D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 D en uundgåelige sammenhæng 199 For Bornholms vedkommende v il øens isolerede beliggenhed sandsynligvis bevirke, at eventuelle land-mobile missiler, der inden for de nærmeste år placeres på den sjællandske øgruppe, dårligt eller form entlig slet ikke kan støtte det bornholmske forsvar. Flystyrker v il da i højere grad end m issiler baseret på den sjællandske øgruppe være en væsentlig faktor i forsvaret af Bornholm. Sammenfattende må siges, at der synes at være behov for en fremsynet og dog nøgtern vurdering af de tekniske muligheder for invasionsforsvaret, før der tages nærmere stilling til den kommandomæssige problematik. Ovennævnte betragtning tager naturligvis ikke sigte på at udskyde eller forsinke foranstaltninger, der allerede i dag måtte vurderes at være nødvendige for at sikre samarbejdet mellem styrker af hær og søværn - samt flyvevåben - i invasionsforsvaret. Rent eksempelvis kunne man måske tænke sig en øget vægt på udveksling af forbindelsesgrupper og rådgivere værnene im ellem samt generelt en endnu bedre orientering om den gensidige operative problem atik. Den uundgåelige sammenhæng Oberstløjtnant J. F. Bay, Sjællandske Artilleriregiment, supplerer her den i marts-nummeret foretagne vurdering af Intensiveringsbetænkningen. Forfatteren peger på, at betænkningen alene behandler et lille udsnit af en større sammenhæng og efterlyser tilsvarende analyser af andre og væsentlige sider af helheden. Det er helt utroligt at iagttage, i hvor bøj grad den såkaldte Thomsenrapport bliver anvendt t il bevisførelse for diamentralt modsatte opfattelser. Selv i officerskredse tydes den yderst forskelligt: Lige fra et dolkestød mod alle, der har forestået uddannelsen i geleddet, t il et uafviseligt krav t il de forbedrede uddannelsesvilkår, de samme fo lk har bedt om i årevis. Den udmærkede analyse af betænkningen, som oberstløjtnanterne N ils Berg og A. H. Rude fremkom med her i tidsskriftets marts-nummer, har sikkert bragt tingene bedre på plads og klargjort billedet for de mange officerer, der ikke kan undgå at blive involveret i en debat om denne betænkning.

6 200 Den uundgåelige sammenhæng Det var vel især nyttigt at få bragt emnet ind i en sammenhæng, således som analysen omtalte det ved»den uundgåelige sammenhæng«i uddannelsen. Det kunne måske endda være nyttigt at bringe emnet ind i en større sammenhæng. Som det i øvrigt fremgår af analysen, er»uddannelsen«en funktion af»opgaven«, og»opgaven«i denne forbindelse også en funktion af»fjenden«.»beredskabet«er atter en funktion af»fjenden«samtidig med, at der er en nøje sammenhæng mellem»beredskab«og»uddannelse«. Disse fire begreber: Fjenden, opgaven, uddannelsen og beredskabet påvirkes hver for sig af en lang række faktorer, og på figuren er der gjort et forsøg på at skitsere, hvorledes disse små og store tandhjul griber ind i hinanden, i hinanden. Skal man vurdere fjendens indflydelse på vor opgave, må vi ikke alene studere de m idler, han har fået bevilget, men også den organisation, den taktik og den teknik, han anvender sig af. Da tjenestetiden er et af de mest afgørende m idler t il påvirkning af såvel uddannelsesstandpunkt som beredskab, er denne anført på tegningen som et separat»tandhjul«ved

7 Den uundgåelige sammenhæng 201 siden af (de øvrige) m idler. Tilsvarende kan man opdele vor opgave og vor udførelse af denne i de samme elementer. Uddannelsen kan opløses i følgende elementer: Instruktøruddannelse, mandskabsuddannelse, føreruddannelse, enhedsuddannelse, hvoraf den sidste er den eneste, der rigtigt tæller, når opgaven skal løses, medens de 3 andre er nødvendige forudsætninger for den sidste. Måske er mandskabsuddannelsen trods alt et af de små tandhjul, idet en god føreruddannelse kan opveje visse mangler i mandskabsuddannelsen, medens selv de bedst uddannede soldater v il komme t il kort ved dårlig føring. Endvidere anføres to andre elementer: 1) uddannelsesbestemmelser, hvorved der her forstås det for uddannelsen bestemte form ål, grundlag, indhold, forberedelse, gennemførelse og kontrolsystem, 2) uddannelsesm idler, også i videste forstand: Øvelsesterrainer, kørepenge, undervisningslokaler, amm unition m. m. Beredskabet bestemmes af det varsel, efterretningstjenesten kan skaffe, af effektiviteten af det alarmeringssystem og de alarm eringsm idler, der benyttes, af den mobiliseringsplanlæ gning og -træning, der er grundlaget for, at en mobiliseringshær kan anvendes, og endelig af den vedligeholdelsestjeneste, der holder alt m ateriel rede t il indsættelse. Det er interessant at iagttage, hvorledes beredskab og uddannelse til tider modvirker hinanden, til tider støtter hinanden. E t højt beredskab, d.v.s. den umiddelbare rådighed over en stor kampkraft, eksisterer kun efter en solid uddannelse. På den anden side v il en pædagogisk korrekt, jævnt fremadskridende uddannelse ikke gøre enheden anvendelig, før uddannelsen omtrent er afsluttet; jo kortere tjenestetid, des større bliver dette problem. Også de mere øjeblikkelige beredskabskrav bremser uddannelsesaktiviteten. Skal en enhed holde startklar til umiddelbar udrykning, er det yderst begrænset, hvor megen uddannelse (og vedligeholdelse) der kan finde sted. Haves der sikkerhed for lang varslingstid, kan beredskabet sættes så langt ned, at man kan forlade sig på en ren mobiliseringshær, og lade uddannelsen være uafhængig af beredskabet. Således har man det f. eks. i den svenske hær, med betydelige uddannelsesmæssige fordele parret med en vis risiko for for sent varsel. Figuren minder om et urværk, Og dette urværk er også konstant i bevægelse; en lille bevægelse i et tandhjul medfører store og små bevægelser

8 202 Den uundgåelige sammenhæng i om ikke alle,så dog flere tandhjul, der atter sætter andre i gang. V i ved ikke meget om urværkets hastighed, kun at den er ujævn, og at den stiger år for år. V i ved også, at bevægelserne i»fjenden«og i»opgaven«kan komme ret så pludseligt, medens uddannelseshjulet drejer langsomt. Det er f. eks. relativt hurtigt for folketinget at bestemme, at en ændring i tjenestetiden er en politisk nødvendighed, men det tager måneder og år, før beredskab og uddannelse har afpasset sig en sådan ændring. Sådanne forskellige hastigheder i et og samme urværk må jo give spændinger og belastninger, som af personellet opfattes som dårlig planlægning. V i må vel indrømme, at disse spændinger bl. a. giver sig udtryk i, at der i dag er ret få af vore reglementer og uddannelsesbestemmelser, som ikke trænger t il en større eller m indre justering. Mange unge officerer opfatter dette som noget, der kun sker lige for tiden. M en det er i virkeligheden det normale, og det v il vel altid være sådan. Med den dynamik, der er indeholdt i»opgaven«og i»fjenden«, og med den grundighed, som uddannelseshjulet må arbejde med, er der kun grund t il at tro, at dette problem v il vokse. Skal dette modvirkes, må forsvaret som det er begyndt i den civ ile sektor af samfundet - sætte betydeligt større m idler ind på en koordineret fremtidsforskning, og behovet for arbejdskraft i de stabe og skoler, der producerer uddannelsesbestemmelser, v il stige ganske betydeligt. Den alvorligste mangel, jeg føler ved at læse betænkningen om mandskabsuddannelsen, er, at den virker så totalt løsrevet fra denne uundgåelige sammenhæng. Det er et gennemgående træk, og man savner i alle betænkningens afsnit en vurdering af de ovenfor nævnte ydre faktorers samspil med madskabsuddannelsen. Mest grelt virker nok»spildtidsdefinitionen«. Rent bortset fra risikoen for m isfortolkninger virker den ganske urealistisk og formålsløs. Det havde været langt mere interessant med en definition på og en vurdering af det reelle spildtidsproblem. Der lægges jo i betænkningen ikke skjul på, at problemerne betragtes løsrevet, men dette er ikke tilstræ kkeligt iøjnefaldende. Dette er meget farligt, især for den ukyndige læser, for nok er mandskabsuddannelsen måske et m indre tandhjul, men det er uhyre vigtigt, især af een grund: Det er vor største kontaktflade t il befolkningen, til pressen, t il politikerne. Størsteparten af disse tror ikke, at hæren laver andet eller skal lave andet end uddannelse. V o r indsats og anseelse bedømmes norm alt kim ud fra resultater af mandskabsuddannelsen. Det er her, troen på værdien af landets forsvar skal skabes. Derfor er det så vigtigt. M en den store

9 D en uundgåelige sammenhæng 203 uundgåelige sammenhæng er der kun få, der forstår, ja, selv blandt vore yngre officerer, hvis hverdag er uddannelse. Derfor er det lige så vigtigt, at vi selv studerer og forstår denne sammenhæng, og at v i i uddannelsen bibringer vort mandskab forståelse af den, og at vi i vore civile relationer stedse gør opmærksom på den. E r det da helt forkert, når kommissionen tager et enkelt tandshjul ud af en levende mekanisme, holder det absolut stille og studerer det? Ingenlunde. Som også anført i den nævnte analyse har dette alvorlige forsøg på en videnskabelig kortlægning af et meget vigtigt område åbnet nye veje t il forbedringer og fremskridt. Man kunne blot ønske, at alle de andre ovenfor anførte faktorer fik en tilsvarende videnskabelig undersøgelse og ikke mindst, at den uundgåelige sammenhæng blev underkastet et særdeles grundigt studium og endelig, at disse studier måtte foregå kontinuert og fremtidsorienterede. Det er næppe m uligt i en kort artikel som denne at klarlægge problematikken på en tilfredsstillende måde og frem stille en letfattelig figur med det rette antal faktorer og de helt rigtige etiketter. I en så kort form v il meget måske også virke som banaliteter for dette tidsskrifts læsere. M en jeg håber, at de læsere, der t il fulde forstår betydningen af den uundgåelige sammenhæng tilgiver mig dette forsøg på at få denne betænkning sat i en forsvarlig ramme, og at de læsere, der kun i m indre grad har tænkt over disse relationer, herigennem er blevet lid t bedre rustede til at deltage i de diskussioner om betænkningen, som vi ikke kan undgå at blive im plicerede i. J. F. Bay