side Massefyringer medfører sygdom og død side 7-9

Transkript

1 nr. nr Maj Maj LEGO LEGO fyrer fyrer nu nu funktionærer funktionærer side side 3 3 Holdt Holdt for for nar nar side side 5 5 Lukker Lukker og og slukker slukker side side Massefyringer medfører sygdom og død side 7-9

2 Bløde pakker Leder Ved overenskomstfornyelsen i industrien lykkedes det også denne gang at få en række nye forbedringer igennem i form af såkaldt bløde pakker. Ikke mindst til børnefamilierne i form af længere barselsorlov, løn under barnets hospitalsindlæggelse, forbedret sygelønsordning, mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden osv. Forbedringer, der efterfølgende også er slået igennem på alle andre områder. Det kan godt være, at der blev rynket på næsen eller skældt ud ude i skurvognene, på værkstedet og i kantinen over forbedringerne for børnefamilierne. Måske også hos en del af de medlemmer, der for længst er over den fødedygtige alder og ikke har problemer børnepasning og snotnæsede unger tæt inde på livet. Men de bløde pakker og mere familievenlige løsninger er kommet for at blive, og det stopper ikke med det, der hidtil er nået. Fri til syge børn Der blev taget hul på endnu et fremskridt, da ingeniører og akademikere i TDC i begyndelsen af maj indgik en aftale, der fjerner loftet over fraværsdage i forbindelse med børns sygdom. Væk er reglerne om barns første sygedag. Og væk er dårlig samvittighed hos de ansatte ved selv at skulle melde sig syge for at klare børnepasning, når barnets feber ikke forsvinder fra den ene dag til den anden, og det er umuligt at få bedsteforældre eller andre til at tage over. Enten fordi de selv har et job at passe eller bor i den modsatte ende af landet. Samme krav vil med garanti blive rejst på mange andre områder og ikke alene på for akademikere og ingeniører, men også på de traditionelle industriarbejdspladser. Og med god grund. Det viser reaktionerne fra arbejdsgiverside også. De har meget travlt med at fortælle, at TDC-aftalen med ingeniører og akademikerne omfatter et helt specielt område, hvor medarbejderne i høj grad selv styrer deres daglige arbejde. Og at de nærmest forventer, at medarbejderne alligevel passer deres job hjemmefra eller indhenter det forsømte, når de vender tilbage til arbejdspladsen. Familiens krav Udviklingen på arbejdsmarkedet løber stærkt i disse år. Måske så stærkt, at arbejdsgiverne har svært ved at følge med. Flere og flere steder er medarbejderne i høj grad selv at med til at styre og tilrettelægge arbejdet. Og det gælder ikke alene akademikere og ingeniører, men også på de traditionelle industriarbejdspladser og mange, mange andre steder. Danmark kan kun klare sig i den internationale konkurrence i kraft af vores høje produktivitet, hvor mere og mere ansvar overlades til den enkelte medarbejder. Det traditionelle samlebåndsarbejde er på vej ud. Den moderne industriarbejder vil have ansvar og indflydelse på sit daglige arbejde og vil have det til at hænge sammen med familielivet. Ellers finder de bedre udfordringer. Virksomheder, der vil tiltrække velkvalificerede og fleksible medarbejdere er derfor nødt til at tilbyde de ansatte forhold, hvor arbejdet hænger sammen med familiens krav. Det har mange virksomheder heldigvis for længst indset og klaret gennem lokale aftaler, men der er lang vej igen før alle er med. indhold Lego-fyringer 3 SiD-KAD-fusion 4 Holdt for nar 5 Mere syge efter massefyring 7 Det nye EU 9 Lukker og slukker 12 Skal værfterne lukkes? 15 Seniorpolitik kom nedefra 16 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering nye ståljob 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN

3 Af Erik Sandager Foto Palle Peter Skov 72 funktionærer fyret fra LEGO Sidste år oplevede timelønnede to store fyringsrunder, denne gang bliver funktionærer ramt Efter to fyringsrunder, hvor der i februar og oktober 2003 blev afskediget knap 500 timelønnede medarbejdere, blev 72 funktionærer ved LEGO Company i Billund opsagt i slutningen af marts i år. Nyvalgt tillidsrepræsentant for de HKansatte, Karen Karstensen, oplyser, at afskedigelserne ikke er kommet som den store overraskelse, idet der blev bebudet nedskæringer den 8. januar i år, da årsresultatet for 2003 med et underskud på 1,4 mia. kr. blev offentliggjort. Den 15. marts blev ledelsens handlingsplan så offentliggjort. Og ejeren af LEGO Company, Kjeld Kirk Kristiansen, oplyste, at op til 500 medarbejdere på globalt plan - heraf ca. 1/3 i Danmark - vil blive opsagt inden udgangen af Mange af mine kolleger har bidt sig fast i, at 500 medarbejdere skulle afskediges. Og heraf skulle 1/3 af stillingerne være i Danmark. Men det er vigtigt at understrege, at der er tale om at nedlægge op til 500 stillinger. Og derfor ender det ikke nødvendigvis med 500 afskedigelser, oplyser Karen Karstensen. Nyvalgt Hun er nyvalgt som tillidsrepræsentant - i øvrigt samme dag, som de 72 fyresedler blev uddelt - men hun har i flere år været faglig aktiv som HK-medarbejdernes repræsentant i det fælles samarbejdsudvalg, der nu kaldes for virksomhedsudvalget. På grund af handlingsplanen er der ændret i LEGO Companys organisation. Som en følge deraf er der nedlagt en del job. Det gælder både i Danmark og på globalt plan. Nogle medarbejdere er blevet flyttet til andre jobfunktioner. Hvor mange det drejer sig om, ved Karen Karstensen ikke på nuværende tidspunkt. Men 72 medarbejdere i Billund - næsten alle funktionærer - blev opsagt torsdag den 25. marts. - De afskedigede er selvfølgelig kede af det og kan ikke forstå, hvorfor det lige skulle være mig, og det er vel en naturlig, menneskelig reaktion, mener tillidsrepræsentant Karen Karstensen. De afskedigede har af LEGO fået AS3- pakken, som indebærer kursus- og konsulenthjælp til at komme videre og finde et andet job eller gå i gang med en ny uddannelse. Det er et kursus i jobsøgning, der løbende gives i opsigelsesperioden, og det foregår både i mindre grupper og som individuel konsulentrådgivning. Ifølge HK s tillidsrepræsentant er der hende bekendt ikke udbetalt fratrædelsesgodtgørelser udover, hvad medarbejderne har krav på ifølge funktionærloven og gældende aftaler. Ingen garantier På spørgsmålet, om der er garantier for, at der ikke vil ske yderligere afskedigelser, svarer Karen Karstensen: - Nej, vi har ingen garantier fået! Karen Karstensen Tillidsrepræsentant for 98 medlemmer af Teknisk Landsforbund, der er ansat på LEGO, Torben Jakob Jørgensen, siger, at stemningen er trykket efter afskedigelserne. Ud af de 72 afskedigede funktionærer var der 6 medlemmer af Teknisk Landsforbund. - Medlemmerne er skuffede, men set i lyset af omstændighederne kan de godt forstå, der skulle ske nedskæringer. Vi har arrangeret et møde for de afskedigede med repræsentanter fra TL s kontor i Esbjerg for at give rådgivning og ideer til, hvordan de kan komme videre. Samtidig kører LEGO via konsulentfirmaet AS3 et forløb, forskudt over en længere periode, i aktiv jobsøgning. De timelønnede er så vidt vides gået fri for afskedigelser denne gang. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen om fusion stemmer Det nye fælles forbund vedtaget på ekstraordinære kongresser i SiD og KAD Det er nu de omkring medlemmer af SiD og KAD, der ved urafstemninger afgør om de to forbund sluttes sammen til Danmarks største fagforbund fra 1. januar Efter vedtagelse af fusionsaftalerne og de nødvendige lovændringer på to ekstraordinære og samtidige kongresser i de to forbund, er forslaget om fusion nu sendt til urafstemning. Den står på i perioden 17. maj til 5. juni. Der bliver mulighed for at stemme skriftligt, via sms på mobiltelefon eller via internettet, og i et forsøg på at få en høj stemmedeltagelsen vil de to forbund udlodde en lang række præmier i form af gavekort til rejser, mobiltelefoner, dvdafspillere eller lign. Bliver fusionen vedtaget ved urafstemning indkaldes til nye stiftende kongresser i september, hvorefter det nye store forbund, der i øvrigt endnu ikke officielt har fået navn, vil være en realitet fra 1. januar afdelinger Det nye forbund med i alt medlemmer får i alt 72 afdelinger i dag har SiD 263 og KAD 35 afdelinger. Forbundet bliver delt op i 6 branchegrupper, hvoraf Industri bliver den suverænt største. De 6 nye grupper bliver - (pensionister og efterlønsmodtagere ikke medregnet): Byggeri medlemmer Grønne medlemmer Industri medlemmer Offentlig medlemmer Service medlemmer Transport medlemmer. Af det samlede medlemstal bliver 66 procent mænd og 34 procent kvinder. Efter fusionsaftalen får KAD en femtedel af posterne i det nye fælles forbund. De to forbund har nemlig aftalt, at kvinderne skal repræsenteres i det nye forbund med samme antal medlemmer, som de kommer ind med. Det gælder også på lokalt plan i bestyrelserne og i de lokale afdelinger. Aftalen om fair repræsentation gælder for en periode på otte år. Også topposterne i det nye forbund er fordelt. Hvert forbund er på forhånd sikret en indstillingsret. SiD indstiller en forbundsformand, en næstformand, en forbundssekretær, en hovedkasserer og en forretningsfører i a-kassen. KAD indstiller en næstformand, en forbundssekretær og en viceforretningsfører til a-kassen. Desuden indstiller KAD gruppeformændene til to grupper. Det er Den offentlige gruppe og gruppen Privat Service. SiD indstiller gruppeformændene til Industrigruppen, den grønne gruppe, Anlægs- og bygningsgruppen og Transportgruppen. De to kongresser blev holdt for lukkede døre. På SiD-kongressen var der ifølge SiDs hjemmeside et markant flertal for fusionen. Ifølge KAD s hjemmeside stemte 376 ja og 48 nej til den samlede fusionsredegørelse på KAD-kongressen. Ved afstemningen om hvorvidt KAD-kongressen skulle anbefale et ja ved urafstemningen stemte 398 ja, 31 nej og 4 ved-ikke. På begge kongresser var det især lokal-strukturen i det nye stor-forbund, der mødte kritik. Desuden frygt for, at KAD mister indflydelse i forhold til SiD, der udgør det store flertal det nye forbund. Du kan se mere om fusionen på og på de to forbunds hjemmesider. og

5 Af Erik Sandager Holdt for nar Holdt for nar Strid om bonus-betaling førte til arbejdsnedlæggelser, der kunne have været undgået, hvis Dansk Industri ikke havde begået overenskomstbrud, mener fællestillidsrepræsentant Claus Jørgen Madsen, Wittenborg Ifølge en ny konfliktløsningsparagraf i den nye overenskomst forpligter parterne hinanden til omgående at stille med et udrykningshold, hvis på virksomhed eller medarbejdere anmoder om det for at undgå arbejdsuro. Men fællestillidsrepræsentant Claus Jørgen Madsen fra automatfabrikken Wittenborg i Odense har forgæves søgt at få hjælp fra Dansk Industri til at undgå arbejdsuro. Efter at ledelsen på virksomheden optrappede en strid om betaling for bonus ved overfor medarbejderne at lufte tanken om at kræve en halv mio. kr. udbetalt i bonus, tilbagebetalt, frygtede fællestillidsrepræsentanten, at situationen var på vej ud af kontrol. Med henvisning til den nye bestemmelse i overenskomsten henvendte han sig til sin afdeling (Dansk Metal i Odense) og til COindustri. Henvendelsen blev taget seriøst begge steder, mener tillidsrepræsentanten. Han henviser til, at CO-industri den 23. april sendte en telefax til Dansk Industri med anmodning om, at der omgående blev holdt et konfliktløsningsmøde. Dansk Industri svarede aldrig på henvendelsen. Og fællestillidsrepræsentant Claus Jørgen Madsen føler, at DI i stedet for at forebygge nærmere har medvirket til at optrappe konflikten. Han giver ikke meget for de mere eller mindre søgte undskyldninger, DI senere er kommet med. - Dansk Industri rykkede ikke ud. Og det medførte desværre flere faglige møder og arbejdsnedlæggelser i begyndelsen af maj, siger Claus Jørgen Madsen. Og uroen ulmer stadig lige under overfladen. Vi føler os groft forfulgt. Og vi har en kraftig fornemmelse af, at det ikke kun er fra ledelsen, men også fra Dansk Industri. De prøver, hvor langt de kan komme med nye ting i overenskomsten. - Det er deprimerende, at udrykningsholdet godt kunne rykke ud samme dag som ledelsen på Lindøværftet bad om hjælp, mens der ingenting skete, da vi henvendte os. Efter min mening er den eneste forskel, at på Lindø var det ledelsen, der bad om hjælp, mens det her på Wittenborg var de timelønnede. Det er meget utilfredsstillende og frustrerende og kan kun opfattes som et forsøg på at lave en gevaldig skævvridning i det faglige system. Jeg synes Dansk Industri har svigtet sine forpligtelser i denne sag. Efter min mening har de overtrådt overenskomsten. Vi føler os holdt for nar af Dansk Industri, siger Claus Jørgen Madsen. Strid om bonus Striden på Wittenborg går på, om bonus for produktivitet er foregået og udbetalt på et forkert grundlag, sådan som produktionsdirektøren pludselig påstår i marts i år efter at bonus er udbetalt efter samme retningslinier i flere kvartaler. Sidste år blev der nemlig indgået en aftale om et bonussystem for de 285 timelønnede. Det var ledelsen, der udarbejdede beregningsmetoden, mens medarbejderne blot har godkendt metoden. Hverken ledelse eller medarbejdere havde tilsyneladende troet, at bonusaftalen ville kaste ret meget af sig. Men produktiviteten er steget, siger Claus Jørgen Madsen. Og bonus udgør i dag ca. 5 kr. pr. time. - Så laver produktionsdirektøren pludselig en ny beregningsmetode, som han mener tillidsfolkene skal godkende, fordi han mener den anden aftale giver for meget. Men vi kan ikke gå med til at give vore kolleger en lønnedgang på 5 kr. i timen. Da vi blev indkaldt til det første møde havde vore kolleger en klar forventning om, at det var indledningen på de lokale lønforhandlinger. I stedet kom vi ud med et udspil om en lønnedgang på 5 kr. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Ingrid Pedersen Massefyringer medfører De ansatte der overlever en massefyring bliver mere syge end før - Og nogle af dem dør af hjertesygdomme, viser finsk undersøgelse Det er trist at blive fyret i forbindelse med en store nedskæringsrunde på virksomheden. Men det kan være livsfarligt at blive. De kolleger, der i første omgang ånder lettet op, når fyresedlerne er uddelt, risikerer nemlig blive mere syge end de var før og de vil have stigende risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Det viser en undersøgelse blandt kommunalt ansatte i fire finske byer. Det finske arbejdsmiljøinstitut undersøgte i 1994 og 2000, hvordan sygefravær og dødelighed havde udviklet sig i en række finske byer, efter at de i 1991 havde fyret næsten en fjerdel af de ansatte. Sygefraværet steg mest i de kommuner, der havde fyret flest mennesker. Her voksede antallet af sygemeldinger fra 83 til 113 per 100 ansatte per år, mens det i de virksomheder, der havde fyret færrest kun voksede fra 53 til 70 per 100 ansatte per år. Forskerne fremhæver også, at medarbejdere med mange sygedage ofte blev fyret, så dem der blev tilbage, havde et bedre helbred end gennemsnittet. Alligevel steg sygefraværet i årene efter fyringsrunderne. Undersøgelsen viste også, at på de arbejdspladser, hvor der var fyret flest, var risikoen for at dø af hjertekarsygdomme fordoblet. I perioden 1991 til 1996 steg gennemsnitsarbejdsløsheden i Finland fra 6.6 procent til 16.6 procent, så det var svært at finde andet arbejde efter en fyring. Ingen dansk undersøgelse Den finske undersøgelse er den eneste af sin art. Normalt efter fyringsrunder bliver der fokuseret på, hvad der sker med dem, der har måttet forlade arbejdspladsen ikke på de heldige, der bliver tilbage. Tillidsrepræsentanter på en række danske industriarbejdspladser, der har været igennem en række fyringsrunder, har ikke observeret et lignende mønster på deres arbejdspladser. - Det har vi simpelt hen ikke tænkt på, lyder det. På Flextronics i Pandrup, siger fællestillidsrepræsentant Helle Justesen, KAD, at virksomheden endnu ikke har set tegn på øget sygefravær. - Men jeg har simpelt hen heller aldrig tænkt på, at der skulle være den sammenhæng, siger hun. I øjeblikket er der 330 ansatte tilbage på Flextronics. På et tidspunkt, havde 1700 mennesker arbejdsplads der, og Helle Justesen siger, at det kollegerne går mest op i for tiden er, hvordan fremtiden bliver. Også medarbejderne på LEGO i Billund har måttet sige farvel til mange kolleger. Og de seneste fem år har været ustabile. Samtidig døjer virksomheden med et sygefravær, der ligger højere end gennemsnittet i provinsen, men fællestillidsrepræsentant, Berit Flint Petersen, har aldrig overvejet, om der kan være en sammenhæng mellem massefyringerne og sygefraværet. - Det er egentlig ikke min fornemmelse, at det er tilfældet, men er er ingen tvivl om, at Berit Flindt petersen, LEGO Foto: Palle Peter Skov Kim Thomsen, Vestas Foto: Jens Bach

7 ger sygdom og død kollegerne er utroligt meget berørt af situationen. Fyringerne har fyldt meget, og alle er frustrerede, siger hun. Fællestillidsrepræsentant Kim Thomsen, har oplevet flere fyringsrunder, siden han i 1987 blev tillidsmand for medlemmerne af Metal på Vestas. Men han har aldrig tænkt på, om massefyringer fører til øget sygefravær. - Lige efter en fyringsrunde er der øget sygefravær i opsigelsesperioden, siger han. Vestas har et sygefravær på 4,5 procent, og der bliver gjort meget for at bringe det ned. - Men indtil nu har vi ikke set nogen effekt af indsatsen, siger han, og tilføjer, at netop nu (slutningen af april) er en forfærdelig periode i Vestas, fordi fusionen med NEG Micon resulterer i afskedigelser. - Mentalt har folk det skidt, siger han. Kim Thomsens forklarer, at mønstret er, at op til en fyringsrunde falder sygefraværet. Derefter stiger det i opsigelsesperioden, men det er hans opfattelse, at det derefter stabiliserer sig igen. Det mønster genkender Per Løfstrøm Sørensen, der er tillidsrepræsentant for Teknisk Landsforbunds medlemmer i DISA. Virksomheden har i løbet af det seneste par år afskediget næsten 200 medarbejdere, så der nu er ca. 340 tilbage. Han understreger, at virksomheden altid har haft et lavt sygefravær. Det ligger mellem to og fire procent. - Vi har ikke set på, om er er en sammenhæng, siger han, men konstaterer alligevel, at i efteråret blev mange funktionærer fyret, og i månederne derefter har sygefraværet været svagt stigende. - Men selv om fyringerne både har betydet øget arbejdsmængde og større utryghed, tør jeg ikke sige, at der er nogen sammenhæng, siger han. Ikke overrasket Konsulent i CO-industri, Peter Dragsbæk, er ikke overrasket over undersøgelsens konklusion, og han er sikker på, at de sammenhænge undersøgelsen peger på kan genfindes på dansk industriarbejdspladser, selv om der ikke er lavet tilsvarende undersøgelser i Danmark. - Jeg tror, at vi kan finde de samme mekanismer i industrien. Der vil sikkert være forskel i tallene, men sammenhængen er der. De færreste tænker over, at dem, der bliver tilbage, også er meget påvirkede af fyringsrunder. I industrien sker de jo også med baggrund i økonomiske forhold, og skyldes ikke altid, at arbejdsmængden falder, siger han. Utrygheden overfor nye arbejdsopgaver, påtvungne forandringer, som man ikke selv har indflydelse på, og brudte relationer tilgode kolleger, der bliver fyret, kan ifølge Peter Dragsbæk sagtens være med til at påvirke helbredet. - Det er vigtigt at tage en dialog om, hvad man skal gøre både med dem, der rejser Fortsættes næste side Per Løfstrøm Sørensen, DISA Foto: Harry Nielsen Helle Justesen, FLEXTRONICS Foto: Michael Bo Rasmussen CO-Magasinet side 6-7

8 Massefyringer Fortsat fra sidste side og dem, der bliver tilbage, så situationen ikke bliver forværret på grund af øget sygefravær, understreger han. - Det er vigtigt i nedskæringstider at have en dialog om, hvordan virksomheden overlever på længere sigt, understreger han. Han understreger også, at situationen for dem, der bliver tilbage, godt kan være lidt ambivalent. De føler sig heldige, fordi de ikke blev fyret, men også lidt skyldige. Forud for at fyringer er blevet effektueret, er der måske gået en periode, hvor alle var sig selv nærmest og det sætter sig sine spor efterfølgende. - Der findes ikke nogen gode måder at fyre folk på, men det er vigtigt at gøre, hvad man kan for at begrænse antallet for eksempel ved først at give mulighed for frivillig fratræden, og det er helt afgørende, at der foregår et tæt Undersøgelsen samspil mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne. Hvis fyringerne sker for diktatorisk, tror jeg lettere man ser de resultater, der nævnes i undersøgelsen, vurderer han. - Det er vigtigt, at huske at dem, der bliver tilbage, har været igennem samme proces, som dem der blev fyret og det skal de have tid til at bearbejde, understreger han. Usikkerhed giver sygdom Seniorforsker Chris Jensen, Arbejdsmiljøinstituttet, er heller ikke overrasket over undersøgelsens resultater, men da der ikke findes tilsvarende danske undersøgelser, ved han ikke, om lignende tendenser gælder i Danmark. - Der er dog ingen tvivl om, at en høj grad af jobusikkerhed øger sygefraværet, fremhæver han. Den finske undersøgelse er foretaget blandt kvindelige og mandlige kommunalt ansatte mellem 19 og 62 år i 10 finske kommuner. Heraf har det finske arbejdsmiljøinstitut udvalgt ansatte i fire byer (Espoo, Turku, Vantaa og Raisio) til en nærmere undersøgelse. Før fyringerne startede på grund af Finlands økonomiske krise i begyndelsen af 90 erne, havde de fire byer fastansatte og løst ansatte medarbejdere af dem blev fyret eller holdt selv op. De er ikke med i undersøgelsen, der kun omfatter dem, der blev tilbage på arbejdspladserne. Arbejdspladserne blev opdelt i tre grupper: Mindre end 8 procent nedskæring i personalet 8-18 procent nedskæring Over 18 procent nedskæring Forskerne indsamlede tal over sygefraværet før nedskæringen og igen for årene 1994 til Desuden fik de oplysninger om dødsfald og dødsårsag blandt dem, der ikke var blevet fyret. Undersøgelsen er en opfølgning af en mindre undersøgelse blandt 764 kommunalarbejdere i byen Raisio. Her viste de samme tendenser sig. Læs mere om undersøgelsen i British Medical Journal, Han nævner også, at nedskæringer i en produktionsvirksomhed ofte skyldes faldende produktion, og dermed mindre mængde arbejde. Men på offentlige arbejdspladser institutioner, plejehjem og lignende vil arbejdsmængden ofte være den samme, og beslutningen om nedskæringer er ikke truffet af arbejdspladsens egne ledere. Derfor forstår han godt, at nedskæringer kan givet øget stress og stigende risiko for at dø af hjertekarsygdomme. - Det samme kan være tilfældet i produktionsvirksomheder, hvis nedskæringer ikke modsvares af lavere arbejdsmængde til de tilbageværende, siger han. Han understreger også, at det spiller en rolle, om der er andre jobmuligheder i området og hvilken branche, man er indenfor. - Nogle brancher, f.eks. byggeriet, er vant til store forandringer, mens andre har sværere ved at håndtere nedgang, siger han og tilføjer, at mest mulig åbenhed og hurtige handlinger, når beslutningen er truffet, er med til at gøre det lettere for kollegerne at komme sig ovenpå en nedskæring. Flere andre undersøgelser viser, at omstruktureringen, lukninger, udliciteringer, sammenlægninger og andet, der skaber usikkerhed om arbejdspladsens fremtid, får sygefraværet til at stige, og forskerne bag undersøgelsen fremhæver, at globaliseringen betyder yderligere massefyringer, så der er grund til at tage problemet alvorligt, da sygefraværet har store samfundsøkonomiske konsekvenser.

9 Af Bjarne Kjær danske overenskomster Nye EU-borgere på Lovgivning og overenskomster sikrer mod at de nye EU-borgere ikke ansættes til dårligere lønninger i andenklasses job Det danske arbejdsmarked åbnede 1. maj i år for arbejdstagere fra de 10 nye EU-lande. Der er dog næppe udsigt til, at danske arbejdspladser bliver oversvømmet med billig, lavtlønnet arbejdskraft fra de nye medlemslande i Central- og Østeuropa. Det skulle både overenskomster og lovgivning forhindre. I industriens overenskomster har der siden 1998 været en bestemmelse om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark. Det hedder her blandt andet: 1. Såvel CO-industri som CO-industris medlemsorganisationer retter omgående henvendelse til Dansk Industri, såfremt man bliver bekendt med forhold, der kan forudses at medføre problemer eller uoverensstemmelser. Tilsvarende retter Dansk Industri omgående henvendelse til CO-industri. 2. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående møde mellem overenskomstparterne. Repræsentanter for de involverede parter, herunder forbundene, kan deltage. 3. Alle relevante baggrundsoplysninger forelægges eller fremskaffes hurtigst gørligt. 4. Dansk Industris medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau, ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes. 5. Hvor en udenlandsk virksomhed er involveret i en entreprise for en DImedlemsvirksomhed, og hvor den pågældende virksomhed ikke er overenskomstdækket, tilstræber DI/CO ligeledes en forhandlingsløsning.. 6. Såfremt den udenlandske virksomhed under forhandlingerne eller efterfølgende optages som medlem af DI, skal lønniveauet tilpasses, eventuelt under organisationernes medvirken. Skal have arbejdsog opholdstilladelse I december 2003 indgik regeringen en aftale med socialdemokraterne, de radikale, SF og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande. Udgangspunktet for aftalen er, at Danmark åbner arbejdsmarkedet for borgere fra de nye EU-lande fra 1. maj Men der er en række helt klare forudsætninger: Det skal sikres: - at det danske arbejdsmarked de facto åbnes fra den 1. maj 2004 for arbejdstagere fra de nye EU-lande, og at de nye EU-borgere ikke ansættes til dårligere lønninger i andenklasses job. - at der fortsat er balance og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. - at de nye EU-borgere bliver ansat på de vilkår, som gælder på det danske arbejdsmarked. - at de danske velfærdsordninger forbliver robuste, og at der ikke sker misbrug af danske velfærdsordninger. - at der sættes håndfast ind overfor brugen af illegal arbejdskraft og fiktive virksomhedskonstruktioner. Aftalen betyder blandt andet, at borgere fra nye EU-lande i en overgangsperiode skal have opholds- og arbejdstilladelse. Det kræver igen, at man har et fuldtidsarbejde, og at de vilkår, der er aftalt med arbejdsgiveren, svarer til de vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked. Opholds- og arbejdstilladelsen falder bort, hvis man mister sit job. Der skal gennemføres effektiv kontrol med personer, som opholder sig i andre EUlande, mens de modtager danske sygedagpenge. Desuden er det en del af aftalen, at muligheden for at ansøge om børnepasningsorlov skal udnyttes inden 1. april Orloven kan dog afholdes helt frem til Endelig har forligspartierne aftalt, at indsatsen mod illegal arbejdskraft og brug af fiktive virksomheder forstærkes. For nylig har socialdemokraterne fremsat lovforslag, der vil medføre betydelige stramninger overfor arbejdsgivere, der bruger illegal arbejdskraft. Der bliver tale om sekscifrede bødebeløb og fængsel i op til tre år. Ud over forhøjelse af straframmen skal den økonomiske gevinst ved at bruge illegal arbejdskraft konfiskeres. Og arbejdsgivere kan miste retten til at drive virksomhed, hvis han gentagne gange beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Bjarne Kjær med 10 nye m Det nye EU 1. maj blev EU udvidet med ti nye medlemslande, og det europæiske samarbejde tæller nu 25 medlemsstater med i alt 450 millioner mennesker. Og endnu flere er på vej. Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet forsøgte at komme med i denne omgang, men opfyldte ikke kriterierne for EU-medlemskab. Rumænien og Bulgarien har fået stillet i udsigt, at de evt. kan komme med fra 2007, mens Tyrkiet situation skal drøftes på det europæiske råds møde i december Nye ansøgerlande er Kroatien og Makedonien. Udvidelsen gavner ikke kun de nye EUlande. Også de nuværende 15 medlemslande får fordele. Den økonomiske gevinst ved udvidelsen er en naturlig følge af, at det indre marked bliver større. De nye lande ventes at opnå et højere velstandsniveau. Og den øgede velfærd vil medføre, at samhandelen mellem de hidtidige EU-lande og landene i Central- og Østeuropa får bedre vilkår. Udvidelsen gør det også nemmere at rejse rundt i og bosætte sig i Central- og Østeuropa. Og gennem EU s uddannelsesprogrammer bliver det muligt at studere i f.eks. Krakow eller Prag på samme måde, som man i dag kan gøre det i London eller Paris eller andre EU-byer. CO-Magasinet bringer her et miniportræt af de nye EU-lande med en række faktuelle oplysninger om de enkelte lande og resultatet af deres folkeafstemninger om EUmedlemskabet. Til sammenligning kan nævnes, at Danmark har 5,3 mill. indbyggere på km2, en inflation på 2,3 pct., en arbejdsløshed på 5,1 pct. og BNP (Bruttonationalprodukt) pr. indbygger ) på kr. Du kan se mere om det nye EU og de enkelte lande på blandt andet Udenrigsministeriets og EU-Kommissionens hjemmesider ( fakta_liste.asp og enlargement/ index_da.html samt på Folketingets EU-oplysning på Polen Befolkning 38,7 mill. Areal: km 2. Naboer: Hvide Rusland, Rusland, Tyskland, og Litauen. Hovedstad: Warszawa Sprog: Polsk Religion: Romersk-katolsk. Mønt: Zloty (PLN). 100 PLN = 170,77 kr. BNP pr. indbygger: kr. Inflation 1 pct. Arbejdsløshed: 18 pct. Folkeafstemning: 77,4 pct. ja 22,5 pct. nej. Deltagelse: 58,8 pct. Cypern Befolkningstal: Heraf ca på Nord-Cypern (tyrkiske del). Areal: km 2-37 pct. under tyrkisk kontrol. Naboer: Middelhavsø tæt på Tyrkiet, Grækenland og Syrien. Hovedstad: Nicosia. Sprog: Græsk, tyrkisk og til dels engelsk. Religion: Græsk-ortodoks, muslimer og romerskkatolsk. Mønt: Cypern pund (C ) = ca. 12,82 kr. Præsident og regeringsleder: Tassos Papadopoulos. BNP pr. indbygger: kr. Inflation: 1,9 pct. Arbejdsløshed: 3-4 pct. Folkeafstemning: Ingen. Estland Befolkningstal: 1,36 mill. (70 pct. estere, 30 pct. russere) Areal: km 2. Hovedstad: Tallinn. Naboer: Rusland og Letland. Sprog: Estisk russisk meget udbredt. Religion: Lutheranere og russisk-ortodokse. Mønt: Kroon (EEK). 15,65 EEK= 1 Euro. Præsident: Arnold Rütel. Premierminister: Juhan Parts. Arbejdsløshed: 10 pct. BNP pr. indbygger (?). Folkeafstemning: 66,8 pct. ja 33,1 pct. nej. Deltagelse: 64 pct. Letland Befolkningstal: 2.4 mill. (58 pct. lettere og godt 30 pct. russere). Areal: km 2 Naboer: Litauen, Estland, Rusland og Hvide Rusland. Hovedstad: Riga. Sprog: Lettisk russisk er udbredt. Religion: Lutheranere samt romersk-katolske og russisk-ortodokse. Mønt: Lat (LVL). 100 Lat svarer til kr. Præsident: Vaika Vike-Freiberga. Statsminister: Einars Repse. BNP pr. indbygger: US dollar= ca kr. Arbejdsløshed: 8 pct. Inflation: 3 pct. Folkeafstemning: 67,5 pct. ja 32,4 nej. Deltagelse. 72,5 pct.

11 edlemslande Slovenien Befolkning: 2 mill. Areal: km 2 Naboer: Østrig, Kroatien og Ungarn. Hovedstad: Ljubljana. Sprog: Slovensk. Religion: Romersk-katolsk. Præsident: Janez Drnovsek. Regeringsleder: Antop Rop. Mønt: Tolar (SIT). 1 kr. = 30 SIT BNP pr. indbygger: kr. Arbejdsløshed: 6,5 pct. Inflation: 8 pct. Foleafstemning: 89,6 pct. ja 10,3 pct. nej. Deltagelse: 60 pct. Malta Befolkningstal: Areal: 316 km 2 Naboer: Middelhavsø nærmest naboer er Italien og Libyen. Hovedstad: Valetta. Sprog: Maltesisk og engelsk. Religion: Romersk-katolsk. Mønt: Maltesisk Lire (Lm). 1 Lm = 17,44 kr. Præsident: Guido de Marco. Statsminister: Lawrence Gonzi. BNP pr. indbygger: kr. Arbejdsløshed: 8,2 pct. Inflation: 1,3 pct. Folkeafstemning: 53,6 pct. ja 46,4 pct. nej. Deltagelse. 91 pct. Ungarn Befolkning: 10,1 mill. Areal: km 2. Naboer: Østrig, Slovakiet, Ukraine, Rumænien, Serbien, Kroatien og Slovenien. Hovedstad: Budapest. Sprog: Ungarsk. Religion: Romersk-katolsk (65 pct.), protestanter (35 pct.). Mønt: Forint (HUF). 1 Euro = 258 HUF. Præsident: Ferenc Mádl. Premierminister: Péter Medgyessy. BNP pr. indbygger: kr. Arbejdsløshed: 5,7 pct. Inflation: 8 pct. Folkeafstemning: 83,7 pct. ja 16,2 pct. nej. Deltagelse: 45 pct. (Kilde: Udenrigsministeriet og EU-Kommissionen) Litauen Slovakiet Tjekkiet Befolkningstal: 3.5 mill. (83 pct. litauere, 7 pct. polakker og 8 pct. russere). Areal: km 2. Naboer: Letland, Hvide Rusland, Polen og Rusland Hovedstad: Vilnius. Sprog: Litauisk er officielt sprog. Religion: Romersk-katolsk Befolkning: 5,4 mill. Areal: km 2. Naboer: Tjekkiet, Østrig, Ungarn, Polen og Ukraine. Hovedstad: Bratislava. Sprog: Slovakisk desuden ungarsk. Religion: Romersk-katolsk. Befolkning: 10,3 mill. Areal: km 2. Naboer: Tyskland, Østrig, Polen og Slovakiet. Hovedstad: Prag. Sprog: Tjekkisk. Religion: Romersk-katolsk (30 pct.)- erklærede ateister (65 pct.). Mønt: Litas. 3,5 Litas = 7,44 kr. Mønt: Slovakisk koruna (SKK). 5,65 SKK = 1 kr. Mønt: Tjekkisk koruna (CZK). 4,29 CZK = 1 kr. Præsident Arturas Palauskas. Præsident: Rudolf Schuster. Præsident: Václav Klaus. Premierminister: Algirdas Brauzauskas. Regeringsleder: Mikulás Dzurinda. Regeringsleder: Vladimir Spidla. Arbejdsløshed: 12 pct. BNP pr. indbygger: kr. BNP pr. indbygger: kr. Inflation: 1 pct. Arbejdsløshed 14 pct. Inflation: 1,8 pct. BNP pr. indbygger: kr. Folkeafstemning: 91,0 pct. ja 8,9 pct. nej. Deltagelse: 63,7 pct. Folkeafstemning: 93,7 pct. ja 6,2 pct. nej. Deltagelse: 52,1 pct. Arbejdsløshed: 9,2 pct. Folkeafstemning: 77,3 pct. ja 22,5 pct. nej. Deltagelse: 55,2 pct. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Af Foto Jette Michael Møller Bo Nielsen Rasmussen Foto Nina Lemvigh-Müller og slu Lukker og slukker Dansk Eternit flytter sidste del af produktionen fra Aalborg til Tjekkiet ved udgangen af 2004 Ledelsen på Dansk Eternit i Aalborg afviser, at give medarbejderne samme vilkår for aftrædelse, som da FLS Industries lukkede en anden af sine virksomheder, den gamle maskinfabrik i Valby, Maag Gear A/S. Her blev der givet op til kr. i aftrædelsesløn. Med udgangspunkt i de lukrative gyldne håndtryk i Valby ville fællestillidsrepræsentant Ole Nielsen gerne have forhandlet en tilsvarende aftale i forbindelse med luknin- I gen arbejdet af Dansk Eternit for i Aalborg: bedre forhold Det vil udløse på ca. arbejdspladsen kr. i bonus, der vil er det vigtigt - Men jeg fik klar besked på, at der ikke i komme til udbetaling som efterbetaling af at kunne kommunikere godt fremtiden, aldrig, vil blive indgået tilsvarende aftaler i FLS. Derfor må vi desværre nøjes med væsentligt ringere aftrædelsesvilkår. Det er dog lykkedes at komme igennem med en aftale for medarbejdere, der skal medvirke til at sikre en normal produktion og en glidende overgang. Guleroden - Medarbejdere, der forbliver i jobbet til de bliver opsagt eller til Dansk Eternit lukker, vil få udbetalt kr. i præmie. Hertil kommer en ekstraordinær bonus på 10,70 kr. pr. time, fra 1. januar til 30. juni bonus ved fratræden. - Heldigvis blev vi alle - med virkning fra ansat på funktionærlignende vilkår, for det medfører i den nuværende situation længere opsigelsesvarsler. Mange har været ansat her i mange år - op til 40 år - og langt de fleste har et halvt års opsigelse. Hertil kommer lovsikrede aftrædelsessummer, i form af 1, 2 eller 3 måneders løn, afhængig af anciennitet. Det vil typisk medføre en aftrædelsesløn på mellem , eller kr. Fordel med fyreseddel - Alle har ikke fået en fyreseddel. Men vi har fået at vide, at fabrikken skal lukke den 31. december i år. I Metal-gruppen er der 4 mand, der har fået en fyreseddel - til fratræden før sommerferien - og det er en fordel i den nuværende situation. For med en fyreseddel i hånden kan de gå ind og kontraopsige med en måneds varsel uden at miste deres fratrædelsesgodtgørelse på op til kr., hvis de skulle være så heldige at få tilbudt et nyt job i opsigelsesperioden. Det er mærkeligt, at man juridisk kan være bedre sikret med en fyreseddel i lommen. - Produktionen af bølgetagplader kører fuldstændig normalt takket være aftrædelsesordningen. Jeg tror ikke, det skyldes loyalitet overfor Dansk Eternit, men måske er årsagen, at dét er det nemmeste, mener fællestillidsrepræsentanten. FLS Industries

13 Salamitaktik Da Ole Nielsen for 28 år siden blev ansat, var Dansk Eternit en arbejdsplads for ca medarbejdere. Siden er det kun gået en vej: tilbage! Men i mange år var der mellem 800 og 900 ansatte. - I forbindelse med lukningen taler vi om 110 medarbejdere, men det er kun tre år siden vi var 500 medarbejdere. Vi har været udsat for ren salamitaktik, hvor vi bliver taget i bidder. De sidste år har vi haft kolkker har afsat en pulje på ca. en million kr., som bliver stillet til rådighed til efteruddannelse. Vi er i fuld gang med at få arrangeret kurser, så folk får et rygstød til at komme videre. I dag er det ingen reklame, hvis du har været på samme arbejdsplads i 25 år. Kolossalt godt sammenhold Fællestillidsrepræsentant Ole Nielsen, der er 51 år, er uddannet maskinarbejder. Selv om han således er medlem af Dansk Metal, er han i spidsen for SiD-medlemmer, der udgør det absolutte flertal på Eternitten. Han har været faglig aktiv i mange år, men har kun været tillidsrepræsentant for Metal i 6 år og fællestillidsrepræsentant samt formand for Fællesklubben i et år. Selv om antallet af medarbejdere er reduceret kraftigt i de seneste år er der stadig 9 tillidsrepræsentanter: En fra KAD, en fra Dansk El-Forbund, en fra Dansk Metal og 6 fra SiD. Ole Nielsen oplyser, at der altid har været et kolossalt godt sammenhold. Der har aldrig været slinger i valsen. Og der har altid været en meget høj faglig bevidsthed på Eternitten. Mange af kollegerne har arbejdet på Dansk Eternit i mange år. Det er normalt med 25 års jubilarer, og det er ikke unormalt med 40 års jubilarer. Vil gøre en forskel Ole Nielsens faglige engagement udspringer af, at han gerne vil gøre en forskel og være med, hvor beslutningerne træffes. Hans opskrift på en god tillidsrepræsentant: Han eller hun skal frem for alt være ærlig. Have en vis evne til at bevare roen i tilspidsede, dramatiske situationer. Have respekt for andre mennesker. Kunne tøjle og bruge sit temperament. Og må ikke være mundlam. Endelig skader det ikke at have en solid tillidsmandsuddannelse. leger i arbejde - med en fyreseddel i lommen - og det giver ikke mere ro på arbejdspladsen. Lave lønninger - Sidste gang, vi lukkede ned, var det Polen, denne gang er det Tjekkiet, der skal begunstiges med en af vore produktionslinier. Timelønnen i Tjekkiet ligger på 30 kr. og i Polen tjener de endnu mindre - mellem 20 og 25 kr. Nedlukningen medfører mange møder og forhandlinger med ledelsen. Det kræver også mere tid, hvor det er nødvendigt at snakke med kollegerne. - Mit skøn er at der i hvert fald i øjeblikket går ca. 3 timer dagligt med tillidshvervet. Det er ikke kun i normal arbejdstid, for vi kører på 3-skifte vagt. Heldigvis har jeg en forstående mester og har derfor den tid, jeg skal bruge, til tillidshvervet. Tillidshvervet har ændret sig. I dag skal du næsten være en mellemting mellem en socialrådgiver og en sjælesørger. Alle aspekter er snart med. - Mine fremtidsplaner? Jeg er lige så uafklaret som alle andre, siger Ole Nielsen. Navn: Ole Nielsen Alder: 51 år Fødested: Aalborg Bopæl: Aalborg Arbejdsplads: Dansk Eternit Uddannelse: Maskinarbejder Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for smedene, fællestillidsrepræsentant, i afdelingsbestyrelsen for Dansk Metal, formand for Dansk Eternit s hjælpesygekasse Familie: Gift med Ingelise tre børn Tommy, 34 år, Pia, 24 år, og Heidi på 19 år Fritidsinteresser: Amatørteater olenilsen@mailtele.dk CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær og slukke værfterne? Skal Danmark lukke CO-industris skibsværftsudvalg efterlyser klare signaler fra politikerne om værfternes fremtid Konkurrencen fra landene i Asien, først og fremmest Kina og Korea, til den europæiske værftsindustri foregår med alle midler. Også i form af indirekte og direkte statsstøtte til landenes værftsindustrier i strid med internationale regler og aftaler. Der er derfor behov for, at politikerne i Europa melder klart ud, om de ønsker, at Europa skal bevare en skibsbygningsindustri. Og om man er parate til at lægge det pres på Kina og Korea, der skal til for at sikre en fair konkurrence uden direkte og indirekte statssubsidier. Det fastslog formanden for CO-industris skibsværftsudvalg Ole Ibsen på en CO-industris konference på Metalskolen i Jørlunde med omkring 80 repræsentanter for de danske værfter. Han efterlyste også klare signaler fra de danske politikere om, hvad de vil med den danske værftsindustri og dens mange underleverandører. Eller skal vi gøre som Sverige gjorde for nogle år siden: Lukkede og slukkede for svensk værftsindustri - og så sige, at det var det. - De seneste to år har været præget af en stribe værftslukninger og fyringsrunder på danske værfter. På Lindøværftet er det positivt, at der er ordrer frem til udgangen af marts 2007, så de tilbageværende ca ansatte er sikret arbejde et stykke tid endnu. Derimod har lukningerne ramt Limfjordværftet i Aalborg, Ørskovs nybygningsværft i Frederikshavn, Thomsen & Thomsens værft i Marstal, Århus værft, og Danyard i Aalborg er uden ordrer og har stort set fyret alle ansatte, men er endnu ikke lukket. Desuden lukker Man B&W Diesel i Holeby ned i løbet af det næste år og fyrer omkring 300. En del af produktionen flytter til Frederikshavn, mens andre dele flytter til udlandet. Unfair konkurrence Ole Ibsen mente, at det først og fremmest er unfair konkurrence fra landene i Asien, der har været skyld i de mange værftslukninger af både danske og europæiske værfter. Et af de eneste lyspunkter for dansk værftsindustri er, at søværnet står foran bygning af en række nye fartøjer. Det omfatter blandt inspektionsskibe, støttefartøjer og fartøjer til marinehjemmeværnet. Desuden er der overvejelser omkring bygning af nye u-både i samarbejde med Sverige. Det kan give mere arbejde på bl.a. Lindø. Det indgår i forhandlingerne omkring et nyt forsvarsforlig, sagde han. Mens det går rigtigt skidt på nybygningområdet er der stor aktivitet på reparations- og ombygningsområdet. Men også her er der hård konkurrence fra udlandet, ikke mindst fra de baltiske lande. Cheføkonom Dines Schmidt Nielsen sagde på værftskonferencen, at CO-industri principielt er imod statsstøtte til værfterne, men når EU s Ministerråd har vedtaget, at der midlertidigt kan gives op til 6 procent i støtte til værfterne i EU-landene, så er COindustris holdning, at danske værfter skal ligestilles med deres konkurrenter i de øvrige EU-lande. Derfor kræver CO den midlertidige støtteordning forlænget og, at regeringen finder de ca. 250 millioner kroner det koster. Fra til ansatte I 1975 var der ansatte på danske nybygningsværfter. I 1999 kun I 2002 var beskæftigelsen faldet til ansatte og i 2003 og 2004 er den yderligere faldet. Det samlede antal beskæftigede på skibsværfter og bådebyggerier i 2002 var I 1975 var der i hele Europa beskæftigede i værftsindustrien. I 2002 kun Danske værfter Lindø ansatte Orskov Yard, Frederikshavn, ansatte Karstens Skibsværft, Skagen, ansatte Danish Yacht, Skagen, arbejde til udgangen af 2004 Danyard Aalborg - ordrebogen tom, stort set alle fyret. Hvide Sande Skibsværft, 100 ansatte. Vest Værft, Hvide Sande, ansatte Assens Værft, 50 ansatte Thomsen&Thomsen, Marstal, konkurs - overtaget af Petersen og Sørensen, Svendborg Søby Motorfabrik og Stålskibsværft, ca. 100 ansatte Frederricia Skibsværft ca. 150 ansatte Aarhus Værft ca. 30 ansatte Royal Denship, Frederikshavn under etablering MAN B&W Diesel, i Holeby fyrer 300, 90 tilbage Teglholmen ansatte, Alpha Diesel, Frederikshavn, ca. 630 ansatte.

15 i opsigelsesperioden Lønstigning på 50 pct. Efter Vestas opkøb af NEG Micon er i alt 470 medarbejdere som tidligere varslet blevet afskediget, og der blev sat navne på alle 470 fyresedler i begyndelsen af maj i år. I Danmark blev der denne gang kun afskediget 219 medarbejdere fordelt på alle faggrupper, timelønnede, funktionærer og ledere, og det var mindre end der blev meldt ud ved fusion af de to vindmøllegiganter. Nakskov blev hårdest ramt, idet 71 mand i produktionen blev opsagt. - Vi har vidst i lang tid, at vi skulle afskedige mellem 400 og 500 medarbejdere. Alle medarbejdere har derfor være nervøse i lang tid, og der har været en frustreret stemning i virksomheden. Det kommer derfor som en lettelse, at det nu er overstået, siger fællestillidsrepræsentant Kim H. Thomsen, Vestas. - Alle opsagte er fritstillet i opsigelsesperioden. Men alle medarbejdere, der af nærmeste leder bliver opfordret til at færdiggøre påbegyndte opgaver eller projekter, vil - hvis de fortsætter deres arbejde i en længere periode under opsigelsen - få en gulerod i form af et ekstra løntillæg på 50 procent oven i deres normale gage, oplyser fællestillidsrepræsentant Kim H. Thomsen. Det er en ny aftale i forbindelse med opsigelser. Derimod har vi også tidligere fritstillet opsagte medarbejdere. - Ordningen med et løntillæg på 50 procent ekstra for at få færdiggjort påbegyndte projekter vil måske mest blive brugt overfor ingeniører og andre funktionærer med en eller anden nøglefunktion. Som sædvanlig har vi lavet jobsøgningskurser, oprettet jobcafeer og opretter en jobbank. Så ved vi, hvor vi kan få fat disse medarbejdere, når vi forhåbentlig får brug for dem igen. Vestas, Nakskov/Arkiv Arbejdsmiljø - efter fyraften Autobranchens Arbejdsmiljøudvalg begyndte 18. maj en række fyraftensmøder over hele landet med fokus på miljø og arbejdsmiljø samt den nye arbejdsmiljøreform. På fyraftensmøderne præsenteres nogle værktøjer og vejledninger, som dels giver indblik i de mange myndighedskrav og dels kan hjælpe virksomhederne med de emner, den enkelte virksomhed vælger at gøre noget ved. Fyraftensmøderne er både for arbejdsgivere, ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter samt medarbejdere med interesse i arbejdsmiljø. Branchen opfordrer til, at virksomhederne deltager sammen med deres sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter samt arbejdsledere. Ved alle fyraftensmøder vil der fra kl. 16 blive serveret kaffe og kage, hvorefter selve mødet starter kl og forventes afsluttet kl Herefter serveres et let måltid. Første fyraftensmøde fandt sted 18. maj hos Mercedes Benz i Herlev. Herefter følger møder i Haderslev, Haslev, Roskilde, Esbjerg, Aalborg, Sakskøbing, Rønne og Herning frem til 10. juni. Efter sommerferien fortsætter møderækken den 30. august i Sæby og herefter i Thisted, Åbenrå, Næstved, Odense, Svendborg, Helsinge, Vejle, Hobro og Viby J, hvor møderne slutter den 27. september. Bag Autobranchens Arbejdsmiljøudvalg står Dansk Metal, Dansk Industri, Den Danske Bilbranche samt Ledernes Hovedorganisation. Tilmelding til fyraftensmøderne kan ske til CO-industri tlf , fax eller ama@co-industri.dk CO-Magasinet side 14-15

16 Af Frank Lauritsen Seniorpolitik Foto Palle Peter Skov Seniorpolitik kom Mange emner på bordet, da de ansatte på Epoke i Askov selv udarbejdede en seniorpolitik, hvor bedre arbejdsmiljø blev sidegevinsten Tidligere blev du prikket på skulderen, når du rundede de 60, men den indstilling er i dag en saga blot hos vejmaskinefabrikken Epoke i Askov. Det sidste halvandet år har tillidsfolkene sammen med kollegaerne arbejdet intenst på at indføre en god seniorpolitik for virksomhedens ansatte, og at det er lykkedes rigtigt fint ses af, at 11 af de i alt ca. 200 ansatte i dag er over 60 år. - Vi blev i slutningen af 2001 kontaktet af Gunvor Auken fra SiD, der havde lavet et samarbejde med arbejdsmarkedsstyrelsen om udvikling af seniorpolitik. Hun kendte vores virksomhed fra et tidligere projekt om arbejdsfastholdelse og ville gerne have os til at deltage i udarbejdelsen af en seniorpolitik. Vi tog forslaget med i SU, der syntes det var en god ide. Derfra gik det til ledelsen, som sagde OK til at vi brugte tid og penge på det, og så gik vi i gang - efter en helt ny model, fortæller fællestillidsrepræsentant Niels Aasted Nielsen og SiD-tillidsrepræsentant Kim Slot. Alle deltog Normalt er det virksomhedens ledelse eller SU, der har lavet en politik for seniorer, men forsøget i Askov-virksomheden gik på, at det hele skulle gro op nedefra. De to tillidsfolk er i dag ikke blege for at betegne det som en stor succes, der med fordel vil kunne anvendes af andre virksomheder. - Det har været en meget stor fordel, at processen er startet nedefra og at ledelsen helt har holdt sig fra den proces. Vi startede med at nedsætte fire fokus-grupper bestående af to med yngre og to med ældre medarbejd- ere. Her skulle man så tage stilling til, hvad man gerne ville, og hvad der kunne være af problemer med henholdsvis yngre og ældre kollegaer. I processen blev hver enkelt medlem af grupperne - 32 i alt - interviewet om sit syn på de sager. Det førte til en meget lang række udsagn, hvor man emnemæssigt kom helt utroligt langt omkring. Da folkene i fokus-grupperne havde givet deres bud på tingene, blev det forelagt for alle de øvrige medarbejdere, som derefter havde en chance for at give deres mening til kende. Det har været en lang proces, men utroligt givende. Dels har vi fået en seniorpolitik, men vi har helt klart som en sidegevinst fået et meget bedre arbejdsmiljø, hvor der er skabt både kendskab til og respekt for alle medarbejderne. Tonen er i den grad blevet en anden - ikke bare mellem yngre og ældre medarbejdere, fortæller Kim Slot. Klar melding i god tid En af de markante ting i den nye seniorpolitik er en bestemmelse om, at når man er omkring 57 år, skal man kontaktes af sin værkfører til en snak om, hvordan man kunne forestille sig tilværelsen på virksomheden de kommende år. - Herefter er der hvert år en snak om, hvordan man ønsker at gå ind i den 3. alder, og der er mulighed for, at man finder et job til vedkommende, som er knapt så fysisk belastende. Muligheden for at gå på nedsat tid er selvfølgelig også en af de ting, der i god tid bliver drøftet med værkføreren. Den ordning er en stor fordel for såvel medarbejderen som for virksomheden. Medarbejderen ved, hvor han er henne og føler sig værdsat. Virksomheden kender medarbejderens planer og kan agere, hvis det f.eks. er en medarbejder med specialviden. I det tilfælde kan man i god tid få ham til at oplære en yngre kollega, så hans viden bliver i virksomheden, siger Niels Aasted Nielsen. Den gode dialog Hele processen har taget op mod halvandet år, og det kan synes at være lang tid. Omvendt er tillidsfolkene tilfredse med, at forløbet blev så langvarigt. - Indrømmet. Det er lang tid, men som sidegevinst har vi fået en utrolig god dialog

17 nedefra alle sammen med hinanden om, hvordan vi synes det skal være på vores arbejdsplads. Jeg tror, det er første gang en klejnsmed er blevet bedt om at tage stilling til ting som arbejdsmiljø, den tredje alder og samarbejde mellem unge og ældre. Der har været næsten noget højskoleagtigt over hele forløbet, men vi synes alle sammen, det har været drøngodt, og åbenheden omkring vore forhold er steget betragteligt af den proces. Forståelsen for hinandens funktioner er blevet større - før var der højest forståelse for de tre-fire mand, der stod nærmest, fortæller to tilfredse tillidsfolk, der ikke er bange for at anbefale den metode til andre virksomheder. - Det virker, det har været rart, og forandringerne til det bedre, er til at få øje på, siger de to. Medarbejderne som motorerne Hos SiD har man sammen med og med tilskud fra arbejdsmarkedsstyrelsen de sidste par år deltaget i forsøg med opstart af seniorpolitik. - Flere forsøg er afviklet, mens nogle kører endnu. Styrelsen ville gerne have nogle erfaringer med opstart af seniorpolitik og bad os være behjælpelig. Det har vi været i en række tilfælde, og vi vil også være det i det kommende år. Kunne man tænke sig at være med, kan man fortsat henvende sig. Vores metode drejer sig generelt om, at seniorpolitik skal baseres på en snak medarbejderne imellem og vokse op nedefra, fortæller Hans Danckert, konsulent i SiD s socialafdeling. CO-Magasinet side 16-17

18 1. maj-demonstra Iran fængsler International fagbevægelse De iranske myndigheder tilbageholder fortsat syv arbejdere, der sammen med 33 andre blev anholdt under en fredelig 1. majdemonstration i Iran. Frie faglige internationale, ICFTU, har klaget til FN s arbejdsorganisation, ILO, over overgrebet og har anmodet ILO om at intervenere for at få de fængslede løsladt. Arrestationerne skete under en fredelig aktion i byen Saqez i Irans Kurdistanprovins. Blandt de anholdte er Mahmoud Salehi, der er en kendt lokal fagforeningsleder. I 2001 sad han fængslet i 10 måneder. Også to andre lokale fagforeningsledere, Jalal Hosseini og Mohammad Abdipoor, samt Mohsen Hakimi, der er et kendt medlem af Irans forfatterforening, samt tre andre arbejdere sidder fortsat fængslet. Ved anholdelsen blev Mahmoud Salehi alvorligt kvæstet af sikkerhedsstyrkerne. Hans kone og hans søn blev også såret, da sikkerhedsstyrkerne lavede razzia i deres hjem og konfiskerede Salehi s computer og dokumenter. De syv fængslede er gået i sultestrejke i fængslet i Sananda i protest mod den ulovlige tilbageholdelse. Da der ikke er rejst sigtelser mod de fængslede kræver de at blive løsladt uden at skulle betale den krævede kaution, der er sat til mere end halvanden million kroner. I et brev til Irans præsident Khatami kræver ICFTU en betingelsesløs løsladelse af de fængslede og beder om en uafhængig undersøgelse af undertrykkelse af arbejderens ret til frit at fejre 1. maj-dagen. ICFTU er specielt bekymret over, at anholdelserne fandt sted kun to dagen efter, at Salehi og Hakimi havde møder med en ICFTU-delegation i Iran. Delegationen blev under opholdet i Iran nøje overvåget af sikkerhedspolitiet, og ICFTU mener, at razziaen i Salehi s hus og konfiskationen af hans computer har direkte forbindelse med hans kontakt med ICFTU. USA-arbejdere stopper kampagne De amerikanske stålarbejderes fagforbund, USWA, har indtil videre stoppet sin kampagne for at få de timelønnede arbejdere på Alcoa aluminiumsstøberiet i Mt. Holly i South Carolina. Det skyldes ifølge fagforbundet virksomhedens unfair behandling af de ansatte og overgreb på en aftale, som koncernen har indgået med fagforbundet. Forbundet beskylder Alcoa for brud på de amerikanske arbejdsmarkedsregler på grund af: - trusler om, at de vil lukke fabrikken, hvis arbejderne melders sig i fagforening - trusler om fyring af arbejdere, der melder sig i fagforening - trusler om repressalier mod enkelte arbejdere, hvis de støtter fagforeningen - ulovlig overvågning af fagforeningens aktiviteter - trusler om at skære ned i løn og goder, hvis de ansatte melder sig i fagforening. USWA startede sin kampagne for at organisere de ansatte på fabrikken i marts efter at et flertal af arbejderne ville støtte fagforeningen. Beslutningen om at opgive kampagnen skyldes, at fagforbundet mener, de ansatte ikke har et fri og fair valg om, hvorvidt de vil melde sig i fagforeningen eller ej efter virksomhedens trusler. USWA mener, at Alcoa har etableret en særlig afdeling for fagforeningsfrit område, ligesom man udelukker fagforeningsrepræsentanter fra koncernens hovedkvarter i Pittsburgh. Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund, IMF, har orienteret sine medlemsorganisationer med ansatte i Alcoa om situationen. Alcoa er verdens største producent af aluminium med ansatte i 41 lande. Klip fra fagbladene Sejr for ligestillingen»barselsfonden er en kæmpesejr for ligestillingen og for de kvinder og mænd der arbejder på overenskomster, der nu får barselsfonde. Og så er det en vigtig sejr for KAD. Vi har i mange år ønsket at få en central fond, så erhverv med mange kvinder ikke er bange for at ansætte kvinder i den fødedygtige alder.«forbundsformand Lilian Knudsen i Kvindernes fagblad (KAD). Firma i firmaet»vi fungerer ligesom et privat firma. Virksomhedens mange afdelinger forhører sig om tilbud hos os og sammenligner med hvad de ellers skal betale for den samme ydelse hos andre. Og heldigvis falder vurderingen da oftest ud til vores fordel, så vi er faktisk et firma i firmaet. Ledelsen valgte, at man fortsat ville have et værksted, man selv kunne styre, og det er da også rimeligt nok, at vi fungerer på konkurrencevilkår. Vi er selv aktive i udarbejdelse af tilbuddene, og har således god indflydelse på resultatet.«tillidsrepræsentant for Danfoss-malerne Flemming Hansen i Maleren (Malerforbundet). Rammer det forebyggende arbejde»når virksomhederne ikke skal betale, så vil mange lade være også selv om hjælpen fra BST fås til en meget favorabel pris. F. eks., koster medlemskabet af den velfungerende El & VVS Branche BST virksomhederne 25 øre pr. arbejdstime. Det er en spare-reform, der vil gå voldsomt ud over det forebyggende arbejde. Og det vil gøre det meget vanskeligt at udvikle et arbejdsmiljø, der er bedre end lovens minimumskrav. Hos Siemens har vi brugt BST flittigt. De har løftet nogle svære opgaver og været med til at sikre, at vi i dag har et virkelig godt arbejdsmiljø.«sikkerhedsrepræsentant hos Siemens, Hans Melvig, i Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om regeringens arbejdsmiljøreform.

19 nter Øget pres for Burma-boykot Hver eneste dag bliver hundrede tusinde mænd, kvinder og børn i Burma sendt på arbejde mod deres vilje. Mange af tvangsarbejdere er lænket, og de fleste får ingen form for betaling for deres arbejde. De, der nægter at arbejde, bliver fængslet, slået, tortureret, voldtaget eller dræbt af de soldater, der bevogter dem. Burma er underlagt en brutal militær-junta, der henter en betydelig del af landets rigdom takket være en verdensomfattende trafik med illegal narkotika, ligesom regimet henter stor finansiel støtte fra multinationale selskaber hovedsageligt i olie-, gas- og mine-sektorerne. Den internationale sammenslutning af fagforbund indenfor kemi, energi og miner, ICEM, vil nu forstærke sin kampagne mod tvangsarbejdet i Burma. ICEM vil lægge pres på de multinationale koncerner for at få dem til at trække sig ud af Burma indtil tvangsarbejde stopper og landet genindfører demokrati og menneskerettigheder, inklusive ret til at danne fagforeninger. - Undersøgelser foretaget af FNs arbejdsorganisation ILO har med sikkerhed fastslået, at brugen af tvangsarbejde i Burma er lige så systematisk som den er brutal, understreger ICEMs generalsekretær Fred Higgs. En lang række multinationale koncerner har for længst trukket sig ud af Burma. Det gælder f.eks. Texaco, Arco, Pepsi-Cola, Kodak, Motorola, Best Western, Marriot og mange flere. Etnisk udrensning i Sudan Frie faglige internationale ICFTU og den regionale organisation i Afrika, ICFTU-Afro, er alvorligt bekymret over rapporterne om massive etniske udrensninger og de omfattende overtrædelser af menneskerettighederne i Sudan. På et møde for nylig i Addis Ababa i Etiopien mellem ICFTU-repræsentanter og repræsentanter for sekretariatet for den Afrikanske Union var forholdene i Sudan et af emnerne. Her blev det oplyst, at den Afrikanske Union overvejer at sende en delegation til Sudan for at undersøge forholdene. Den internationale fagbevægelse er parat til at støtte ethvert skridt, der kan være med til at begrænse overgrebene på menneskerettighederne i det Østafrikanske land. PSI, der er de offentligt ansattes internationale faglige sammenslutning og ligesom ICFTU er medlem af Global Unions, har tilsluttet sig de internationale fagbevægelses krav om både en hurtig og permanent løsning på konflikten i Sudan. Kvinder udelukket fra Koreas golfbaner Koreas kvindefagforbund KWTU kæmper for ret til, at de mange kvindelige arbejdere på landets golfbaner får ret til at organisere Vidste du at en metalarbejder i Brasilien, Canada, Storbritannien eller Indien skal arbejde 5-6 timer for at være i stand til at købe et par sko. Til sammenligning skal han eller hun arbejde timer for at købe et par sko i Ecuador, Ungarn eller Thailand. Tallene fremgår af IMF-publikationen Købekraft og arbejdstid - en international sammenligning. Se mere på www. imfmetal.org sig. Der er omkring golf-caddier i Korea, hvoraf hovedparten er kvinder. Fordi deres lovmæssige stilling som arbejdere er uklar i den nationale lovgivning har ejerne af golfanlæggene brugt uklarheden til at forhindre organisering i fagforeninger og kollektive overenskomstforhandlinger. Golf-caddierne er derfor heller ikke dækket af arbejdsulykkesforsikring på trods af et forholdsmæssigt højt antal arbejdsulykker og tilskadekomster. Desuden forbyder de fleste golfbaner caddierne at bære briller, hvilket ellers kunne forhindre øjenskader. De har heller ingen beskyttelse mod unfair fyringer og seksuel chikane, som er udbredt. Nu kæmper fagforbundet for deres kollektive rettigheder. I oktober 2003 blev 110 kvindelige caddier lockouter fra deres job i en regeringsejet Country Golf Club, der ligger små 30 km fra hovedstaden Seoul. De er medlemmer af den lokale afdeling i KWTU, som har kæmpet for at få fornyet den kollektive overenskomst, de første gang fik i 2001 efter 18 måneders kamp. Kræver højere erstatning»selv om Arbejdsskadestyrelsen forhøjede Esbjergsmeden Lars Jacobsens erstatning for tab af erhvervsevne fra 20 til 50 procent, anker Dansk Metal sagen til Ankestyrelsen. Vi er uenig i fastsættelsen af 50 procent og mener - ud fra Højesterets afgørelse i december - at erstatningen bør være højere, da den skal fastsættes efter, hvad medlemmet kunne tjene, hvis han ikke har fleksjob. Samtidig er det uanstændigt, at Arbejdsskadestyrelsen har meddelt afgørelsen i et nyhedsbrev og lagt den på hjemmesiden, inden fristen for anke er udløbet.«sekretær Peter Poulsen i Metal (Dansk Metal) om metalarbejder, der efter en arbejdsulykke fik en diskusprolaps, kom i fleksjob - og nu igen er fyret fra sit fleksjob. Tillægsforsikringer ikke gode nok»de eksisterende tillægsforsikringer er ikke gode nok. Derfor vil vi som forbund ikke i dag tilbyde produktet. Tillægsforsikringerne er i praksis skræddersyet til ansatte med trygge job og høje lønninger, som ikke forventes at gøre brug af forsikringen. Betingelserne virker umiddelbart enkle, men skinnet bedrager. Forsikringsselskaberne vil ikke gå ind i et forretningsområde, som de ikke kan tjene penge på. Det er grunden til, at vi ikke i dag kan finde et produkt, som vi kan anbefale vores medlemmer.«vicekasserer i TIB s a-kasse, Claus Poulsen, i Fagbladet TIB (Forbudet Træ Industri - Byg). Afstemningsregler strammes op»både forbund og afdelinger bør gøre det bedre næste gang der stemmes om et overenskomstresultat. Vi er godt klar over, at der er begået fejl, og at nogle afdelinger rent teknisk har haft svært ved at gennemføre urafstemningerne tilfredsstillende. Vi har allerede haft det første møde, hvor vi har taget fat på en evaluering. Og en af planerne er at udvide vores urafstemningsudvalg med repræsentanter ude fra afdelingerne i et forsøg på at undgå lignende problemer fremover.«forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i Fagbladet (SID) om den lave stemmeprocent i SiD ved urafstemningen om mæglingsforslaget. Kun 35,2 pct. deltog i afstemningen. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Fri ved børns sygdom Akademikerne i TDC har indgået aftale, der sikrer frihed med løn i forbindelse med børns sygdom. Hvor det tidligere var muligt at blive hjemme på barnets første sygedag kan de akademikere i TDC nu holde fri med fuld løn, så længe det er nødvendigt. Målet er at skabe balance mellem medarbejdernes privatliv og arbejdsliv. TDC lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at de fleste alligevel vil arbejde hjemmefra. - Der er tale om en særlig faggruppe, der i forvejen tilrettelægger størstedelen af deres hverdag selv. Derfor forventer vi også, at medarbejderne i de fleste tilfælde vil arbejde hjemmefra eller indhente det forsømte på et senere tidspunkt. Men det er ikke noget krav, siger underdirektør i TDC, Peer Schaumburg-Müller til Børsen. Han regner derfor heller ikke med, at den nye ordning bliver en væsentlig udgift for TDC. Det ventes, at modellen vil brede sig til andre dele af arbejdsmarkedet. Dansk Metal har allerede krævet, at de metalansatte i TDC får en lignende aftale. FOA og PMF siger ja til fusion Hovedbestyrelserne i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA, og Pædagogisk Medhjælper Forbund, PMF, har vedtaget at anbefale en fusion af de to forbund. De to forbund indkalder begge til kongres den 6. november i år. Siger de to kongresser ja til fusionen, gennemføres der frem til midten af december en urafstemning i begge forbund. Ender urafstemningerne også med et ja, bliver der indkaldt til en stiftende kongres i det nye fælles forbund i januar Begge forbund understreger, at hensigten med fusionen er at stå stærkere fagligt. Der er endnu ikke taget stilling til navnet for et nyt forbund. Det vil blive 3. største forbund efter HK, SiD-KAD og vil få i alt medlemmer, hvoraf de kommer fra FOA og ca fra PMF. Som led i en medlemsdebat om fusionen er der åbnet en fælles hjemmeside Giv besked om adresseændring Samtidig med den voldsomme forhøjelse af portosatserne fra 1. marts 2004 har Post Danmark forringet sin service i forbindelse med adresseændringer. Det betyder, at Post Danmark ikke længere videresender blade, selv om modtageren har anmeldt flytning til Post Danmark. Udgiveren får kun besked om flytningen, hvis bladet har købt denne service, og så må udgiveren sende bladet til den nye adresse og betale ny porto samtidig med, at bladet kommer senere ud til modtageren. CO-Magasinet har af økonomiske årsager fravalgt denne service. Det betyder også, at vi ikke længere får besked om at modtageren er flyttet eller af anden grund ikke umiddelbart kan findes. Derfor bliver det endnu vigtigere i fremtiden, at vi får besked om flytninger og ændringer i leveringsadresser samt til- og frameldinger af CO-Magasinet. CO-Magasinet får adresselister over tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre modtagere af bladet direkte fra de 11 medlemsforbund. Flytninger og adresseændringer skal derfor som hidtil ske direkte til dit medlemsforbund. Og det bliver nu endnu vigtigere end hidtil, at vi får de ajourførte og korrekte lister med navne og adresser fra forbundene. Fejl i stemmetallene Opgørelsen over stemmetallene ved urafstemningen om de nye overenskomster på industriens område er blevet ændret lidt. Det viste sig, at der var en fejl i de indsendte tal fra Blik- og Rørarbejderforbundet. Der var i modsætning til den første opgørelse ikke et stort ja-flertal, men tværtimod et stort nej-flertal. Hos Blik- og Rørarbejderforbundet var tallene (de rigtige): 87 ja-stemmer ( 13,87 pct.) og 539 nej-stemmer (85,96 pct.) og den samlede stemmeprocent var på 57. De korrigerede tal ændrer ikke meget ved det samlede resultat på CO-industris område. Det blev 60,51 pct. ja-stemmer og 38,77 pct. nej-stemmer og en stemmeprocent på 40,47. De endelige afstemningstal kan ses på DA-glæde over nyt ansættelsesbevis Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over, at beskæftigelsesministeren er på vej med en ny bekendtgørelse, der skal begrænse lønmodtagernes godtgørelse, hvis arbejdsgiverne har lavet et ansættelsesbevis med fejl i. DA kalder det alarmerende, at loven om ansættelsesbeviser har udviklet en retspraksis, hvor arbejdsgiveren skal betale kroner, hvis fejlen har haft betydning, og det halve, hvis manglen ikke har haft betydning. Efter ministerens forslag skal rammen for godtgørelse halveres fra 26 til 13 uger. Desuden vil han sætte et maksimum på kroner i godtgørelse, hvis fejl i ansættelsesbeviset er undskyldelig. Færre ulykker Et år før tiden har virksomhederne nået to ud af fire mål for forbedringer af arbejdsmiljøet, som arbejdsmarkedets parter og regeringen for to år siden fastsatte i prioriteringsplanen for Antallet af alvorlige arbejdsulykker og antallet af arbejdsskader som følge af tunge løft er nedbragt med ca. 15 procent fra 2000 til 2002, skriver DA s nyhedsbrev, Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda. Antallet af alvorlige ulykker faldt fra i 2000 til Skader ved tunge løft, træk eller skub er faldet til Seniorer er et aktiv Seniorer sikrer virksomhederne en høj omsætning, lavere udgifter ved sygefravær, færre udgifter til efter- og videreuddannelse og relevante kompetencer. Det viser en undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen (IDA) med støtte fra Nordisk Ministerråd. Den er baseret på interview med 300 ingeniørvirksomheder i Norden. Ældre medarbejdere er ifølge undersøgelsen en stor styrke for især mindre virksomheder, hvor tværfaglighed, erfaring og selvstændighed er mest efterspurgt. Samtidig er ældre medarbejdere mindre syge. Kun når det gælder motivation er de yngre medarbejdere stærkere end de ældre.