Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?
|
|
- Dorte Lassen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Landskonference for sundhedsplejersker august 2018: Fremtidens sundhedspleje - set fra barnets perspektiv Bjørn Holstein Børnesundhedsforsker Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
2 Databasen Børns Sundhed De ledende sundhedsplejersker i Københavns amt begyndte i 1997 at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre sundhedsplejens journaler og at samle journaloplysninger i en database som grundlag for en kontinuerlig kvalitetsudvikling af sundhedsplejen og forskning Databasen startede (prøveår CCC2000) i 2002 og er en vigtig kilde til viden om sundhedspleje og børns sundhed Lichtenberg A, side i: Lorensen M, Hounsgaard L, Østergaard-Nielsen G, red. Forskning i klinisk sygepleje 2. Akademisk Forlag 2003:
3 Problemstilling For tidlig fødsel, lav fødselsvægt, medfødt misdannelse, ung mor, kort uddannelse, problematisk mor-barn-kontakt, fødselsdepression Det betyder alt sammen noget for barnets udvikling.
4 Problemstilling For tidlig fødsel, lav fødselsvægt, medfødt misdannelse, ung mor, kort uddannelse, problematisk mor-barn-kontakt, fødselsdepression Det betyder alt sammen noget for barnets udvikling. Men hvor meget betyder det? Hvad betyder mest? Kan sundhedspleje afbøde risikoen?
5 Problemstilling For tidlig fødsel, lav fødselsvægt, medfødt misdannelse, ung mor, kort uddannelse, problematisk mor-barn-kontakt, fødselsdepression Det betyder alt sammen noget for barnets udvikling. Men hvor meget betyder det? Hvad betyder mest? Kan sundhedspleje afbøde risikoen? Det er en drøm for enhver planlægger præcist at kunne udpege de børn, som senere udvikler sig uhensigtsmæssigt
6 Problemstilling Risikofaktorer ved fødslen Udvikling i første leveår Risikofaktorer ved fødslen Udvikling i første leveår Sundhed og trivsel ved indskoling
7 Vi starter med et eksempel: Forsinket sprogudvikling ved skolestart Alvorlige konsekvenser for læring, trivsel, udvikling og videre livsløb. Gode træningsprogrammer kan hjælpe, bedst at sætte ind tidligt. Her gør sundhedsplejerskerne virkelig en forskel, når de opdager problemerne og sørger for en indsats.
8 Hvor mange børn i indskolingsalderen har forsinket sprogudvikling? Der er mange bud på dette i den videnskabelige litteratur, tallet svinger mellem 3 og 15 % (Gurgel et al. 2014) De seneste bud er 6-8 % (Lousada et al. 2016) Det afhænger meget af studiepopulation og undersøgelsesmetode Hvordan ser det ud i en stor normalpopulation, undersøgt af sundhedsplejersker?
9 Trods megen forskning: Meget, man ikke ved Kun få studier giver en samlet fremstilling af, hvordan børn med forsinket sprogudvikling har det. Kun få studier giver en samlet fremstilling af risikofaktorer for forsinket sprogudvikling ved indskoling. Uvist om man præcist kan forudsige, hvem der har forsinket sprogudvikling ved indskoling. Enighed om, at forældres uddannelse spiller en rolle. Men kan en lang uddannelse kompensere for virkningen af andre risikofaktorer?
10 Studiepopulation, data og metoder 16,110 børn indskolingsundersøgt i skoleårene 2010/ /15, hvorom der også er data fra første leveår Data er sundhedsplejerskernes journaloplysninger i første leveår og ved indskoling Den centrale variabel er sundhedsplejerskens bemærkninger til sprog ved indskoling (fx problemer med udtale, stammen, ordforråd)
11 Forekomst børn har bemærkninger til sprog (forsinket sprogudvikling) ved indskoling (7,2 %) Det svarer nogenlunde til det, man kan læse i nyere videnskabelig litteratur om emner. De resterende ca børn har ingen bemærkninger til sprog
12 Hvordan har disse børn det? Procent med bemærkninger til motorik ved indskoling Procent med problematisk forælder-barn relation ved indskoling 14, ,4 Ingen sprogproblemer Forsinket sprogudvikling Ingen sprogproblemer Forsinket sprogudvikling
13 Hvordan har disse bør det? Mange har det virkelig skidt. Gruppen har forhøjet forekomst af hørehandicap, motoriske problemer, for lidt fysisk aktivitet, bemærkninger til mad og måltider, dårlig kontakt med sundhedsplejersken, problematisk relation til forældre, lav skoletrivsel, er lidt af en enspænder, udsættes for mobning, har ikke én god ven, er ikke vellidt af andre børn. De har virkelig brug for ekstra indsats og omsorg fx fra skolesundhedsplejen!
14 Risikofaktorer for forsinket sprogudvikling ved skolestart Mærkeligt nok er følgende faktorer ikke risikofaktorer: Komplikationer i graviditet og ved fødsel Flerfødt Fødselsvægt Apgar-score Familiedannelse Herkomst Varighed af amning Mors psykiske tilstand Spiseproblemer Søvn- og døgnrytmeproblemer Barnets signaler og reaktioner
15 Holstein: Forsinket sprogudvikling, 2018 Forsinket sprogudvikling ved skolestart Risikofaktorer i første leveår: drengebarn medfødt misdannelse født i graviditetsuge paritet over to mor har kort uddannelse bemærkninger til sprog bemærkninger til hørelse bemærkninger om gråd og uro bemærkninger til forældre-barn-kontakt
16 Holstein: Forsinket sprogudvikling, 2018 Forsinket sprogudvikling ved skolestart Risikofaktorer i første leveår: drengebarn 1,8 medfødt misdannelse 1,6 født i graviditetsuge 1,9 paritet over to 1,4 mor har kort uddannelse 1,6 bemærkninger til sprog 1,9 bemærkninger til hørelse 1,7 bemærkninger om gråd og uro 1,8 bemærkninger til forældre-barn-kontakt 1,5
17 Kan sundhedsplejersken afdække risikoen for forsinket sprogudvikling allerede i første leveår? Nej, det ser ikke alt for let ud: De stærkeste risikofaktorer er køn (1,8), medfødt misdannelse (1,6), født før højt 33. graviditetsuge (1,9), fødselsnummer (1,7 for fjerde fødsel), mor med kort uddannelse (1,6), bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår (1,9), bemærkninger til gråd og uro i første leveår (1,8) Men sundhedsplejersken kan så meget andet Støtte familier med de ovennævnte risikofaktorer, undervise familier om sprogudvikling og henvise til audiologopæd i svære tilfælde
18 Flere samtidige risikofaktorer virker i kombination, et eksempel:
19 % med forsinket sprogudvikling efter bemærkninger til forældre-barn-relationen og mors uddannelse Kort uddannelse Lang uddannelse 5 0 Ingen bemærkning Bemærkning
20 Sammenfatning om forsinket sprogudvikling 1. 7,2 % har forsinket sprogudvikling ved indskoling. 2. Børn med forsinket sprogudvikling har det dårligt, der er brug for en særlig indsats for disse børn ved indskoling. 3. Vigtigste risikofaktorer er drengekøn, at forældre har kort uddannelse, medfødt misdannelse, højt fødselsnummer, bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår, gråd og uro i første leveår og problematisk forælder-barn kontakt i første leveår. 4. Risikofaktorerne er så svage, at det er svært i første leveår præcist at udpege de børn, som senere udviser forsinket sprogudvikling. 5. Disse børn kan hjælpes, mange metoder til at stimulere børns sprogudvikling har udmærket effekt.
21 Nu forlader vi for en stund eksemplet med forsinket sprogudvikling
22 I folkesundhedsforskning benytter man ofte odds ratio (OR) som mål for risiko Et smart mål for risiko, intuitivt forståelig, fx er 2,0 ca. dobbelt risiko. Kan renses for indflydelse af andre faktorer.
23 Holstein: Forsinket sprogudvikling, 2018 Forsinket sprogudvikling ved skolestart Risikofaktorer i første leveår: drengebarn 1,8 medfødt misdannelse 1,6 født i graviditetsuge 1,9 paritet over to 1,4 mor har kort uddannelse 1,6 bemærkninger til sprog 1,9 bemærkninger til hørelse 1,7 bemærkninger om gråd og uro 1,8 bemærkninger til forældre-barn-kontakt 1,5
24 Hvordan kan man fortolke OR? En OR på 1,2 er ca. 20 % forhøjet risiko. Kan være statistisk signifikant, men betyder ikke meget i det daglige; klinikere vil ikke få øje på denne risikofaktor. En OR på 2,0 er ca. fordoblet risiko. En tydelig risikofaktor, og mange sundhedsprofessionelle har bemærket den i deres daglige virke. Men ofte for upræcis til at beslutte en forebyggende indgriben. En OR mellem 3,0 og 5,0 er en stærk risikofaktor, et godt beslutningsgrundlag for en forebyggende indgriben. En OR over 5,0 er sjælden og afslører måske den allervigtigste årsag til det sundhedsproblem, man studerer. Godt beslutningsgrundlag for en forebyggende indgriben.
25 Eksempler hvor man virkelig kan gøre nytte af høje OR-værdier
26 Sundhedspl s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 1½-års alderen Resultater fra CCC Shp observerer problemer med sprogudvikling 3,3 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½ Shp observerer problemer med barnets kontakt og kommunikation 2,6 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½ Shp observerer problemer mht. mor-barn relationen 3,8 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 8,0 gange højere risiko for hyperkinetisk sygdom senere Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49:
27 Sundhedspl s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 5-7-års alderen Resultater fra CCC Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Høje OR-værdier, godt beslutningsgrundlag for forebyggende indsats Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:
28 Sundhedspl s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 1½-års alderen Resultater fra PUF Tolv år senere gentager Janni Ammitzbøll Anne Mette Skovgaards undersøgelse og finder i store træk det samme mønster, dvs. at sundhedsplejerskens observation af barnets psykosociale udvikling i første leveår er prædiktivt for psykiske vanskeligheder ved 1½ år Men odds ratioværdierne er nu meget lavere, i omegnen af 2,0 Kan risikofaktorer blive mindre vigtige med tiden? Ammitzbøll et al. Eur Child Adolesc Psychiatr 2018; 26:
29 Nu tilbage til vores problemstilling For tidlig fødsel, lav fødselsvægt, medfødt misdannelse, ung mor, kort uddannelse, problematisk mor-barn-kontakt, fødselsdepression. Det betyder alt sammen noget for barnets udvikling. Men hvor meget betyder det? Hvad betyder mest? Kan sundhedspleje afbøde risikoen? Her bruger vi data fra alle rapporterne fra Databasen Børns Sundhed
30 Rapporterne fra Databasen Børns Sundhed Første leveår, rapporter om: - Amning - Mors psykiske tilstand - Søvn - Spiseproblemer - Gråd og uro - Kommunikation og sprog - Forældre-barn-kontakt - Sundhedsplejens indsats - Behovssundhedspleje Indskoling, rapporter om: - Motorisk udvikling - Overvægt - Allergi - Trivsel - Sprogudvikling - Forældre-barn-kontakt - Mad og måltider - Familiestruktur
31 Hvad har vi lært af alle disse rapporter? Hvert sundhedsproblem har mange risikofaktorer Risikofaktorerne varierer fra det ene sundhedsproblem til det andet Dog er nogle risikofaktorer særligt vigtige
32 De objektive perinatale risikofaktorer Lav gestationsalder: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation i første leveår 2,2, problematisk forældre barn kontakt første leveår 3,4, problemer med gråd og uro i første leveår 1,6, forsinket sprogudvikling ved skolestart 1,9, problemer med mad og måltider ved skolestart 3,4, motoriske problemer ved skolestart 1,9 Lav fødselsvægt: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation i første leveår 2,7, problematisk forældre-barn kontakt i første leveår 3,3, problemer med gråd og uro i første leveår 2,1, problemer med mad og måltider ved skolestart 3,3 Fødselsvægt over 4000 g: Overvægt ved indskoling 1,9
33 De objektive perinatale risikofaktorer Medfødte misdannelser: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation i første leveår 1,8, forsinket sprogudvikling ved skolestart 1,7 Kejsersnit: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation i første leveår 1,3, problematisk forældre-barn relation i første leveår 1,9 og kort ammeperiode 1,5 Flerfødt: Prædiktivt for kort ammeperiode 2,1 Problemer ved fødslen: Prædiktivt for gråd og uro 1,8, spiseproblemer 1,8 og problemer med søvn i første leveår 1,4 Lav apgarscore: Ingen fund
34 De objektive perinatale risikofaktorer De er svære at forebygge De er vigtige og prædiktive for udviklingen i første leveår og i nogle tilfælde helt frem til skolestart OR-værdierne er i almindelighed i nærheden af 2, altså vigtige men ikke sensationelt vigtige Ikke velegnede til præcist at udpege de børn, der vil udvikle problemer senere
35 Sociale faktorer ved fødslen Mor under 20 år: Problematisk forældre barn kontakt i 1. leveår 3,3 Ikke dansk herkomst: Problemer med sprog og kommunikation i første leveår 2,7, problematisk forældre-barn-relation 2,6, også ved indskolingen 1,5, kort ammeperiode 1,4, mor efterfødselsreaktion 1,9, søvnproblemer hos barnet 2,2, problemer med mad og måltider ved skolestart 2,0, motoriske problemer ved skolestart 3,2 Bor ikke med begge forældre: Problematisk forældre barn kontakt 1,8, også ved indskolingen 2,4, problemer med sprog og kommunikation i første leveår 1,8, kort ammeperiode 1,4, mor efterfødselsreaktion 2,5, lav almen trivsel ved skolestart 1,3, lav social funktionsevne ved skolestart 1,5
36 Sociale faktorer ved fødslen Kort uddannelse: Problemer med sprog og kommunikation 1,8, problematisk forældre barn kontakt 3,4, kort ammeperiode 3,8, mor har efterfødselsreaktion 1,6, problemer med mad og måltider ved skolestart 1,9, forsinket sprogudvikling ved skolestart 1,6, lav social funktionsevne ved skolestart 2,7 Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet: Problematisk forældre barn kontakt i første leveår 3,5, problematisk forældre barn kontakt ved skolestart 1,9, mor får efterfødselsreaktion 1,5, lav social funktionsevne ved skolestart 2,7 Barnet bor sammen med en ryger: Kort ammeperiode 1,7, overvægt ved 10 måneder 1,2, overvægt ved indskoling 1,4
37 Sociale faktorer ved fødslen De er svære at forebygge De er vigtige og prædiktive for udviklingen i første leveår og helt frem til skolestart OR-værdierne er i almindelighed i nærheden af 2, altså vigtige men ikke sensationelt vigtige Ikke velegnede til præcist at udpege de børn, der vil udvikle problemer senere
38 Almen udvikling første leveår Mor har psykiske problemer: Problemer med sprog og kommunikation 1. leveår 1,9, problematisk forældre barn kontakt første leveår 3,9, kort ammeperiode 1,5, lav social funktionsevne ved skolestart 2,0 Kort ammeperiode: Spiseproblemer senere i første leveår 1,5, overvægt ved indskoling 1,3 Problematisk forældre barn kontakt: Problemer med sprog og kommunikation senere i første leveår 3,8, problemer med gråd og uro senere i første leveår 4,2, spiseproblemer senere i første leveår 3,5, søvnproblemer senere i første leveår 7,1, forsinket sprogudvikling ved skolestart 1,5 Dårlig motorik i første leveår: Problemer med sprog og kommunikation senere i første leveår 6,1, motoriske problemer ved skolestart 1,8
39 Almen udvikling første leveår Søvnproblemer i første leveår: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation senere i første leveår 3,1, for problemer med uro og gråd senere i første leveår 3,8 og for spiseproblemer senere i første leveår 2,4 Bemærkninger til hørelse i første leveår: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation senere i første leveår 4,2 og for forsinket sprogudvikling ved indskoling 1,7 Bemærkninger til syn i første leveår: Prædiktivt for problemer med sprog og kommunikation senere i første leveår 5,3 Overvægt ved 10 måneder: Prædiktivt for overvægt ved indskoling 7,4 Kort ammeperiode: Prædiktivt for spiseproblemer senere i første leveår 1,5
40 Almen udvikling første leveår Mange af OR-værdierne er meget høje. De er stærke nok til at vejlede en forebyggende indgriben, fx over for psykiske problemer hos mor problematisk forældre-barn-kontakt i første leveår svag motorik i første leveår problemer med syn og hørelse overvægt i første leveår
41 Og her kommer så svarene For tidlig fødsel, lav fødselsvægt, medfødt misdannelse, ung mor, kort uddannelse, problematisk mor-barn-kontakt, fødselsdepression. Det betyder alt sammen noget for barnets udvikling. De objektive perinatale risikofaktorer, sociale faktorer ved fødslen og den psykosociale Men hvor meget udvikling i første leveår er alt sammen moderat betyder det? prædiktivt for barnets udvikling Hvad betyder mest? Kan sundhedspleje afbøde risikoen? Den psykosociale udvikling i første leveår betyder mest for barnets udvikling Ja, men det kræver, at sundhedsplejen følger med i barnets udvikling i hele perioden fra fødsel til skolestart. Man kan IKKE med sikkerhed udpege børn i første leveår, som vil udvikle sig problematisk
42 Stærke og svage sider ved data Stor usorteret studiepopulation, næsten intet bortfald. Klinisk database, relativt store andele af manglende data. Data er opsamlet af en faggruppe med stor indsigt i børns sundhed, levekår og udvikling. Stærkt design fordi man kan følge børnene fra fødsel til skolegang Intersubjektiv variation i vurderingen af børnene. Validiteten af journaldata er ikke dokumenteret.
43 Hvad kan resultaterne bruges til? Studiet af risikofaktorer kan guide sundhedsplejerskerne om hvilke børn der har brug for en særlig indsats nu og her Tildeling af behovssundhedspleje er et godt eksempel på, at sundhedsplejerskerne reagerer meget hensigtsmæssigt på sådanne risikofaktorer Det er svært på forhånd at udpege de børn, som ikke udvikler sig godt risikofaktorerne giver kun sjældent tilstrækkelig præcis information Derfor er det nødvendigt at følge alle børn hele tiden et stærkt argument for sundhedspleje ml. første leveår og indskoling og for at styrke skolesundhedsplejen
44 Tak for opmærksomheden
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereMonitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mere0-årige børn og indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og
Læs mereUddrag fra temarapporter
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Uddrag fra temarapporter -årige børn Børn i indskolingen Unge i udskolingen Udarbejdet januar 219 af Databasen Børns Sundhed Forord:
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereForældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereKarakteristik af børn der starter i skole
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Janni Ammitzbøll Trine Pagh Pedersen Karakteristik af børn der starter i skole baseret på data fra Databasen Børns Sundhed Notat til Egmont Fonden, maj 19 Indholdsfortegnelse
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereSøskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18
Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens
Læs mereGlostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013
Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein
Læs mereSundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn
Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Sundhedsplejerskens
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereGråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker
Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereÅrsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014
Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt
Læs mereÅrsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012
Årsberetning om børn født i 2010 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forfattere:
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereBørns trivsel ved indskoling
Temarapport om børn indskolingsundersøgt i 12-13 Børns trivsel ved indskoling Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Maria Svendsen & Bjørn Holstein Børns trivsel ved indskoling Temarapport om børn indskolingsundersøgt
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereScreening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt
Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Baggrund, resultater og perspektiver Temadag om Forebyggelse i Region Hovedstaden den 16. september
Læs mereHerkomst og sundhed. blandt børn i Region Hovedstaden i perioden
August 2018 Herkomst og sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, i perioden 2002-2016 Herkomst og sundhed blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 2002-2016 Udarbejdet for Region Hovedstaden af: Janni
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereÅrsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12
Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereBørn i Rudersdal Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten
Børn i Rudersdal 2018 Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten Indledning I Børne- og Ungepolitikken, som danner det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge i Rudersdal Kommune
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Viborg kommune er placeret i Familie & Rådgivning som er under Børn & Ungeforvaltningen. Sundhedsplejen
Læs mereHar barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)
SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets
Læs mereÅrsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009
Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden
Læs mereforældre-barn relationen
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsplejerskers bemærkninger til forældre-barn relationen i barnets første leveår Trine Pagh Pedersen, Sofie Weber Pant, Bjørn
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereGenerel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune
Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge
ADBB i sundhedsplejen Sundhed og Trivsel Børn og Unge Investering i tidlig indsats Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem eller udfordring 2 SLI Sundhedsplejen og de faglige strategier
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereXxxxx Kommune. Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Xxxxx Kommune Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSundhedsprofil for børn og unge
December 2018 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Udarbejdet for Region Hovedstaden af:
Læs mereSociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd
Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereElevers sundhed ved udskoling
15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereSundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?
Sundhedspleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sundhedspleje. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det service niveau, som tilbydes i Sønderborg
Læs mereMental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20.
Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereSamarbejde med jordemødre, fødegangen, barselsafsnit, patienthotellet i forhold til gravide og nyfødte
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Skive Kommune er placeret i Kultur- og Familieafdelingen Sundhedsplejen har egen sundhedsplejefaglig
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereFamilietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereForretningsorden for Databasen Børns Sundhed
Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Kommuner tilmeldt Databasen Børns Sundhed Deltagende regioner Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 1 Baggrund Den kommunale sundhedstjenestes tilbud omfatter
Læs mereSundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand
Temarapport om børn født i 2010 Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed,
Læs mereSundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed
Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af: Sofie Weber Pant Trine Pagh Pedersen Samarbejde mellem sundhedsplejersker
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereForventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder
Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder 6 oktober 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Master i Sundhedspædagogik
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSundhedsprofil. for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine Pagh Pedersen Børn født i 2016 2 Sundhedsprofil
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereSprog og kommunikation
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Roskilde Kommune Sprog og kommunikation Temarapport og årsrapport Børn født i 2015 Anette Johansen og Sofie Weber Pant Børn født
Læs mereÅrsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11
Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Motoriske vanskeligheder Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde
Læs mereSundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sundhed blandt børn
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Sundhedsplejen Lemvig. Vasen 10B, 7620 Lemvig. 1 Klinisk uddannelsesplan Som sygeplejestuderende i Lemvig Kommune, vil der være mulighed for
Læs mereTema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,
Læs mereTidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed
Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s
Læs mereSundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Børns sundhed 1 Indholdfortegnelse
Læs mereSøvnproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker
Temarapport om børn født i 2011 Søvnproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere: Signe Boe Rayce, Sanne Ellegaard Jørgensen og Bjørn E. Holstein 0 Søvnproblemer blandt spædbørn
Læs mereÅbent hus tilbud børn 0 år til skolestart
Åbent hus tilbud børn 0 år til skolestart Præsentation: Birte Filstrup, Ergoterapeut birfi@naestved.dk Ann Ulriksen, Fysioterapeut akul@naestved.dk Børnefamilie Enheden, Ergo & FysTeamet, Næstved kommune
Læs mereFædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg
Fædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg, PSYKOLOG, FORSKNINGSLEDER, PH.D. RIGSHOSPITALET 2017?? Statens vejledning fra 1998 "partner" "kvinden og familien"' "kvinden, barnet og den øvrige familie" "kvinden/forældrene"
Læs mereSundhedsplejen. Specialister i børnesundhed
Sundhedsplejen Specialister i børnesundhed Sundhedsplejen Sundhedsplejen arbejder ud fra Sundhedsloven : Formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereÅrsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009
Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745
RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT
Læs mereLisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.
Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth
Læs mere3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017
3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017 Slides fra Tormod Bøe Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereKOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE Idrættens rum og rammer Frederikshavn, d.24.2.2009 v/jan Toftegaard Støckel Center for Forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Email:
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereBørn og unges sundhed og trivsel Status- og midtvejskonference for sundhedsaftalen i Region Nordjylland, Ålborg, 9. juni 2016
Børn og unges sundhed og trivsel Status- og midtvejskonference for sundhedsaftalen i Region Nordjylland, Ålborg, 9. juni 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet
Læs mereOvervægt. blandt børn i Region Hovedstaden i perioden
Marts 217 Overvægt blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 22-214 Overvægt blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Udarbejdet for Region
Læs mereom præmature og andre sarte børn
efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereFORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006
FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereÅrsberetning om børn født i 2011
Årsberetning om børn født i 2011 1 Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Signe Boe Rayce og Bjørn E. Holstein Årsberetning om børn født i 2011. Databasen Børns Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed
Læs merePATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)
PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.
Læs mereForældre-barn relationen
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 216-217 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret
Læs mere