Søskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18
|
|
- Sven Bech
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens Institute Institut for of Public Folkesundhed Health
2 National Institute of Public Health Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af: Trine Pagh Pedersen, Sofie Weber Pant, Janni Ammitzbøll & Pernille Due
3 Introduktion Søskenderelationer er de relationer, som varer længst i de flestes liv Livsvilkår 90 % af de danske børn har søskende Alle kan forholde sig til det at have eller ikke have søskende Søskendeforhold udvikler sig gennem livet Fokus på søskende ifht. psykologiske emner fx placering i søskendeflokken og senere karrierevalg Fortrinsvis psykologisk og sociologisk forskning på området
4 Litteraturen Tilknytningsteori Psykologiske og sociologiske teorier The Confluence Model Ressource Dilution Theory
5 Litteraturen Relativt få studier, der undersøger søskendes betydning for børn og unges sundhed og trivsel Det område, der er bedst belyst er overvægt, hvor der findes systematiske reviews Små studiepopulationer og konklusionerne i studierne er for flere faktorer forskellige
6 Rapportens formål Rapporten har derfor disse tre konkrete formål: 1. At beskrive forekomsten af børn og unge, der har søskende og de sociodemografiske mønstre i søskenderelationerne 2. At undersøge, hvorvidt der er forskelle i børn og unges udvikling, helbred, sundhed og trivsel ved ind- og udskolingsalderen afhængigt af søskenderelationer 3. At undersøge, hvorvidt der er forskelle i unges risikoadfærd ved udskolingsalderen afhængigt af søskenderelationer
7 Datamateriale børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2017/ unge udskolingsundersøgt i skoleåret 2017/18 16 kommuner indgår i rapporten: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal*, Gentofte, Glostrup, Gribskov*, Herlev, Hvidovre*, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre, Tårnby & Vejle * Indgår kun med indskolingsbørn
8 Hvordan defineres søskenderelationer? Søskende defineres i denne rapport som værende børn/unge med én eller to fælles juridiske forældre. Det vil sige, at søskende i denne rapport er afgrænset til hel- og halvsøskende inklusiv adopterede søskende, men at stedsøskende ikke medtages Søskenderelationer beskrives ved tre struktur variable: 1. Antal søskende 2. Aldersforskel til nærmeste søskende 3. Placering i søskendeflokken
9 Børn og unge med søskende Andelen af børn ved indskolingsundersøgelsen opdelt på antal søskende Andelen af unge ved udskolingsundersøgelsen opdelt på antal søskende 11,2 % 9,2 % 19,0 % 5,4 % 27,2 % 52,4 % 32,9 % 42,7 % Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende
10 Sociodemografiske faktorer
11 Antal søskende ved indskolingsundersøgelsen opdelt efter forældrenes herkomst % ,3 8,5 27,6 55,2 7,8 Begge forældre dansk herkomst 21,9 52,7 16,9 Én forælder dansk herkomst og én forælder indvandrer eller efterkommer 21,9 29,1 39,2 9,9 Begge forældre indvandrere eller efterkommere Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere
12 Antal søskende ved indskolingsundersøgelsen opdelt efter forældrenes højst gennemførte uddannelsesniveau ,8 9,8 15,5 13,5 23, ,9 27,3 23,5 27,2 23,7 % ,3 54,8 49,2 47,4 40, ,0 8,1 11,8 11,9 12,8 Lang videregående uddannelse Kort eller mellemlang videregående uddannelse Almen eller erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere Grundskole
13 Søskenderelationer og sammenhænge med sundhed og trivsel ved indskolingsalderen
14 Søskenderelationer og børns udvikling
15 Bemærkninger til motorik Antal søskende* (N=5.532) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 10,1 10,5 12,5 14,4 Aldersforskel til nærmeste søskende (N=5.017) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere Placering i søskendeflokken (N=5.017) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 12,6 10,9 10,4 9,8 11,0 11,2 11,1 9, %
16 Søskenderelationer og børns helbred og sundhed
17 Overvægt Antal søskende* (N=7.150) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 11,5 11,8 15,4 17,2 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=6.487) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 6,8 12,6 10,8 12,8 20,5 Placering i søskendeflokken (N=6.487) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 11,3 11,7 12, %
18 Fysisk aktiv mindre end én time dagligt Antal søskende (N=6.490) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=5.893) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere Placering i søskendeflokken (N=5.893) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 4,5 3,2 3,4 4,9 1,6 4,7 2,9 3,6 5,7 3,6 3,8 3, %
19 Søskenderelationer og børns trivsel
20 Lav skoletrivsel Antal søskende (N=6.825) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 13,0 11,4 11,8 10,9 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=6.187) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 10,1 11,9 10,8 12,3 13,8 Placering i søskendeflokken (N=6.187) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 11,0 11,3 11, %
21 Søskenderelationer og børns sociale relationer
22 Bemærkning til forældre-barn relationen Antal søskende* (N=5.473) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=4.959) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere Placering i søskendeflokken* (N=4.959) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 5,0 4,2 6,1 3,3 4,9 4,2 5,3 4,0 5,0 5,5 8,6 9, %
23 Søskenderelationer og sammenhænge med sundhed og trivsel ved udskolingsalderen
24 Søskenderelationer og unges helbred og sundhed
25 Overvægt Antal søskende* (N=5.228) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 15,0 16,6 21,0 23,1 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=4.951) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 15,8 14,7 15,3 18,8 23,2 Placering i søskendeflokken* (N=4.951) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 14,0 18,7 18, %
26 Søskenderelationer og unges risikoadfærd
27 Bemærkning til rygning Antal søskende* (N=5.173) Enebarn Én søskende To søskende Tre eller flere søskende 4,3 4,9 7,2 6,8 Aldersforskel til nærmeste søskende* (N=4.894) Flerfødt 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6 år eller mere 2,7 4,7 4,0 6,5 8,4 Placering i søskendeflokken* (N=4.894) Førstefødte Mellembarn Sidstfødte 3,5 6,0 6, %
28 Rapportens tre hovedfund: 1) Første hovedfund er, at størstedelen af børnene og de unge ved ind- og udskolingsalderen har én søskende, mens det for børn i indskolingsalderen er hvert tiende barn og ved udskolingsalderen er hvert tyvende barn, der er enebarn. 2) Det andet hovedfund er, at der er sociodemografiske mønstre i søskenderelationer. De mest fremtrædende fund viser, at andelen af børn og unge med tre eller flere søskende er højere blandt børn og unge der bor sammen med deres ene forælder hvis forældre er indvandrere eller efterkommere hvis forældre har grundskole som højest gennemførte uddannelse hvis begge forældre ikke er i erhverv. 3) Det tredje hovedfund er, at der er sammenhænge mellem søskenderelationer og børn og unges sundhed og trivsel. Særligt enebørn, sidstfødte og børn og unge med seks år til nærmeste søskende har øget forekomst af bemærkninger til sundhed og trivsel.
29 Fortolkning af fundene Hvorfor er det særligt enebørn, børn med seks år eller mere til nærmeste søskende og sidstfødte, der får bemærkninger til sundhed og trivsel? Fund ifht. de tidligere beskrevne teorier stemmer overens for fundene med seks år eller mere til nærmeste søskende og sidstfødte, men teorierne kan ikke anvendes til at forklare fundene for enebørn Fundene for enebørn og overvægt forklares af andre forskere med, at børn med søskende i højere grad har mulighed for leg og fysisk udfoldelse end enebørn Der kan argumenteres for at børn med seks år eller mere til nærmeste søskende i nogen grad kan betragtes som enebørn
30 Implikationer for praksis Rapporten bidrager til sundhedsplejerskernes baggrundsviden om betydningen af søskenderelationer for sundhed og trivsel Denne viden kan sundhedsplejersken inddrage i deres daglige arbejde med vejledning og rådgivning af børn, unge og deres familier Rapporten indikerer, at sundhedsplejens ydelser også er vigtige i familier med flere børn og familier har brug for vejledning og rådgivning i sundhedsrelaterede problemstillinger, selvom man har erfaring fra ældre børn
31 Tak for opmærksomheden Rapporten er frit tilgængelig på under Databasen Børns Sundhed
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereUddrag fra temarapporter
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Uddrag fra temarapporter -årige børn Børn i indskolingen Unge i udskolingen Udarbejdet januar 219 af Databasen Børns Sundhed Forord:
Læs mereSøskende og sundhed. Temarapport skoleåret 2017/18. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Trine Pagh Pedersen, Sofie Weber Pant, Janni Ammitzbøll & Pernille Due Skoleåret
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mere0-årige børn og indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og
Læs mereForældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Læs mereSundhedsprofil for børn og unge
December 2018 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Udarbejdet for Region Hovedstaden af:
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereEgedal Kommune. Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Egedal Kommune Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine
Læs mereKarakteristik af børn der starter i skole
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Janni Ammitzbøll Trine Pagh Pedersen Karakteristik af børn der starter i skole baseret på data fra Databasen Børns Sundhed Notat til Egmont Fonden, maj 19 Indholdsfortegnelse
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereFamilietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereSocial baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?
Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Landskonference for sundhedsplejersker august 2018: Fremtidens sundhedspleje - set fra barnets perspektiv
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereÅrsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12
Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereSundhedsprofil. for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine Pagh Pedersen Børn født i 2016 2 Sundhedsprofil
Læs mereBørns trivsel ved indskoling
Temarapport om børn indskolingsundersøgt i 12-13 Børns trivsel ved indskoling Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Maria Svendsen & Bjørn Holstein Børns trivsel ved indskoling Temarapport om børn indskolingsundersøgt
Læs mereXxxxx Kommune. Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Xxxxx Kommune Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie
Læs mereDET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER
DET NATIONALE FORSKNINGS OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER 1 APPENDIKS: BILAGSTABELLER BØRN OG UNGE I DANMARK. VELFÆRD OG TRIVSEL 2018
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereGlostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013
Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereUdviklingen i unge ydelsesmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereFamilietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel
Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Indskoling
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereKun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Læs mereÅrsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014
Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereUdbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden
Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereAKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13
AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende
Læs mereVækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereVækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereSundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed
Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af: Sofie Weber Pant Trine Pagh Pedersen Samarbejde mellem sundhedsplejersker
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereÅrsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.
Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Databasen Børns Sundhed Statens
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler
REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring
Læs mereManglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre
Læs mereREGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG
REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereWebtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden
Webtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden 10 Region Hovedstaden 9.500 Køn Mand Kvinde 0.800 8.600 Alder år 34 år 3544 år 54 år 5564 år 6579 år 80+ år 44.600 44.600 44.300 40.300. 42.500.300 49 Uddannelse
Læs mereMonitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose
GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Udviklingen i København i 217 Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 217 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 217 Figur 1. Befolkningstillvækst i København, 199-217.
Læs mereRettidighed for alle kontant- og starthjælpsmodtagere
for alle kontant- og starthjælpsmodtagere (kontant- og starthjælpsmodtagere) Jobsamtaler november 2009 Hovedstaden og Sjælland Kontant- og starthjælpsmodtagere Første aktiveringstilbud Gentagende tilbud
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2008
20. marts 2009 Befolkning og bevægelser i København i I løbet af steg folketallet i København med 9.241 personer til 518.574. Der blev i født 8.554 børn og der døde 4.712 personer, fødselsoverskuddet blev
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mereNOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereBØRNEHUS HOVEDSTADEN
BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BISTÅR KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige
Læs mereLILLE HJÆLPER TILLÆG Få hurtigt svar på, hvad overenskomsten betyder for dig som lærling eller elev, som er ansat i staten, regionalt eller
LILLE HJÆLPER TILLÆG Få hurtigt svar på, hvad overenskomsten betyder for dig som lærling eller elev, som er ansat i staten, regionalt eller kommunalt. 2 DANSK METAL LILLE HJÆLPER TILLÆG FÅ ET HURTIGT OVERBLIK
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20
Læs mereOplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter
Oplæg for KKR Hovedstaden behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Hvem er vi? 2000 Unge & Sorg Rådgivningsafdeling i Kbh. 2004 Unge & Sorg Afdeling i Aarhus 2007 Unge & Sorg Afdeling i Odense
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012
13. november 2012 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012 I løbet af 3. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.900 til 557.920. I løbet af 3. kvartal 2012 blev der født 2.425
Læs mereVækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereAKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende
C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereStatus på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2012
19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereOpdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever
Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i
Læs mereOrientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Læs mereAfkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden
Læs mereElevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser
Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereNotat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro
Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508
Læs mereVækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015
August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2013
19. februar 214 Befolkning og bevægelser i København i 213 I løbet af 213 steg folketallet i København fra 559.44 til 569.557. Der blev i 213 født 8.915 børn og der døde 4.121 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereBefolkningsfremskrivning. Annika Klintefelt
Befolkningsfremskrivning Annika Klintefelt Disposition Eksempler på usikkerhed Fremskrivning 2016 2 3 At spå om fremtiden Hvor mange vil indvandre? Fødes? Dø? Udvandre? Køn, alder, herkomst Og fordeling
Læs mere