KONFERENCE D I ODENSE. Neurodagen hjernen i socialt perspektiv

Transkript

1 KONFERENCE D I ODENSE Neurodagen 2019 hjernen i socialt perspektiv

2 Neurodagen 2019 Der er ingen tvivl om, at krydsfeltet mellem en biologisk/neurologisk og en psykologisk/social viden fortsat er en af de mest aktuelle skuepladser for, hvordan vi skal forstå de mennesker og de udfordringer, som vi arbejder med i den offentlige sektor. Det er dette krydsfelt, som vi fokuserer på denne dag, hvor Socialstyrelsen og COK for fjerde gang kan byde velkommen til Neurodagen hjernen i socialt perspektiv.der har i mange år været en stor interesse for, hvordan vores hjerne fungerer og er indrettet. Nogle taler derfor også om, at vi i dag har et neuro-paradigme, der bl.a. indebærer, at fx kognitive og psykosociale udfordringer ses som indlejret i individet, implicit hjernen. Et af formålene med Neurodagen er overordnet at fastholde et bio-psykosocialt perspektiv fx på kognitive og psykiske skader og problemstillinger som ADHD og autisme - og dermed give ny næring til tværfaglige og tværsektorielle forståelser. Vi retter blikket mod forskning og indsatser, hvor både en ny forståelse af hjernen og sociale tilgange i relation hertil er i spil og kan berige hinanden gensidigt. Der må således gerne være højt til loftet på Neurodagen, men vi formidler også cases og projekter fra praksis, fx om recovery og rehabilitering. Det kan du opleve på dagen: På dagen vil professor i neurovidenskab Jesper Mogensen holde oplæg om den dynamiske hjerne, mens ph.d. i psykologi Jim Toft sætter fokus på sammenhængen mellem krop, bevægelse og recovery. Ph.d. og klinisk lektor Thomas Maribo fortæller om tværgående rehabilitering, mens adjunkt Jonas Lindeløv introducerer til et helt nyt forskningsfelt: hjerneskade og hypnose. På programmet er også ph.d. og forfatter Arnhild Lauveng, der selv har en baggrund som psykiatribruger. Lauveng fortæller om sin forskning i betydningen af meningsfulde læringsmiljøer og fællesskaber. Der er også seks sessioner, man kan vælge imellem, med oplæg om hhv. autisme, teknologi, pårørendeinddragelse, ADHD, bostøtte og hjerneskade. og kriminelles selvnarrativer.

3 Program Ankomst og morgenkaffe Velkomst // Socialstyrelsen Hjernen som socialt produkt Det er klart dokumenteret, at hjernen og dens struktur er af afgørende betydning for praktisk talt alle vore handlinger og mentale processer herunder også alle former for sociale relationer. Dette bliver af nogle taget til indtægt for en opfattelse af, at de mentale processer sociale eller ej kun styres af hjernen. En opfattelse, der let kan ses som at underkende det oplevelsesmæssige og sociale aspekt. De traditionelle modeller for hjernens opbygning og funktion har vist sig at være forkerte blandt andet er ingen af dem i stand til at redegøre for både funktionel lokalisation og funktionel genopretning efter hjerneskader. En ny opfattelse af hjernen viser denne som langt mere dynamisk og understreger, at hjernen konstant ændres som følge af oplevelser og handlinger. På denne baggrund ses hjernen nu som et organ, der ændres livet igennem via oplevelser, erfaringer, træning og sociale påvirkninger uanset om det er en skadet eller intakt hjerne. Hjernen er altså også et socialt produkt formet af blandt andet de sociale relationer. // Jesper Mogensen, hjerneforsker, professor i neurovidenskab, Københavns Universitet At finde hjem til sig selv gennem krop og bevægelse Fysisk aktivitet, krop og bevægelse er ikke alene noget fysisk. At være udsat er forbundet med at miste fodfæste i egen sanselighed og krops-/selvfornemmelse og recovery kan ikke finde sted uden at dette genetableres. Målet med recovery er netop at finde hjem til sig selv igen gennem krop, bevægelse og sanselighed. I sit oplæg giver Jim Toft sine perspektiver på hvordan fagprofessionelle i kommunalt, regionalt og privat regi, som arbejder recovery-orienteret med mennesker med psykiske lidelser kan anvende kropslighed og sanselighed i mødet med det psykisk og socialt udsatte menneske. Så interventionen samskabes og sker pa et professionelt grundlag, som fremmer recovery. // Jim Toft, ph.d. i psykologi, Københavns Universitet Kaffepause Vælg mellem 6 forskellige sessioner. Se beskrivelser af de enkelte sessioner sidst i programmet. Session 1: Autisme: Fra udviklingsforstyrrelse til udviklingsprofil // Dea Birgitte Hansen og Jannik Beyer, psykolog, rådgiver for kommuner og regioner Session 2: At støtte unge med handicap i at finde ud af, hvem de er // Anne-Lise Ettrup Wahlun Laursen, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, tilknyttet forskningsprojektet Social Mediations Through Communication Technology. Session 3: Ulighed en utilsigtet bivirkning i pårørendeinddragelse? // Rikke Guldager, sygeplejerske, cand.cur, ph.d., post.doc./klinisk sygeplejespecialist Neurokirurgisk klinik, Neurocenteret, Rigshospitalet.

4 Session 4: Overgangen til et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv for unge med autisme // Helle Nyhuus, fuldmægtig, Socialstyrelsen og Stinne Tangsig, manager, PricewaterhouseCoopers (PwC) Session 5: ADHD som socialt og kulturelt fænomen // Nichlas Permin Berger, forsker, ph.d., VIVE Session 6: INDTRYK & UDTRYK national tilfredshedsundersøgelse efter hjerneskade //Chalotte Glintborg, faglig projektleder, INDTRYK & UDTRYK Frokost Målsætninger i neurorehabilitering Målsætning er en hel central del af rehabiliteringsprocessen, der består af behovsvurdering, målsætning, intervention og evaluering. Der er flere årsager til at arbejde systematisk med målsætning i neurorehabilitering: Systematisk målsætning giver bedre resultater af rehabiliteringen og styrker borgerens selvbestemmelse. Samtidig giver det os som fagprofessionelle en måde hvor vi kan monitorere indsatsen, og ændre strategi, hvis indsatsen ikke virker. Men målsætning er ikke uden komplikationer, for hvordan arbejder vi med borgerens mål? Litteraturen på området understøtter egne erfaringer i, at vi let falder i den grøft at det bliver fagpersonens mål frem for borgerens mål. Der er en stigende interesse for brugen af målsætning både i klinikken og i forskningsverdenen. Undersøgelser peger på, at vi som fagpersoner gerne vil arbejde med borgerecentreret målsætning, men evidensen mere end antyder, at der er forskel mellem den ideelle verden og den reelle verden vi sætter ikke mål, som vi gerne vil det. Thomas Maribo er lektor ved Aarhus Universitet og forskningsleder i DEFACTUM, Region Midtjylland. Han har forsket i rehabilitering i en årrække. I oplægget fortæller han om forskning i målsætning om fordele og udfordringer og hvordan målsætning er central hvis vi vil arbejde med borgercentreret rehabilitering. // Thomas Maribo, fysioterapeut, ph.d., klinisk lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og forskningsleder for "Rehabilitering og Sygefravær", DEFACTUM, Region Midtjylland Meningsfyldte læringsmiljøer og fællesskabers betydning for livskvalitet Personer med sammenlignelige psykiske vanskeligheder og forløb opnår bedre trivsel og livskvalitet i daghøjskoler end med traditionel ambulant behandling. Sådan lyder det centrale forskningsresultat i Arnhild Lauvengs ph.d.-afhandling Growing as a person. The possibility of personal development for adults in treatment and education (2017), der bl.a. er baseret på interviews med studerende på to danske daghøjskoler. I dette foredrag vil hun præsentere sin forskning og belyse værdien af fællesskaber og helhedsorienterede indsatser. // Arnhild Lauveng, psykolog, ph.d. Hun har udgivet flere bøger, de to første I morgen var jeg altid en løve og Unyttig som en rose handler om hendes egen erfaring med diagnosen skizofreni Kaffepause

5 15.20 Hjerneskade og hypnose Jonas Lindeløv er en af forskerne bag et opsigtsvækkende dansk studie, der i 2017 blev offentliggjort i det britiske tidsskrift Brain. Studiet viste, at hypnose lader til at hjælpe hjerneskadede med at huske bedre. Mens der findes en del forskning vedrørende effekten af hypnose ift. motorisk genoptræning efter erhvervet hjerneskade, er det helt nyt, at man har kunnet påvise store effekter af hypnose på kognition. Jonas Lindeløv og hans kollegaer er netop nu i gang med flere studier, hvor vi skal se, om resultaterne kan gentages - nu også for borgere med hjernerystelser. De foreløbige resultater ser positive ud. Men hvorfor kan en samtaleterapeutisk intervention kan have så store effekter på en tilstand, der typisk er indenfor en mere fysiologisk forståelsesramme? I sit oplæg giver Jonas Lindeløv en introduktion til dette meget unge forskningsfelt. // Jonas Lindeløv, adjunkt i kognitiv neurovidenskab og neuropsykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Farvel og tak for i år

6 Sessioner: Vælg mellem 6 forskellige sessioner: Session 1: Autisme: Fra udviklingsforstyrrelse til udviklingsprofil Bliv klogere på autisme på denne session hvor du både kan møde Dea Birgitte Hansen, som lever med Aspergers syndrom og Jannik Beyer, som er psykolog og arbejder som rådgiver for kommuner og regioner ift. autisme. Dea fortæller om det at leve som voksen med Aspergers syndrom og inddrager perspektiver såsom styrker og vanskeligheder i forhold til social interaktion, det at have en diagnose, handicapforståelse, (selv)stigmatisering og accept. Jannik vil med et kort rids over autismens historie belyse, hvordan sundhedsfaglige, psykologiske og sociale tolkninger af autisme har ændret sig i retning af en mere dynamisk og ressourcefokuseret tilgang til voksenlivet med autisme. // Dea Birgitte Hansen, informationsmedarbejder // Jannik Beyer, psykolog, rådgiver for kommuner og regioner Session 2: At støtte unge med handicap i at finde ud af, hvem de er Hvordan kan man bedst understøtte identitetsdannelsen hos mennesker med kombinerede fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? Ét af svarene på dette spørgsmål er ved at have fokus på og understøtte deres mulighed for samt evne til at påvirke omgivelserne og relationerne i hverdagen - deres agens/agency. I denne session vil der, med udgangspunkt i igangværende forskning, blive præsenteret, hvordan man kan understøtte identitetsdannelsen gennem fokus på agens, og der tages udgangspunkt i eksempler fra de unges hverdag på STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse). // Anne-Lise Ettrup Wahlun Laursen, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, tilknyttet forskningsprojektet Social Mediations Through Communication Technology. Session 3: Ulighed en utilsigtet bivirkning i pårørendeinvolvering? Rikkes Guldager forsvarede i 2018 sin ph.d.-afhandling om ulighed i neuro-rehabilitering. På denne session vil hun fortælle om resultaterne fra sin forskning og hun vil særligt fokusere på involvering af pårørende og på, hvilken betydning pårørendes ressourcer har på, hvilken behandling patienter får. // Rikke Guldager, sygeplejerske, cand.cur, ph.d., post.doc./klinisk sygeplejespecialist Neurokirurgisk klinik, Neurocenteret, Rigshospitalet

7 Session 4: Overgangen til et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv for unge med autisme Andelen af 15-årige unge med autisme er de seneste 7 år fordoblet. Samtidig oplever mange unge med autisme, at overgangen til voksenlivet kan være svær. De unge møder øgede krav om fx at flytte hjemmefra, tage en uddannelse eller træde ind på arbejdsmarkedet. Mange unge bor stadig hos deres forældre og kan ikke overskue, hvordan de kan klare sig alene. Andre er flyttet alene men har svært ved at klare hverdagsopgaver. På denne session vil Helle Nyhuus fra Socialstyrelsen og Stinne Tangsig fra PwC fortælle om projektet Unge med autisme og overgangen til et selvstændigt liv, som har til formål at identificere og udvikle sociale og mestringsrettede indsatser til unge med autisme. På sessionen vil vi fortælle om resultaterne fra målgruppeanalysen, om kortlægningen af indsatser samt om den kommende videreudvikling af indsatser, som vil foregå i et antal projektkommuner. Helle Nyhuus, fuldmægtig, Socialstyrelsen og Stinne Tangsig, manager, PricewaterhouseCoopers (PwC) Session 5: ADHD som socialt og kulturelt fænomen kriminelles selvnarrativer ADHD-diagnosen har de senere år været genstand for massiv debat på det videnskabelige felt, i debatter i medierne og i det politiske felt primært foranlediget af en voldsom stigning i antallet af ADHD-diagnoser. ADHD-diagnosen er endvidere blevet forbundet med en lang række sociale problemer og karakteriseret som en lidelse, der bør adresseres og behandles på et individuelt niveau. Med afsæt i sit feltarbejde blandt indsatte og frontmedarbejdere i Kriminalforsorgen vil Nichlas sætte fokus på de sociale konsekvenser af diagnosen. // Nichlas Permin Berger, forsker, ph.d., VIVE Session 6: INDTRYK & UDTRYK national tilfredshedsundersøgelse efter hjerneskade Med 5 mio. kroner i ryggen fra Sundhedsstyrelsen skal en national undersøgelse nu for første gang systematisk måle tilfredsheden hos patienter og pårørende med rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade. INDTRYK & UDTRYK er den første undersøgelse i Danmark, der giver patienter og pårørende på hjerneskadeområdet en stemme på tværs af regioner og kommuner. Professionelle har gode hensigter med de faglige indsatser, men hvordan opleves indsatserne af personer, der er ramt af en hjerneskade og deres pårørende? Der har ikke været stor tradition for at udforske indefra perspektivet fra patienter og pårørende i Danmark. Det er ikke altid dét, som de professionelle vurderer, som er mest betydningsfuldt set med patientens øjne, derfor kan denne undersøgelse gøre os klogere på, hvad der med et brugerperspektiv kan danne grundlag for forbedringer af praksis // Chalotte Glintborg, faglig projektleder, INDTRYK & UDTRYK