Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel"

Transkript

1 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret 213/214

2 Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og Årsrapport fra Databasen Børns Sundhed om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Statens Institut for Folkesundhed 215. Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A 1353 København K Lene Schack-Nielsen, specialkonsulent, Region Hovedstaden Pia Rønnenkamp, fagchef Sundhedsplejen, Brøndby Kommune Tine Juhl, centerchef for Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup Kommune Tove Kepp, praktiserende læge, Rødovre Kommune Fotoleverandør: Modelbilleder fra Colourbox Udarbejdet for Bestyrelsen for Databasen Børns Sundhed af: Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Bestyrelsen: Anne Lichtenberg, sundhedsfaglig specialkonsulent, Region Hovedstaden Anne Mette Skovgaard, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitet Annette Poulsen, sundhedsplejerske, Sundhedsstyrelsen Birgitte Weile, overlæge, Region Hovedstaden Bjørn Holstein, professor, Statens Institut for Folkesundhed Hannah Glismann, ledende sundhedsplejerske, Albertslund Kommune Helle Rasmussen, ledende sundhedsplejerske, Roskilde Kommune Inge Kristensen, centerchef for Social og Sundhed, Ballerup Kommune Lene Caspersen, sundhedsplejerske, Høje Taastrup Kommune Lene Møller, ledende sundhedsplejerske, MSP, Rødovre Kommune Publikationen refereres således: Databasen Børns Sundhed, Johansen A, Weber Pant S & Holstein B.E. Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel - Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214. København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen kan downloades fra internetadressen Elektronisk ISBN :

3 Forord De seneste år har rapporterne fra Databasen Børns Sundhed handlet om sundhedsproblemer blandt børn, fx overvægt, motorik og trivselsproblemer. Denne gang retter vi blikket mod børnenes nære omgivelser, nemlig familien. Hvilken slags familie har de børn, der starter i skolen? Hvorledes har familieformen udviklet sig siden de var spædbørn? Hænger børnenes sundhed og trivsel ved indskoling sammen med familieformen? Kan man spore forældres skilsmisse i børnenes sundhed og trivsel ved indskoling? Data fra sundhedsplejerskernes journaler giver en unik indsigt i disse forhold. Rapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata om 6.27 børn, der er indskolingsundersøgt i skoleåret 213/14. Børnene stammer fra tretten kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre og Tårnby. Data er indhentet ved brug af en kvalitetsudviklet sundhedsplejerskejournal, og databasen giver en systematisk og sammenlignelig dokumentation af børns sundhed og sundhedsplejerskernes ydelser. Databasen ledes af en tværfaglig og tværsektorielt sammensat bestyrelse og et forretningsudvalg, der har ansvar for, at formålet for databasen udmøntes. Databasen er beliggende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. SIF er ansvarlig for drift og data, mens kommunerne er ansvarlige for indsamlingen af data. Det er de ledende sundhedsplejersker, som bestemmer temaerne for de årlige rapporter. Temarapporten er udarbejdet af projektleder Anette Johansen, praktikant Sofie Weber Pant og professor Bjørn E. Holstein. Data er oparbejdet af seniorforsker Bjarne Laursen, og konsulent og sundhedsplejerske Lisbeth Wilms har bidraget med sundhedsplejefaglig vide, konklusioner og perspektiver. Vi ønsker at rette en varm tak til alle sundhedsplejerskerne og de ledende sundhedsplejersker i de deltagende kommuner for det positive og engagerede samarbejde det er helt afgørende for den fortsatte udvikling af databasen. Fra 216 kan databasen modtage data fra begge de store udbydere af elektroniske journaler til de kommunale sundhedsordninger. Det er vores håb, at mange flere kommuner vil tilslutte sig databasen og derved bidrage til at skabe mere viden og dokumentation om sundhedspleje som fagområde samt mere viden om børns sundhed. Lene Møller Ledende sundhedsplejerske, MSP Formand for Databasen Børns Sundhed Morten Grønbæk Professor, dr.med. Direktør, Statens Institut for Folkesundhed Børns sundhed 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Resume 6 1. Introduktion 8 2. Data og metode Sundhedsplejerskernes virke Databasen Børns Sundhed Datagrundlag Variabelbeskrivelse Resultater Familiestatus ved indskolingen Hvordan påvirker sociodemografiske faktorer familiedannelsen Hvordan påvirker familiestatusgruppen barnets sundhed Hvordan påvirker familiestatusgruppen barnets forhold til jævnaldrene og trivsel Samtidige forhold Familietype - ændring fra første leveår til skolestart Hvordan påvirker sociodemografiske faktorer familiedannelsen Hvordan påvirker familiestatusgruppen barnets sundhed Hvordan påvirker familiestatusgruppen barnets forhold til jævnaldrene og trivsel Samtidige forhold Manglende oplysninger Diskussion 5 7. Hvad kan rapporten bruges til Årstal for børn indskolingsundersøgt i Referencer 65. Oversigt over anvendte variable Logistiske regressionsanalyser 71 Børns sundhed 5

6 Resume Formålene med rapporten er 1) at analysere om der er en sammenhæng mellem familiestatus ved indskoling og barnets sundhed og trivsel 2) at analysere om der en sammenhæng mellem ændringer i familietypen fra første leveår til indskoling og barnets sundhed og trivsel og 3) at beskrive forekomsten af ovenstående i de deltagende kommuner. Data stammer fra sundhedsplejerskernes journaler i følgende tretten kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre, Roskilde og Tårnby. Det samlende antal børn er Hvoraf 3. børn har oplysninger fra første leveår. Litteraturgennemgangen viser at størstedelen af børn, der oplever at deres forældre går fra hinanden eller vokser op med den ene forælder, har det og klarer sig godt, men at børn, hvis forældre ikke bor sammen, gennemsnitligt har flere sundheds- og trivsels problemer end børn, der bor sammen med begge forældre. Resultaterne kan sammenfattes i fem hovedkonklusioner. For det første er det ikke tilfældigt hvilke familier, som bliver sammen til barnets skolestart og hvilke som opløses. Ved indskolingen bor 8,7 af børnene sammen med begge forældre,,8 bor på skift hos mor og far, og 8,5 bor hos den ene forælder. Risikoen for ikke at bo sammen med begge forældre er størst for de børn, hvis forældre; er af dansk oprindelse, er yngre end 26 år ved barnets fødsel, er lavt uddannede, ikke har arbejde, og lider af en kronisk sygdom eller handicap. Forskellene i familiestatus mellem disse sociodemografiske grupper er betydelig. For det andet ser familiestatus ud til at have konsekvenser for barnets sundhed i vid forstand. Børn, som bor sammen med begge forældre, har i flere henseender bedre sundhed end børn, hvis forældre ikke bor sammen. Børn, der ikke bor sammen med begge forældre ved skolestart, har en større risiko for; overvægt, at have vanskeligheder i forholdet til jævnaldrende, at få bemærkninger til forældre/barn relationen, at få bemærkning til den øvrige udvikling og trivsel og for at bo sammen med en ryger. For det tredje viser det sig, at de børn, der bor med den ene forælder, oftere har en dårligere sundhed og trivsel end børn, der bor på skift mellem deres forældre. Gennemsnitligt er der flere børn, der bor med en forælder, der har vanskeligheder i forholdet til jævnaldrende, er overvægtige, har bemærkninger til forældre/barn relationen eller barnets øvrige trivsel og udvikling ved indskolingen end blandt børn, der bor hos forældrene på skift. For det fjerde har forhold i barnets første leveår betydning for familien i de efterfølgende år. Der er 15,2 af børnene, som har været udsat for, at forældrene flytter fra hinanden mellem første leveår og skolestart. Risikoen for, at en familie med to forældre går i opløsning mellem første leveår og skolestart, er størst for børn med danske forældre, børn hvis forældre er lavt uddannede, hvis mor er uden for arbejdsmarkedet, hvis mor har haft en efterfødselsreaktion og/eller barnet er født for tidligt. For det femte ser det ud til, at børn, fra familier der er gået i opløsning mellem første leveår og skolestart, har større risiko for at være 6

7 overvægtige, at have vanskeligheder i forholdet til jævnaldrende, større risiko for at sundhedsplejerskerne har noteret bemærkninger til barnets udvikling og trivsel ved skolestart og til forældre/ barn relationen og større risiko for at bo sammen med mindst én ryger. Konklusion: Der er en tydelig sammenhæng mellem familietypen ved indskolingen og barnets sundhed og trivsel, og en tydelig sammenhæng mellem ændringer i familietypen mellem første leveår og skolestart og barnets sundhed og trivsel. Børns sundhed 7

8 1. Introduktion To hovedbegreber i denne rapport Familiestatus er familiens aktuelle sammensætning, her med tre kategorier: børn, der bor sammen med begge deres forældre, børn, der bor hos forældrene på skift og børn, der bor hos den ene forælder. Familietype er en karakteristik af familiens udvikling fra barnets fødsel til indskoling, her med fire kategorier: børn, der har boet med begge forældre ved begge målinger, børn, der har boet med begge forældre i første leveår og derefter på skift, børn, der har boet hos begge forældre og derefter hos den ene forælder og børn, der har boet hos en forælder ved begge målinger. Formålet med rapporten er 1) at analysere om der er en sammenhæng mellem familiestatus ved indskolingen og barnets sundhed og trivsel, 2) at analysere om der en sammenhæng mellem ændringer i familietypen fra første leveår til indskoling og barnets sundhed og trivsel, og 3) at beskrive forekomsten af ovenstående i de deltagende kommuner. Børn indgår i en række sociale fællesskaber, som på hver deres måde påvirker barnets sundhed og trivsel. På trods af at familien i dag betyder mindre for børns identitetsdannelse og socialisering, set i forhold til tidligere generationer, er familien stadig børns vigtigste sociale miljø. Det skyldes, at en stor del af de ressourcer som børn trækker på, for at klare livets udfordringer, dannes og udvikles i familien (Johansen et al., 29) (Christensen, 24). Den traditionelle kernefamilie, hvor barnet bor sammen med begge sine forældre, er stadig den dominerende familietype, men årtier med høje skilsmissetal har ændret familiefotoet. I dag oplever mange børn i løbet af deres opvækst, at deres forældre går fra hinanden og måske finder sammen med nye partnere og deres børn (Ottosen et al., 2). Forskning viser, at brud i familiemønsteret oftest er en belastning for børnene, som igennem længere tid lever i en familie, som er i begyndende opløsning, og som siden skal tilpasse sig den nye sociale virkelighed (Ottosen et al., 2). Det er derfor af stor betydning at få mere viden om, hvilken betydning familietypen og ændringer i familietypen har for indskolingsbørns sundhed og trivsel. Formålet med rapporten er 1) at analysere om der er en sammenhæng mellem familiestatus ved indskolingen og barnets sundhed og trivsel, 2) at analysere om der en sammenhæng mellem ændringer i familietypen fra første leveår til indskoling og barnets sundhed og trivsel, og 3) at beskrive forekomsten af ovenstående i de deltagende kommuner. Definition af familie. Begrebet familie er en social konstruktion og er igennem tiden, og i forskellige kulturer, blevet defineret på forskellige måder. Rapportens definition af familie tager udgangspunkt i den måde, hvorpå barnets familieforhold registres i journalen. På baggrund af de oplysninger vi har til rådighed, har vi valgt at definere familie, ud fra hvem af sine forældre barnet bor sammen med. Børnene er herefter grupperet på to måder, efter familiestatus ved indskoling, dernæst efter familietype, dvs. ændringer fra fødsel til indskoling. Familiestatus ved indskoling har tre kategorier: børn, der bor sammen med begge deres forældre, børn, der bor hos forældrene på skift og børn, der bor hos den ene forælder. Familietype har fire kategorier børn, der har boet med begge forældre ved begge målinger, børn, der har boet med begge forældre i første leveår og derefter på skift, børn, 8

9 der har boet hos begge forældre og derefter hos den ene forælder og børn, der har boet hos en forælder ved begge målinger. Der er en lille gruppe af børn, som bor i andre familietyper, men de er så få, at vi har koncentreret analyserne om de ovennævnte. Teorier om skilsmisse Den dominerende holdning har tidligere været, at skilsmisse altid var skadelig for børn. I dag er holdingen mere nuanceret og pointerer, at forældrene ikke bør blive sammen for enhver pris, da det at vokse op i en konfliktfyldt familie også påvirker barnets sundhed og trivsel. Undersøgelser viser faktisk, at børn, der vokser op i konfliktfyldte familier, gennemsnitligt klarer sig dårligere end de børn, der udsættes for en skilsmisse (Moxnes, 1999). Dette skal ses i lyset af, at en skilsmisse sædvanligvis er slutresultatet af et ægteskab præget af vedvarende spændinger og familiekonflikter. En skilsmisse er en proces og ikke en enkeltstående begivenhed, og barnet vil sædvanligvis tilpasse sig forældrenes brud i etaper. Selvom flertallet af børn oplever en følelse af tab, hvis forældrene går fra hinanden, føler nogle børn også en form for befrielse, når det sker, fordi tiden inden i så høj en grad har været præget af konflikter (Clark, 213). Der er tre hypoteser, der ifølge Moxnes dominerer debatten om, hvorfor børn af fraskilte forældre i gennemsnit har det og klarer sig dårligere end børn, der er vokset op med forældre, der er gift eller samboende. 1) Den første hypotese har fokus på barnets tab af social og økonomisk kapital i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Tanken er, at skilsmissen medfører, at børnene mister de sociale og økonomiske ressourcer, som den ene af forældrene repræsenterer, når forældrene bliver skilt. 2) Den anden hypotese har fokus på den sociale stress, der påføres barnet som følge af de ustabile forhold i familien. Tanken er, at forandringerne gør, at børnene i løbet af skilsmisseprocessen tvinges til at tilpasse sig socialt stress. Konsekvenserne af skilsmissen bliver derfor et resultat af mængden af socialt stress, eller hvilke, hvor store og hvor mange forandringer børnene bliver udsat for, fx i forbindelse med flytning og skoleskift. 3) Den tredje hypotese omhandler familiesammensætning. Tanken er her, at der er nogle grundlæggende forskelle mellem det at vokse op med to biologiske forældre i samme hushold i modsætning til en familie med én forælder eller en familie med én forælder og én stedforælder. Selvom de børn, der har oplevet, at deres forældre er blevet skilt, eller som er vokset op med en enlig mor, gennemsnitligt har det og klarer sig dårligere end børn der er vokset op med begge forældre, er det vigtigt at huske, at det faktisk går godt for størstedelen af de børn, der gennemgår en skilsmisse (Moxnes, 1999). Familiebrud er i statistisk forstand en forholdsvis normal erfaring for danske børn Ifølge Danmarks Statistik boede 76,6 af de børn, der var seks år i 214 sammen med både deres mor og far, 15,8 boede sammen med en enlig mor, 4,4 boede sammen med mor og dennes parter, 2, sammen med en enlig far,,6 hos deres far og dennes partner og,7 boede ikke sammen med nogen af deres forældre. Danmarks Statistisk har ikke en oversigt over antallet af børn, der bor på skift hos deres forældre (Statistikbanken dk/statbank5a). I rapporten Børn og unge i Børns sundhed 9

10 Danmark Velfærd og trivsel finder man, at 31 af de syvårige, hvis forældre ikke bor sammen, har en deleordning, hvor de bor på skift hos forældrene (Ottosen et al., 214 ). Børn, der bor hos begge forældre Forskningen viser, at det at bo sammen med begge forældre nedsætter risikoen for bl.a. akut sygdom, dårlig skoletrivsel, usunde kostvaner og tidlig rygedebut (Johansen et al., 26). Den traditionelle kernefamilie er mest udbredt der, hvor de socioøkonomiske ressourcer i form af uddannelse og arbejdsstilling er flest (Ploug 25, Ottosen et al.,2). Hvis moderen har en lang videregående uddannelse, og hvis familien tilhører en høj socialklasse, er det mere sandsynligt, at barnet lever i en kernefamilie set i forhold til familier, hvor moderen ingen uddannelse har, og ingen af de voksne er i arbejde (Ottosen et al., 2). Risikoen for, at forældrene bliver skilt, er højere blandt unge forældre (Bergström et al., 213). Børn, der bor på skift Andelen af skilsmissebørn, der bor på skift hos deres forældre, er steget markant i det 21. århundrede (Bergström et al. 214). I en undersøgelse fra 1995 fandt Ottosen et al., at omkring 4 af skilsmissebørnene levede i en deleordning, hvor de boede på skift hos forældrene. I undersøgelsen Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel fra 29 fandt man, at 18 af de syvårige skilsmissebørn boede på skift og i samme undersøgelse fra 213, at 31 af de syvårige skilsmissebørn boede på skift hos forældrene (Ottosen et al., 2, Ottosen et al., 214). Stigningen i andelen af børn, der bor på skift hos deres forældre, skal ses i sammenhæng med den større kønslighed i forældreskabet, der både er resultat af kvindernes øgede deltagelse i arbejdsstyrken og resultat af den større opmærksomhed på vigtigheden af faderens rolle for barnets udvikling og sociale tilpasning (Bergström et al., 214). I Danmark har fædrene generelt fået en mere aktiv rolle i børneomsorgen (Bonke, 29). Med forældreansvarsloven fra 27 fik myndighederne mulighed for at træffe afgørelse om, at et skilsmissebarn skal have samvær i op til syv dage ud af fjorten med samværsforælderen, de såkaldte deleordninger (Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, 26). Det, at en delordning fastsat af myndighederne nu er en mulighed, har sandsynligvis også bevirket at nye målgrupper af forældre, som ønskede, at deres barn skulle være en del af en deleordning, dukkede frem. Internationale studier beretter om bedre socioøkonomiske forhold i familier med fysisk fælles forældremyndighed sammenlignet med enlige forældre fx højere uddannelsesniveau og indkomst (Bergström et al., 214). Nordiske undersøgelser viser, at deleordninger er mindre populære i familier med anden etisk oprindelse. I Danmark er der endvidere flere familier bosat i Storkøbenhavn, der har en deleordning, sammenlignet med land- og yderkommuner. Baggrunden for disse forskelle kan skyldes forskelle i familie- og kønsrollekultur blandt forskellige etniske og sociale grupper. Det at etablere en deleordning vanskeliggøres dog også, hvis forældrene ikke begge har økonomisk mulighed for at have barnet boende hos sig, og/eller hvis forældrene ikke har mulighed for at bosætte sig så tæt på hinanden, at barnet har mulighed for at passe skole og fritidsaktiviteter med udgangspunkt i begge hjem (Ottosen et al., 214). Litteraturen viser også, at valget af deleordninger er

11 mere populært i de familier, som har en længere historie som kernefamilie, og hvor forældrene er gået fra hinanden af mindre dramatiske årsager (Ottosen et al., 212). Forskning om sammenhængen mellem børns mentale sundhed og boform, efter forældrenes skilsmisse, har vist lavere risici, for angst, aggression, depression, adfærdsproblemer og risikoadfærd, for børn i delordninger, end for børn, der kun bor med den ene forælder (Carlsund et al., 213, Bergström et al., 214). En forklaring på, hvorfor det at bo på skift hos forældrene har en beskyttende effekt, er at regelmæssig inddragelse af begge forældre er nødvendig for udviklingen af en tæt og omsorgsfuld relation mellem barn og forældre. Inddragelse af begge forældre er jo ligeledes forudsætning for at en deleordning kan etableres (Sarkadi et al., 28). Børn, der bor hos en enlig forælder Den internationale litteratur viser, at der er ringere materiel velfærd i eneforsørgerfamilier, og at børn, der bor i eneforsørger familier, oftere har lavt uddannede forældre, set i forhold til de børn der bor sammen med begge deres forældre (Petersen et al., 28, Ottosen et al.,2). I tidligere danske undersøgelser finder man tilsvarende, at enlige forældre udgør en stor andel af familierne i de laveste indkomstgrupper og at langt flere børn i eneforsørgerfamilier vokser op i en familie med lav materiel velstand (Johansen et al., 29, Ottosen et al. 2). Som et eksempel herpå fandt man i Børne-SUSY 25, at 27 af de enlige mødre og 2 af de enlige fædre lå i den laveste indkomstdecil sammenlignet med kun 5 af parfamilierne med børn (Johansen et al., 29). Hvert fjerde barn, der bor hos en enlig mor som bopælsfamilie, bor i en familie, hvis hovedindkomst er kontanthjælp eller dagpenge, mod kun hvert 2. barn som bor sammen med begge deres forældre. Færre børn af enlige forsørgere vokser op i en ejerbolig. Hvert femte barn, der bor med en enlig mor, bor i en ejerbolig, mens det er tilfældet for tre ud af fire børn, der bor med begge forældre (Petersen et al., 28). Tidligere studier finder desuden, at børn der bor med en enlig forælder, har øget risiko for at opleve lav livstilsfredshed, være overvægtig, blive udsat for passiv rygning, ikke spise morgenmad samt at rapportere forskellige fysiske og psykiske symptomer, set i forhold til børn, der bor med begge forældre (Johansen et al., 29, Carlsund et al., 213). Børn af enlige forældre benytter også i mindre grad de forebyggende børneundersøgelser og andre sundhedsydelser så som vaccinationer (Bauman et al., 26, Søndergaard et al., 28) (Thrane et al., 25). Socioøkonomiske forhold har stor betydning for sundhedsvaner og den relativt høje forekomst af fattigdom blandt enlige forældre har således betydning for de påviste sammenhænge mellem dårlig sundhedsadfærd i barnealderen og det at bo sammen med en enlig forælder. McLanahan (1999) anslår, at økonomiske problemer i fraskilte husstande bidrager til halvdelen af de tilpasningsproblemer, der ses hos skilsmissebørn (McLanahan, 1999). En række studier finder i overensstemmelse hermed, at forskelle mellem børn i forskellige familieformer er meget mindre efter justering for socioøkonomiske variable (Bjarnason et al., 212). Børns sundhed 11

12 Familietypens betydning for udvalgte faktorer Barnets trivsel Undersøgelser viser, at trivselsniveauet er lavere blandt børn, der har oplevet en skilsmisse, sammenliget med jævnaldrende, der lever i en kernefamilie (Ottosen et al., 212, (Amato et al., 1991). En svensk undersøgelse finder ligeledes, at børn, der bor hos forældrene på skift, har en højere risiko for hyperaktivitet, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og jævnaldrende problemer end børn i kernefamilier. Børn, der bor hos en enlig forsøger, har dog den højeste risiko (Bergström et al. 214). En dansk undersøgelse finder, at andelen af børn, der ikke er i normal trivsel, er dobbelt så stor blandt børn, der ikke bor med begge forældre end blandt børn i traditionelle kernefamilier (Ottosen et al., 212). Selvom trivselsniveauet er lavere blandt børn, der har oplevet en skilsmisse, set i forhold til børn der lever i en kernefamilie, er det dog vigtigt at understrege, at flertallet af børn, hvis forældre er gået fra hinanden, trives ligeså godt som børn i intakte familier (Ottosen et al., 212). Litteraturen viser, at måden hvorpå forældrene takler skilsmissen, er af stor betydning for barnets trivsel. Børn, hvis forældre effektivt administrerer den fælles forældremyndighed, tilpasser sig bedre efter forældrenes brud end børn, hvor kun den ene forælder har forældremyndighed (Clark, 213). Udenlandske undersøgelser finder, at børn i høj-konflikt ægteskaber er mere tilbøjelige til at opleve adfærdsmæssige problemer fx ulydighed, aggression, dårlige selvværd og antisocial adfærd (Moxnes, 24). Barnets mentale sundhed Børn med fraskilte forældre står samlet set over for en øget risiko for mental og psykosocial mistrivsel sammenlignet med børn i traditionelle kernefamilier (Clark, 213). Forskning om sammenhængen mellem børns mentale sundhed og boform efter forældrenes separation har vist, at barnet har mindre risici for at udvikle adfærdsproblemer, angst, depression og risikoadfærd, hvis der er delt forældremyndighed, end hvis kun den ene forælder har forældremyndigheden (Carlsund et al., 213, Spruijt et al., 29, Bergström et al., 214). Familietypens betydning for barnets overvægt Udenlandske og danske studier finder en sammenhæng mellem forældres skilsmisse og højere BMI hos barnet (Yannakoulia et al., 28, Ottosen et al., 212). Denne forskel ses også, når der tages højde for andre kendte risikofaktorer for overvægt i barndommen, fx forældrenes BMI og barnets skærmtid (Yannakoulia et al., 28). Hvad kan forældrene gøre Forskningen viser at børns situation, deres psykiske og sociale velbefindende, efter en skilsmisse i høj grad er et resultatet af, hvilken skilsmisseproces forældrene har været igennem. Man ved at vedvarende konflikter mellem forældrene, både før og efter skilsmissen, er skadelige for børn. Dårligt samarbejde mellem forældrene øger både risikoen for, at børnene får ringe samvær og dermed mister kontakten med en af forældrene, og at skilsmissen vil medføre en negativ udvikling for børnene. Litteraturen viser desuden, at flytning samtidig øger risikoen for, at skilsmissen medfører en negativ udvikling for børnene. Det betyder, at hvis forældrene ønsker at mindske risikoen for en negativ udvikling hos børnene, 12

13 kan de lade børnene blive boende i deres hjem i de vanskelige år under og efter skilsmissen. Der er også en sammenhæng mellem forringet økonomi i børnenes hushold og virkningerne af en skilsmisse, idet forringelse af økonomien øger risikoen for, at skilsmissen medfører en negativ udvikling hos børnene. Forældre ønsker oftest at gøre det bedste for deres børn, men har ofte brug for råd og vejledning for at kunne træffe de bedste valg og beslutninger. Princippet som forældre bør følge, når de træffer beslutninger, er at den endelige aftale så vidt muligt bør beskytte og styrke barnets forhold til begge forældre (Clark, 213). I rapporten Familieformer og skilsmisse har Børnerådet spurgt børn, der selv har skilsmisseerfaringer, hvad de synes var sværest ved deres forældres skilsmisse. Børnene peger på, at det at flytte skole, at flytte til et andet hjem, at have forældre der bor langt fra hinanden og især ikke at have indflydelse på, hvor man vil bo, som det sværeste i forbindelse med deres forældres skilsmisse. I rapporten påpeges det, at børnene har et stort ønske om at blive taget med på råd, når der bliver truffet beslutninger i forbindelse med skilsmisserne (Børnerådet, 211). Dette ønske bør man som forælder være opmærksom på. Børns sundhed 13

14 2. Data og metode 2.1 Sundhedsplejerskernes virke Det er sundhedsplejens opgave at fører tilsyn og monitorerer barnets fysiske og psykiske helbredstilstand samt tilbyde oplysning og vejledning til børn og forældre med henblik på at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel (Sundhedsstyrelsen, 211). Sundhedsplejens ydelser er derfor sammen med børneundersøgelserne i almen praksis et vigtigt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud. Sundhedsloven angiver rammerne for sundhedsplejerskearbejdet. Der stilles lovgivningsmæssige krav om almen indsats til alle børn og yderligere indsats til børn med særlige behov. På skoleområdet stilles endvidere krav om undersøgelse ved ind- og udskolingen samt regelmæssige undersøgelser og samtaler gennem hele skoleforløbet. Indsatsen kan starte i graviditeten og fortsættes, afbrydes eller genoptages, indtil barnet ikke længere er undervisningspligtigt. Den behovsorienterede indsats ydes ofte i samarbejde med andre faggrupper som for eksempel praktiserende læger, sagsbehandlere og psykologer. Sundhedsstyrelsen udarbejder anbefalinger for den kommunale indsats. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastsætter sundhedsplejens servicetilbud, derfor kan antallet af sundhedsplejerskebesøg variere fra kommune til kommune (Sundhedsstyrelsen, 213). Formålet med indskolingsundersøgelsen er, at vurdere barnets udvikling, helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed samt at vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart. Det er obligatorisk at undersøge syn, hørelse, vægt, højde, motorik, sprog, søvn og sociale relationer. Ved symptomer på sygdom eller mistanke om sygdom, henvises barnet til udredning hos praktiserende læge (Sundhedsstyrelsen, 211). Næsten alle børn i den skolepligtige alder deltager i de undersøgelser, der findes i skoleregi. Det betyder, at data fra sundhedsplejerskerne kan give et billede af sundheden, som er dækkende for indskolingsbørnene i de deltagende kommuner. 2.2 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed blev etableret i 22 som et samarbejde mellem kommunerne i det tidligere Københavns Amt. Databasen tager udgangspunkt i sundhedsplejerskers journaldata og rummer data om nul til etårige børn født i 22 og frem. Siden 27 er databasen suppleret med data fra sundhedsplejerskernes undersøgelser af indskolingsbørn. Formålet med databasen er 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af sundhedsplejens ydelser og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. På baggrund af de indsamlede data udarbejdes der en temarapport om et udvalgt emne for spædbørn og en for indskolingsbørn samt årsberetninger med basisinformationer om spædbørn og indskolingsbørn. Aktuelt indgår tretten kommuner i databasesamarbejdet. Kommunerne i Databasen Børns Sundhed anvender en kvalitetsudviklet sundhedsplejerskejournal, hvor sundhedsplejerskerne følger en ensartet praksis og systematisk noterer sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejerskernes ydelser. Brugen af journalen er beskrevet i en detaljeret manual. Data stammer fra indskolingsundersøgelsen samt fire sundhedsplejerskebesøg, som er placeret på centrale tidspunkter for det nul til etårige barns tilknytning og udvikling. 14

15 Det er frivilligt, om familier ønsker at benytte sig af sundhedsplejetilbud. Hvis familierne anvender tilbuddene er der tvungen journalføring af sundhedsplejerskerne. Det medfører, at familier i database kommunerne automatisk indgår i Databasen Børns Sundhed. Databasen Børns Sundhed er godkendt af Datatilsynet. Når forskere benytter data til analyser af børns sundhed og trivsel, herunder denne rapport, er disse data dog anonymiseret. Det anvendte datasæt indeholder ingen oplysninger om navne eller CPR-numre, hverken på børnene, forældrene eller sundhedsplejerskerne. 2.3 Datagrundlag Rapporten bygger på data fra sundhedsplejerskejournaler fra indskolingsundersøgelser gennemført i skoleåret 213/214. Tretten kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Køge, Rødovre, Roskilde og Tårnby, har indsendt data via udtræk fra elektroniske sundhedsplejerskejournaler. Der indgår i alt data om 6.27 børn, som er indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214. Børn med ugyldigt CPR-nummer, børn uden information i de indsendte journaler samt børn hvor der ikke er noteret oplysninger om familietype ved indskolingen, indgår ikke i Børns sundhed 15

16 rapporten. For de 3. børn, der boede i en af de tretten databasekommuner i deres første leveår, som der er registeret familieoplysninger på i første leve år, indgår der desuden stamdata fra spædbørnsbesøgene, hvor det er relevant. Tabel 1 viser, for hver kommune, antal børn med oplysninger om familiestatus ved indskolingen samt antal børn med data fra barnets første leveår. For nogle kommuner er der stor forskel i antallet af børn i de to kolonner. Det gælder fx Roskilde Kommune, hvilket skyldes, at Roskilde først har tilmeldt sig Databasen Børns Sundhed for nylig. Der findes derfor ikke data fra disse børns første leveår, undtagen for de børn der har boet i en af de andre databasekommuner i deres første leveår. De store forskelle i de andre kommuner skyldes fx, at børnene er flyttet til eller fra kommunen, at der ikke er registeret oplysninger om familiestatus i enten første leveår eller ved indskolingen eller at kommunen har børn, der går i (privat)skole i kommunen, selvom de ikke bor i kommunen. Tabel 1. Oplysninger om familiestatus ved indskolingen og i første leveår Kommune Oplysninger om familiestatus ved indskolingen Antal Antal Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Køge Roskilde Rødovre Tårnby Hele populationen Oplysninger om familietype (ændring fra første leveår til indskoling). 16

17 2.4 Variabelbeskrivelse Afsnittet her beskriver temarapportens hovedvariable: familiestatus ved indskolingen og familietype. De resterende variable, der indgår i rapporten, er beskrevet i tabel 4 (Kap ). Familiestatus er baseret på oplysninger fra stamdata ved indskolingen og fortæller, hvem barnet bor sammen med. Familiestatus er, ved indskolingen, oprindeligt inddelt i kategorierne bor hos;"begge biologiske forældre", "hos far", "hos mor" samt "mor og far på skift". Eftersom under én procent af børnene bor sammen med deres far, har vi valt at slå gruppen af børn, der bor "hos mor" og "hos far" sammen til gruppen "bor hos den ene forælder". Familietype er baseret på oplysninger fra indskolingsdata koblet med oplysninger fra stamdata i barnets første leveår. I stamdata fra barnets første leveår er der oplysninger om, hvorvidt barnet "bor med far og mor" eller "bor med enlig". Det er derudover muligt at afkrydse, om barnet bor i en "sammenbragt familie" defineret som, at barnet bor sammen med sin mor eller far og dennes nye partner. Eftersom denne kategori kun er anvendt i et meget begrænset omfang, har vi valgt ikke at inddrage gruppen seperat i analyserne. For at beskrive om familiemønsteret har ændret sig fra første leveår til indskoling, har vi koblet data fra første leveår og indskoling, og dannet en ny variabel "familietype" med følgende kategorier; "boet med begge forældre ved begge målinger", "boet hos begge derefter på skift", "boet hos begge derefter hos den ene forælder" samt "boet hos den ene forælder ved begge målinger". Antallet af børn i den enkelte grupper vil blive beskrevet senere i rapporten. Børns sundhed 17

18 3. Resultater I dette resultatafsnit præsenteres først resultater omhandlende familiestatus ved indskolingen og derefter resultater omhandlende ændringer i familietypen fra første leveår til skolestart. I begge afsnit præsenteres først forekomst, så fordelingen af børn i de enkelte familietyper opdelt på sociodemografiske faktorer og afslutningsvis forekomsten af sundheds- og trivselsindikatorer efter familiestatus / familietyper. 3.1 Familiestatus ved indskolingen Forekomst Tabel 2 viser familiestatus ved indskolingen i den samlede population og i hver kommune. Blandt de 6.27 børn med information om familiestatus ved indskoling bor 8,7 sammen med begge forældre,,8 bor på skift hos far og mor og 8,5 bor hos den ene forælder. Figur 1 viser andelen af børn, der bor sammen med begge forældre, opdelt på kommune. Af figuren ses, at andelen af børn, der bor sammen med begge forældre, varierer fra 75,5 i Glostrup Kommune til 85,6 i Gentofte Kommune. Andelen af børn, der bor på skift hos deres forældre, varierer ligeledes fra kommune til kommune. I Høje-Taastrup Kommune bor 7,2 af børnene på skift hos deres far og mor, mens der i Ballerup Kommune er 13,9 af børnene, der bor på skift hos deres forældre (se figur 2). Figur 3 viser andelen af børn, der bor sammen med den ene forælder, opdelt på kommune. Af figuren ses at andelen af børn, der bor sammen med den ene forælder, varierer fra 12,7 i Høje-Taastrup til 3,6 i Gentofte Kommune. Køn Figur 4 viser andelen af børn i de forskellige familiestatusgrupper for drenge og piger. Andelen af børn i de tre familiestatusgrupper er stort set ens for drenge og piger, og de små forskelle, der ses, er ikke statistiske sikre. Tabel 2 Familiestatus ved indskolingen, absolutte tal og procent Kommune (antal børn) Bor med begge forældre Bor på skift Bor hos den ene forælder Antal børn Procent Antal børn Procent Antal børn Procent Albertslund (n=293) ,6 31,6 23 7,8 Ballerup (n=5) , ,9 42 8,2 Brøndby (n=288) , , ,2 Dragør (n=179) ,9 15 8,4 12 6,7 Gentofte (n=24) ,6 111,8 37 3,6 Glostrup (n=2) , , 25 12,5 Herlev (n=216) , ,5 23,7 Hvidovre (n=541) , ,7 51 9,4 Høje-Taastrup (n=433) 347 8,1 31 7, ,7 Køge (n=628) ,8 68,8 65,4 Roskilde (n=882) , 89,1 7 7,9 Rødovre (n=335) 268 8, 38 11,3 29 8,7 Tårnby (n=489) 42 8,7 48 9,6 48 9,6 Hele populationen (n=627) ,7 651, ,5 18

19 Figur 1 Andelen af børn der bor sammen med begge forældre, opdelt på kommune ,7 81,6 77,8 75,7 84,9 85,6 75,5 76,9 78,9 8,1 78, ,7 Figur 2 Andelen af børn der bor på skift hos forældrene. opdelt på kommune ,8,6 13,9 12,2 8,4, ,5 11,7 7,2,8,1 11,3 9,6 5 Figur 3 Andelen af børn der bor sammen med den ene forælder, opdelt på kommune ,5 7,8 8,2 12,2 6,7 3,6 12,5,7 9,4 12,7,4 7,9 8,7 9,6 Børns sundhed 19

20 Figur 4 Andelen af børn i de tre statusgrupper opdelt for drenge og piger ,1 9,1,4 11,3 81,6 79,7 Dreng Pige Bor hos den ene forælder Bor på skift Bor med begge forældre Figur 5 Forekomst af børn i de enkelte familiestatusgrupper efter mors herkomst ,5 9,3 6,7 11,3 3,2 6,7 81,2 Dansker 87,5 86,7 1. generations indvandrer 2./3. generations indvandrer Bor hos den ene forælder Bor på skift Bor med begge forældre 3.2 Hvordan påvirker sociodemografiske faktorer familiedannelsen Hvordan påvirker forældrenes herkomst familiedannelsen Figur 5 og 6 viser forekomsten af børn i de enkelte familiestatusgrupper efter mors og fars etniske herkomst. Af figurerne ses, at 87,5 af børnene hvis mor er førstegenerationsindvandrer bor sammen med begge forældre. For børn af mødre med dansk herkomst er det tilsvarende tal 81,2. Det at bo på skift hos sine forældre er mest udbredt blandt børn med forældre med dansk herkomst. 11,3 af børnene med en dansk mor bor på skift, mens det kun er tilfældet for ca. 3,2 af børnene med en mor, der er førstegenerationsindvandrer og 6,7 af børnene med en mor, der er anden- eller tredjegenerationsindvandrer. For børn, hvis forældre er gået fra hinanden, er det mest almindeligt at bo på skift mellem sine forældre, hvis moderen er af dansk herkomst, mens det for børn af førstegenerationsindvandrer er mest almindeligt at bo hos den ene forælder. Børn, hvis mødre er anden- eller tredjegenerationsindvandrer, bor lige så ofte hos den ene forælder som på skift hos forældrene. Men hvis det er barnets far, der 2

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Temarapport om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011-2012 Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Databasen Børns Sundhed 2013 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sundhed blandt børn

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Børns sundhed 1 Indholdfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Elevers sundhed ved udskoling

Elevers sundhed ved udskoling 15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere