Bilag 2. Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring
|
|
- Charlotte Thøgersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2 Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring Det forventede fremtidige behov for plejeboliger genberegnes årligt efter en fast beregningsmodel, der er udviklet over nogle år. Modellen tager udgangspunkt i det seneste års efterspørgselskarakteristika og befolkningsprognosen. I sidstnævnte indgår eksempelvis nyeste viden om middellevetider fra den Økonomisk statistiske model DREAM. I dette bilag beskrives udvalgte dele af den seneste befolkningsprognose fra Efterspørgsel og behov for plejeboliger i de senere år belyses, herunder nogle indsatser i relation til optimering i forhold til tomgang og nedbringelse af ventelisten. Til sidst diskuteres efterspørgselsprognosen og dens betydning for planlægningen af kapacitet frem mod 2028, i forhold til den aktuelle diskussion om sund aldring mv. Bilaget indeholder således 3 afsnit: a) Befolkningsprognosen. b) Borgernes plejeboligbehov og efterspørgselsprognosen c) Efterspørgselsprognosen, beregningerne i et Sund aldrings perspektiv a. Befolkningsprognosen Ifølge den seneste prognose 2017 forventes antallet af 65+ årige borgere at stige jævnt i perioden , med samlet 15 %. Gruppen af unge ældre mellem 65 og 74 år falder i perioden med 7 %. Gruppen af årige stiger med 57 % og Gruppen af årige stiger med 20 % i perioden Gruppen af 95+ årige falder med 15 % i perioden. I figur 1 ses udviklingen i befolkningen over 65 år fra 2007 til Det er årgange født fra 1940 til 1950 der fylder meget af den samlede gruppe af over 65 årige i figuren. Det betyder at frem til 2017 vokser andelen af de åriges andel af de ældre og efter 2017 vokser de åriges andel af de ældre frem mod Endvidere er der en svag stigning i andelen af årige fra 2022 til Figur 1: Befolkningen over 65 år i perioden Befolkning over 65 år Befolkning år Befolkning år Befolkning over år Befolkningen over 95 år 1
2 Befolkningsprognosen 2017 viser overordnet, at antallet af over 65 årige vokser jævnt frem mod 2027 og også længere frem. De gamle ældre kommer til at udgøre en relativt større andel af de over 65 årige. Det er blandt andet en konsekvens af en gradvis lavere gennemsnitlig dødelighed blandt de ældre. Den ændrede og lavere dødelighed betyder, at der forventes en gradvis ældre befolkning. På baggrund af den demografiske fremskrivning i befolkningsprognosen, må plejeboligefterspørgslen forventes at vokse de kommende år, alt andet lige. b. Borgernes plejeboligbehov og efterspørgselsprognosen Det er vigtigt at skelne mellem borgernes konkrete plejeboligbehov og den samlede efterspørgsel på plejeboliger. Borgerens konkrete plejeboligbehov den rette indsats på det rette tidspunkt: For at blive visiteret til en plejebolig skal borgeren have et behov for en plejebolig. Borgerens individuelle plejeboligbehov afhænger primært af borgerens funktionsniveau og helbredstilstand. Helbredstilstanden har både betydning for, hvornår en borger får behov for en plejebolig, og hvor længe den enkelte borger har behov for en plejebolig (hvor længe de lever efter de er flyttet i plejebolig). Borgernes generelle helbredstilstand påvirkes af sociale forhold, sund aldring, den kommunale indsats i forhold til rehabilitering, forekomsten af kronisk sygdom, alkohol vaner og demens mv. Borgere der er visiteret til en plejebolig har et funktionsniveau, hvor behovet for støtte og hjælp til pleje og praktisk hjælp bedst kan leveres i en plejebolig. For disse borgere, hvor der er et stort behov for tryghed og trygge rammer er det vigtigt at der hurtigt er en ledig plejebolig. Dette også af hensyn til pårørende, der ofte har et stort ansvar for at sikre en god hverdag i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem antallet af plejeboliger og antallet af borgere, der har behov for en plejebolig Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik indeholder de af Kommunalbestyrelsen fastsatte overordnede retningsgivende pejlemærker for plejeområdet i kommunen. Ældrepolitikken tager blandt andet udgangspunkt i, at den enkelte borger skal føle sig tryg, hvor der er særligt fokus på at sikre hjælp når borgerens behov opstår. Frederiksberg Kommune har hér et særligt ansvar i planlægningen af den fremtidige kapacitet at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt. Der er med andre ord tale om en lang række forhold der alle er individuelle, men som i efterspørgselsmodellen omdannes til en række efterspørgselsprocenter, der bliver beregningsforudsætninger i efterspørgselsprognosen. Den samlede og beregnede efterspørgselsprognose Efterspørgselsprognosen beregnes på baggrund af en række tekniske faktorer, der stammer fra borgenes individuelle behov og specifikke ønsker: Summen af Frederiksberg borgere i plejebolig, helårspersoner1 på ventelisten og Frederiksberg borgeres køb af pladser i andre kommuner, sættes i forhold til befolkningstallet i forskellige alderskategorier. Det giver de efterspørgselsprocenter som befolkningsprognosen fremskrives med, for at blive en efterspørgselsprognose. I perioden er de beregnede efterspørgselsprocenter overordnet set faldet. Der er imidlertid nogle procenter der er vokset fra 2015 til 2016, hvorefter de er faldet igen i Der er således tale om en overordnet tendens og ikke en entydig tendens. Hvordan de forskellige forhold omkring sund aldring, kroniske sygdomme, forekomsten af demens, ægteskabelige status osv. har indflydelse på efterspørgslen til plejeboliger, kræver en dybdegående analyse der forventes igangsat i efteråret Den overordnede faldende efterspørgselstendens i de senere år skyldes primært at ventelisten er blevet kortere og køb af pladser i andre kommuner faldet. Det kan ses af tabel 1. 1 Helårspersoner er et gennemsnit pr. måned. Eksempelvis er en person der har været i en bolig i et halvt år, en halv helårsperson. En person der har være i en bolig hele året er én helårsperson osv. 2
3 Ventelisten til en plejebolig i Frederiksberg kommune er siden 2013 blevet kortere. Det er et resultat af 4 forhold, de 2 første kan aflæses af tabel 1: 1. Kapaciteten er forøget med små 40 pladser i perioden (række 3) 2. antallet af boliger der i gennemsnit bliver ledige pr. måned er vokset med 3 boliger pr. måned (række 6). Det kan være et udtryk for en generel kortere levetid i plejeboligerne, eller det kan være en tilfældighed omkring alderssammensætningen og ancienniteten i plejeboligerne der giver cykliske udsving. 3. Et voksende antal borgere med et plejeboligbehov, modtager et tilbud om en midlertidig bolig, fordi deres funktionsniveau er så dårligt, at de på ingen måde kan vente på den bolig de havde søgt specifikt. Det nedbringer ventelisten og reducerer tomgangsdage. 4. Tilgangen til ventelisten har været vigende siden Tabel 1: Faktorer der påvirker efterspørgslen 1. Helårspersoner på venteliste 2. Andel omfattet af plejeboliggaranti , % 30% 27% 20% 15% 3. Plejebolig kapacitet Køb i andre kommuner Salg til andre kommuner Beregnet antal ledige boliger pr. måneder Gennemsnitlig ventetid i måneder (1)/(6) 3,8 5,0 4,5 3,1 2,3 Køb af plejeboliger i andre kommuner har også være faldende i en årrække (række 4), hvilket påvirker efterspørgselsprocenterne i nedadgående retning. På den anden side er salget af pladser steget i samme periode, hvilket ses i række 5. Køb og salg indregnes hvert pr i efterspørgselsprognosen med en flad udvikling, baseret på det seneste års optælling. Faldet i borgere omfattet af plejeboliggarantien burde få ventelisten til at vokse, da borgere omfattet af plejeboliggarantien søger u-specifikt og derfor mere fleksibelt kan flyttes fra ventelisten ud i ledige boliger. Omvendt, hvis ventetiden på plejeboliger efter specielle ønsker stiger meget, så må det forventes, at flere vil søge over på den generelle liste. Der er altså en betydelig sammenhæng mellem de to ventelister, som det også fremgår af Tabel 1, siden Borgere kommer ikke på venteliste uden at være visiteret dertil. Hyppigheden af utilsigtede indlæggelser og ophold på døgnrehabilitering mv. er derfor høj blandt borgere på en venteliste til plejebolig, da de i sagens natur har behov for en plejebolig. En forklaring på paradokset i det sammenfaldende fald i andelen af borgere under ventetidsgarantien og faldet i helårspersoner på ventelisten, kan derfor være, at flere borgere i de senere år kommer fra døgnrehabilitering og aflastningsophold ud i plejeboliger, som en midlertidig foranstaltning. Selvom borgeren er opskrevet til en specifik bolig, viser opholdet på døgnrehabilitering eller aflastningsophold, at borgen har brug for et øjeblikkeligt plejeboligtilbud. Derfor tilbydes borgeren et midlertidigt ophold, hvis der tilfældigvis er en ledig plejebolig i kommunen. Når det sker udgår borgeren fra opgørelsen af ventelisten, da borgeren bliver registreret som værende i en plejebolig. Det ender som oftest med, at borgeren bliver tilfreds med opholdet i den midlertidige bolig, hvorefter dette ophold bliver permanent. Forvaltningen fremlægger til efteråret en selvstændig sag om bedre udnyttelse af tomgangsboliger og nedbringelse af ventetid. Som antydet ovenfor, er der behov for nærmere analyse af de bagvedliggende fakta omkring de forskellige efterspørgselsforhold der er opstillet i tabel 1. Det er der fordi, der er en vigtig indsigt i at belyse sammensætningen af borgere der visiteres til plejeboliger, samt borgernes levetid i plejeboligerne mv., hvis fornuftige 3
4 servicemål skal opstilles. Det har i flere sammenhænge været drøftet i kommunerne, hvad et godt servicemål for plejeboligtilbud bør være (bl.a. KØF 2017). Som udgangspunkt anbefales det ikke, at der opstilles en gennemsnitlig ventetid til plejeboliger som servicemål. Som det ses af tabel 1 er der betydelige sammenhænge mellem eksempelvis afgange fra plejeboliger og gennemsnitlige ventetider, hvilket kan give relativt store udsving fra år til år. Endvidere fordrer hensynet til den enkelte borger og dennes families behov for at få en plejeboligplads, at der sigtes efter at udbud og efterspørgsel bliver lig med hinanden. Desuden er der i den løbende dialog mellem borgere og visitation, behov for et fokus på borgerne i forhold til ressourcer og meningsfulde servicemål - ikke på om en aggregeret efterspørgsel overstiger en given boligkapacitet. Den gennemsnitlige ventetid er derfor en indikator på om det går godt med at få borgere med plejeboligbehov i plejebolig, ikke et mål i sig selv. C. Efterspørgselsprognosen og beregningerne i et Sund aldrings perspektiv Efterspørgselsprognosen beregnes som omtalt på baggrund af den nyeste befolkningsprognose og det seneste års efterspørgselsforhold, som blev beskrevet i sidste afsnit. De beregningsmæssige forudsætninger i både befolkningsprognosen og efterspørgslen varierer fra år til år. De seneste 3 års efterspørgselskurver er vist i figur 2. Figur 2: Plejeboligbehov forskel mellem efterspørgselsprognoserne 2015, 2016 og Efterspørgsel, prognose Efterspørgsel, prognose Efterspørgsel, prognose Det ses af figuren, at efterspørgselskurven i 2015 er over efterspørgselskurven i 2017, men under efterspørgselskurven 2016 fra Figur 2 viser blot, at der er tale om prognoser, der i sagens natur kan variere. Det er derfor vigtigt at understrege, at i spørgsmålet om planlægning af kapacitet, er det hensigtsmæssigt at anvende et forsigtighedsprincip. Særligt i det lidt længere perspektiv. Genberegningen af både befolkningsprognosen og det seneste års efterspørgselsprocenter påvirker bevægelserne i efterspørgselskurverne fra år til år. Figur 3 viser hvordan de seneste 3 befolkningsprognoser varierer for de aldersgrupper, der rummer størstedelen af plejeboligefterspørgslen. Hvad angår de yngre ældre (65-84) ligger 2017 prognosen generelt højere end de 2 tidligere års prognoser. Hvad angår de gamle ældre (85+) ligger 2016 prognosen højere end 2017 prognosen frem til Herefter er prognosen for 2017 mere optimistisk med hensyn til udviklingen i de gamle ældre, end både 2015 og 2016 prognoserne. 4
5 Figur 3: Befolkningsprognoser og 2017 Indeks 2017= prognose prognose prognose prognose prognose prognose 2017 Figuren viser, hvordan befolkningsprognosen hele tiden justeres i forhold til eksempelvis sund aldrings forventninger. Selvom befolkningsprognosen bygger på en avanceret dynamisk model, varierer forudsigelserne om eksempelvis den ældre befolkning i 2027 med 95 borgere i den viste figur fra prognosen i 2015 til prognosen i Sund aldring er en vigtig faktor, der indgår i drøftelser omkring kommunaløkonomi (bl.a. KØF 2017). Sund aldring er delvist medregnet i Frederiksberg Kommunes efterspørgselsprognose. Dels fordi befolkningsprognosen antager en dynamisk udvikling i forhold til længere gennemsnitlig levetid og dels fordi efterspørgselsforudsætningerne genberegnes hvert år på baggrund af den nyeste efterspørgsel. Dette betyder, at efterspørgslen i prognose 2017 tager udgangspunkt i den faktiske efterspørgsel i 2016 og derfor medregner ændringer i borgernes sundhedstilstand fra 2015 til 2016, som ganges på folketallene i de efterfølgende prognose-år. Den langsigtede effekt af sund aldring er derfor kun indregnet i befolkningsprognosen, mens efterspørgselsprognosen afspejler et øjebliksbillede på baggrund af Det medicinske tidsskrift The Lancet har i en undersøgelse fra 2015 undersøgt udviklingen i gode og dårlige leveår fra 1990 til 2013 og konkluderet, at antallet af gode leveår er forøget med 4,5 år mens antallet af dårlige år blot er steget med 0,5 år. Der foreligger ikke en vurdering af hvorvidt denne udvikling forventes at kunne fortsætte eller skifte karakter. Effekten af den hidtidige udvikling er indregnet i de nuværende prognoser. Selvom der ikke er grundlag for at sætte lighedstegn mellem dårlige leveår og behovet for en plejebolig så er det vigtigt at tage højde for en fortsat generel forbedring af borgernes sundhedstilstand i vurderingen af det fremtidige plejeboligbehov. Da den nuværende model ikke på langt sigt indregner fortsatte forandringer i befolkningens helbredstilstand vurderes det muligt at fremskrivningen isoleret set kan overvurdere efterspørgslen, da efterspørgselsprocenterne vil blive gradvist lavere over tid. Tabel 2 og 3 viser hvilke effekter genberegningerne af henholdsvis befolkningsprognosen og efterspørgselsforudsætningerne har haft på bevægelserne i mellem årene i figur 2. Tabel 2: Forskel mellem 2015 og 2016 efterspørgselsprognoser Virkning af ny befolkningsprognose 2016 i forhold til 2015 Virkning af ændrede efterspørgselsforudsætninger Samlet virkning af ændret befolkningsprognose og efterspørgsels
6 forudsætninger Af tabel 2 ses det, at genberegningen af befolkningsprognosen fra 2015 til 2016 har haft en virkning på mellem 14 og 49 boliger på efterspørgselsprognosen i 2016 i forhold til Virkning af genberegnede efterspørgselsforudsætninger har reduceret efterspørgslen i 2016 i forhold til 2015 med mellem 24 og 38 boliger. Af tabel 3 fremgår en noget mindre virkning af den genberegnede befolkningsprognose, der desuden har skiftende fortegn. De genberegnede efterspørgselsforudsætninger i 2017 prognosen reducerer også det forventede fremtidige plejeboligbehov i forhold til 2016, ligesom beregningen mellem 2016 og 2015 gjorde. Tabel 3: Forskel mellem 2016 og 2017 efterspørgselsprognoser Virkning af ny befolkningsprognose 2017 i forhold til 2016 Virkning af ændrede efterspørgselsforudsætninger Samlet virkning af ændret befolkningsprognose og efterspørgselsforudsætninger De successive genberegninger af efterspørgselsforudsætningerne fra 2015 til 2017 har samlet betydet at efterspørgselsprognosen gradvist har reduceret behovet for fremtidig kapacitet. Hvorvidt der er tale om sund aldring må en nærmere analyse vise. I lyset af, at et rettidigt planlægningsperspektiv i forhold til byggeprojekter er 5-10 år, viser denne lille analyse, at der kan være behov for at analysere modellens robusthed nærmere. Det gælder ikke mindst hvis der skal indarbejdes yderligere forventninger til sund aldring i efterspørgselsforudsætningerne. Af modsatrettede effekter kan nævnes et voksende antal borgere med kroniske sygdomme. Denne udvikling skyldes bl.a. bedre levevilkår (vi lever længere også længe nok til at få en kronisk sygdom) og bedre muligheder for tidlig og effektiv behandling af kroniske sygdomme, der tidligere var livstruende. Samtidig er de kroniske sygdomme i høj grad betinget af vores livsstil (fx usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet), og ændringer i livsstil er dermed også en forklaring på ændringen i sygdomsbilledet. Kronisk sygdom er for de fleste borgere ikke umiddelbart livstruende, men kan enten her og nu eller på sigt føre til blandt andet svækkelse og begrænset funktionsniveau og derved behov for behandling og pleje og eventuelt en plejebolig. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens forventes der væsentlig flere borgere med demens. Demens er en kronisk skade i hjernen og en fremadskridende sygdom, der medfører stigende afhængighed af andres hjælp i hverdagen. Dette vil i høj grad betyde en stigende efterspørgsel efter plejebolig i fremtiden i takt med, at der kommer flere og flere personer med diagnosticeret demenssygdom. I følge videnscenteret vokser antallet af demensramte borgere i Frederiksberg kommune fra i 2017 til i Konklusion Gennemgangen viser, at sund aldring er indregnet i efterspørgselsprognosen med to faktorer, der i praksis har modsatrettede effekter: Via befolkningsprognosen, der isoleret set har øget det forventede fremtidige plejeboligbehov som følge af faldende mortalitetsfrekvenser. Via den årlige genberegning af efterspørgselsforudsætninger som dog ikke tager højde for den fremadrettede udvikling i borgernes sundhedstilstand 6
7 Gennemgangen viser derudover, at der har været en positiv udvikling på ventelisten i de senere år, med et fald i både ventetid og i antal personer på ventelisten. Det er positivt, men det er også en udvikling der hurtigt kan vende. Samtidigt er der behov for at der træffes langsigtede beslutninger om plejeboligkapacitet på baggrund af stabile prognoser, hvilket kræver, at der udvikles en efterspørgselsmodel, der kombinerer sund aldring og en større robusthed i prognoserne over tid, og at man hér opererer med et forsigtighedsprincip. I nærværende moderniserings- og kapacitetsplan arbejdes med fleksibilitet i løsningerne efter ca. 2025, hvorfra det også må vurderes at efterspørgselsprognosen er meget usikker. Forvaltningen vil i efteråret lave en nærmere analyse af efterspørgselsforholdene og mulighederne for at indarbejde en specifik udvikling i sund aldring over tid i den eksisterende plejeboligefterspørgselsmodel. Til brug for den aktuelle prognose er indlagt to beregninger ift. sund aldring (jv. også selve masterplanen): Beregning 1 viser, hvordan sund aldring påvirker de borgere, der bor på et plejecenter, hvor den gennemsnitlige levetid for disse borgere vil stige. Konkret beregnes dette ved en ændret forudsætning om omsætning af den enkelte plejeboligplads fra 34% til 25%. Dette får den konsekvens at efterspørgslen efter plejeboliger vil stige. Denne beregning kaldes i det øvrige materiale forenklet for Sund aldring I længere levetid i plejebolig. I beregning 2 tages udgangspunkt i at vi lever længere og at efterspørgslen efter plejeboliger ikke automatisk også stiger tilsvarende den længere levetid. Konkret sker dette via en teknisk beregning, hvor den automatiske efterspørgsel reduceres med hvad der svarer til 25 % af den øgede gennemsnitlige overlevelsesprocent fra årgang til årgang i befolkningsprognosen. (Det bemærkes, at der er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige overlevelseshyppighed på nationalt plan og ikke data fra Frederiksberg). Med andre ord antages det at halvdelen af stigningen i levetid i prognoseperioden beregningsmæssigt udløser behov for plejebolig. Denne beregning kaldes i det øvrige materiale forenklet for Sund aldring II højere alder ved indflytning. Begge beregninger er indlagt i visningen af efterspørgslen efter plejeboliger, og det foreslås også at der fremadrettet indgår et sådant forsigtigheds-spænd i beregningen af efterspørgsel. Denne tilgang samt årlig opdatering af prognosegrundlaget skaber de bedste muligheder for en stabil planlægning på området. 7
Befolkning over 65 år
Bilag 2 Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring Det forventede fremtidige behov for plejeboliger genberegnes årligt efter en fast beregningsmodel, der er udviklet over nogle år. Modellen tager
Læs mereKAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben
Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 6.august 2015/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2015-2027 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereModel til fremskrivning af plejeboligbehov
Model til fremskrivning af plejeboligbehov Indledning... 2 Grundprincipper i modellen... 3 Den 18. april 2016 Sådan bruger du modellen... 3 Aktiver makroerne... 4 Indtast behov og kapacitet... 4 Vælg mellem
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 2.august 2016/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2016-2028 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereStatus på plejeboliger i Varde Kommune Indhold
Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94
Læs mereNotat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget
Notat Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Plejeboligbehov i Albertslund Kommune 2016-2028 I de kommende år sker der en stigning i andelen af ældre borgere i Albertslund Kommune, og der
Læs mereFremskrivning af plejeboligbehov
Fremskrivning af plejeboligbehov Plejeboligbehovet er i dette notat fremskrevet på baggrund af den seneste befolkningsprognose for Frederikssund Kommune dateret 28. februar 2018 samt behovsgrader beregnet
Læs mereNotat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry
Sag: 15/7551 Budget & Analyse / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf 87947082 23. februar 2015 Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry 2014-2025
Læs mereNOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290528 Brevid. 2541060 Ref. BTL Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018 30. marts 2017 Med henblik på budgetdrøftelser til budget 2018, er der
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereTabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år
Notat om resultaterne af plejeboliganalyse (august 2018) Index100 har i samarbejde med Furesø Kommune foretaget en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune. I det følgende skitseres resultaterne
Læs mereSagsnr.: 2015/ Dato: 19. september Hovedresultater Indledning Nuværende forhold Plejeboliger...
Notat Sagsnr.: 2015/0018177 Dato: 19. september 2016 Titel: Kapacitetsanalyse af plejepladser Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Indhold 1 Hovedresultater... 2 2 Indledning... 2 3 Nuværende
Læs mereUdgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af den demografiske udvikling. Det drejer sig om:
Dato: 12.08.2019 Center for Økonomi og Personale Team Økonomi og Styring horsholm.dk Udgiftspresberegninger, budget 2020-2023 Udgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereNOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015-2026 Befolkningspyramide 2015 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2026 set i forhold til 2015? 95-99 årige 143 46 90-94 årige 489 180 85-89 årige 843 393
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereNotat. Borgere på den generelle venteliste. Modtager: Velfærdsudvalget. Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet
Notat Modtager: Velfærdsudvalget Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet Udviklingen i den generelle venteliste Siden januar 16, hvor Albertshøj blev taget i brug, og
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereKapacitetsanalyse plejeboliger i Dragør Kommune
Kapacitetsanalyse plejeboliger i Dragør 2017-2027. Formålet med denne kapacitetsanalyse for plejeboliger er, at skabe et foreløbigt grundlag for drøftelse og planlægning af den fremtidige kapacitet på
Læs mereNotat. Plejeboligbehovet
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 16. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort Notat Plejeboligbehovet 2016-2026 1. Konklusion Sammenlignes udviklingen i boligbehovet for Beregning
Læs mereNOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.
SOLRØD KOMMUNE VISITATION OG KOORDINATION NOTAT Emne: Til: Udviklingen på hjemmehjælpsområdet SSFU Dato: 28. april 2017 Sagsbeh.: ØKA og V&K Sagsnr.: Indledning Hjemmehjælpsområdet, som består af såvel
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige
Læs mereUd - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 26. maj 2014/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2014-2026 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs merePræsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Præsentation af Boligplan 2017 Der udarbejdes en Boligplan med 2-3 års mellemrum. Seneste Boligplan er Boligplan 2016, der blev byrådsgodkendt d. 22. juni 2016. Boligplan 2016 beskriver en række konkrete
Læs mereBilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer
Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer Oversigt over plejeboliger, vente- og aflastningspladser samt akutstuer og midlertidige pladser I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboliger fordelt på tre
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereIndledning. Tidligere demografimodel. Gennemgang af forudsætninger og beregninger i ny demografimodel på ældreområdet. Notat 1.
Notat 1. juni 2016 Forklaring af demografimodel Gennemgang af forudsætninger og beregninger i ny demografimodel på ældreområdet. Indledning Formålet med dette notat er at forklare detaljerne i den nye
Læs mereKL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016.
Notat Dato 27. maj 2016 KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016. Budget & Analyse Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereBusiness Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9%
Kontornotits Senior- og Socialforvaltningen Sundhedscenter Kolding Dato 5. maj 2015 Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1. Baggrund Denne business
Læs mereBefolkningsprognose, budget
Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose
Læs mereDemografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere
Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som
Læs mereKommunen råder over 588 plejeboliger, hvoraf 425 er somatiske pladser, 105 er skærmede pladser og 58 er midlertidige pladser.
Budgetprojekt: Nedlæggelse af plejeboligkapacitet Kort beskrivelse af området: Plejeboliger tilbydes borgere, der ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig, og med et kontinuerligt behov for
Læs mereKapacitetsprognose på ældre- og sundhedsområdet 2017
Kapacitetsprognose på ældre- og sundhedsområdet 2017 Ældreområdet... 3 Borgere i eget hjem nuværende serviceniveau... 4 Borgere i eget hjem fremtidigt behov... 5 Borgere i plejeboliger nuværende serviceniveau...
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereNotat Dato: 24. august 2006
VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat
Læs merefil: C:\DOCUME~1\vpkbe\LOKALE~1\Temp\Cirius\31A21F38F822EA40C12572F400353DE3\KB73YDDG.d oc
fil: C:\DOCUME~1\vpkbe\LOKALE~1\Temp\Cirius\31A21F38F822EA40C12572F400353DE3\KB73YDDG.d oc Kapacitetsanalyse for voksenhandicapområdet i Viborg Kommune 0. Sammenfatning 1 1.0 Analysedel 1 1.1 Resultat
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereBilag 4. Analysen ses nedenfor.
Bilag 4 Resume af analyse af midlertidige botilbud på det specialiserede voksenområde (servicelovens 7) (Denne forside er tilføjet til brug for sagsfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereNotat. Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 10. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik Indledning Der blev
Læs mere4. Dragørs befolknings og elevprognose
4. Dragørs befolknings og elevprognose 2016-2031 Befolknings og elevprognosen blev godkendt til brug for årets budgetlægning på ØU s møde d. 17 marts 2016. Til brug for den fremtidige planlægning for blandt
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereBilag 1. Forudsætninger
4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2016 2028 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/27 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr.
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs merePrognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner
6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere
Læs mereKapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune
Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...
Læs mereVarde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser
Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og
Læs mereKøb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494
BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres
Læs merePrognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner
20. november 2018 Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner 2018-2028 Stigende behov for personale frem mod 2028: Dette notat beskriver den forventede personaleafgang fra 2018-2028
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 21. marts 2019 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2020 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs merePlejeboligplan 2015-2025
Plejeboligplan 2015-2025 0 Sundhed og Ældre, februar 2015 Indhold 1. Baggrund og formål... 2 1.1. Plejeboligbehovets kompleksitet...3 2. Konklusion og anbefalinger... 4 3. Status over plejeboliger i Herning
Læs mereNotat. Det fremtidige behov for plejeboliger. Plejeboliggarantien
Notat Modtagere: Vedrørende: Byrådet Det fremtidige behov for plejeboliger Plejeboliggarantien I januar 29 trådte en ny lovbekendtgørelse i kraft, som medførte, at borgere, som er visiteret til en plejebolig,
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereBefolkningsprognose Ishøj Kommune
Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar
Læs mereØkonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.
Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene
Læs mereBefolkningen i Randers Kommune
Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.
Læs mereLedelsesinformation Ældre og sundhedsområdet
Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes
Læs mereHjemmehjælp i Albertslund kommune
Hjemmehjælp i Albertslund kommune - Der skal bruges 12,3 mill. kr. de næste fire år for at bevare standarden 1. Hovedresultater I den kommende fire års periode kommer der flere ældre. Det kan beregnes,
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation november 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereUdvikling i antallet af elever i klasse
Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereIndsatsområder SSU 1. kvartal 2014
Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.
Læs mereForventet fremtidigt behov for pleje- og ældreboliger i Hedensted Kommune. Udvalget for Social Omsorg mandag den 3. marts 2019
Forventet fremtidigt behov for pleje- og ældreboliger i Hedensted Kommune Udvalget for Social Omsorg mandag den 3. marts 2019 Forudsætninger for befolkningsprognosen I beregningen er anvendt Danmarks Statistiks
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2019-2022, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereNotat. Demografisk økonomi på ramme området for hjemme- og sygeplejen
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 3. juni 215 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort Notat Demografisk økonomi på ramme 5.52 området for hjemme- og sygeplejen 1. Baggrund I forbindelse med
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner
Læs mere1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2 Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune... 3 Udvikling fra 2016 til 2017... 4 Status på sidste års befolkningsprognose... 5 2. Befolkningsprognose 2018-2029...
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereAnalyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund
Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under
Læs mereBoligkapacitetsanalyse 2018
Boligkapacitetsanalyse 2018 Denne rapport har til formål at belyse og evaluere kapaciteten på kommunens plejeboliger, og oplyse omkring fremadrettede tendenser indenfor området. Data i indeværende rapport
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBefolkningsprognose Lolland Kommune
Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet
Læs mereVelfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation august 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereBilag til notat om plejeboligkapacitet mv.
Til: Social- og Sundhedsudvalget SOCIAL OG SUNDHED Dato: 11. marts 2014 Sagsnr: 27.45.00-G01-1-14 Tabel 1: Bilag til notat om plejeboligkapacitet mv. Befolkningsprognose 2013-2026 Alder/år 2013 2014 2015
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mere