Kom godt i gang med DAP Pædagoger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med DAP Pædagoger"

Transkript

1 Kom godt i gang med DAP Pædagoger DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Det praktisk musiske Krop og bevægelse DAP-projekt

2 Kom godt igang med DAP Pædagoger (DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitutioner April 2007 DAP-projektet er igangsat af børne- og undervisningsudvalget med baggrund i Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe Kommune (den kommunale pædagogiske læreplan). Udarbejdet af Ekstern konsulent Karin Vilien og Pædagogisk konsulent Niels Erslev i samarbejde med DAP1 institutionerne i Gladsaxe ( ) Foto: Tom Krieger Layout: Grafia Tryk: Gladsaxe Kommune Uddrag kan kopieres med tydelig kildeangivelse Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitutioner Pædagogisk konsulent Niels Erslev Tlf E-post gladsaxe.dk

3 Kom godt igang med DAP Pædagoger (DAP - Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) DAP Dokumentation af Pædagogiske læreplaner Hæftet Kom godt i gang med DAP2 pædagoger bygger på erfaringer og resultater fra et eksperimentarium i fem institutioner (DAP ), som har medvirket til at udvikle de pædagogiske læringsmål, metoder, organisationsformer og evalueringsformer, som DAP-projektet indeholder. Introduktionshæftet indeholder beskrivelser af pædagogiske opgaver og processer, som tilsammen udgør de pædagogiske ændringer i planlægning, arbejdsmetoder, organisation og strukturer i DAP projektet. Hæftet retter sig i første række mod pædagogerne, som skal i gang med at udvikle en pædagogisk praksis, der indeholder dokumentation af pædagogiske læreplaner. Hæftet retter sig også til PGU ere og pædagogiske medhjælpere, som i samspil med pædagogen tager del i de opgaver og aktiviteter, som DAP-projektet indeholder. Indledning Det er pædagogerne, som skal lede og gennemføre de pædagogiske processer med børnene i samarbejde med PGU ere og pædagogiske medhjælpere. Det betyder for alle medarbejdere, at de i den kommende tid får introduceret nogle nye arbejdsformer til afløsning af de nuværende. Det kommer også til at betyde forandringer i det daglige arbejde, eksempelvis anderledes planlægningsmetoder og anderledes arbejdsmetoder, som er baseret på brug af nye pædagogiske metoder, som f.eks. fokusbarnobservationer og indsamling af det enkelte barns produktion i en portfolio. Udvikling af disse nye arbejdsformer har i alle de fem DAP1 institutioner medført ændringer i den daglige struktur og medført, at der er udviklet anderledes mødeformer, som giver pædagogerne mulighed for at planlægge og dokumentere den pædagogiske proces. Disse forandringer bliver introduceret og kort beskrevet i de enkelte afsnit i hæftet. Hæftet kan læses i sin helhed og kan også anvendes, så medarbejdere kan vende tilbage og læse om de enkelte Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 3

4 udviklingsområder og få indsigt i, hvordan de fem DAP1 institutioner har grebet opgaven an, og læse hvordan kendte arbejdsformer er blevet erstattet af nye. En forventning om at det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er begrundet i didaktisk tænkning i relation til den nødvendige struktur og organisering. DAP-projektet hviler på en række antagelser om pædagogik, børns læring og udvikling, som kan introduceres på følgende måde: Hvad er DAP? Projektet er udviklet på baggrund af: Lov om Pædagogiske læreplaner (Lov 224 af 31. marts om ændring af lov om social service), hvori det forventes, at den enkelte institution kan opstille/udarbejde og begrunde konkrete læringsmål inden for hver af de seks temaer, dels for alderen 1/2-2 år og gruppen 3-6 år. En beslutning i BUU (Børne - og undervisningsudvalget i Gladsaxe kommune) med henblik på at udfolde den nuværende kommunale målsætning (læreplan), således at den matcher forventningerne i loven. Målsætning for Daginstitution og dagpleje i Gladsaxe (den kommunale læreplan) i et ønske om at udvikle en, i praksis håndterbar, børneobservationsmetode, der bygger på et resurse- og værdisyn, og det barne- og læringssyn, som ligger bag Gladsaxe Kommunes målsætning. Et ønske om at kunne følge det enkelte barns oplevelses-, lære- og erfaringsproces. Et ønske og en beslutning om i en voksenpædagogisk praksis i daginstitutionen at udvikle pædagogiske professionskompetencer med vægt på didaktisk planlægnings og refleksionskompetence. Nogle forudsætninger for den pædagogiske opgave Det er en væsentlig forudsætning, at man som medarbejder ved inden for hvilke rammer, DAP skal udvikles. Når man, som pædagog bliver udfordret med udvikling af sin pædagogik på den måde, som DAP er tænkt og tilrettelagt, er det vigtigt at vide og forstå, at det sker på grundlag af en lov om pædagogiske læreplaner og en beslutning i Gladsaxe Byråd og Børne- og Kulturforvaltningen. Med udgangspunkt i ovenstående har det været en opgave for forvaltningen i samarbejde med de fem institutioners ledelse og medarbejdere, som har deltaget i det, vi kalder DAP1 projektet, at udvikle form og indhold, således at den daglige pædagogiske opgave kan håndteres og blive et ansvar og en opgave for pædagogen, som kan udfoldes i et teamsamarbejde med institutionens øvrige medarbejdere og ledelse. 4 DAP-projekt

5 Denne proces har vist, at opgaven kan deles i en række underpunkter, som hver for sig vil blive kort beskrevet i dette hæfte med henvisninger til materialer og redskaber, som kan være med til at kvalificere pædagogen til opgaven, med mulighed for inden for godt et år, at komme til at arbejde med DAP som grundlag. Følgende 11 punkter bliver beskrevet: 7. Samtaler med forældre og børnehavepædagoger ved barnets overgang fra vuggestue til børnehave. Der er udarbejdet samtaleskemaer med henblik på en samtale, når barnet er to år, som danner baggrund for planerne for barnets udvikling frem til overflytning til børnehaven. Ved overgang til børnehaven gennemføres en ny samtale. En tilsvarende proces bliver gennemført ved overgang til skole. 1. Arbejdet med målorienteret praksis i leg og udviklende processer, på baggrund af et anerkendende barnesyn. Mål skal i denne sammenhæng forstås som en vision, et mål, som barnet arbejder henimod, og at dette foregår i en anerkendende atmosfære og bygger på at se barnet som aktivt deltagende. 2. Fokusbarn, arbejdsform og metode. Hver pædagog skal have mindst et fokusbarn hver dag, arbejdet med fokusbarnskemaet bygger på en bestemt metode, som er beskrevet i en metodebeskrivelse. Barnet og dets forældre skal på forhånd vide, hvornår barnet er fokusbarn. Der må kun skrives noget, barnet gør, og som er positivt i sin udgang. 8. Udvikling af en struktur og organisation. Udvikling af en struktur og organisation kan rumme arbejdet med målorienteret praksis. Der skal udvikles en struktur og organisering af arbejdet, som giver medarbejderne mulighed for at arbejde og være uforstyrret sammen med de børn, som de har ansvaret for og være sammen med deres fokusbørn hver dag. 9. Udvikling af teamsamarbejde. Meget tyder på, at arbejdet i en projektorienteret hverdag vil kræve en ændring af de samarbejdsformer, som flere institutioner hidtil har haft. Det betyder bl.a., at samarbejdsformerne kan ændre sig fra en primær stueopdeling til en teamstruktur. 3. Anvendelse af viden fra fokusbarnmetoden i dagligt arbejde. Viden fra fokusbarnskemaerne kan/skal anvendes til planlægning af de pædagogiske processer i forhold til det enkelte barn og gruppen. 10. Milepæle i udviklingsarbejdet med og af DAP. For at skabe overblik over opgaven og udvikle de nye arbejdsformer kan det være til stor hjælp og meget tit nødvendigt at opstille milepæle, som kan være styrende undervejs i forløbet. 4. Barnets portfolio. Hvert barn får en portfolio, hvori arbejder, som børnene fremstiller, kan gemmes og afspejle dele af barnets læring og udvikling. 5. Anvendelse af viden fra fokusbarnskemaerne og barnets portfolio. Den konkrete viden, der bliver indsamlet og tilgængelig om det enkelte barns læring og udvikling fra notaterne på fokusbarnskemaet og indholdet i portfolio, danner basis for flere måder at understøtte barnets og børnegruppens læring og udvikling 6. Projektarbejde i børnehøjde værkstedsarbejde. Planlægningsskemaer om Pædagogisk planlægning i en projektorganiseret hverdag. Arbejdet i en målorienteret praksis kræver planlægning, fælles praksis og indflydelse på form og indhold for både børn og pædagoger. 11. Materialer og redskaber til støtte for arbejdet med DAP. I forbindelse med udvikling af DAP1 er der udviklet pædagogiske mål, metodebeskrivelser samt vejledninger af forskellige art. Disse materialer er omtalt i litteraturlisten og kan hentes på Gladsaxe Kommunes intranet: Fokus. 1. Arbejdet med målorienteret praksis At arbejde i og med en målorienteret praksis er begrundet i en opfattelse af barnet som aktivt lærende og medbestemmende i forhold til livet i institutionen. Arbejdet bygger på et anerkendende barnesyn, hvor der tages udgangspunkt i barnets styrkesider, som de kan observeres, når barnet er aktivt deltagende i de pædagogiske processer, der er integrerede i institutionens hverdagsliv. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 5

6 I arbejdet med udvikling af DAP bliver der løbende arbejdet med, hvordan alle pædagoger i fællesskab udvikler en fælles forståelse af, hvordan mål kan forstås, når der arbejdes i en målorienteret praksis. Pædagogiske mål, som de er formuleret i DAP-projektet, skal forstås som udviklingsmål, som forestillinger om en ønsket tilstand. Det er mål, som barnet leger, arbejder, lærer og udvikler sig henimod og er integreret i selve den pædagogiske proces. Målet skal forstås som en fremtidig forestilling om, hvad vi ønsker, barnet skal være i stand til, hvad der kunne være tegn på, at det indtræffer, og som kan ses i praksis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om standardiserede mål, som kan trænes enkeltvis. Hvis dette var tilfældet, ville det komplekse og mangfoldige tabes af syne. Dette betyder blandt andet, at den pædagogiske dokumentation har sit fokus på de pædagogiske processer altså relationerne og måden, pædagogikken er tilrettelagt på, både dens indhold og form. Der skal dog også arbejdes med resultater og produkter, som børnene kan identificere sig med. Arbejdet med udvalgte mål I forbindelse med udvikling af DAP er der udviklet målformulering under hvert af de seks kompetenceområder med baggrund i den kommunale målsætning og loven. Målene er formuleret som en hjælpsom støtte til det pædagogiske planlægningsarbejde. Målene er politisk besluttede og skal forstås som udviklingsmål. Der findes målbeskrivelser for vuggestue/dagplejebørn (ca. 3 år) og børnehavebørn (ca. 6 år). 2. Fokusbarn, arbejdsform og metode Fokusbarnskemaet knytter sig til det enkelte individuelle barns læring og udvikling. Til skemaet er udarbejdet en metodebeskrivelse, som sætter pædagogen på sporet af den tænkning, der ligger bag de noter (kort fortalt historie), der skal gøres om det enkelte barn forstået helt konkret som noget nyt barnet gør lige denne dag. Den viden, pædagogen får ved at notere observationer om det enkelte barn og fastholde det på fokusbarnskemaet, skal bl.a. bruges i relation til den generelle planlægning af de fælles pædagogiske projekter og i de udviklingssamtaler, der skal gennemføres sammen med forældrene ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og ved overgang fra børnehave til skole. Viden om det enkelte barn bliver inddraget i og kan understøtte planlægningen af temaer og børneprojekter, således at der bliver arbejdet ud fra det, det enkelte barn kan og henimod det, barnet skal lære og udvikle. Hver pædagog skal hver dag minimum observere et barn ud fra fokusbarnmetoden. Observationen af barnet sker samtidig med, at pædagogen er sammen med barnet i en daglig naturlig situation (se metodebeskrivelsen). Når børnene leger sammen med andre børn, eller f.eks. arbejder i en projektgruppe, så skrives observationen. Observationen kan foregå, når pædagogen er deltager, eller når der er tale om mere direkte observation. Til fokusbarnskemaet findes en metodebeskrivelse, og det er en forudsætning for at få rutiner og kompetencer i at arbejde med fokusbarnskemaet, at metodebeskrivelsen løbende bliver studeret og drøftet med kolleger for at være sikker på at holde retning og få alle nuancer med. 3. Anvendelse af viden fra fokusbarnskema i planlægning af de pædagogiske processer For at anvende observationerne på fokusbarnskemaet til planlægning af processerne bliver det anbefalet, at hovedparten af observationerne gennemføres i projektog værkstedssammenhæng. Det vil sige, at det er den samme pædagog, som over en længere periode observerer de samme børn, medens de samarbejder i et projekt. I projekterne er målene inden for de enkelte kompetencer fastlagt, således at pædagogen kan observere barnet i forhold til den kompetence, som er i fokus lige nu. At hver pædagog har sine fokusbørn, betyder samtidig, at alle fokusbørn den pågældende dag er et anliggende for alle voksne såvel pædagoger som pædagogiske medhjælpere. I praksis betyder det for eksempel, at hvis en pædagog er fraværende en dag, så må en anden pædagog eller en pædagogisk medhjælper, der har lært metoden, observere og skrive observationerne ned på fokusbarnskemaet. 6 DAP-projekt

7 4. Barnets portfolio Hvert barn skal have en portfolio, det kan være en pose eller en kasse til opbevaring af deres konkrete arbejder, f.eks. tegninger, malerier, sytøj mv. I forbindelse med indsamling af børnenes arbejder til portfolioen er der udarbejdet en metodebeskrivelse. Der indsamles konkrete eksempler på fokusbarnets arbejde i forbindelse med projektarbejdet eller i værkstederne. Der skal minimum indsamles til portfolioen, når barnet er fokusbarn. Det har vist sig i DAP1 projektet, at barnet ofte selv beder om at få noget opbevaret i sin portfolio. Indholdet i portfolioen knytter sig til det enkelte barns individuelle arbejde med materialer og forskellige genstande. Den viden og indsigt, pædagogen får gennem indsamling og analyse af arbejderne, bliver inddraget i planlægningen af de fælles processer, barnet indgår i. Derved får barnet mulighed for at fortsætte med det, det kan og får samtidig mulighed for at udvikle nye færdigheder og ny viden. Ved at lægge det enkelte barns arbejder fra portfolioen i en datorækkefølge viser det sig som et godt grundlag for bl.a. at vurdere, om barnet arbejder og udvikler sig inden for rammerne af målformuleringerne. 5. Anvendelse af viden fra fokusbarnskemaerne og portfolio og de genstande, der ligger i portfolioen, danner basis for flere forskellige måder at understøtte barnets og gruppens læring og udvikling. Den indsamlede viden skal anvendes individuelt af den enkelte pædagog, og derefter bliver viden fra fokusbarnskemaerne taget op i pædagogteamet, som reflekterer i fællesskab over indholdet, og hvordan den indsamlede viden kan gøres til aktiv handling. Den indsamlede viden kan danne udgangspunkt for: Ved vurdering af det enkelte barns udvikling. Ved at se på fokusbarnskemaerne over en tidsperiode og sammenligne det, barnet er god til og har gjort med målet for den pågældende kompetence, bliver det muligt at se, hvilket spændingsfelt, der skal arbejdes med. Spændingsfeltet er det felt, der ligger mellem det, barnet kan og målet, der skal arbejdes med. Planlægning af indhold og metoder i projekterne individuelt og i gruppen. Ved planlægning af langvarige projektarbejder med børn skal fokusbarnskemaet og portfolioen indgå i planlægningsmaterialet. Det er de langsigtede planer for barnets udvikling gennem gruppeprocesserne, som her skal lægges ind i projektforløbet. Udvikling af relationer, samarbejde, omsorg og sociale og personlige kompetencer kommer til udtryk ved langsigtet planlægning. Den viden, der bliver indsamlet om det enkelte barns læring og udvikling fra notaterne på fokusbarnskemaet Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 7

8 Planlægning af indhold og metoder i værksteder individuelt og i gruppen Værkstedarbejdet er meget anvendeligt som understøttende virksomhed i forhold til den viden, om det enkelte barn, der kan fås fra fokusbarnskemaet og portfolioen. Værkstedarbejdet kan både rumme årstider, højtider, traditioner, temaer og mange typer af indhold og aktiviteter, som giver børn erfaringer og færdigheder. Inddragelse af flere og nye materialer og andet legetøj. Hvis der i fokusbarnskemaet står, at barnet f.eks. er optaget af at sortere brikker, ting, farver, bamser, er det en god idé, hvis den observation fører til en drøftelse mellem pædagogerne om, hvilke materialer, der er tilgængelige for barnet og understøtter sortering. Vil det eventuelt være en god idé at finde nye og andre materialer frem, som kan understøtte barnet i at sortere. Daglig planlægning af fordeling af voksenressourcer. Hvis der i fokusbarnskemaet står, at barnet f.eks. er optaget af at være med til at sætte lege i gang eller tager initiativ til noget, som det ikke tidligere har gjort, og som pædagogen anser for væsentligt for barnet at få flere erfaringer med, så vil det være en god idé yderligere at støtte barnet. Det kan ske ved, at fordeling af arbejdsopgaver prioriteres, at en pædagog eller pæd. medhjælper fokuserer på disse børn og er til rådighed, så de kan gå ind i legen og understøtte en udvidet erfaringsdannelse hos fokusbarnet i en mindre gruppe. Beslutninger om hvordan pædagogen kan forholde sig til det enkelte barn i forhold til hverdagens gøremål som f.eks. spise, tage tøj på, sproglig støtte, lege mv. Eksempel: Sofie laver noget i værkstedet i basisrummet. Hun har problemer med tapeholderen, og pædagogens første tanke er at gå hen og ordne det kludder, der er kommet i tapen, så den kan komme til at ligge glat på kniven. Men i sidste øjeblik kommer pædagogen i tanke om dette mål: Problemløsning gennem leg. Så hun sætter sig ned ved siden af Sofie. Sofie går væk, og pædagogen tænker, hun har givet op, men så kommer hun tilbage med en saks, klipper det kludrede stykke væk og lægger tapen på plads over kniven. Sådan siger hun og pædagogen nikker, og siger: Der ordnede du tapen. Ved forældresamtaler. Kombinationen af viden fra fokusbarnskemaet og systematisk brug af overgangsskemaet er det materiale, som danner baggrund for forældresamtalerne. Det sikrer, at der i samtalen tages et positivt udgangspunkt i det, barnet kan og ved. Ved samtaler om barnet med andre faggrupper. Når der gennemføres samtaler om barnet med andre faggrupper, lærere, psykologer, talepædagoger, socialrådgivere og forældre, medbringes fokusbarnskemaerne og portfolioen, så det bliver muligt også at fokusere på det, barnet ved og kan. 8 DAP-projekt

9 6. Projektarbejde i børnehøjde værkstedsarbejde planlægningsskemaer Tilrettelagt projektarbejde i børnehøjde og værkstedsarbejde udgør kerneydelsen i arbejdet med at sikre børns læring og udvikling set i sammenhæng med målene for arbejdet. Projektarbejdet i børnehøjde bliver planlagt og organiseret, så det bygger på et fælles grundlag, som udgøres af pædagogernes ansvar for, at målene inddrages, og børnenes interesser og optagethed i samme omfang bliver udfoldet. Værkstedsarbejdet udgør den anden del af kerneydelsen og indeholder tilrettelagt værkstedsarbejde, der giver børn mulighed for at udtrykke sig gennem værkstedsprocesser ud fra egne initiativer og interesser. Projektarbejde bygger på følgende præmisser: 1. Fælles begrundet udgangspunkt for projektets indhold 2. Samarbejde pædagoger/børn om form og indhold 3. Problemorienteret på fantasilegens betingelser 4. Fokus på processerne 5. Der skal være et produkt, som det enkelte barn kan skabe forbindelse til 6. Projektet skal fremlægges til offentlig drøftelse Det samme gør sig grundlæggende gældende for værkstedsarbejdets indhold og form. For at pædagogerne kan komme til at arbejde med planlægningen af de målorienterede processer, forudsætter det, at de arbejder didaktisk og i overensstemmelse med det barne- og læringssyn, som Gladsaxe Kommunes læreplaner hviler på. Det er planlægningen af de pædagogiske processer, som medvirker til, at der arbejdes målorienteret med børns leg og udvikling. Pædagogisk didaktisk planlægning er en del af arbejdet med DAP. Der er udarbejdet materialer til støtte for arbejdet med pædagogisk planlægning, (Skema 1+2+3). Planlægningsskemaerne er tænkt som hjælpende vejledning til en proaktiv, dynamisk form for planlægning. Det at arbejde i målorienteret praksis med pædagogiske processer betyder, at de enkelte teams og projektgrupper påtager sig den fælles opgave, det er at støtte teammedlemmerne i arbejdet med de nye planlægningsredskaber. De nye planlægningsredskaber består som beskrevet ovenfor af tre skemaer, hvortil der er udarbejdet vejledninger. Der bliver ydet støtte og vejledning til ledelserne, således at de kan introducere og instruere samt medvirke i feedback processer til støtte for den enkelte pædagog og de enkelte team, når der skal startes på planlægningsarbejdet med skemaerne. I løbet af efteråret 2007 bliver der udarbejdet vejledningshæfter med baggrund i DAP1 institutionernes erfaringer i arbejdet med planlægningsskemaerne. 7. Overgang fra vuggestue til børnehave Der skal afholdes en forældresamtale ved barnets to års fødselsdag. Samtalen tager udgangspunkt i fokusbarnskemaerne og indholdet i portfolioen, som vuggestuepædagogen har samlet i perioden, fra barnet startede i vuggestuen og frem til samtalen ved to år. Der anvendes et skema, der er udformet som et aftalepapir mellem pædagogen og forældrene om, hvordan der bliver arbejdet i det kommende år med henblik på at støtte barnets udvikling og læring i forhold til målene i DAP. Når barnet skal begynde i børnehave, afholdes en samtale, hvor forældrene, børnehavepædagogen og vuggestuepædagogen deltager. Udgangspunktet for samtalen er dels aftalepapiret fra året før og fokusbarnskemaerne og portfolio. Der er udarbejdet materialer til brug for samtalerne, og de er tilgængelige på Gladsaxe Kommunes intranet: Fokus. 8. Struktur og organisation Hver institution skal sandsynligvis inden for en kortere periode begynde udviklingen af en struktur på dagen og en organisation af samarbejdet, som muliggør, at pædagogerne kan arbejde uforstyrret med en fast børnegruppe og samtidig være systematisk sammen med deres fokusbarn/børn i længerevarende pædagogiske processer. Det betyder, at en bestemt børnegruppe med en fast pædagog udgør en projektgruppe, som kan arbejde fra en til fem formiddage om ugen i projekt. Den enkelte pædagog skal i samarbejde med sit team/ gruppe have tid til planlægning, refleksion og dokumentation. Det betyder, at der skal udvikles en mødestruktur for teammøder og andre mødesammenhænge samt en mødeplan, der er fleksibel nok til at kunne opfange f.eks. ad hoc møder og samtidig have en så fast struktur, så medarbejderne ved, hvornår der er tid til de opgaver, som det at arbejde med DAP nødvendiggør. At holde DAP på Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 9

10 sporet forudsætter, at der udvikles en feedback procedure mellem ledelsen og de enkelte teams, så der løbende arbejdes med indholdet i udviklingen af DAP. DAP1 institutionerne har ændret deres dagstruktur, måden at organisere sig på og deres mødestrukturer. De har hver for sig udviklet forskellige organisationsformer, og de ligger til inspiration på Gladsaxe Kommunes intranet Fokus. De bygger alle på en teamorganisation, der ser ud til at være en god baggrund for udvikling og vedligeholdelse af DAP. Ny organisationsmodel I DAP1 institutionerne har det vist sig nødvendigt at ændre medarbejdernes måde at være organiseret på fra primært en gruppe/stuestruktur til en teamstruktur. Umiddelbart kan man tænke, at det ikke betyder så meget, hvad man kalder måden, hvorpå medarbejderne er organiseret, men der er forskel på arbejds- og ansvarsforholdene i en gruppestruktur og en teambaseret struktur. At arbejde med DAP ser ud til at forudsætte, at der arbejdes i en teamstruktur. For at kunne drage alle fordelene af teamstrukturen forudsætter det, at ledelse og pædagogerne studerer og sætter sig ind i forskellene mellem gruppe og team og derefter arbejder på at få udviklet en stærk teamidentitet og struktur. 9. Udvikling af teamsamarbejde En teambaseret organisatorisk grundmodel En gruppe kan defineres som nogle mennesker mellem hvilke, der eksisterer visse dynamiske relationer, med en vis tilknytning, i en sammenhæng, hvor der bliver udviklet et fælles sæt normer, hvor gruppemedlemmerne foretager en mere eller mindre bevidst rollefordeling af gruppens arbejde rettet mod et eller flere mål. Teamarbejdet er, i forlængelse af dette, en proces med det præcise mål for øje, at flere personer (teamets medlemmer) koordinerer deres indsats for at nå et fælles mål, de er nogenlunde enige om. At blive et team vil forudsætte de involveredes accept af medlemskabet, overblik over resurser i forhold til opgaverne, at det udvikler en god kommunikation med kendskab til hinandens forskelligheder, kompetencer m.m. som basis for en god balance mellem egne og andres behov, nogenlunde samme forståelse af mål med arbejdet. Arbejdet med og i en målorienteret praksis, at være sammen med en bestemt gruppe børn i et langvarigt projektarbejde, og løbende reflektere med sine kolleger og med ledelsen begrunder bl.a. organiseringen af medarbejderne i teams. Dette fordi teamarbejdet til forskel fra f.eks. stuegruppen rummer et mere tydeligt element af opgaveorientering, nemlig mål, processer og fælles metoder foruden aktiviteter i forhold til det børnepædagogiske arbejde og en relationsorientering som mål og aktiviteter i forhold til det voksenpædagogiske arbejde og voksenkulturen i institutionen. Erfaringerne fra de fem DAP1 institutioner bekræfter også, at en grundorganisation med teamorganisering af medarbejderne i et vuggestueteam og et børnehaveteam kan understøtte udviklingen af den særlige vuggestuepædagogik og børnehavepædagogik. En teambaseret organisering kan medvirke til at øge fleksibilitet og råderummet, så planlagt projektarbejde med en gruppe børn ikke bliver helt så sårbar over for unødige driftsproblemer, som f.eks. fravær blandt medarbejderne. Gennem teamorganisering kan der grundlæggende og i længerevarende perioder arbejdes med mindre børnegrupper, når de er i projekt, samtidig med at de børn, som ikke er i projekt, kan være med i f.eks. værkstedsprocesser. Når medarbejderne er organiseret i teams, udgør disse samtidig en enhed, som er et aktivt grundlag for ledelsens voksenpædagogiske praksis læring og udvikling på voksen plan. Teamarbejdet muliggør, gennem et personalefællesskab om planlægning, gennemførelse, dokumentation og vurdering af den pædagogiske praksis, kreative synergieffekter med faglig og personlig inspiration til følge. Teamtanken rummer samtidig en dialektik, som er en balance mellem en ønsket åben samarbejdskultur og en påtvungen kollegialitet. En dialektik, hvor den enkelte medarbejder indgår i en samtalekultur med ledelsen, der bygger på faglig tyngde, pædagogisk intuition og fortløbende refleksioner over praksis. 10 DAP-projekt

11 10. Milepæle i udviklingsarbejdet Milepæle og mål som sættes af det enkelte team Udvikling af et team betyder, som ovenfor beskrevet, at teamet sætter sig mål for deres eget arbejde og udvikling. Når medarbejdere deltager i et komplekst udviklingsarbejde som f.eks. det at udvikle DAP i institutionen, er det helt nødvendigt, at teamet finder frem til: Hvordan bliver vi et team? - Hvad er det vi, som team, allerede kan og gør? Hvor skal vi begynde? og hvor meget af udviklingen har vi, som det team vi er, forudsætninger for selv at kunne gennemføre? Hvad har vi brug for støtte til? og hvor hurtigt kan vi gå frem, når vi vurderer vores egen indsats i forhold til institutionens planlægning / milepæle? Har vi brug for en teamkoordinator? Hvordan og hvornår skal teamlederen (institutionens leder) deltage, og facilitere teamarbejdet? En sådan udvikling skal medarbejderne indgå i sammen med ledelsen, fordi teamorganisering ikke tidligere har været grundlaget for arbejdet i en institution. Milepæle for arbejdet med DAP i det første år 1.fase Forberedelses- og planlægningsfase Der bliver etableret en projektgruppe i hver institution, som også udgør institutionens styregruppe i forhold til udvikling af DAP. Ledelse og projektgruppe skal skabe sig et overblik over opgavens indhold og omfang. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelsen af institutionens egen projektbeskrivelse/plan. Projektgruppen har, som en af sine opgaver, at vurdere, hvilken faglig viden hos pædagogerne der evt. skal opkvalificeres. Projektgruppen er med til at styre diskussion af de forandringer og de strategier, der skal til for at sikre, at pædagogerne kan være sammen med deres fokusbarn/ børn i nært og uforstyrret samarbejde hver dag. Projektgruppens medlemmer begynder, under supervision af lederen, at øve sig i at udfylde fokusbarnskemaet og indsamle materialer til portfolioen. Læringsmålene præsenteres og indarbejdes fortløbende i arbejdet Den nye struktur/organisation planlægges i detaljer, og en deadline for start aftales. Mødestrukturen gennemgås og ændres evt., så det sikres, at der er tid til møder med indhold som planlægning, refleksion, feedback med ledelsen og tid til arbejdet med fokusbarnskemaerne og portefolioen. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 11

12 Forældrebestyrelsen skal orienteres en information som bl.a. tager udgangspunkt i institutionens nuværende årsplanarbejde, som vil blive styrket og understøttet gennem arbejdet i DAP projektet, og efterfølgende skal alle forældre have information om, hvad ideen med DAP projekt går ud på ikke mindst metoderne. Alle pædagoger arbejder med fokusbarnskema og portfolio. Der aftales feedback mellem leder og pædagoger hver uge i de første to måneder. Alle fællesmøder har et indhold, som støtter den fortsatte fastholdelse af den nye struktur og øvelserne med fokusbarn skema og portfolio. Der udarbejdes status efter første forløb. Afprøve og vurdere om de nye mødeformer giver tid til planlægning, refleksion og feedback processer. Bilag: Flere forskellige strukturforslag fra de fem DAP 1 institutioner ligger på Fokus. Forskellige forslag til mødeformer og mødestrukturer kan efterspores i de enkelte DAP 1 institutioner. Fokusbarn og portfolio skema og vejledninger foreligger som et hæfte (efter 2007, indtil da ligger de som A4 bilag på Fokus). Nødvendig fælles opkvalificering af pædagogisk teori skal igangsættes, herunder et nøje studie af de metodiske vejledninger. Projektgruppen orienterer sig om og i vejledningerne til pædagogisk planlægning. Der arbejdes igen med orientering til forældre om arbejdsmetoderne og indholdet i ændringerne Status efter andet forløb. 2. fase: Projektperioden Den nye grundlæggende struktur / organisation træder i kraft over nat. Bilag: Fokusbarnskema og metodisk vejledning til samtlige medarbejdere. 12 DAP-projekt

13 Portfolio og metodisk vejledning til samtlige medarbejdere. Pædagogisk planlægning, skemaer og vejledning. Litteraturliste og artikler (ligger på Gladsaxe Kommunes intranet: Fokus) Perspektiver på udvikling af det pædagogiske arbejde Når opgaven bliver beskrevet som ovenfor, kan det føles som en stor omvæltning at gå i gang med, og det kan man jo med rimelighed heller ikke afvise. Måske er det en god idé, at vurdere: Hvor meget af alt dette kan og gør vi allerede?: 3. fase: Projektarbejde i børnehøjde pædagogisk planlægning Ved afslutningen af 2. fase udarbejdes en status, som skal være udgangspunkt for arbejdet med projekter og værksteder, og dermed er hele projektet i gang ud fra de fastsatte mål. Hvad er vi allerede startet på og godt i gang med.? Hvilke af opgaverne forekommer helt nye, hvilke er de første, der skal i gang? På hvilken måde er der sammenhæng mellem de øvrige opgaver, som institutionerne allerede skal varetage indad i huset og udad, f.eks. til skolen. Der skal løbende samles data. Organisations- og mødestrukturer skal vurderes og evt. justeres for at understøtte arbejdet. Hvordan kan vi som pædagoger bruge de materialer og redskaber, som er udviklet som støtte til udviklingen. Der skal sættes fokus på opkvalificering af medarbejderne i forhold til de problemstillinger, som daglig praksis frembyder i forhold til at arbejde systematisk og dynamisk med målorienteret leg og læring. Alle medarbejdere skal løbende modtage feedback. Efter ca. et år udarbejdes rapport ( implementeringsprojekt), der formidler, hvordan processerne skal implementeres og fastholdes som daglig arbejdsform og ikke som udviklingsprojekt. 4. Sommerplaner Sommerplaner indgår som en 4. fase. Projektgruppen forbereder sammen med ledelsen sommerplaner, som tager sit udgangspunkt i samme pædagogiske planlægning, som knytter sig til projektarbejde i børnehøjde. Det vil fremgå af års-semestermodellen, hvornår der skal planlægges. Sommerperioden kan bruges til indsamling af, hvad børnene er interesserede i og optagede af. En viden, som efterfølgende kan bruges, som baggrund for planlægning af vinterens temaer/projekter og værksteder. Støtte og vejledning Det er en god idé at vurdere, hvilke af de foreliggende opgaver det enkelte pædagogteam vurderer, institutionen har mest brug for støtte og vejledning til, for både at begynde og for at gennemføre. For derefter at vurdere: Hvordan skal og kan den vejledning og støtte, der er mulighed for, bruges. Er det f.eks. bedst at henvende sig til de institutioner, som allerede har været i gang eller har pædagogen brug for vejledning og samtaler med ledelsen eller med pædagoger fra DAP1 institutionerne til en afklaring og præcisering af, hvordan opgaverne kan håndteres. En gennemgang af materialerne og redskaberne kan være med til at strukturere opgaven, så den ikke tager magten fra hverken pædagogen, ledelsen eller projektgruppen. OBS! Det kan være inspirerende at orientere sig dels i DAP1 institutionernes institutionsprojektplaner, som ligger tilgængelige på Gladsaxe Kommunes intranet, Fokus og dels ved et besøg hos en af disse. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 13

14 Litteraturliste DAP juni 2006 Litteraturlisten er opdelt i en liste A, det vil sige litteratur, som skal læses og en liste B litteratur til yderligere læsning, hvis der er områder, som I særligt vil fordybe jer i. Listen bliver løbende redigeret og findes på Gladsaxe Kommunes intranet: FOKUS. Liste A: Andersen, Frode Boye, Tegn er noget vi bestemmer, JCVU,2005 Liste B: Barsotti, Anne: Det ligner Robin Hoods Flitsbue. Dafolo 1998 Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed. Gyldendal 2002 Brostrøm, Frøkjær, Erslev: Daginstitutionen i forandring, - årsplanen et pædagogisk værktøj, Dafolo Cecchin, Daniela: Den integrerende Baggrund. Forlaget Børn og Unge 1996 Grangaard, Helle, Klausen Susan, Vis hvad vi gør! Pædagogisk Bogklub 2000 Knoop, Hans Henrik: Leg * Læring & Kreativitet. Aschehoug 2002 Hansen, Mogens, Håndværkets skole - om undervisning og læring (udsolgt fra forlaget) Foreliggende uddrag efter aftale med forfatteren. Kap. 3 Pramling Samuelson, Ingrid, Carlsson Asplund, Maj: Det legende lærende barn i en udviklingspædagogisk teori, Reitzel 2005 Kennedy, Birgitta: Fantasi og Forandring Pædagogisk Bogklub 2002 Wallin, Karin: Om Regio Emilia og børns hundrede sprog. Dafolo Løkken, Gunvor, Toddlerkultur, Reitzel, 2006 Taguche, Lenz Hellevi: Dokumentation som pædagogisk refleksion Dafolo 2000 Læreplansmateriale Gladsaxe kommune: Tanker bag en plan, - en læreplan, Vejledningshæfte. Gladsaxe kommune, daginstitutionsafdelingen, 2000 Åberg, Ann og Taguchi, Lenz, Hillevi, Lyssandets Pedagogik, - etik og demokrati i pedagogisk arbete, Liber 2005 Målsætning for daginstitution og dagpleje, Gladsaxe kommune, 2000 DAP ARTIKLER: Fra plan til Praksis, Vejledningshæfte, Gladsaxe kommune, daginstitutionsafdelingen, 2000 Vilien, Karin, Rutiner i dagligt pædagogisk arbejde, Vilien og Gladsaxe, 2006 Årsplankoncept for daginstitution, dagpleje og klub, daginstitutionsafdelingen Gladsaxe kommune, 2003 Vilien, Karin, Samlingen, som et redskab til etik og demokrati, oversat fra Lytningens pædagogik Erslev, Niels. Dekonstruktive samtaler og modstandens etik - oversat fra Taguchi Lytningens pædagogik Gladsaxe, Projektarbejde i børnehøjde, Gladsaxe, 2000/ 2006 Vilien, Karin, Didaktik, 2005 L. Bellelli, Vuggestue, Parken er... Vuggestueprojekt fra Reggio Emilia 14 DAP-projekt

15 Kompendier og hæfter Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning, Daginstitutionsafdelingen, Gladsaxe kommune, 2004 Vilien, Karin og børneinstitutionen Torveparken & Gladsaxe kommune. Kender vi sneglen, Børne- og kulturforvaltningen, Daginstitutionsafdelingen, 2001 Vilien, Karin og børneinstitutionen Møllehuset & Gladsaxe Kommune. Kastanier Vilien, Karin. Arbejdspapirer Det Narrative 2005 Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 15

16 Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Det praktisk musiske Krop og bevægelse Oplag 250 April 2007 Layout: Grafia Tryk: Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitution Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk Telefon:

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Kontinuitet

Pædagogisk Kontinuitet Pædagogisk Kontinuitet Helhed og Sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem Dagtilbud og Skole Annette Quist Jeppesen Pædagogisk konsulent 1 Kort om Gladsaxe kommune Gladsaxe kommune har 66.656 indbyggere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

gladsaxe.dk Dagtilbudspolitik 2012-2015

gladsaxe.dk Dagtilbudspolitik 2012-2015 gladsaxe.dk Dagtilbudspolitik 2012-2015 Indhold 1 Indledning.............................................................. 3 2 Dagtilbudsloven..........................................................

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Vuggestuen Langenæs Langenæs Alle 27 8000 Århus C. Tlf.: 86 14 83 38 www.langenaes27.dk Praktikstedsbeskrivelse Århus, juni 2010 Dette praktiksted er en vuggestue normeret til 53 børn i alderen 0-3 år.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området Tilsynsbesøg 22.01.09 Vuggestuen Kastanjehuset, Dato: Pædagogisk konsulent: Deltagere: Leder Anni, Anja pgu samt pædagog Birthe. -

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere