Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2019 HTX Det naturvidenskabelige Gymnasium htx Innovation B Gitte Krogh Frederiksen Hold 2u - Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Introduktion til faget Innovation Tina Seelig-øvelse Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- Schumpeter og innovationstyper Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-innovationshøjde og entreprenørskab Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-drivkraft til ideudvikling, Push/Pull, Drucker Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-drucker, Spinosa, Flores, Dreyfus, at skabe nye ideer Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber-innovationsaktiviteter og samfundsudvikling Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Systematisk og kreativ tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Side 1 af 19

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Introduktion til innovation / Tina Seelig-øvelse Indhold Der tages udgangspunkt i en introduktion til faget innovation ved gennemgang af bekendtgørelsen, bilag 18 af Klassen introduceres til hvorfor innovation er nødvendigt både jf. hovedbekendtgørelsen for HTX. Klassen introduceres desuden for det kommende undervisnings-år ved gennemgang af tidsplan for fagets temaer. Klassen præsenteres for årets første og største udfordring: en opgave baseret på uddrag af Tina Seelig, professor og underviser i kreativitet og innovation ved Stanford Universitet, bog What I wish I knew, when I was 20. Opgavens ordlyd er som følger: Hvad vil du gøre for at skabe værdi, hvis du kun har 50 kr. og to timer? Opgaven går ud på følgende: Hver gruppe modtager en kuvert med 100 kr. I kan bruge lige så meget tid, I har lyst til, at planlægge hvordan I vil skabe så meget værdi som muligt for de 50 kr., men når først I bryder kuverten, har I to timer til at gennemføre opgaven. I har én uge til at gennemføre opgaven. Torsdag d. 21. august i uge 34, skal hver gruppe være klar til at fremlægge deres resultat. Fremlæggelsen må vare 3 minutter. Grupperne skal samtidig aflevere de 50 kr. tilbage. Det første gruppen skal diskutere og afgøre er: hvad forstår I ved værdi? Til de i ugen efterfølgende lektioner, læser eleverne uddrag fra Tina Seeligs bog og formålet med øvelsen gennemgås og debatteres og øvelsens vinder kåres, efter eleverne gruppevis har fremlagt deres resultater for klassen. Undervisningsmateriale: Seelig, Tina Lynn (2009) What I wish I knew, when I was 20. HarperCollins Publishers. Side 1-9. YouTube (2013) A crash cource in creativity : Tina Seelig at TEDxStanford. Via internettet (30. juli 2013) Omfang Uge 33 3 lektioner á 45 min pr. uge Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål: redegøre for grundlæggende innovationsbegreber og beskrive innovationsaktiviteter på lande- og brancheniveau og konsekvenserne heraf Side 2 af 19

3 Kernestof: innovation i samfundet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ klassediskussion/ gruppearbejde. Side 3 af 19

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber Schumpeter og innovationstyper Schumpeter og innovationstyper: Innovation som begreb eksemplificeres ved opfinder Theo Jansen og hans Beach Creatures. Derefter præsenteres innovation ved definition af Joseph Schumpeter og hans opdeling i radikale og inkrementelle innovationer, den gennemgående definition af innovation: kreativitet + værdi + handling = innovation eller innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv jf. KIE-modellen,, Schumpeters overvejelser om kreativ destruktion, klassisk kreativitetsteori, divergent og konvergent tænkning samt kreativitet som dannelsesproces. Klassen præsenteres for de forskellige typer af innovation produkt-, service- og procesinnovation. Derefter forklares om lande og branchers innovationsaktiviteter og de deraf følgende positive og negative effekter på baggrund af Erhverves og selskabsstyrelsens fil om bæredygtig innovation. I gennemgangen af de forskellige dele inddrages eleverne i gruppearbejde Undervisningsmateriale: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, København, Ny teknisk forlag, s Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense; Erhvervsskolernes Forlag Hammershøj, Lars Geer (2012), Kreativitet et spørgsmål om dannelse, København, Hans Reitzels Forlag Supplerende materiale: Theo Jansen, Kinetec sculpture. Via internettet (9. August 2012) Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9. August 2012) Erhvervs og selskabsstyrelsen, Danmark, bæredygtig innovation del 1. Via internettet (9. August 2012) Omfang Uge 33 3 lektioner á 45 min Side 4 af 19

5 Særlige fokuspunkter Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ klassediskussion/ gruppearbejde. Side 5 af 19

6 Titel 3 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber Innovationshøjde og entreprenørskab Med udgangspunkt i en virksomheds out for innovationsprocessen, diskuteres de seks innovationstyper som værende enten radikale eller inkrementelle innovationer. En inkrementel innovation defineres som: En gradvis udvikling f.eks. en forbedring af et eksisterende produkt, service eller proces eller udnytte eksisterende viden, produkter eller råvarer til nye anvendelser eller nye markeder. De fleste innovationer i vores hverdag er inkrementelle. Lav innovationshøjde og nyhedsværdi. Og på denne baggrund gennemgås og diskuteres grader af innovationshøjde på baggrund af en række eksempler. Det diskuteres desuden om der er en sammenhæng mellem innovationstyper og innovationshøjde og om der er sammenhæng mellem diverse samfundsvilkår og graden af innovationshøjde for virksomheders innovationer. Som introduktion til entreprenørskab og entreprenørskabstyper, tages der udgangspunkt i spørgsmålene: hvem er det der sætter innovation i gang og hvad er drivkraften bag teknologiske innovationer. Disse spørgsmål eksemplificeres ved: Brygger Jacobsen, Carlsberg, Arnold Peter Møller, Mærsk og Lauritz Knudsen. For at tydeliggøre Lauritz Knudsens drivkraft og entreprenørskab, ses filmen: Lauritz Knudsens historie. Entreprenørskab: Med udgangspunkt i at en entreprenør er: En eller flere personer, som starter en virksomhed, og som skaber noget nyt i form af innovation. Innovationen behøver ikke være en radikal innovation kan også være et anderledes produkt eller service til markedet, som er inkrementelt nyt i forhold eksisterende produkter og services. Eleverne præsenteres for entreprenørskab og forskellige entreprenante typer.. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s Omfang Særlige fokus- Anvendt uddannelsestid Uge 34, lektioner ugentlig Faglige mål: Side 6 af 19

7 punkter redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 7 af 19

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- drivkraft til idéudvikling, Push/pull - Drucker Diskussionen om drivkraften bag ideudvikling fortsættes ved introduktionen til begreberne divergent og konvergent tænkning og deres rolle i innovationsprocessen. I denne sammenhæng introduceres og arbejdes der med inspirationskilder til forretningsideer som kan antage forskellige perspektiver: Når innovationer tager udgangspunkt i ny viden eller forskning kalder man det innovationspush-modellen ( kaldes også teknologidreven innovation) og Når kunden og dermed markedsbehov er udgangspunktet for udvikling af innovationer, kalder man det innovationspull-modellen. Entreprenøren / innovatøren er en central figur i forklaringen på, hvorfor innovation sker. Dette uddybes på baggrund af Peter Druckers 8 årsager til innovation. Ifølge Drucker hænger innovation og iværksætteri sammen med målrettet, systematisk analyse af gunstige muligheder. Det diskuteres hvilke af Druckers 8 kilder til innovation kan have henholdsvis en Pusheller Pull-tilgang i udviklingen af innovationer. Klassen fremstiller deres enen planche med Druckers 8 kilder til innovation med egne, udvalgte eksempler. På baggrund af Patent og Varemærksstyrelsens kanon over det bedste danske opfindelser, udvælges eksempler og der undersøges, argumenteres og diskuteres hvilke af Druckers 8 kilder til innovation ligger til grund for opfindelserne. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 96, Omfang Særlige fokuspunkter Patent og Varemærkestyrelsen (2014) Danmarks opfindelseskanon. Via internettet (1. september 2015) Anvendt uddannelsestid Uge 35, lektioner ugentlig Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Side 8 af 19

9 Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 9 af 19

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 5 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- Drucker, Spinosa, Flores, Dreyfus, at skabe nye ideer. Stadig med udgangs i Druckers 8 kilder til innovation, diskuteres det hvordan ideer opstår på baggrund af gunstige muligheder: skabes de eller opdages de? Hvis nye muligheder eksisterer på forhånd, kan en virksomhed gå ud og lede efter ideer til innovationer. Hvis nye muligheder til innovationer skabes, skal en virksomhed eller ansatte i en virksomhed selv skabe dem. Men, Peter Drucker beskriver ikke hvordan man skal arbejde med at skabe de nye ideer! Forskerne Spinosa, Flores og Dreyfus har arbejdet med at beskrive tre grundlæggende måder, man kan arbejde med at skabe nye ideer. Centralt for, at der kan skabes en nye ide er begrebet: Anomali. At der opstår en uoverensstemmelse eller disharmoni i en situation. Minder om begrebet Pain et behov, et ønske, et problem. Anomali kan behandles på følgende måder: 1. Man vælger ikke at foretage sig noget. Det gør de fleste 2. Sædvanlig afsløring/innovation. Man afslører og erkender at anomalien findes og løser den som man plejer.hvordan kan man være innovativ inden for gængse rammer 3. Historisk afsløring /innovation. Man afslører og erkender, at anomalien findes og forsøger at ændre den gængse måde at løse pain på i praksis. At få ideer til at ændre den gængse måde at løse pain på, kan tilgås på følgende måder: 1. Artikulation / Tydeliggørelse: At få ideer ved, at de vigtige forhold ved ens fokusområder prioriteres højere og gøres tydeligere. Samle fra spredning: Har en virksomhed ingen miljøpolitik, og dette er vigtigt for kunderne, er det nødvendigt at ændre på denne anomali Generhvervelse: 100 år gammel opskrift anvendes, men tilføres en ny ingrediens. 2. Ændre konfiguration: Ideer fremkommer ved, at sætte fokus på nogle, indtil nu, mindre vigtige forhold ved praksis. Når du aflevere dine flasker / dåser hos fx Coop, har du mulighed for at donere pengene til et velgørende formål. Man har fået en idé til, at finansierer forskning til et bestem formål fx sukkersyge. 3. Krydsanvendelse: Ideer fremkommer ved at overføre løsninger fra en kontekst til en anden. Karolinska hospital i Stockholm studerede hvordan Farrari skiftede dæk i Formel 1, for at Side 10 af 19

11 gøre deres personale hurtigere og mere effektive under hjerteoperationer. Personalet skulle lære at øve sig regelmæssigt på en række arbejdsopgaver = færre døde! Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s Anvendt uddannelsestid Uge 36, lektioner ugentlig Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Væsentligste arbejdsformer Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 11 af 19

12 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 6 Indhold Innovation i samfundet Grundlæggende innovationsbegreber- innovationsaktiviteter og samfundsudvikling Individuel fremlæggelse af Druckers 8 kilder til innovation: Eleverne tildeles en af Druckers kilder og skal gennemføre en fremlæggelse baseret på: Beskriv hvorledes kilden kan fremme opfindelsen af nye innovationer. Udvælg en historisk vigtig innovation, gerne en radikal innovation, begrund jeres valg af innovation. Med udgangspunkt i den valgte innovation skal i redegøre for, hvordan jeres kilde til innovation kan have påvirket udviklingen af denne innovation. Derefter tages der udgangspunkt i Professor Rane Willerslevs interview i Politiken: Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge, som basis for diskussion om diskrepansen mellem Danmarks uddannelsessystem og udviklingen af kreative og innovative evner. Diskrepansen mellem formålsparagraffen for Innovation B og bedømmelskriterier for eksamen i samme, diskuteres. Dette for at sætte fokus på hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudvikling. Anvendt litteratur: Lund, Kenneth (2015) Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Politiken, Lørdag d. 29. august Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 37, lektioner ugentlig Faglige mål: redegøre for innovationsbegreber og innovationsaktiviteters betydning for samfundsudviklingen og forklare, hvorledes samfundsvilkår har betydning for innovationsaktiviteter Væsentligste arbejdsformer Kernestof: samspil mellem innovation og samfund Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 12 af 19

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 7 Indhold Tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Systematisk og kreativ tilgang- John Cleese, Tina Seelig, Lars Geer Hammershøj Systematisk og kreativ tilgang til ideudvikling Ideudvikling foregår i en bestemt, analytisk og systematisk rækkefølge: Fordel: Processen kan beskrives fra ide til salg af produkt. Ulempe: Man kan ikke beskrive hvor ideerne kommer fra eller hvordan man får ideer. Den kreative tilgang handler om, at når bestemte betingelser er til stede, øges sandsynligheden for at der kommer gode, nye ideer. Man ved aldrig om der kommer en god ide, men man kan øge chancen for, at den kommer. Den måde man er kreativ på, kan skifte afhængig af situationen. Ulempe: Den kreative tilgang mangler struktur: Hvordan samler man op på ideerne og får dem videreudviklet til konkrete, brugbare forretningsideer. Risiko for at mange gode ideer forbliver inventioner. For såvel systematisk som kreativ tilgang til ideudvikling ved man altså aldrig hvornår inkubationen er overstået og illuminationen slår til. Men man kan hjælpe processen på vej => skabe et rum hvor betingelserne, miljø og mindset gør, at sandsynligheden for gode ideer øges. Vi skal se på to tilgange til at skabe rum for gode ideer: John Cleese, Monte Phyton, Komiker, skuespiller, tekstforfatter, filmproducent, Uddannet jurist fra Cambridge Dr. Tina Seelig, Professor på afdelingen for Management Science and Engineering (MS&E) på Stanford University. Hun underviser i kreativitet, innovation og entreprenørskab på MS&E og the Hasso Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford. John Cleese pointer om kreativitet: At forklare kreativitet er = tidspilde. Kreativitet kan ikke forklares. Kreativitet er IKKE et talent det er en måde at arbejde på. Kreativitet er ikke en evne man enten har eller ikke har. Kreativitet er fuldstændig uafhængig af IQ, intelligens. Hvordan adskiller kreative mennesker sig? De mest kreative mennesker havde opnået en evne til at komme i den rette stemning en måde at arbejde på som tillod dem deres naturlige kreativitet at komme til udtryk. En evne til at lege. Ifølge John Cleese fungerer mennesker i to forskellige modi: åben og lukket. Kreativitet er ikke muligt i lukket modus. Lukket modus: hverdags modus. Aktiv, lettere nervøs mange opgaver der skal nås og vi skal se at få dem overstået. Utålmodig, anspændt, ingen humor, målrettede, kan blive Side 13 af 19

14 stressede, ikke kreative Åben modus: afslappet, opstemt, mindre målrettede, tankefulde, humoristisk indstillede, indstillede på at lege, nysgerrige, Man er nødt til at være i åben modus når man overvejer et problem når løsningen implementeres må man skifte til den lukkede modus (divergent og konvergent tænkning). At kunne skifte mellem de to modi er mest effektivt. Desværre bliver vi ofte hængende i lukket modus. MEN kreativitet kan ikke eksistere i lukket modus. Der visse omstændigheder som gør det sandsynligt at være i åbent modus hvor kreativitet vil opstå: 1. Sted man er nødt til at skabe plads uden pres/krav. Roligt sted uden forstyrrelser. 2. Tid Sted skal skabes for en bestemt tidsperiode. Bestemt sted og bestemt tidsperiode kan udelukke lukket modus. Hverdagens problemer vil presse sig på (overspringshandlinger) tag det roligt og tankerne vil falde til ro. Afsæt ca. 1 ½ time. 3. Tid hvordan tiden skal bruges. Det er meget nemt at falde for den første, bedste idé aldrig den mest originale. At bruge mere tid på problemet betyder mere kreative løsninger. Vi tager ofte den nemme løsning fordi det får os til at få det bedre problemet er løst. Kreative mennesker kan tåle ubehaget ved IKKE at løse et problem meget længere. Altså: giv tankerne frit løb så længe at I når frem til noget originalt. 4. Selvtillid intet stopper kreativitet så effektivt, som frygten for at begå fejl. Vær åben over alt der kan ske. Man kan ikke være kreativ, hvis man er bange for at begå fejl (Yes, vi har lavet en fejl) så mens man er kreativ er intet forkert. 5. Humor den hurtigste vej fra lukke til åben modus er humor. Humor får os til at slappe af og bringer og i legehumør. Humor er en væsentlig del af spontanitet og legelyst. Hold tankerne nænsomt omkring emnet hent tankerne tilbage hvis det begynder at vandre. Før eller siden vil underbevidstheden hjælpe til (inkubation). Det er lettere at være kreativ hvis man har andre mennesker at lege med. Legekammerater skal være mennesker man kan lide og stoler på. Sig altid ja, og, ikke ja, men. Kreativitet ligner humor på det sted hvor to forskellige referencerammer mødes. Sådan er det at få en ny idé at forbinde to hidtil adskilte ideer på en måde der giver ny mening er kun betydelige hvis sammenstillingen af to separate ideer giver ny mening.(værditilskrivning)(krydsanvendelse) De Bono mener at man kan løsne tankeeksperimenter ved at lege med bevidst skøre sammensætninger den slags absurde ideer kalder De Bono formidlende umuligheder. Formidlende umuligheder er stik modsat logisk tænkning kan bruge som springbræt til en rigtig idé. Eleverne ser John Cleese on Creativity -talk lecture fra 1991, men stadig med fantastisk indsigt I hvordan man kan lette vejen for de gode ideer. Eleverne fremstiller en plan- Side 14 af 19

15 che med John Clees tilgang til at fremme kreativitet, diskuterer fordele og ulemper. For at udvide elevernes forståelse af hvordan dét at fremme kreativitet er et omdiskuteret felt, hvor der forefindes mange forskellige tilgange, inddrages Dr. Tina Seelig Professor på afdelingen for Management Science and Engineering (MS&E) på Stanford University. Seelig underviser i kreativitet, innovation og entreprenørskab på MS&E og the Hasso Plattner Institute of Design (d.school) på Stanford og har i mange år arbejdet med sin såkaldte innovation-engine som udgangspunkt for at skabe rum til kreativitet og kreative tanker. Tina Seelig kalder sin model: en Möbius ring, hvor alle dele af modellen er indbyrdes afhængige. Med modellen forsøger Tina Seelig at afklare: Hvad har indflydelse på vore evne til at være kreative? Hvad er med til, at sætte de gode ideer i gang? Baseret på de to tilgange til at skabe kreativt rum, skal eleverne forestå planlægningen af et brainstorming-møde for udvalgte lærer ifm udvikling af et nyt SO-forløb. Efterfølgende diskuteres facilitering af en idegenereringsproces, baseret på elevernes oplevelse. Forløbet fortsættes med en italesættelse af kreativitet som en social proces: Påstanden tager sit udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs forståelse af kreativitet som en dannelsesproces: [ ]evner angår den operationelle del ved kreativ adfærd og angiver dermed, at vedkommende er i stand til at udøve denne adfærd, fx at anvende forskellige metoder til idégenerering men forklarer ikke, hvad der bevirker at individet er i stand til: at få nye idéer, at få mange af dem, at redesigne og selektere etc. At kunne anvende forskellige metoder til idégenerering, betyder altså ikke at elever bliver mere kreative eller udvikler kreative evner. Hvordan kan man så udvikle sin kreativitet? Ved at forstå, at kreativitet ikke er et individuelt karaktertræk, men en social proces, hvor man hele tiden udvikler sin smag. Når man overskrider sig selv i en social sammenhæng, dannes personligheden fordi man gør nye erfaringer. Dannelsen af smag er individets evne til at skelne godt fra skidt og som følge heraf, ændring i personligheden til noget bedre i videst mulig forstand. Side 15 af 19

16 Hvad skal der til for at vi udvikler vore kreativitet? 1. Fjerne de forhindringer der blokerer for uviklingen vaner, uproduktivt miljø 2. Udsættes for oplevelser, der fremmer kreativiteten 3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle kreativiteten Jules Henri Pointcaré, Matematiker, fysiker og videnskabsfilosof. Betragtes som en af fædrene til den moderne kreativitetsteori. Skriver i sit hovedværk Science and Method fra 1908: Among the combinations we choose, the most fruitfull are often those borrowed from widely seperated domains. John Cleese og Edward De Bono taler om Formidlende umuligheder - at skabe syntese ved bevidst skøre sammensætninger. Eleverne introduceres og anvender derfor til en række idegenereringsmetoder, som kan skabe disse skøre sammensætninger: Elefant i snevejr, De Bonos tænkehatte, Phinias og Ferb-metoden. Anvendt litteratur: Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation, Entreprenørskab og Intraprenørskab en grundbog, København, Ny teknisk forlag, s YouTube (1991) John Cleese on Creativity. Via internettet (18. Oktober 2015) Tedxtalk (2012), A crash course in creativity. Via internettet (26. November 2015). Bjerg Pedersen, Irene ( 2013) Innovative mennesker har haft en kreativ barndom. Videnskab.dk. 28. oktober. Fedders, Line Emilie (2012), Kreativitet er en social proces. Videnskab.dk. 9. august. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 39 og 43, lektioner ugentlig Faglige mål: anvende og diskutere forskellige metoder til systematisk at skabe, udvikle og vurdere forretningsideer Kernestof: tilgange og metoder til skabelse, udvikling og vurdering af ideer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/skriftligt arbejde/ Side 16 af 19

17 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Side 17 af 19

18 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Side 18 af 19

19 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Side 19 af 19