fu lg t n ø je a f de svenske sundhedsm yndigheder, blevet fu ld t godkendt a f disse.

8 90 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv L e v e rin g t i l de e n k e lte k o s tfo rp le jn in g e r sk er fo r 1 uge ad gangen i a lm in d e lig e varevogne, i varm e p e rio d e r dog i vogne m ed køleaggregat. M a d, der ik k e s k a l brug es sam m e dag, opbevares i k ø le rum. I k o s tfo rp le j n in g e n, d e r ik k e b e h ø v er n ogen sæ rlig o m b y g n in g t i l de tte system, tages poserne u d fr a k ø le ru m og fo rde le s i trå d n e t, som nedsæ nkes m e k a n isk i et k o g e k a r og opvarm es i 20 m in u tter. M a n k a n n a tu rlig v is h ave poser m ed in g re d ie n s e r t i l fle r e fo rs k e llig e le tte r u n d e r o p v a rm n in g s a m tid ig og således skabe v a lg m u lig h e d fo r k o std eltag erne. E ft e r o p v a rm n in g k a n poserne en ten åbnes u m id d e lb a rt t i l u d le v e rin g, e lle r de k a n a n brin ges i term obeholdere t il senere brug. I N o rge e r m an også kom m et u d o ver fo rsø g sstad iet m ed et system, h v o re fter m an på en fa b r ik fre m s tille r fæ rdig e m iddags- og fro k o s tre tter på in d u s tr ie l basis. D e e n k e lte fæ rdig la v e d e re tte r p a kk es k o m p le t m ed f. eks. k a rto fle r, grøntsager, k ø d etc. på p lasttalle rken er, som t il slu t overtræ kkes m ed p la s tic. H e le p o rtio n e n d yb fryse s og k a n i denne tils ta n d opbevares i ubegræ nset t id på fry se la g e r. D is trib u tio n e n sk er i varevogne m ed fryseaggregat. M o d tag e re n b e h ø v e r k u n et fryse la g e rrum og en e le k tro n is k ovn. N å r p o rtio n e n sk a l bruges, sættes den in d i ele k tron o v n e n, som gør re tte n k la r t i l se rv e rin g på m in d re en d 60 seku n der. M e tod e n anvendes i stigende udstræ kning af h o te lle r, kæ derestauranter og passagerskibe. I Sverige er m etoden ved at b liv e in d a rb ejd et i skolebespisningen. B egge de h e r næ vnte m etod er k ræ v er n a tu rlig v is en vis m a n u e l a rbe jd s k r a ft i de lo k a le k ø k k e n e r, m en a lt det tid sk ræ v en d e fo ra rb e jd e m ed m adens tilb e re d n in g e r e lim in e re t. B e h o v e t fo r a rb e jd s k ra ft e r n ed sat t il det m in im u m, som m an frem d e les v il h ave be h o v fo r t i l a rb e jd e t m ed tø rk o s tm å ltid e rn e sam t t il de b e tjen in g s- og rengøringsm æ ssige s id e r a f det lo k a le køkkens virksom hed. C e n tra lis e rin g a f m a d la v n in g e n fo r fo rsv a rets k o s tfo rp le jn in g e r b e h ø ver ik k e n ø d v e n d ig v is at ske t i l et e lle r fle re a f forsv a re ts e tab le re d e ce n tra l- k ø k k e n e r. M a n k u n n e u dm æ rket tæ nke sig et b re d t a n la g t sam arbejde m ed a n d re s ta tsin s titu tio n e r e lle r e v e n tue lt h e lt at o v e rla d e den ce n trale virksom hed i entreprise t il et p riv a t selskab in d e n fo r fødevareindustrien. S elvom et ønske om at a fsk a ffe o rd n in g e n m ed a fgiv e lse a f so ld a ter t il k o s tfo rp le jn in g s a rb e jd e så å b e n b a rt synes at væ re m o d s trid e n d e i fo rh o ld t i l såvel øn sket om at give b e d re se rvice i k o s tfo rp le jn in g e n som t i l de stig en d e p rob le m e r m ed frem sk a ffe lse a f den fo rn ø d n e c iv ile a rb e jd s k ra ft, er der dog meget som tyder på, at også dette v il kunne im ødekom m es.

9 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv 91 R e t beset e r en so ld ats a rbe jd e i k o s tfo rp le jn in g e n n a tu rlig v is u v ed kom m en de fo r hans e g en tlig e fo rm å l. N o g e t uddannelsesm æ ssigt fo rm å l v ed røren d e feltm æ ssig fo rp le jn in g s tje n e s te o p fy ld e s ik k e, og h a n e r i h v e rt fa ld sle t ik k e nogen b illig a rbe jd s k ra ft. I en tid, h v o r store k ræ fter e r sat in d på at e ffe k tiv is e re og u d n y tte tjen e s tetid e n t i l u d d a n n e lse sam t på at fo rb e d re sold aten s fo rh o ld i ø v rig t, e r h e r n o k et sted, h v o r en fo ra n d rin g v ille være lønsom. S o ld a ter, som e r a fg iv e t t i l k o s tfo rp le jn in g s a rb e jd e, anvendes ganske n a tu rlig t t i l det grovere a rbe jd e, h v o r til fag k en d sk a b ik k e e r n ø d v e n d ig, b l. a. opvask a f service. D e n o pva ske fo rm, som anvendes i forsv a re t, e r i storkøkken m æ ssig henseende foræ ld e t, u ø k o n o m isk i a rb e jd s k ra ft og bræ kage og m ed et h y g ie jn is k re s u ltat, som k u n tilfr e d s s tille r visse m in d stekrav. G a n ske uanset en ev e n tu e l c e n tra lis e rin g a f m a d la v n in g e n og et e v en tue lt ønske om at ophæ ve o rdn in g e n m ed v æ rne p lig tig e a fgiv e lse r v ille forsv a rets k o s tfo rp le jn in g e r have b e tyd e lig e fo rd e le a f m oderne, au tom a tisk e opvaskeanlæ g. S ådanne anlæ g k ræ v er ganske v is t r e la tiv t store in v e sterin g e r, m en en sa m m e n lig n in g a f d rifts o m k o s tn in g e rn e h a r vist, at m an ved at nedsæ tte beh ovet fo r m a n u e l a rb e jd s k ra ft t i l Ys v il k u n n e påregne å rlig e b espa relser, som v il in d tje n e de foretag n e in v e ste rin g e r på 4-7 å r og m ed fø re store b e sp a relse r på læ n gere sigt. H e r t il k o m m er så fo rd e le n e ved at u n dg å m a n u e l b e h a n d lin g a f den u tilta le n d e d e l a f opvaskeprocessen, en nedsæ ttelse a f bræ kagen t i l et m in im u m sam t en fo rb e d rin g a f h y g ie jn e n. O v e rv e jelse r om overgang t i l a u tom a tiske o p v a ske m a sk in er m å dog kædes sam m en m ed o v erv e jelse r om an ven d else a f engangsservice. D ette sidste h a r en d n u ik k e få e t n ogen større anvendelse på det c iv ile m a rk ed på g run d a f de m e ru d g ifter, som e n d n u e r fo rb u n d e t herm ed. H v o rv id t anvendelse a f engangsservice im id le r tid a llig e v e l s k u lle være fo rd e la g tig t i fo rsv a rets k o s tfo rp le jn in g e r, b ø r n a tu rlig v is gøres t i l genstand fo r en an alyse a f ø k o n o m isk e kon sekven ser ved de fo rs k e llig e fo rm e r fo r opvask m. v. A le n e fo ra n s ta ltn in g e r på opvaskeom rådet v il k u n n e nedsæ tte beh ovet fo r m a n u e l a rb e jd s k ra ft væ sentligt. T ils v a re n d e m o d e rnise rin g e r på an dre o m rå d e r k a n m e d v irk e t i l at skabe de ønskede fo rud sæ tn in g e r fo r o p h ø r m ed anvendelse a f so ld a ter t i l k o s tfo rp le jn in g s a rb e jd e. E n h v e r c h e f fo r en u d d a n n else sen h ed etc. véd, h v ilk e le ttels e r og fo rd e le dette v il hetyd e m ed hensyn t il tilrettelæ ggelse af den daglige tjeneste.

10 92 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv V e d en even tu e l n y o rd n in g a f fo rsv a rets k o s tf o rp le jn in g s v irk s o m h e d k u n n e m an tæ nke sig en h e lt f r i c a fe teria o rd n in g m ed re g u læ rt salg t il so ld a terne, således a t fo rp le jn in g s u d g ifte rn e b le v in k lu d e re t i soldaterlø n n e n. D a tan k e r om d et sidstnæ vnte fra t id t i l an den h a r væ ret frem m e, s k a l h e r fre m fø re s den væ sentligste u lem p e, som - i h v e rt fa ld så læ nge den fre m h e rsk e n d e d e l a f so ld a terne e r v æ rne p lig tig e - v il væ re fo rb u n d e t herm ed. M a n h a r gennem kostens sam m ensæ tning søgt at s ik re sig, at den n e er sund, a fv e k sle n d e og næ rende, således at en u n g so ld a t, d e r fo ru d e n at have b e h o v fo r k r a ftig e rnæ rin g som» h å rd tarbejde n d e«, desuden få r fu ld d æ kn in g fo r vokseald erens behov, som n o rm a lt ik k e v il væ re overstået på tid s p u n k tet fo r h an s a ftje n in g a f v æ rnep lig ten. H v is d et o v erla d es t il so ld a ten selv at k ø b e m aden, m å d et b e tviv le s, at h a n selv i tils træ k k e lig grad v il sk a ffe isig den fo rn ø d n e ernæ rin g, og at h a n o fte v il gå p å k o m p ro m is og fris te s t i l at n ø jes m ed w ie n e rb rø d, p ø lse r etc., h va d e n ten dette n u m åtte skyld e s ø n sket om at b rug e pengene t i l m ere a ttra k tiv e fo rm å l e lle r s im p e lth e n kræ s-tendenser. D e t v a r i ø v rig t n e top ø n sket om at s ik re so ld aten s»sundhed, k r a ft og h e le velvæ re«, som fo r ca. 100 å r sid e n fø rte t i l overgangen fra s e lv fo rp le jn in g t i l fæ lle s h u s h o ld n in g e r u n d e r såvel felt-, le jr- som gam isonsforhod. Ø n sk e m å l og n ø d v e n d ig h e d sa m m en h o ld t m ed de m u lig h e d e r, som u d v ik lin g e n på storkø k k e n o m rå d e t synes at in d e h o ld e, b y d e r på en u d fo rd rin g og et in citam ent t il at tage kostforplejningsvirksom hedens frem tid ig e organisation op t il næ rm ere overvejelse. Forsvarets behov og prob le m e r på k o s tfo rp le jn in g s o m rå d e t e r i m ange hen seen der h e lt p a r a lle lle m ed de c iv ile stork ø k k e n e rs, og d e r synes a t væ re a l m u lig g run d t i l lig e so m disse at søge n y e og u tr a d itio n e lle v eje fo r lø sn in g e n a f ik k e b lo t de næ rm este års, m en i hvert fa ld en kom m ende års periodes behov. P å grund af et vist service- og arbejdsm æ ssigt fæ llesskab m ellem kostfo rp le jn in g e r, m esser og k a n tin e r, b ø r også de to sid ste in d d ra g e s i de næ vnte overvejelser. E n k o o rd in e re t p la n læ g n in g og m o d e rn ise rin g v il g ive tvis k u n n e b e tyd e såvel d rifts - som servicem æ ssige fo rd e le fo r denne del af forsvarets virksom hed som helhed. B. Reese-Petersen