Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2019 HTX Det naturvidenskabelige Gymnasium htx Innovation B Gitte Krogh Frederiksen Htx183u Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Introduktion til faget Innovation Tina Seelig-øvelse Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- Schumpeter og innovationstyper Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-innovationshøjde og entreprenørskab Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-drivkraft til ideudvikling, Push/Pull, Drucker Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-drucker, Spinosa, Flores, Dreyfus, at skabe nye ideer Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-innovationsaktiviteter og samfundsudvikling Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Systematisk og kreativ tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Udvikling af forretningsideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer Eksamensopgave 1, 2g Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer SO12 Vinnovation, kreativitets- og innovationsteori Mennesker og organisation - Individ, team, organisation, virksomhedstyper, organisationslayout, forandringsprocesser i organisationer Side 1 af 84

2 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Mennesker og organisation at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse af innovationskultur på HRS Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Immaterielle rettigheder Innovationsaktiviteter, virksomheders konkurrenceevne, organisationers udvikling, Diamantmodel Virksomhedens værdikæde og sammenhængen med konkurrenceevne Forretningsmodel: Osterwalder og Pigneurs canvas-model Titel 17 Opstart Eksamensprojekt 2 Titel 18 Titel 19 Titel 20 Titel 21 Titel 22 Titel 23 Titel 24 Titel 25 Forretningsplanens formål og opbygning, vision, mission, pain, value proposition og jury Diffusion Markedsføringsstrategi Virksomhedsformer Organisation af virksomhed Finaniering og budgetter Innovationsporcessen: Innovationsformer og strategisk tilgang til innovation i virksomheder Eksamensopgave 2, 3g Side 2 af 84

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Introduktion til innovation / Tina Seelig-øvelse Indhold Der tages udgangspunkt i en introduktion til faget innovation ved gennemgang af bekendtgørelsen, bilag 18 af Klassen introduceres til hvorfor innovation er nødvendigt både jf. hovedbekendtgørelsen for HTX. Klassen introduceres desuden for det kommende undervisnings-år ved gennemgang af tidsplan for fagets temaer. Klassen præsenteres for årets første og største udfordring: en opgave baseret på uddrag af Tina Seelig, professor og underviser i kreativitet og innovation ved Stanford Universitet, bog What I wish I knew, when I was 20. Opgavens ordlyd er som følger: Hvad vil du gøre for at skabe værdi, hvis du kun har 50 kr. og to timer? Opgaven går ud på følgende: Hver gruppe modtager en kuvert med 100 kr. I kan bruge lige så meget tid, I har lyst til, at planlægge hvordan I vil skabe så meget værdi som muligt for de 50 kr., men når først I bryder kuverten, har I to timer til at gennemføre opgaven. I har én uge til at gennemføre opgaven. Torsdag d. 21. august i uge 34, skal hver gruppe være klar til at fremlægge deres resultat. Fremlæggelsen må vare 3 minutter. Grupperne skal samtidig aflevere de 50 kr. tilbage. Det første gruppen skal diskutere og afgøre er: hvad forstår I ved værdi? Til de i ugen efterfølgende lektioner, læser eleverne uddrag fra Tina Seeligs bog og formålet med øvelsen gennemgås og debatteres og øvelsens vinder kåres, efter eleverne gruppevis har fremlagt deres resultater for klassen. Undervisningsmateriale: Seelig, Tina Lynn (2009) What I wish I knew, when I was 20. HarperCollins Publishers. Side 1-9. YouTube (2013) A crash cource in creativity : Tina Seelig at TEDxStanford. Via internettet (30. juli 2013) Omfang Uge 33 3 lektioner á 45 min pr. uge Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål: redegøre for grundlæggende innovationsbegreber og beskrive innovationsaktiviteter på lande- og brancheniveau og konsekvenserne heraf Side 3 af 84

4 Kernestof: innovation i samfundet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ klassediskussion/ gruppearbejde. Side 4 af 84

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber Schumpeter og innovationstyper Schumpeter og innovationstyper: Innovation som begreb eksemplificeres ved opfinder Theo Jansen og hans Beach Creatures. Derefter præsenteres innovation ved definition af Joseph Schumpeter og hans opdeling i radikale og inkrementelle innovationer, den gennemgående definition af innovation: kreativitet + værdi + handling = innovation eller innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv jf. KIE-modellen,, Schumpeters overvejelser om kreativ destruktion, klassisk kreativitetsteori, divergent og konvergent tænkning samt kreativitet som dannelsesproces. Klassen præsenteres for de forskellige typer af innovation produkt-, service- og procesinnovation. Derefter forklares om lande og branchers innovationsaktiviteter og de deraf følgende positive og negative effekter på baggrund af Erhverves og selskabsstyrelsens fil om bæredygtig innovation. I gennemgangen af de forskellige dele inddrages eleverne i gruppearbejde Undervisningsmateriale: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, København, Ny teknisk forlag, s Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense; Erhvervsskolernes Forlag Hammershøj, Lars Geer (2012), Kreativitet et spørgsmål om dannelse, København, Hans Reitzels Forlag Supplerende materiale: Theo Jansen, Kinetec sculpture. Via internettet (9. August 2012) Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9. August 2012) Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9. August 2012) Omfang Uge 33 3 lektioner á 45 min Side 5 af 84

6 Særlige fokuspunkter Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ klassediskussion/ gruppearbejde. Side 6 af 84

7 Titel 3 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber Innovationshøjde og entreprenørskab Med udgangspunkt i en virksomheds out for innovationsprocessen, diskuteres de seks innovationstyper som værende enten radikale eller inkrementelle innovationer. En inkrementel innovation defineres som: En gradvis udvikling f.eks. en forbedring af et eksisterende produkt, service eller proces eller udnytte eksisterende viden, produkter eller råvarer til nye anvendelser eller nye markeder. De fleste innovationer i vores hverdag er inkrementelle. Lav innovationshøjde og nyhedsværdi. Og på denne baggrund gennemgås og diskuteres grader af innovationshøjde på baggrund af en række eksempler. Det diskuteres desuden om der er en sammenhæng mellem innovationstyper og innovationshøjde og om der er sammenhæng mellem diverse samfundsvilkår og graden af innovationshøjde for virksomheders innovationer. Som introduktion til entreprenørskab og entreprenørskabstyper, tages der udgangspunkt i spørgsmålene: hvem er det der sætter innovation i gang og hvad er drivkraften bag teknologiske innovationer. Disse spørgsmål eksemplificeres ved: Brygger Jacobsen, Carlsberg, Arnold Peter Møller, Mærsk og Lauritz Knudsen. For at tydeliggøre Lauritz Knudsens drivkraft og entreprenørskab, ses filmen: Lauritz Knudsens historie. Entreprenørskab: Med udgangspunkt i at en entreprenør er: En eller flere personer, som starter en virksomhed, og som skaber noget nyt i form af innovation. Innovationen behøver ikke være en radikal innovation kan også være et anderledes produkt eller service til markedet, som er inkrementelt nyt i forhold eksisterende produkter og services. Eleverne præsenteres for entreprenørskab og forskellige entreprenante typer.. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s Omfang Særlige fokus- Anvendt uddannelsestid Uge 34, lektioner ugentlig Faglige mål: Side 7 af 84

8 punkter redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 8 af 84

9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- drivkraft til idéudvikling, Push/pull - Drucker Diskussionen om drivkraften bag ideudvikling fortsættes ved introduktionen til begreberne divergent og konvergent tænkning og deres rolle i innovationsprocessen. I denne sammenhæng introduceres og arbejdes der med inspirationskilder til forretningsideer som kan antage forskellige perspektiver: Når innovationer tager udgangspunkt i ny viden eller forskning kalder man det innovationspush-modellen ( kaldes også teknologidreven innovation) og Når kunden og dermed markedsbehov er udgangspunktet for udvikling af innovationer, kalder man det innovationspull-modellen. Entreprenøren / innovatøren er en central figur i forklaringen på, hvorfor innovation sker. Dette uddybes på baggrund af Peter Druckers 8 årsager til innovation. Ifølge Drucker hænger innovation og iværksætteri sammen med målrettet, systematisk analyse af gunstige muligheder. Det diskuteres hvilke af Druckers 8 kilder til innovation kan have henholdsvis en Pusheller Pull-tilgang i udviklingen af innovationer. Klassen fremstiller deres enen planche med Druckers 8 kilder til innovation med egne, udvalgte eksempler. På baggrund af Patent og Varemærksstyrelsens kanon over det bedste danske opfindelser, udvælges eksempler og der undersøges, argumenteres og diskuteres hvilke af Druckers 8 kilder til innovation ligger til grund for opfindelserne. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 96, Omfang Særlige fokuspunkter Patent og Varemærkestyrelsen (2014) Danmarks opfindelseskanon. Via internettet (1. september 2015) Anvendt uddannelsestid Uge 35, lektioner ugentlig Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Side 9 af 84

10 Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 10 af 84

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 5 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- Drucker, Spinosa, Flores, Dreyfus, at skabe nye ideer. Stadig med udgangs i Druckers 8 kilder til innovation, diskuteres det hvordan ideer opstår på baggrund af gunstige muligheder: skabes de eller opdages de? Hvis nye muligheder eksisterer på forhånd, kan en virksomhed gå ud og lede efter ideer til innovationer. Hvis nye muligheder til innovationer skabes, skal en virksomhed eller ansatte i en virksomhed selv skabe dem. Men, Peter Drucker beskriver ikke hvordan man skal arbejde med at skabe de nye ideer! Forskerne Spinosa, Flores og Dreyfus har arbejdet med at beskrive tre grundlæggende måder, man kan arbejde med at skabe nye ideer. Centralt for, at der kan skabes en nye ide er begrebet: Anomali. At der opstår en uoverensstemmelse eller disharmoni i en situation. Minder om begrebet Pain et behov, et ønske, et problem. Anomali kan behandles på følgende måder: 1. Man vælger ikke at foretage sig noget. Det gør de fleste 2. Sædvanlig afsløring/innovation. Man afslører og erkender at anomalien findes og løser den som man plejer.hvordan kan man være innovativ inden for gængse rammer 3. Historisk afsløring /innovation. Man afslører og erkender, at anomalien findes og forsøger at ændre den gængse måde at løse pain på i praksis. At få ideer til at ændre den gængse måde at løse pain på, kan tilgås på følgende måder: 1. Artikulation / Tydeliggørelse: At få ideer ved, at de vigtige forhold ved ens fokusområder prioriteres højere og gøres tydeligere. Samle fra spredning: Har en virksomhed ingen miljøpolitik, og dette er vigtigt for kunderne, er det nødvendigt at ændre på denne anomali Generhvervelse: 100 år gammel opskrift anvendes, men tilføres en ny ingrediens. 2. Ændre konfiguration: Ideer fremkommer ved, at sætte fokus på nogle, indtil nu, mindre vigtige forhold ved praksis. Når du aflevere dine flasker / dåser hos fx Coop, har du mulighed for at donere pengene til et velgørende formål. Man har fået en idé til, at finansierer forskning til et bestem formål fx sukkersyge. 3. Krydsanvendelse: Ideer fremkommer ved at overføre løsninger fra en kontekst til en anden. Karolinska hospital i Stockholm studerede hvordan Farrari skiftede dæk i Formel 1, for at Side 11 af 84

12 gøre deres personale hurtigere og mere effektive under hjerteoperationer. Personalet skulle lære at øve sig regelmæssigt på en række arbejdsopgaver = færre døde! Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s Anvendt uddannelsestid Uge 36, lektioner ugentlig Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Væsentligste arbejdsformer Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 12 af 84

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 6 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- innovationsaktiviteter og samfundsudvikling Individuel fremlæggelse af Druckers 8 kilder til innovation: Eleverne tildeles en af Druckers kilder og skal gennemføre en fremlæggelse baseret på: Beskriv hvorledes kilden kan fremme opfindelsen af nye innovationer. Udvælg en historisk vigtig innovation, gerne en radikal innovation, begrund jeres valg af innovation. Med udgangspunkt i den valgte innovation skal i redegøre for, hvordan jeres kilde til innovation kan have påvirket udviklingen af denne innovation. Derefter tages der udgangspunkt i Professor Rane Willerslevs interview i Politiken: Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge, som basis for diskussion om diskrepansen mellem Danmarks uddannelsessystem og udviklingen af kreative og innovative evner. Diskrepansen mellem formålsparagraffen for Innovation B og bedømmelskriterier for eksamen i samme, diskuteres. Dette for at sætte fokus på hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudvikling. Anvendt litteratur: Lund, Kenneth (2015) Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Politiken, Lørdag d. 29. august Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 37, lektioner ugentlig Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Væsentligste arbejdsformer Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 13 af 84

14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 7 Indhold Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Systematisk og kreativ tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj Systematisk og kreativ tilgang til ideudvikling Ideudvikling foregår i en bestemt, analytisk og systematisk rækkefølge: Fordel: Processen kan beskrives fra ide til salg af produkt. Ulempe: Man kan ikke beskrive hvor ideerne kommer fra eller hvordan man får ideer. Den kreative tilgang handler om, at når bestemte betingelser er til stede, øges sandsynligheden for at der kommer gode, nye ideer. Man ved aldrig om der kommer en god ide, men man kan øge chancen for, at den kommer. Den måde man er kreativ på, kan skifte afhængig af situationen. Ulempe: Den kreative tilgang mangler struktur: Hvordan samler man op på ideerne og får dem videreudviklet til konkrete, brugbare forretningsideer. Risiko for at mange gode ideer forbliver inventioner. For såvel systematisk som kreativ tilgang til ideudvikling ved man altså aldrig hvornår inkubationen er overstået og illuminationen slår til. Men man kan hjælpe processen på vej => skabe et rum hvor betingelserne, miljø og mindset gør, at sandsynligheden for gode ideer øges. Vi skal se på to tilgange til at skabe rum for gode ideer: John Cleese, Monte Phyton, Komiker, skuespiller, tekstforfatter, filmproducent, Uddannet jurist fra Cambridge Dr. Tina Seelig, Professor på afdelingen for Management Science and Engineering (MS&E) på Stanford University. Hun underviser i kreativitet, innovation og entreprenørskab på MS&E og the Hasso Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford. John Cleese pointer om kreativitet: At forklare kreativitet er = tidspilde. Kreativitet kan ikke forklares. Kreativitet er IKKE et talent det er en måde at arbejde på. Kreativitet er ikke en evne man enten har eller ikke har. Kreativitet er fuldstændig uafhængig af IQ, intelligens. Hvordan adskiller kreative mennesker sig? De mest kreative mennesker havde opnået en evne til at komme i den rette stemning en måde at arbejde på som tillod dem deres naturlige kreativitet at komme til udtryk. En evne til at lege. Ifølge John Cleese fungerer mennesker i to forskellige modi: åben og lukket. Kreativitet er ikke muligt i lukket modus. Lukket modus: hverdags modus. Aktiv, lettere nervøs mange opgaver der skal nås og vi skal se at få dem overstået. Utålmodig, anspændt, ingen humor, målrettede, kan blive Side 14 af 84

15 stressede, ikke kreative Åben modus: afslappet, opstemt, mindre målrettede, tankefulde, humoristisk indstillede, indstillede på at lege, nysgerrige, Man er nødt til at være i åben modus når man overvejer et problem når løsningen implementeres må man skifte til den lukkede modus (divergent og konvergent tænkning). At kunne skifte mellem de to modi er mest effektivt. Desværre bliver vi ofte hængende i lukket modus. MEN kreativitet kan ikke eksistere i lukket modus. Der visse omstændigheder som gør det sandsynligt at være i åbent modus hvor kreativitet vil opstå: 1. Sted man er nødt til at skabe plads uden pres/krav. Roligt sted uden forstyrrelser. 2. Tid Sted skal skabes for en bestemt tidsperiode. Bestemt sted og bestemt tidsperiode kan udelukke lukket modus. Hverdagens problemer vil presse sig på (overspringshandlinger) tag det roligt og tankerne vil falde til ro. Afsæt ca. 1 ½ time. 3. Tid hvordan tiden skal bruges. Det er meget nemt at falde for den første, bedste idé aldrig den mest originale. At bruge mere tid på problemet betyder mere kreative løsninger. Vi tager ofte den nemme løsning fordi det får os til at få det bedre problemet er løst. Kreative mennesker kan tåle ubehaget ved IKKE at løse et problem meget længere. Altså: giv tankerne frit løb så længe at I når frem til noget originalt. 4. Selvtillid intet stopper kreativitet så effektivt, som frygten for at begå fejl. Vær åben over alt der kan ske. Man kan ikke være kreativ, hvis man er bange for at begå fejl (Yes, vi har lavet en fejl) så mens man er kreativ er intet forkert. 5. Humor den hurtigste vej fra lukke til åben modus er humor. Humor får os til at slappe af og bringer og i legehumør. Humor er en væsentlig del af spontanitet og legelyst. Hold tankerne nænsomt omkring emnet hent tankerne tilbage hvis det begynder at vandre. Før eller siden vil underbevidstheden hjælpe til (inkubation). Det er lettere at være kreativ hvis man har andre mennesker at lege med. Legekammerater skal være mennesker man kan lide og stoler på. Sig altid ja, og, ikke ja, men. Kreativitet ligner humor på det sted hvor to forskellige referencerammer mødes. Sådan er det at få en ny idé at forbinde to hidtil adskilte ideer på en måde der giver ny mening er kun betydelige hvis sammenstillingen af to separate ideer giver ny mening.(værditilskrivning)(krydsanvendelse) De Bono mener at man kan løsne tankeeksperimenter ved at lege med bevidst skøre sammensætninger den slags absurde ideer kalder De Bono formidlende umuligheder. Formidlende umuligheder er stik modsat logisk tænkning kan bruge som springbræt til en rigtig idé. Eleverne ser John Cleese on Creativity -talk lecture fra 1991, men stadig med fantastisk indsigt I hvordan man kan lette vejen for de gode ideer. Eleverne fremstiller en plan- Side 15 af 84

16 che med John Clees tilgang til at fremme kreativitet, diskuterer fordele og ulemper. For at udvide elevernes forståelse af hvordan dét at fremme kreativitet er et omdiskuteret felt, hvor der forefindes mange forskellige tilgange, inddrages Dr. Tina Seelig Professor på afdelingen for Management Science and Engineering (MS&E) på Stanford University. Seelig underviser i kreativitet, innovation og entreprenørskab på MS&E og the Hasso Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford og har i mange år arbejdet med sin såkaldte innovation-engine som udgangspunkt for at skabe rum til kreativitet og kreative tanker. Tina Seelig kalder sin model: en Möbius ring, hvor alle dele af modellen er indbyrdes afhængige. Med modellen forsøger Tina Seelig at afklare: Hvad har indflydelse på vore evne til at være kreative? Hvad er med til, at sætte de gode ideer i gang? Baseret på de to tilgange til at skabe kreativt rum, skal eleverne forestå planlægningen af et brainstorming-møde for udvalgte lærer ifm udvikling af et nyt SO-forløb. Efterfølgende diskuteres facilitering af en idegenereringsproces, baseret på elevernes oplevelse. Forløbet fortsættes med en italesættelse af kreativitet som en social proces: Påstanden tager sit udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs forståelse af kreativitet som en dannelsesproces: [ ]evner angår den operationelle del ved kreativ adfærd og angiver dermed, at vedkommende er i stand til at udøve denne adfærd, fx at anvende forskellige metoder til idégenerering men forklarer ikke, hvad der bevirker at individet er i stand til: at få nye idéer, at få mange af dem, at redesigne og selektere etc. At kunne anvende forskellige metoder til idégenerering, betyder altså ikke at elever bliver mere kreative eller udvikler kreative evner. Hvordan kan man så udvikle sin kreativitet? Ved at forstå, at kreativitet ikke er et individuelt karaktertræk, men en social proces, hvor man hele tiden udvikler sin smag. Når man overskrider sig selv i en social sammenhæng, dannes personligheden fordi man gør nye erfaringer. Dannelsen af smag er individets evne til at skelne godt fra skidt og som følge heraf, ændring i personligheden til noget bedre i videst mulig forstand. Side 16 af 84

17 Hvad skal der til for at vi udvikler vore kreativitet? 1. Fjerne de forhindringer der blokerer for uviklingen vaner, uproduktivt miljø 2. Udsættes for oplevelser, der fremmer kreativiteten 3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle kreativiteten Jules Henri Pointcaré, Matematiker, fysiker og videnskabsfilosof. Betragtes som en af fædrene til den moderne kreativitetsteori. Skriver i sit hovedværk Science and Method fra 1908: Among the combinations we choose, the most fruitfull are often those borrowed from widely seperated domains. John Cleese og Edward De Bono taler om Formidlende umuligheder - at skabe syntese ved bevidst skøre sammensætninger. Eleverne introduceres og anvender derfor til en række idegenereringsmetoder, som kan skabe disse skøre sammensætninger: Elefant i snevejr, De Bonos tænkehatte, Phinias og Ferb-metoden. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s YouTube (1991) John Cleese on Creativity. Via internettet (18. Oktober 2015) Tedxtalk (2012), A crash course in creativity. Via internettet (26. November 2015). Bjerg Pedersen, Irene ( 2013) Innovative mennesker har haft en kreativ barndom. Videnskab.dk. 28. oktober. Fedders, Line Emilie (2012), Kreativitet er en social proces. Videnskab.dk. 9. august. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 39 og 43, lektioner ugentlig Faglige mål: anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere forretningsideer Kernestof: tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/ Side 17 af 84

18 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Side 18 af 84

19 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 8 Indhold Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Udvikling af forretningsideer, Brugerdreven innovation, Sortering af ideer Forløbet tager udgangspunkt i følgende overvejelse: Hvis et af formålene med HTX-uddannelsen er, at eleverne skal blive mere kreative og innovative skal elever så have separate karakterer for kreative og innovative kompetencer? Og hvordan skal man måle, om eleverne er blevet mere kreative og innovative? På baggrund af artiklen Skal elever have karakterer for at være innovative, hvor Post Doc ved Københavns Universitet Jan Alexis Nielsen forsøger at gøre innovative kompetencer målbare, diskuteres det om omtalte mål er udtryk for udvikling af kreative og innovative evner. Forløbet fortsætter baseret på fagligt mål: Herefter introduceres eleverne for inside-out- og outside-in-strategi og disse kobles til Drückers 8 kilder til innovation. Side 19 af 84

20 Out-side-in / Pull-strategi: En virksomhed kan IKKE servicere alle kunder med sine produkter og services. (Der er ikke noget der hedder: målgruppen er alle) Undersøg kundens behov og ønsker og opfyld disse behov og ønsker bedre end konkurrenterne. Undersøg/beskriv/specificer kunders pain => anvend information til at få ideer til innovationer => anvend information til at identificere segment/målgruppe som virksomheden kan rette innovation mod => Ideer kan ofte identificeres af konkurrenter => skal derfor effektueres hurtigt Segmenteringen skal afdække følgende, for at målgruppe og differentiering kan bestemmes. De 4 P er introduceres som elementer der adskiller segmenter. Baseret på artiklen Videoklip, rollespil og skuespillere gav Novo ideer til ny insulinpen, besvarer eleverne følgende spørgsmål, baseret på gennemgået teori: Hvilke segmenter identificerer Novo Nordisk ved inddragelse af brugere til produktudviklingen af deres insulinpen? Hvilken hovedtype af brugere er der tale om? Og hvorfor? Hvilket/hvilke adoptantkategori tilhører segmenterne? Argumenter. Hvilke ideer fik Novo Nordisk til udvikling af insulinpenne, ved at undersøge brugernes pain? Hvilken slags promotion skal Novo Nordisk vælge, ved salg af den udviklede insulinpen? Inside-out-strategi: Side 20 af 84

21 Forretningsideer findes, kan/skal skabes hos entreprenøren, ansatte, ejer i virksomheden. Metode til udvikling af forretningsidé: Undersøgelse af entreprenørens, ansattes, ejers indre visioner/ideer. Ved hjælp af: Idegenereringsmetoder. Ofte foretrækker entreprenør/ejer forretningsideer som tager udgangspunkt i tilstedeværende ressourcer / styrker så som: Synlige ressourcer (jord, bygninger, materialer, penge) Relationelle ressourcer (relationer, omdømme) Kompetencer (viden, kapabilitet, holdning) Ideer er ofte knyttet til en bestemt virksomhed og dennes kompetencer og kan derfor ikke så nemt stjæles af konkurrenter Samspils-strategi: Outside-in / inside-out gør det ofte svært at finde/opdage forretningsmuligheder Derfor udvikles forretningsideer ofte i samspil mellem forskellige partnere/interessenter/aktører/brugere. Ifølge samspils-strategier/tanken udvikles forretningsideer ikke bare ved markedsanalyser (outside-in) eller beskrivelse af individers ideer (inside-out), men i dialog mellem parter om ønsker/problemer/behov. Fokus: Kriterie: Virksomhedens organisation skal være indforstået med/acceptere Samspil med eksterne parter fx kunder, leverandører. Accept af/tillid til samarbejde om løsning af problem Ideer stjæles ikke så nemt af konkurrenter, med mindre en af samarbejdsparterne vælger at blive konkurrent Eleverne diskuterer efterfølgende hvordan udgangspunktet for udvikling af forretningsideer, påvirker den innovative proces. Forløbet fortsættes med introduktion til og forståelse af brugerdreven innovation som mulighed for at tilgå brugere ifm produktudvikling. Jo bedre en virksomhed forstår sine brugeres behov og de problemer, de står over for, jo bedre en løsning vil virksomheden være i stand til at tilbyde sine brugere. Brugerdreven innovation har til formål at frembringe nye produkter og services, som rammer behov og løser problemer hos de undersøgte kundesegmenter. Herved håber virksomheden at opnå en større succesrate med de nye produkter. Hvilken strategi for udvikling af ideer er der tale om: Inside-out, outside-in, samspils-strategi? Eleverne præsenteres for forskellige tilgange / metoder ift brugerdreven innovation: multiattributanalyse, House of Quality, Cultural Probe og Persona, Brugerinnovation, brugerdeltagelse og beskrivelse og fortolkning. Side 21 af 84

22 Screening af ideer er en vigtig del af den innovative proces. I den kreative proces anvendes to forskellige måder at tænke på; Konvergent tænkning anvendes, når man skal vurdere potentialet i de ideer man har udviklet. Divergente tænkning anvendes i forbindelse med idegenerering og igen i forbindelse med ideudvikling. Der er således mange forskellige forhold, der skal overvejes, når vi screener idéer. Det er ikke kun mavefornemmelse og flygtige holdninger. Vi skal blandt andet overveje fremtidsperspektiver, realisme og innovationshøjden i ideerne. Dermed begynder man samtidig at overveje ideernes legitimitet. Nogle af de forhold man bør vurdere er: Er ideen ny? Løser ideen et eller flere problemer? Vil ideen medføre andre ændringer for brugeren end bare at løse problemet? Hvem er målgruppen for ideen? Hvordan vil forskellige nøglepersoner modtage og bruge løsningen? Hvilket fremtidspotentiale har ideen? Hvordan kan ideen realiseres? Formål med og metoder til screening af ideer: Screening af ideer omfatter forskellige teknikker til gruppering, konkretisering, kombinering og prioritering af ideer. Det er vigtigt at få reduceret antallet af ideer efter idegenerering, så man kan sikre sig, at de ideer man arbejder videre med er realistiske, og målrettede i forhold til det problem eller behov man formulerede i starten af den kreative proces. Gruppering Når man har produceret et stort antal idéer, sorteres disse idéer i grupper efter tema og sammenhæng. Når ideerne er sorteret i grupper, får man et bedre overblik over ideerne, og man kan måske i processen kommer på endnu flere ideer, som kan tilføjes. 1. Start med at gruppere ideerne efter ligheder. 2. Er der nogle af ideerne, der er ens? Man kan fjerne ens idéer således, at man kun har en ide af den type tilbage. 3. Vurder om idéerne er relevante i forhold til problemformuleringen. Hvis ideen ikke er relevant, eller ikke kan konkretiseres, så den bliver relevant, kan den arkiveres i et idekatalog over frasorterede ideer. 4. Giv hver gruppe af ideer en "overskrift" der er dækkende for alle ideer i gruppen. Man står nu tilbage med et antal grupperede idéer, som har fået en fælles titel. Antallet af ideer er færre, end da man startede og de idéer, man har tilbage kan sammenfattes og udvikles igen i de følgende faser. Kombinering Kombinering anvendes, når man har idéer, som har potentiale til at blive kombineret med andre idéer, hvorved nye idéer opstår. De nye ideer har måske endda mere potentiale end den oprindelige idé. Man skal forsøge at kombinere og krydse de idéer, man allerede har produceret således, at man kan se om der opstår nye og bedre ideer. Start med at gennemgå idéerne enkeltvis ved at stille følgende spørgsmål: 1. Kan idéen med fordel kombineres med en eller flere af de øvrige idéer? Side 22 af 84

23 2. Skriv kombinationerne af ideerne ned således, at alle ideer er præsenterede i et idekatalog Man står nu tilbage med et antal kombinerede ideer, som er realistiske og anvendelige i forhold til den opstillede opgave/problemet. Disse ideer kan udvikles yderligere i de følgende faser af den kreative proces. Konkretisering Konkretisering anvendes når man har idéer, som forekommer lidt uklare eller diffuse. Man skal derfor kunne konkretisere eller præcisere idéen, inden man arbejder videre med den. For at kunne konkretisere eller præsidere idéen skal man gennemgå hver idé ved først og fremmest at svare på spørgsmålet: Er idéen klar og entydig? Hvis den er det, går man videre til næste ide. Hvis den ikke er det, så kan man arbejde ud fra følgende spørgsmål (man kan evt. selv tilføje flere spørgsmål) Hvordan fungerer idéen? Hvordan bliver idéen mere konkret? Hvordan kan idéen realiseres? Hvordan Alle idéer er nu konkrete og anvendelige, men man har måske stadig lidt for mange idéer i idekataloget? Hvis det er tilfældet kan man lave en prioritering af ideerne så man ender op med at arbejde med de ideer som man finder mest relevante. Prioritering Prioritering anvendes når man har et stort antal ideer, som man har behov for at kunne sortere, og arbejde videre med de bedste ideer. Prioritering er en systematisk og hurtig screeningsteknik til udvælgelse af de bedste ideer. Når man er færdige med prioriteringen har man en liste over de ideer man bør arbejde videre med. Ideerne prioriteres efter følgende metode: 1. Giv hver enkelt ide point efter en række opstillede krav: 2. Ideerne oplistes efter deres pointscore, højest point øverst lavest pointscore nederst. Man er nu klar til at arbejde videre med de ideer som har den højeste pointscore. Efter en screening af ideerne kan man vælge at udvikle ideerne yderligere under ideudviklingsfasen, hvor ideerne nu kan målrettes med fokus på de behov, ønsker og problemer som målgruppen oplever. Til dette formål kan man vælge at anvende begreberne Pain (behov, ønske og problem), Value Proposition (værditilbud) og Jury (hvem kan bekræfte, at målgruppens Pain er opfyldt gennem virksomhedens Value Proposition). Når man har gennemgået alle faser af den innovative proces, har man udviklet en ide til en reel mulighed, som senere kan vokse til en forretningside. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, Side 23 af 84

24 Aagard Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal elever have karakterer for at være innovative. Videnskab.dk. 14. august Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 39, 45, 46, 48, lektioner ugentlig Faglige mål: anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere forretningsideer Kernestof: tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/ Side 24 af 84

25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 9 Eksamensopgave 1, 2g Indhold Forløbet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for faget Innovation af juni, 2010: Undervisningen tilrettelægges med to længere sammenhængende forløb. I det ene forløb arbejder eleverne i grupper med systematiske metoder til idéudvikling som basis for innovation i virksomheder og/eller organisationer. Eksamensopgave beskrives således: Eksamensopgave 1, Innovation B, Ideudvikling ved Outside-in-strategi Uge 2-10 (aflevering fredag d. 9. marts 2017 kl. 12:00) elevtid 10 timer MÅL MED OPGAVE I forhold til læreplanen for Innovation B tager denne Eksamensopgave 1, udgangspunkt i følgende faglige mål: anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere forretningsideer (Kilde: læreplanen for Innovation B, juni 2010, HTX- bekendtgørelsen bilag 17) Opgaven har til formål at afdække hvordan man kan arbejde med idéudvikling i forbindelse med Outside-in-strategi. Opgavens problemstilling er følgende: Opgaven har til formål at undersøge og reflektere over forskellige idegenereringsmetoders praktisk anvendelighed i forbindelse med Brugerdreven Innovation. Eksamensprojektet skrives som en fortløbende Logbog - gruppen skal dog overveje fordeling af arbejdsopgaver og løbende indsamling af input til logbogen, herunder beskrivelser og fælles refleksioner. Indledning og konklusion skrives i fællesskab. Opgaven skal indeholde: 1. En indledning. 2. En beskrivelse af Brugerdreven Innovation. Identificer i den sammenhæng, hvilken slags Brugerdreven Innovation der er fokus på i forbindelse med dette eksamensprojekt. Side 25 af 84

26 3. En beskrivelse af John Cleeses metode til idegenerering. Planlæg, gennemfør og beskriv idegenerering baseret på John Cleeses metode og reflekter over metodens anvendelighed - fordele og ulemper. 4. En beskrivelse af De Bonos tænkehatte som metode til idegenerering og ideudvikling. Planlæg, gennemfør og beskriv idegenerering/ideudvikling baseret på De Bonos tænkehatte og reflekter over metodens anvendelighed - fordele og ulemper. 5. En beskrivelse af Cultural Probe som metode til behovsidentifikation og ideudvikling. Planlæg, gennemfør og beskriv ideudvikling baseret på Cultural Probe og reflekter over metodens anvendelighed - fordele og ulemper. 6. En klonlusion Bilag til opgave 1. Tidsplan for Eksamensprojekt 1 2. Beskrivelse af Cultural Probes ad Innovationsguiden og Social + 3. Guidelines for interview og interviewguide Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Kapitel 10, Brugerdreven Innovation i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag. Philipsen, Kristian et al (2012) De Bonos tænkehatte i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag. S Mind-lab.dk; Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervestyrelsen (2009) Culturel Probes, Innovationsguiden. Via internettet (December 21. og ). Social + (2017), Probes / culturel probes. Via internettet (21. december 2017). Information & design (2017), Culturel probes. Via internettet (21. december 2017). YouTube (1991) John Cleese on Creativity. Via internettet (18. Oktober 2015) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 2-10, lektioner ugentlig Faglige mål: anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vur- Side 26 af 84

27 dere forretningsideer Kernestof: tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/ Side 27 af 84

28 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 10 SO11: Vinnovation & Note by Note Relevant for Innovation B 2g, 2017/2018 Deltagende lærer Deltagende fag Indhold del, cap, gkf Kemi, biologi, teknologi, innovation Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet SO11 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at innovation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen. Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: forståelse for druens genetik, via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping, laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på Note by Note-tilgang og laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC. Elevernes kreative evner og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Det Naturvidenskabelige Gymnasium tilgodeses. Dag 1: Forløbet introduceres ved gennemgang af skema for ugen, forløbets formål og faglige mål samt præsentation af elevarbejde: Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik. Med udgangspunkt Ib Andersens tekst om produktion og tilegnelse af viden, diskuteres pointer og sammenhænge til forløbets faglige mål. Opstart gæring fredag inden forløbet: Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructose-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose, fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør ved stuetemperatur uden omrøring. Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgærring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation. Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart. Side 28 af 84

29 Gæring: Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og glykolysen og alkoholgæring repeteres. Druens biologi og genetik: Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder altså at en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold. Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi, herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer som influerer på vinproduktionen. Herunder ph i jordbunden, binding af næringsioner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere (nematoder, pathogener, vinskimmel.), eventuel brug af biologisk kontrol på vinmarken(biotiske faktorer). Processer i fremstillingen af vin sommelierforedrag mandag Formålet med de to lektioner er at give eleverne indsigt i vitikultur, dvs. dyrkningen af vinplanter, og vinifikation, dvs. de mikrobiologiske og kemiske processer som druemosten undergår for at blive til vin. Sommelieren redegør for vinplantens vækstforhold, herunder betydningen af terroir, dvs. de særlige kendetegn som geografi, geologi og klima tilfører druemosten. Udvalgte druetyper beskrives i forhold til geologiske og klimatiske præferencer samt karakteristika for de færdige vine. De væsentligste processer i vinifikationen beskrives, herunder maceration (udtrækning af farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskaller til most), primærfermentering (forgæring af sukkerarter til ethanol), sekundær fermentering (malolaktisk bakteriel gæring, hvor æblesyre decarboxyleres til mælkesyre) og fadlagring. Dag 2: Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som gastronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by Note-hvidvin (eftermiddag). Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i 1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget molekylær ) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af rene stoffer (kemiske forbindelser). For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative udfoldelser, bruges formiddagen på sensorik og vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carboxylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider). Side 29 af 84

30 Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger: 1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen) 2: Måling af ph i referencevinen og indstilling af ph for NbN-vinen med vinsyre og æblesyre (i masseforholdet 2:1) 3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag) med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1) 4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsvarende referencevinen 5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aromaprofil som referencevinen (hvis muligt) Dagen afsluttes med status på dagens undervisning, logbog og elevarbejdet. Dag 3: Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man tillægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedømmelseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning. Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift. innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består, beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer skal forstås, udfoldes eller fortolkes. For Det Naturvidenskabelige Gymnasium er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kreative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen: Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3 Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige idégenereringsmetoder. Progressionen ift forståelse for iværksætteri og innovative processer imødegås i SO11 Vinnovation og Note by Note på følgende måde: Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksætteri. Hvordan udvikles og/eller fastholdes innovation i organisationer - fx læringsmiljøer og virksomheder? - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996) hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer. Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværksættere. Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse: Side 30 af 84

31 - At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke praksisfællesskaberne), idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer. - At der oparbejdes en kultur for vidensdeling. - At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning. - At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag. - At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages. - At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter dvs. at opfindsomhed og udnyttelse af ideer balancerer. - At innovation ikke betragtes som noget rart at have, der ligger ved siden af det egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens fokus. - At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former. Det diskuteres med eleverne, hvorledes disse grundregler kan få/have betydning for et gymnasium, en klasse eller en gruppe. Progressionen ift. forståelse af kreativitet og innovative processer fortsættes med repetition af den kreative proces og der skabes sammenhæng mellem denne og Kolbs læringscirkel. Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativitet falder ned fra himlen, er resultat af guddommelig indgriben eller kan skabes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet (en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at bemestring af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering, ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet. Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): med det formål at udvikle elevernes kreative evner og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf 1, stk 4: uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner. Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og Dixons teori om organisatorisk læring. I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fastholdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også det overordnede formål for dette forløb. Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden bør Side 31 af 84

32 måles på? Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymnasielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen foreslåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbindelse med kreativitet og innovation diskuteres. Forløbets elevarbejde præsenteres: Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik. Elevarbejdet udarbejdes i grupper og mediet for elevarbejdet, bestemmes af i gruppen. Der kan fx være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse. Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter. Forløbets faglige mål er: - at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, - at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag - at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig udfordring af elevernes abstraktionsevne. Side 32 af 84

33 Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg af medie /præsentationsform. Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderligere, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejdsopgaver for resten af forløbet. Dag 4: Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstillede vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk), samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas chromatograf(gc) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den, opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sammenholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfærisk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant, vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indikerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol. Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat, er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en metode man arbejder med i teknikfaget PLS. Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske arbejde med forløbets elevarbejde. Dag 5: Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsenterer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform. Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elevarbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, vender eleverne tilbage til fra Ib Andersens tekst om at producere og tilegne sig viden og diskutere relevansen af denne i sammenhæng med elevernes oplevelse og læring i forløbet. Desuden bedes eleverne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som innovativt? Er vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces? Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elevernes oplevelse af Side 33 af 84

34 forløbet og eventuelle forslag til forbedring. Tematisering i forhold til HRS/ Det Naturvidenskabelige Gymnasiums profil Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og produktion, med den innovative proces og iværksætteri som baggrund. Litteratur: Andersen, Ib (2014), Om at producere og tilegne dig viden i Den skinbarlige virkelighed. København: Samfundslitteratur. Siderne Afsnit Gæring s i Yubio Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013 Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima, i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, og Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man en praktisk sammenfatning I Vinsmagning. København: Gyldendal. Siderne ) Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og estere, i Basiskemi B. Siderne og Film: The art og winemaking Elevarbejde 1: SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid SO-forløb: Uge 6, lektioner = 24 timer Faglige mål: Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Side 34 af 84

35 Kernestof: Videnskab og vidensformer kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør - Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og terpenoider - Vinifikation af hvide vine. - Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose. - Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alkohol. - Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold, pigmentering i druens skal, kloner, podning. - Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkolloider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning. Have forståelse for (forstå): - Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel. - At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber i et bestemt domæne hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller sikrer kreativitet. - Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces og Dixons teori om organisatorisk læring. - Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse. - Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bouquet). - Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation - at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse på den færdige vin. Kunne anvende: - Note by Note-metode til fremstilling af hvidvin med riesling kabinett som referencevin. - Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i forløbet: Innovation: analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virk- Side 35 af 84

36 somhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling Kemi: anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. Biologi: planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virksomhedsbesøg /foredrag/oplæg Side 36 af 84

37 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 11 Indhold Mennesker og organisation at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse af innovationskultur på HRS. Udgangspunktet er, at når innovative aktiviteter skal føres ud i livet, er det mennesker og den organisation, de er ansat i, som får det til at ske eller ikke ske Kreativitet i samfundsperspektiv Præmis: Danmark skal leve af kreativitet. Produktet skal ikke være billigere snarer bedre, anderledes og gerne dyrere end konkurrentens. Tendensen er, at produkter ikke bare sælges som produkter, men med en særskilt historie tilknyttet som kan give kunden en særlig opgave oplevelsesøkonomi Hvis vi ligefrem skal leve af kreativitet, så har vi brug for at vide mere om, hvad såkaldte kreative mennesker gør for at være kreative og vide mere om hvordan kan man opmuntre, udvikle og kultivere kreativiteten. En hovedpointe: Kreativitet er ikke en isoleret mental kapacitet ( en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget. Man kan altså ikke blot beslutte sig for at være kreativ, og man kan ikke alene tænke sig til at være kreativ. Vi er som mennesker altid i større elle mindre grad skabende eller handlende, men det er ikke hver dag, at vi udvikler en ide eller et produkt, der anerkendes af andre. Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler, metaller, arbejdsgange, projektoplæg, problemstillinger) og dernæst ved at føre til noget (en ide, en løsning), der anerkendes af andre på et eller andet tidspunkt. Ingen anerkendelse af andre = invention (som resultat af den kreative proces), men uden nytteværdi eller kommerciel værdi (er ikke defineret som kreativitet) Kreativitet skabes aldrig ud af ingenting, og kreativitet sker også altid i forhold til noget. Og nogle skal altså konstatere på et tidspunkt, at noget er kreativt. Ifølge Lene Tanggards er: Kreativitet = nyhed + værdi Den kreative proces foregår hos det almindelige menneske som en udvælgelse og/eller kombination af elementer, som indgår i vedkommendes eksisterende repertoire man bruger brug af de eksisterende hjerneskuffer som udgangspunkt for de nye ideer / krydsanvendelse, hvilket leder til nye hjerneskuffer. Kreativitet er en social proces. Hvis man betragter kreativitet som en aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge sammen med andre, (fordi kreativiteten skal anerkendes af nogen), så vil man aldrig kunne se kreativitet som en ren individuel bedrift/evne, men en social proces! Ifølge Lene Tanggaard: Kreativitet handler om at gøre sin ideer socialt gældende! Side 37 af 84

38 Lene Tanggards tese er: Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag inden for praksisfællesskaber i et bestemt domæne. Praksisfællesskaber defineres som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt. Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almindelige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfællesskaber. De rette betingelser er karakteristika som ofte definerer kreative mennesker: - Motivation at man oplever flow og stor tilfredsstillelse ved arbejdet. - Viden og forståelse for domæne-relevant teori - Relevant arbejdsstil: - en evne til at tackle kompleksitet og til syntese dvs. kunne se nye sammenhænge - brug af teknikker, der kan bryde med ens uoriginale ideer og analytiske evner ift. at se hvilke ideer der er relevante - Koncentration hvor fokus fastholdes og hvor der lægges stor energi i arbejdet og vedholdenhed over for ideer som ikke umiddelbart syntes acceptable. Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almindelige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfællesskaber. Den kreativ ide eller det kreative produkt vil derefter forandre praksisfællesskabet til noget nyt eller mere værdifuldt (Dixon) Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. Udvikling af kreativitet og innovation Hvis kreativitet bare falder ned fra himlen, er resultat af guddommelig indgriben, kan skabes ud af ingenting, eller er en medfødt evne, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre så kan kreativitet ikke læres, så kan kreativitet ikke udvikles.. Vi antager derfor følgende: Kreativitet er en vigtig del af den innovative proces, men er ikke en mental kapacitet eller en medfødt evne. Kreativitet og innovation kan derfor læres og udvikles hos det enkelte menneske. Side 38 af 84

39 De individuelle aspekter af kreativitet: Kreative personer omsætter ideer socialt de sørger med andre ord for, at nogen opdager og anerkender deres ideer De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed De har lært, at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke viden De er god til at lære fra en tradition, inden for et givet domæne i praksisfællesskaber og at transformere disse traditioner eller at slå knuder og skabe sammenhænge mellem forskellige praksisser. De sociale aspekter af kreativitet: Kreativitet kræver, at man kender til et domæne og kan ændre det (eller dele af det) eller skabe et nyt. Kreativitet fordrer ofte en form for mesterlære en oplæring i domænets grundlæggende viden og teknikker eller deltagelse i praksisser der er kreative Kreativitet handler om at være på det rette sted med den rette ide på det rette tidspunkt. De organisatoriske aspekter af kreativitet: Kreativitet og innovation befordres af en ledelse, der går i front med at skabe betingelser for dette. Innovation skal styres, men ikke overstyres Innovationsstrategier er vigtige gerne med fokus på: kreativitetsfremmende læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer for kreativitet og innovationsledelse Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer Hvad fremmer innovative aktiviteter Partnerskaber med eksterne selskaber, interessegrupper og kunder. Kobling / knudearbejde til andre organisationer eller mennesker med særlige egenskaber, kan bidrage til at ens egen organisation forandres (outside-in-strategi). Den kreative proces skal være involverende og ejerskabsgivende Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi. Ledelsen skal være villig til at støttede nyskabende ideer. Ressourcer til at støtte nye ideer At omsætte nye ideer til nye praksisser og handlinger, kan kræve tid og penge, som må afsættes. En flad organisation. Beslutningstagere er tætte på den enkelte medarbejder og ser og hører reaktioner/udviklinger så tidligt som muligt. Uformel kultur. Det er naturligt at give udtryk for sin personlige mening, hvis en god ide opstår, eller hvis den skal kritiseres. Synlig og nærværende ledelse generelt. Medarbejderne kan få luft for kritik, og det giver energi til konstruktive udfordringer og gnidningsfri tænkning. Side 39 af 84

40 Hvad hæmmer innovative aktiviteter Opmærksomhed kun på at undgå fejl. Hvis man er mere optaget af at undgå fejl eller lede efter problemer end at eksperimentere og opsøge muligheder, så kan det hæmme vigtig innovation. Ingen systemer til at støtte implementering. Her gælder det igen om at have ansatte, der er med til at implementere nye ideer, og måske til at opdage de ideer, der allerede findes i organisationen. Konkurrence fra andre. Hvis man er optaget af, hvad konkurrenterne kan og konkurrence herfra, så risikerer man at overse eller ikke at have tid til at opdyrke de innovationspotentialer, som ligger blandt medarbejderne internt. Silo-dannelse. Dobbeltarbejde og manglende koordination mellem organisatoriske enheder er kendetegnende for silo-baserede organisationer, hvor enheder lukker sig organisatoriske omkring egne opgaver. For at facilitere samarbejdet på tværs af sådanne siloer, skal siloer ikke nedbrydes, men derimod gøres transparente, ligesom de kommunikative barrierer imellem dem skal fjernes. Ofte ser man de samme undersøgelser, udviklingsprojekter og indsatser finde sted i hver silo, ikke af ond vilje, men udelukkende fordi der mangler blik for hvad der sker i de øvrige dele af organisationen. Innovationsledelse Hvis man ønsker en virksomhed hvor kreativitet og innovation blomstre og kultiveres, betyder det, at virksomhedens ledelse påtager sig et ansvar i form af innovationsledelse. Fortsat innovation i virksomheder er hverken et udtryk for en mystisk proces eller en radikal revolution, men snarere noget der sker gennem kontinuerlige forandringer. For at sikre fortsat innovation, er det heller ikke nok bare at forvente kreativitet eller anvende forskellige idegenereringsmetoder og spæne rundt iført røde tænke-hatte, mens man brainstormer og mind-mapper sig ihjel. Mihaly Csikszentmihalyi er kendt for forskning ift flow (det at være fuldt optaget af noget under høj anstrengelse og opleve stor energi ved dette). Hans hypotese er: De firmaer eller institutioner, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest at udveksle, vil være de mest kreative. Hvordan? 7 grundregler for innovationsledelse Davila, Epstein & Shelton (forsker i organisation og innovation) skriver: Innovation er ikke noget nyt har eksisteret i årtusinder (fx gennem mesterlære) Kreativitet og innovation bør ses som et integreret element i den almindelige hverdag i virksomheden. Idet innovation typisk vokser bredt fra neden i en organisation, er det vigtigt at innovation organiseres og ledes i overens-stemmelse med dette. For at sikre kreativitet og innovation, opstiller forskerne en række grundregler for innovationsledelse: Side 40 af 84

41 - At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke praksisfællesskaberne), idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer. - At der oparbejdes en kultur for vidensdeling. - At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning. - At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag. - At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages. - At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter dvs. at opfindsomhed og udnyttelse af ideer balancerer. - At innovation ikke betragtes som noget rart at have, der ligger ved siden af det egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens fokus. - At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former. Eleverne udarbejder spørgeskemaer til undersøgelse af de faktorer som enten hæmmer eller fremmer innovative aktiviteter på HRS. Undersøgelsesobjekter er udvalgt som: Søren K, Administrerende direktør strategisk niveau, Mette Toftegaard Rasmussen, projektansvarlig for HRS SØB-strategi strategisk og implementerende niveau, Erik Ingerslev, daglig leder af kursusafdeling, - implementerende niveau. Efterfølgende sammenlignes respondenternes svar og det forsøges konkluderet hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer innovative aktiviteter på HRS, ift. forskellige ledelsesniveauer. Det diskuteres desuden hvordan sådanne resultater kan formidles. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Kapitel 23 i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag. Kapitel 23. Tanggard, Lene (2009), Kreativitet skal læres. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag Tangaard, Lene og Stadil, Christian N. (2012), I bad med Picasso. København: Gyldendals Forlag. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 11-16, lektioner ugentlig 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: anvende og kombinere viden om organisationers struktur, kultur og processer til at forklare, hvordan mennesker og organisationer kan fremme og hæmme innovative Side 41 af 84

42 aktiviteter. Kernestoffet er: mennesker og organisation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 42 af 84

43 Titel 12 Indhold Mennesker og organisation at hæmme og fremme innovation, kvalitativ undersøgelse af innovationskultur på HRS. Udgangspunktet er, at når innovative aktiviteter skal føres ud i livet, er det mennesker og den organisation, de er ansat i, som får det til at ske eller ikke ske Kreativitet i samfundsperspektiv Præmis: Danmark skal leve af kreativitet. Produktet skal ikke være billigere snarer bedre, anderledes og gerne dyrere end konkurrentens. Tendensen er, at produkter ikke bare sælges som produkter, men med en særskilt historie tilknyttet som kan give kunden en særlig opgave oplevelsesøkonomi Hvis vi ligefrem skal leve af kreativitet, så har vi brug for at vide mere om, hvad såkaldte kreative mennesker gør for at være kreative og vide mere om hvordan kan man opmuntre, udvikle og kultivere kreativiteten. En hovedpointe: Kreativitet er ikke en isoleret mental kapacitet ( en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget. Man kan altså ikke blot beslutte sig for at være kreativ, og man kan ikke alene tænke sig til at være kreativ. Vi er som mennesker altid i større elle mindre grad skabende eller handlende, men det er ikke hver dag, at vi udvikler en ide eller et produkt, der anerkendes af andre. Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler, metaller, arbejdsgange, projektoplæg, problemstillinger) og dernæst ved at føre til noget (en ide, en løsning), der anerkendes af andre på et eller andet tidspunkt. Ingen anerkendelse af andre = invention (som resultat af den kreative proces), men uden nytteværdi eller kommerciel værdi (er ikke defineret som kreativitet) Kreativitet skabes aldrig ud af ingenting, og kreativitet sker også altid i forhold til noget. Og nogle skal altså konstatere på et tidspunkt, at noget er kreativt. Ifølge Lene Tanggards er: Kreativitet = nyhed + værdi Den kreative proces foregår hos det almindelige menneske som en udvælgelse og/eller kombination af elementer, som indgår i vedkommendes eksisterende repertoire man bruger brug af de eksisterende hjerneskuffer som udgangspunkt for de nye ideer / krydsanvendelse, hvilket leder til nye hjerneskuffer. Kreativitet er en social proces. Hvis man betragter kreativitet som en aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge sammen med andre, (fordi kreativiteten skal anerkendes af nogen), så vil man aldrig kunne se kreativitet som en ren individuel bedrift/evne, men en social proces! Ifølge Lene Tanggaard: Kreativitet handler om at gøre sin ideer socialt gældende! Side 43 af 84

44 Lene Tanggards tese er: Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag inden for praksisfællesskaber i et bestemt domæne. Praksisfællesskaber defineres som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt. Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almindelige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfællesskaber. De rette betingelser er karakteristika som ofte definerer kreative mennesker: - Motivation at man oplever flow og stor tilfredsstillelse ved arbejdet. - Viden og forståelse for domæne-relevant teori - Relevant arbejdsstil: - en evne til at tackle kompleksitet og til syntese dvs. kunne se nye sammenhænge - brug af teknikker, der kan bryde med ens uoriginale ideer og analytiske evner ift. at se hvilke ideer der er relevante - Koncentration hvor fokus fastholdes og hvor der lægges stor energi i arbejdet og vedholdenhed over for ideer som ikke umiddelbart syntes acceptable. Kreativitet er således ikke en mental proces eller en evne, men noget mennesker almindelige mennesker kan tilvirke med hinanden, hvis de rette betingelser er til stede for, at ideer eller produkter kan opstå og finde en form for anerkendelse inden for praksisfællesskaber. Den kreativ ide eller det kreative produkt vil derefter forandre praksisfællesskabet til noget nyt eller mere værdifuldt (Dixon) Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. Udvikling af kreativitet og innovation Hvis kreativitet bare falder ned fra himlen, er resultat af guddommelig indgriben, kan skabes ud af ingenting, eller er en medfødt evne, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre så kan kreativitet ikke læres, så kan kreativitet ikke udvikles.. Vi antager derfor følgende: Kreativitet er en vigtig del af den innovative proces, men er ikke en mental kapacitet eller en medfødt evne. Kreativitet og innovation kan derfor læres og udvikles hos det enkelte menneske. Side 44 af 84

45 De individuelle aspekter af kreativitet: Kreative personer omsætter ideer socialt de sørger med andre ord for, at nogen opdager og anerkender deres ideer De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed De har lært, at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke viden De er god til at lære fra en tradition, inden for et givet domæne i praksisfællesskaber og at transformere disse traditioner eller at slå knuder og skabe sammenhænge mellem forskellige praksisser. De sociale aspekter af kreativitet: Kreativitet kræver, at man kender til et domæne og kan ændre det (eller dele af det) eller skabe et nyt. Kreativitet fordrer ofte en form for mesterlære en oplæring i domænets grundlæggende viden og teknikker eller deltagelse i praksisser der er kreative Kreativitet handler om at være på det rette sted med den rette ide på det rette tidspunkt. De organisatoriske aspekter af kreativitet: Kreativitet og innovation befordres af en ledelse, der går i front med at skabe betingelser for dette. Innovation skal styres, men ikke overstyres Innovationsstrategier er vigtige gerne med fokus på: kreativitetsfremmende læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer for kreativitet og innovationsledelse Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer Hvad fremmer innovative aktiviteter Partnerskaber med eksterne selskaber, interessegrupper og kunder. Kobling / knudearbejde til andre organisationer eller mennesker med særlige egenskaber, kan bidrage til at ens egen organisation forandres (outside-in-strategi). Den kreative proces skal være involverende og ejerskabsgivende Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi. Ledelsen skal være villig til at støttede nyskabende ideer. Ressourcer til at støtte nye ideer At omsætte nye ideer til nye praksisser og handlinger, kan kræve tid og penge, som må afsættes. En flad organisation. Beslutningstagere er tætte på den enkelte medarbejder og ser og hører reaktioner/udviklinger så tidligt som muligt. Uformel kultur. Det er naturligt at give udtryk for sin personlige mening, hvis en god ide opstår, eller hvis den skal kritiseres. Synlig og nærværende ledelse generelt. Medarbejderne kan få luft for kritik, og det giver energi til konstruktive udfordringer og gnidningsfri tænkning. Side 45 af 84

46 Hvad hæmmer innovative aktiviteter Opmærksomhed kun på at undgå fejl. Hvis man er mere optaget af at undgå fejl eller lede efter problemer end at eksperimentere og opsøge muligheder, så kan det hæmme vigtig innovation. Ingen systemer til at støtte implementering. Her gælder det igen om at have ansatte, der er med til at implementere nye ideer, og måske til at opdage de ideer, der allerede findes i organisationen. Konkurrence fra andre. Hvis man er optaget af, hvad konkurrenterne kan og konkurrence herfra, så risikerer man at overse eller ikke at have tid til at opdyrke de innovationspotentialer, som ligger blandt medarbejderne internt. Silo-dannelse. Dobbeltarbejde og manglende koordination mellem organisatoriske enheder er kendetegnende for silo-baserede organisationer, hvor enheder lukker sig organisatoriske omkring egne opgaver. For at facilitere samarbejdet på tværs af sådanne siloer, skal siloer ikke nedbrydes, men derimod gøres transparente, ligesom de kommunikative barrierer imellem dem skal fjernes. Ofte ser man de samme undersøgelser, udviklingsprojekter og indsatser finde sted i hver silo, ikke af ond vilje, men udelukkende fordi der mangler blik for hvad der sker i de øvrige dele af organisationen. Innovationsledelse Hvis man ønsker en virksomhed hvor kreativitet og innovation blomstre og kultiveres, betyder det, at virksomhedens ledelse påtager sig et ansvar i form af innovationsledelse. Fortsat innovation i virksomheder er hverken et udtryk for en mystisk proces eller en radikal revolution, men snarere noget der sker gennem kontinuerlige forandringer. For at sikre fortsat innovation, er det heller ikke nok bare at forvente kreativitet eller anvende forskellige idegenereringsmetoder og spæne rundt iført røde tænke-hatte, mens man brainstormer og mind-mapper sig ihjel. Mihaly Csikszentmihalyi er kendt for forskning ift flow (det at være fuldt optaget af noget under høj anstrengelse og opleve stor energi ved dette). Hans hypotese er: De firmaer eller institutioner, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest at udveksle, vil være de mest kreative. Hvordan? 7 grundregler for innovationsledelse Davila, Epstein & Shelton (forsker i organisation og innovation) skriver: Innovation er ikke noget nyt har eksisteret i årtusinder (fx gennem mesterlære) Kreativitet og innovation bør ses som et integreret element i den almindelige hverdag i virksomheden. Idet innovation typisk vokser bredt fra neden i en organisation, er det vigtigt at innovation organiseres og ledes i overens-stemmelse med dette. For at sikre kreativitet og innovation, opstiller forskerne en række grundregler for innovationsledelse: Side 46 af 84

47 - At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke praksisfællesskaberne), idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer. - At der oparbejdes en kultur for vidensdeling. - At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning. - At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag. - At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages. - At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter dvs. at opfindsomhed og udnyttelse af ideer balancerer. - At innovation ikke betragtes som noget rart at have, der ligger ved siden af det egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens fokus. - At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former. Eleverne udarbejder spørgeskemaer til undersøgelse af de faktorer som enten hæmmer eller fremmer innovative aktiviteter på HRS. Undersøgelsesobjekter er udvalgt som: Søren K, Administrerende direktør strategisk niveau, Mette Toftegaard Rasmussen, projektansvarlig for HRS SØB-strategi strategisk og implementerende niveau, Erik Ingerslev, daglig leder af kursusafdeling, - implementerende niveau. Efterfølgende sammenlignes respondenternes svar og det forsøges konkluderet hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer innovative aktiviteter på HRS, ift. forskellige ledelsesniveauer. Det diskuteres desuden hvordan sådanne resultater kan formidles. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Kapitel 23 i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag. Kapitel 23. Tanggard, Lene (2009), Kreativitet skal læres. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag Tangaard, Lene og Stadil, Christian N. (2012), I bad med Picasso. København: Gyldendals Forlag. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 11-16, lektioner ugentlig 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: anvende og kombinere viden om organisationers struktur, kultur og processer til at forklare, hvordan mennesker og organisationer kan fremme og hæmme innovative Side 47 af 84

48 aktiviteter. Kernestoffet er: mennesker og organisation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 48 af 84

49 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 13 Indhold Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Immaterielle rettigheder Imitation af konkurrenter er en helt almindelig innovativ aktivitet blandt virksomheder og iværksættere, for at få innovationer udbredt og anvendt, men Hvorfor skal virksomheder innovere, hvis andre virksomheder bare kan imitere innovationen uden at betale en krone for udviklingsomkostninger, investering i opbygning af varemærke og for at påtage sig risikoen? også kaldet piratkopiering I 2007 var omfanget af ulovlig kopiering af varer, hvor immaterielle rettigheder/varemærker overtrædes anslået til 250 mia. dollars det er steget markant siden. Virksomheder har brug for at kunne beskytte en opfindelse eller en god ide mod imitation og udnyttelse fra konkurrenter. Immaterielle rettigheder dækker bredt over beskyttelse af ideer eller opfindelser (dvs ikke-materielle ideer i modsætning til fysiske produkter). Immaterielle rettigheder opdeles i 5 typer: Patenter Brugsmodel Varemærke Design Ophavsret Et patent rummer både en rettighed for indehaveren af patentet og en forpligtelse. Har ret til: At bestemme, hvem der udnytter patentet i patentperioden. Er forpligtet til: At offentliggøre en beskrivelse af patentet og, når patentperioden udløber, at give andre lov til at kopiere og anvende patentet. Et patent vedrører i udgangspunktet beskyttelse i et bestemt land Ønsket beskyttelse i flere lande, må man ansøge i hvert enkelt land eller evt. ansøge samlet om beskyttelse i flere lande, fx EU-landene. (I fremtiden: mulighed for fælles europæisk patentkontor) Opfinderen er den eller de fysiske personer, som har skabt opfindelsen. En virksomhed kan ikke stå som opfinder, men kan have retten til patentet. Hvis en person frembringer en opfindelse i forbindelse med sit job, kan virksomheden forlange at få retten til patentet efter nogle særlige regler. Hvad er patentdomstolen? Siden år 2000 har man i EU-regi forsøgt at forhandle sig frem til indholdet af en reform af det europæiske patentsystem. Det har udmundet sig i en patentreform indeholdende følgende to elementer: 1. Etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem. 2. Etableringen af den såkaldte enhedspatentbeskyttelse (enhedspatentering). Patentdomstolen og enhedspatentbeskyttelsen har hvert deres formål, men hænger Side 49 af 84

50 alligevel sammen, fordi patentdomstolen skal sikre, at patentreglerne følges i de 25 EUlande, som har valgt at vedtage patentreformen. Det er kun Spanien og Italien, som ikke har ønsket at indføre enhedspatentering samt være en del af patentdomstolen. Formålet med patentdomstolen og enhedspatenteringen Enhedspatentbeskyttelsen skal gøre det lettere for virksomheder at søge et patent. Lige nu er det sådan, at hvis en virksomhed ønsker et patent, skal patentet søges i hvert enkelt EU-land. Men enhedspatenteringen gør det muligt at søge patentet i 25 af medlemslandene på en gang, således at virksomheden kun skal søge patentet én gang. Formålet med en fælles europæisk patentdomstol er at håndhæve, at de 25 lande overholder patentreglerne. Patentloven definerer ikke, hvad der forstås ved en opfindelse men beskriver derimod hvad der ikke kan patenteres. Der kan ikke udtages patent på fx opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske regler, it-programmer, kunstneriske frembringelser, det menneskelige legeme herunder gener, plantesorter og dyreracer Gennemgang af de 5 typer for immaterielle rettigheder. Men hvad hvis kopi-virksomheder er ligeglade? Eleverne ser filmen Jagten på kopierne DR2, Tema, derefter diskuteres hvordan de ser på piratkopiering og rimeligheden i beskyttelse af immaterielle rettigheder. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Kapitel 9, 10, 11 i Innovation. København: Nyt Teknisk Forlag. Siderne Ministeriernes netværk for IPR-krænkelser (2016), Er det ulovligt at købe og bruge piratkopier i EU? Via internettet (28. marts 2016) Patent- og varemærkestyrelsen (2016) Se om din ide er ledig. Via internettet (28. marts 2016) Jagten på kopierne, DR2 Tema, 19. december min. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 20-21, lektioner ugentlig Faglige mål: anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere forretningsideer Side 50 af 84

51 Kernestof: tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/ Side 51 af 84

52 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 14 Indhold Innovationsaktiviteter, virksomhedens konkurrenceevne og organisationers udvikling. Diamantmodel. Innovationsaktiviteter: Præsentation af eksempler på landes og branchers innovationsaktiviteter, herunder hvor mange penge Danmark bruger på innovative tiltag og forskningsaktiviteter eller hvilke strategier brancher, virksomheder eller grupper af virksomheder følger. Dette har betydning for type og omfang af innovationsaktiviteter i Danmark, samt inden for hvilke brancher, man finder en høj eller lav innovationsaktivitet. Innovationsaktivitet er de handlinger man foretager for at skabe innovation. Mængden af disse handlinger og effektiviteten af dem afgør, om innovationsaktiviteten er høj eller lav. Både lande, byer og brancher kan forsøge at øge innovationsaktiviteten via forskellige handlinger og tiltag. Det kan eksempelvis være, at sørge for, at innovation kommer på dagsordenen i folkeskolen, ungdomsuddannelserne samt på de videregående uddannelser. Ligeledes kan staten investerer i forskning for at øge chancen for opfindelser, som landet senere kan tjene penge på. Pain: et stort behov for udvikling og nye idéer hele tiden, fordi der bliver lagt et større pres på vores klode. Hvilke motivationsfaktorer er afgørende for høj innovationsaktivitet? EUs Innovation Union Scoreboard. Landene er valgt ud fra 24 kriterier såsom viden, teknologi, kreativitet osv. Nogen af de egenskaber, der blev fremhævet ved Danmark, var blandt andet: Et åbent og attraktivt forskningssystem, gode arbejdsrelationer indbyrdes mellem mellemstore og små virksomheder og let adgang for virksomheder til at arbejde sammen med de offentlige forskningsinstitutioner. Derudover er virksomheder som Lego, Velux og Coloplast med til at Side 52 af 84

53 trække Danmark meget op ad innovationsaktivitetsstigen. Konkurrenceevne Graden af innovationsaktiviteter har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Det er den innovation, der sker i virksomhederne og den offentlige sektor, der påvirker og udvikler et lands konkurrenceevnen. Det har derfor stor betydning, hvor dygtig man er til at omstille produktionen til noget, der er efterspørgsel efter. Det er bl.a. her, innovationen kommer ind som en vigtig forudsætning for økonomisk udvikling og vækst. Andre forhold som kultur, infrastruktur, lovgivning samt arbejdskraftens uddannelsesniveau er også væsentlige forhold, der påvirker produktiviteten og dermed konkurrenceevnen. Hvad er konkurrenceevne? Ved et lands konkurrenceevne forstås evnen til at konkurrere med andre lande på verdensmarkedet. Et lands betydning på det globale marked er først og fremmest afhængig af landets konkurrenceevne (og naturligvis landets størrelse). Trods Danmarks begrænsede størrelse har vi en dominerende position på vareområder som insulin, svinekød, container-transport og vindmøller Porters Diamantmodel Hvorfor er nogle lande gode til at konkurrere på verdensmarkedet? Og hvorfor kan nogle lande simpelthen ikke følge med i den internationale konkurrence? Disse spørgsmål har økonomer stillet sig selv masser af gange. Det gælder også den amerikanske økonom Michael Porter. Han satte sig for at undersøge, hvorfor nogle lande har større succés på eksportmarkederne end andre lande. Porter forkastede ideén om, at et lands konkurrenceevne kun afhænger af løn, valuta og naturressourcer. I slutningen af 1980'erne igangsatte han en større undersøgelse i nogle industrilande (heriblandt Danmark), hvor formålet var at finde en forklaring på, hvad der netop havde været af betydning for deres succes på verdensmarkedet. Modellen mener, at der kan være naturlige grunde til hvorfor nogle nationer og visse industrier og virksomheder indenfor disse lande, har en bedre konkurrenceevne på det globale marked. Argumentet er, at hjemmebanen tilbyder en organisering af specifikke faktorer, som kan give virksomheden en potentiel konkurrencefordel i forhold til verdensmarkedet Ifølge Porter er der fire overordnede kendetegn, som karakteriserer et lands konkurrenceevne: Strategi, struktur og rivalisering konkurrence mellem virksomheder Produktionsfaktorer (Faktorbetingelser) Viden, ressourcer, kapital og infrastruktur Efterspørgselsforhold Side 53 af 84

54 Særlig hjemlige forhold Relaterede brancher Synergi mellem beslægtede virksomheder og underleverandører Disse fire forhold er bestemmende for landets konkurrenceevne. De er vigtige hver for sig, men de påvirker også hinanden gensidigt. Diamant-modellen kan anvendes til at analyserer, hvorfor et land opnår international succes indenfor bestemte brancher også kaldet et lands konkurrenceevne Det er Porters overordnede pointe, at lande, der står stærkt på eksportmarkederne i visse brancher, har optimale forhold i de af diamantens elementer, som netop er vigtige for denne branche. Hvis de relevante produktionsfaktorer er i top, hvis der er høj grad af indenlandsk konkurrence i branchen, hvis efterspørgslen på hjemmemarkedet er kritisk, og hvis der eksisterer nogle velfungerende netværk af virksomheder - så vil landets konkurrenceevne i denne branche være blandt de førende i verden. Det er imidlertid ikke nok, at diamanten er velfungerende lige her og nu. Det er altafgørende for et lands konkurrenceevne, at det hele tiden fornyer sig og opgraderer de områder, hvor man står stærkt. At opgradere vil sige, at man hele tiden sørger for at anvende den nyeste teknologi, at man konstant forsker i at fremstille tingene hurtigere, bedre og billigere, at man løbende uddanner medarbejderne til at løse fremtidens problemer mv. Dette opnås bedst, hvis virksomhederne konstant er under pres. Forbrugerne skal være på dupperne med at forlange nye produkter. Staten skal lave barske regler, der tvinger virksomhederne til eksempelvis at lave mere sikre og miljøvenlige produkter. Pres og opgradering er nøgleord i forståelsen af et lands konkurrenceevne. Anvendt litteratur: Nygaard, Claus (2007) Diamantmodellen. I Strategizing kontekstuel virksomhedsteori. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne European Commision (2016), European Innovation Scoreboard. Via internettet (24. august 2016) Arbejderbevægelsens erhvervsråd (31. august 2017), Finanslov: laveste investeringer i forskning i flere år. Via internettet (7. august 2018) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 34, lektioner ugentlig Fagligt mål: - Eleverne skal kunne redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare hvorledes samfundsvilkår har betydning for Side 54 af 84

55 innovationsaktiviteter. Eleverne skal kunne diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling Kernestof: Samspil mellem innovation og samfund + Innovation, virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 55 af 84

56 Titel 15 Indhold Virksomhedens værdikæde og sammenhæng med konkurrenceevne Valg af forretningsmodel har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne Virksomhedens værdikæde præsenteres som udgangspunkt for diskussionen af en virksomheds forretningsmodel. I et værdikædeperspektiv kan innovation ses som et middel til at skabe en større værdi for kunden ved at investere i bestemte dele af virksomhedens værdikæde og eleverne skal lære at identificere forskellige mulige forretningsmodeller ud fra en given værdikæde. Et lands konkurrenceevne på det globale marked har naturligvis sammenhæng med den individuelle konkurrenceevne for landets virksomheder. Porters værdikæde er en model, som kan anvendes til at illustrere en virksomheds interne forhold og hvordan denne skaber værdi (Value proposition) for sine kunder, og kan dermed anvendes til at beskrive hvor virksomhedens konkurrencemæssige fordele er. Virksomheden skaber værdi for kunden ved fx at omdanne råvarer, komponenter og serviceydelser til produkter. Virksomhedens værdikæde består af den række af aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed udgør virksomhedens konkurrencemæssige fordele. En værdikædeanalyse er en analyse af virksomhedens interne forhold. De områder eller aktiviteter som virksomheden er gode til som giver dem konkurrencemæssige fordele kaldes kernekompetencer. Ifølge Porter kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrerende virksomheder på markedet to måder: Enten kan virksomheden tilbyde et unikt produkt, der adskiller sig fra konkurrerende produkter på markedet ved at have særlige egenskaber, der er svære at efterligne, fx design, bedre kvalitet eller bedre service. Virksomheden forsøger via produktudvikling, branding, promotion eller service at skabe loyale kunder, der vil betale ekstra for de lidt dyrere produkter. En sådan virksomhed vil typisk være stærk i værdikæde-leddene produktudvikling og marketing. Ifølge Porter kan en virksomhed opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrerende virksomheder på markedet to måder: Virksomheden kan søge at minimere omkostningerne, så virksomheden kan udvikle, producere og sælge et produkt til samme eller lavere pris end konkurrenterne. Den konkurrencemæssige fordel bygger på stordriftsfordele, da virksomheden kan gøre store indkøb, opretholde en stor produktion og distribuere effektivt. En sådan virksomhed vil typisk være stærk i værdikæde-leddene logistik og produktion. Porters Generiske strategi Virksomheden kan vælge at outsource de aktiviteter, som andre virksomheder kan udføre bedre og/eller billigere end virksomheden selv kan, fx produktionen. Ved at benytte sig af underleverandører kan virksomheden fokusere på sin kernekompetence og dermed de led i værdikæden, hvor den kan skabe størst værdi for kunden. Side 56 af 84

57 Hvis virksomheden overtager aktiviteter, som har været udført af underleverandører, fx udarbejdelse af reklamemateriale, vil virksomheden insource disse marketingaktiviteter. Værdikædens formål er altså: at afdække virksomhedens kernekompetencer som giver virksomheden konkurrencemæssige fordele i forhold til værdiskabelse for kunderne i forhold til andre konkurrenter Dette betyder, at virksomheden kan beskrive og fastlægge sin overordnede (generiske) virksomhedsstrategi. Værdikæden kan derfor anvendes som en simpel måde, at beskrive en virksomheds forretningsmodel. En forretningsmodel giver en fornuftig forklaring på, hvordan en organisation skaber, leverer og tilegner sig værdi Eleverne arbejder med at afdække værdikæden for HRS, ved blandt andet interview af relevante nøglepersoner. Eleverne præsenterer undersøgelsens resultater. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2008), Heureka. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 35, 2018, 5 lektioner ugentlig Fagligt mål: Eleverne skal kunne diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virksomhedens konkurrenceevne og organisationers udvikling Kernestof: Samspil mellem innovation og samfund + Innovation, virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 57 af 84

58 Titel 16 Indhold Forretningsmodeller: Porters værdikæde, Osterwalder og Pigneurs Canvas-model Forretningsmodeller En forretningsmodel giver en fornuftig forklaring på, hvordan en organisation skaber, leverer og tilegner sig værdi. Kilde: Osterwalder og Pigneur, 2009: 14 En virksomheds forretningsmodel er altså tæt knyttet til virksomhedens strategi = hvordan opnår vi vores mål (mission og vision). Forståelse for forretningsmodellen giver forklaringer på hvad der sker, hvis man ændrer sine forudsætninger, fx sælger produkter og service til andre kundesegmenter, sælger gennem andre distributionskanaler, ændrer i indtægtskilder eller vælger nye samarbejdspartnere = Forretningsmodellen er dynamisk Osterwalder og Pigneurs Canvas-model: De fire hovedelementer i en forretningsmodel: Kunder, Værdi for kunden, virksomheden mv, og økonomi. De fire hovedelementer opdeles i yderligere ni elementer som det fremgår af modellen; kaldet Canvas-modellen Kundesegmenter Profitable kunder er kernen i enhver virksomhed. Virksomheden inddeler sine kunder i flere segmenter for bedre at kunne servicere dem. Derfor må virksomheden være bevidst om, hvilke kundesegmenter den ønsker at betjene og hvilke den ikke ønsker at betjene kan ikke betjene alle segmenter lige godt. Grupper af kunder udgør forskellige kundesegmenter, fordi de opfylder forskellige betingelser: Deres behov kræver og retfærdiggør et særskilt produkt eller service De kan nås gennem forskellige distributionskanaler De kræver forskellige typer af relationer De har markant forskellig lønsomhed (økonomisk fordelagtighed) De er villige til at betale for forskellige aspekter ved et tilbudt produkt eller service Value Proposition, Værdi for kunden Værdien for kunden skabes gennem et særligt mix af produkt- og serviceelementer, som er tilpasset segmentets specifikke behov, ønsker og problemer (Pain). Hvis kunden ikke er tilfreds med virksomhedens oplevede værdi, vil kunden vælge konkurrenternes produkt. Elementer der indgår i oplevet værdi: Pris, design, betalingsbetingelser, service, tekniske specifikkationer osv. Distributionskanal Distributionskanalen beskriver, hvordan en virksomhed kommunikerer og når sit kundesegment i forhold til at levere value proposition. Der kan skelnes mellem egne og partneres distrbutionskanaler. Side 58 af 84

59 Butikker, markeder, hjemmesider, transport, bytteservice er eksempler på distributionskanaler. Distributionskanalen skal tilfredsstillende løse fem formål: 1. Opmærksomhed: skabe opmærksomhed om virksomhedens værdi for kunden. 2. Vurdering: give kunden mulighed for at vurdere virksomhedens værdi. 3. Køb: give kunden mulighed for at købe specifikke produkter og services 4. Levering: levering af selve produktet/services (værdien) til kunden Efter salg: støtter virksomhedens kunder, efter de har købt produkt/service (værdi) Indtægter beskriver, hvordan virksomheden skaber omsætning fra hvert kundesegment. (Overskud = indtægter udgifter.) To hovedkilder til indtægter: Engangsindtægter: kunder der køber én gang. Gentagne indtægter: indtægter som kommer fra levering af value proposition til kunden flere gange eller fra levering af eftersalgsservice til kunden. Nøgleressourcer Nøgleressourcer er de vigtigste aktiver, som kræves for at tilbyde og levere de tidligere valgte value propositions, dvs. produkter og services til kundesegmentet, samt opretholde en kommunikation med kundesegmentet. Forskellige forretningsmodeller for forskellige typer af virksomheder kræver forskellige nøgleressourcer: Fremstilling og salg af cement kræver store investeringer i produktionsudstyr Web-bureau kræver en pc og menneskelig viden. Nøgleaktiviteter Beskriver de vigtigste aktiviteter, en virksomhed skal udføre for at få sin forretningsmodel til at fungere tilfredsstillende. Nøglepartnere Netværk af leverandører og partnere, som gør, at virksomheden kan fungere. Der skelnes mellemforskellige former for partnerskaber: - Strategiske alliancer mellem ikke-konkurrenter - Konkurrentsamarbejde af strategisk karakter mellem konkurrenter - Joint venture (partnere der indgår i økonomisk samarbejde / juridisk virksomhedsform) med det formål at udvikle nye forretningsområder - Køber-leverandørrelationer med henblik på at sikre pålidelige leverencer Virksomheder indgår tætte og længerevarende (divergente) relationer/netværk for at opnå: Eleverne skal udarbejde Canvas-modellen for HRS. Bliv gode venner med modellen den danner grundlag for eksamensopgave 2 Anvendt litteratur: Osterwalder, Alexander og Pigneur, Yves (2012), Business model generation. København; Gyldendal Business Side 59 af 84

60 Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. Kapital 20. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 36, lektioner ugentlig Fagligt mål: diskutere betydningen af forretningsmodel og innovationsstrategi for virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling Kernestof: forretningsplan og innovationsproces Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 60 af 84

61 Titel 17 Opstart Eksamensprojekt 2 Indhold Eksamensprojekt 2 igangsættes ved gennemgang af: 1. Projektets formål og indhold 2. Faglige mål og kernestof 3. Valg af prøveform og gennemgang af bedømmelseskriterier 4. Forretningsplanens opbygning - udlevering af hjælpe-kompendium til forretningsplanens struktur. 5. Projektet igangsættes ved gruppeinddeling og igangsættelse af idegenereringsproces. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 37, lektioner ugentlig Fagligt mål analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling Det betyder, at eleverne skal vide hvilke elementer en forretningsplan indeholder, hvordan den opbygges, samt hvorfor og til hvem man skriver en forretningsplan. I arbejdet med forretningsplanen skal eleverne på baggrund af en konkret ide indsamle relevante oplysninger om markedet og opstille budgetter. Forretningsplanen anvendes som et styringsredskab ved opstart af egen virksomhed og bør indeholde en tidsmæssig plan med angivelse af milepæle(deadlines) for de forskellige aktiviteter. Kernestoffet er: forretningsplan og innovationsproces Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/ Side 61 af 84

62 Titel 18 Indhold Forretningsplanens formål og opbygning, vision, mission, pain, value proposition og jury analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling Det betyder, at eleverne skal vide hvilke elementer en forretningsplan indeholder, hvordan den opbygges, samt hvorfor og til hvem man skriver en forretningsplan. I arbejdet med forretningsplanen skal eleverne på baggrund af en konkret ide indsamle relevante oplysninger om markedet og opstille budgetter. Forretningsplanen anvendes som et styringsredskab ved opstart af egen virksomhed og bør indeholde en tidsmæssig plan med angivelse af milepæle(deadlines) for de forskellige aktiviteter. Forretningsplanen: Et skriftligt dokument som beskriver entreprenørens vision og mission. Er et skriftligt dokument der har til formål at opnå finansiering af en specifik forretningsidé og virksomhed. Skal indeholde informationer som en bank/sparekasse eller investor finde overbevisende i forhold til at ville skyde penge i virksomheden. Banker/sparekasser og investorer forlanger skriftlig dokumentation inden udlån. For at kunne påbegynde en forretningsplan, er det nødvendigt, at man har taget stillig til og beskrevet: Pain, Value Proposition og Jury. Pain: Man sælger ingenting hvis produkt eller service ikke opfylder et behov, et ønske eller løser et problem for kunden. Begrebet Pain kan dække både over et irriterende problem kunden ønsker løst eller for et brændende ønske kunden har for noget eller ønsker sig. Det er afgørende for hvor succesfuld et produkt eller en serviceydelse bliver, at Pain beskrives præcist og at virksomheden sætter sig i kundens sted for at få en helhedsopfattelse af kundens behov, ønske eller problem. Det er essentielt at virksomheden får beskrevet Pain så detaljeret som muligt, for ikke at lægge sig fast på en løsning som virksomheden TROR er den rigtige og derfor bruger en masse tid og penge på at implementere, for derefter at opdage at ingen gider at købe løsningen. Det er derfor vigtigt, ikke at lægge sig fast på en endelig løsning, før Pain er undersøgt. Value Proposition: Value Proposition er de forskellige løsningsforslag i form af produkter eller services. Value Proposition betyder forslag til at skabe værdi for kunden. Sammenhængen mellem egenskaber, nytte og bevis for nytte. Value Proposition er den samlede kombination af nytte, en kunde oplever. Har en kunde en bestemt helhedsopfattelse af Pain, vil kunden opleve, at en bestemt kombination af nytte eller Value Proposition løse Pain mere eller mindre tilfredsstillende. Value Proposition betyder også at forskellige udbydere af produkter eller services, har Side 62 af 84

63 forskellige forslag til kombinationer at nytte, som samlet kan afhjælpe kundens Pain derfor kan vi tale om konkurrenter og om at kunder vælger forskellige produkter / services alt efter hvor godt udbydernes Value Proposition skaber mere værdi for dem. Jury: Den eller de personer, som afgør, hvad der er Pain, og om Value Proposition (produkt eller service) løser Pain og dermed skaber værdi eller nytte for dem. Der er forskel på Jury, når man taler om B2C og B2B. For B2C er køberoller afgørende for hvem Jury er. For B2B er roller i købscentret afgørende for hvem Jury er. Købsbeslutningsmodellen kan bruges til at beskrive Pain som en situation, hvor man oplever noget som utilfredsstillende, og som forbrugeren gerne ser løst. Når en række forskellige parter, eller juryer, er direkte involveret, bliver en innovation kun gennemført, når alle kan se en fordel ved at gøre et. B2B er karakteriseret ved: Færre og større købere, tættere relationer mellem købere og sælgere. Køberoller ved B2C: Hvis man vil udvikle et produkt til forbrugere/slutbrugere, har man brug for at identificere og beskrive forskellige køberoller omkring et køb. Producentmarkedet B2B: Købsmodel ved indkøb på B2B og deltagerer i købsprocessen. Osterwalder og Pigneurs Canvas-model lægges til grund for udarbejdelsen af forretningsplanen. Canvas-modellen indeholder overvejelser om: Side 63 af 84

64 Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S Omfang Anvendt uddannelsestid Uge 38, 39, 41, 43, lektioner ugentlig Fagligt mål: analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling Kernestof: forretningsplan og innovationsproces Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 64 af 84

65 Titel 19 Indhold Diffusion: Everett Rodgers 6 årsager til diffusion, Adoptanter, Adoptionskurve Produktlivcykluskurve, Diffusionsstrategi Diffusion er når et produkt eller en service er færdigudviklet, så det kan kommercialiseres eller spredes (sælges) Innovationsprocessens 3 faser: Everett Rodgers definition: Diffusion er den proces, hvorigennem en innovation er kommunikeret gennem bestemte kommunikationskanaler over tid blandt medlemmer af et socialt system Kanaler handler om hvordan en innovation formidles. Det kan dreje sig om markedsføring, brugergrupper, nyhedsmedier og andre informationskanaler. Medlemmer kan betegnes som adoptanter. Dvs de mennesker, som anvender, formidler eller på anden måde har et forhold til innovationen. Socialt system er det netværk af individer, som innovationen spredes igennem. I kommerciel sammenhæng er det ofte selve virksomheden og dens netværk eller det er de sociale sammenhænge som kunder og brugere indgår i. Hvad betyder diffusion? Hvordan en innovation spredes og udbredes i en bestem tidsperiode. Diffusion kan ske hurtigt eller langsomt; dette kaldes adaptionshastigheden Det giver kun mening at bruge tid, kræfter og penge på at udvikle og producere et produkt, hvis der er kunder som køber produktet. Men blot fordi en innovation er bedre end de eksisterende produkter på markedet, er der ingen garanti for, at kunderne tager den til sig. Nogle diffusioner har en hurtig spredning, mens andre diffusioner tager lang tid eller slet ikke finder sted. Det rejser spørgsmålet: Hvilke faktorer fremmer og hæmmer diffusion af innovationer? Fordele ved overvejelser af Rodgers 6 årsager til diffusion: man kan indledningsvis vurdere, hvordan man kan tilpasse innovationen og markedsføringen så innovationen spredes og adopteres hurtigere Relativ fordel, observerbarhed, testbarhed, kompatibilitet, kompleksitet, opfattet risiko Adaption/adoptant Bogen taler om kunderne som dem der tager innovationen til sig ved adaption og kunden er adoptant. I mange andre sammenhænge taler man om virksomheder som tager en innovation til sig (helt eller delvis kopi) Adaptionshastighed Beskriver med hvilken hastighed en innovation spredes på et markedet. Hastigheden afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet om kunderne vil købe produktet og hvor mange andre virksomheder der begynder at producere innovationen. Side 65 af 84

66 Adoptionskurven: S-kurve: Kurven angiver hvor mange der i alt, fra start til det angivne tidspunkt, har adopteret innovationen. = akkumulerede antal adoptanter Diffusionsstrategi: Når en virksomhed er klar til at sælge sin innovation, produkt, service på markedet, er det nødvendigt at have en markedsføringsstrategi klar en strategi for diffusion af produktet på markedet. Hurtig skimmingstrategi: Produktet lanceres med høj pris og en høj grad af kommunikation = opnå høj profit gennem høj pris. Høj grad af kommunikation mod potentielle kunder (fx reklamer, positiv omtale) skal øge kendskab til produktet. Denne strategi fungerer når: En stor del af potentielle kunder ikke har kendskab til produktet. Når de kunder (innovators), som har kendskab til produktet, er ivrige efter at købe pro- Side 66 af 84

67 duktet og villige til at betale den pris, der forlanges. Virksomheden forventer stor potentiel konkurrence og ønsker at opbygge en præference for virksomhedens brand. Langsom skimmingstrategi: Produkt lanceres med høj pris og lav grad af kommunikation = forventes at give høj profit pr. solgt enhed. Strategien fungerer når: Markedsstørrelsen (antallet af potentielle kunder) er begrænset. De fleste potentielle kunder har kendskab til produktet og er villige til at betale den forlangte pris. Der er ingen potentielle konkurrenter. Hurtig penetration strategi: Produkt lanceres til lav pris med høj grad af kommunikation = hurtig indtrængning på markedet og stor markedsandel. Strategien fungerer når: Antallet af potentielle kunder er stort. Potentielle kunder ikke har kendskab til produktet. Når kunderne er prisfølsomme. Når der er stor konkurrence. Når virksomhedens enhedsomkostninger falder med en stigende produktion. Langsom penetration strategi: Produkt lanceres til lav pris med lav grad af kommunikation. Lav pris = hurtig indtrængning på markedet. Lave kommunikationsudgifter = højere profit. Virksomheden forventer, at kunderne er meget prisfølsomme, men ikke særlig følsomme overfor påvirkning fra kommunikation. Strategien fungerer når: Markedet (antallet af kunder) er stort. Kunderne har et højt kendskab til produktet og er prisfølsomme. Der er nogen konkurrence på markedet. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012) Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 44, lektioner ugentlig Fagligt mål: analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling redegøre for og diskutere faktorer, der har betydning for diffusion af innovationer Kernestof: diffusionsmodeller Side 67 af 84

68 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/gruppearbejde/ kvalitative metode og undersøgelse Side 68 af 84

69 Titel 20 Indhold Markedsføringsstrategi Reklame er kun én del ud af den proces hvorigennem en innovation er kommunikeret gennem bestemte kommunikationskanaler over tid blandt medlemmer af et socialt system. Diffusion er når et produkt eller en service er færdigudviklet, så det kan kommercialiseres eller spredes (sælges) 1. Fastlæggelse af Diffusionsstrategi/Markedsføringsstrategi Når en virksomhed er klar til at sælge sin innovation, produkt, service på markedet, er det nødvendigt at vælge en markedsføringsstrategi. 2. Afdækning af købsadfærd B2C (på baggrund af målgruppebestemmelse), herunder; 1. Afdækning og beskrivelse af målgruppens Pain 2. Købemotiver 3. Købetyper 4. Beslutningsproces 5. Køberoller 6. Købevaner 7. Rådighedsbeløb 3. Markedsføringsstrategi. Delstrategier: Product, Price, Place, Promotion. Herunder blandt andet: Prisfastsættelse af product: Omkostningsorienterede prisfastsættelse: Tager udgangspunkt i en kalkulation af virksomhedens omkostninger ved at indkøbe eller fremstille produktet + tillagt fortjeneste. Efterspørgselsorienterede prisfastsættelse: Er baseret på en forventede salgspris, som virksomheden skønner produktet kan opnå, når det lanceres på markedet. Konkurrenceorienterede prisfastsættelse: Tager udgangspunkt i prisen på konkurrerende produkter, som virksomheden fastsætter sin pris i forhold til. Distribution: Direkte distribution, indirekte distribution, intensiv, selektiv eller eksklusiv distribution, distribution via nettet, cityorienteret, centerorienteret, trafikorienteret, parkeringsorienteret, konkurrenceorienteret eller indifferent Promotion Kommunikationsstrategi: Promotionformerne har forskellige virkemåder og effekt, ligesom omkostningerne ved at anvende dem er forskellige. Promotion dækker over en række værktøjer, som har til formål at informere, overbevise og sælge virksomhedens produkter. Det er marketingafdelingens opgave at sammensætte promotionformerne optimalt (sammenhæng til værdikæden og Everett Rodgers 6 årsager til diffision) Reklamemidler: Sales promotion, sponsorering, Direct Marketing, Online Marketing (Viral markedsføring), Public Relations, Personligt salg Side 69 af 84

70 Markedsføringsloven: Gælder for privat erhvervsvirksomhed. Omfatter offentlige virksomheder der udbyder varer eller tjenesteydelser på markedsvilkår i konkurrence med det private. Religiøse, politiske og faglige aktiviteter ikke omfattet af markedsføringsloven, hvis aktiviteter udfolder sig inden for deres egentlige formål. Salg af varer fra velgørenhedsorganisationer og foreninger er omfattet af markedsføringsloven. Velgørenhedsorganisationers indsamlinger (fundraising) er ikke omfattet af loven. Loven gælder for erhvervsmæssig adfærd der udøves i Danmark og/eller har virkning på det danske marked. Dette betyder at udenlandske virksomheders markedsføring i eller rettet mod Danmark, er undergivet den danske markedsføringslov. God markedsføringsskik: Markedsføringsloven 1. Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god markedsføringsskik. Brug sund fornuft og lav ikke uacceptable aktiviteter. Reklame skal være lovlig, sømmelig, hæderlig, sandfærdig samt udarbejdet med behørig social ansvarsfølelse og i overensstemmelse med de almindelige accepterede principper for loyal konkurrence. Reklamer må ikke anerkende diskrimination, spille på frygt eller overtro, tilskynde til vold eller afbilde/referere til kendte personer, uden deres samtykke. Markedsføring må ikke være for overrumplende, generende, krænkende eller utilbørlig. Det er ikke tilladt at på utilbørlig måde at søge at forbinde egne varer med eller på anden måde knytte an til andre erhvervsdrivendes velkendte produkter, virksomhed, varemærker eller slogans man må ikke udnytte andres velkendthed eller velrenommérede produkter i markedsføringsøjemed (snyltning) Side 70 af 84