IND TRYK Oktober 05 NR 13 VELBEKOMME OK 05 DIGITALE LØNSEDLER

Transkript

1 IND TRYK Oktober 05 NR 13 VELBEKOMME Ud med dagens ret, ind med buffeten. Kantinen i Julius Thomsens Gade giver flere og sundere valgmuligheder. OK 05 Tag ud og gem! Indstik til Indtryk med kort gennemgang af overenskomst DIGITALE LØNSEDLER Fra november får du ikke længere din lønseddel i en rudekuvert, men skal på nettet og hente den.

2 IND TRYK INDHOLD 3 Leder er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri : Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Pernille Dehn Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Marousca Helqvist Direkte Mobil Deadline for indlevering af materiale til næste nummer : torsdag den 27. oktober Udkommer den 10. november Send materialet til : kommunikation@kts.dk 4 KTS-delegation besøger kinesisk partner 5 Din lønseddel bliver digital 6 Stor succes med ordblindehold 7 Haves : arbejde, ønskes : medarbejdere 8 Arbejdet er som et stafetløb 9 Frit valg fra buffeten 10 På jagt efter praktikpladser 11 Giv mig så den læreplads 12 Rejsebrev fra Kina 14 Op på stolene og ned igen Indstik OK I praktik på Kongedybet 16 Godt håndværk og»ugens tilbud«18 Næste stop Pakistan 19 Tandteknikerne under tag på Tuborgvej 20 Hjemmeside i nye klæder 21 Kort nyt med nyt fra foreningerne

3 Vi mangler stadig praktikpladser I den bedste sendetid på både DR1 og TV2 får vi ofte fortalt, at dette land kommer til at mangle arbejdskraft omkring Så længe kommer der tilsyneladende ikke engang til at gå, for på det seneste er byggeriet begyndt at klage over akut mangel på håndværkere. Arbejdsformidlingen indkalder alle arbejdsløse håndværkere til samtaler, og virksomhederne vil importere arbejdskraft fra udlandet. På de samme tv-kanaler får vi 20 minutter senere at vide, at der i øjeblikket befinder sig knap en million mennesker i den arbejdsduelige alder uden for arbejdsmarkedet. Men ikke kun på arbejdsmarkedet står folk udenfor. Mange unge når slet ikke at komme ind på arbejdsmarkedet, inden de bliver dømt ude. På de tekniske skoler har vi trods en massiv indsats stadig svært ved at hjælpe vores elever med at finde den afgørende praktikplads. På skoleafdelingerne er lærerne og instruktørerne opsøgende over for arbejdsgiverne, de tænker nye tanker og prøver ideer af, for at virksomhederne skal få smag for og lyst til at tage en elev. Konsulenterne fra Virksomhedssekretariatet traver byggepladser, værksteder og fabrikshaller tynde for at finde en krog med plads til en elev. Og eleverne selv står nærmest på hovedet, for at en mester skal tage dem ind. Se for eksempel artiklen om Simon i dette nummer af Indtryk. Vi har i år sat os det mål at skaffe 15 procent flere pladser end i 2004, og på nuværende tidspunkt ligger vi på det niveau. I 2004 var fremgangen af nye praktikplaser også på 15 procent i forhold til året inden. Vi møder masser af velvilje i virksomhederne, der, som tallene afspejler, også tager lærlinge. Men det er langt fra nok. I august måned i år var der 780 praktiksøgende elever fra KTS. I august måned sidste år var tallet 553. Det er en stigning i antallet af praktiksøgende elever på over 40 procent. Og KTS er ikke alene om en sådan stigning. Alle tekniske skoler i Storkøbenhavn oplever en tilsvarende udvikling. Bevares, der er fag, hvor vi rent faktisk har praktikpladser, men mangler elever. Det er tilfældet med for eksempel værktøjsmagere og struktører, og på KTS forsøger vi selvfølgelig at få de unge til at interessere sig for disse fag. Men det er nu engang svært at få de unge til at tage en uddannelse, de ikke har lyst til. I det samlede billede har det næppe den store betydning, om vi fandt elever til de ledige pladser. Det helt store spørgsmål er, om virksomhederne vil være med til at uddanne landets kommende arbejdskraft. Med afskaffelsen af skolepraktikordningen på en række store og populære fag fra den 1. januar i år er antallet af indgåede praktikaftaler steget inden for disse fag. Men bare ikke nok. Senest har regeringen indført en præmie på kroner til de mestre, der tager en ekstra elev, men fra Dansk Byggeri lyder det nu, at byggeriet ganske enkelt ikke kan tage flere elever. Uddannelseschef i Dansk Byggeri Jesper Juul Sørensen forklarer til Berlingske Tidende den 22. september : Vi har gjort meget for at tage vores del af antallet af lærlinge. Vi forsøger fortsat at få flere ind, men i dag har vi 22 procent af samtlige erhvervsuddannelsesaftaler, og vi har kun syv procent af den samlede arbejdsstyrke. Vi siger ikke, at løsningen er at genindføre skolepraktikken, men hvis vi ikke skal tabe en stor del af de unge på gulvet, er vi nødt til at finde en eller anden vej ud af problemet. Trods den store indsats på skolerne er det tydeligt, at vi ikke kan løfte opgaven alene. Der er fag og brancher, som samfundet har brug for, og som de unge ikke ønsker at uddanne sig inden for. De fag må gå i tænkeboks og overveje med sig selv, om de vil uddø eller udvikle sig i en retning, der gør dem til et attraktivt valg for de unge. Og der er områder, som i kraft af konjunktursvingninger ikke kan nå at uddanne den nødvendige arbejdskraft i kraft af praktikpladsantallet. De områder må begynde at overveje at bruge mulighederne inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Der er masser af arbejdskraft tilgængelig omtrent en million mennesker og der er masser af ledig kapacitet på arbejdsmarkedsuddannelserne. Måske skal de mennesker have en uddannelse, de kan bruge. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3

4 Der ER mange mennesker - og meget smog. KTS-delegation besøger kinesisk partner Direktionen, bestyrelsesformanden og ledere fra KEA i Stevnsgade indgik ny samarbejdsaftale med Nanjing University of Technology 4 Af studieleder Michael Angelo Johansen Den 5. august rejste en delegation fra KTS til Kina. Delegationen bestod af Ole Skals Pedersen, bestyrelsesformand for KTS og direktør for Teknisk Landsforbund, vicedirektør Flemming Brandt, administrationschef André Sejer Winther, daværende studierektor for Københavns Erhvervsakademi i Stevnsgade Torben Klausen og studieleder for produktionsteknologuddannelsen Michael Angelo Johansen. Vi havde to mål med vores tur, dels at få en hurtig introduktion til det kinesiske samfund og dets kulturelle strukturer og dels at besøge en af vores samarbejdspartnere i Kina, Nanjing University of Technology. Vi startede i Beijing med at se en del af de kulturskatte, man er nødsaget til at se ; Muren, Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads osv... Opskruet arbejdstempo Beijing er slet og ret en storby, og jo, det er rigtigt : der er mange mennesker! Efter et par dages akklimatisering lykkedes det på kort tid at få en overfladisk fornemmelse af den vilje og energi, der ligger til grund for den vækst, vi andre bare kan misunde eller frygte. Efter et møde med CBD, en dansk designvirksomhed, der har åbnet kontor i Beijing, blev vi bekræftet i, hvor hurtigt tingene går de arbejdede i døgndrift. På kontoret var der fire danske designere, flere danske praktikanter og en del kinesisk administrativt personale. Projekter, der under danske forhold ville have en tidshorisont på to til tre måneder, var her reduceret til tre til fire uger et noget andet arbejdstempo, end vi er vant til. Kontoret udstrålede en dynamisk, ung pionerånd. Kina er et land i rivende udvikling, og med den hidsige vækst er der selvfølgelig også en bagside. Forskellen mellem rig og fattig er voksende, og der er en ny stor og rig mellemklasse på vej i byerne, hvilket var tydeligt at se i Beijing. Kinesere i Danmark Efter fem dage i Beijing tog vi sydpå til Nanjing. Her skulle vores endelige samarbejdsaftale med Nanjing University of Technology underskrives. Vi havde flere møder med deres tekniske stab af professorer, deres administrerende direktør og bestyrelsesformand, hvor vi planlagde det videre samarbejde. Samarbejdet har allerede eksisteret flere år, og i dag er der cirka 20 studerende fra Nanjing på Københavns Erhvervsakademi. Danskere i Kina Samarbejdet går også den anden vej. I år var 20 studerende og to lærere fra vores internationale afdeling, Lars Hartmann-Petersen og Niels Barrett, taget på en 14 dages studietur til Nanjing University of Technology. De skulle lave forskellige projekter inden for deres valgte professionsretninger. Fra Nanjing deltog 10 studerende sammen med to kinesiske professorer. Det var en studietur fyldt med indtryk og erfaringer for både studerende og lærere. Fire danske studerende havde på forhånd indskrevet sig på universitetet for hele semestret og skal her følge den almindelige undervisning. Det var en udbytterig tur, der har styrket vores fokus på det internationale samarbejde. Et samarbejde, vi formodentlig vil se meget mere til i de kommende år ikke bare for vores konstruktører men også for vores produktionsteknologer.

5 Din lønseddel bliver digital Fra november i år vil alle medarbejdere i staten modtage digitale lønsedler i stedet for papirlønsedler. Det gælder også for ansatte på Københavns Tekniske Skole Hvorfor indføre digitale lønsedler Staten har blandt andet valgt at indføre digitale lønsedler, for at de ansatte skal blive mere fortrolige med digitale værktøjer, for eksempel den digitale signatur. Desuden sparer man portoudgifter til distributionen af lønsedler. Du kan læse mere om overgangen til digitale lønsedler på Økonomistyrelsens hjemmeside e-boks e-boks er en sikker og gratis postboks, hvor du elektronisk kan modtage og opbevare indholdet fra dine rudekuverter. I e-boks bliver posten opbevaret i elektronisk form i stedet for på papir. Via internettet har du altid adgang til dit elektroniske arkiv. Læs mere om e- Boks på Af Michael Schmidt Hvis du hører til dem, der stritter imod, når du får tilbudt muligheden for at bruge internettet til for eksempel at handle, udfylde din selvangivelse, kommunikere med din kommune eller dit telefonselskab, så kommer du før eller siden til at strække våben. Staten har taget det første skridt mod tvungen digital kommunikation ved at indføre den digitale lønseddel til alle ansatte. Ingen vej udenom Fra november måned i år er det slut med at få tilsendt en papirudgave af din lønseddel. Statens indførelse af digitale lønsedler kommer til at berøre alle skolens ansatte. Det er ikke noget, du kan vælge til eller fra. For at du fremover kan få adgang til dine lønoplysninger, er det nødvendigt, at du har en digital signatur. Digitalt id-kort Den digitale signatur er dit id-kort på internettet. Signaturen indeholder dit navn og cpr-nummer og er helt personlig. Den er i virkeligheden et lille program, som du henter ned på din computer. Og den er hurtig, enkel og helt gratis at installere. Den digitale signatur bestiller du på Skriv»digital signatur«i søgefeltet øverst i højre hjørne, så kommer du til en vejledning om, hvordan du gør. Det tager kun få minutter. lønseddel i en rudekuvert, modtager den digitalt i en såkaldt e-boks på hjemmesiden e-boks er en digital postboks, hvor du elektronisk modtager og opbevarer dine lønsedler. e-boks er knyttet til dit cpr-nummer, det betyder, at lønsedlerne bliver opbevaret der, uanset om du får nyt job, flytter, skifter adresse eller lignende. Du behøver ikke tilmelde dig e-boks. Alle lønsedler bliver automatisk leveret til den elektroniske postboks. Udpeget en tovholder Margit Agertoft fra løn- og personaleafdelingen er udpeget som skolens tovholder på overgangen til digitale lønsedler. Hun vil blandt andet deltage i orienteringsmøder på skoleafdelingerne. Du vil i slutningen af september måned få et brev, som forklarer, hvordan du får adgang til din digitale lønseddel. Har du spørgsmål til overgangen til digitale lønsedler, kan du kontakte Margit Agertoft i løn- og personaleafdelingen på telefon Har du brug for hjælp til at installere den digitale signatur på din computer, kan du kontakte it-afdelingen på telefon Elektronisk postboks Overgangen til digitale lønsedler betyder, at du i stedet for at få din 5

6 Stor succes med ordblindehold Ordblindecentret på Rebslagervej har nu to tømrer- og et murerhold 6 Af Benedicte Stokkeby Koch Mange unge mennesker har kæmpet sig gennem folkeskolen med svage evner i de boglige fag. Det har givet en masse knæk undervejs og ikke mindst en følelse af mindreværd. Unge kan have svært ved at erkende, at de har et problem og endnu sværere ved at fortælle det til andre. På tredje år tilbyder Rebslagervejafdelingen specielle grundforløbshold for elever med læse- og stavevanskeligheder og ordblindhed. De foregående år har tilbudet udelukkende været for tømrerelever, men i år er det udvidet til murerelever. Tilbudene er udviklet sammen med Københavns Kommune og Hovedstadens Ordblindeskole, og i august startede to tømrer- og et murerhold. Et af tømrerholdene, der begyndte i august, lytter til lærerens instruktioner. Vejen til fremtiden I marts, når elever fra folkeskolen har meldt sig Københavns Tekniske Skole, ser skolens medarbejdere først ansøgningerne igennem. De elever, der har dokumenteret ordblindhed, sender vi et brev til og tilbyder dem en plads på et af holdene. Vejledere fra Københavns Kommune kontakter den del af eleverne, der ikke reagerer på brevene, og som de kender og ved, har problemer med at læse og skrive. De to indledende, koordinerede kontakter gør, at vi efterhånden har et meget finmasket net, hvor langt de fleste elever med vanskeligheder får tilbud om at komme på et af ordblindeholdene. Og størstedelen tager imod tilbudet. Skolen indkalder så til et informationsmøde i juni, hvor forældre og elever møder talstærkt op. Alle har en masse spørgsmål, hvor det vigtigste nok er :»Tror I, min søn eller datter kan tage en uddannelse, med de problemer han eller hun har?«elektroniske hjælpemidler Alle elever på holdene bliver screenet af en lærer fra Hovedstadens Ordblindeskole, inden de starter på et forløb. Mange føler en lettelse ved, at deres problem bliver åbenlyst, og at de får hjælp. Der bliver bestilt pc er, scanner, diktafoner og cd-rommer til alle elever fra SPS-enheden (SpecialPædagogisk Støtte). Alle lærebøger er lagt ind på cdrom, så de kan blive læst op via et program på computeren. På 2. sal i bygning B er der oprettet et ordblindecenter, hvor der er pc-lokaler til rådighed med specielle ordblindeprogrammer. Særlig undervisning De to tømrerhold og murerholdet bliver undervist i dansk og matematik en formiddag hver uge. Hvert hold er på maksimalt 16 elever og bliver delt op i to. Den ene gruppe på otte bliver undervist af to dansklærere fra Ordblindeskolen, de resterende otte får samtidig matematikundervisning. Ved ordblindeundervisning må der maksimalt være fire elever per lærer på den måde kan ingen elever blive overset. For elever på Rebslagervejs hovedforløb og for malere og VVS ere på grundforløbet er der frivillige undervisningstilbud om eftermiddagen. Undervisningen, udstyret og lærerkræfterne er de samme som på ordblindeholdene, men især med henblik på hovedforløbseleverne er der også købt software, der kan læse engelske tekster op. Særlig opbakning Grundforløbene varer typisk 30 uger, men kan udvides op til 40. Det er vigtigt, at der ikke er for mange lærere om et hold, og vigtigt at lærerne arbejder godt sammen. Eleverne har typisk brug for at føle, at lærerne bakker op om dem. Og hvis eleven finder ud af, at tilbudet ikke er det rigtige, er det vigtigt, at lærere og vejledere har tid til at hjælpe eleven videre til noget andet. Mange af eleverne har problemer med andre fag. Det kræver, at undervisningen bliver meget målrettet og tager udgangspunkt i den enkelte elev. I de fleste tilfælde oplever vi, at eleverne har svært ved at modtage flere beskeder på en gang. Problemet er som oftest ikke manglende indlæringsevner, eller at»hænderne er skruet godt på«det har de fleste. I mange tilfælde er det fordi, eleverne har en følelse af mindreværd med fra folkeskolen, hvor de enten har gemt sig eller opført sig som ballademagere og er blevet overset af lærerne. Ved at knytte så få lærere som muligt til holdene har afdelingens vejledere også let ved at forhøre sig om elevernes fremtidige håb og ønsker. Vejlederne besøger tit værkstederne og får sig en snak med eleverne. Det giver også vejlederne viden om, hvad der kan være årsager til eventuelt frafald. Succesoplevelserne melder sig Efter cirka 10 uger på grundforløbet har eleverne fundet sig til rette, og lærerne har fået overblik over den enkelte elevs svagheder. Nu sker der noget med eleverne. Når man besøger dem i værkstedet og ser, hvad de har lavet en enkel tømreropgave for eksempel stråler deres blik af stolthed. Deres evner i dansk og matematik bliver støt bedre, og de får hjælp. Mange af eleverne opdager nye metoder til at blive bedre, og det motiverer dem i en sådan grad, at de ser frem til foråret, hvor de skal lave deres helt eget projekt i værkstedet. Tonen kan være barsk, men ingen elever bliver knækket, og de bliver bevidste om deres faglige evner.

7 Haves : arbejde Ønskes : medarbejdere Rebslagervej hjælper det rådgivende ingeniørfirma Moe og Brødsgaard med at finde medarbejdere til et stort projekt for Nesa Af Pernille Dehn I juni mødte 55 tekniske designere op på Københavns Tekniske Skoles afdeling på Rebslagervej, hvor de for nylig var blevet færdige med deres uddannelse. Det rådgivende ingeniørfirma Moe og Brødsgaard havde spurgt uddannelsesleder Børge Askov, om han kunne hjælpe med at finde nogle nyuddannede, der var interesserede i at arbejde med geografiske informationssystemer (GIS). Baggrunden var, at vi skulle og stadig skal ansætte en del medarbejdere til et stort projekt for Nesa, der løber frem til Efter mødet fik vi en række ansøgere, både fra Københavns Tekniske Skole og fra Roskilde Tekniske Skole, fortæller afdelingsleder Erik G. Madsen fra Moe og Brødsgaard, der er meget positiv over for samarbejdet og ikke mindst det store fremmøde på Rebslagervej. Stort fremmøde Børge Askov havde sendt invitationen til mødet ud til 60 elever fra de foregående tre hold og havde også inviteret nogle af dem, der står lige foran svendebrevet, og 55 mødte op. Otte af dem har indtil nu sendt en ansøgning til Erik G. Madsen, og han har i samarbejde med Nesa ansat tre tekniske designere fra KTS, der starter på deres nye job i oktober måned. Men der skal bruges endnu flere medarbejdere. Vi skal ansætte igen 1. november og 1. januar næste år, og i alt vil projektet beskæftige mellem 40 og 50 medarbejdere over de år, projektet kører, siger Erik G. Madsen. Foruden at fortælle om Nesas aktuelle behov for arbejdskraft blev mødet i juni også brugt til en introduktion af GIS. Der indgår mellem 16 og 20 timers lektioner i GIS på uddannelsen til teknisk designer, men i Nesas projekt foregår stort set alt projekteringsarbejde i GIS. Nesa skal have projekteret kabellægningen af sit nuværende ledningsnet og et nyt bredbånd til alle kunder inden for Nesas dækningsområde. Moe og Brødsgaard leverer GIS-tegnere og rådgivning til projektet. 2a d 5a 5b 5c 2h 2g 2e 2q 5d 2r 2s 2p 30bq 2ø 30ah 2o 30al 2n 2v 30ak 30b 5f 5g 5h 30d 30an 30am 30af ag 30ad 30p 30aj 30a 30at 2p 5c 30bq 30an 30p 5a 5b 30b 2ø 30ah 5f 2o 5d 5g 5h 30am 30aj 30al 30af 30d 2a d 2h 2g 2e 2n 2v 30ak 30a 30a 30ag 2q 2r 2s 30ad 30at 30a -571 DATA- BASER Hvad er GIS? GIS er en forkortelse af Geografisk InformationsSystem. Systemerne har været under kraftig udvikling de seneste fem år og overtager i dag en stigende del af de opgaver, der tidligere blev løst i andre tegnesystemer. Systemet kan koble en database med et digitalt kort og giver brugeren mulighed for blandt andet at søge på et kort og finde en bestemt adresse, som på for eksempel at søge oplysninger i diverse registre og databaser og få dem vist på et kort at pege på et kort og få vist oplysninger fra diverse registre og databaser 7

8 Arbejdet er som et stafetløb 30 KTS-medarbejdere deltog i årets udgave af firma-stafetløbet DHL-stafetten i Fælledparken Af Michael Schmidt Arbejdet kan på mange måder sammenlignes med et stafetløb, begge ting kræver hurtighed, styrke, udholdenhed og ikke mindst effektivt holdarbejde for at lykkes. DHL-stafetten, som er Nordens største motionsløb, samler hvert år arbejdskolleger til en aften med motionsløb og efterfølgende spisning og hygge. Næsten hold stillede til start i henholdsvis Århus, Odense, Aalborg og København. Cirka hold gennemførte løbet i Fælledparken i København. Hvert stafethold består af fem løbere, der hver løber en rute på 5 km. KTS deltog i år med seks hold. Vibenhus stærkt repræsenteret Underviserne fra htx på Vibenhus hører til de motionsivrige, de imponerede med at stille med hele 9 deltagere ud af 12 mulige. Frits Edslev var en af dem. Han var nu ikke helt tilfreds med sin løbeindsats. Jeg var ude at løbe 23 km med babyjogger i går, og jeg kan mærke, at turen stadig sidder i benene. Så mit løb var ikke optimalt, udtalte han. Dagsformen var dog ikke dårligere end, at Frits løb to ture, fordi der manglede en deltager på et af holdene. Tre seje kvinder Spindesiden var lidt tyndt repræsenteret, kun tre KTS-kvinder havde åbenbart mod på at løbe distancen på de 5 km. De tre var Charlotte Poulsen fra Lygten, Anne Lise Knudsen fra Stevnsgade og Sarah Bech fra Vibenhus. Umiddelbart skulle man tro, at skolen kunne mønstre flere kvindelige motionsløbere, når man ser, hvor mange spændstige kvinder der til dagligt arbejder her på skolen. Blev båret frem af heppere Løberne fik solid opbakning af holdkammerater og en snes medbragte KTS-supportere. Heppekoret, med cheerleader Birthe Wiese fra Lygten i spidsen, stod opstillet få hundrede meter inden målstregen, og de gjorde deres til, at løberne ydede deres ypperste og fik ekstra kræfter til den afgørende spurt. Supporter Dorte Reinholdt Kann fra sekretariatet i fællesadministrationen spejdede hele aftenen efter sin husbond, som løb for Statens Øjenklinik. Men til stor skuffelse lykkedes det hende ikke at se bare skyggen af ham i mængden af forbipasserende løbere. Det er åbenbart ikke altid let at genkende ham, man deler bord og seng med, når han optræder i stramtsiddende løbetrikot og er lettere opkogt i hovedet. Madkurv opgraderet til festmåltid Da de sidste KTS-løbere havde passeret målstregen, fortsatte aftenen med fællesspisning ved et veldækket bord i et lejet selskabstelt. Alle deltagende hold får udlevet en madkurv med brød, pålæg, kage, vin og haveblus. Kurven er inkluderet i deltagergebyret. KTS deltagere havde valgt at supplere kurven med hjemmelavede retter til det store kolde bord. Så de trætte, men veltilfredse løbere og deres trofaste supportere sluttede dagen af med et festmåltid med roastbeef, svinekam, grøn salat, ost og flute. Alt i alt var det et vellykket arrangement, hvor arbejdskolleger fik mulighed for at mødes i en uformel og social atmosfære. Aftenens succes skyldes ikke mindst en stor indsats af medlemmer af sportsklubben og vinklubben. Har du lyst til at træne på ruten for at kunne være med til næste år? Så se en virtuel animation af DHL-ruten på : kort/dhlrun.html Resultatlisten for KTS-holdene KTS-sport 1/ Vibenhus : Allan Strøyer, Frits Edslev, Erling Flyvholm, Viggo Bak Jensen, Erol Ozten 02:10:00 KTS-sport 5/ Rebslagervej : Simon Olsen, Kasper Gibson, Morten Bruhn, Rikke Dahl Nielsen, Søren Olsen 02:13:06 KTS-sport 4/ Rebslagervej : Tage Ebbengaard, Geert Gissing Hansen, Tom Kjørnæs, Henning Nielsen, Michael Madsen 02:17:25 KTS-sport 2/ Vibenhus og Lygten : Mikkel Hjorth, Bo Andersen, Rene Hansen, Sarah Beck, Dan R. Jensen 02:19:11 KTS-sport 3/ Stevnsgade, Lygten og Tæbyvej : Anne Lise Knudsen, Benny Bay, Charlotte Poulsen, Geert Pedersen, Steen Avnbøg 02:23:28 KTS-sport 6/ Sukkertoppen : Claus Thøgersen, Erik Alleslev Rasmussen, Troels Royster Olsen, Ulrik Huusom, Klaus Hermansen 02:31:19 Hurtigst af alle hold var NIKE elite med tiden 1:20:34 8 KTS entusiastiske heppekor med cheerleader Birthe Wiese i forgrunden

9 Frit valg fra buffeten Kantinen i Julius Thomsens Gade har afskaffet dagens ret og introduceret buffet Af Pernille Dehn Hvad skal man vælge? Alment gymnasium, teknisk gymnasium, eller skulle man tage en erhvervsuddannelse i stedet? Levis, Diesel eller Wrangler-jeans? Og skal man gå til fodbold, karate eller synkronsvømning i fritiden? Valgmuligheder er nærmest et mantra i dagens ungdomsliv, men indtil for nylig skulle eleverne i Julius Thomsens Gade i det mindste ikke tænke sig så frygteligt meget om, når de gik i kantinen. Salatbar, sandwich eller dagens ret var mulighederne, men den tid er ovre. Koriander og kanel En helt almindelig torsdag i september bugner kantinedisken i Julius Thomsens Gade af den ene eksotiske ret efter den anden. Thaigryde med nudler, mexicansk kyllingesalat med koriander og kanel, friske salater, mellemamerikanske pandekager og så videre. Salatbaren er der stadig, men de fleste kunder vælger at kaste sig over buffetens mange muligheder. Og der er travlt, for kunderne i Julius Thomsens Gade er fortrinsvis piger, og de kan lide det nye udbud. Størstedelen af de friturestegte retter er skiftet ud med friske grøntsager og lækre salater. Også kantineforpagter Tina Holm og hendes personale er meget tilfredse. Jeg har brugt mine kvalifikationer forkert, for enhver kan finde ud af at åbne en pose forårsruller og dumpe dem i frituregryden. Men frituremaden var efterspurgt, og det er da også nemt at lave. Der er mere arbejde i at lave den mad, vi laver nu, men det er langt mere tilfredsstillende for os at bruge vores kreativitet, siger Tina Holm, der dog stadig bruger frituregryden en gang imellem. Det skal bare ikke være hver dag, siger hun. Pris efter øjemål Pernille Milandt er mediegrafikerelev, og hun plejede at vælge salatbaren. Nu spiser hun mest fra buffeten. Det er blevet lækkert, og der er et meget større udvalg, siger Pernille, der dog også synes, at priserne er steget. Tina Holm har ikke sat priserne op, men hun og personalet vurderer priserne på øjemål. Alternativet er at prissætte efter vægt. Men det går ud over dem, der for eksempel spiser frikadeller, pasta og kartofler, for det vejer meget, men er ikke så dyrt at købe ind og tilberede. Foreløbig brokker kunderne sig ikke, men skulle det ske, må vi jo finde vægten frem, siger Tina Holm, der også har overvejet at sætte prisskilte i alle retterne på buffeten. Men der går ikke mere end et par dage, før de vil være helt griset til, siger Tina Holm. Det nikker både Pernille Milandt og hendes kollega Louise Hansen til. For meget at vælge mellem Louise Hansen er godt i gang med et stykke rugbrød fra madpakken. Jeg plejer faktisk at købe fra buffeten, men i går synes jeg ikke, det var så godt, så jeg tog madpakke med. Og så er der selvfølgelig rigtigt meget lækkert i dag det er typisk, siger Louise, der også synes, at priserne er steget. Måske er det fordi, der er så meget at vælge mellem. Så tager man en hel masse forskelligt, og så bliver det dyrere, siger hun, og foreslår, at der kunne være færre ting at vælge mellem. Ak ja, alle de valgmuligheder Tina Holm forpagter ligeledes kantinerne på Lygten og på Rebslagervej. På Lygten er der også kommet buffet, mens kantinen på Rebslagervej fortsætter med dagens ret. Der er så mange håndværkere, og de vil have kartofler og sovs, siger Tina Holm. Mediegrafikerleverne Louise Hansen (forrest) og Pernille Milandt er godt tilfredse med den nye buffet i kantinen i Julius Thomsens Gade. 9

10 Virksomhedskonsulent Jacob Thume (i midten) i snak med nogle af de besøgende på industri- og håndværkermessen i Brøndby Hallen. På jagt efter praktikpladser Virksomhedssekretariatets konsulenter mødte mestrene på en stor værktøjsmesse i Brøndby Hallen 10 Af Pernille Dehn Når tømrermesteren har sat eftermiddagen af til at gå på værktøjsmesse, er han først og fremmest interesseret i slagtilbuddet på sømpistoler eller stiksave. Men når indkøbene er gjort, har konsulenterne fra virksomhedssekretariatet en rigtig god mulighed for at få mester i tale. Værktøjsfirmaet Carl Rasmussen holdt for syvende gang deres store industri- og håndværkermesse i slutningen af august. Brøndby Hallen var pakket til bristepunktet med alt godt til værktøjskassen og masser af mænd i sikkerhedssko. Lette at få i tale Øverst på trappen ned til udstillingshallen stod Hanne Pein og Jacob Thume fra Virksomhedssekretariatet og delte informationsmateriale ud til de forbipasserende mestre. Det er virkelig godt at deltage her, for vi får en masse kontakter til mestre på en meget hurtig måde. Mestrene er lette at få i tale, fordi de har sat tid af til at kigge på værktøj. Mange når vi kun at give et stykke papir med en præsentation og får lige nævnt regeringens nye præmieordning, men en del af dem kommer tilbage for at snakke med os. De vil dels høre om, hvordan de får en lærling, men i år har vi også haft mange, der vil vide, hvordan de bliver godkendt som praktikplads, sagde Hanne Pein, mens hun langede informationsmateriale ud til højre og venstre. 777 kontakter Helt præcist udleverede konsulenterne materiale om sekretariatet og den nye præmieordning for at tage en ekstra lærling til 777 af de besøgende. Heraf fik konsulenterne en personlig snak med cirka 300, hvoraf omkring halvdelen var me- Industri- og håndværkermessen stre. Konsulenterne udleverede også ansøgningsskemaer til virksomhedsgodkendelse til 16 mestre fra den strategisk gode placering på toppen af trappen. Vi er kommet til at stå rigtigt godt her, tilføjede hun, inden en mester afbrød for netop at spørge om godkendelsesproceduren for nye praktiksteder. Efterfølgende har sekretariatet haft daglige henvendelser fra mestre, der besøgte Carl Ras Messen. Carl Ras Messen 2005 havde cirka 9000 besøgende og bestod af 136 stande. Virksomhedssekretariatet anslår at cirka af de besøgende var mestre fra små og mellemstore virksomheder. Hertil kommer et ukendt antal konduktører, formænd, sjakbejdser og svende fra større virksomheder. Det var syvende gang, den store messe blev holdt i Brøndby Hallen, og anden gang KTS deltog. Messen holdes hvert andet år.

11 Giv mig så den læreplads Alle kneb gælder i jagten på en praktikplads. 27-årige Simon Edelved Jakobsen tog på håndværkermesse for at sælge sig selv iført en T-shirt fremstillet til lejligheden Af Pernille Dehn»Jeg vil være snedker, giv mig så den læreplads!«så direkte var budskabet på den T- shirt, Simon Edelved Jakobsens havde lavet til Carl Ras Messen. Forud lå en hel del skuffelser for den 27-årige Simon, der gerne vil være bygningssnedker, men heller ikke for enhver pris. Jeg tænder ikke ligefrem på finér, men det er en uddannelse, der giver god mening, og så kan jeg få en voksenlærlingeløn. Det betyder altså også noget, for jeg er ikke 16 år mere, siger Simon. Selv om han har et godt snakketøj, har det endnu ikke skaffet Simon den altafgørende praktikplads. Omkring 35 afslag er det blevet til trods opsøgende arbejde, hvor han både har ringet til mestrene og er mødt op ude på værkstederne tidligt om morgenen. Faktisk var de mange beskeder á la»vi har de lærlinge, vi har brug for«, eller»kom tilbage igen om halvandet år«næsten ved at få Simon til at give op. Men efter en motiverende snak med sin lærer besluttede han sig for at forsøge igen. Fik gode kontakter Ideen med at»sælge«sig selv på messen stammer fra en anden af Simons lærere, der lige inden messen foreslog de praktikløse elever at iføre sig et sandwichskilt og tage til Brøndby Hallen. Simon tænkte lidt over det, og da han kom hjem samme aften, lavede han sin T- shirt. Dagen efter ringede han til skolen og sagde, at han ikke kom han tog på messe i stedet. Så gik jeg rundt derude og skubbede lidt til alle dem, der havde snedkerfirmanavne eller -logoer på tøjet og spurgte ;»hvad så, skal du ikke have en ordentlig lærling«? Med sin direkte markedsføring fik Simon mestre i tale, og han mener selv, det har skaffet ham tre seriøse kontakter. Men han anbefaler ikke metoden til alle praktiksøgende. Nu har jeg jo snakketøjet i orden og har prøvet lidt af hvert, men det er nok ikke alle, der ville føle sig godt tilpas med at skulle være så direkte, siger han. Ansat som arbejdsmand Ingen af mestrene havde dog selv kontaktet Simon en god uge senere, men han ringede selv til en af dem og fik at vide, at han kunne vende tilbage, når han var færdig med grundforløbet. I stedet tog Simon hen på et stort værksted, han før havde besøgt og spurgte dem igen, om de ikke snart skulle have en god lærling. Svenden fortalte, at mester var på ferie, men han tilbød at ansætte mig som arbejdsmand i tre uger, fordi de har travlt. Så kan vi snakke lærlingeplads med chefen, når han er tilbage. Nu spurter jeg af sted for at gøre grundforløbet færdigt, og om to uger starter jeg i virksomheden, siger en tilfreds Simon, der satser på at virksomheden bliver så glad for ham, at den ikke vil af med ham igen. Efter messen har konsulenterne for Virksomhedssekretariatet og direktøren for Carl Rasmussen, Cai Rasmussen, snakket om at forsøge at etablere et»hvervekontor«på messen, hvor mestrene kan møde praktikpladssøgende lærlinge. Skolen kan så sende nogle lærlinge fra hver afdeling, så de forskellige fag bliver repræsenteret. Simon Edelved Jakobsen tog en ny metode i brug for at få sig en læreplads. 11

12 Man kan fint klare sig uden audioguide i Den Forbudte By, men den er alle pengene værd, fordi den lukker larmen fra rejseselskabernes guider ude. Rejsebrev fra Kina Frederikke Bender fra multimediedesigneruddannelsen på KEA Lygten har været i Kina for at interviewe kinesere, der har søgt om at blive optaget på akademiet 12 Af Frederikke Bender Fredag den 1. juli 2005 ankomst til Beijing. Jeg mødte agenten, Mr. Kainan Liu, i lufthavnen. Derfra tog vi direkte videre til Dalian. Dalian er en kølig havneby, og arkitekturen her er en charmerende blanding af»stalinplan«, nybyggeri og asiens kulører og symboler.»maden er fantastisk, og den er helt traditionel kinesisk«, siger Kainan uden at blinke. Jeg vælger at tro på ham og kan heller ikke andet, da jeg ikke aner, hvad der gemmer sig bag tegnene på menukortet. Luften i Dalian gør én konstant sulten, da man alle vegne i denne kystby bevæger sig i en let tåge, der lugter lidt som den Fishsauce, jeg plejer at købe hos den lokale asiatiske købmand på Nørrebrogade. Kainan taler glimrende engelsk, bortset fra at business helt automatisk bliver til bitiness, og de første par gange, han sagde KTS, lød det i min ører, som om han sagde»kick ass«. Det kan give nogle interessante sætninger som for eksempel :»When I go to Denmark to kick ass, I very much like it.take nice picture«lørdag i Dalian interviewede jeg studerende. Derefter inviterede Kainan mig på en»privat«sightseeing og»traditional chinese meal«med ham og en af hans venner. Vennen, som jeg aldrig fandt ud af hvad hed, talte ikke et ord engelsk, men nikkede bifaldende med jævne mellemrum og lavede fagter, når det var nødvendigt. Jeg blev kørt rundt i Dalian og omegn i et par timer, og blev ind imellem lukket ud af bilen et par minutter»to take nice picture.«søndag var igen rejsedag, denne gang med tog til Shenyang, som ligger cirka fire timers kørsel fra Dalian. Turen er nok det tætteste, jeg er kommet på at se noget Kina»uden for byerne«. Det var et interessant indblik i forskellen på land og by, hvad udvikling og boligstandard angår, men det er i bund og grund ikke så forskelligt fra, hvordan det ser ud mange andre steder i verden. I byen bygger de op til 99. etage, og 100 km derfra bor de i huller i jorden. Hot og godt Interviewene i Shenyang foregik i et kontor på 13. etage. 13 er også et»unlucky number«i Kina sagde agenten, Sun Aihua, men den talkyndige mente, at det ville være godt for os. Jeg håber ikke, at hun føler, at det var uheld, der gjorde, at jeg kun godkendte tre studerende hos hende. Hendes afsluttende kommentar var, at jeg vist var»a little strict«, men hun inviterede dog på traditionel chinese hotpot senere, og det var både hot og godt. Mandag formiddag var afsat til den anden agent i Shenyang, Mrs. Zhao Li Hua. Mrs. Zhao taler ikke engelsk, så al kommunikation med hende foregår gennem hendes tolk, Suki. Hos Zhao og Suki godkendte jeg tre studerende. Jeg ved ikke om Mrs. Zhao var glad eller skuffet over resultatet, men da jeg var færdig med arbejdet, forærede hun mig en del jadearmbånd, komplimenterede mig for, hvor ung og slank jeg var og vinkede mig ud af døren, for at jeg kunne shoppe lidt. Shoppeturen fik jeg dog konverteret til en tur til The Imperial Palace. Jeg er ikke den, der siger nej til shopping, men i det her tilfælde var det altså kulturen der vandt, selvom det sikkert har ødelagt mit eftermæle hos Mrs.Zhao. Mavesæk : in, oksekød : out Mandag eftermiddag fløj jeg tilbage til Beijing. Da jeg ankom til hotellet, var klokken 18, og udenfor var temperaturen 40 grader.

13 Tirsdag kom Lizzie fra CCIEE og hentede mig på hotellet. Turen fra hotellet til kontoret tager fem minutter til fods, men selv klokken 9 om morgenen ligger varmen og smoggen så tungt i luften, at det føltes meget anstrengende at spadsere. Til frokost stod det endnu engang på hotpot. Kineserne spiser gerne slanger, græshopper, haj, svinemavesæk og andehoveder, men oksekød er lidt for stærkt i smagen til dem, så da det blev bestilt til denne specielle lejlighed, var det udelukkende for min skyld. Jeg kvitterede for venligheden med at prøve at smaske med velbehag som en indfødt. Her må man gerne smaske, slubre, prutte, ryge og synge ved bordet. Til gengæld er der ingen, der kunne drømme om at smide noget fra sig på gaden. Gaderne er fuldstændig fri for affald, intet tyggegummi, cigaretskod, plasticposer eller dåser andre steder end i skraldespandene. Sightseeing Onsdag stod jeg tidligt op for at nå den forbudte by inden middagsheden. Jeg flottede mig og lejede en audioguide (en slags discman) for 40 yuan. Jeg tror, at jeg, hvad info angår, havde klaret mig lige så fint uden audioguiden i ørerne, men den var alle pengene værd, fordi den lukkede al larmen fra rejseselskabernes guider ude. Eftermiddagen bød på mere shopping. Jeg er ikke så god til at bruge penge hernede, for alt er lyserødt og med flæser. Jeg har for store fødder og for stor barm det sidste tror jeg nu godt, jeg kan lære at leve med. Jeg må prøve»the silk market«i morgen, der efter sigende er for vesterlændinge (læs : billige kopivarer i store størrelser). Jeg besluttede at spise aftensmad på hotellet. Jeg var på egen hånd for første gang, og der var jeg sikker på, at de talte engelsk. Hotellet kan byde på tre forskellige restauranter, to almindelige kinesiske og en»very exotic coffebar with western cuisine«. Fnisende køkultur Torsdag morgen det er kun 33 grader. Denne kølige formiddag havde jeg besluttet at gå på jagt efter hutonger. Hutonger er ikke, som jeg selv troede, første gang jeg hørte ordet, et uddøende kinesisk folkefærd, men derimod en gammel og uddøende kinesisk boligbyggestil. Efter at have studeret kort og byguide hjemmefra vandrede jeg ud og fandt da også, hvad jeg søgte en masse små gyder med hutonger (huse) og siheyuaner (gårdhaver). Jeg gik rundt i et par timer og tog en masse billeder. På intet tidspunkt under denne Kina tur har jeg følt mig utryg. Selv her i de små gyder, hvor de kigger efter en, som om de aldrig har set en europæer før, møder man kun venlighed og smil og fnisen fra alle de kinesere, der står i kø alle vegne. I morgen skal jeg hjem. Muren må vente til næste gang, jeg kommer, det har simpelthen været for varmt til den tur. Men eftersom den har stået i så mange år, venter den nok på mig lidt endnu. Nyt og gammelt mødes i Imperial Palace i Shenyang. Hutonger er ikke et uddøende kinesisk folkefærd, men derimod en gammel og uddøende kinesisk boligbyggestil. 13

14 Op på stolene og ned igen Afslutningen for snedkerne på Tæbyvej bød på motion for de nyudlærte svende og deres familier Af Pernille Dehn Inden de nye snedkere får svendebrevet i hånden på Tæbyvej, hører det med til traditionen at synge»kan du huske på valsen«. Ved hvert omkvæd (det er det, der begynder med»åh, disse minder, fra du var en farende svend«) skal svendene, deres familier og alle andre op af stolene, men under sidste vers skal de helt op at stå på stolene. Trods den megen bevægelse er hele seancen præget af en vis værdighed, der ikke mindst skyldes gennemsnitsalderen hos det akkompagnerende orkester, ST-forbundets Seniororkester fra afdeling 43. Orkestermedlemmerne valgte da også at blive stående på gulvet under sidste omkvæd. Fire bronzemedaljer Der var god grund til at feste for de 16 mødelsnedkersvende og de 11 bygningssnedkersvende fredag den 2. september. Alle blev antaget, en del med ros og fire fik bronzemedalje for deres svendestykker. En bronzemedalje får man, hvis gennemsnittet på karaktererne ligger mellem 10,6 og 11.5 på 13-skalaen. Alvorlige råd til svendene Dagens festtaler, direktør fra Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, var også meget imponeret over svendestykkerne. Og så havde han et par alvorlige, men gode råd til de nyudlærte. I bliver en del af globaliseringen, hvor nogle vil tilbyde deres arbejdskraft til en meget lav pris. Det giver både udfordringer til jer som svende og til dansk erhvervsliv. Derfor skal I bruge mulighederne, men være opmærksomme på udfordringerne. Verden er åben, men det kræver, at I hele tiden er parate til at omstille og tilpasse jer. I Danmark kan vi håndværk og design, som man også tydeligt kan se af jeres svendeprøver. Det skal I udnytte.»don t work harder, work smarter«, sagde Michael H. Nielsen til de 27 nye svende. Den nyudlærte møbelsnedker Ian Stewart Fargher fik overrakt Den Gyldne Høvl af Jørgen Riisager fra det lokale uddannelsesudvalg for snedkeruddannelserne. Høvlen er det synlige bevis på, at Ians kammerater har valgt ham som den, der altid havde overskud til at give en hjælpende hånd eller et smil. 14 ST-forbundets Seniororkester fra afdeling 43 fik publikum helt op på stolene ved afslutningen for de nye snedkersvende på Tæbyvej.

15 IND-STIK Oktober 2005 OK 05 i korte træk TAG UD OG GEM

16 OK 05 Her følger en kort orientering om indholdet i overenskomstfornyelsen pr. 1 april 2005 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Orienteringen kan eventuelt rives ud af bladet og gemmes. Per Nielsen Driftudviklingschef Aftalen, der er 3-årig, løber fra den 1. april 2005 til den 31. marts Generelle procentuelle lønforhøjelser: Der er aftalt generelle lønstigninger på 5,76 procent fordelt over perioden således: 1. april 2005 : 2,30 procent 1. april 2006 : 1,52 procent 1. april 2007 : 1,94 procent Hertil kommer eventuelle reguleringer, som reguleringsordningen medfører, eksempelvis -0,54 % pr. 1. april 2005, da lønnen er steget mere på statens område end på det private arbejdsmarked. 1,2 procent er afsat til særlige formål. Lokal- og cheflønsaftalen For de medarbejdergrupper, hvor der er aftalt nyt lønsystem, men hvor det fortsat er frivilligt, om man ønsker at overgå til det nye lønsystem, udtræder lærerne og øvrige medarbejdere på det hidtidige lønsystem af lokallønsordningen. Det vil dog fortsat være muligt at aftale engangsvederlag for medarbejdere, der er aflønnet efter det hidtidige lønsystem. Der vil ikke være puljebegrænsning for sådanne engangsvederlag. Aftalen træder i kraft den 1. april Fra 1. april 2005 er følgende også trådt i kraft : Senior- og fratrædelsesordninger : mere fleksible rammer for tildelinger. Ved pasning af alvorligt syge børn i hjemmet optjenes fuld pension. Fuld pensionsdækning på ulønnet barselsorlov. Medarbejderne har ret til fravær med løn i op til 5 dage pr. barn under 14 år, inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Fra 1. oktober 2005: Ordningen for omsorgsdage ændres. Efter den nye ordning har ansatte ret til to omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år (i alt 16 dage). Det er ikke et krav, at barnet er født, mens man var ansat i staten (ikke afholdte dage bortfalder ved kalenderårets udløb dog mulighed for overførsel fra 1. til 2. år). Ansatte, der har forventet nedkomst/modtagelse den 1. oktober, og ansatte, der ansættes den 1. oktober 2005 eller senere, er omfattet af den nye omsorgsdagsordning. Ansatte, som har fået/modtaget barnet inden 1. oktober 2005, er omfattet af den nuværende ordning. Fra 1. oktober 2006: For tjeneste i weekenden ydes et fast tillæg på 30,46 kr. pr. time (niv ). Kursusdeltagelse Den nuværende kursusaftale ophæves. Tid med kursusdeltagelse regnes med som arbejdstid (dog ikke pauser under kurset på over ½ time). Rejsetid regnes også med dog med maksimalt 13 timer/døgn. Minipension Alle minipensioner stiger. Blandt andet StK-området stiger fra 9,28 % til 10,28 % pr Særlige feriedage Muligheden for, at den ansatte selv kan placere sine særlige feriedage, bibeholdes, men hvis det ikke senest den 1. januar er planlagt, hvornår dagene skal afvikles, kan dagene placeres af ledelsen efter de samme retningslinjer, som gælder ved almindelig ferie. Muligheden for, at den ansatte selv kan vælge, om de særlige feriedage skal udbetales som løn, fjernes. I fremtiden skal der indgås en aftale mellem den ansatte og skolen om eventuel udbetaling eller overførelse af de særlige feriedage. Aftalen træder i kraft ferieåret

17 Øvrigt på erhvervsuddannelsesområdet Tillægsydelser 1. oktober 2006 Tillæg i forbindelse med IV afskaffes. 1. oktober 2006 Tillæg i forbindelse med udviklingsarbejde afskaffes. 1. oktober 2006 EUD tillæg forhøjes fra kr. til kr. (grundbeløb ). 1. oktober 2006 Klassificeringstillæg skalatrin 41 (gl. lønsystem) forhøjes med 300 kr. årligt (grundbeløb ). 1. oktober 2006 Natpengeaftale (25 % af timelønnen). 1. oktober 2006 Transportgodtgørelse mellem tjenestesteder, hvor transporttiden IKKE indgår kr. for hver 30 km, den øges. Ændringer på AC-området 1. oktober 2006 : Stigning af løntrin med 0,36 % Ændring af forløb ; rådighedstillæg (kun på Ny Løn) Blandt andet hæves begyndelsestrinnet fra til Derudover gøres gennemløbet af trinnene kortere. Før tog det 13 år for at nå sluttrin, fremover tager det 10 år. Rådighedstillægget bliver pensionsgivende med 4,5 % Pensionsbidraget hæves til 17,1% Forhøjelse af tillæg De respektive tillæg for undervisning ved htx og erhvervsakademi hæves med kr. (niv. 1/10-97). Udbetaling af forhøjelsen af pensionsbidragsforhøjelsen samt af rådighedstillæg Den enkelte kan vælge at få udbetalt forhøjelsen fra 16,8 % til 17,1 % samt de 4,5 % bidrag af rådighedstillægget. LvA lærere Forhøjelse af pensionen ved arbejdstidsaftalens ikrafttrædelse på 2 % (i perioden 1/1-31/7 2006) og yderligere stigning til 16 % pr. 1. oktober Bortfald af minipension pr. 1. oktober 2006, alle LvA-lærere skal have 16 % (minimum 20 år og 9 måneders beskæftigelse i det offentlige). Pr. 1. oktober 2006, overgang til CO II natpengeaftalen. Ved tjeneste mellem klokken ydes et tillæg svarende til 25 % af en timeløn. Ændring i løn pr. 1. oktober 2006 Alle LvA-lærere med mere end fem års anciennitet indplaceres på basisløntrin 6 med nye tillæg, skalatrinstillæg, EUD tillæg og tillæg for vejledning af pædagogikumkandidater. LvA-lærere med mindre end fem års anciennitet forbliver på nuværende løn, indtil det tidspunkt hvor de fem års anciennitet opnås, hvorefter de overgår til basisløntrin 6. Efter konkret vurdering kan den enkelte lærer, der fortrinsvis underviser på EUD eller tilsvarende niveau, oprykkes til trin 7. Arbejdstid som DTL dog følges bestemmelserne om maksimalt undervisningstimetal ikke. Der fastsættes et årligt maksimalt undervisningstimetal på 956 klokketimer og en godtgørelse på 56 kroner pr. time (niv. 1/10-97), hvis det ugentlige undervisningstimetal overstiger 30,9 klokketimer. Eventuel overtid opgøres på den årlige norm på timer. LvA-lærere er fortsat ikke omfattet af de særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år. Test, prøver mv. ved AMU er ikke at betragte som eksamensarbejde. Der afsættes til hver lærer 50 timer til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling. Tillæg for mørkekørsel, forskudt tid og for konsulent- og udviklingsarbejde (ad hoc) bortfalder. Der skal udarbejdes lokale aftaler for området, herunder drøftelse af arbejdets tilrettelæggelse, samt aftale om blandt andet tid til forberedelse.

18 HK/Stat : Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (SAM-DATA) Ændringer i aflønning for de enkelte grupper pr. 1. oktober 2006 Kontorfunktionærer Løngruppe 2 (tidl. assistent): Fremover bliver aflønning svarende til nuværende trin 2. Det vil sige, at nuværende trin 2 omdøbes til løngruppe 2, sats 1. Løngruppe 3 (tidl. overassistent): Generel stigning. Løngruppe 3 bliver omdøbt til løngruppe 2, sats 2 (ikke automatisk oprykning fra sats 1 til sats 2). Løngruppe 4 bliver som konsekvens heraf omdøbt til løngruppe 3. Elevlønninger : Der sker overgang til aflønning efter basislønninger i stedet for stedtillægsbestemte lønninger. Lønstigninger vil ligge i intervallet kr. eksklusiv evt. pension. Stigning vil være mest markant i stedtillæg II, elevår 4 = ca kr. For voksenelever vil stigninger ligge i intervallet kr. It-medarbejdere Der sker generelt en stigning på alle fem eksisterende løntrin. Der bliver nyoprettet løngruppe 2 og 3. Aflønning efter disse forudsætter varetagelse af opgaver på et vist niveau ledelse og lignende. Løngruppe 2 : Varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde, der forudsætter en relevant uddannelse eller betydelig, længerevarende erfaring og viden eller varetagelse af betydningsfulde og større områder og med selvstændig kompetence i afgørelser eller varetagelse af ledelsesopgaver. Løngruppe 3 : Varetagelse af selvstændige, kvalificerede arbejdsopgaver, som forudsætter en væsentlig, relevant uddannelse og/eller længerevarende erfaring og kompetence på specialistniveau eller varetagelse af områder, hvor der er tale om selvstændig, kritisk og omfattende kompetence til afgørelser, og hvor der er tale om varetagelse af et ikke ubetydeligt ansvar eller varetagelse af et betydeligt ansvar, der indbefatter ledelsesbeføjelser for et antal underordnede. Ved overgang hertil vil man samtidig skulle forvente at se på eventuelt bortfald af lokalt aftalte tillæg. Fælles arbejdstidsregler fra 1. oktober 2006 Der indføres fælles regler for de tre grupper, som nok overvejende kan sammenlignes med kontorfunktionærernes nuværende regler. Ændringerne skal ses i sammenhæng med ændringer i»aftale om arbejdstid for tjenstemænd i staten«, som forventes tiltrådt af parterne her. Det vil sige blandt andet månedsnorm samt 50 % overarbejdsillæg ved overskridelse af månedsnorm. Til gengæld er der stigning i løntrinnene for laboranter og itmedarbejdere, jf. ovenfor, i sammenhæng med bortfaldet af 100 % tillæg for nogle overabejdstimer. For medarbejdere, der fortrinsvis arbejder mandag fredag og inden for»normal«arbejdstid : Ved pålagt arbejde efter kl. 17 får man herefter et ulempetillæg på 25 % af timelønnen. Ved weekendarbejde får man derudover et tillæg på 50 %, enten til afspadsering eller udbetaling. Ved sygdom før planlagt afspadsering, har medarbejderen ikke længere pligt til at påbegynde afspadseringen. Afviklingsperioden for optjent over/-merarbejde forlænges til tre måneder efter optjening. Generelle aftaler yderligere Ny SU-aftale Aftale om øget indsats for bedre arbejdsmiljø Aftale om integrationsstillinger å statens arbejdspladser Aftale om kompetencefonden samt om kompetenceudvikling Styrket indsats for erfarne medarbejdere Styrkelse af forenede gruppeliv ved præmiestigning på 10 kr. til også at omfatte barsel og adoptionsorlov

19 Malene Asboe Jørgensen (t.v.) og Hanne Jacobsen er blevet positivt overraskede over KTS under deres praktikophold som tekstilformidlere i Kongedybet. I praktik på Kongedybet Malene Asboe Jørgensen og Hanne Jacobsen er i praktik som tekstilformidlere i Kongedybet. De er begge positivt overraskede over undervisningen på skolen Af Pernille Dehn Det er næppe nogen hemmelighed, at Københavns Tekniske Skole hvert år sender mange elever i praktik, ligesom skolen også har et korps af kontorelever i administrationerne. Men det er nok næppe så kendt, at Kongedybet har praktikanter fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium. For faglærer Jonna Stærk er det nærmest en pligt at have elever. Også selv om der, efter nedlæggelsen af håndarbejdslæreruddannelsen, ikke længere følger timer eller penge med til vejlederopgaven. Der bedrives ikke undervisning i beklædning særlig mange steder. Derfor synes jeg, vi som skole er forpligtede til at tage elever, siger Jonna Stærk. Ny uddannelse Malene Asboe Jørgensen, 22 år, og Hanne Jacobsen, 30 år, er to ud af 32 studerende på det første hold professionsbachelorer i tekstile fag og formidling. Uddannelsen er som sagt helt ny, og Malene og Hanne er begge i gang med specialiseringen som undervisere i tekstile fag. De 13 ugers praktik på 5. semester foregår på Kongedybet. Jeg vidste ikke så meget om den undervisning, der foregår på teknisk skole, men jeg havde indtryk af, at den var løsere. Jeg er blevet positivt overrasket over skolen. Der følges stramt op på opgaver og evalueres grundigt, siger Hanne Jacobsen. Niveaudelt undervisning Hun og Malene er i øjeblikket i gang med at forberede sig til undervisning i beklædningsværkstedet, men de to har prøvet meget andet end tekstil i løbet af den måned, de har været på skolen. Vi fungerer som en slags hjælpelærere, og vi har været med på en række andre fag ud over beklædning, for eksempel arbejdsmiljø, psykologi og læring og kommunikation. Det er spændende, fordi vi hele tiden skal være opmærksomme på, at eleverne er på forskellige niveauer. Nogle elever aner ikke, hvad et mønster eller en søm er, mens andre ved meget, og de må helst ikke sidde og kede sig, siger Malene, og Hanne supplerer: Det er kommet bag på mig, at en del elever har så dårlig en baggrund fra folkeskolen, men det er man nødt til at tage højde for i sin undervisning. Man kan ikke tage deres viden for givet, siger Hanne, og tilføjer, at eleverne er meget søde. Og de er også tålmodige med os, for vi har da også lavet fejl, tilføjer Malene. Sjovt at undervise Både Hanne og Malene kunne godt tænke sig at undervise på Københavns Tekniske Skole, når de er færdige med deres uddannelse. Der bliver undervist i så mange forskellige fag her det har været meget overraskende. For at være kvalificerede til et job her, er vi nok nødt til at supplere vores uddannelse med et eller flere ekstra fag, siger Hanne, der tidligere har læst engelsk og psykologi på Københavns Universitet. Men der var alt for lidt praktisk arbejde på studiet. Da jeg fik job på et fritidshjem, oplevede jeg, hvor fantastisk det var, når børnene pludselig selv kunne tråde en nål. Det var meget sjovere end at læse Keats eller Shelley (to engelske poeter, red.), siger Hanne. Malene har længe vidst, at hun gerne vil undervise. Efter gymnasiet arbejde hun et år. Men jeg holdt hele tiden øje med, hvad der skete med den gamle håndarbejdslæreruddannelse. Jeg synes, det er spændende og sjovt at undervise, siger hun. 15

20 Godt håndværk og»ugens tilbud«dagen begynder klokken 6 på Marielundvej i Herlev. Arbejds- og køresedlerne bliver fordelt til elever og instruktører, og så er der gang i værksteder, på byggepladser og i de uventede begivenheder Af Marousca Helqvist Selvom dagen er planlagt, ser den anderledes ud, inden den er mere end et par timer gammel. Interviewet med uddannelsesleder Per Kjær bliver rykket en halv time. En elev, der vil være murer, er ked af det. Han er døv og har brug for en tolk, hvis han skal kunne gennemføre en uddannelse. Det kommer på plads, og Per Kjær understreger, at i Herlev er der tid til både arbejdet og det sociale. Ugens tilbud Vi skal uddanne de unge, så de ved, hvad det vil sige at være på en virksomhed. Men der skal også være plads til, at de træder ved siden. Hvis det sker, får de ugens tilbud, siger Per Kjær. Det kan være problemer på hjemmefronten, et misbrug af hash eller et udestående med samfundet. Så må vi jo prøve at hjælpe, og»ugens tilbud«træder i kraft. Vi tager en snak med den unge og»holder ham i ørerne«en gang om ugen. Her kontrollerer vi om den aftale vi laver også virker ellers er det slut med at være her, siger Per Kjær. Interviewet bliver afbrudt af overassistent Pia Føns. Hun lukker døren og vifter med en bon, som en elev vil have refunderet. Pia spørger, hvad hun skal gøre. Der er et diversebeløb, som eleven ikke kan gøre rede for. Per Kjær rejser sig resolut og går ud til skranken, mens han tager penge op af lommen. Pengene bliver rakt over skranken med bemærkningen :»Så er det slut med morgenmad og hygge, aftalen var morgenbrød ikke diverse«. Eleven tager pengene og lusker slukøret ud af kontoret. Nogle gange skal de følges tæt, siger Per Kjær og rejser sig. Nu skal der vises rundt i værkstederne. Lige inden vi når ud af døren, lyder et»ahr«fra det administrative kontor. Pers mobil ringer igen. Han smiler og trækker på skulderen. En af kontorets opgaver er at passe min telefon, siger han på vej ned ad trapperne. Vi vil gerne stå tættere Der er stolthed i stemmen hos Per Kjær, når han fortæller om livet i Herlev. Herlev er»hans sted«. Bygningerne, der var bygget som skole, var i en elendig stand, da vi flyttede ind i januar Vi rev indskudte etager ned, vi rykkede vægge, og vi fik sat skilte op, så ingen kunne være i tvivl om, at Københavns Tekniske Skole var flyttet ind, fortæller Per Kjær. Inden vi går ind i værkstederne, peger Per Kjær på facaden, hvor der er gang i maling af træværket. Det er også vigtigt at have et pænt og ordentlig ydre, lyder det med slet skjult glæde. Lige nu er der god plads i værkstederne, men vi vil gerne stå tættere, så vi har en plan om, at vi fyl- 16 Fugning af murerskifter