0-årige børn og indskolingsbørn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0-årige børn og indskolingsbørn"

Transkript

1 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed

2 Indhold: -årige børn og indskolingsbørn -årige børn side Sprog og kommunikation, født i Amning, børn født i Sundhedsplejerskens indsats for -årige børn, født i Gråd, uro og spiseproblemer, født i Søvnproblemer blandt spædbørn, født i Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand, født i 21 9 Amning i 14 kommuner, født i 29 og 28 1 Indskolingsbørn Bemærkninger til mad og måltider, skoleåret 215/ Allergi hos indskolingsbørn, skoleåret 214/ Familiens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel, skoleåret 213/ Børns trivsel ved indskolingen, skoleåret 212/ Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen, skoleåret 211/ Motoriske vanskeligheder, skoleåret 29/21 og 21/

3 Forord: Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed blev etableret i 22. Databasen tager udgangspunkt i sundhedsplejerskers journaldata og rummer data om nul til etårige børn født i 22 og frem. Siden 27 er databasen suppleret med data fra sundhedsplejerskernes undersøgelser af indskolingsbørn, og fra skoleåret 216/217 indgår udskolingsundersøgelserne også. Databasen ledes af en tværfaglig og tværsektorielt sammensat bestyrelse og et forretningsudvalg, der har ansvar for, at formålet for databasen udmøntes. Databasen er beliggende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. SIF er ansvarlig for drift og data, og kommunerne er ansvarlige for, at data fra sundhedsplejerskernes journaler samles i databasen. Formålet med Databasen Børns Sundhed er: at monitorere børns sundhed at monitorere ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste at skabe grundlag for videreudvikling af sundhedsplejens ydelser at skabe basis for videnskabelige projekter. På baggrund af de indsamlede data udarbejder SIF hvert år én temarapport og årsrapport om spædbørn og én om skolebørn samt individuelle rapporter til de deltagende kommuner. Kommunerne i Databasen Børns Sundhed anvender en kvalitetsudviklet sundhedsplejerskejournal, hvor sundhedsplejerskerne følger en ensartet praksis og systematisk noterer sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejerskernes ydelser. Brugen af journalen er beskrevet i en detaljeret manual. Data stammer fra fire sundhedsplejerskebesøg placeret på centrale tidspunkter for det nul til et-årige barns tilknytning og udvikling og fra ind- og udskolingsskolingsundersøgelserne. Det er frivilligt at benytte sig af sundhedsplejetilbud, og derfor er det glædeligt, at tilbudder modtages af tæt på 1 af familierne. Når familierne anvender tilbuddene, er der lovbestemt journalføring af sundhedsplejerskerne. Det medfører, at familier i database kommunerne automatisk indgår i Databasen Børns Sundhed. Databasen Børns Sundhed er godkendt af Datatilsynet. Når forskere benytter data til analyser af børns sundhed og trivsel, er disse data anonymiseret. Det anvendte datasæt indeholder ingen oplysninger om navne eller CPR-numre, hverken på børnene, forældrene eller sundhedsplejerskerne. Dette dokument indeholder et kort uddrag fra temarapporterne. De anvendte billeder er modelfoto fra Colourbox. Alle rapporter kan hentes på: / links / Databasen Børns Sundhed Børns sundhed 3

4 Børn født i 215 Sprog og Kommunikation Data: Rapporten omfatter data på børn, der udgør 51,2 af alle levendefødte børn i Danmark i 215. Børnene er bosat i 32 kommuner beliggende i Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Resultaterne kan sammenfattes i fire hovedfund. Det første er, at 4,5 af børnene har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Andelen af børn med bemærkninger er jævnt fordelt over alle besøg, og få børn har bemærkninger ved mere end ét besøg. Det andet hovedfund er, at der er mange risikofaktorer for at have bemærkning til sprog og kommunikation; Sociodemografiske faktorer, faktorer relateret til fødslen, bemærkninger til barnets sanser og til barnets trivsel og udvikling. Det ses fx, at der er flere bemærkninger hos børn med søskende end hos førstefødte, hos børn hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere og, hvor forældrenes højest gennemførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole. Andre risikofaktorer er fx fødsel før uge 37 og fødselsvægt under 25 gram. Endvidere har børn, der er undervægtige i første leveår og børn med bemærkninger til uro/gråd, søvn eller motorik oftere bemærkninger til sprog og kommunikation ved ét eller flere besøg i første leveår. Det tredje hovedfund er, at der er en øget risiko for at have en bemærkning til sprog og kommunikation, hvis der er bemærkning til forældre-barn relationen. Blandt de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret bemærkning til sin egen kontakt med barnet, ses der ligeledes en højere andel af børn med en bemærkning til sprog og kommunikation. Det fjerde hovedfund er, at der er øget risiko for bemærkninger til sprog og kommunikation blandt børn af forældre med mentale problemer. Figuren viser andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår efter forældrenes herkomst (N=24.234) 1 8 6, ,8 4,4 2 Begge forældre dansk herkomst Én forælder dansk herkomst og én forælder indvandrer eller efterkommer Begge forældre indvandrere eller efterkommere 4

5 Børn født i 214 Amning Data: Rapporten er baseret på sundhedsplejerskejournaler og registeroplysninger om børn født i 214. Børnene stammer fra 32 kommuner, fordelt på fire regioner: Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Resultater: Seks ud af ti børn, ammes fuldt når de er fire måneder. Rapporten finder, at omkring 6 af nyfødte i 214 blev ammet fuldt i mindst fire måneder. Denne andel har været stabil i de seneste ti år. Omkring 17 af alle nyfødte blev ammet fuldt i mindst seks måneder, en andel som har været svagt stigende i de seneste fem år. Social ulighed i hvem der bliver ammet. Rapporten viser også, at det ikke er tilfældigt, hvilke mødre, der ammer fuldt i fire måneder og hvilke, der stopper tidligt med at amme. Kvinder med en kortvarig uddannelse, børn af efterkommere efter indvandrere, børn i eneforsørgerfamilier og børn der udsættes for passiv rygning i hjemmet har større risiko for tidligt ammeophør. En lang række problemer ved fødsel og i familien er ligeledes risikofaktorer for tidligt ammeophør (fx flerfødsler, kejsersnit, bemærkninger til mors psykiske tilstand). Delvis amning. Når barnet er to-tre måneder gammel, bliver 69 procent ammet fuldt, 8 ammet delvis (dvs. ammer deres barn og giver tilskud af modermælkserstatning), og 22 får udelukkende modermælkserstatning. For de børn, der ikke bliver ammet fuldt, er der større sandsynlighed for at blive ammet delvis, hvis barnets mor er efterkommer eller indvandrer, hvis barnet udsættes for passiv rygning i hjemmet, hvis barnet er flerfødt samt har fået modermælkserstatning under indlæggelsen. Børn, der ikke bliver ammet, har mindre sandsynligheden for at blive ammet delvist, hvis de er født for tidligt og har en mor, der ikke ønsker at amme. Figuren viser, andelen af børn der ammes fuldt, når de er fire måneder efter mors højest fuldførte uddannelse ,5 66,8 58,2 49,7 38,5 2 Lang vidregående udd. Kort eller mellemlang vidregående udd. Almen eller erhvervs gymnasial udd. Erhvervfaglig udd. Grundskole Børns sundhed 5

6 Børn født i 213 Sundhedsplejerskens indsats for -årige børn Data: Rapporten omfatter børn født i 213 i Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre, Tårnby og Vejle Kommune. Rapporten handler om bemærkninger i journalen, henvisninger og behovssundhedspleje. En bemærkning er et udtryk for, at der er udfordringer eller problemer hos barnet eller i familien, der skal følges op på. En henvisning er sundhedsplejerskens henvisning af familien til en anden faggruppe eller et andet tilbud i kommunen. Behovssundhedspleje defineres her som mere end syv hjemmebesøg i barnets første leveår. Bemærkninger, henvisninger og behovssundhedspleje er indikatorer for, at der er behov for sundhedsplejerskernes sundhedsfremmende indsats. Resultater: Den høje forekomst af bemærkninger, henvisninger og behovssundhedspleje viser, at der er et stort behov for sundhedsplejerskernes overvågning af børns sundhed og deres sundhedsfremmende indsats. Der er bemærkninger til 9,4 af alle børnene, og 55,4 af børnene har tre eller flere bemærkninger, i løbet af første leveår. Der er bemærkninger i et flertal af journalerne ved alle de fire kvalitetssikrede besøg. De hyppigst forekommende bemærkninger er til spisning, motorik, hud og navle, mors psykiske tilstand, mors fysiske tilstand, barnets hoved, øje/hånd koordination og barnets signaler og reaktioner. Der er mange bemærkninger i alle befolkningsgrupper. Blandt veluddannede mødre har mere end halvdelen af børnene også mindst tre bemærkninger i løbet af første leveår. Der er en forhøjet sandsynlighed for tre eller flere bemærkninger blandt børn og familier med følgende kendetegn: Mor er førstegangsfødende, barnets fødselsvægt er under 25 gram, der har været komplikationer ved fødslen og i graviditeten, mor er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, mor har sygdom/handicap, barnet bor sammen med rygere, mor er yngre end 25 år ved barnets fødsel og barnet er en dreng. I alt får 16,6 af børnene en eller flere henvisninger i løbet af første leveår. I alt får 23,9 af børnene behovssundhedspleje. Der er forhøjet sandsynlighed for at modtage behovssundhedspleje blandt børn og familier med følgende kendetegn: Mor er førstegangsfødende, barnet er født med lav fødselsvægt, barnet er født før 37. svangerskabsuge, barnet er Procent N flerfødt, mor er under 25 år, og mor har sygdom/handicap. Antal bemærkninger Ingen bemærkninger En bemærkning To bemærkninger 9,6 16,6 18, Tabellen viser andelen af børn med bemærkninger Tre eller flere bemærkninger 55, og henvisninger i Antal henvisninger hele første leveår. Ingen henvisninger 83, En eller flere henvisninger 16,6 19 6

7 Børn født i 212 Gråd, uro og spiseproblemer Data: Rapporten omfatter børn født i 212 i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre og Tårnby Kommune. Resultater, gråd og uro: Der findes bemærkninger om gråd og uro i 6,9 af journalerne fra første leveår, mest almindeligt når barnet er to-tre måneder gammelt (4,9 ). I de fleste journaler er der kun bemærkninger fra ét besøg, kun yderst sjældent ved flere besøg. At der er bemærkninger betyder, at barnet ifølge sundhedsplejerskens vurdering er præget af gråd og uro ud over det, som er normalt for spædbørn. Der er lidt flere drenge end piger med bemærkninger om gråd og uro, og der er en signifikant ophobning af sådanne problemer hos børn født med lav fødselsvægt, børn født før termin, børn der ikke bor sammen med begge forældre, indvandrerbørn, børn af lavtuddannede mødre (maksimalt 1. klasse), børn af fædre uden for erhverv, børn der ikke er blevet ammet fuldt i fire måneder og børn i rygerfamilier. Desuden er der en betydelig ophobning af gråd og uro i de familier, hvor sundhedsplejersken har haft bemærkninger til fødslen, mors psykiske tilstand, forældre-barn-kontakt, søvn og spiseproblemer. Resultater, spiseproblemer: Der findes bemærkninger om spiseproblemer i 7,7 af journalerne, dvs at sundhedsplejersken har vurderet, at barnet har spiseproblemer ud over det, som er normalt for spædbørn. Ligesom med gråd og uro findes der som regel kun bemærkninger fra ét besøg. Ligesom problemerne gråd og uro er spiseproblemer mest almindelige hos børn, som ikke er ammet fuldt i fire måneder. Desuden er der også her en tydelig ophobning af spiseproblemer i de familier, hvor sundhedsplejersken har haft 1 8 7,1 bemærkninger til fødslen, mors psykiske 6 tilstand, forældre-barn-kontakt og søvnproblemer. 4 Der er derudover en ophobning blandt børn med handicap eller sygdom 2,6 og blandt børn, hvis far er ældre end 25 år.,1 Bemærkninger Bemærkning ved Bemærkning ved Den internationale faglitteratur benytter betegnelsen ved et besøg to besøg tre besøg regulatoriske problemer for gråd 1 og uro, spiseproblemer og søvnproblemer i første leveår. Denne undersøgelse bekræfter, at der er en vis sammenhæng mellem 6 8 6,1 disse tre typer af problemer. 4 Figurerne viser forekomsten af bemærkninger. Den øverste om spisning, den nederste om gråd. 2 Bemærkninger ved et besøg,7,1 Bemærkning ved Bemærkning ved to besøg tre besøg Børns sundhed 7

8 Børn født i 211 Søvnproblemer blandt spædbørn Data: Rapporten omfatter børn født i 211 i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre og Tårnby Kommune. Resultater: Andelen af børn, hvor sundhedsplejersken har registreret problemer i relation til søvn eller døgnrytme, er stigende i løbet af barnets første leveår. Ved A-besøget (første besøg efter fødslen) var der blot 1,6 (n=8) af børnene, hvor der var registreret mindst ét søvnproblem. Blandt de 4532 børn med oplysninger om søvn- og døgnrytmeproblemer ved D-besøget (8-1 måneder), havde sundhedsplejersken registreret mindst ét søvnproblem hos 6,5 (n=296) af børnene. Størstedelen udgøres af børn med en bemærkning til søvn (5,6 ). Der var 1,6 med en bemærkning til døgnrytme. Andelen af børn med søvnproblemer ved mindst ét af besøgene C (4-6 måneder) og D var 9,5 (n=493). Analyserne viste, at følgende prædiktorer havde statistisk sikker sammenhæng med søvnproblemer ved D-besøget: Mor er anden- eller tredjegenerationsindvandrer og komplikationer ved fødslen. Analyserne viste en signifikant forøget risiko for, at der var rapporteret søvnproblemer ved D-besøget for følgende sameksisterende faktorer: Uro/gråd dvs. at forældrene har problemer med at trøste barnet, når det er uroligt eller grædende, bemærkninger til barnets ernæring og spisning, bemærkninger til forælder-barn kontakt og samspil, bemærkninger til mors psykiske tilstand. I relation til prædiktorerne havde børn af mødre, der var anden- eller tredjegenerationsindvandrer, godt dobbelt så stor risiko for, at 5 der var registreret søvnproblemer i forhold til 38,5 4 børn af danske mødre. Børn med komplikationer ved fødslen havde en let forhøjet risiko 3 sammenlignet med de børn, hvor der ingen 2 problemer var. 1 6, For alle de sameksisterende faktorer var Ingen bemærkning Bemærkning risikoen for, at der også var registreret søvnproblemer, markant forøget for børn med Forståelse og handling på barnets signaler og følelsesmæssige behov bemærkninger til den pågældende variabel sammenlignet med børn uden bemærkninger. Risikoestimaterne var følgende: Uro og 39,5 5 gråd; bemærkninger til barnets ernæring og 4 spisning; forælder-barn kontakt og samspil 3 og bemærkninger til mors psykiske tilstand ,3 Figurerne viser forekomst af søvnproblemer opdelt efter bemærkninger til uro/gråd og Ingen bemærkning Bemærkning forældre-barn kontakt og samspil. Uro/gråd 8

9 Børn født i 21 Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Data: Rapporten omfatter børn født i 21 i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Køge, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Tårnby Kommune. Resultater: Blandt de børn i temarapporten havde sundhedsplejersken bemærkninger til mors psykiske tilstand ved mindst ét besøg for 3,6. Ved C-besøget, hvor barnet er mellem fire og seks måneder, var forekomsten af bemærkninger til mors psykiske tilstand 12,6. Bemærkninger til mors psykiske tilstand svarer til det, som i daglig tale kaldes efterfødselsreaktioner eller fødselsdepression, men da sundhedsplejersker ikke stiller diagnoser, omtales det som "bemærkninger til mors psykiske tilstand". Følgende faktorer var signifikante risikofaktorer for bemærkninger til mors psykiske tilstand ved C-besøget: Lavt uddannelsesniveau hos mor (maksimalt 1. klasse), mor uden arbejde, mor med anden etnisk baggrund end dansk, at barnet ikke bor sammen med både mor og far, bemærkninger til graviditet eller fødsel, vanskeligheder ved etablering af amning, og længere end seks døgns indlæggelse i forbindelse med fødslen. Forekomsten af bemærkninger til forældre-barn kontakt og samspil ved otte til ti måneders alderen var 5,1. Analyser af sammenhængen mellem mors psykiske tilstand (fire-seks måneder) og forældre-barn kontakt og samspil (otte-ti måneder) viste, at risikoen for bemærkninger til forældre-barn kontakt og samspil var mere end fem gange så høje blandt dem med bemærkninger til mors psykiske tilstand i forhold til dem, der ikke havde bemærkninger. Forekomsten af bemærkninger til barnets signaler og reaktioner ved otte til ti måneders alderen var 9,. Analyser af sammenhængen mellem mors psykiske tilstand (fire-seks måneder) og barnets signaler og reaktioner (otte-ti måneder) viste omkring 2 19,6 tre gange så høj risiko for bemærkninger til barnets signaler 15 1,5 1 7,2 og reaktioner ved bemærkninger til mors psykiske tilstand. 5 Figurerne viser forekomst af bemærkninger til mors psykiske tilstand opdelt efter mors uddannelse og forekomst af bemærkninger til barnets signaler og reaktioner ved D-besøget opdelt efter mors psykiske tilstand ved C-besøget Ingen bemærkninger til mors psykiske tilstand 12,1 Bemærkninger til mors psykiske tilstand 17,7 Mors psykiske tilstand ikke oplyst 11,8 > 1. klasse 1. klasse Uddannelse ikke oplyst Børns sundhed 9

10 Børn født i 28 og 29 Amning i 14 kommuner Data: Rapporten omfatter børn født i 28 og 29 i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vejle Kommune. Resultater: Rapporten viser, at 59,8 af populationen ammes fuldt, når de er fire måneder. Denne andel er i overensstemmelse med eller lidt højere end tidligere danske studier af ammefrekvensen. Resultaterne viste et meget brat fald i ammefrekvensen, når barnet er mellem 17 og 28 uger. 12,1 af populationen ammes fuldt ved seks måneder, hvilket er ca. halvdelen af den andel, der rapporteres i børne-susyrapporten fra 25. Forklaringen på denne forskel kan meget vel ligge i forskellige dataindsamlingsmetoder. En anden forklaring på den lave andel, der ammes fuldt ved seks måneder, kan være, at Sundhedsstyrelsens anbefaling opfattes som arbitrær, da man anbefaler, at barnet introduceres til en overgangskost, når barnet er omkring seks måneder (tidligst, når barnet er fire måneder). Samtidig debatteres det stadig i fagkredse, om anbefalingen om fuld amning indtil seks måneder er relevant i en vestlig kontekst. Analyserne af prædiktorer for fuld amning ved fire måneder viste, at mange faktorer er associeret med ammefrekvens ved fire måneder, også når man justerer for de effekter, som faktorerne indbyrdes påvirker hinanden med. Særlig væsentlige prædiktorer for fuld amning ved fire måneder er: Ingen vanskeligheder ved etablering af amning, ingen bemærkninger til mors psykiske tilstand ved A-besøget, ingen tilskud af modermælkserstatning under indlæggelsen, høj fødealder, høj uddannelse, samt at far og mor bor sammen. Undersøgelse afslører betydelige forskelle i ammefrekvens fra den ene kommune til den anden og fra det ene fødested til det andet. Disse forskelle afspejler bl.a. store socioøkonomiske forskelle fra den ene kommune til den anden. Figuren visere forekomsten af fuld amning ved 4 måneder ,3 55,6 64,9 75,8 6,9 5,3 61,1 43,1 49, ,6 57,8 62,

11 Børns sundhed 11

12 Børn indskolingsundersøgt 215/216 Bemærkninger til mad og måltider Data: Der indgår i alt data om 6.29 børn fra følgende tretten kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre, Roskilde og Tårnby. Resultaterne kan samles i fem hovedfund. Det første er, at omkring en femtedel af alle indskolingsbørn har mindst én bemærkning til mad og måltider ved indskolingen. Der er ganske store forskelle kommunerne imellem i andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider (fra 8,6 til 3,3 ). udtalt for overvægtige børn, hvor der er bemærkninger til mad og måltider for ikke mindre end 6 af børnene. Det fjerde hovedfund er, at bemærkninger til mad og måltider ofte findes hos de børn, som har tegn på manglende trivsel: Børn der bliver mobbet, der ikke selv synes, at de trives godt generelt og på skolen, børn hvor sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger til forældrebarn relationen, til barnets øvrige udvikling og trivsel, til motoriske vanskeligheder eller til fysisk aktivitet. Det andet hovedfund er, at der er nogle grupper af befolkningen, som har lidt højere forekomst af bemærkninger til mad og måltider: Det drejer sig om børn, som er lidt ældre ved skolestart, børn af efterkommere og indvandrere, og børn hvis forældre har kort uddannelse. Det tredje hovedfund er, at der er særligt mange overvægtige og undervægtige børn, som har bemærkninger til mad og måltider: Det er mest Det femte hovedfund er, at der er svage men signifikante sammenhænge mellem barnets trivsel i første leveår og bemærkninger til mad og måltider ved indskolingen. Der er fx flere bemærkninger til børn, der ikke blev ammet i første leveår, hvor der var bemærkninger til mors psykiske tilstand og til normalvægtige med bemærkninger til spisning i første leveår. Figuren viser andelen af børn med bemærkninger til mad og måltider opdelt på skoleår ,5 6,7 18,6 16,6 5,7 5,1 19,3 2, 4, 4,9 15,8 16,4 19,6 2,1 3,5 3,6 3,9 4,2 Mindst én bemærkning To eller flere bemærkning 12

13 Børn indskolingsundersøgt 214/215 Allergi hos indskolingsbørn Data: Der indgår i alt data om børn fra følgende tretten kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre, Roskilde og Tårnby. Resultaterne kan sammenfattes i tre hovedfund. Det første er, at allergi er almindeligt forekommende. Hvis man ser på hele perioden fra 27 til 215, så har omkring hvert tiende indskolingsbarn lægediagnosticeret allergi. Der er lidt svingninger fra år til år med en svagt nedadgående trend. I skoleåret 214/215 havde 8,9 af børnene allergi, flere drenge (9,7 ) end piger (7,9 ). Kønsforskellen er lille, men statistisk signifikant. Der er variationer fra den ene kommune til den anden. Det andet hovedfund er, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn af mødre med en anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi, og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. Derimod er der ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Det tredje hovedfund er, at børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, forælde/barn kontakt, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figuren viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår ,2 12,1 9,1 1,3 11 8,8 9,2 8, Børns sundhed 13

14 Børn indskolingsundersøgt 213/214 Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Data: Rapporten omfatter 6.27 børn, der er indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214. For de 3. børn, der boede i en af de tretten databasekommuner i første leveår, indgår der desuden stamdata fra spædbørnsbesøgene. Data stammer fra: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre, Roskilde og Tårnby Kommune. Resultater: Der er tydelig sammenhæng mellem familietypen ved indskolingen og barnets sundhed og trivsel - og en tydelig sammenhæng mellem ændringer i familietypen mellem første leveår og skolestart og barnets sundhed og trivsel. Ved indskolingen bor 8,7 af børnene sammen med begge forældre, 1 bor på skift hos mor og far, og 8,5 bor hos den ene forælder. Risikoen for ikke at bo med begge forældre er størst for de børn, hvis forældre; er af dansk oprindelse, er yngre end 26 år ved barnets fødsel, er lavt uddannede, ikke har arbejde og lider af en kronisk sygdom eller handicap. Børn, der ikke bor sammen med begge forældre ved skolestart, har større risiko for; overvægt, at have vanskeligheder i forhold til jævnaldrene, at få bemærkninger til forældre/barn relationen, at få bemærkninger til den øvrige udvikling og trivsel og for at bo sammen med en ryger. Resultaterne viser også, at børn der bor med den ene forælder oftere har dårlig sundhed og trivsel end børn, der bor på skift mellem forældrene. 15,2 af børnene har oplevet, at forældrene flytter fra hinanden mellem første leveår og indskolingen. Risikoen er størst for børn med danske forældre, børn hvis forældre er lavt uddannede, hvis mor er udenfor arbejdsmarkedet, hvis mor har haft en efterfødselsreaktion og/eller barnet er for tidligt født. Figuren viser andelen af børn ved skolestart med tegn på anskeligheder i forhold til jævnaldrene, børn i grænseområdet og børn uden tegn på vanskeligheder, opdelt på familietype. Ingen tegn på vanskeligheder Grænseområde Tegn på vanskeligheder ,6 2,1 3,9 3,9 6 9,2 4,5 7,9 94,3 92,1 89,6 Boet med begge forældre ved begge målinger Boet hos begge derefter på skift Boet hos begge derefter hos den ene 82,9 Boet hos den ene ved begge målinger 14

15 Børn indskolingsundersøgt 212/213 Børns trivsel ved indskolingen Data: Rapporten omfatter børn der er indskolingsundersøgt i skoleåret 212/213 hvoraf (87,6 ) har data om selvvurderet trivsel og (79,3 ) har data fra forældrene om relation til jævnaldrende. Data stammer fra: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre, Roskilde og Tårnby Kommune. Resultater: Der er fire hovedfund. Det første hovedfund er, at kun få børn (5,5 ) angiver lav almen trivsel, 6,5 af drengene og 4,4 af pigerne. Forekomsten af lav almen trivsel er let forhøjet blandt børn med følgende kendetegn ved indskolingsundersøgelsen: Bor ikke sammen med begge forældre, har problemer med fysisk aktivitet, far er syg eller handicappet. Forekomsten af lav almen trivsel er ligeledes forhøjet hos de børn, hvor sundhedsplejerskerne ved indskolingsundersøgelsen har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen og barnets øvrige udvikling og trivsel. Det andet hovedfund er, at relativt få børn (11,8 ) selv angiver problemer med skoletrivsel, 13,6 af drengene og 1, af pigerne. Forekomsten af lav skoletrivsel er let forhøjet blandt børn med følgende kendetegn ved indskolingsundersøgelsen: Bor ikke sammen med begge forældre, mor er syg eller handicappet, problemer med motorik, at sundhedsplejerskerne har skrevet bemærkninger til forældre-barn relationen og barnets øvrige udvikling og trivsel. Forekomsten af lav skoletrivsel er også let forhøjet blandt børn, hvor sundhedsplejersken i første leveår havde skrevet bemærkninger til fødslen. Det tredje hovedfund er, at kun 4,3 af børnene (5, af drengene og 3,4 af pigerne) efter forældrenes vurdering har problemer i forhold til jævnaldrende. Forekomsten er meget skævt fordelt. Forekomsten er forhøjet i alle de subgrupper, som også har andre bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen: Forældre uden erhvervstilknytning; lavt uddannede forældre (maksimalt 1. klasse); barnet bor ikke sammen med både far og mor; far er indvandrer; barnet er svært overvægtig; sundhedsplejersken har skrevet bemærkninger om problemer med mad- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, motorik, sproglig udvikling, sygdom eller handicap i familien, forældre-barn relationen, og øvrige bemærkninger til barnets udvikling og trivsel. Forekomsten af problemer i forhold til kammeraterne har også forbindelse til forhold noteret i journalen i barnets første leveår; bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår og bemærkninger til forældre-barn kontakt og samspil i første leveår. Lav almen trivsel,2 5,2 Det fjerde hovedfund er, at der kun er beskedent overlap mellem de tre typer af trivselsproblemer. I alt er 14,2 af børnene registreret med ét trivselsproblem og 3, har to eller tre trivselsproblemer. 2,,5 Relationer til jævnaldrende 3,7 Figuren viser forekomsten af de tre trivselsproblmer, herunder overlap i forekomst. Lav skoletrivsel 11,3 Børns sundhed 15

16 Børn indskolingsundersøgt 211/212 Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Data: Rapporten omfatter 2.67 børn der er indskolingsundersøgt i skoleåret 211/212. Data stammer fra: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre og Tårnby Kommune. Resultater: Blandt de 2.76 børn i temarapporten var der ved indskolingsundersøgelsen 458 børn, der var overvægtige (16,6 ) og 116 børn, der var svært overvægtige (4,2 ). Således var forekomsten af overvægt inklusiv svær overvægt 2,8. Da de samme børn var mellem seks og ti måneder gamle, var 385 i risiko for overvægt (13,9 ), 11 overvægtige (3,7 ) og 12 svært overvægtige (,4 ). Samlet set er forekomsten af børn, der var henholdsvis i risiko for overvægt, overvægtige eller svært overvægtige i spædbarnsalderen 18,. Ifølge analyser af prædiktorer for overvægt (inklusiv svær overvægt) i indskolingsalderen havde følgende faktorer signifikant betydning: At være i risiko for overvægt eller overvægtig i spædbarnsalderen, høj social belastning i familien ved spædbarnsalderen, forældre med indvandrerstatus, høj gestationsalder, høj fødselsvægt, længere fødselslængde, ikke at være ammet fuldt i mindst fire måneder, og udsættelse for passiv rygning i spædbarnsalderen. Blandt børn, der var normalvægtige i seks til ti måneders alderen, var antallet af overvægtige i indskolingsalderen 366, svarende til en forekomst på 16,2, mens der blandt børn, som var i risiko for overvægt eller overvægtige i spædbarnsalderen var 28 overvægtige ved indskolingsundersøgelsen, hvilket svarer til en markant højere forekomst på 41,8. Analyser af sammenhængen mellem den tidlige vægtstatus og overvægt i indskolingsalderen viste, at risiko for at være overvægtig i indskolingsalderen var næsten fire gange så høje for børn, der tidligt var i risiko for overvægt eller overvægtige sammenlignet med normalvægtige børn. Der var ingen betydelig køns- eller aldersforskelle i vægtstatus ved de forskellige tidspunkter eller i den fundne sammenhæng mellem tidlig vægtstatus og overvægt i indskolingsalderen. Risikofaktorerne for at være overvægtig ved indskolingsundersøgelsen er lidt forskellige for de børn, der var normalvægtige i første leveår, og de børn som var i risiko for overvægt i første leveår. 1 Figuren viser forekomst af overvægt i indskolingsalderen opdelt efter vægtstatus ved 6-1 måneders alderen , Undervægtig i 6-1 måneders alderen 16,4 Normalvægtig i 6-1 måneders alderen 37,4 I risiko for overvægt i 6-1 måneders alderen 56,6 Overvægtig i 6-1 måneders alderen 16

17 Børn indskolingsundersøgt 29/21 og 21/211 Motoriske vanskeligheder Data: Rapporten omfatter børn der er indskolingsundersøgt i skoleåret 29/21 og skoleåret 21/211. Data stammer fra: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Glostrup, Høje-Taastrup, Køge, Rødovre og Tårnby Kommune. Resultater: De indledende resultater viste, at 3,2 af børnene havde problemer med mindst én motorisk funktion, og at 8,1 af børnene har tre eller flere bemærkninger til motorik, som vi herefter benævner "motoriske vanskeligheder". Der er en signifikant kønsforskel i forekomsten af motoriske vanskelligheder, idet 9,1 af drengene og 6,9 af pigerne har motoriske vanskeligheder. Analyserne af prædiktorer for at have motoriske vanskeligheder ved indskolingsundersøgelsen viste, at følgende faktorer har betydning for drenges risiko for motoriske vanskeligheder: Ung alder ved indskolingsundersøgelsen, ikke at have oplysninger om fars erhvervsstatus, at have bemærkninger til motorik i otte til ti måneders alderen, at have sygdom eller handikap, at være svært overvægtig, at være fysisk aktiv mindre end en time dagligt, at blive mobbet, og at være undersøgt i gruppe. Desuden viste analyserne, at følgende faktorer har betydning for pigers risiko for motoriske vanskeligheder: Ung alder ved indskolingsundersøgelsen, at mor er førstegenerationsindvandrer, at have bemærkninger til motorik i otte til ti måneders alderen, at have sygdom eller handikap, at være svært overvægtig, at være fysisk aktiv mindre end en time dagligt, ikke at gå i fritidsordning, og at være undersøgt i gruppe. Det er et væsentligt fund i rapporten, at det at have bemærkninger til motorik ved D-besøget i spædbarnsalderen er en væsentlig prædiktor for motoriske vanskeligheder senere i barndommen. Figuren viser forekomst af motoriske vanskeligheder for drenge og piger ved indskolingen, opdelt efter bemærkninger til motorik ved 8-1 måneders alderen , 9,8 7,3 Drenge Piger 9,3 6,2 6,5 Bemærkninger Ingen bemærkninger Ikke oplyst Børns sundhed 17

18 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein

Læs mere

0-årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed

0-årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 215 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014 Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt

Læs mere

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Sundhedsplejerskens

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12 Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012 Årsberetning om børn født i 2010 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forfattere:

Læs mere

Allergi hos indskolingsbørn

Allergi hos indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Læs mere

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13. Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Databasen Børns Sundhed Statens

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2011

Årsberetning om børn født i 2011 Årsberetning om børn født i 2011 1 Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Signe Boe Rayce og Bjørn E. Holstein Årsberetning om børn født i 2011. Databasen Børns Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider

Bemærkninger til mad og måltider Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 215-216 Anette Johansen og Bjørn

Læs mere

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Kommuner tilmeldt Databasen Børns Sundhed Deltagende regioner Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 1 Baggrund Den kommunale sundhedstjenestes tilbud omfatter

Læs mere

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Temarapport om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011-2012 Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Databasen Børns Sundhed 2013 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Allergi hos indskolingsbørn

Allergi hos indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen og Bjørn

Læs mere

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Temarapport om børn født i 2010 Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Sprog og kommunikation

Sprog og kommunikation Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Roskilde Kommune Sprog og kommunikation Temarapport og årsrapport Børn født i 2015 Anette Johansen og Sofie Weber Pant Børn født

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Årsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11

Årsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Motoriske vanskeligheder Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sundhed blandt børn

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Børns sundhed 1 Indholdfortegnelse

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016 Business case for, november 2016 Sammenfatning er parat til at løfte opgaven som leverandør af kommunale, regionale og nationale sundhedsprofiler på børn og unge. Profilerne udarbejdes i tæt samarbejde

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Baggrund, resultater og perspektiver Temadag om Forebyggelse i Region Hovedstaden den 16. september

Læs mere

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sundhed blandt børn

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Den Nationale Børnedatabase

Den Nationale Børnedatabase FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Søvnproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Søvnproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Temarapport om børn født i 2011 Søvnproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere: Signe Boe Rayce, Sanne Ellegaard Jørgensen og Bjørn E. Holstein 0 Søvnproblemer blandt spædbørn

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Viborg kommune er placeret i Familie & Rådgivning som er under Børn & Ungeforvaltningen. Sundhedsplejen

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere