D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af kampmoralen 265 Ensartethed og kontinuitet er to af forudsætningerne for et afvejet læreog uddannelsesfundament. Det er en af de væsentligste opgaver for dem, som deltager i udarbejdelsen af reglementer, at overvåge dette: læser og og bruger, fører og lærer i Bundeswehr bør tilstræbe at erkende, sætte pris på og benytte reglementernes indhold og systematik og selv arbejde med forbedringer. Faldskærmsspring:, en mulighed for højnelse af kampmoralen Denne artikel fra faldskærmsklubben Høvelte's medlemsblad omtaler den vægt, der i det israelske forsvar lægges på faldskærmsuddannelsen og den støtte, faldskærmsklubber modtager. Artiklen efterlyser mere støtte og ikke blot velvilje fra militære myndigheder til de danske faldskærmsklubber. Den stadig voksende interesse for faldskærmssporten herhjemme må - hvis sagen gribes rigtig an - kunne kanaliseres ind i baner, livor den har betydning for forsvaret. Den store tilslutning af officerer, befalingsmænd og hjemmeværnsfolk, der deltager i Faldskærmsklubben Høveltes kurser, viser, at der ikke mindst i disse kredse er en meget stærk interesse for faldskærmsspring. Det synes im idlertid, som om denne interesse ikke deles i værnenes ledelse. M an er ganske vist velvillig, men langt længere går man i hvert fald i øjeblikket ikke. Det kan derfor have interesse at se, hvorledes man indenfor det israelske forsvar ser på spørgsmålet om faldskærmsuddannelse. E n israelsk officer, der bor lie r i landet, fortæ ller, at samtlige officerer skal have gennemgået faldskærmsuddannelse. Det gælder ikke blot for hærens våbenarter, men også for flåden og luftvåbnet. Fø r en kadet udnævnes t il sekondløjtnant, skal han have sine faldskærmsvingcr. Og det får han efter at have foretaget seks spring - fem om dagen, eet om natten. Efter at bestemmelsen om obligatorisk faldskærnisuddannelse kom, bar langt de fleste ældre officerer - og det er i Israel alle over 40 år - friv illig t gennemgået denne uddannelse. Det gælder således alle generalerne. De eneste, der er undtaget fra bestemmelsen om faldskærmsuddannelse, er

6 266 Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af kampmoralen militærlægerne, og de h tr næsten alle friv illig t foretaget deres seks spring for at kunne bære vingerne på uniformen. I den israelske forsvarsledelse lægger man overordentlig stor vægt på den moralske betydning af faldskærmsuddannelsen. Det er naturligvis ikke meningen, at alt officerspersonel skal gøre tjeneste ved de egentlige faldskærmstropper. Det man ønsker, er gennem springene at stive o fficererne moralsk af. Dels har de, siger den israelske forsvarsledelse, ved de seks spring vist, at de psykisk er i stand t il at gennemføre noget, der kræver en betydelig selvovervindelse, dels skaber den omstændighed, at mandskabet ved, officererne har sprunget, øget respekt om dem. Det israelske forsvarsm inisterium støtter derfor på alle tænkelige måder faldskærmsuddannelsen. Uddannelsen finder sted ved næsten alle militæ re tjenestesteder, og de israelske faldskærmsskoler nyder høj respekt. En lang række afrikanske lande har således haft officerer og instruktører til uddannelse i Israel. Således bærer Congos præsident, oberst Mobuto, israelske faldskærmsvinger på sin uniform. Israelerne lægger vægt på, at faldskærmsuddannelsen vedligeholdes også når personellet forlader den regulære tjeneste. Og her kommer et net af civ ile klubber ind. Disse klubber tager sig også af springere, der ønsker at springe med frit fald, da frit fald ikke må anvendes i forsvarets tjeneste. Der er som bekendt også værnepligt for kvinder i Israel, men der er ikke kvinder i faldskærmstropperne. Derim od får mange af de kvindelige soldater faldskærmsuddannelse i klubberne. Disse klubber støttes meget kraftigt af forsvarsministeriet både økonomisk og med m ateriel, ligesom flyvevåbnet stiller maskiner til rådighed. Klubberne får således stillet uddannelsesmateriel t il rådighed, ligesom udrangerede fly gives til klubberne t il brug i udspringsteknik. Klubbernes medlemmer får også støtte t il at deltage i stævner udenfor Israel. Man har således bl. a. sprunget i Rusland. Når israelerne lægger så stor vægt på, at deres befalingsmænd gennemgår en faldskærmsuddannelse, skyldes det, at man mener, denne specielle uddannelse bygger en mand op både fysisk og psykisk. Den tvinger barn til at overvinde sig selv og til at tænke hurtigt. I Israel er der ganske vist alm indelig værnepligt både for kvinder og mænd, men de forskellige værn og våbenarter søger gennem hvervekampagner at få fat i de bedste folk. De unge må selv vælge, hvor de v il aftjene værnepligten. Faldskærmstroppernes hvervekampagne går på sloganet:»de dristige til faldskærmstropperne«.

7 Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande 267 Herhjemme går der - som så ofte før - en mere eller m indre saglig diskussion om forsvarets generelle forhold. Mange o fficie lle udtalelser munder ofte ud i, at man - når tjenestetiden er nedskåret, genindkaldelserne afskaffet, materielindkøbene udsat o. s. v. - v il gøre forsvarets effektivitet større. Desværre er der aldrig givet nogen virkelig forklaring på, hvordan denne større effektivitet skal vise sig i praksis.»høj kampmoral«- for det er jo til syvende og sidst forsvarets m uligheder under en eventuel krig, det drejer sig om - v ille i høj grad være med t il at øge det danske forsvars effektivitet. Og her er det, vi mener, faldskærmsuddannelse v il kunne blive et væ rdifuldt m iddel t il at højne kampmoralen. I Israel er det, som nævnt, et særsyn, hvis en befalingsmand ikke er faldskærmsspringer. I Danmark er det et særsyn, hvis han er det. B lo t lid t mere velvilje og støtte t il tanken om, at størstedelen af det danske forsvars befalingsmænd gennemgik en faldskærmsuddannelse, kunne uden tvivl være med t il at højne kampmoralen, befalingsmæn- denes selvrespekt, og dermed også den samlede effektivitet i vort forsvar. Tab ogr beskad i grelse af forsyningrsgrenstaiide Fra advokat Leif Lunn, kaptajn af reserven ved Fynske Livregiment, har tidsskriftet modtaget følgende indlæg: M ajor T. V ejrup har udfoldet et prisværdigt in itia tiv ved at give en samlet frem stilling af problemerne om ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande (Militært tidsskrift a p ril 1969 pag. 160 ff). Fremstillingen giver mig im idlertid anledning t il enkelte kommentarer: I majorens gennemgang af bestemmelsen i Danske Lov synes der ikke at være holdt en skarp sondring mellem 1) arbejdsgiveransvaret og 2) arbejdsgiverens mulighed for regres mod den ansatte, der har forvoldt skaden. Ifølge den citerede bestemmelse bliver husbond um iddelbart forpligtet t il erstatning, ikke blot subsidiært for det tilfæ lde, at den ansatte (»tjeneren«) ikke kan betale. Form elt er det rigtigt at skrive, at husbond