DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker

Transkript

1 DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker

2 Befolkningsfremskrivning, borgere 70+,

3 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse sig til ældrespecifikke krav / behov aldersgrupper har ca. samme størrelse kritisk masse, magt #2 Vi lever et længere liv Det sene voksenliv ( alderdommen ) er en betydelig, ikke marginal livsfase andre, nye behov for hele livsforløb Vi ser faser inden for en fase Stor heterogenitet blandt ældre Alt i alt: Betydningen af alderdommen er forandret i samfundet 3

4 Baby boomers, store efterkrigskohorter, eller 68 erne Kohorten 1946 er i dag 72 år Kohorterne født ca Der blev født babyer i 1946 ( babyer i 2017) I dag år Boomers har været med til at udforme og redefinere hver livsfase de har gennemlevet Kohorten 1966 er i dag 52 år Nu er det tid til at redefinere den 3. og den 4. alder 4

5 Betydningen af 68 erne for fremtidens ældre Betydningen er tvetydig: - Vi ser nye manifestationer af det sene voksenliv ( alderdommen ) - 68 erne former kernen af de mange 80+ årige i fremtiden I 2015 var der personer på 80 år eller ældre Prognosen for 2035 er +100% = Det er befolkningen 80+ vi skal tænke på, når vi tænker på ældreservice og ældrepleje 5

6 Ældre har det bedre og kan mere i dag end tidligere Helbredssituationen svækkes med alderen, men ældres helbredssituation er forbedret i løbet af de seneste årtier Det gælder især det selvvurderede helbred, men også det objektivt vurderede fysiske funktionsniveau Mindre tydeligt fremgang i relation til psykisk velbefindende men danske ældre har det generelt psykisk godt Ældre mænds helbredssituation er bedre end ældre kvinders, kvinder har flere kroniske sygdomme 6

7 Selvvurderet helbred 67-årige Mere end halvdelen af ældre danskere vurderer deres helbred til at være godt Der er tendens til en forbedring i ældres selvvurderede helbred fra 1997 til 2017 Andelen med et godt helbred falder dog i takt med alderen 77-årige 87-årige Kilde: Ældredatabasen

8 Funktionsevne Der er flere ældre der lever uden funktionsnedsættelser Hovedparten af ældre har ingen problemer med deres funktionsniveau, dog er andelen uden problemer faldende med stigende alder Generelt har mænd et bedre funktionsniveau end kvinder Andelen med besvær med dagligdagsaktiviteter Kilde: Ældredatabasen

9 Aktiv aldring Hvor ofte gør du gymnastik, dyrker sport eller går til dans? Aldersgruppen 67 år i 1997, 2002, 2007, 2012, Procent. Kilde: Ældredatabasen

10 Hvordan bor de danske ældre nu og i fremtiden? Ældredatabasen ( ) har en del spørgsmål om boligforhold og boligønsker Nuværende bolig, flytteaktivitet, flytteplaner, mm. Ca respondenter i alderen år 10

11 Boligformer og alder Mange ældre danskere bor i den samme bolig de har boet største del af deres voksenliv Den typiske transition ift. boliger i det sene voksenliv: fra en almindelig bolig til en ældrebolig eller plejebolig Mulige kohorteforskelle i flyttemønstre Bor du i en almindelig ejer-, leje- eller andelsbolig? Særskilt for alder Procent. Kilde: Ældredatabasen 2017 konsekvenser for fremtid 11

12 Mange bor alene Jo ældre man bliver, des større er sandsynligheden at man bor alene Ældre kvinder bor oftere alene end ældre mænd (32 pct. vs. 20 pct.) Dog: sammenlignet med 20 år siden, er der færre enker pga. det længere levetid konsekvenser for boligvalg? Bor du alene? Særskilt for alder (år) Procent. Kilde: Ældredatabasen

13 Hvilke boligønsker har de ældre danskere? En fjerdedel af dem (52-97 årige) som er flyttet inden for de sidste 5 år, siger det er pga. et ønske om en mindre bolig Halvdelen af dem som overvejer at flytte, siger det er pga. et ønske om en mindre bolig, 22 pct. siger det er for at slippe for havearbejde, og 12 pct. siger det er for at bo mere centralt Der er sammenhæng mellem livssituation og flytteovervejelser 13

14 Faktorer der forudsiger flytning eller flytteovervejelser - Alder: mere sandsynligt at flytte eller overveje at flytte tidligere i det sene voksenliv - Helbred: dårlig helbred øger sandsynligheden at flytte eller overveje at flytte - Økonomiske bekymringer: at være bekymret for sin økonomi øger sandsynligheden til at flytte eller overveje at flytte - Civilstatus: at være fraskilt eller enke(-mand) øger sandsynligheden til at flytte eller overveje at flytte 14

15 Tidligere, og en anderledes transition? Transition til en ny, almindelig men mere aldersvenlig bolig tidligere i livet (prealderdommen) kunne potentielt fremme livskvalitet og forebygge funktionstab mm. Ny markedssegment sidstegangskøbere? Men: der er ikke stærk evidens for markedsfortællingen i hvert fald ikke endnu! Overvejer De at flytte inden for de næste fem år? Andelen der svarer ja pr. aldersgruppe Kilde: Ældredatabasen

16 Kun 3 pct. af de ældre danskere bor i bofælleskaber Bor du i bofællesskab med nogle på din egen alder, hvor alle har deres egen bolig, og hvor der er lokaler til fælles aktiviteter? Respondenter, der har svaret ja til at bo i enten ejer-, leje- eller andelsbolig Særskilt for alder (år). Procent Kilde: Ældredatabasen

17 Seniorbofællesskaber i fremtiden? En tredjedel kunne godt tænke sig at bo i et bofællesskab med andre på deres egen alder Der er en heftig udvikling i udbuddet af denne type boliger 17

18 Seniorbofællesskaber i fremtiden? Foreløbige analyser viser, at der kunne muligvis være samfundsøkonomiske gevinster ved seniorbofællesskaber (fx effektivisering af hjemmepleje) 18

19 Bofællesskaber i den tredje alder Der er interesse for bofællesskaber isæt blandt de yngre seniorer Kunne du tænke dig at bo i bofællesskab med nogle på din egen alder, hvor alle har deres egen bolig, og hvor der er lokaler til fælles aktiviteter? Særskilt for alder (år) Procent Der er lidt større interesse blandt kvinder (36 pct.) end blandt mænd (27 pct.) Kilde: Ældredatabasen

20 Hvad betyder befolkningsudviklingen for boligbehovet? Den 3. alder er under heftig forandring Nyt marked måske! Voksende interesse både fra forbrugerne og udbydere Emnet tages alvorligt købekraft anerkendelse og interesse kritisk masse 20

21 Hvad betyder befolkningsudviklingen for boligbehovet? Udformning af den 3. alder har konsekvenser for den 4. alder - Er der stadig behov for en boligtransition (fx i en plejebolig) i den 4. alder? - Hvilke præferencer vil der være i den 4. alder? Hvem flytter og hvor hen? - Stigende ulighed ift. ressourcer forbundet med bolig har betydning for muligheder i den 4. alder - Hvor findes der boliger der svarer til ældres ønsker? 21

22 Tak for opmærksomheden! Mere om fremtidens ældre: