Kvantitetsrapport Mariagerfjord kommunes skolevæsen

Transkript

1 Kvantitetsrapport 2011 Mariagerfjord kommunes væsen 1

2 Rammebetingelser Personalets sammensætning Lærere + sekretærer 4 r Ledere excl. Pædagoger inkl. SFO-leder 1 bh.klasseledere 2 SFO-leder 3 stillinger stillinger stillinger stillinger Arden 3 1 4, , , ,65 Assens 1 1 1, , , ,71 Astrup 0 2 2, , , ,4 Bymarkn 2 0 2, , , ,33 Hadsund 3 1 4, , , ,52 Havbakken 2 0 2, , , ,72 Hobro Nordre 1 2 3, , , ,0 Hobro Søndre 2 0 2, , , ,7 Hvornum 1 0 0, , , ,2 Mariager 2 1 2, , , ,9 Onsild 0 1 1, , , ,33 Rosendaln 3 0 3, , , ,29 Rostrup 1 0 1, , , ,25 Skelund 1 0 1, , , Søbakken 1 0 1, , , ,25 Valsgaard 1 0 1, , , ,39 Vebbestrup 1 0 1, , , ,25 Mariagerfjord , , ,67 Total i kommunen , , , ,56 1 Opgørelsen stammer fra ns indberetning til undervisningsministeriet vedr. 5/ Se fodnote 1 3 Opgørelse foretaget af ns leder 4 Opgørelse foretaget af ns leder 2

3 Lærerpersonalets uddannelsesgrad pr.1/ Andel af lærerpersonalet med uddannelse Arden 100 % Assens 100 % Astrup 94,7 % Bymarkn 100 % Hadsund 98,2 % Havbakken 96,2 % Hobro Nordre 97,3 % Hobro Søndre 100 % Hvornum 100 % Mariager 100 % Onsild 100 % Rosendaln 100 % Rostrup 100 % Skelund 100 % Søbakken 100 % Valsgaard 92,0 % Vebbestrup 100 % Mariagerfjord ,1 % Forvaltningens bemærkninger Generelt var en meget høj andel af de ansatte lærere i Mariagerfjord kommune i året 10/11 uddannede folkelærere, hvilket da også er et lovgivningskrav jf. folkeloven. Det er derfor med tilfredshed, at Skole-fagenheden kan konstatere, at rne i Mariagerfjord kommune også lever op til denne del af lovgivningen. Det er dog ønskeligt, at især Valsgaard øger sin andel af uddannede lærere over de kommende år, ligesom det bør være et mål, at alle r kommer op på en andel på 100 % uddannede lærere. Dette mål er ikke så vanskeligt opnåeligt, som det umiddelbart kan synes, idet der maksimalt er tale om en enkelt lærer på n, som ikke var uddannet på måletidspunktet. I de fleste tilfælde er de pågældende i gang med at uddanne sig, således at disse lærere ved næste måling vil tælle som uddannede lærere. 5 oplysningerne stammer fra opgørelse fra løn og personale pr. 1/

4 Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning (%) Planlagt undervisningsprocent (årsresultat) 6 Arden 33,3(32,1) Assens 34,9(33,5) Astrup 34,0(31,9) Bymarkn 33,8(34,8) Hadsund 34,4(31,9) Havbakken 32,4(33,0) Hobro Nordre 33,6(31,1) Hobro Søndre 35,9(34,5) Hvornum 29,9(28,4) Mariager 33,5(32,4) Onsild 35,2(34,1) Rosendaln 35,3(31,0) Rostrup 32,3(32,4) Skelund 32,3(32,6) Søbakken 31,0(28,7) Valsgaard 32,2(27,6) Vebbestrup 33,6(32,9) 10.-klassecenter 30,9(30,9) Mariagerfjord kommune (32,3) Forvaltningens bemærkninger Det bemærkes, at den planlagte gennemsnitlige undervisningsandel for lærerne i året 10/11 varierede rne imellem fra 29,9 på Hvornum til 35,9 på Hobro Søndre. Det gennemførte årsresultat er dog lidt lavere og varierer mellem 27,6 på Valsgaard til 34,8 på Bymarkn. Landsgennemsnittet var i året 09/10 33,5 for den planlagte undervisningsandel. Kommunegennemsnittet på 32,3 i det gennemførte årsresultat er således et noget lavt resultat, som burde gøre det muligt at forøge effektiviteten på folkerne over en årrække. 6 Opgørelsen stammer fra ns indberetninger til undervisningsministeriet pr 5/ samt oplysninger fra rnes læreradministrationssystem TRIO pr. 1. juli

5 Andel af elever (0.-3.) i SFO (%) 13 Antal elever der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog 12 Antal elever i modtageklasse eller lignende 11 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand som supplement 10 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 9 Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever 8 Antal klasser i den almindelige grund 7 Elevtal 10/11 Arden , ,1 Assens , ,6 Astrup , ,6 Bymarkn , ,6 Hadsund , ,9 Havbakken , ,5 Hobro Nordre , ,9 Hobro Søndre , ,9 Hvornum , ,2 Mariager , ,9 Onsild , ,8 Rosendaln , ,2 Rostrup , ,9 Skelund , ,2 Søbakken , ,8 Valsgaard , ,3 Vebbestrup , ,1 Mariagerfjord , Total i kommunen , ,9 7 Oplysningerne stammer fra rnes elevadministrationssystem KMD-elev pr. 5/ og dækker kl. 8 Se fodnote 7 9 Opgørelsen stammer fra rnes elevadministrationssystem KMD-elev pr 5/ Opgørelsen stammer dels fra lederen og dels det kommunale visitationsudvalg for specialundervisning 11 Oplysningerne stammer fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet pr 5/ samt rnes elevadministrationssystem 12 Oplysningerne stammer fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet pr 5/ Oplysningerne stammer fra årsopgørelse over børn i SFO fra SFO-lederne i kommunen 5

6 Elevtal for specialundervisning og dansk som andetsprog i 10/11 Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialr inden for kommunens eget væsen 14 Antal elever fra andre kommuner, der modtager undervisning i specialklasser eller specialr i Mariagerfjord Kommune 15 Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller specialr i andre kommuners væsen Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i regionens regi, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder både i og uden for kommunen. Antal elever i basisundervisning herunder modtageklasser i Mariagerfjord Kommune 16 Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog 17 09/ / Forvaltningens bemærkninger til elevtal Forvaltningen gør opmærksom på, at statistikken viser elevtal, som de så ud, inden kommunalbestyrelsen besluttede en ny struktur. Der kan således ikke ud af tabellen ses virkningen ved ny struktur. Antal elever i specialklasser viser udelukkende hvor mange elever, n har i sine specialklasser, men ikke noget om, hvor eleverne i specialklasserne kommer fra. Endelig kan det konstateres, at den store forskel institutionerne imellem mht. hvor stor en andel af eleverne, som går i SFO, stadig eksisterer. Forvaltningen finder ikke, der på dette grundlag kan udledes noget kvalitativt om forskellen mellem de enkelte SFO ere. I forhold til den samlede opgørelse over specialundervisning, kan der generelt konstateres et mindre fald i elever, som modtager dette. Det ser videre ud til, at andre kommuners anvendelse af Mariagerfjord kommunes specialtilbud falder mere drastisk end kommunens egen anvendelse af specialtilbud i andre kommuner. Der kan dog ud af elevtallene ikke direkte ledes en sammenhæng til de økonomiske forhold, idet de enkelte specialelever har forskellig kostpris. Det ser ud til, at antallet af elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, er stigende, hvilket harmonerer fint med oplysninger på næste side om udgifterne hertil. 14 Opgørelsen stammer fra særligt dataudtræk fra KMD-elev og er inkl. Erhvervsklasser og Kridthuset, men eksklusiv elever i kommunens specialklasser fra andre kommuner 15 Opgørelsen stammer fra særligt dataudtræk fra KMD-elev og er inkl. Erhvervsklasser og Kridthuset, men kun for elever med bopælsadresse i andre kommuner 16 Opgørelsen stammer dels fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet pr. 5/ og dels KMDelev 17 Oplysningerne stammer dels fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet pr. 5/ og dels fra lederens oplysninger til -fagenheden 6

7 Resurser Summerede kommunale udgifter Kommunale udgifter til specialpædagogisk bistand pr år 18 Kommunale udgifter til undervisning i dansk som andetsprog pr år Oplysningerne stammer fra økonomisystemet Mål og midler og indeholder opgørelse over samtlige kommunale specialklasser, supplerende specialundervisning i et vist omfang konverteret til kronebeløb 19 Oplysningerne dækker over såvel al basisundervisning samt al supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Desuden indgår rnes opgørelse af læreradministrationssystemet TRIO samt den gennemsnitlige årsløn for en lærer til almen-undervisningen beregnet af Økonomi. 7

8 Udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i Udgift til undervisningsmidler pr elev i Udgift (kr.) undervisning i dansk som andetsprog pr år 24 Udgift (kr.) til suppl. Speciapædagogisk bistand i år 23 Udgift (kr.) til specialpædagogisk bistand i specialklasse pr elev i UV-timer til specialpædagogisk bistand i specialklasse pr elev Gennemsnitlig udgift pr elev i kr inkl specialklasse i Resurseforbrug vis Arden , Assens , Astrup , Bymarkn , Hadsund , Havbakken Hobro Nordre Hobro Søndre , Hvornum Mariager Onsild , Rosendaln , Rostrup Skelund Søbakken Valsgaard Vebbestrup Mariagerfjord Kommunen ialt erhvervsklasserne Specialn Kridthuset Oplysningerne stammer fra økonomisystemet Mål og midler, samt en korrigeret elevopgørelse pr finansår via KMD-elev 21 Oplysningerne stammer fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet pr 5/ samt 5/ og er tilpasset finansår 22 Oplysningerne stammer fra det kommunale økonomisystem Mål og midler, samt en korrigeret elevopgørelse pr finansår 23 Opgørelsen stammer dels fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet pr 5/ og 2010 samt oplysninger fra lederne pr år til -fagenheden. Desuden indgår rnes opgørelse via læreradministrationssystemet TRIO(gennemsnitlig uv-timetal) og den gennemsnitlige årsløn til specialundervisningslærere beregnet af Økonomi. 24 Oplysningerne stammer fra lederens oplysning til -fagenheden, rnes opgørelse via læreradministratonssystemet TRIO og den gennemsnitlige årsløn til alm. undervisning beregnet af Økonomi 25 Oplysningerne stammer fra økonomisystemet Mål og midler samt en korrigeret elevopgørelse pr. finansår 26 Oplysningerne stammer fra økonomisystemet Mål og midler 8

9 Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen finder, at man bør udvise den allerstørste forsigtighed med at anvende de oplistede resursetal til sammenligninger rne imellem. Dette skyldes, at rnes vilkår er yderst forskellige bl.a. pga. forskelle i deres elevgrupper. Der er med denne rapport indført en ny opgørelsesmetode for udgifter til specialpædagogisk bistand pga. dels ny resursemodel og dels nyt økonomisystem i kommunen. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan sammenligne resurseopgørelserne med tidligere år. Til gengæld er opgørelsen mere nøjagtig end tidligere og man vil i det fremadrettede have et redskab, som kan følge udviklingen i udgifter til specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog med en større sikkerhed. Gennemsnitligt antal elever pr. lærer 10/11 27 Excell-ark Antal elever pr lærer 28 Arden 10,60 Assens 13,65 Astrup 12,83 Bymarkn 15,26 Hadsund 13,64 Havbakken 13,56 Hobro Nordre 11,26 Hobro Søndre 10,02 Hvornum 9,96 Mariager 12,61 Onsild 11,45 Rosendaln 13,66 Rostrup 12,52 Skelund 13,67 Søbakken 9,79 Valsgaard 10,88 Vebbestrup 12, klassecenter 15,38 Forvaltningens bemærkninger Opgørelsen kan med forsigtighed betragtes som en vejviser om ns effektivitet. Opmærksomheden henledes dog på, at Arden og Hobro Søndre ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige r. Dette skyldes, at der i opgørelsen på begge r indgår modtageklasser og på Hobro Søndre desuden undervisning på Østerskov og julemærkehjemmet. Statistikken viser, at der på kommunens r i året 10/11 var en variation på det gennemsnitlige antal elever pr lærerstilling. Opgørelsens resultater placerer sig i året 10/11 mellem 9,79 på Søbakken og 15,38 på 10.klassecentret. Landsgennemsnittet i landets folker var i året 09/10 11,2, og selv om sammenligninger på tværs af væsener skal gøres med stor forsigtighed, ser resultatet i Mariagerfjord kommune ud til at være tilfredsstillende. 27 Opgørelsen stammer fra ns indberetninger til undervisningsministeriet/uni-c 28 Opgørelsen stammer fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet, men er korrigeret for undervisning af specialklasser samt af modtageklasser 9

10 Antal elever pr computer ekskl. gamle computere 10/11 Antal elever pr computer ekskl. gamle computere 09/10 Antal computere over 5 år gl.10/11 Antal computere over 5 år gl.09/10 Antal computere max 5 år gl.10/11 Antal computere max 5 år gl.09/10 Computere 10/11 29 Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt Antal undervisningscomputere (ældre end 5 år) med internetadgang i alt Arden ,4 5,5 Assens ,1 3,2 Astrup ,3 3,5 Bymarkn ,8 2,3 Hadsund ,3 5,6 Havbakken ,8 3,8 Hobro Nordre ,9 3,7 Hobro Søndre ,9 2,5 Hvornum ,4 2,5 Mariager ,9 3,0 Onsild ,6 2,1 Rosendaln ,4 3,9 Rostrup ,3 10,8 Skelund ,5 1,7 Søbakken ,1 1,8 Valsgaard ,1 2,4 Vebbestrup ,4 5,1 10.kl.-center ,1 1,4 I alt kommunen ,3 3,6 Forvaltningens bemærkninger Der er en klar tendens i retning af, at der bliver færre computere på rne, ligesom der bliver flere gamle computere. Effekten af dette er derfor også, at antallet af elever pr. computer stiger. Det er en bekymrende udvikling, som gør det relevant at overveje, hvordan rne i fremtiden skal følge med den teknologiske udvikling. Flere r er allerede i året 10/11 ude af stand til at leve op til den centrale målsætning med 5 elever pr computer. Det bør dog bemærkes, at rne ud over investering i computere har investeret i smartboards og trådsløst netværk. 29 Opgørelsen er foretaget af Skole-fagenhedens IT-afdeling pr ultimo juni 10

11 Elevfravær Gennemsnitligt fravær (%-vis) pr elev i kl. opgjort pr. 31. juli (1/8-31/7) / / /11 Arden 3,99 3,70 4,27 Assens 6,07 6,34 5,32 Astrup 4,50 4,98 4,88 Bymarkn 3,87 4,87 4,10 Hadsund 4,38 5,09 5,74 Havbakken 5,01 5,19 5,17 Hobro Nordre 3,98 4,84 4,62 Hobro Søndre 5,33 5,73 6,02 Hvornum 3,38 3,71 4,77 Mariager 4,61 4,98 4,51 Onsild 4,86 5,22 5,91 Rosendaln 4,12 4,47 4,38 Rostrup 4,71 5,68 5,83 Skelund 4,39 5,12 5,13 Søbakken 3,77 3,35 3,96 Valsgaard 4,39 4,26 4,51 Vebbestrup 3,80 3,69 4,00 Mariagerfjord kommune 4,44 4,84 4,90 Særligt elevfravær i 10/11 i kl. (1/8-31/7) Antal elever med min. 15 % fravær Andel elever med min. 15 % fravær Antal elever med bekymrende fravær Andel (%-vis) elever med bekymrende fravær Arden 3 1,2 1 0,4 Assens 2 1,3 0 0,0 Astrup 2 2,2 2 2,2 Bymarkn 3 1,6 0 0,0 Hadsund 21 4,3 11 2,3 Havbakken 4 2,3 4 2,3 Hobro Nordre 3 1,1 0 0,0 Hobro Søndre 17 7,4 5 2,2 Hvornum 1 1,7 0 0,0 Mariager 4 1,2 1 0,3 Onsild 5 5,1 2 2,0 Rosendaln 2 0,6 0 0,0 Rostrup 0 0,0 0 0,0 Skelund 6 5,9 3 2,9 Søbakken 1 1,3 0 0,0 Valsgaard 1 0,5 0 0,0 Vebbestrup 1 0,9 0 0,0 30 Opgørelsen er foretaget på baggrund af ns registreringer i KMD-elev 1/8-31/7 11

12 Forvaltningens bemærkninger (0.-6. kl.) Generelt er tendensen, at fraværet pr elev i 0. til 6. klasse er steget over de sidste 3 år. Flere r er tæt på ikke at kunne leve op til den kommunale målsætning med max 6 % fravær. Samtidig har flere r en forholdsvis høj andel af elever med mindst 15 % fravær samt en vis mængde bekymrende fravær. Der er tale om en bekymrende udvikling tidligt i forløbet, når vi samtidig tager i betragtning, at elevernes fravær har tendens til at stige den sidste del af elevernes gang (se kl). Der kan dog samtidig spores en vis variation rne imellem. Det er således bemærkelsesværdigt, at f.eks. Assens, der har arbejdet målrettet på at øge elevernes fremmøde, tilsyneladende er lykkes i at knække kurven. Udviklingen må imidlertid følges tæt over en årrække, hvilket Arden og Søbakken er gode eksempler på. Trods et fald i fraværet i 09/10 steg fraværet i 10/11 igen til et højere niveau her. Gennemsnitlig fravær pr elev i kl / / /11 Arden 6,49 6,10 6,44 Assens 7,20 6,57 5,51 Hadsund 5,62 7,07 6,36 Havbakken 6,14 5,67 7,86 Hobro Nordre 5,49 6,87 6,55 Hobro Søndre 5,64 7,30 6,64 Mariager 4,07 5,71 6,17 Rosendaln 6,23 5,49 5, klassecenter 8,45 6,31 7,88 Mariagerfjord kommune 5,95 6,43 6,50 Særligt elevfravær i 10/11 i kl 32 Antal elever med min. 15% fravær Andel (%-vis) elever med min. 15% fravær Antal elever med bekymrende fravær Andel (%-vis) elever med bekymrende fravær Arden 10 5,6 4 2,2 Assens 1 1,8 0 0,0 Hadsund 11 5,2 6 2,8 Havbakken 14 11, ,2 Hobro Nordre 14 6,8 6 2,9 Hobro Søndre 16 7,1 8 3,6 Mariager 9 6,1 5 3,4 Rosendaln 5 2,5 3 1,5 10.-klassecenter 12 9,3 4 3,1 Forvaltningens bemærkninger ( kl.) Generelt har fraværet ligget højt blandt ns ældste elever. Kun 2 af kommunens r med overbygning var i stand til at indfri den kommunale målsætning i året 10/11 med max 6 % fravær. Samtidig er andelen af elever med mindst 15 % fravær foruroligende høj. Enkelte r har en elevgruppe i udskolingen, hvor omkring 10 % er fraværende i 15 % af undervisningstiden eller mere. Samme tendens gør sig gældende i forhold til andelen af elever med bekymrende fravær. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Rosendaln og Assens har formået 31 Opgørelsen er foretaget på baggrund af ns registreringer i KMD-elev 1/8-31/7 32 Opgørelsen dækker perioden 1/8-31/7 i året 10/11 12

13 årligt at reducere elevernes fravær i overbygningen over de sidste 3 år. Det var ønskværdigt, om denne udvikling kunne spredes til alle overbygningsr. Kommunalbestyrelsen har gennem dialog og aftalestyring 2011 gjort elevfravær til et indsatsområde, hvor rne skal arbejde målrettet på at nedbringe elevernes fravær. Forventningerne til 2012 er således, at rne lykkes i at nedbringe elevernes fravær fra undervisningen gennem de tiltag, hver enkelt har valgt og fundet bedst sætter dem i stand til at opfylde denne målsætning. 13

14 Skolernes timetal Oversigt over rnes evne til at leve op til Mariagerfjord kommunes minimumstimeplan i året 10/11 Skolens navn Skolen lever op til kommunens minimumstimeplan Skolen lever ikke op til minimumstimeplanen bemærkninger Arden X ml-trin:kristendom + sløjd mv. Assens X Astrup X ml-trin:kristendom Bymarkn X ml-trin kristendom og idræt Hadsund X ml-trin: sløjd mv. Havbakken X ml-trin:idræt samt sløjd mv Hobro Nordre X Udskoling geografi Hobro Søndre X Hvornum X Mariager X ml-trin:kristendom natur/teknik og sløjd mv., desuden sløjd mv. 7. kl. Onsild X Rosendaln X Indskoling:kristendom, ml-trin:kristendom og idræt Rostrup X Skelund X Søbakken X Valsgaard X ml-trin idræt Vebbestrup X 10.kl.-center X Forvaltningens bemærkninger Det synes overraskende, at kun 9 ud af 18 r ifølge deres indberetninger til undervisningsministeriet i året 10/11 levede op til den kommunale minimumstimeplan. Der har over en årrække været tilsyneladende problemer for enkelte af rne med at overholde det statslige minimumstimetal, som beregnes ved at følge visse elevårgange over 3 år. Skole-fagenheden har de seneste år præciseret over for rne, at dette er uacceptabelt, ligesom en øget kontrol af rne i denne anledning er aftalt mellem KL og undervisningsministeriet. Dette synes, at have medført en forbedring i Mariagerfjord kommune. Det kommunale minimumstimetal er imidlertid gældende pr år, og derfor anser fagenheden det for at være væsentligt mere enkelt at leve op til. Når det på trods heraf kun er lykkes for halvdelen af rne at overholde det kommunale minimumstimetal, som kommunalbestyrelsen har besluttet, bør det undersøges, hvad årsagen hertil har været. Ligeledes bør det undersøges, om samme forhold gør sig gældende i året 11/12. Det kan evt. overvejes, 14

15 om -fagenheden permanent bør kontrollere rnes overholdelse af det kommunalt besluttede minimumstimetal i forbindelse med den årlige 5. september-kontrol. 15

16 Specialundervisning Dansk som andetsprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/ kemi Natur/teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Lærernes faglige kompetencer Andel (%) af ns klasser der i faget undervises af lærere med linjefagsuddannelse 33. i 10/11? Skolens navn Arden Assens Astrup Bymarkn Hadsund Havbakken Hobro Nordre Hobro Søndre Hvornum Mariager Onsild Rosendaln Rostrup Skelund Søbakken Valsgaard Vebbestrup klassecenter Skolelederen udfylder skemaet, hvor kun egentlige linjefag tæller med 16

17 Specialundervisning Dansk som andetsprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/ kemi Natur/teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Andel (%) af ns klasser, der i faget undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil Skolens navn Arden Assens Astrup Bymarkn Hadsund Havbakken Hobro Nordre Hobro Søndre Hvornum Mariager Onsild Rosendaln Rostrup Skelund Søbakken Valsgaard Vebbestrup klassecenter

18 Forvaltningens bemærkninger Resultatet af ovenstående opgørelse er overordnet set glædelig. Det ses af opgørelserne, at de fleste r i de fleste fag er i stand til at levere en undervisning som i tilfredsstillende omfang varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Problemerne med at leve op til denne udfordring for 75 % af klasserne i året 10/11 var størst for Assens, Astrup, Bymarkn, Rostrup og Valsgaard. Tilsvarende kan det ud af opgørelsen læses, at udfordringen var vanskeligst at løse i fagene historie, hjemkundskab, kristendom og håndarbejde. Ser man imidlertid på målsætningen med, at 50 % af klasserne i året 10/11 i fagene undervises af lærere med egentlig linjefagsuddannelse, viser dette især at have givet problemer på følgende r: Arden, Hvornum, Mariager, Skelund, Søbakken, Valsgaard og Vebbestrup, mens det især var følgende fag, som blev ramt : historie, natur/teknik, kristendom og specialundervisning. Særlig sidstnævnte fagområde giver anledning til handling. Det fremgår af bekendtgørelse om folkens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 18, at denne (specialundervisningen) bør varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. Undervisningen kan ganske vist, når der er tale og fagspecifik specialundervisning, godt varetages af elevens lærer i faget, men over halvdelen af rne har så lave tal for specialundervisning, der er gennemført af lærere med særlig uddannelse, at det må konkluderes, at der er behov for en uddannelsesmæssig satsning rettet mod lærere, der underviser i specialundervisningen. Det bemærkes dog, at rne over de seneste år har brugt uddannelsesmidler på at uddanne læsevejledere til alle r. 18

19 valgfag specialundervisning Dansk som 2. sprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/ kemi Natur/ teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Antal aflyste klokketimer 34 Skolens navn Arden 1,5 0, , ,5 1,5 0 3, , Assens 7,5 3,3 5, , , , Astrup Bymarkn Hadsund 0, Havbakken Hobro Nordre 30, ,3 4,5 6,8 2,3 14,5 0 15, ,8 3,0 24, Hobro Søndre Hvornum Mariager 17,3 8,3 19,5 4,5 3,0 9,8 6,8 3,8 19, ,8 5,3 7,5 1, ,5 Onsild Rosendaln 1,5 0 1, , ,5 Rostrup , ,5 --- Skelund Søbakken Valsgaard 1,5 0,8 4,5 4, , , , , ,5 0 0, ,5 --- Vebbestrup klassecenter Forvaltningens bemærkninger Generelt er omfanget af aflyste klokketimer ganske lavt, hvorfor der er grund til at udtrykke tilfredshed med rnes håndtering af opgaveløsningen. Det bemærkes, at der blandt væsenets interessanter ikke er enighed om opgørelsens validitet. 34 En klokketime er aflyst, når klassens lærer er fraværende og der i stedet ikke er en vikar, støttelærer eller lignende, som pålægges at udføre undervisningsopgaven i forhold til klassen. I lighed med tidligere udmelding opfordrer kvalitetsgruppen lederne til at udarbejde oversigten over aflyste klokketimer i samarbejde med tillidsrepræsentanten. 19

20 Projektopgave/ OSO 09/10 Projektopgave/ OSO 08/09 Matematik 09/10 43 Matematik 08/09 42 Fysik/kemi 09/10 41 Fysik/kemi 08/09 40 Engelsk 09/10 39 Engelsk 08/09 38 Dansk 09/10 37 Dansk 08/09 36 Resultater Karaktergivning i folkens afgangsprøver 35 (landsgennemsnit) Karakterer prøve prøve Prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve prøve Arden 5,95(-) 6,70(+) 6,40(-) 6,30(-) 5,70(-) 3,90(-) 7,40(+) 7,35(+) 7,20(-) 6,00(-) Assens 5,95(-) 6,00(-) 5,00(-) 6,40(-) 4,60(-) 6,50(+) 6,55(-) 7,35(+) 5,50(-) 5,50(-) Hadsund 6,20(-) 6,90(+) 6,90() 7,20(+) 5,70(-) 6,40(+) 8,55(+) 7,70(+) 7,10(-) 8,10(+) Havbakken 5,75(-) 6,85(+) 7,70(+) 8,10(+) 6,10(+) 6,20(+) 8,05(+) 8,00(+) 7,60(+) 8,60(+) Hobro Nordre 6,50(+) 6,35(-) 7,20(+) 8,10(+) 4,40(-) 5,50(-) 7,65(+) 6,75(-) 6,30(-) 6,10(-) Hobro Søndre 5,15(-) 6,90(+) 7,00(+) 7,30(+) 5,50(-) 5,90() 6,45(-) 6,55(-) 5,60(-) 7,10(-) Mariager 7,90(+) 7,75(+) 7,90(+) 9,00(+) 8,70(+) 8,40(+) 8,40(+) 9,00(+) 8,50(+) 7,70(+) Rosendaln 6,15(-) 6,30(-) 6,80(-) 7,40(+) 4,90(-) 5,40(-) 7,90(+) 7,45(+) 8,20(+) 6,60(-) Landsgennemsnit afg.-prøver 6,25 6,65 6,90 7,10 5,80 5,90 7,30 7,10 7,40 7, klassecenter 5,50(-) 6,50(-) 6,25() 5,60(-) 4,00(-) 5,30(-) 5,90(-) 5,30(-) 7,50(+) 7,60(+) Landsgennemsnit 10-prøver 6,00 6,60 6,25 6,25 6,20 6,00 6,10 6,15 7,20 7,20 35 Oplysningerne stammer fra rnes indberetninger til undervisningsministeriet 36 Opgørelsen i dansk er foretaget som et gennemsnit af prøveresultatet i skriftlig fremstilling og mundtlig dansk 37 Opgørelsen i dansk er foretaget som et gennemsnit af prøveresultatet i skriftlig fremstilling og mundtlig dansk 38 Opgørelsen i engelsk dækker prøveresultatet i mundtlig engelsk 39 Opgørelsen i engelsk dækker prøveresultatet i mundtlig engelsk 40 Opgørelsen i engelsk dækker prøveresultatet i den mundtlige og praktiske prøve i fysik/kemi 41 Opgørelsen i engelsk dækker prøveresultatet i den mundtlige og praktiske prøve i fysik/kemi 42 Opgørelsen i dansk er foretaget som et gennemsnit af prøveresultatet i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning 43 Opgørelsen i dansk er foretaget som et gennemsnit af prøveresultatet i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning 20

21 Forvaltningens bemærkninger En gennemsnitselev i Mariagerfjord kommune klarede sig såvel i året 8/9 som i 9/10 bedre end landsgennemsnittet, hvilket naturligvis er meget tilfredsstillende. Især inden for fagområderne engelsk og matematik er resultaterne gode, mens de er mere svingende inden for danskfaget og fysik/kemi. Det må imidlertid give anledning til en vis undren, når eleverne på kommunens folker klarer sig relativt dårligt i projektopgaven. Skole-fagenheden bør i denne anledning foretage en drøftelse med rnes ledelser med henblik på at klarlægge mulige årsager hertil. Det er vanskeligt med opgørelsen at konstatere andet end blot, at der er forskelle rne imellem mht., hvordan deres elever klarer prøverne. Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte med denne opgørelse som baggrund drøfter, om der er forhold, som n kan og bør forbedre i forbindelse såvel undervisningen som afvikling af folkens afgangsprøver. Det er ligeledes vigtigt at vurdere, om forskellen mellem årskarakter og prøvekarakter ligger på et rimeligt niveau. Gennemsnitligt finder Skole-fagenheden, at forskellen mellem prøvekarakter og årskarakter bør placere sig inden for en variation på +/- 2,0. Der er imidlertid i kommunen folker med overbygning, som i et eller flere fag og discipliner ikke klarer denne målsætning i årene 08/09 henholdsvis 09/10. Det kan der være udmærkede forklaringer på, men Skole-fagenheden bør under alle omstændigheder tage initiativ til at drøfte disse forklaringer med rne. Mariager ligger som eneste over landsgennemsnittet i alle fag. Selv om man skal være yderst forsigtig med at slutte noget om undervisning på baggrund af prøveresultat, må et gennemført flot prøveresultat som dette give grund til anerkendelse af Mariager s indsats. 21

22 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 44 for årene : Skole Overgang til uddannelse i alt (%) Overgang til 10. kl. (%) Overgang til gymnasial uddannelse (%) Overgang til erhvervsfaglig uddannelse- EUD (%) Overgang til ikke kompetencegivende uddannelse/uoplyst (%) Arden 94,4 42,2 30,1 22,1 5,6 Assens 91,3 48,0 31,3 12,0 8,7 Hadsund 94,7 34,9 46,6 13,2 5,3 Havbakken 93,4 52,1 23,7 17,6 6,6 Hobro Nordre 96,4 53,8 32,1 10,5 3,6 Hobro Søndre 96,0 48,1 27,3 20,6 4,0 Mariager 95,8 57,0 33,9 4,9 4,2 Rosendaln 89,0 41,2 27,1 20,7 11,0 10.-klassecenter 91, ,3 39,1 8,6 Forvaltningens bemærkninger Statistikken viser, hvordan rnes afgangselever har klaret sig rent uddannelsesmæssigt. Der er nogen variation i resultaterne. Man bør tage i betragtning, at ikke alle elever i 10.klasse går videre i en ungdomsuddannelse. Da overgang til 10. klasse tæller som uddannelse betyder det, at de almindelige overbygningsrs frekvens for overgang til uddannelse er større end den i virkeligheden er. Der er grund til at anerkende, at r som Mariager, Søndre samt Nordre har flotte frekvenstal, hvor det også er relativt få elever, som går i gang med en ikke kompetencegivende uddannelse eller af andre årsager fremstår som uoplyst mht. uddannelsesvalg. Man kunne dog godt ønske sig nogle nyere data, men indtil videre er valideringsprocessen hos Danmarks Statistik ret lang. 44 Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik og Uni-C via en måling 3 mdr. efter eleverne har forladt folken. Tallene udtrykker ns gennemsnit for de 3 år, dog 10. kl. kun årene 2008 og