Idræt. Indledning 3. Folkeskolens formål 4. Fælles Mål 5. Læseplan 25. Undervisningsvejledning 55
|
|
- Frode Brodersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idræt Faghæfte 2019
2 Idræt Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 25 Undervisningsvejledning 55
3 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder i samarbejde med forældrene. Folkeskolens fag og emner er centrale for dette formål. Det er gennem undervisning i fag og emner, at eleverne skal forberedes til videre uddannelse og få lyst til at lære mere. Folkeskolens fag og emner skal også bidrage til at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hver dag leverer skolerne en vigtig indsats for at leve op til skolens og fagenes formål. Skolen skal understøtte lærerne, lederne og pædagogerne i opgaven med at tilrettelægge god undervisning med udgangspunkt i deres professionelle dømmekraft og efter lokale forhold. Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner og undervisnings vejledninger i fag og emner for at tydeliggøre rammerne for undervisningen og understøtte de fagprofessionelle i deres arbejde. Ministeriets læseplaner og undervisningsvejledninger fra 2019 fremhæver særligt to forhold: Sammenhængen mellem skolens formål, fagenes formål og indholdet i det enkelte fag; og det professionelle råderum i tilrettelæggelsen af undervisningen. Læseplanerne og undervisningsvejledningerne (2019) afspejler de løsnede bindinger i Fælles Mål. De nationale rammer for undervisningen er stadig fastsat i Fælles Mål. Fagenes formål, kompetenceområder, kompetencemål og de tilhørende færdighedsog vidensområder fastsætter, hvad eleverne skal kunne på bestemte klassetrin. Inden for disse rammer er der metodisk og didaktisk frihed til at tilrettelægge undervisningen med respekt for fagenes forskellighed, elevernes faglige forudsætninger og med fokus på elevens faglige og alsidige udvikling. Med udgangspunkt heri skal undervisningen give eleverne de bedste forudsætninger for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge samt mulighed for at tilegne sig de kompetencer, færdigheder og den viden, der ligger i de enkelte fag. En række fagpersoner fra folkeskolen, professionshøjskoler og faglige foreninger har været centrale i udformningen af læseplaner og undervisningsvejledninger. Børne- og Undervisningsministeriet takker alle for konstruktiv medvirken undervejs. Børne- og Undervisningsministeriet står for den endelige udformning af materialet. Aftale om øget frihed om Fælles Mål i folkeskolen Folkeskoleforligskredsen indgik den 19. maj 2017 en aftale om øget frihed om Fælles Mål i folkeskolen. Aftalen løsner bindingerne i Fælles Mål og gør alle færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål vejledende. Det har medført en ændring af folkeskoleloven samt en ændring af bekendtgørelserne om Fælles Mål og børnehaveklassen. Som opfølgning på aftalen har Børne- og Undervisningsministeriet udsendt vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger til folkeskolens fag og obligatoriske emner. Læseplanerne og undervisningsvejledningerne (2019) er samlet i faghæfter sammen med skolens formål og fagets Fælles Mål. Idræt 3
4 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Idræt 4
5 Fælles Mål
6 Indhold 1 Fagets formål 7 2 Fælles Mål 8 Kompetencemål 8 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 10 Efter 5. klassetrin 12 Efter 7. klassetrin 14 Efter 9. klassetrin 16 Fælles Mål efter kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse 18 Idrætskultur og relationer 20 Krop, træning og trivsel 22 Fælles Mål Idræt 6
7 1 Fagets formål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og person lige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fælles Mål Idræt 7
8 2 Fælles Mål Kompetencemål Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. anvende grundlæggende, sammen satte bevægelser i idrætspraksis. anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Krop, træning og trivsel beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Fælles Mål Idræt 8
9 Se tabeller på de næste sider Fælles Mål Idræt 9
10 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Alsidig idrætsudøvelse deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. 1. udføre grundlæggende gymnastiske bevægelser. Redskabsaktiviteter viden om grovmotoriske bevægelser på gulv og redskaber. Boldbasis og boldspil modtage og aflevere boldtyper. viden om grundlæggende kaste-, gribe og sparketeknik. 2. anvende gymnastikredskaber. viden om gymnastikredskabernes navne og anvendelse. spille bold med få regler. viden om enkle regler i spil med bold. Idrætskultur og relationer samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. 1. samarbejde i par eller mindre grupper om idrætslege. Samarbejde og ansvar viden om samarbejdsmåder. respektere regler og aftaler for idrætsaktiviteter. Normer og værdier viden om regler og aftaler for idrætsaktiviteter. 2. Krop, træning og trivsel beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. 1. samtale om følelser, der kan opstå ved fysisk aktivitet. Krop og trivsel viden om fysisk aktivitets indvirkning på følelser. samtale om kroppens reaktioner på fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet viden om hvileog arbejdspuls. 2. samtale om forskellige fysiske forudsætninger for idrætsudøvelse. viden om fysiske forskelle og forudsætninger. deltage i opvarmning. viden om opvarmningselementer. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 10
11 Færdigheds- og vidensområder og -mål Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast bevæge sig rytmisk til en variation af musikformer. viden om kroppens grundlæggende bevægelsesmuligheder. spænde og afspænde isolerede kropsdele. viden om spænding og afspænding. løbe, springe og kaste. viden om variationer inden for løb, spring, kast. skabe enkle kropslige udtryk med bevægelse. viden om brug af tid og kraft i bevægelsesudtryk. fastholde balance i enkle øvelser. viden om balancevariationer. udføre enkle former for løb, spring og kast. viden om enkle bevægelsesprincipper for løb, spring, kast. Ordkendskab anvende enkle fagord og begreber. viden om enkle fagord og begreber. Fælles Mål Idræt 11
12 Efter 5. klassetrin Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Alsidig idrætsudøvelse anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. 1. anvende grundlæggende teknikker inden for redskabsaktiviteter. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om grundlæggende teknikker inden for redskabsaktiviteter. i bevæg else modtage og aflevere forskellige boldtyper. viden om kaste-, sparke-, gribe- og slagteknik. udføre grundlæggende bevægelser inden for dans og udtryk. viden om variationer i bevæg elser inden for dans og udtryk. 2. udføre sammensatte bevægelser i redskabsaktiviteter. viden om sammensatte bevægelser i redskabsaktiviteter. spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold. viden om regler i boldspil. udføre rytmiske bevægelsessekvenser til musik. viden om tempo, puls, rytme og takt. 3. deltage i enkle modtagninger. viden om modtagningsteknikker og greb. justere boldspil ved at ændre forudsætninger og regler. viden om spiludvikling. skabe forskelligartede kropslige udtryk med bevægelse. viden om brug af rum, relation og bevægelsernes dynamik. Idrætskultur og relationer deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet 1. udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. viden om kropslige grænser. opstille individuelle og fælles regler. viden om regelsæts formål og struktur. organisere nye og gamle idrætslege. viden om nye og gamle idrætslege. 2. udvise ansvar i idrætsaktiviteter. viden om roller i idrætsaktiviteter. samtale om tabe- og vindereaktioner. viden om tabe- og vindereaktioner. diskutere fordele og ulemper ved organiseret og selvorganiseret idræt. viden om organiseringsformer i idræt. 3. udvise samarbejdsevne i idrætslige aktiviteter. viden om ansvar og hensyn i idrætsfællesskaber. handle i overensstemmelse med fairplay. viden om fairplay. beskrive lokalområdets idrætsmuligheder. viden om lokalområdets muligheder for organiseret og selvorganiseret idræt. Krop, træning og trivsel samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. 1. udpege fordele ved fysisk aktivitet med udgangspunkt i eget liv. Sundhed og trivsel viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og trivsel. udføre opvarmningsøvelser. Fysisk træning viden om grundlæggende opvarmningsøvelser. 2. samtale om det brede, positive sundhedsbegreb med udgangspunkt i eget liv. viden om det brede, positive sundhedsbegreb. måle hvile- og arbejdspuls. viden om målingsmetode for hvile og arbejdspuls. 3. samtale om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil. viden om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil. udføre basal grundtræning. viden om grundtræningselementer. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 12
13 Færdigheds- og vidensområder og -mål Kropsbasis Løb, spring og kast Vandaktiviteter anvende balance og kropsspænding. viden om vægtfordeling, understøttelsesflade, spænding og afspænding. udføre sammensatte bevægelser inden for løb, spring og kast. viden om sammensætning af bevægelser inden for løb, spring og kast. sikre sig selv i vand. viden om svømme- og flydeteknikker. skifte mellem balance og ubalance i bevægelse. viden om vægtforskydning. udføre disciplinorienterede aktiviteter. viden om løb-, spring- og kastediscipliner. begå sig ansvarligt i og på vand. viden om regler for sikker adfærd i og på vand. klatre, hænge, svinge og springe. viden om sving, afsæt, svæv og landing. udvikle lege og konkurrencer inden for løb, spring og kast. viden om metoder til måling af resultater herunder digitale værktøjer. udføre bjærgnings- og livredningsteknikker. viden om bjærgnings- og livredningsteknikker. Ordkendskab mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. viden om centrale fagord og begreber. Fælles Mål Idræt 13
14 Efter 7. klassetrin Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Alsidig idrætsudøvelse anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. 1. beherske behændighedsøvelser og spring. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om redskabs- og springteknik inden for redskabsgymnastik og parkour. beherske grundlæggende teknikker i boldspil. viden om grundlæggende tekniske elementer i boldspil. udføre sammensatte be vægelsessekvenser inden for kulturelle danse og stilarter. viden om kendetegn ved kulturelle danse og stilarter. 2. deltage i sikker modtagning. viden om modtagningsteknik og sikkerhed. anvende regler og taktik i udvikling af boldspil. viden om regler og taktiske muligheder i boldspil. udvikle fælles koreografier og udtryk. viden om koreografiske virkemidler. Idrætskultur og relationer analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. 1. samarbejde i idrætsaktiviteter. Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet viden om samarbejdsmetoder. analysere normer og værdier i idrætskultur. viden om normer og værdier i idrætskultur. tilrettelægge et forløb for selvorganiseret idræt. viden om planlægning af selv organiseret idræt. 2. indgå konstruktivt i løsning af idrætslige opgaver med andre. viden om processer i gruppe arbejde. analysere aktuelle problemstillinger forbundet med idræts ud øvelse. viden om aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. Krop, træning og trivsel analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. 1. formidle fordele og ulemper ved forskellige idrætsvaner. Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner. tilrettelægge opvarmning. viden om principper for opvarmning. samtale om fysiske og psy kiske forandringer i puberteten. viden om fysiske og psykiske forandringer i puberteten. 2. forebygge idrætsskader. viden om principper for forebyggelse af idrætsskader. udføre øvelser med udgangspunkt i træningsprincipper. viden om træningsprincipper. samtale om kropsidealers betydning for identitet. viden om kropsidealer. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 14
15 Færdigheds- og vidensområder og -mål Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv anvende kropsbevidsthed i bevægelser. viden om kroppens spænding, balance, holdning og form. analysere bevægelsesmønstre inden for løb, spring og kast. viden om bevægelsesprincipper inden for løb, spring og kast. gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier. viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier. beherske tekniske færdigheder inden for løb, spring, kast. viden om koordination og teknik i løb, spring og kast. planlægge enkle friluftsaktiviteter. viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter. Ordkendskab mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber. viden om fagord og begreber. Fælles Mål Idræt 15
16 Efter 9. klassetrin Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. 1. analysere egne og andres bevægelser inden for gymnastik og parkour. 2. beherske sammensatte bevæg elsesserier med og uden musik. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om bevægelsesanalyse af gymnastiske øvelser og spring. viden om teknikker til at sammensætte bevægelser inden for redskabsgymnastik og parkour. beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil. udvikle boldspil. viden om samspil mellem teknik og taktik i boldspil. viden om spilkonstruktion. beherske komplekse bevægelses mønstre i koreografier. viden om samspillet mellem bevægelse og musiks tempo, form og karakter samt bevægelsesanalyse i dans. Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet 1. vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. viden om muligheder og forpligtelser i idræts fællesskaber. vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud. viden om organiseringsmuligheder for idrætsudøvelse. 2. udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. diskutere samspillet mellem samfund og idrætskultur. viden om sammenhænge mellem samfundstendenser og idrætskultur. Krop, træning og trivsel vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. 1. vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet viden om idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. formidle opvarmningsprogram tilrettelagt i sam arbejde med andre. viden om opvarmningprogrammers formål, struktur og varia tionsmuligheder. analysere fysiske og psykiske forandringer i for bindelse med kroppens udvikling. viden om kroppens betydning for psyke og identitet. 2. analysere levevilkårs betydning for idrætsudøvelse. viden om forskelle i levevilkår og deres betydning for idrætsudøvelse. udføre egne og andres træningsprogrammer. viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv. vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet. viden om idrætsudøvelses betydning for krop og identitet. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 16
17 Færdigheds- og vidensområder og -mål Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv fastholde koncentration og fokus i idrætsudøvelse. viden om koncentration i relation til krops kontrol. beherske atletikdiscipliner. viden om atletikdiscipliners udøvelse og afvikling. vurdere kvaliteter ved friluftsaktviteter på land og i vand. viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand. vurdere bevægelser inden for atletikkens discipliner. viden om bevægelses analyse, herunder digitale værktøjer. udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand. viden om planlægning af friluftsaktiviteter. nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster. Sprog og skriftsprog viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur. Fælles Mål Idræt 17
18 Fælles Mål efter kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Efter 2. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige bevæg elser i leg. 1. udføre grundlæggende gymnastiske bevægelser. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om grovmotoriske bevægelser på gulv og redskaber. modtage og aflevere boldtyper. viden om grundlæggende kaste-, gribe og sparketeknik. bevæge sig rytmisk til en variation af musikformer. viden om kroppens grundlæggende bevæg elsesmuligheder. 2. anvende gymnastikredskaber. viden om gymnastikredskabernes navne og anvendelse. spille bold med få regler. viden om enkle regler i spil med bold. skabe enkle kropslige udtryk med bevægelse. viden om brug af tid og kraft i bevægelsesudtryk. Efter 5. klassetrin anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. 1. anvende grundlæggende teknikker inden for redskabsaktiviteter. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om grundlæggende teknikker inden for redskabsaktiviteter. i bevæg else modtage og aflevere forskellige boldtyper. viden om kaste-, sparke-, gribeog slagteknik. udføre grundlæggende bevægelser inden for dans og udtryk. viden om variationer i bevæg elser inden for dans og udtryk. 2. udføre sammensatte bevæg elser i redskabsaktiviteter. viden om sammensatte bevægelser i redskabsaktiviteter. spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold. viden om regler i boldspil. udføre rytmiske bevægelsessekvenser til musik. viden om tempo, puls, rytme og takt. 3. deltage i enkle modtagninger. viden om modtagningsteknikker og greb. justere boldspil ved at ændre forudsætninger og regler. viden om spiludvikling. skabe forskelligartede kropslige udtryk med bevægelse. viden om brug af rum, relation og bevægelsernes dynamik. Efter 7. klassetrin anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. 1. beherske behændighedsøvelser og spring. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om redskabs- og springteknik inden for redskabsgymnastik og parkour. beherske grundlæggende teknikker i boldspil. viden om grundlæggende tekniske elementer i boldspil. udføre sammensatte bevægelsessekvenser inden for kulturelle danse og stilarter. viden om kendetegn ved kulturelle danse og stilarter. 2. deltage i sikker modtagning. viden om modtagningsteknik og sikkerhed. anvende regler og taktik i udvikling af boldspil. viden om regler og taktiske muligheder i boldspil. udvikle fælles koreografier og udtryk. viden om koreografiske virkemidler. Efter 9. klassetrin anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. 1. analysere egne og andres bevægelser inden for gymnastik og parkour. 2. beherske sammensatte bevægelsesserier med og uden musik. Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk viden om bevægelsesanalyse af gymnastiske øvelser og spring. viden om teknikker til at sammensætte bevægelser inden for redskabsgymnastik og parkour. beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil. udvikle boldspil. viden om samspil mellem teknik og taktik i boldspil. viden om spilkonstruktion. beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier. viden om samspillet mellem bevægelse og musiks tempo, form og karakter samt bevæg elses-analyse i dans. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 18
19 Færdigheds- og vidensområder og -mål Kropsbasis Løb, spring og kast spænde og afspænde isole rede kropsdele. viden om spænding og afspænding. løbe, springe og kaste. viden om variationer inden for løb, spring, kast. fastholde balance i enkle øvelser. viden om balancevariationer. udføre enkle former for løb, spring og kast. viden om enkle bevægelsesprincipper for løb, spring, kast. Kropsbasis Løb, spring og kast Vandaktiviteter anvende balance og kropsspænding. viden om vægtfordeling, understøttelsesflade, spænding og afspænding. udføre sammensatte bevægelser inden for løb, spring og kast. viden om sammensætning af bevægelser inden for løb, spring og kast. sikre sig selv i vand. viden om svømme- og flydeteknikker. skifte mellem balance og ubalance i bevægelse. viden om vægtforskydning. udføre disciplinorienterede aktiviteter. viden om løb-, spring- og kastediscipliner. begå sig ansvarligt i og på vand. viden om regler for sikker adfærd i og på vand. klatre, hænge, svinge og springe. viden om sving, afsæt, svæv og landing. udvikle lege og konkurrencer inden for løb, spring og kast. viden om metoder til måling af resultater herunder digitale værktøjer. udføre bjærgnings- og liv redningsteknikker. viden om bjærgnings- og liv redningsteknikker. Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv anvende kropsbevidsthed i bevægelser. viden om kroppens spænding, balance, holdning og form. analysere bevægelsesmønstre inden for løb, spring og kast. viden om bevægelsesprincipper inden for løb, spring og kast. gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier. viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier. beherske tekniske færdigheder inden for løb, spring, kast. viden om koordination og teknik i løb, spring og kast. planlægge enkle friluftsaktivi teter. viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter. Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv fastholde koncentration og fokus i idræts udøvelse. viden om koncentration i relation til krops kontrol. beherske atletikdiscipliner. viden om atletikdiscipliners udøvelse og afvikling. vurdere kvaliteter ved friluftsaktviteter på land ogi vand. viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand. vurdere bevægelser inden for atletikkens discipliner. viden om bevægelsesanalyse, herunder digitale værktøjer. udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand. viden om planlægning af friluftsaktiviteter. Fælles Mål Idræt 19
20 Idrætskultur og relationer Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Efter 2. klassetrin samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. 1. samarbejde i par eller mindre grupper om idrætslege. 2. Samarbejde og ansvar viden om samarbejdsmåder. respektere regler og aftaler for idrætsaktiviteter. Normer og værdier viden om regler og aftaler for idrætsaktiviteter. Efter 5. klassetrin deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. 1. udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Samarbejde og ansvar viden om kropslige grænser. opstille individuelle og fælles regler. Normer og værdier viden om regelsæts formål og struktur. 2. udvise ansvar i idrætsaktiviteter. viden om roller i idrætsaktiviteter. samtale om tabe- og vindereaktioner. viden om tabe- og vindereaktioner. 3. udvise sam arbejdsevne i idrætslige aktiviteter. viden om ansvar og hensyn i idrætsfællesskaber. handle i overensstemmelse med fairplay. viden om fairplay. Efter 7. klassetrin analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. 1. samarbejde i idrætsaktiviteter. Samarbejde og ansvar viden om sam arbejdsmetoder. analysere normer og værdier i idrætskultur. Normer og værdier viden om normer og værdier i idrætskultur. 2. indgå konstruktivt i løsning af idrætslige opgaver med andre. viden om processer i gruppearbejde. Efter 9. klassetrin vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. 1. vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Samarbejde og ansvar viden om mulig heder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. Normer og værdier viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. 2. udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. viden om sam arbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 20
21 Færdigheds- og vidensområder og -mål Ordkendskab anvende enkle fagord og begreber. viden om enkle fagord og begreber. Idrætten i samfundet Ordkendskab organisere nye og gamle idrætslege. viden om nye og gamle idrætslege. mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. viden om centrale fagord og begreber. diskutere fordele og ulemper ved organiseret og selvorganiseret idræt. viden om organiseringsformer i idræt. beskrive lokal områdets idrætsmuligheder. viden om lokalområdets muligheder for organiseret og selvorganiseret idræt. Idrætten i samfundet Ordkendskab tilrettelægge et forløb for selvorganiseret idræt. viden om planlægning af selvorganiseret idræt. mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber. viden om fagord og begreber. analysere aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. viden om aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud. viden om organiseringsmuligheder for idrætsudøvelse. nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster. viden om kom plekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur. diskutere samspillet mellem samfund og idrætskultur. viden om sammenhænge mellem samfunds tendenser og idrætskultur. Fælles Mål Idræt 21
22 Krop, træning og trivsel Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensområder og -mål Efter 2. klassetrin beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. 1. samtale om følelser, der kan opstå ved fysisk aktivitet. Krop og trivsel viden om fysisk aktivitets indvirkning på følelser. 2. samtale om forskellige fysiske forudsætninger for idrætsudøvelse. viden om fysiske forskelle og forudsætninger. Efter 5. klassetrin samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. 1. udpege fordele ved fysisk aktivitet med udgangspunkt i eget liv. Sundhed og trivsel viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og trivsel. 2. samtale om det brede, positive sundhedsbegreb med udgangspunkt i eget liv. 3. samtale om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil. viden om det brede, positive sundhedsbegreb. viden om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil. Efter 7. klassetrin analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. 1. formidle fordele og ulemper ved forskellige idrætsvaner. Sundhed og trivsel viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner. 2. forebygge idrætsskader. viden om principper for forebyggelse af idrætsskader. Efter 9. klassetrin vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. 1. vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. Sundhed og trivsel viden om idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. 2. analysere levevilkårs betydning for idrætsudøvelse. viden om forskelle i levevilkår og deres betydning for idrætsudøvelse. Bindende rammer i Fælles Mål Vejledende færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Idræt 22
23 Færdigheds- og vidensområder og -mål Fysisk aktivitet samtale om kroppens reaktioner på fysisk aktivitet. viden om hvile- og arbejdspuls. deltage i opvarmning. viden om opvarmnings elementer. Fysisk træning udføre opvarmningsøvelser. måle hvileog arbejdspuls. udføre basal grundtræning. viden om grundlæggende opvarmningsøvelser. viden om målingsmetode for hvile og arbejdspuls. viden om grundtræningselementer. tilrettelægge opvarmning. Fysisk træning viden om principper for opvarmning. samtale om fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Krop og identitet viden om fysiske og psykiske forandringer i puberteten. udføre øvelser med udgangspunkt i træningsprincipper. viden om træningsprincipper. samtale om kropsidealers betydning for identitet. viden om kropsidealer. Fysisk træning Krop og identitet formidle opvarmningsprogram tilrettelagt i samarbejde med andre. viden om opvarmningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder. analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling. viden om kroppens betydning for psyke og identitet. udføre egne og andres træningsprogrammer. viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv. vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet. viden om idrætsudøvelses betydning for krop og identitet. Fælles Mål Idræt 23
24 Fælles Mål Idræt 24
25 Læseplan
26 Indhold 1 Om læseplanens funktion 27 2 Læseplanens opbygning 28 3 Fagets formål og identitet 29 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel 35 5 Udviklingen i indholdet i undervisningen trinforløb for klasse trinforløb for klasse trinforløb for klasse trinforløb for klasse 47 6 Tværgående emner og problemstillinger 51 7 Tværgående temaer Sproglig udvikling It og medier Innovation og entreprenørskab 54 Læseplan Idræt 26
27 1 Om læseplanens funktion Læseplanen beskriver grundlaget for undervisningen i faget. Læseplanen fortolker forholdet mellem skolens formål, lovens centrale bestemmelser om undervisningens tilrettelæggelse og de fagspecifikke bestemmelser i Fælles Mål. Fagformålet beskriver, hvordan faget bidrager til at opfylde folkeskolens formål, og angiver den overordnede retning for tilrettelæggelsen af undervisning i faget. Fagformålet og de underliggende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder er således den overordnede ramme for lærerens overvejelser om tilrettelæggelse af undervisningen, herunder overvejelser vedrørende valg af undervisningens indhold. Læseplanen udfolder de bindende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål, hvor det faglige indhold konkretiseres. Læseplanen uddyber kompetencemålene og beskriver det indhold og den progression, der skal knytte sig til kompetencemålene med henblik på at give en ramme for lærernes valg af indhold. Læseplanen beskriver de bindende færdigheds- og vidensområder, der ligger under fagets kompetencemål på de enkelte trinforløb. Færdigheds- og vidensområderne angiver i overskriftsform afgørende faglige elementer i arbejdet henimod at indfri kompetencemålene som udgangspunkt for bestræbelsen på at opfylde fagformålet, og skal danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Læseplan Idræt 27
28 2 Læseplanens opbygning Læseplanen for idræt beskriver undervisningens progression og danner grundlaget for en helhedsorienteret idrætsundervisning. Idrætsundervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i fagets tre kompetenceområder, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder. Læseplanen for idræt er bygget op, så den både kan være med til at skabe en grundlæggende forståelse for faget, men også som et opslagsværk ift. tilrettelæggelse af undervisningen. I kapitel 3, Fagets formål og identitet, præsenteres fagets formål og identitet lige såvel som sammenhængen mellem fagformålet og folkeskolens formål. Her foldes fagets grundl æggende idéer og fagets arbejds- og erkendelsesformer ud. Som en del af dette kapitel bliver der præsenteret en figur, Fagets faglige helhedsforståelse, som gennem læseplanen og undervisningsvejledningen vil fungere som en fælles referenceramme til at beskrive og forstå idrætsfaget som helhed. I kapitel 4, Fagets kompetenceområder og kompetencemål, beskrives idrætsfagets tre kompetenceområder: alsidig idrætsudøvelse, krop, træning og trivsel samt idrætskultur og relationer. Disse beskrives først enkeltvis, og dernæst hvordan de indbyrdes hænger sammen ud fra en faglig helhedsforståelse. Den daglige idrætsundervisning tager afsæt i denne sammenhæng for at sikre, at eleverne gennem undervisningen opnår evnen til at bringe relevante færdigheder og relevant viden i anvendelse i en konkret situation. I kapitel 5, Udviklingen i indholdet i undervisningen frem mod kompetencemålene på de enkelte trin, beskrives indholdet af færdigheds- og vidensområderne indenfor hvert trinforløb, og hvordan der med udgangspunkt heri arbejdes frem mod det kompetencemål, de er tilknyttet. Til sidst i læseplanen beskrives kapitel 6, Tværgående emner og problemstillinger i faget, idrætsfagets tværgående emner og problemstillinger, og hvordan idrætsundervisningen både rummer muligheder for enkeltfaglig fordybelse og tværfagligt arbejde. Kapitel 7, Tværgående temaer i faget, indeholder en kort beskrivelse af de overordnede rammer for arbejdet med de tværgående temaer sproglig udvikling, it og medier samt innovation og entreprenørskab, som understøtter idrætsundervisningen. Læseplan Idræt 28
29 3 Fagets formål og identitet Fagets formål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Faget idræt er et obligatorisk fag i folkeskolen fra klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: klasse, klasse, 6.-7 klasse og klasse. Faget idræt er et prøvefag under Mundtlige prøver til udtræk. Prøveformen karakteriseres som praktisk/mundtlig. Centralt i faget er en alsidig idrætspraksis og viden, hvor alle tre kompetenceområder indgår i et dynamisk samspil og enkeltvis i idrætsundervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering med en tydelig sammenhæng fra klasse. Idrætsfaget består af en kombination af kropslige, personlige og idrætslige færdigheder samt kulturelle, sociale og dannelsesmæssige kvaliteter, der tilsammen er det bærende for undervisningen. I figur 1, Fagets faglige helhedsforståelse, vises fagets helhedsforståelse med fagets tre kompetenceområder i et dynamisk samspil. Figuren afspejler, hvordan samspillet mellem de tre kompetenceområder er med til at skabe muligheder for, at eleverne udvikler kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Læseplan Idræt 29
30 Figur 1: Fagets faglige helhedsforståelse Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel Idrætsfagets egenværdi Idrætsundervisningen indeholder læreprocesser, der knytter sig til en helhedsorienteret undervisning baseret på tre forskellige dimensioner: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Alle tre dimensioner er vigtige inden for hvert enkelt kompetenceområde og på tværs af kompetenceområderne. Eleverne lærer både, når de er fysisk aktive og i bevægelse, og når idrætsundervisningen skaber rum til refleksion og samtale om idræt og fysisk aktivitet. Undervisningen i idræt, bevægelse og fysisk aktivitet giver kropslig læring. I faget idræt kan eleverne lære at indgå i og forstå alsidige, idrætslige sammenhænge, hvor de opnår kropslige og idrætslige færdigheder, idrætsfaglig viden og evnen til at deltage i reflekterende samtaler. Idrætsfaget defineres derfor som et fag, der kombinerer såvel en praksisorienteret som en vidensorienteret tilgang til undervisningen. Kompetence i idrætsfaget angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en given idrætssammenhæng og på en selvstændig og ansvarlig måde at anvende relevante færdigheder og viden både i faget og udenom faget ift. en livslang læring. Med afsæt i ovenstående forståelse fremgår det dermed, at idrætsfaget i skolen bygger på en logik om, at idrætsfaget og dermed idrætsundervisningen har en egenværdi. Det er derfor væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdighedsog vidensområder på tværs af kompetenceområderne, så eleven oplever en sammenhæng i fagets mange dimensioner og perspektiver. Dannelse gennem handling Idrætsfaget kan være med til at sikre dannelse gennem handling for alle elever. Idrætsundervisningen arbejder med inkluderende og udviklende læringsmiljøer, som kan være med til at sikre, at alle elever får mulighed for at erfare, lære og opleve fagets tre kompetenceområder gennem aktiv deltagelse. Fagets helhedsforståelse (jf. figur 1) muliggør, at eleverne får en helhedsforståelse med viden om og kendskab til aktiv deltagelse og erfaringer med idræt, krop og fysisk aktivitet. Læseplan Idræt 30
31 Idrætsfaget i skolen bygger på et mangesidet og aktivt handlende dannelsespotentiale, hvor læreprocesser om idrættens betydning for menneskets eksistens og udvikling såvel som samspillet med omverdenen er nødvendige. Gennem idrætsfaget lærer eleverne at tage ansvar for sig selv og andre, hvilket både gælder for den fysiske og psykiske sundhed, egen og andres kropsforståelse og i forpligtende fællesskaber, som både kan anvendes i skolen, i fritiden og i et livslangt perspektiv. En fælles afklaring og forståelse af fagets dannelsesmæssige dimensioner kan være afgørende for, hvilket idrætsfag og idrætsperspektiv eleverne oplever gennem deres skoletid. Denne fælles afklaring og forståelse skal ske mellem skole, pædagogisk personale, elever og forældre. Idrætsfaget og idrætsundervisningen kan tage afsæt i allerede eksiste rende idrætskulturer i både organiserede, uorganiserede og selvorganiserede idrætter. Samtidig kan undervisningen lede eleverne frem mod dét at skabe og udvikle idrætskulturer, som ikke allerede eksisterer. Idrætsfaget giver også mulighed for at inddrage tidstypiske tendenser, herunder aktuelle temaer, der fx trækker på idrætsfaglige, almen pædagogiske og psykologiske perspektiver. Dannelse gennem forpligtigende fællesskaber I faget idræt beskæftiger eleverne sig med at forstå sig selv som del af et forpligtigende fællesskab i fx holdspil, samarbejdskrævende aktiviteter og identitetsskabende fysiske aktiviteter. For at kunne indgå i disse fællesskaber får eleverne gennem idræt mulighed for at arbejde med og udvikle deres egne evner samt forstå deres egne grænser og individuelle forudsætninger for at indgå i idrættens mange forskelligartede fællesskaber. Selvom idræt i samfundet og skolen også rummer individuelle dimensioner, er det bærende grundlag i idræt både i skolen og ude i samfundet bygget op omkring aktive forpligtigende fællesskaber. Idrætsfællesskaber giver kropslige, idrætslige og personlige oplevelser til gavn for både den enkelte elev og eleverne i fællesskab. Idrætsfællesskaber udfoldes gennem medier, i mødet mellem amatører og professionelle og på tværs af generationer og er med til at danne os som mennesker. Idrætsfagets udsyn I faget idræt kan eleverne opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt i mange forskellige arenaer, både alene og i idrætslige og kropslige fællesskaber. Eleverne kan mærke, hvordan idrætsfaget skaber kropslig dannelse individuelt og i samspil med andre, som giver eleverne muligheden for at deltage i udvalgte idrætslige og kropslige fællesskaber både i skolen og udenfor skolen. Idrætsfaget kan bidrage til at åbne op for elevernes forståelser af idræt ift. lokale, nationale og internationale kulturer og naturen som medspiller. Idrætslivet i samfundet kan skabe synlig sammenhængskraft mellem mennesker. Åben skole kan være med til at bidrage til, understøtte og udvikle den del af idrætsfaget. Gennem fordybelse og varierende idrætsaktiviteter kan faget støtte elevernes alsidige udvikling og evne til at tage kritisk stilling og handle. At være og handle kompetent i idræt kan fx være at kunne bevæge sig alsidigt med fokus på kvalitet i bevægelserne, perspektivere kropslige og idrætslige indtryk og udtryk, samarbejde, være vedholdende, få idéer og omsætte idéer til kropslige handlinger, bidrage til skabende idrætsaktiviteter og associere til eget liv eller samfundstendenser. Idræt er et fag i skolen, der kan skabe handlekompetence på et individuelt plan og et fælles plan samt være med til at danne kropslige og idrætslige forpligtigende fællesskaber baseret på virkelyst i både natur, kultur og det samfund og den verden, faget er en del af. Idrætsfaget kan gennem alsidig idrætspraksis skabe glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at afprøve og forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse. Læseplan Idræt 31
32 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål Idrætsfaget tager udgangspunkt i de tre kompetenceområder alsidig idrætsudøvelse, krop, træning og trivsel samt idrætskultur og relationer, som tilsammen udgør fagets faglige helhedsforståelse. Den daglige idrætsundervisning tager afsæt i sammenhængen mellem alle tre kompetenceområder, som sikrer, at eleverne gennem undervisningen opnår evnen til at anvende relevante færdigheder og relevant viden i en konkret situation. Hvert af de tre kompetenceområder har tilkoblet fire trinforløb: efter 2. klassetrin, efter 5. klassetrin, efter 7. klassetrin og efter 9. klassetrin med dertilhørende fire kompetencemål. Kompetenceområderne og de tilhørende kompetencemål efter hvert trinforløb bliver i det følgende først beskrevet enkeltvis, og dernæst beskrives progressionen indenfor hvert kompetenceområde. Progressionen viser den tydelige sammenhæng fra klasse ift. tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Figur 1: Fagets faglige helhedsforståelse Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel Læseplan Idræt 32
33 I det følgende beskrives hvert enkelt kompetenceområde og progressionen i de tilhørende kompetencemål for de fire trinforløb fra 1.-9.klasse. 4.1 Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse indeholder færdigheder og viden, så eleverne kan være en del af en leg, en fysisk aktivitet, en generel idrætsaktivitet eller en specifik idrætsgren. Undervisningen bygger fx på færdigheder og viden om grundlæggende, sammensatte og komplekse bevægelsesmønstre samt udviklingen af idrætsaktiviteter og alsidig idrætspraksis. Kompetencemålene i de fire trinforløb Efter 2. klassetrin: deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. Efter 5. klassetrin: anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. Efter 7. klassetrin: anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Efter 9. klassetrin: anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Progressionen inden for kompetencemålene går fra at kunne deltage i basale bevægelser i leg til at anvende sammensatte bevægelser i idrætspraksis og i udviklingen af idrætsaktiviteter for til sidst at udvikle og anvende komplekse bevægelsesmønstre i en given idrætspraksis. Kompetencemålene kan opnås ved, at eleverne i første trinforløb for klasse deltager i og forstår lege med få regler, hvor fokus er kendskab til fx bolde, redskaber og rytmer, og hvor eleverne gennem et legende perspektiv udvikler basale bevægelser og et større ordforråd. I andet trinforløb for klasse kan eleverne anvende og forstå flere sammensatte bevægelser fx i spil med regler indeholdende flere tekniske elementer i en variation af forskelligartede udtryk og bevægelser på fx redskaber med bold og med kroppen som det bærende element. I tredje trinforløb for klasse kan eleverne anvende deres færdigheder og viden og sammensætte idrætsaktiviteter i fx en danseserie, et boldspil eller et forløb i løb, hvor kompleksiteten i deres færdigheder og viden øges, fx en større spilforståelse og sikkert teknisk spring/modtagning. I fjerde og sidste trinforløb vil eleverne i klasse fx kunne analysere egne og andres bevægelser, agere taktisk og teknisk i spil og sammensætte komplekse bevægelsesmønstre i fx en dans samt kunne deltage i reflekterende samtale om fx alsidig idrætsudøvelse. Læseplan Idræt 33
34 4.2 Idrætskultur og relationer Kompetenceområdet idrætskultur og relationer indeholder færdigheder og viden om samarbejde og aktiv deltagelse i idrætskulturer og fællesskaber samt analyse og vurdering af disse ift. begreber som værdier, normer og samfund. Undervisningen giver eleverne mulighed for at arbejde med egne og andres erfaringer med idrættens muligheder for fællesskaber. Kompetencemålene i de fire trinforløb Efter 2. klassetrin: samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. Efter 5. klassetrin: deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Efter 7. klassetrin: analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. Efter 9. klassetrin: vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Progressionen indenfor kompetencemålene går fra at kunne samarbejde i idrætslige aktiviteter og lege til aktiv deltagelse i kultur og fællesskaber i idræt til at analysere og til sidst vurdere idrættens normer, værdier og relationer i idræts- og samfundsmæssige perspektiver. Kompetencemålene kan opnås ved, at eleverne i første trinforløb for klasse samarbejder og laver aftaler/regler om fx at kaste og gribe en bold over et net, lave en rute igennem og over redskaber eller spejle hinanden til rytmisk musik i mindre grupper. I andet trinforløb for klasse kan eleverne deltage i fællesskaber, hvor de ud fra forskellige kulturelle aktiviteter som fx parkour og fodbold indgår i organiseret og uorganiseret idræt, som eleverne kender fra lokalområdets idrætsaktiviteter. Eleverne får fx kendskab til fairplay gennem aktiviteter, hvor deres grænser bliver afprøvet. I det tredje trinforløb for klasse kan eleverne analysere værdier, normer og relationer ift. fx præstationsidræt, hvor arbejdet med konkurrence og fairplay bliver foldet ud i forskellige idrætslige opgaver. I fjerde og sidste trinforløb for klasse sker der en udvikling ift. elevernes vurdering af idrætten ud fra et samfundsmæssigt perspektiv både mundtligt og skriftligt, hvor de kan arbejde med fx at vurdere samfundstendenser samt forskelle og ligheder mellem individidræt og holdidræt eller subkulturer. Læseplan Idræt 34
35 4.3 Krop, træning og trivsel Kompetenceområdet krop, træning og trivsel indeholder færdigheder og viden om fysisk aktivitets betydning og virkning på kroppen ift. det positive og brede sundhedsbegreb. Undervisningen giver eleverne mulighed for at beskrive og samtale om egen og andre kroppes reaktioner på fysisk aktivitet, og hvilken betydning det kan få. Undervisningen giver eleverne mulighed for at analysere og vurdere det samspil, der er mellem krop, træning og trivsel. Kompetencemålene i de fire trinforløb Efter 2. klassetrin: beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. Efter 5. klassetrin: samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. Efter 7. klassetrin: analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. Efter 9. klassetrin: vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Progressionen indenfor kompetencemålene går fra at kunne beskrive reaktioner på fysisk aktivitet til at samtale om fysisk aktivitets betydning for krop, sundhed og trivsel til at analysere og til sidst vurdere samspillet mellem krop, træning og trivsel. Kompetencemålene opnås ved, at eleverne i første trinforløb for klasse igennem aktiviteter som fx lege inden for forskellige opvarmningsformer, løb eller dans mærker, hvordan deres hjerte banker, at de får sved på panden og får svært ved at snakke, hvilket de beskriver med enkle ord og begreber. I andet trinforløb for klasse kan eleverne udvikle deres viden indenfor fx det positive og brede sundhedsbegreb og gennem samtale tilegne sig viden om forskellige faktorer, der spiller ind ift. sundhed, trivsel og fysisk formåen. I det tredje trinforløb for klasse kan eleverne udvikle deres viden og forståelse for fx forskellige idrætsvaner, træningstyper og træningsprincipper i et samspil med idrættens betydning for fx identitet og kropsforståelse. Det fjerde og sidste trinforløb for klasse kan give eleverne et fremtidigt perspektiv på fx kroppens muligheder og betydning ift. forskellige selvopfattelser og identitet, fx igennem arbejdet med styrketræning contra smidighedstræning eller gennem samspillet mellem forskellige idrætter og deres tilhørende kropssyn og ideal. Læseplan Idræt 35
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereIdræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mereIndhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet 5. 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8
Idræt Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8 4.1 Alsidig idrætsudøvelse 9 4.2 Idrætskultur
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mere4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Læs mereNæstved Boldklubs skoletilbud
Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I
Læs mereAlsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder
Læs mereFagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Læs mereÅrsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Læs mereFormål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereIdræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereUndervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde klasse 5. klasse 7. klasse 9. klasse deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde om idrætslige og lege deltage
Læs mereÅrsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
Læs mereÅrsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha
Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til
Læs mereIdrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Læs mereHG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
Læs mereLæseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Læs mereLæringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse
Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
Læs mereUndervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Læs mereHG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til elever og/eller undervisere på Næstveds skoler. Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb.
Læs mereÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail Jakob.andersen@trelleborgfriskole.dk Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereÅrsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Temaer: Idræt og leg Idræt og samfund Idræt som modefænomen Forløb: Udvikling af lege og spil (4 uger)
Læs mereIdræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereOdense Friskole. Fagplan For idræt
Odense Friskole Fagplan For idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne på hvert klassetrin gennem varierede og alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder
Læs mereFælles Mål 2009. Idræt. Faghæfte 6
Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Fælles Mål 2009 Idræt Faghæfte 6 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 8 2009 Indhold Formål for faget idræt 3
Læs mereNye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen
Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret
Læs mereLæseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 2. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 6 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin
Læs mereIDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Læs mereLæseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indledning Idræt er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1.til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1.- 2. kl., 3.-5. kl., 6.-7. kl. og 8.-9. klasse. I faget
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereOMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.
Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt
Læs mereHANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk
Læs mere- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
2018-2019 IDRÆT 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til idræt i 3. klasse I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal
Læs mereValgfagskatalog Valgfagskatalog
Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereÅrsplan for pigeidræt i 5.klasse
Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 2. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 6 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål
Læs mereFormål for faget idræt
1 IDRÆT PÅ LILLESKOLEN I ODENSE FAGBESKRIVELSE Idræt og bevægelse har gjort sit indtog på Lilleskolen i Odense! En egentlig idrætstradition har der aldrig været, den skal først til at begynde nu. Med tradition
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereJeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereFÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- FÆRDIGHEDS- OG KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE MÅL VIDENSMÅL DANSK (EFTER 4.
FÆLLES Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, idræt og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (EFTER 2. KLASSE) Eleven
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereLærervejledning. Fit In? Side 1
Lærervejledning Fit In? Side 1 Fit In? Dansk Fitness og Helse Organisation Bag om Fit in? Undervisningsforløbet Fit in? er udviklet af Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) i samarbejde med Operate
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs merePRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.
Læs mereIDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs mereKROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereIdræt. Kompetencemål 9. klasse
Idræt Der undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i børnehaveklassen til 3. kl. I 4. kl. 2 ugentlige lektioner i svømning. Fra 5.-12. kl. 2 ugentlige lektioner i idræt på tværs af klassetrinnene.
Læs mereDer undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i 1. til 5. klasse Fra klasse 2 ugentlige lektioner
Idræt Der undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i 1. til 5. klasse Fra 6.-12. klasse 2 ugentlige lektioner De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens
Læs mereÅ ben Skole Mellemtrin - Christinelystskolen
Årgang/Tid Aktivitet Åben Skole Fag Uddannelse og job (Læseplan) Lærings-forløb/Mål Mellemtrin Forår Landboforeningen Dansk og Natur/teknologi 3. og 4. klasse Optakt: Læs fagbøger, løs opgaver, lav plancher
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Idræt C MKM HH3IDRC1
Læs mereIdræt. Formål og perspektiv. Emneområder
Idræt Formål og perspektiv Det overordnede formål med idrætsundervisningen er at give eleverne erfaringer med og viden om fysisk udfoldelse og dennes sammenhæng med et sundt helbred - en forudsætning for
Læs mereLÆREPLAN FOR FAGET. Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret
LÆREPLAN FOR FAGET Idræt Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret 2019-2020 Indhold Indledning... 4 Skolens opgave... 4 Læreplanernes opbygning...
Læs mereDer undervises i legegymnastik 1 time om ugen i 1-3. klasse, 2 ugentlige timer svømning i 4. klasse, og 2 ugentlige timer idræt i 5-12.
Gymnastik/Idræt (se endvidere de separate beskrivelser af 'Natur- og Udeliv', 'Eurytmi' samt 'Folkedans' for kompetenceområder, der dækker krop og identitet, dans og udtryk samt natur- og udeliv) Der undervises
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereÅrsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13
Årsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13 Eleverne fra de tre 6. klasser har idræt sammen. De vil i løbet af skoleåret blive delt både i drenge- og pigehold, i klassehold og i blandede hold. Undervisningen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,
Læs merePrøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Læs mereRANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!
RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFaglig inspiration, innovation i idræt
Faglig inspiration, innovation i idræt Fag Klassetrin Kompetenceområde Idræt 8.-9.klasse Idrætskultur og relationer Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud
Læs mereÅrsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17
Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17 Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (5 uger) (5 uger) Løb (3 uger) Lege (6 uger) Gamle lege: Eleverne skal lære
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Forenklede Fælles Mål
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereIdræt - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil indeholde teoretisk fordybelse i idrættens historie og kulturelle betydning. Undervisningen vil veksle mellem øvelser og konkurrencer i fællesskab og individuelt. Ofte vil undervisningen
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Broholm
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December - Januar 17/18 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt c Mette
Læs mereRådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale
Bilag 3 Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale Baggrund Folkeskoleforligskredsen blev i juni 2017 enige om at løsne bindingerne i Fælles Mål.
Læs mere