Udvalget for Erhverv & Turisme REFERAT

Transkript

1 Udvalget for Erhverv & Turisme REFERAT Sted: Gershøj Kro, Gershøj Havnevej 14, Kirke Hyllinge Dato: Tirsdag den 4. juni 2019 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 20:00 Medlemmer: Grethe Saabye (C) (Formand) Julie Hermind (F) (Medlem) Martin Stokholm (A) (Medlem) Flemming Damgaard Larsen (V) (Næstformand) Ole Blickfeldt (O) (Medlem) Inger Marie Vynne (Sekretær) Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orienteringssager - juni ET - Udvikling af turismesamarbejdet, Fjordlandet ET - Første møde i Lejre Erhvervsudviklingsforum ET - Eventuelt...8

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den Godkendt.

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orienteringssager - juni G01 18/13725 Åben sag Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den Taget til orientering. Sagsfremstilling A. Iværksætterkursus efteråret 2019 Lejre Kommune har siden september 2018 tilbudt lokale iværksættere at deltage på iværksætterkurset Iværksætteri i praksis som udbydes af Zealand Erhvervsakademi i samarbejde med Lejre Kommune og Erhvervsforum Roskilde. Aktuelt er andet hold i gang med forløbet nu, og tilbagemeldingerne fra deltagerne er særdeles positive. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af deltagerne på de to hold har været fra Lejre Kommune og resten fra Roskilde Kommune. Næste iværksætterkursus starter til september. Brochure om forløbet er vedlagt som bilag. B. Studentermedhjælper ansat Udvalget for Erhverv & Turisme besluttede som del af godkendelsen af erhvervsserviceeftersynet, at der kunne ansættes en studentermedhjælper til at bistå med implementeringen af anbefalingerne som følge af eftersynet. Stillingen har været slået op, og der er nu ansat en studentermedhjælper. Erhvervschefen orientere kort om den valgte kandidat og dennes primære opgaver lige nu. Bilag: 1 Åben Iværksætteri i praksis Roskilde og Lejre - efterår 2019.pdf 41395/19

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 3. ET - Udvikling af turismesamarbejdet, Fjordlandet A00 19/5174 Åben sag Resumé Der er mellem Regeringen og KL indgået aftale om en ny struktur for organiseringen af turismen i Danmark. Den ny struktur medfører, at de mange mindre Visit-organisationer i fremtiden skal lægges sammen til større enheder. Målet med den ny struktur er at skabe større og mere slagkraftige organisationer med stærkere og mere specialiserede kompetencer. De nye organisationer skal dække større geografiske områder end i dag, og antallet af Destination Management Organisations (DMO) skal reduceres fra 80 til mellem inden udgangen af Konsolideringen skal medvirke til, at Danmark kan deltage i den internationale konkurrence om turisterne, og at turismen fortsat kan bidrage til vækst, beskæftigelse og oplevelser. Der skal i sagen tages principbeslutning om, hvorvidt turismesamarbejdet mellem Holbæk, Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner skal udvikles til en DMO, dvs. en selvstændig juridisk enhed med egen, fælles ledelse og personalegruppe samt budget, og med den konsekvens at de nuværende Visit-organisationer i de fire kommuner nedlægges. Sagen forelægges de fire kommuners kommunalbestyrelser, i løbet af juni måned. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Fjordlandssamarbejdet udvikles henimod en samlet Destination Management Organisation (DMO) under følgende forudsætninger: a) Der skal være mulighed for en stærk lokal forankring, b) den fremtidige finansieringsmodel skal baseres på en grundfinansiering og tilkøbsmuligheder, der afspejler kommunernes forskellighed, c) hovedkontoret for Visit Fjordlandet placeres i Roskilde, d) der nedsættes en interim bestyrelse, som har det overordnede ansvar for udviklingsprocessen henimod en Fjordlands DMO, e) interim bestyrelsen udføres af borgmestre og udvalgsformænd fra de fire kommuner, f) formandsskabet for interim bestyrelsen varetages i udviklings- og etableringsfasen af Holbæk Kommune v/borgmesteren g) der skal sikres tid til udviklings- og etableringsfasen, som derfor anslås at tage 1-2 år, h) den kommende Fjordlands-DMO skal etableres som sin egen selvstændige enhed, og kan ikke etableres i tilknytning til eksisterende samarbejdsfora eller organisationer. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den Indstillingen anbefales med den præcisering til indstillingens ad b) at såvel grundfinansiering som tilkøbsmuligheder skal afspejle kommunernes forskellighed. Sagsfremstilling Baggrund Turismeoperatørerne i Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner indledte i 2015 et projektsamarbejde om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord samt Roskilde Fjord. Det er sket under den fælles overskrift Fjordlandet. I 2016/2017 blev der udarbejdet en strategi for det eksisterende tværkommunale projektsamarbejde i form af kernefortællinger, der brander området som en samlet destination, og som udnytter mulighederne for digital tilstedeværelse. Projektet blev forankret i Lejre Kommune, som har varetaget sekretariatsbetjening og været tovholder for processen indtil nu. Pr. 1. marts 2018 blev projektleder Thomas Mahler ansat med henblik på at formalisere projektsamarbejdet og gennemføre strategien. I løbet af det sidste år er følgende indsatser igangsat: Samlet visuel identitet for VisitFjordlandet, opstart af SoMeplatforme, presserejser, filmproduktion, digital markedsføring og ny hjemmeside m.v. Regeringen og KL indgik i 2018 en aftale om, at der skal etableres færre, større og mere slagkraftige Visit-organisationer. Baggrunden er: Mange af de nuværende Visit-organisationer er meget små, og har derfor svært ved at honorere det voksende behov for udviklingskompetencer og dyb viden om de digitale muligheder, nye forretningsmodeller samt kundernes krav og ønsker Kommunegrænserne er ikke en naturlig ramme om turismearbejdet i lyset af stadigt mere krævende og kompetente turister, der går efter de særlige oplevelser, der kan ligge i større geografier end en enkelt kommune Der er under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse øremærket midler i en destinationsudviklingspulje, som kun destinationsselskaberne kan søge. Puljen skal skabe et økonomisk incitament til at konsolidere turismefremmeindsatsen i destinationsselskaber. I behandling af ansøgninger til destinationsudviklingspuljen vil fem hensyn være retningsgivende: Et destinationsselskab skal dække en sammenhængende geografi, der består af mere end 1 kommune Et destinationsselskab skal have en kritisk masse af turister Der skal være et minimumsniveau af kommunal basisfinansiering årligt Et destinationsselskab skal have ansvar for den lokale turismefremmeindsats i området og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner Selskabet skal have specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice De statslige turismemidler udgør 50 mio. kr., hvoraf destinationsudviklingspuljen i 2019 udgør 40 mio. kr. Der er i Fjordlands-regi forberedt to ansøgninger vedr. a) DMO dannelse og destinationsudvikling samt b) international markedsføring. Forudsætningerne for at ansøge om de puljemidler, der fordeles ultimo juni 2019 er imidlertid ikke tilstede, da det

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 vil kræve en meget hurtig DMO dannelsesproces. Til gengæld danner de forberedte ansøgninger et godt grundlag for i næste ansøgningsrunde at søge om statslige midler til turismeudvikling i Fjordlandet. Udvikling af Fjordlandssamarbejdet henimod en DMO Fjordlandssamarbejdet er aktuelt organiseret som et netværkssamarbejde mellem kommunerne. Kommunalbestyrelserne i de fire kommuner skal tage stilling til, om samarbejdet skal udvikles mod en fælles DMO altså en selvstændig juridisk enhed med egen ledelse og personalegruppe samt budget. De politiske repræsentanter i styregruppen for Fjordlandssamarbejdet borgmestre og udvalgsformænd har i deres forberedende møder fokuseret på udvalgte hjørnesten, som det er vigtigt at have klarhed over og politisk enighed om i en videre udvikling af Fjordlandssamarbejdet henimod en DMO. Borgmestrene og udvalgsformændene fra de fire kommuner er på den baggrund enige om at anbefale at arbejde henimod en Fjordlands DMO og dermed dannelsen af en selvstændig juridisk enhed, og at dette skal hvile på følgende forudsætninger: Der skal være mulighed for en stærk lokal forankring Den fremtidige finansieringsmodel skal baseres på en grundfinansiering og tilkøbsmuligheder, der afspejler kommunernes forskellighed Hovedkontoret for Visit Fjordlandet placeres i Roskilde Der nedsættes en interim bestyrelse, som har det overordnede ansvar for udviklingsprocessen henimod en Fjordlands DMO Interim bestyrelsen udgøres af borgmestre og udvalgsformænd fra de fire kommuner Formandsskabet for interim bestyrelsen varetages i udviklings- og etableringsfasen af Holbæk Kommune v/borgmesteren Der skal sikres tid til udviklings- og etableringsfasen, som derfor anslås at tage 1-2 år Den kommende Fjordlands DMO skal etableres som sin egen selvstændige enhed, og kan ikke etableres i tilknytning til eksisterende samarbejdsfora eller organisationer. Bilag: 1 Åben Bilag - Fjordlandets kernefortællinger og strategi for implementering_final_.pdf 43149/19 Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at der med netværkssamarbejdet om Fjordlandet er opnået gode resultater. Fjordlandet fremstår i dag som en attraktiv samarbejdspartner. Samarbejdet mellem de fire Visit-organisationer har været godt og tillidsfuldt med afsæt i den politiske vision for udvikling af Fjordlandet, hvilket har været afgørende for resultatdannelsen. Det er også vurderingen, at samarbejdet har nået et stadie, hvor der nu er behov for politisk stillingtagen til, om kommunerne ønsker at videreudvikle samarbejdet til et tværgående destinationsselskab en DMO, jf. aftalen mellem regeringen og KL. Handicappolitik Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser.

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 Økonomi og finansiering Kommunerne bidrager i dag til Fjordlandssamarbejdet med kr. hver. Dvs. det årlige budget er på 1.2 millioner kroner. Dette beløb inkluderer dækningen af løn til projektleder. Hver kommune har derudover udgifter til deres nuværende Visit-organisation. Den fremtidige finansieringsmodel skal afklares som et led i den videre udviklingsproces, og der er således ingen ændringer som følge af denne sag.

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 4. ET - Første møde i Lejre Erhvervsudviklingsforum G01 19/5257 Åben sag Resumé Første møde i Lejre Erhvervsudviklingsforum afholdes som del af mødet i Udvalget for Erhverv & Turisme. Beslutningskompetence Udvalget for Erhverv & Turisme. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den Mødet blev afholdt. Sagsfremstilling Møderne i Lejre Erhvervsudviklingsforum gennemføres som en del af møderne i Udvalget for Erhverv & Turisme og vil have karakter af temadrøftelser. På programmet for dagens møde er: 1. Velkomst og orientering om erhvervsområdet i Lejre Kommune netop nu. 2. Præsentationsrunde. 3. Drøftelse af de vigtigste succeskriterier for Lejre Erhvervsudviklingsforum. 4. Lejre Kommunes økonomi og kerneopgaver. 5. Erhvervskonference Programmet er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Indbydelse til møde i Lejre Erhvervsudviklingsforum d. 4. juni 2019_blank.pdf 41393/19 Handicappolitik Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser.

10 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 8 5. ET - Eventuelt Åben sag Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den Intet.

11 Iværksætteri i praksis

12 Iværksætteri i praksis Drømmer du om at blive iværksætter? Har du for nylig vovet springet? Eller er du allerede godt igang, men savner inspiration og værktøjer?

13 Iværksætteri i praksis Erhvervsforum Roskilde og Lejre Kommune udbyder en kursusrække, som giver dig konkrete værktøjer og forbereder dig på et liv som iværksætter. Gennem 13 aftener kommer vi omkring de konkrete værktøjer, de hårde facts og de blødere overvejel ser, som støtter op om en fremtid som iværksætter. Du vil møde undervisere med speciale og praktisk erfaring inden for de forskellige temaer, og du kan vælge at samle din læring op i en forretningsplan. Kurset svarer til 10 ects, og vi tilbyder en mundtlig eksamen baseret på et kort skriftligt oplæg om din virksomhed. Iværksætteri i praksis Iværksætteri i Praksis udbydes som en del af Akademiuddannelsen på Zealand og er en kompetencegivende uddannelse. Information om kursets indhold Hvis du gerne vil høre mere om kurset, kursets indhold og muligheden for netværk og hvordan det passer til dig og din virksomhed eller din drøm om virksomhed så kontakt erhvervskonsulent i Erhvervsforum Roskilde Karina Hoffmann karina@erhvervsforum.biz / tlf eller erhvervschef i Lejre Kommune Nynne Friis nyfr@lejre.dk / tlf Hvis du ønsker mere information om Akademiuddannelsen kan du kontakte Ena Nielsen, enni@zealand.dk / tlf Kursusoversigt* Torsdag / *Der tages forbehold for evt. aflysninger og ændringer i rækkefølge. I tilfælde af aflysning vil der blive fundet en erstatnings aften, som evt. kan være en anden ugedag end torsdag. 5. september Introduktion, Iværksætteri og rollemodeller 12. september Min forretningsmodel 19. september Innovation og kreativitet hvordan kan jeg bruge det? 26. september Jeg som Iværksætter workshop 3. oktober Selskabsformer & Skat 10. oktober Mit marked & Salg I 17. oktober Efterårsferie 24. oktober Salg II og Netværk 31. oktober Markedsføring & visuel identitet 7. november Digital markedsføring 14. november Digital markedsføring II 21. november Økonomi I 28. november Økonomi II 5. december Fra plan til virkelighed. Opsummering og afslutning 9. januar 2020 Mulighed for Eksamen

14 Iværksætteri i praksis Kursets temaer Jeg som iværksætter Kurset introducerer dig til forskellige rollemodeller. Du bliver tilbudt en personlighedstest, som beskriver dine stærke sider samt, hvad du skal være specielt opmærksom på som iværksætter. Det gør dig stærkere på dine mål, samt hvordan du kan bruge dine personlige kompetencer til at nå målene. Styr på økonomien Indsigt i budgettering, finansiering, daglig drift og økonomistyring er rygraden i en velfungerende virksomhed. Gennem to aftener bliver du introduceret til de centrale begreber, værktøjer og skabeloner med udgangspunkt i din virksomhed. Forretningsmodeller og innovation Hvad er det for en type virksomhed, du ønsker at skabe og er dine idéer i overensstemmelse med kundens ønsker? Forretningsmodellen giver dig værktøj til at få overblik over dine kunder, dit produkt, ressourcer, samarbejdspartnere m.m. Du vil gennem andre iværksættere og koncepter få inspiration til, hvordan du kan tænke differentiering, kreativitet og innovation ind i din virksomhed, så du i højere grad kan adskille dig fra konkurrenterne. Fra svært til succesfuldt salg Et succesfuldt salg handler om at forstå sit marked, sin kunde og beslutningsprocessen, samt hvordan du kan bruge sit netværk. Gennem to aftener skal du med udgangspunkt i din virksomhed identificere marked, konkurrenter og kunden. En række praktiske øvelser hjælper dig med at træne din salgskommunikation med udgangspunkt i din virksomheds salgsprofil og din personlige profil. Du får forskellige værktøjer, som styrker dit salg over for forskellige kundetyper. Selskabsformer, skat og jura Få styr på, hvordan du bedst organiserer din virksomhed. Vi gennemgår de forskellige virksomheds typer samt hvilke forpligtelser, de medfører i forhold til ansvar, finansiering, personlige økonomiske forhold, regnskabsaflæggelse mm. Lær også om de grundlæggende kontrakter og regler for handel både mellem virksomheder og til private kunder samt dine forpligtelser og rettigheder ift. moms og skat. Markedsføring, digital markeds føring og visuel identitet Salgssucces bygger på tydelig kommunikation til din målgruppe din markedsføring. Vi fokuserer på målgruppevalg, budskab og marketingaktiviteter. Det hele bygges sammen i en enkel markedsføringsplan. Vi tager også et kritisk blik på de mange muligheder, samt hvilke markedsføringsaktiviteter du bør afholde dig fra at investere tid og penge i. To undervisningsaftener dedikeres til digital markedsføring; hjemmeside, Facebook, søgeoptimering m.m.

15 Iværksætteri i praksis Drømmer du om at starte egen virksomhed? Erhvervsforum Roskilde Rådgivning Erhvervsforum Roskilde står parat til at hjælpe dig på vej med individuel rådgivning. Vi tilbyder en times gratis rådgivning, hvor vi kommer rundt om din idé og hjælper dig skridtet videre. Netværk Som iværksætter har du mulighed for at blive en del af Erhvervsforum Roskildes erhvervsnetværk og til reduceret pris. Som medlem får du adgang til mere end 30 netværksskabende arrangementer om året. Erhvervsforum Roskilde er en privat erhvervsforening med ca. 500 medlemmer. Vi løfter bl.a. erhvervs- og iværksætterservice for Roskilde Kommune. Læs mere om netværket og hvordan du får rådgivning og bliver en del af netværket på erhvervsforum.biz Lejre Kommune Vejledning og sparring Som iværksætter i Lejre Kommune kan du hos vores erhvervschef få gratis vejledning omkring etablering af egen virksomhed, sparring på din forretningsidé og kontakt til de rette rådgivere, som kan hjælpe dig med at gøre idé til virksomhed. Netværk og viden Vores kendskab til de lokale virksomheder og erhvervsvilkår er stort, og vi hjælper dig gerne med at finde de rette lokale samarbejdspartnere. Vi tilbyder også forskellige arrangementer, der tilfører ny viden og øget netværk til virksomhederne. Iværksætteri i Praksis Pris kr ,- inkl. sandwich og vand. Kursusstart 5. september 2019 efterfølgende hver torsdag kl / aftener i alt. Kurset er for alle iværksættere og nyere virksomhedsejere.* Du behøver ikke have et CVR for at kunne tilmelde dig. Tilmelding senest den 15. august Kurset afholdes hos Zealand, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde * Du skal dog min. have en relevant erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, Studentereksamen eller lignende samt 2 års relevant erhvervserfaring.

16 Hvad siger tidligere deltagere på iværksætterkurset? Lars Fenger gennemførte et iværksætterkursus i Siden har Lars sammen med Stine Goltermann haft succes med at etablere Foreningen Sct. Hans Have. Foreningen er blomstret så meget, at Lars og Stine modtog Roskilde Kommunes Socialøkonomiske Pris Gitte Skaarup gennemførte et iværksætterkursus i Siden har Gitte etableret virksomheden Alive Coaching, hvor hun bl.a. hjælper mennesker og virksomheder med at opnå det, de gerne vil. Gitte har også været tilknyttet som mentor i personlig udvikling på iværksætterkurset i FORSIDEFOTO: Fotograf Kristian Jørgensen, Sjællandske Medier zealand.dk

17 Kernefortællinger for Fjordlandet Kernefortællinger og strategi for implementering Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co

18 Side 3 Indledning Side 4 Introduktion til kernefortællinger Side 8 Fjordlandets kernefortællinger Indhold Side 12 Side 19 Side 27 Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger Bilag 1 - KPI framework Side 28 Side 29 Bilag 2 - Det regionale turismelandskab Bilag 3 - Metode 2

19 Indledning Turismeoperatørerne i Roskilde, Frederikssund, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner indledte i 2015 et projektsamarbejde om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord. Det er sket under den fælles overskrift Fjordlandet. Materialet er blevet til med hjælp fra Seismonaut samt Spangenberg & Co og bygger bl.a. på en udviklingsproces med de fire turismeoperatører i vinteren 2016/2017. Materialet rummer følgende: Med projektet er der skabt et godt fundament for et intensiveret samarbejde, og der er blandt både politikere og turismeoperatører i Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner bred opbakning til at undersøge mulighederne for et mere strategisk samarbejde. Et samarbejde med omdrejningspunkt om yderligere positionering af Fjordlandet i det danske destinationslandskab. Odsherred Kommune er også del af oplevelsestilbuddet, men deltager p.t. kun i konkrete projekter, og ikke på det strategiske plan. Med dette materiale er der fokus på at lægge en stærk overligger på det eksisterende tværkommunale projektsamarbejde i form af kernefortællinger, der brander området som én samlet destination, og som udnytter mulighederne for øget digital tilstedeværelse. Stærke kernefortællinger der understøtter og skaber indhold i brandet Fjordlandet, og som sikrer, at de seneste års udviklings- og pakketeringsarbejde kan markedsføres tydeligt med målbare effekter som resultat. Operationelle og strategiske anbefalinger til implementering af kernefortællingerne, så man kommer ud over rampen, og så de understøtter udviklingen mod en stærkere positionering af Fjordlandet, både fysisk og digitalt. 3

20 Introduktion til kernefortællinger Et multifacetteret redskab Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

21 Et redskab til at facilitere Smart turisme Rejsemarkederne er under forandring, og rejsedestinationers vilkår og rolle ændres fundamentalt. En vigtig gamechanger er den teknologiske udvikling, der ændrer turisternes rejsevaner og -mønstre markant både før, under og efter rejsen. Blandt andet kan alle også turisterne selv i dag bidrage til at markedsføre destinationerne. Udviklingen har givet anledning til øget fokus på Smart turisme. Begrebet handler om at udvikle og kapitalisere på den øgede digitalisering og er senest med partnerskabet Det Digitale Turisme Danmarks udgivelse af Strategien for Det Digitale Turisme Danmark og indsatsområder for 2016 (2015) fremhævet som et af de stærkeste udviklingspotentialer for danske turismedestinationer. Kernefortællingerne skal forstås som porte til et rum fyldt med relevant, tematiseret indhold. De fungerer som et multifacetteret redskab til at anskue og kommunikere en destinations samlede tilbud. Med strategisk brug af kernefortællinger kan man sætte scenen for en lang række relaterede, konkrete eksempler, tilbud og minihistorier. Historier om fx events, ildsjæle, traditioner, årstider, attraktioner, besøgssteder og kulturoplevelser. Skal potentialerne indfries, kræver det et øget fokus på at indsamle, dele, koble og kommunikere viden digitalt. For destinationsselskaberne bevirker det en ændring af deres klassiske rolle som markedsføringsorgan: Fra at være broadcastere bliver deres opgave at facilitere socio-tekniske samarbejder mellem gæsterne, turismeaktørerne og øvrige relevante aktører (se side 20). Kernefortællingerne er et godt redskab til denne facilitatorrolle og et vigtigt skridt på vejen mod at indfri udviklingspotentialerne i den øgede digitalisering indenfor turisme. Når en kernefortælling er god. Bliver den delt af flere Sætter den scenen for destinationens tilbud Inspirerer og samler den aktørerne Skaber den stolthed og sammenhængskraft Giver den mening udefra og indefra 5

22 Målet med kernefortællingerne Arbejdet med kernefortællinger handler således ikke kun om at introducere et nyt brandingredskab, men om at forny den praksis det er, at arbejde med turismefremme. Figuren nedenfor illustrerer de effekter vi mener, at arbejdet kan skabe. Undervejs i materialet vil vi opstille anbefalinger om hvad det kræver, hvis målene skal nås. 6

23 Kernefortællinger arbejder i to spor Skal målene nås, skal der først og fremmest arbejdes i flere spor. En destination er sammensat af mange forskellige mennesker, begivenheder, steder og stemninger. Det er sjældent, at alle oplever det samme og søger det samme. Derfor har man behov for at kommunikere mere end til bare en målgruppe med det samme budskab. Ligeledes skal flere involveres i udbredelsen af de gode historier og oplevelsestilbud. Kernefortællinger er et værktøj til at styre destinationens kommunikation, når flere er involveret, prioritere budskaberne til forskellige målgrupper og samle de forskellige toner," en destination kan have, i én samlet ramme. Overordnet skal kernefortællingene arbejde i to spor: et forbrugerrettet spor og et spor rettet mod nøgleinteressenter. Operationaliseringen af kernefortællingerne stiller derfor krav om, at der arbejdes i begge spor og med dette materiale gives der anvisninger til, hvordan arbejdet med fordel kan gribes an i praksis. Spor 1: Forbrugere Spor 2: Nøgleinteressenter Aktørtype: Fx turister, tilflyttere og borgere, presse, medier og influencers. Aktiviteter: Fx markedsføringsaktiviteter, fælles pressekits, temasider, indslag, reportager, indholdsdatabase, annoncering etc. Aktørtype: Fx turismevirksomheder, kulturinstitutioner, øvrigt erhverv, politiske organisationer, foreninger og fællesskaber. Aktiviteter: Fx identificering af ambassadører, netværksfacilitering, kompetence-, forretnings- og projektudvikling. 7

24 Fjordlandets kernefortællinger Fjordlandet langt væk på ingen tid Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

25 Fjordlandet er: Fællesskab Festivaler, foreninger, frie klynger og gode fælles idéer. Vikingeliv, græs på knæene, bofællesskaber og det frivillige arbejdes styrke. Det er her i Fjordlandet, at nye økologiske fællesskaber spirer, hvor festivaler og begivenheder skaber oplevelser for alle, skaber internationalt spotlight og hvor sammenhængskraften udgøres af menneskelige relationer, lokal samarbejde og stolthed. Det er i Fjordlandets fællesskaber, at ildsjælene skaber bevægelser og nye samlinger, hvor den enkelte bliver til mere end dét. I samarbejde og i samspil med andre i fællesskab. Nøglemarkører: Events, foreningsliv, traditioner, bofællesskaber, økologi, andelslandsbyen Nyvang, Musicon, Roskilde Festival, Vikingespillet, OVNHUS Kunsthåndværkermarked. 9

26 Fjordlandet er: Landskab og kulturhistorie Fjordlandet er istidens bakkede formgivning og landskabets egen unikke historiefortælling. Fra Brorfeldes definerede mørke til æggebakketopografien i Lejre. Nationalparkernes uendelige fortællinger og oplevelsescentrene fra UNESCO til vikingetogter og domkirkens majestætiske storhed. Fjordens forløb gennem landskabet er naturens egen infrastruktur og historiens ægte vingesus fra nord til syd. Geografien bliver til en smuk og naturlig urtehave, hvor unikke fødevarer skabes i ægte samspil med historien og naturen. Nøglemarkører: Sagnlandet Lejre, Geopark Odsherred, Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet, Fjordstierne, Brorfelde, slotte og herregårde. 10

27 Fjordlandet er: Fjordliv og frihed Fjordlandet er den naturlige ramme om leg og frihed og bliver for alle involverede til årstidernes unikke åndehul. Sommerens flade, trygge vand, fiskernes evige helårlige ressource og kitesurfernes sæsonparadis. Hvor historiske færgeforbindelser binder mennesker og steder sammen i en sløjfe af liv, tradition og virkelyst. Omkring fjorden vækkes passionen til live og bliver til en drivkraft for kunstnere og skabere i alle former og størrelser. I waders. I våddragt. I hverdagen og i virkeligheden. Nøglemarkører: Fiskeri, Fishing Zealand, vandsport, sommerferie, badeliv, kunstnerliv, lyset, kreativitet og cykelturisme, 11

28 Markedsføring i to spor Når kernefortællingerne er udviklet og tilhørende produkter er udvalgt, er det afgørende, at de lanceres og implementeres hos de lokale Visit-organisationer og andre partnere. Både med henblik på digital tilstedeværelse og tilstedeværelse i form af stærke oplevelsestilbud. Den interne implementering i Visit-organisationerne handler derfor både om at opnå et dybdegående kendskab til kernefortællingerne og mekanismerne i deres online-liv og i deres fysiske tilstedeværelse i destinationen. For at sikre dette lykkes anbefaler vi som nævnt indledningsvist, at der arbejdes i to spor. Arbejdet kan med fordel forankres via en udviklingsworkshop med Visit-organisationerne. På de følgende sider uddybes aktiviteterne. Spor 1: Forbrugere Kobling af fortællinger og produkter Udarbejdelse af trigger content Udvidelse af platforme Udvikling af fortælliekit Salg via digitale bookingplatforme Spor 2: Nøgleinteressenter Kortlægning af nøgleinteressenter Etablering af ambassadørkorps Fælles kommunikationsstrategi Etablering og facilitering af temanetværk 13

29 Online oprettelse af kernefortællinger og indhold Et vigtigt føtste skridt er at koble kernefortællingerne med tilhørende produkter. Herefter er det afgørende, at de lanceres og implementeres online og dermed er synlige for gæsterne. Det kræver, at fortællingerne oprettes på tværs af Visit-organisationernes hjemmesider, og at der skabes tydelig sammenhæng med de tilhørende oplevelsestilbud og produkter, der ligeledes sættes til salg i de online kanaler. For at sikre at kernefortællingerne præsenteres så tydeligt og klart som muligt, anbefaler vi, at der oprettes en eller flere temasider pr. kernefortælling med tilhørende artikelsider på Visit-hjemmesiderne. Trigger content eller top funnel content skal sætte klart fokus på at kommunikere destinationens værditilbud til målgruppen på baggrund af kernefortællingerne og skabe incitamenter for besøg til temasiderne, hvor brugeren kan læse mere om oplevelserne. Trigger content kan bestå af eksempelvis: Statusopdateringer på sociale medier fra Visit-organisationerne og andre kommunikationspartnere Annoncer (Facebook, Instagram og Google) Pressemeddelelser Brochure, flyers eller andet trykt materiale Etc. Formålet med temasiderne er at formidle temaerne skarpt og skabe interesse for at læse mere om de enkelte oplevelser/temaer i Fjordlandet. De skal designes med det særlige mål for øje at generere leads og dermed få brugerne til at købe de tilknyttede produkter eller besøge til Fjordlandet. Disse tema- og artikelsider vil være fundamentet og endemålet for al markedsføring af kernefortællingerne. Trafikken ledes til siderne vha. såkaldt trigger content (se model). 14

30 Indholdselementer og målgrupper Vi anbefaler, at der til det såkaldte trigger content udarbejdes et fortællekit med indholdselementer og klare budskaber om de værditilbud, Fjordlandet kan tilbyde for hver kernefortælling og tilhørende oplevelser. Indholdselementerne kan bestå af grafikker til statusopdateringer såvel som lokale, fængende eller finurlige minihistorier fra en turismeaktør, der er vært for oplevelserne. Det samlede fortællekit bliver derved et centralt redskab i både Visit-organisationernes og samarbejdspartnernes markedsføring på web og sociale medier. I forhold til designet af indholdselementer bør indhold tilpasset til hhv. Facebook og Instagram stå særligt centralt, idet de platforme pt. er de væsentligste. Ca. 3,5 mio. danskere er på Facebook, og mere end halvdelen bruger mediet daglig. Selvom det kun er ca. 15 % af den danske befolkning, der er på Instagram, er brugerne her typisk 11 gange mere engagerede. Dermed er de også potentielle medspillere i forhold til at holde samtalen om Fjordlandet i live. Vi anbefaler derfor, at Visit-organisationerne arbejder videre med hhv. Instagram-profilen og Facebook-siden Oplev Fjordlandet, som i dag har god aktivitet samt med #oplevfjordlandet som hashtag, hvortil der i dag er knyttet 178 posts på Instagram. På sigt skal kernefortællingerne også integreres i kommunernes øvrige relevante strategier og platforme (eks. målrettet bosætning mv.). For at maksimere effekten af den online markedsføring bør der afsættes budget til online annoncering, herunder evt. retargeting-annoncer, der følger brugerne på nettet, hvis de har besøgt en artikel, tema- eller produktside samt Facebook- og Instagram-annoncering. Målgrupper De målgrupper, der skal arbejdes med, er de interessefællesskaber, der kan identificeres i tilknytning til de tre kernefortællinger. I udarbejdelsen af indholdselementerne anbefaler vi, at der indledningsvist fokuseres på nærmarkederne og på hhv. cykelturisme og fiskeri, idet Visit-organisationerne allerede har igangsat omfattende strategiske indsatser overfor disse målgrupper. Ift. sprog anbefaler vi, at der i starten ageres på dansk, og at fortællingerne derefter løbende udvikles og versioneres til forskellige sprog. I forhold til dette kan der med fordel navigeres strategisk i forhold til andre internationale markedsføringsinitiativer ved bl.a. WoCo, Greater Copenhagen, VisitNordsjælland og VisitDenmark. I forhold til disse operatører skal samarbejdsflader og rollefordeling udvikles og defineres (se side 23). 15

31 Online salg af oplevelsesprodukter Booking af oplevelsesprodukter inden for turismen er under eksplosiv udvikling og har været det de seneste år. Derfor anbefaler vi, at Fjordlandets oplevelser bliver salgsbare via en bred vifte af online platforme. Aktørernes egne hjemmesider er et oplagt sted at sætte produkterne til salg, såfremt deres hjemmesider har en webshop. Oplev Danmark er også en naturlig markedsplads for salg af produkterne. Øvrige platforme Foruden VisitDenmarks Oplev Danmark er der stor udvikling indenfor salgsplatforme, og der er behov for løbende opmærksomhed på denne udvikling, og på at bruge disse platforme til at løfte salget af destinations oplevelsesprodukter. Vi anbefaler derfor, at Fjordlandet udvælger og eksperimenterer med salg af oplevelsesprodukter via flere velafprøvede, internationalt rettede platforme og kanaler. GetYourGuide er for professionelle leverandører af oplevelsesprodukter. Det er leverandører, som opretter og leverer produkterne til platformen f.eks. turoperatører, attraktioner, events, city card-forhandlere, transportoperatører, mv. TripAdvisor er verdens største rejse-community med over 20 millioner aktive brugere, og her kan brugerne nu også købe oplevelser fra attraktioner og turoperatører via tjenesten Viator, som TripAdvisor købte i Bloggere er stærke influencers og toneangivende ift. at skabe interesse for produkter og oplevelser hos deres faste læsere. 16

32 Mobilisering af aktører med outreach Med den digitale udvikling er der skabt helt ny adgang til gæsterne, men skal de opdage Fjordlandet, skal man være, hvor brugerne er. Det kræver, at flere involveres i markedsføringen af kernefortællingerne. Kommunernes rolle er at identificere de regionale aktører, som har tilstrækkeligt outreach og interesse i at bidrage til at holde samtalen om Fjordlandet i live. En god ambassadør er typisk kendetegnet ved at have en interesse for sagen og ved at have opbygget både adgang til de platforme og kanaler, hvorfra der kommunikeres om de respektive temaer i kernefortællingerne. Et godt ambassadørkorps er et håndplukket og eksklusivt fællesskab, der typisk motiveres gennem unik adgang til viden, fælles mål (se side 25) og gennem adgang til digitalt indhold og redskaber, der kan understøtte ambassadørens eget image og eksponering online. Opgaven med at sammensætte et godt ambassadørkorps er derfor afgørende. Følgende liste kan være en indledende rettesnor i arbejdet. De involverede kommuner (eks. politikere og medarbejdere) Turistforeningerne og turismeselskaberne Attraktions og oplevelesudbydernee Overnatningstederne inkl. de private udlejere Eventarrangørerne og festivalerne Detailhandlen og handelsstandsforeningerne Ejendomsmæglerne De lokale medier Formænd/talsmænd fra de lokale foreninger og fællesskaber (eks. Lammefjordens Grøntsagslaug) Transportselskaberne (eks. DSB, Roskilde Lufthavn, færgerne) Erhvervslederne fra kendte virksomheder (eks. Haldor Topsøe) De lokale uddannelsesinstitutioner (eks. RUC, EUC mv.) De strategiske samarbejdspartnere (eks. Dansk cykelturisme, Danmarks Sportsfiskerunion, Fishing Zealand m. fl. Andre turismeorganisationer (se side 23). 17

33 Temanetværk og fælles kommunikationsstrategi Turismeerhvervet i Fjordlandet spiller en stor rolle ift. at bidrage til en styrket online synlighed af områdets kernefortællinger og attraktionsværdi inkl. salg af oplevelser. Inden en potentiel gæst træffer beslutning om køb af en oplevelse, bliver oplevelsesudbyderens online kanaler ofte besøgt for at få et indtryk af kvaliteten af oplevelsen. Derfor er det vigtigt at også erhvervets online tilstedeværelser styrkes. For at styrke erhvervet og ruste dem til denne rolle anbefaler vi, at der etableres fagligt relevante temanetværk knyttet til kernefortællingerne. Netværket bør have fokus på at sikre kompetencer i forhold til god digital tilstedeværelse og markedsføring af kernefortællingerne online samt på fortsat forretningsudvikling, så kernefortællingerne materialiserer sig i nye attraktive og understøttende oplevelsestilbud. Følgende temaer vil indledningsvist være relevante for netværkene: Aktivering af kernefortællingerne on- og offline Markedsføring via sociale medier samt online omdømme (eks. Via Google MyBusiness, Wikipedia, Google Reviews, TripAdvisor og Facebook-anmeldelser) Tværgående udvikling af nye oplevelsestilbud og projekter samt digital forretningsudvikling. Salg af oplevelsesprodukter Når andre inviteres til at deltage i markedsføringen af Fjordlandet, er det vigtigt at have en klar strategi for, hvordan kommunikationen finder sted, og hvordan indholdet effektvurderes ud fra et KPI-framework (Se bilag 1) Bærende elementer i den strategi er et redaktionelt årshjul og principper for en fælles tone of voice (se nedenfor). Redaktionelt årshjul Årshjulet skal skabe et samlet overblik over Fjordlandets centrale events, festivaler, højtider og begivenheder. Årshjulet vil dermed rumme de elementer og markører, der bør fremhæves i kernefortællingerne i løbet af året. Tone of voice Da målgruppen er de interessefællesskaber, der knytter sig til kernefortællingerne og ikke alders- og kønsbestemt, skal principperne for den tone of voice, der bruges i kommunikationen, tilpasses disse fællesskaber. På tværs af fortællingerne bør Fjordlandets tone of voice være: Personlig, men ikke privat. I øjenhøjde med borgere og besøgende. Lokal, men ikke provinsiel. Inspirerende med passion og begejstring for Fjordlandet. 18

34 Strategiske anbefalinger Fjordlandet som smart destination Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

35 Et fælles, tværkommunalt udviklingsspor Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner varetager turismefremmeindsatsen på forskellig vis, hvilket knytter sig særligt til kommunernes forskelligartede erhvervsstruktur og organisering. I lyset af dette, og at samarbejdet fungerer godt i den nuværende struktur, anbefaler vi, at det tværkommunale destinationsarbejde fremadrettet drives i et fælles udviklingsspor indenfor de eksisterende organisatoriske rammer. Et spor, der kobler sig tæt til de eksisterende turismeoperatører, men med særskilt fokus på at etablere fjordlandet som en såkaldt smart destination. Ideen om udviklingen af en smart destination henter inspiration fra udviklingstendenser fra både ind- og udland, heriblandt Region Nordjylland. En smart destination skal forstås som en operationel enhed, der faciliteter et destinationsnetværk bestående af Fjordlandets gæster, turismeaktører og øvrige relevante aktører om deling og aktivering af viden og data. Arbejdet med kernefortællingerne er et oplagt eksempel på den form for socio-teknisk og kollaborativepraksis og er som nævnt indledningsvist et godt redskab til udbredelse af mindsettet om smart turisme. Etableringen af Fjordlandet som en smart destination er ikke et brud med de eksisterende turismeindsatser og organisationer, men en videreudvikling. En enhed, hvor udviklingen ikke drives af offentlige eller private aktører, men af de større eller mindre udfordringer og temaer, som løbende opstår (se organisationsmodel på næste side). Fokus i enheden vil først og fremmest knytte sig til kernefortællingerne og de dertilhørende målsætninger og sekundært til generel deling og kobling af data inden for destinationen. Dermed kan enheden fremadrettet bidrage til udvikling og drift af nye relevante samarbejdsprojekter, hvor digitale løsninger og forskellige typer af data og viden kobles, deles og på anden måde aktiveres i Fjordlandet. Alt afhængigt af de temaer og problemer, der er opbakning til at undersøge. Bemanding og kompetencer For at sikre fremdrift i destinationsarbejdet anbefaler vi, at enheden bemandes med en projektleder med kompetencer i forhold til opbygning af erhvervsnetværk, relationsmarkedsføring og community management. Projektlederen skal opbygge de nødvendige relationer hos lokale og regionale samarbejdspartnere, implementere kernefortællingerne og koordinere nye strategiske projektsamarbejder. Vedkommende bør fysisk forankres i en af Visit-organisationerne, men med et klart mandat om at varetage det tværgående arbejde med Fjordlandet som smart destination. Frem mod ansættelsen er der endvidere brug for dedikerede ressourcer, der arbejder med kernefortællingerne, hvis potentialet skal indfris allerede fra sæsonen i

36 Model for organisering 21

37 En business case der kræver investering Hidtil er samarbejdet omkring Fjordlandet blevet løst inden for de økonomiske rammer, som de fire Visit-organisationer har. De har hver afsat midler (i alt i 2015), som er blevet brugt på at tilkøbe ekstern konsulentbistand til at udvikle Fjordlandet og drive processen med at samle erhvervet og udvikle pakker. Visit-organisationerne ønsker alle fortsat at investere i udviklingen af Fjordlandet, men hvis de effektmål, der er skitseret i forandringsteorien, skal nås, er der brug for mere end det, de kan tage fra deres markedsføringsbudgetter. Fra vores dialog med VisitVestjælland og VisitNordsjælland ved vi, at de hver især er finansieret af kommunerne ud fra et fast beløb pr. borger, så finansieringsmodellen afspejler kommunernes størrelse. Erfaringerne viser også, at tværkommunale samarbejder kræver, at der som minimum er én dedikeret projektleder samt et budget til markedsføring for at lykkes med at skabe resultater, der kan måles og tiltrække flere midler. Vi anbefaler på den baggrund, at man på længere sigt arbejder for en tilsvarende model, hvor kommunerne investerer i Fjordlandet, samtidig med Visit-organisationerne fortsat prioriterer midler ud af deres nuværende budgetter. Kommunernes investering bør bindes op på en resultatkontrakt med konkrete mål, der fastsættes på tværs af samarbejdet, og som evalueres løbende. Ligeledes vil det være en fordel, hvis der tilkobles puljemidler til kernefortællingerne. Midler som oplagt kan stilles til rådighed for bl.a. de omtalte temanetværk, og som kan bidrage til øget tværgående projekt- og forretningsudvikling, løbende omsætning af kernefortællinger til nye oplevelsestilbud samt øget digital tilstedeværelse. I Kerteminde Kommune har man gode erfaringer med en sådan turismeudviklingspulje. Her afsætter kommunen årligt kr., som erhvervet kan søge til tiltag, der støtter op om destinationsarbejdet mod 75% egenfinansiering. 22

38 Strategisk samarbejde med andre operatører Efter vedtagelsen af Danmarks første turismelov i 2015 står Sjælland pt. uden en tværregional turismeoperatør. En række destinationer og samarbejdsfora er dog mere eller mindre etableret, og følgende er særligt relevante for Fjordlandet (Se bilag 2 for baggrundsanalysen): Nordsjælland Fjordlandet kan deltage i samarbejdet omkring, hvordan man udvider oplevelsesgeografien for borgere og turister i København via Halsnæs Kommune, som også rummer fjordland, og for hvem der kan være en særlig interesse. Møn/Sydsjælland og Vestsjælland Er mindre relevant ift. Fjordlandet, men man kan evt. etablere strategisk samarbejde med Møn/Sydsjælland ift. udvikling og EU-finansiering af etablering af kompetenceudviklingstilbud målrettet erhvervet, hvor mange har brug for ny viden til at arbejde med kernefortællinger. Greater Copenhagen Samarbejdet vil i 2017 og 2018 tage yderligere form som en åben forrm for innovation i turismeerhvervet, udveksling af viden og analyser af turisternes bevægelsesmønstre samt udvikling af nye, strategiske tværkommunale samarbejdsprojekter. Samarbejdet er højt prioriteret i flere regioner, og et fælles sjællandsk markedsføringssamarbejde i regi heraf kan blive relevant i fremtiden. Selv om Greater Copenhagen stadig er i en indledende fase, anbefaler vi, at de fire kommuner prioriterer samarbejdet, og bruger Visit-organisationerne som kanal hertil. Wonderful Copenhagen Fjordlandet kan med fordel samarbejde med WoCo ift. deres fokus på at at sikre genbesøg til hovedstadsområdet. Her kan Fjordlandet positionere sig strategisk ift., hvad gæsterne skal se, næste gang de kommer. Essensen i WoCo s fem kernefortællinger er locality og liveability, hvortil der er stærke snitflader til Fjordlandets kernefortællinger. Meget af det indhold, som Fjordlandet kommer til at udvikle og drive, kan derfor potentielt indgå i WoCo s arbejde ift. presse, turoperatører og gæster. 23

39 Forandringsteori for Fjordlandet Introduktion Fælles mål motiverer og giver anledning til at fokusere kræfterne og kommunikere de løbende resultater og effekter af samarbejdet. Derfor har vi som nævnt indledningsvist arbejdet med at formulere gode effektmål for samarbejdets succes i dialog med Visit-organisationerne. Det kan være vanskeligt at identificere direkte kausalitet mellem arbejdet med branding via kernefortællinger og målbare effekter. Som redskab til at dokumentere arbejdet har vi derfor udarbejdet en forandringsteori, som viser sammenhængen mellem de ressourcer, der investeres, og de deraf følgende resultater og effekter af arbejdet både de turismerelaterede og de mere samfundsrelaterede effekter. Forandringsteorien præsenteres på næste side. I bilag 1 er der til de turismerelaterede effektmål koblet indikatorer, som kan monitoreres for at sikre, at projektet er på vej mod den tilsigtede forandring. 24

40 Ressourcer Det vi skal bruge Aktiviteter Det vi skal lave Resultater Det nye vi skaber Brugerrettede effekter Det der bliver bedre/mere Samfundsmæssige effekter Det vi drømmer vil ske Budget til hhv. aflønning af projektleder, markedsføring og annoncering samt turismeudviklingspulje. Tema- og artikelsider, indhold/content samt et fælles, frit tilgængeligt fortællekit. Digital tilstedeværelse for Fjordlandet på eksisterende platforme og sociale medier. Fjordlandet opnår øget kendskab som ramme om oplevelser og turisme. Den regionale identitet og attraktionskraft styrkes, og lokale borgere og erhverv opnår øget selvforståelse og lokal stolthed. Kompetencer til communitymanagement, netværksfacilitering og koordinering. Et ambassadørkorps samt minihistorier, der kobler aktører på tværs af kommunerne. Drift af turisme- udviklingspulje. En ny samtale om Fjordlandet, som involverer både erhverv, myndigheder, borgere og institutioner. Turismeerhverv og kulturaktører bruger kernefortællingerne aktivt i markedsføring. Turismeerhvervet vokser og bliver incubator for innovation i tilstødende erhverv. Ressourcer fra Visit-organisationerne (økonomi, tid, redskaber, kompetencer, netværk mv.) Tre tematiske og udviklingsorienterede netværk relateret til kernefortællingerne. Styrket netværk på tværs af turismeerhverv i Fjordlandets kommuner. Øget tværgående forretningsudvikling og videndeling i turismeerhvervet. Flere levedygtige iværksættervirksomheder indenfor turisme. Den fælles portefølje af oplevelsespakker. Kobling af oplevelsestilbud og produkter til kernefortællingerne samt digital markedsføring. Bedre vilkår for at identificere nye behov og potentielle projektsamarbejder der kan bakke op om destinationsudviklingen. Flere succesfulde oplevelsestilbud og øget digital tilstedeværelse. Interessen for at bosætte sig i og besøge Fjordlandet stiger. Flere danske turister vælger Fjordlandet, og flere vælger at bosætte sig permanent i Fjordlandet. 25

41 Handlingsplan Udvikling af Businesscase Ansættelse af projektleder Handleplan besluttes Budgetforhandlinger Workshop med visitorganisationer Kickoff med ambassadører Kickoff af temanetværk og turismeudviklingspulje 2017 Marts Maj August November Udvikling af fælles fortællekit, indholdspakke, redaktionelt årshjul, tone of voice, oprettelse af temasider mv. 26

42 Bilag 1: KPI framework 27

43 Bilag 2: Det regionale turismelandskab Greater Copenhagen: Med et nyt regionalt samarbejde omkring Greater Copenhagen (Skåne, Hovedstaden og Sjælland) er der taget skridt i retning af et alternativ til det kystorienterede turismesamarbejde om Østersøen. Wonderful Copenhagen: Udvider i de kommende år både overnatningskapaciteten og oplevelsesgeografien til fordel for Fjordlandet, som kan blive en del af det samlede oplevelsestilbud i hovedstaden. WoCo har særligt fokus på at sikre genbesøg. Nordsjælland: Har særligt fokus på at blive en del af oplevelsesgeografien for borgere og turister i København på samme måde som Fjordlandet. Der er særligt fokus på at øge endagsturismen og de kortere ophold. Det sker bl.a. gennem events og festivaler. Møn/Sydsjælland: Har fokus på ferieturisme og har fravalgt erhvervsturisme som satsningsområde. Destinationen står overfor at udvikle deres egne kernefortællinger og brand samt at løfte erhvervets kompetencer ift. at bruge kernefortællingerne. Vestsjælland: Har fokus på flere overnattende turister, erhvervsturisme, bedre kapacitetsudnyttelse samt at styrke det regionale brand med afsæt i natur, sundhed, ro, afslapning og refleksion. 28

44 Bilag 3: Metode Materialet er tilvejebragt gennem følgende aktiviteter: Research i: De fire kommuners rapporter og strategier på erhvervs- bosætnings- og turismeområdet Notater og rapporter om Fjordlandet Strategier og handleplaner for det øvrige danske destinationslandskab Best practice ift. kernefortællinger i ind- og udland. Interview med: Jens Müller, Roskilde Erhvervsforum, Claus Westergaard, Holbæk Erhvervsforum, Mette Seneca, VisitFrederikssund, Lejre kommune, Betina Kampmann, Visit Nordsjælland, Signe Jungersted, Woco/Greater Copenhagen, Hans-Jørgen Olsen, VisitOdsherred. To udviklingsworkshops med deltagelse fra de fire kommuners Visit-organisationer. 29

45 Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co

46 Indbydelse Første møde i Lejre Erhvervsudviklingsforum Kære medlem Udvalget for Erhverv & Turisme i Lejre Kommune er glade for at indbyde dig til det første møde i Lejre Erhvervsudviklingsforum Mødet afholdes Tirsdag d. 4. juni kl på Gershøj Kro og Strandhotel, Gershøj Havnevej 14, 4070 Kirke Hyllinge Aftenens program: Velkomst og introduktion til Erhvervsområdet i Lejre Kommune netop nu ved Grethe Saabye, formand for Udvalget for Erhverv & Turisme Præsentationsrunde mig, min virksomhed og min branche i Lejre Kommune Drøftelse: De vigtigste succeskriterier for Lejre Erhvervsudviklingsforum Lejre Kommunes økonomi og kerneopgaver oplæg ved kommunaldirektør Inger Marie Vynne, med mulighed for spørgsmål Lejre Kommunes Erhvervskonference præsentation af program og formål Middag Tak for i aften Med venlig hilsen Grethe Saabye Formand for Udvalget for Erhverv & Turisme Venligst giv besked om du deltager senest d. 30. maj 2019 til erhvervschef Nynne Friis på nyfr@lejre.dk.