Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske for Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg. Mål 5-7 er supplerende, lokale målsætninger, der udspringer af Arbejdsmarkedsudvalgets prioriteringer. Kapitel 2 præsenterer kort nogle af de kommende års vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Silkeborg for at sikre borgernes mulighed for beskæftigelse og selvforsørgelse. Som bilag er der vedlagt en uddybende beskrivelse af tendenser og udfordringer. Kapitel 3 præsenterer kort politikker og strategier for beskæftigelsesindsatsen i 2014, som retter sig mod både borgere og virksomheder. Kapitel 4 viser beskæftigelsesindsatsens budget for 2014 (bilag følger). Kapitel 5 omfatter tillæg 1-2 (bilag følger). Bilag: De vigtigste beskæftigelsespolitiske tendenser og udfordringer generelt og inden for de enkelte målområder Tove Schousen Kristensen Direkte tlf Michael Anderson Direkte tlf Jobcenter Drewsensvej 60, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 1. Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesministerens mål (1-4) Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende 4 indsatsområder med tilhørende mål for beskæftigelsesindsatsen i Silkeborg Kommune har for hvert ministermål fastsat et lokalt niveaumål. Beskæftigelsesministerens mål 1 Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Niveaumål 1 Jobcenter Silkeborg skal være blandt de 3 jobcentre i klyngen, som har den højeste uddannelsesgrad opgjort i perioden januar 2014 til december (I perioden januar 2012 til december 2012 er Jobcenter Silkeborg på en delt 3.plads ud af 10 i klyngen) Beskæftigelsesministerens mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Niveaumål 2 Jobcenter Silkeborg skal være blandt de 6 jobcentre i klyngen med den laveste procentvise tilgang til førtidspension opgjort i perioden december 2012 til december (I perioden april 2012 til april 2013 var Jobcenter Silkeborg nummer 9 ud af 10 i klyngen ift. at begrænse tilgangen til førtidspension) Beskæftigelsesministerens mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Niveaumål 3 Jobcenter Silkeborg skal være blandt de 7 jobcentre i klyngen med den største procentvise begrænsning i antallet af langtidsledige opgjort i perioden december 2012 til december Side 2

3 (I perioden december 2012 til marts 2013 var Jobcenter Silkeborg nummer 9 ud af de 10 jobcentre i klyngen ift. at begrænse antal langtidsledige) Beskæftigelsesministerens mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Niveaumål 4: Job- og Borgerservice skal være i kontakt med 40 % af virksomhederne i kommunen i løbet af 2014/ved udgangen af Dette måles ved at beregne andelen ud fra antal arbejdssteder i Silkeborg Kommune (fra Jobindsats.dk) og antal gennemførte virksomhedskontakter registreret i Opera. Andelen af virksomhedsrettede tilbud øges med 25 % på det enkelte forsørgelsesområde i perioden fra primo til ultimo Lokale mål i beskæftigelsesindsatsen i 2014 (mål 5, 6 og 7) 5. mål (lokalt mål) Helhed i beskæftigelsesindsatsen på tværs af områder og ydelser En stor målgruppe af borgerne i Jobcentret har kontakt til flere områder i og uden for kommunen. Samtidig skifter en stor gruppe af borgere mellem ydelsesgrupperne på Jobcenteret. Jobcentret arbejder efter at optimere borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatsen, og efter en optimal brug af ressourcer og kompetencer i arbejdet på tværs. Niveaumål 5 80 % af borgerne er tilfredse med oplevelsen af sammenhæng. Dette måles gennem stikprøvekontroller i januar 2014 og januar 2015 blandt borgere, der har skiftet målgruppe og/eller forsørgelsesområde i det foregående kvartal. 6. mål (lokalt mål) Øge trivsel, lighed i sundhed og øget beskæftigelses- og uddannelsesparathed i lokalområder Beskæftigelsesplanens 6. målområde udspringer af erfaringer fra to nærmiljøprojekter i hhv. Thorningområdet og på Arendalsvej samt projekt Ung trivsel i Alderslyst på Lupinvej/Nørrevang II. Der igangsættes et nyt nærmiljøprojekt i Bryrupområdet og samarbejdes om en boligsocial helhedsplan på Resedavej/Lupinvej i Silkeborg med mål om bl.a. øget sundhed, trivsel og beskæftigelse. Projektet er forankret på tværs af de fire politiske udvalg; Ældre- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget. Der indgår en række delmål i projektet, hvor beskæftigelse indgår, herunder: I tæt samarbejde med lokale aktører at udbygge eksisterende sundheds-, sociale Side 3

4 og beskæftigelsesindsatser i områderne eller oprette nye, der er fleksible og understøtter borgernes behov og appellerer til aktivt medborgerskab, også for borgere som ikke tidligere har taget aktiv del i lokalsamfund og indsatser, herunder indsats for skabelse af fritidsjob til unge for at skabe tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet At øge samarbejdet på tværs af områder for at skabe helhedsorienterede indsatser Udvikle nye og kendte metoder til at øge sundhed og trivsel samt afprøve alternative beskæftigelsesindsatser Link til yderligere beskrivelse af projektet og dets målsætninger (følger når projektet er endelig godkendt) Konkrete succeskriterier følger når projekt er endelig godkendt. 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette afsnit beskrives kort nogle af de overordnede tendenser og udfordringer i beskæftigelsesudviklingen i Silkeborg Kommune. Beskrivelsen tager afsæt i Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse Der er vedlagt bilag, som uddyber tendenser og udfordringer både generelt og inden for hvert af de beskæftigelsespolitiske målområder. - Beskæftigelsesudviklingen er stabiliseret, så den negative udvikling er bremset op og der ses tegn på stigende beskæftigelse og fald i ledigheden. Specielt inden for private service har der været positiv udvikling i Dog er beskæftigelsen i industrien og byggeriet faldet i Ledigheden er samlet set faldet med 4 pct. i løbet af 2012, så ledighedsprocenten i Silkeborg (5,3 %) er på niveau med de sammenlignelige klyngekommuner (5,2 %). - Langtidsledigheden er faldet med 6 % i 2012, men der er stadig brug for et stort fokus på langtidsledighed. Bl.a. fordi det næsten kun er mænd, der oplever faldende langtidsledighed og fordi udviklingen i langtidsledigheden er forskellig mellem A-kasseområderne. Mens f.eks. 3F og Metal har oplevet faldende langtidsledighed, oplever f.eks. FOA, Lærerne og FTF stigende langtidsledighed. Hertil kommer, at langtidsledigheden i særlig grad rammer ufaglærte og personer over 54 år. Afkortningen af dagpengeperioden til 2 år medfører behov for fokus på tidlig indsats over for ledige, specielt ledige i risiko for langtidsledighed. - Andelen af offentligt forsørgede i Silkeborg (17,4 %) er lavere end i klyngen (21,1 %). Der er forholdsvis færre offentligt forsørgede i Silkeborg inden for alle ydelsesgrupper sammenlignet med klyngen. Dog undtagen kontanthjælpsområdet, hvor andelen er den samme. I 2012 har der været et fald i alle ydelsesgrupper undtagen kontanthjælp match 2, hvor der har været en stigning på 17 %. Side 4

5 - 14,4 % af de unge mellem 18 og 29 år er offentligt forsørgede, hvilket er det næstlaveste i klyngen. Der er dog stadig brug for stort fokus på at hjælpe unge til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som led heri er brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser og skabelsen af praktikpladser afgørende. Ledigheden blandt nyuddannede unge er høj, hvilket kræver fokus på at hjælpe unge i beskæftigelse efter endt uddannelse. - Den geografiske mobilitet i Silkeborg er relativ høj, og kræver opmærksom på jobåbninger og beskæftigelsesmuligheder uden for kommunen. 35 pct. af de beskæftigede bosat i Silkeborg pendler til en anden kommune efter job og de pendler længere end gennemsnittet for klyngekommunerne. - Silkeborg skal i den kommende tid have fokus på både opkvalificering/uddannelse af ledige og samtidig styrke den virksomhedsrettede indsats. Sammenlignet med de øvrige midtjyske kommuner har Silkeborg et potentiale for at samarbejde med flere virksomheder om beskæftigelsesindsatsen, bl.a. inden for industri og byggeri. 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Jobcenter Silkeborgs vil i 2014 fortsætte det målrettede fokus på at løse de centrale udfordringer indenfor jobcentrets forskellige målområder. Jobcentres indsats vil grundlæggende bygge på: Rettidighed for både samtaler og tilbud. Gennem regelmæssig kontakt mellem den ledige og jobcentret dannes grundlaget for, at kontaktforløb og tilbud kan bidrage til, at der skabes progression i indsatsen og at den ledige kommer hurtigere i job. En aktiv indsats med en høj aktiveringsgrad og høj grad af borgerindflydelse. Jobcentret vil afgive relevante tilbud til den enkelte ledige. Dette vil være ud fra en relevant og let tilgængelig vifte af tilbud, som passer til de aktuelle målgrupper og udfordringer til indsatsen. Politik og strategier Jobcentrets beskæftigelsesindsats vil være forankret i de politisk vedtagne politikker og strategier og tilrettelægges inden for rammerne af disse, herunder: Silkeborg Kommunes beskæftigelsespolitik Ungestrategi Kontanthjælpsstrategi Administrationsgrundlag på sygedagpengeområdet Aftale om initiativer til fremme af samarbejde om vækst og udvikling i Silkeborg Kommune Side 5

6 Silkeborg Kommune og a-kasserne under LO og FTF har indgået aftale om styrket samarbejde. Parterne ønsker at samarbejde om en enkel, sammenhængende og kvalificeret indsats over for de forsikrede ledige ved at skabe én indgang for borgeren. Samarbejdsprojektet omfatter, at a-kassen overtager hele kontaktforløbet for nytilmeldte ledige medlemmer i alderen år i deres første ledighedsperiode, svarende til 6 måneder. Aftalen løber fra medio 2013 til udgangen af Hertil kommer en række øvrige strategier og projekter i Jobcentret, der skal sikre en effektiv beskæftigelsesindsats. Det gælder f.eks.: Performancemanagement-konceptet ift. de forsikrede ledige som sætter øget fokus på borgerinddragelse samt målrettede og fleksible tilbud til de enkelte målgrupper/segmenter med afsæt i deres individuelle barrierer og muligheder ift. at komme i job. Konceptet omfatter et særligt fokus på borgere med risiko for langtidsledighed og nuværende langtidsledige. En styrkelse af den virksomhedsrettede indsats bl.a. med øget fokus på: Professionalisering af det brede samarbejde med de lokale virksomheder Øget udplacering af ledige i virksomhedsrettede tilbud Servicering af virksomheder i forbindelse med rekruttering Anvendelse af jobrotation Garanti for kompetenceudvikling der giver alle med mindst 6 måneders ledighed mulighed for selv at vælge mindst et uddannelses- eller kursusforløb i op til 12 måneder. Garantiskolen og styrket brobygning mellem grundskole/kommune og ungdomsuddannelser. Desuden skal Jobcenter Silkeborg i 2014 sikre forankring af reformerne inden for kontanthjælp og sygedagpenge. 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Følger når budgettet for 2014 er fastlagt. 5. Tillæg til Beskæftigelsesplanen a. Samlet oversigt over målene for b. LBR-plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. (Tillæg nr. 2). Den vedlægges senest Side 6

7 Bilag De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 1. Tendenser og udfordringer i beskæftigelsesudviklingen generelt Beskæftigelsen stabiliseret Antallet af lønmodtagere opgjort som fuldtidslønmodtagere - i Silkeborg Kommune er i december I løbet af 2012 steg antallet af lønmodtagere med 0,8 % svarende til 274 personer. Som det ses af tabellen nedenfor er stigningen sket inden for privat service. Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Silkeborg Kommune fordelt efter branche opgjort som enkeltpersoner Silkeborg Klynge Midtjylland Antal Antal Antal Udvikling Udvikling Udvikling december december december Branche Landbrug 554 0% % % Industri % % % Byggeri % % % Handel/transport % % % Øvrig privat service % % % Offentlige brancher % % % Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort som berørte lønmodtagere og efter bopæl. Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december 2011 til december Der tages et generelt forbehold for validiteten af opgørelserne, da de baserer sig direkte på virksomhedernes selvindberettede brancheinfo. Fald i ledigheden Ledigheden i Silkeborg Kommune er steget siden krisens start i 2008 og toppede i Siden da er ledigheden i Silkeborg dog faldet svagt og udgør ved udgangen af ,3, pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med ledigheden i hele Midtjylland (5,2 pct.). Ledigheden er primært faldet for uddannede uge, faglærte, voksne med videregående uddannelser og ufaglærte mænd. Omvendt er ledigheden steget for ufaglærte unge og seniorer. Ledighedens fordeling mellem mænd og kvinder har ændret sig i retning af, at kvinderne udgør en større andel. I 2011 var ledigheden fordelt med 57,1 % mænd og 42,9 % kvinder. Dette var i 2012 ændret til 52,9 % kvinder og 47,1 % mænd. Mændene er overrepræsenteret blandt ledige i de yngste og de ældste aldersgrupper, mens kvinderne har den største andel mellem år. Side 7

8 Forskellig ledighedsudvikling på A-kasseområderne Fra marts 2012 til marts 2013 er antal ledige dagpengemodtagere faldet med 261 fuldtidsledige. De største fald er sket inden for LO a-kasser (-217) og gruppen af øvrige a-kasser (-48). Der har samlet været en lille stigning for a-kassegruppen AC, FTF, funktionærer, lærere mv. (+4). LO a-kasserne har alle oplevet et fald i ledigheden bortset fra byggefag (+4), funktionærer og servicefag (+1) og Min a-kasse (+6). De mest betydelige fald har været for 3F (-158), metal (-19) teknikerne (-8) og fødevareforbundet (-10), der alle har haft et fald på mere end 15 % fra marts 2012 til marts For gruppen af øvrige a-kasser har alle haft fald i ledigheden. Krifa tegner sig for det største antal (-27), mens Frie funktionærer (-8) og DANA (-7) har haft de største procentvise fald. For gruppen af AC, FTF, lærere mv. er billedet mere sammensat. 5 a-kasser har haft stigende ledighed (i alt 35), mest markant for FTF (14) og lærerne (12), men også Business, Magistre og Økonomer har flere ledige. 5 A-kasser har oplevet et fald i ledigheden: Danske sundhedsorganisationer (-13), AAK (- 6) journalistik, kommunikation og sprog (-5) Ledere (-5) og ingeniører (-2), mens BUPL hat uændret ledighed. Dagpengemodtagere i alt Antal fuldtidsledige Procentvis fordeling mar-13 mar-12 Ændring mar-13 mar-12 LO a-kasser: ,7% 58,8% AC, FTF, funktionærer, lærer mv ,3% 17,8% Øvrige a-kasser ,0% 23,4% Dagpengemodtagere i alt ,0% 100,0% Fuldtidsledige, Silkeborg Antal fuldtidsledige Procentvis fordeling mar-13 mar-12 Ændring mar-13 mar-12 Dagpengemodtagere ,8% 85,5% Kontanthjælpsmodtagere * ,2% 14,5% Fuldtidsledige i alt ,0% 100,0% Kilde: Danmarks statistik * Marts 2013 er 156 kontanthjælpsmodtagere medlem af a-kasse, i marts 2012 var dette 66 Forskydningen mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er præget af, at ledige dagpengemodtagere, som har opbrugt dagpengeretten, skifter målgruppe til kontanthjælp, (herunder også for særlig uddannelsesydelse). Side 8

9 Geografisk mobilitet skal udnyttes Silkeborgenserne pendler relativt mere og relativt længere end borgerne i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Denne geografiske mobilitet er positiv set i forhold til, at der også i tider med økonomisk stagnation er mange jobåbninger både i og udenfor kommunen. Kortet viser antallet af jobåbninger i de midtjyske kommuner i løbet af Jobåbninger i midtjyske kommuner Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Hertil kommer fortsat fokus på behovet for at understøtte den faglige mobilitet med opkvalificering af ledige til at kunne varetage job inden for andre brancher med jobåbninger. Stabilisering i antallet af offentligt forsørgede Silkeborg Kommune har relativt færre offentligt forsørgede end gennemsnittet for klyngen og for Midtjylland som helhed. Og i 2012 faldt antal offentligt forsørgede inden for alle ydelsesgrupper, på nær kontanthjælp match 2. Dette illustreres i tabellen nedenfor. Offentligt forsørgede i 2012 samt udvikling det seneste år Antal personer Silkeborg Klynge Midtjylland Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge ,6% -2% 3,7% -5% 3,4% 0% Kontanthjælp match ,8% -3% 1,0% 11% 0,7% 11% Kontanthjælp match ,0% 17% 2,0% 22% 1,9% 21% Kontanthjælp match ,8% -1% 0,6% -14% 0,7% -9% Kontanthjælp i alt ,6% 8% 3,6% 11% 3,3% 11% Sygedagpenge ,5% -9% 2,7% -10% 2,5% -8% For- og revalidering 162 0,3% -23% 0,4% -9% 0,4% -10% Ledighedsydelse 261 0,5% -13% 0,6% -9% 0,6% -5% Fleksjob 820 1,5% 4% 2,1% 3% 2,0% 3% Førtidspension ,5% -1% 8,0% 0% 7,1% 0% Forsørgede i alt ,4% -1% 21,1% -1% 19,3% 0% Side 9

10 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for årige fuldtidspersoner. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU og voksenlærling) indgår ikke i opgørelsen. 2. Tendenser og udfordringer inden for de enkelte målområder Målområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Som det ses af tabellen nedenfor, er andelen af unge på offentlig forsørgelse i Silkeborg den næst-laveste i klyngen. Men der er stadig brug for fokus på at hjælpe unge med at komme i gang med og gennemføre - en ungdomsuddannelse for at optimere deres muligheder for efterfølgende beskæftigelse. Andel af offentligt forsørgede unge i procent af alle unge mellem 18 og 29 år, december 2012 Procent 30 24,6 25 3, ,9 1,8 2,2 1,4 1,8 1,8 2,0 2,7 2,9 2,2 2,2 12,8 14,4 14,7 15,8 16,7 17,1 17,2 17,2 16,8 15 2,3 9,1 12,9 1,0 1,8 1,0 1,6 1,4 1,5 1,4 1,6 1,5 1,5 6,4 1,5 10 4,3 5,2 4,1 4,8 5,5 5,6 6,4 4,9 5,4 1,1 2,2 2,3 3,2 3,5 2,6 2,1 3,0 4,4 5,6 4,3 5 2,3 3,1 1,9 3,0 3,3 3,0 3,1 3,4 3,6 3,2 4,0 3,7 3,9 3,4 3,0 0 Rebild Silkeborg Ikast-Brande Sønderborg Skive Mariagerfjord Syddjurs Hjørring Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skaleret ift. match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk i december 2012 (fuldtidspersoner). De uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011,og som er på dagpenge i december Struer Odsherred Klynge Midtjylland Førtidspension Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Ufaglærte match 2+3 (kth) Ufaglærte match 1 (dgp/kth) Uddannede (dgp/kth) Side 10

11 En forudsætning for at få flere gennem en ungdomsuddannelse er, at der kan skaffes nok praktikpladser. Tabellen nedenfor viser, at det er en løbende udfordring at sikre praktikplads til alle Udvikling i antal indgåede aftaler og praktiksøgende i Silkeborg jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Indgåede aftaler Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Praktiksøgende Målområde 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension I Silkeborg er godt borgere på førtidspension, svarende til 5,5 % af befolkningen. Det er lavere end i klyngen (8 %) og Midtjylland som helhed (7,1 %) Som led i reformen af førtidspension og fleksjob skal personer under 40 år som hovedregel ikke have førtidspension men visiteres til ressourceforløb. Det største potentiale ift. at reducere tilgangen til førtidspension må således forventes at være blandt personer under 40 år. I Silkeborg er 75 % af de nye førtidspensionister i 2012 over 40 år, mens kun 25 % er under 40 år. I klyngen som helhed er 28 % af de nye førtidspensionister i 2012 under 40 år. Potentialet til at begrænse førtidspensioner blandt unge er med andre ord en smule lavere i Silkeborg. Målområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes I løbet af 2012 er antallet af langtidsledige i Silkeborg faldet med 6 % til i alt 713 langtidsledige. Udviklingen har klart været mest positiv for mænd, som har oplevet et fald på 12 %, men kvinderne kun har oplevet et fald på 1 %. Som det fremgår nedenfor, er det særligt ufaglærte der er i risiko for langtidsledighed. Side 11

12 Risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed Nyledige i pct. af arbejdsstyrken 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% Højere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Ufaglærte unge Faglærte mænd Uddannede unge Gns. Silkeborg Højere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte kvinder Voksne VU Seniorer 2% 0% Lavere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Lavere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken ramt af nyledighed i perioden 1kv2012 til 4kv2012. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller kontanthjælp i match 1 efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. Arbejdsstyrken er opgjort for årige i 2012 (RASU33). X-aksen viser andelen af nyledige i 2011, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Unge er år, voksne kvinder/mænd er år. Seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. En række a-kasser har fået flere langtidsledige i 2012, hvor lærerne, FTF og lederne har haft den største stigning, men de langtidslediges andel af samtlige ledige i a-kassen er dog fortsat under gennemsnittet. HK og 3F har haft de største fald i langtidsledigheden, men her er de langtidslediges andel af samtlige ledige i a-kassen over gennemsnittet for alle a-kasser. Udviklingen blandt forsikrede langtidsledige i Silkeborg fordelt på a-kasser. Andel af forsikrede dec ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% Højere langtidsledighed Faldende langtidsledighed 3F HK Metal ASE Kristelig Gns. FOA Øvrige a-kasser Teknikere Ledere Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i december 2012 i procent af antallet af FTF Højere langtidsledighed Stigende langtidsledighed Lærere 0,5% Lavere langtidsledighed Lavere langtidsledighed 0,0% Faldende langtidsledighed Stigende langtidsledighed -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Udvikling fra dec til dec Side 12

13 forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra december 2011 til december De 10 a-kasser i Silkeborg med flest langtidsledige er afbilledet direkte i figuren, mens de resterende a-kasser er placeret i kategorien øvrige a-kasser. I løbet af 2012 er andelen af langtidsledighede dagpengemodtagere faldet fra 29,6 % til 27,2 % af samtlige dagpengemodtagere. Andelen af kontanthjælpsmodtagere (match 1) som er langtidsledige er steget fra 21,5 % til 27,1 %. I 2012 var langtidsledige fordelt med 84,7 % dagpengemodtagere og 15,3 % kontanthjælpsmodtagere. Fra december 2012 til marts 2013 er antallet af langtidsledige i alt faldet med 62. Dette dækker over 155 færre dagpengemodtagere og 93 flere kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen betyder, at dagpengemodtagere i marts 2013 udgør 69 % af de langtidsledige, mens kontanthjælpsmodtagere udgør 31 %. Med andre ord er der siden udgangen af 2012 sket en relativ stor stigning i andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen skyldes bl.a. ændringerne i dagpengeperiodens varighed. I 2013 har ledige på særlig uddannelsesydelse således skiftet målgruppe fra dagpengemodtager til kontanthjælpsmodtager. Målområde 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder En grundlæggende forudsætning for at tilrettelægge en effektiv beskæftigelsesindsats er, at Jobcentret har et godt kendskab til erhvervslivet indenfor Silkeborg Kommune, de enkelte virksomheder og deres forventninger til udviklingen og til samarbejdet med Jobcentret. Der er et udviklingspotentiale i, at flere virksomheder bruger Jobcentret og Silkeborg Kommune som en aktiv hjælp dels til rekruttering af nye medarbejdere, dels til fastholdelse af nuværende medarbejdere. Samtidig skal Jobcenter Silkeborg løbende arbejde for, at flere ledige modtager et virksomhedsrettet tilbud (løntilskud og virksomhedspraktik) og at vi fastholder fokus på en høj beskæftigelseseffekt af den virksomhedsrettede indsats. I de seneste fem år er samarbejdet med virksomhederne om virksomhedsrettede tilbud intensiveret, som det ses i figuren nedenfor. Det er især antallet af personer i privat virksomhedspraktik, der er steget. Side 13

14 Udviklingen i antallet af personer aktiveret i virksomhedsrettede tilbud i Silkeborg fordelt efter tilbudsart og sektor jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Virksomhedspraktik offentligt Virksomhedspraktik privat Løntilskud offentligt Løntilskud privat Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. berørte personer i den enkelte måned. Aktivering blandt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. Der er dog endnu et udviklingspotentiale i at samarbejde med flere lokale virksomheder om virksomhedsrettede tilbud, som det ses af figuren nedenfor. Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne og andelen af virksomhedsrettet aktivering i de midtjyske kommuner, Andel i virksomhedsrettet aktivering 20% 19% 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% Flere aktiverede Lavere samarb. Samsø Ringkøbing-Skjern Færre aktiverede Lavere samarb. Favrskov Hedensted Lemvig Syddjurs Odder Herning Viborg Aarhus Silkeborg Skive Skanderborg Holstebro Ikast-Brande Midtjylland Horsens Norddjurs Flere aktiverede Højere samarb. Randers 15% 17% 19% 21% 23% 25% 27% 29% 31% 33% 35% 37% 39% 41% Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede tilbud. Aktiveringsgraden er beregnet pba. fuldtidspersoner i alt og fuldtidspersoner i aktivering aktiveringsgraderne kan derfor afvige fra aktiveringsgraderne trukket direkte i Jobindsats.dk. Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne defineres som andelen af arbejdssteder med mindst 2 ansatte, som i løbet af perioden har haft minimum 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik. Målområde 5: En stor målgruppe af borgerne i Jobcentret har kontakt til flere områder i og uden for kommunen. Samtidig skifter en stor gruppe af borgere mellem ydelsesgrupperne på Jobcenteret. Jobcentret vil derfor fokusere arbejdet med at optimere borgerens oplevelse Struer Færre aktiverede Højere samarb. Side 14

15 af sammenhæng i indsatsen, og efter en optimal brug af ressourcer og kompetencer i arbejdet på tværs. Side 15