Evaluering af ny ungdomsklubstruktur
|
|
- Bjørn Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af ny ungdomsklubstruktur 1
2 Indhold 1. Indledning Resume af fokuspunkter for tilpasning af ungdomsklubstrukturen Udvikling i medlemstallet Åbningstider Det pædagogiske arbejde i de enkelte klubber Klub Filippa Klub Fortet Klub Huset Klub Tempeltræet Klub Cassiopeia Klub Jokeren Klub Louis P Klub Norden Pigerne i ungdomsklubberne Fremmøde Brugertilfredshed Bilag 2
3 1. Indledning Undervisningsudvalget besluttede den 19. april 2010 at etablere ungdomskluboverbygninger i fritids- og juniorklubberne Jokeren, Fortet, Tempeltræet og Filippa. I forlængelse af udvalgets beslutning gennemførtes i 2011 en første statusevaluering af klubbernes arbejde efter det første år. Nærværende rapport er den afsluttende statusevaluering af det samlede ungdomsklubtilbud to år efter etableringen af de nye ungdomsklubber. Med etableringen af de 4 nye ungdomsklubber har der siden 2010 været tilknyttet ungdomsklub til alle kommunens 8 fritids- og juniorklubber. 3 af de 4 nye ungdomsklubber er geografisk placeret på Indre Frederiksberg 1, hvor befolkningssammensætningen på en række socioøkonomiske faktorer adskiller sig fra resten af kommunen, og for at tilpasse ungdomsklubtilbuddet til behovene i lokalområdet blev de nye ungdomsklubber organiseret med en kortere åbningstid end de eksisterende ungdomsklubber. Udgangspunktet for at vurdere ungdomsklubstrukturen er fortsat ikke en målsætning om at alle unge skal gå i ungdomsklub. Mange unge på Frederiksberg trives godt og har et aktivt fritidsliv, og for denne gruppe unge kan det være svært at finde tid til at gå i ungdomsklub. Omvendt viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) fra , at en gruppe unge oplever ensomhed og andre former for mistrivsel. Ungdomsklubtilbuddet er særligt relevant for denne gruppe af unge og gruppen behandles derfor særskilt i den afsluttende status. Undersøgelser viser, at én af årsagerne til det relativt store frafald på ungdomsuddannelserne er, at en gruppe unge ikke har tilstrækkelige sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Mange unge mangler således tilstrækkelig motivation, selvstændighed og ansvarsfølelse til at leve op til kravene på ungdomsuddannelserne. Klubberne rummer et stort potentiale i forhold til at øge de unges uddannelsesparathed og dermed opfyldelsen af kommunens målsætning om, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forskning viser, at den uformelle læringseffekt ved de sociale og pædagogiske aktiviteter i klubben bidrager til at udvikle de unges sociale kompetencer og færdigheder og styrker deres evne til at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende eget liv og fremtid. Den uformelle læring i klubben støtter dermed den enkelte unge i at realisere det gode ungdomsliv og bidrager til, at de unge udvikler de sociale kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, passe et fritidsjob m.m. I første statusrapport belystes geografiske forskelle i de unges trivsel, deres deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter samt hvorledes den nye ungdomsklubstruktur dækker behovene for et ungdomsklubtilbud i lokalområderne. I denne afsluttende status er der også fokus på, hvorledes de enkelte ungdomsklubber arbejder med at være et relevant fritidstilbud for forskellige grupper af udsatte unge og unge med særlige behov. Desuden indgår der data vedr. klubberne fra den seneste brugertilfredshedsundersøgelse i Frederiksberg Kommune, som alle børn fra klasse på folkeskolerne har haft mulighed for at deltage i. Det har desværre ikke været muligt at inddrage systematiske fremmødedata for brugen af ungdomsklubben i undersøgelsen da systemet fortsat er under udvikling, men data fra to ugers fremmøderegistrering i efteråret 2012 indgår i rapporten. Hvor den første status på den nye ungdomsklubstruktur primært byggede på kvantitative analyser baseres den afsluttende i højere grad på kvalitative data og analyser, så der samlet etableres et 1 Indre Frederiksberg refererer i denne sammenhæng til området øst for Falkoner Allé (Distrikt ØST) 2 Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune, Center for Ungdomsforskning (CEFU), DPU,
4 mere komplet billede af Frederiksberg kommunes ungdomsklubtilbud og den kompleksitet, som er tilstede. I den afsluttende status fremstår følgende punkter som pejlemærker jf. anbefalingerne i første statusrapport: Fokus på inklusion af unge med særlige behov Børn og unge med særlige behov profiterer i særlig grad af et klubtilbud, og derfor er det særligt relevant, at ungdomsklubberne formår at fastholde denne gruppe unge. I denne afsluttende evaluering sættes derfor fokus på klubbernes arbejde med børn med særlige behov samt SSPsamarbejdet. Udvikling af det pædagogiske indhold i ungdomsklubberne Den afsluttende evaluering fokuserer ligeledes på klubbernes arbejde med at udvikle deres pædagogiske praksis og på hvordan den enkelte klub arbejder med at udvikle pædagogikken. Evaluering er gennemført på baggrund af følgende datamateriale: Medlemsstatistik, socioøkonomiske data, Frederiksberg Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse 2012, interview med alle 8 ungdomsklubber, interview med ungdomsklubmedlemmer (piger) samt fremmøderegistrering. 4
5 2. Resume af fokuspunkter for tilpasning af ungdomsklubstrukturen Den første statusevaluering gav anledning til følgende overvejelser vedr. tilpasning af ungdomsklubstrukturen: fokuspunkter for Ungdomsklubber i alle fritids- og juniorklubber Det anbefaledes, at den nuværende ungdomsklubstruktur med ungdomskluboverbygning på alle fritids- og juniorklubber fastholdes. Det blev efterfølgende bekræftet at den nye struktur gøres permanent. Udvidet indsats i ungdomsklubben Jokeren på Ydre Frederiksberg Ungdomsklubben Jokeren er den eneste klub på Ydre Frederiksberg 3 med kort åbningstid, og da behovet for et ungdomsklubtilbud synes størst i denne del af kommunen, lagdes der op til overvejelse vedr. behovet for en stærkere indsats i Jokeren. Det blev foreslået, at en evt. udvidet indsats kan organiseres som en udvidelse af antallet af åbningsdage i ungdomsklubben og/eller en styrkelse af koblingen mellem Jokeren og Drop-In på Stjernen. Overvejelse om ændring af åbningstid i ungdomsklubben Huset Ungdomsklubben Huset er den eneste ungdomsklub på Indre Frederiksberg, som har åbent 4 dage om ugen. Tilbagemeldingen fra de 3 andre ungdomsklubber på Indre Frederiksberg var, at en åbningstid på 1-2 dage er passende i deres lokalområde. Samtidig viste spørgeskemaundersøgelsen vedr. de unges fritidsliv 4, at unge i denne del af kommunen har et meget aktivt fritidsliv. På denne baggrund blev der lagt op til at overveje at reducere åbningstiden i ungdomsklubben Huset, så den kommer på niveau med de andre ungdomsklubber på Indre Frederiksberg. Ændring af åbningstid i de gamle ungdomsklubber Undersøgelsen i første statusrapport viste, at relativt få unge bruger ungdomsklubben mere end to gange om ugen og der lagdes derfor op til at overveje at ændre åbningstiden i de gamle ungdomsklubber. Man kan fx ændre på forholdet mellem den ordinære åbningstid og timer til særlige aktiviteter. En reduktion i antallet af faste åbningsdage kombineret med særlige aktiviteter på andre tidspunkter formodes i en vis grad at kunne samle fremmødet i klubberne og bidrage til at skabe et mere sammenhængende ungdomsmiljø. Tilbagemeldinger fra nogle klubber var imidlertid, at nogle af de unge der komme ofte i klubben har et stort behov for tilbuddet og at den udvidede åbningstid derfor giver særlige pædagogiske muligheder i forhold til denne målgruppe. Desuden mente klubberne, at en reduktion af den ordinære åbningstid vil resultere i et lavere fremmøde. Det blev samlet vurderet, at der er behov for yderligere viden om fremmødemønstret, og særligt hvordan børn med særlige behov benytter klubben, før man kan bedømme den forventede effekt af at ændre åbningstiden i de gamle ungdomsklubber. 3 Ydre Frederiksberg refererer i denne sammenhæng til den del af kommunen, der ligger vest for Falkoner Allé (Distrikt VEST og NORD) 4 Frederiksberg kommunes spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasseelever vedr. fritidsinteresser og trivsel 5
6 maj-09 maj-10 maj-11 maj Udvikling i medlemstallet Resultaterne af Frederiksberg kommunes egen spørgeskemaundersøgelse foretaget i 8. klasser i 2011 viste, ligesom CEFU s undersøgelse fra 2008, at en relativt stor gruppe unge føler sig ensomme: 22% giver udtryk for at de nogen gange føler sig ensomme og 4% føler sig ofte ensomme. Andelen af unge der føler sig ensomme er den samme i hele kommunen. Men ser man på de unges generelle trivsel, er der derimod en signifikant forskel på Indre og Ydre Frederiksberg. På indre Frederiksberg svarer 78% af de unge, at deres liv lige nu er Meget godt/godt, mens det kun er tilfældet for 62% af de unge på Ydre Frederiksberg. På Ydre Frederiksberg mener 36 %, at deres liv er Nogenlunde, hvorimod ca. 18 % af de unge på Indre Frederiksberg vurderer deres liv til at være Nogenlunde. I begge dele af kommunen giver kun en meget lille del af de unge udtryk for, at deres liv ikke er godt eller dårligt. Selvom de fleste unge således klarer sig godt, er ungdommen på Frederiksberg polariseret med en stor restgruppe i udsatte positioner, og ungdomsklubberne spiller her en vigtig rolle i forhold til at forebygge ensomhed og mistrivsel blandt unge. Forud for etableringen af de 4 nye ungdomsklubber 1. maj 2010 viste analyser, at kun få medlemmer fra fritids- og juniorklubberne uden ungdomskluboverbygning valgte at fortsætte i ungdomsklub. Som anført i den første statusrapport er dette billede vendt med etableringen af de nye ungdomsklubber. Det samlede medlemstal i ungdomsklubberne er frem til 1. maj 2012 steget med 94 % fra 284 til 552 medlemmer (se figur 1). Fig. 1. Udvikling i det samlede medlemstal I maj 2012 var der i alt 552 medlemmer i ungdomsklubberne, heraf 220 medlemmer i de 4 nye ungdomsklubber. Medlemstallene i de enkelte ungdomsklubber fremgår af figur 2. Med til billedet hører naturligvis, at der i de nye ungdomsklubber (Filippa, Fortet, Jokeren og Tempeltræet) endnu kun har tre årgange indskrevet. 5 Alle tal er udtrukket i august
7 Figur 2. Udvikling i medlemstal i de enkelte ungdomsklubber (maj 2009 til maj 2012) Som det fremgår af figur 2 har der været vækst i medlemstallet i alle de fire nye ungdomsklubber fra maj 2011 til maj Fortet tegner sig for den største stigning med 70% (fra 43 til 73 medlemmer). For de øvrige af de nye ungdomsklubber fordeler stigningen sig således: Filippa 29% (fra 59 til 76), Tempeltræet 29% (fra 42 til 53) samt Jokeren 13% (fra 16 til 18 medlemmer). I samme periode har der i de gamle ungdomsklubber været fremgang i medlemstallet i to af klubberne (Norden og Louis P.) og tilbagegang i to (Huset og Cassiopeia). Nordens stigning har været på 24% (fra 70 til 87 medlemmer) og i Louis P. har stigningen været på 10% (fra 105 til 116 medlemmer). Tilbagegangen i Huset har været på 14% (fra 51 til 44 medlemmer) og for Cassiopeias vedkommende på 13% (fra 103 til 90). Siden etableringen i 2010 har de 3 nye ungdomsklubber på Indre Frederiksberg haft støt stigende medlemstal i takt med at flere årgange har fået adgang til ungdomsklubben. Mens har der for den eneste nye ungdomsklub på Ydre Frederiksberg, Jokeren, har været et relativt lavt og stabilt medlemstal i perioden. For et mere fyldestgørende billede af Jokerens samlede brugergruppe henvises dog til afsnittet vedr. Jokeren i hovedafsnit 5. To år efter etableringen af de nye ungdomsklubber er medlemstallet for to af de gamle ungdomsklubber, Cassiopeia og Louis P., på samme niveau som før etableringen. Norden har oplevet et lille fald i medlemstallet mens der for Husets vedkommende er tale om en halvering af medlemstallet (fra 87 til 44 medlemmer svarende til et fald på 49%). Huset var indtil 2010 det eneste ungdomsklubtilbud på Indre Frederiksberg, men havde kun i mindre grad medlemmer fra de tre folkeskoler på Indre Frederiksberg (Ny Hollænderskolen, Skolen på Bülowsvej samt Skolen ved Søerne). Unge fra disse skoler fortsætter i dag i ungdomsklub samme sted som de har gået i fritidsog juniorklub hhv. Tempeltræet, Fortet samt Filippa. Husets fald i medlemstal kan derfor kun i mindre grad tilskrives etableringen af de 3 nye ungdomsklubber i området. Samlet set har etableringen af ungdomskluboverbygning på alle Frederiksbergs fritids- og juniorklubber bevirket, at væsentlig flere unge på Frederiksberg benytter sig af et ungdomsklubtilbud. Dette er i overensstemmelse med forventningerne om, at de unge ønsker at fortsætte i samme klub, hvis de skal benytte et ungdomsklubtilbud efter 7. klasse. Efter to år (3 årgange) er der næsten tale om en fordobling i det samlede medlemstal, hvilket må vurderes som værende meget tilfredsstillende. Socioøkonomiske forskelle mellem Indre og Ydre Frederiksberg 7
8 Det er velkendt at der er store socioøkonomiske forskelle mellem Indre og Ydre Frederiksberg. Indre Frederiksberg hører til den økonomisk mest velstående del af kommunen, hvorimod der på Ydre Frederiksberg ligger flere sociale boligbyggerier, hvor bl.a. andelen af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere er større end i resten af kommunen. De socioøkonomiske forskelle i kommunen afspejler sig bl.a. i antallet af økonomiske fripladser i fritids- og juniorklubberne, hvor 39% af medlemmerne på Ydre Frederiksberg har hel eller delvis økonomisk friplads mens det gør sig gældende for 23% af medlemmerne på Indre Frederiksberg i Selvom der ikke gives økonomisk friplads til ungdomsklubtilbuddet er tallene for fritids- og juniorklubmedlemmerne indikatorer på ungdomsklubmedlemmernes socioøkonomiske baggrund. Tallene har kun ændret sig en smule fra 2011 til 2012 jf. figur 3. Fig. 3. Børn med hel eller delvis økonomisk friplads i fritids- og juniorklub Økonomisk friplads Indre Frederiksberg 22% 23% Ydre Frederiksberg 44% 39% Af nedenstående oversigt (fig. 4 6.) fremgår det, at andelen af (alle) tosprogede børn fortsat er noget højere på Ydre (24%) end Indre Frederiksberg (16%). Fig. 4. Andelen af tosprogede på skolerne på Indre og Ydre Frederiksberg 7 Indre Frederiksberg Tosprogede i % Ny Hollænderskolen 11% Skolen Ved Bülowsvej 19% Skolen Ved Søerne 19% I alt Indre Frederiksberg 16% Ydre Frederiksberg Lindevangskolen 31% Skolen På Duevej 22% Skolen På La Cours Vej 16% Skolen På Nyelandsvej 17% Søndermarkskolen 35% I alt Ydre Frederiksberg 24% I alt Frederiksberg 21% Det fremgår dog ikke af oversigten, at forskellen i antal tosprogede sandsynligvis er endnu mere markant mellem de to byområder, når der ses på andelen af tosprogede fra hhv. vestlige og ikke- 6 Det bemærkes, at Tre Falke Skolen, som er placeret på Ydre Frederiksberg, ikke indgår i opgørelsen, da Tre Falkeskolen ikke er en lokalt forankret skole men et skoletilbud for alle kommunens unge (overbygningstilbud for kl., 10. klassetilbud samt specialundervisningstilbud til Ungegrupperne på klassetrin). For god ordens skyld skal det dog nævnes, at Tre Falkeskolens andel af tosprogede udgør 21%. Hvis tallet lægges til de øvrige tal for skolerne på Ydre Frederiksberg fås fortsat en samlet procentandel for området på 24% 7 Opgørelsen er baseret på data fra KMD-elev og Extens pr og omfatter alle tosprogede 8
9 vestlige lande. I gruppen af tosprogede med ikke-vestlig baggrund er der en højere andel af socialt udsatte familier og borgere med en kulturbaggrund uden tradition for at bruge offentlige fritidstilbud. De kommunale registre giver ikke mulighed for at lave en præcis opgørelse af målgruppen, da det i forbindelse med skoleindskrivning er frivilligt at angive modersmål. Det må formodes, at der er betydelige forskelle i målgruppen for de enkelte klubber betinget af geografi og nærhed til socialt boligbyggeri. Frederiksberg kommunes integrationspolitik rummer en målsætning om, at tosprogede unge skal benytte klubberne i samme omfang som de etnisk danske unge og som følge af forskellene i befolkningssammensætningen i kommunen, er det i særlig grad ungdomsklubberne på Ydre Frederiksberg, der fortsat bidrager til at opfylde denne målsætning. 9
10 4. Åbningstider Ungdomsklubberne har varierende åbningstider der er fastsat i samarbejde med forældrebestyrelsen ud fra en vurdering af de unges behov samt de vejledende åbningstider. I dette afsnit behandles udelukkende de ordinære åbningstider på hverdage. Nogle af klubberne holder også åbent i weekender (fx Cassiopeias klub i klubben ) ligesom der afholdes fester, arrangeres overnatninger i klubben, ture m.v. ifm. weekender. Disse tilbud behandles særskilt i afsnittet som omhandler de enkelte klubbers pædagogiske arbejde. De aktuelle ordinære åbningstider i ungdomsklubberne er angivet i figur 5: Fig. 5. Ordinære åbningstider i ungdomsklubberne (pr. 1. maj 2012) mandag tirsdag onsdag torsdag Cassiopeia Filippa Fortet Huset Jokeren Louis P Norden Tempeltræet Som det fremgår har klub Filippa valgt gradvist at udvide åbningstiden fra 1 aften til 2 og nu 3 aftener siden opstarten i For halvdelen af klubbernes vedkommende muliggøres åbningstiderne i ungdomsklubben ved en sammenlægning af ressourcer til henholdsvis juniorklub og ungdomsklub. Således opererer man i Cassiopeia, Filippa, Fortet og Norden med varierende grader af fælles aftenåbning for junior- og ungdomsklub (se fig. 6). Det er også på baggrund af en sådan anvendelse af ressourcerne, at Filippa har kunnet udvide åbningstiden til 3 aftener. For en oversigt over sammenfald i junior- og ungdomsklubbernes åbningstider henvises til fig. 6 nedenfor. 8 I Cassiopeia er der også åbent for JK indtil kl. 20 alle aftener 9 I Filippa er der åbent for både JK og UK alle aftener 10 I Fortet er der om torsdagen også åbent for JK hele aftenen 11 I Norden er der også adgang for JK mandag og torsdag indtil kl
11 Fig. 6. Ungdoms- og juniorklubbens (JK) sammenfald i åbningstider mandag tirsdag onsdag torsdag Cassiopeia JK til JK til JK til JK til 20 Filippa JK til JK til JK til 21 Fortet JK til 20 Norden JK til JK til 20 Med hensyn til åbningstiderne/antallet af ordinære åbningsaftener er der i lighed med den første statusrapport fortsat stor forskel på tilbagemeldingerne fra klubberne på Indre og Ydre Frederiksberg. I de nye ungdomsklubber på Indre Frederiksberg er meldingen at 1 (Tempeltræet), 2 (Fortet) eller 3 (Filippa) dage er passende ift. medlemsgruppens behov. I de tre gamle ungdomsklubber på Ydre Frederiksberg Cassiopeia, Norden og Louis P. vurderes det som afgørende for medlemsgruppen, at klubberne fortsat har åbent 4 dage om ugen. Klub Huset, der som den eneste af de gamle ungdomsklubber er placeret på Indre Frederiksberg vurderer også fortsat at 4 (ordinære) åbningsdage er passende. Den eneste af de nye ungdomsklubber som er placeret på Ydre Frederiksberg, klub Jokeren, har imidlertid fortsat kun 2 ordinære åbningsdage. Jokeren har siden januar 2012 indgået i samarbejde med Drop-In-stedet på Stjernen om aktiviteter og brobygning til klubben. I første evalueringsrapport anførtes Jokerens ønske om en udvidet indsats i ungdomsklubtilbuddet, og det er fortsat klubbens vurdering, at en udvidelse af åbningstiden vil være til stor gavn for medlemsgruppen (og lokalmiljøet som helhed), som i stort omfang udgøres af socialt udsatte unge 12. Klub Cassiopeia, som sociodemografisk har meget til fælles med Jokeren, efterlyser også en udvidelse af den ordinære åbningstid og peger, i lighed med Jokeren, på søndag eftermiddag og aften i forlængelse af behovet i lokalområdet. Cassiopeia modtager i dag ressourcer til et udvidet klubtilbud og det kan derfor overvejes om der er behov for at samarbejde om at tilrettelægge åbningstiden med henblik på at have fast weekendåbent. Sammenfattende er der således fortsat stor forskel på både de nye og gamle klubber samt ikke mindst på vurderingen af medlemmernes behov på hhv. Indre og Ydre Frederiksberg. Behovet for et bredt ungdomsklubtilbud vurderes fortsat størst på Ydre Frederiksberg, mens et smallere ungdomsklubtilbud kan være tilstrækkeligt på Indre Frederiksberg. 12 Under udarbejdelsen af nærværende rapport har klub og forvaltning diskuteret muligheden for en omlægning af Jokerens ressourcer. Som følge heraf udvides ungdomsklubbens ordinære åbningstid pr med yderligere én aftenåbning samt hver anden søndag fra kl
12 5. Det pædagogiske arbejde i de enkelte klubber I dette afsnit belyses de enkelte ungdomsklubbers pædagogiske praksis og udvikling. Beskrivelserne baserer sig på interview 13 med hver enkelt klub. I udgangspunktet inviteredes den for ungdomsklubben mest relevante leder til at deltage i interviewet, men mange af klubberne valgte, at flere medarbejdere skulle deltage i interviewet. Der blev taget udgangspunkt i en spørgeguide som var ens for alle klubber (se bilag 1) samt supplerende lokale spørgsmål til nogle af klubberne. Beskrivelserne afspejler så vidt muligt den enkelte klubs perspektiv på opgaven med at drive ungdomsklub. Det indebærer, at klubberne betoner forskellige forhold ved opgaven, hvilket til dels begrænser muligheden for at sammenligne mellem klubberne. For overskuelighedens skyld behandles klubberne i relation til Indre og Ydre Frederiksberg (hhv. Frederiksberg Øst samt Frederiksberg Nord og Vest). Indre Frederiksberg: 5.1 Klub Filippa 14 I Filippa er aldersspændet år i aftenklubben da ungdomsklubben også er åben for juniorklubben (dog ikke ifm. kolonier/rejser som kun er for ungdomsklubben). Kernen i arbejdet er relationerne; ung-ung og ung-voksen. Ungdomsklubtilbuddet anskues som et tilbud om et forpligtende fællesskab: De velfungerende unge kan prøve ting af i gode rammer (fx musik) og de udsatte unge kan få den støtte de har behov for ifm. aktuelle problemstillinger (familie, skole, uddannelsesvalg osv.). Åbningstiden er i denne forbindelse afgørende og 3 aftener muliggør det fortløbende relationsarbejde. Særligt de udsatte børn har brug for ung-voksenrelationen, som klubben kan tilbyde. På en gennemsnitlig klubaften er hovedaktiviteten for de unge at hænge ud. Af ressourcemæssige årsager er værkstedsaktiviteter begrænsede, men der er dog fast rollespil på programmet hver mandag aften, hvor rollespilsmedarbejderen til gengæld er den eneste fastlåste pædagog. Der laves altid mad sammen med de unge som selv står for planlægning, indkøb og tilberedning (sidstnævnte under tilsyn af en voksen). Hvis de unge ikke har lyst til at lave mad sker det ikke, men det er yderst sjældent tilfældet, da medlemmerne sætter pris på det fælles måltid. Èn medarbejder har fået timer til at koordinere aftenklubben: Indledningsvist var han tilstede alle 3 klubaftener men har nu kun 2 aftener pr. uge (på varierende dage). Formålet har været og er at skabe en fælles linje i aftenklubben, så den ikke opleves som 3 klubber i én alt efter hvilke voksne der er på arbejde og præger kulturen i klubben. Fremmødet i aftenklubben registreres og koordinatoren danner sig herved et overblik over hvilke medlemmer, der evt. skal tages kontakt til, hvis de ikke er set længe (og det i øvrigt vurderes som et symptom på bekymrende adfærd). I perioder med ret få brugere har klubben opsøgt Skolen ved Søerne og i samarbejde med lærerne fået lov til at reklamere for klubben og det har oftest hjulpet på fremmødet. Klubben vurderer, at der p.t. er 7-10 medlemmer i ungdomsklubben som er udsatte af den ene eller anden grund. Nogle af disse unge kommer fra Danmarksgården som Filippa p.t. laver et brobygningsprojekt sammen med. En medarbejder fra klubben er projektleder på projektet, som også klublederen deltager aktivt i. Projektet udløber foreløbig ultimo 2012 men søges forlænget 13 Alle interview er foretaget i september Fra Filippa deltog klublederen i interviewet 12
13 eller gjort permanent 15. Forløbet har givet nyttige erfaringer i arbejdet med udsatte børn. Samarbejdet med den tilknyttede gadepilot har været særdeles godt. Samarbejdet med Skolen ved Søerne omkring børn med særlige behov er glimrende (men mest relevant og aktuelt i fritids- og juniorklubregi). Der afholdes fælles netværksmøder omkring de enkelte børn. Møderne indkaldes typisk af sagsbehandleren fra Familieafdelingen men initiativet kan også komme fra klubben. Der afholdes fælles pædagogiske temamøder om formiddagen 4 gange pr. år. I januar 2012 var temaet ungdomsklubben og på det kommende er temaet seksuelt misbrugte børn. Derudover afholdes årligt én pædagogisk internatweekend. Den pædagogiske praksis ændres dog også løbende, og der er bl.a. også fokus på fortsat at arbejde med klubbens politikker som skal skriftliggøres. Der er i forbindelse med MUS-samtaler med medarbejdere også fokus på den pågældendes individuelle pædagogiske praksis og udviklingsmulighederne i denne forbindelse. De 2 årlige fokusaftaleprojekter bidrager i høj grad også til den fortsatte pædagogiske udvikling. 5.2 Klub Fortet 16 Klub Fortet vurderer at der er behov for at holde åbent to aftener om ugen i ungdomsklubben den ene med adgang også for juniorklubbens medlemmer. Selvom ungdomsklubben først åbner kl. 16 har en del UK-medlemmer behov for et tilbud tidligere og dumper derfor ind i klubben tidligere på dagen for at lave diverse aktiviteter, tale med de voksne eller bare hænge ud. Det får de lov til. Den tidsmæssige ændring fra junior- til ungdomsklub (fra et dagligt tilbud i dagtimerne til et begrænset aftentilbud) giver en vanskelig overgang for en del medlemmer og derfor rummer personalet de børn, som har behov for at være der (selvom de ikke indgår i normeringen). Særligt de to-sprogede medlemmer benytter i vidt omfang også Fortets daglige eftermiddagstilbud (som dog naturligvis er målrettet fritids- og juniorklubbens medlemmer). Personalet anskuer ungdomsklubben som medlemmernes (behov for et) fristed. Fortet har udarbejdet et værdigrundlag for ungdomsklubben med udgangspunkt i værdierne fællesskab, medansvar, udvikling og tryghed. Aftenmåltidet og fællesskabet omkring dette er en central del i klubbens virke: Der laves altid mad (medlemmerne står for planlægning, indkøb og tilberedning i samråd med personalet) og det fællesskab og rum som opstår i tilknytning hertil er et bevidst og uundværligt pædagogisk redskab i relationsarbejdet med de unge. Maden bringer de unge sammen, og det bringer de unge og de voksne tættere på hinanden. Herigennem plejes relationerne som til hver en tid er afgørende for, om de unge har lyst til at komme i klubben. Der afholdes to årlige kolonier for ungdomsklubmedlemmerne som ligeledes befordrer de gode relationer mellem medlemmerne og mellem medlemmer og personale. Erfaringen efter 3 år med ungdomsklubben er, at medlemmerne falder fra efter 9. klasse, da de får for travlt med lektier og øvrige aktiviteter på ungdomsuddannelserne til at gå i klub. Det anskues af personalet som en naturlig og positiv udvikling; fravalg af klubben til fordel for noget andet positivt er udtryk for, at personalet og klubben har gjort sit arbejde godt. Holdningen er, at klubbens virke og aktiviteter skal bæres af de unges behov og personalet forsøger at lægge sig i forlængelse heraf. De unge presses derfor heller ikke til at krydse sig ind/ud af klubben da det ikke befordrer den gode kontakt mellem medarbejderne og de unge. Medbestemmelse ses som et altafgørende element i klubben; hvilken ung gider gå i en klub hvor 15 Forvaltningen undersøger p.t. muligheden for at projektet kan fortsætte 16 Fra Fortet deltog klublederen samt 2 pædagoger i interviewet 13
14 der er tvangsaktiviteter eller kontrollerende voksne. Personalet bruger meget tid på at tale med de unge om emner som uddannelse, kærester, sex, alkohol osv. følsomme ting, som de unge ikke altid kan eller har lyst til at tale med forældre eller venner om, men som de samtidig har behov for vejledning i. Børn med særlige behov, Barometerbørnene (fx fokusbørn eller børn med diagnose), gør flittigt brug af personalet som fortrolige samtalepartnere og er typisk også de børn, som går længst tid i klubben. Denne børnegruppe tages altid op på personalemøderne men derudover også på et særligt teammøde (for de respektive årgangsteams). I den forgangne sommer havde ungdomsklubben arrangeret strandtur en aften, hvor det for personalet var en stor oplevelse at se flere af barometerbørnene hygge sig og dele mad med fremmede børn, som klubben mødte på stranden. Børnene voksede i den trygge ramme, som klubben udgjorde. Klubben er også opmærksom på tidligere medlemmer, som fx ses hænge ud på gaden eller som har anden bekymrende adfærd. De drøftes på møder og relevante samarbejdspartnere (skolen, familieafdelingen, SSP osv.) kontaktes hvis det vurderes, at der skal iværksættes tiltag for den unge. Samarbejdet med Ny Hollænderskolen er særdeles velfungerende. Skolelederen og klublederen forhandler årligt en skriftlig samarbejdsaftale med timer afsat til skole/klubsamarbejdet for både lærere og klubpædagoger. Skolen og Fortet tager begge initiativ til det gode samarbejde og kontakter hinanden fx mhp. deltagelse i forældremøder, løsning af klassekonflikter osv. I år har der været et udstrakt samarbejde omkring en drengegruppe på 6. klassetrin, som var præget af konflikter i både skole og klub. Fortet fik i samarbejde med skole og forældre lov til at arbejde med drengene i klubben i skoletiden og forløbet (som har været behandlet som et fokusaftaleprojekt) har været særdeles vellykket til gavn for alle parter. I forhold til gadepiloterne er der ligeledes et glimrende samarbejde, hvor parterne gensidigt kontakter hinanden fx ifm. rygter om medlemmer i byen/klubben. Det pædagogiske arbejde tilrettelægges primært i årgangsteams hvor man drøfter såvel grupper som enkeltbørn. I udgangspunktet planlægges aktiviteter og pædagogisk praksis ud fra hensynet til den enkelte årgang, men praksis er aldrig stationær og ændres løbende. For nylig er der etableret et ungdomsklubudvalg som afholder møder vedr. den fortsatte udvikling af ungdomsklubben, de unges trivsel og planlægningen af aktiviteterne. Arbejdet med fokusaftaleprojekterne opleves som et væsentlig bidrag til den pædagogiske udvikling, idet de skærper opmærksomheden overfor pædagogiske handlemåder. Fortet prioriterer desuden, at projektgruppen fremlægger fokusaftaleprojektet internt for de øvrige medarbejdere inden fremlæggelsen på et videndelingseminar for og med de øvrige klubber. Herved sikres, at alle Fortets medarbejdere får mest muligt ud af det gennemførte fokusprojekt, ligesom projektdeltagerne selv får mest muligt ud af eget projekt. Den interne videndeling ses som et potentiale for fortsat udvikling af alle medarbejderes pædagogiske praksis. 5.3 Klub Huset 17 Som den eneste af klubberne i kommunen er klub Huset ikke tilknyttet en folkeskole men modtager ved overgangen fra SFO til klub kun børn fra privatskoler. Huset har børn fra 8-12 forskellige skoler (dog primært Kaptajn Johnsens Skole og dernæst Prins Henriks skole) men for ungdomsklubbens 17 Fra Huset deltog souschefen i interviewet 14
15 vedkommende udgøres medlemmerne primært af børn fra Kaptajn Johnsens skole og i næste række af gymnasielever samt børn fra øvrige skoler (fra Prins Henriks skole er der endnu ingen ungdomsklubmedlemmer). Klubben oplever, at unge bosiddende i andre kommuner ikke fortsætter i/meldes ud af ungdomsklubben pga. det væsentligt højere kontingent 18 og kammeratskabsgrupper i klubben skæres dermed over. Rekrutteringsgrundlaget til ungdomsklubben er således i nogen grad udfordret på en økonomisk baggrund. I forhold til det pædagogiske arbejde ser klubbens ledelse den anerkendende tilgang som det bærende element i klubbens arbejde. Læringsbegrebet bringes i spil ift. hvordan man begår sig blandt andre og accepterer hinandens forskelligheder både mellem de unge og mellem de unge og voksne. Det pointeres dog, at personalets rummelighed ift. medlemmerne ikke på nogen måde er udfordret ift. tidligere, hvor medlemsgruppen var lidt anderledes sammensat. Andelen af unge med særlige behov har ændret sig meget efter etableringen af de nye ungdomsklubber: Tidligere fik Huset medlemmer fra hele Indre Frederiksberg og herunder også medlemmer fra det sociale boligbyggeri Danmarksgården. I sidstnævnte gruppe var en del medlemmer, som fyldte meget i klubben og udfordrede det pædagogiske arbejde. Klubben havde store problemer med hærværk og tyverier, ligesom grupper af unge af anden etnisk herkomst med problematisk adfærd skræmte medlemmer væk. Sådan er det ikke længere; Danmarksgården er nu tilknyttet ungdomsklubben Filippa og Husets medlemsgrundlag består i langt overvejende grad af velfungerende og velstillede børn. Klubben prioriterer at være dér, hvor de unge er og laver af samme grund ikke langtidsplanlægning: Erfaringen er at aktiviteterne lykkes bedst, hvis de er båret af de unges eget initiativ. Undtagelsen er naturligvis kolonierne til udlandet (som Huset arrangerer i samarbejde med Louis P., Ungdomsskolen m.fl.) samt koncertture, deltagelse i Ålborg Musikfestival og Lemvig Fodboldstævne som nødvendigvis må planlægges i god tid. Aktiviteter som fx madlavning fastlægges ikke på forhånd, da klubben afventer de unges eget initiativ og lyst til netop denne aktivitet. Det seneste år har der på baggrund af medlemmernes initiativ været arrangeret ture til bl.a. Plug n Play, go-cartbanen, Lisaberg Tivoli, Christiania, stranden, biografen og skøjtebanen. Indtil for ca. et år siden har Huset arbejdet med at arrangere særlige pigeture og -arrangementer mhp. at tilgodese pigernes behov og fastholde dem i klubben. Arbejdet har primært været båret af (kvindelige) pædagogstuderende og betegnes som succesfuldt. Der er dog ikke aktuelle planer om at arrangere særture eller særaftener for piger, da man ikke vurderer, at der p.t. er behov for det jf. den relativt høje andel af piger i klubben. Hvis behovet igen opstår vil man genoptage de særlige tiltag for piger. For at lempe overgangen fra junior- til ungdomsklub arrangeres særlige ture og arrangementer, hvor juniorklubmedlemmer inkluderes. En mindre gruppe børn kommer i klubben hver aften. Der er tale om børn som enten er i gang med et markant oprør ift. forældrene og/eller efter klubbens opfattelse kunne have gavn af et efterskoletilbud. Disse børn er personalet meget tæt på og kender særdeles godt. For nogle af børnene er der eller har der været etableret samarbejde med klasselærer, skoleledelse, familieværksted og UU-vejledning. Skolesamarbejdet med Kaptajn Johnsens Skole er godt og er blevet udviklet de seneste år. Klubben og Kaptajn Johnsens Skole deltager nu i hinandens forældremøder. For de øvrige skolers 18 Fx er prisen for medlemmer fra Københavns kommune 538 kr./md. (2012) 15
16 vedkommende er samarbejdet ifølge klubben vanskeligt; dels er der ganske få børn fra mange skoler, ligesom kommunikationen med Prins Henriks Skole opleves som særligt udfordrende. Det er tidskrævende for klubben at skulle forholde sig til de mange forskellige skolekulturer. For ca. 5 år siden var der et stort og omfattende samarbejde med gadepiloterne, men qua ændringerne i medlemsgruppen er der p.t. ikke noget samarbejde, da behovet ikke er til stede. Det overvejes dog om der igen skal tages initiativ til regelmæssige besøg for at have et beredskab, hvis behovet for gadepiloternes bistand igen bliver aktuelt. 5.4 Klub Tempeltræet 19 Tempeltræet holder som den eneste ungdomsklub på Frederiksberg kun åbent én dag om ugen. På denne dag er der åbent for UK-medlemmer indtil kl. 21. I eftermiddagstimerne er det især de særlige børn der benytter tilbuddet samt de medlemmer, som spiller i bands og øver denne dag. Den begrænsede aftenåbning matcher flertallet af lokalområdets unge som er økonomisk velstillede omend der også fornemmes at være en stor gruppe af ensomme børn. Én aften betyder, at medlemmerne ved præcis hvornår der er klub, det giver forudsigelighed og medlemmerne behøver ikke at bekymre sig om hvilken aften de andre kommer. Dette har stor betydning for de perifere børn, der ofte kommer alene i klubben. En del af de udsatte børn benytter også klubben udenfor den ugentlige aftenåbning og der er således dagligt UK-medlemmer i klubben i eftermiddagstimerne. De 4 fast tilknyttede pædagoger (de to kvindelige ledere samt to mandlige pædagoger) har skiftende vagter således, at der altid er én kvinde og to mænd til stede på klubaftener. En ufravigelig kerneaktivitet i UK er det fælles aftenmåltid fra kl. ca Medlemmerne deltager i oprydningen og opvasken, som går på skift imellem dem. Den time, som middagen normalt varer, bruges til samtale: De voksne og børnene igangsætter samtaleemner der rører sig i børnegruppen. Ofte falder talen på uddannelse, lommepenge, mobning, fremtid, politik, skole, forældre, fester og alkohol. Personalet inviterer også gæster til middagene og således har både Det Kriminalpræventive Politi og Gadepiloterne været med og talt med børnene om fx hvordan man skal forholde sig hvis man bliver udsat for røverisk overfald. P.t. er UU-vejledere samt personale fra Teknisk Skole (som skal orientere om hvad en uddannelse på TS indebærer og kan føre til) inviteret til kommende middage. Herigennem får medlemmerne et uformelt rum for oplysning og gæsterne får lejlighed til at møde de unge i en skolefri kontekst. Efter måltidet er der altid aktiviteter igangsat af de voksne, hvis der er børn til det fx brætspil, bordtennis, filmprojekt eller andet. UK-medlemmer, som spiller i bands, øver også denne aften. Personalet prioriterer gennemskueligheden og forudsigeligheden og medlemmerne skal vide, hvad de kan forvente. Ungdomsklubben lægger sig i forlængelse af fritids- og juniorklubbens normer og regler og medlemmerne ved, hvad de kan forvente af de voksne og hvad der forventes af dem. Tempeltræets kostpolitik (vand til alle måltider og forbud mod købemad og chips) videreføres også i ungdomsklubregi, og da medlemmerne ikke har været vant til andet i fritids- og juniorklubben efterspørger de ifølge personalet heller ikke andet. I forlængelse af Tempeltræets motto, Fordi barndom er vigtig, omtales alle medlemmer som børn og ikke unge. Der lægges vægt på børns ret til at være børn så længe som muligt. Med disse bevidste valg og prioriteringer adskiller Tempeltræets ungdomsklub sig markant fra de øvrige klubber. Man kan lave klub på mange måder og Tempeltræet har valgt at lægge vægt på barndommens dyder også i ungdomsklubben. 19 Fra Tempeltræet deltog klublederen samt en pædagog i interviewet 16
17 Det pointeres for medlemmerne at dette er et børnested og personalet oplever, at det giver sænkede skuldre : Børnene konfronteres med ungdomskultur i mange andre sammenhænge og har måske brug for et fristed fra krav og forventninger til en bestemt måde at være og agere på. Det tilbyder ungdomsklubben dem. Samarbejdet med Skolen Ved Bülowsvej vurderes som særdeles godt og begge parter tager initiativ til at holde fælles møder omkring bekymringsbørn, som børn med særlige behov kaldes i Tempeltræet. Blandt bekymringsbørnene i ungdomsklubben er der også medlemmer med alvorlige psykiatriske diagnoser og disse børn rummes i klubben. Personalet oplever stor accept fra de øvrige medlemmer som er gode til at tackle og anerkende de skæve børn og deres adfærd på lige fod med andre. Klubben arbejder bevidst med at fremme åbenhed hele vejen op gennem FK og JK, så alle medlemmer oplever at de har lov til at være den, de er. I forlængelse heraf ses handicaps/diagnoser som adskilte fra barnet barnet ses ikke som værende sin diagnose af personalet. De fire fast tilknyttede medarbejdere har arbejdet tæt sammen ifm. etableringen af ungdomsklubben tilbage i 2010 og det har gjort, at de kender hinanden godt og har fælles retning i ungdomsklubben. Teamet holder møde efter behov og fx anvendes tænkehat-metoden som redskab til at udvikle den pædagogiske praksis. Tænkehat-metoden var også et centralt udviklingsredskab i etableringen af ungdomsklubben. Retningslinjer i ungdomsklubben udarbejdes løbende og efter behov ligesom der arbejdes konkret med hvordan personalet kan ruste hinanden til arbejdsopgaverne. Ydre Frederiksberg: 5.5 Klub Cassiopeia 20 Klub Cassiopeia modtager (flest) børn og unge fra Lindevangskolen (og herunder A-sporet) samt Skolen på la Cours Vej. Klubben er særdeles bred med 4 ordinære åbningsaftener (fra 17-22) samt et udvidet ungdomsklubtilbud for udsatte unge; SSP-projektet Klub-i-klubben. I vinterhalvåret er der næsten hver weekend et tilbud ifm. klub-i-klubben og/eller for klubbens øvrige UKmedlemmer (fx rollespilsarrangementer, deltagelse i koncertarrangementer for klubbens bands, deltagelse i computerspilsmesterskaber, gamer nights, diverse overnatningsarrangementer m.m.) Weekendarrangementerne giver i særlig grad mulighed for at arbejde med styrkelse af de unges indbyrdes kammeratskabsnetværk på mere uforstyrret vis. I Cassiopeia er holdningen at en rigtig ungdomsklub har altid åbent og heri ligger, at klubben skal være bred og dermed tilgængelig for alle unge uanset den unges øvrige fritidsaktiviteter. Desuden anses det for centralt, at der er plads og rum til alle unge, som har behov for et klubtilbud. At hjælpe de unge til at komme bedst muligt igennem en vanskelig livsperiode (teenagetiden generelt) anser klublederen for at være en ungdomsklubs fornemste opgave. De unge efterlyser ikke nødvendigvis særlige aktiviteter, men ofte blot et sted hvor de kan hænge ud med hinanden og evt. få støtte og sparring fra personalet. Klubben skal opmuntre de unge til at tage ansvar for eget liv. Det er en balancegang for personalet på den ene side at støtte og opmuntre de unge til at tage ansvar, uden på samme tid at blive en del af det ydre samfundsmæssige pres om høje uddannelser, som af mange unge opleves som tyngende. Det er vigtigt, at klubben støtter den enkelte unge på 20 Fra Cassiopeia deltog klublederen i interviewet 17
18 lige netop hans/hendes niveau så den unge oplever, at personalet gerne vil møde dem dér, hvor de er udviklingsmæssigt, socialt, kulturelt osv. At andelen af piger i ungdomsklubben altid er lavere end drengenes tilskrives i første omgang at pigerne generelt er mere seriøse omkring deres uddannelse og vægter skolearbejdet over klubben efter 9. klasse. De piger, som bruger ungdomsklubben efter 7. klasse, er derfor typisk piger som plejer en særinteresse (fx musik, ridning) og de udgør ofte en dyrebar, aktiv ressource i klubben: Det anses for vigtigt, at unge har forskellige identifikationsmodeller og klubben vil gerne kunne betragte alle unge som en positiv ressource. Klubbens beliggenhed og størrelse gør at klubben ofte søges af mange forskellige slags unge. For at kunne håndtere denne udfordring må klubben ofte differentiere klubaktiviteterne for at alle kan være der. Denne metode kaldes (for at lette forståelsen) klub-i-klubben, og bruges ofte, når behovet er der.juniorklubben er stor og velfungerende og man ser gerne at flere medlemmer fortsætter i ungdomsklubben end tilfældet er nu. Gruppen af ikke-etniske danske drenge har klubben altid let kunnet tiltrække i modsætning til de ikke-etniske danske piger, da familierne oftest ikke tillader de store døtre at gå i ungdomsklub. En medvirkende årsag til nedgangen i medlemmer fra junior- til ungdomsklub vurderes til at bero på klassefællesskaberne, som ofte opløses i større eller mindre grad i klasse, samtidigt med at mange i denne alder får nye gøremål og interesser. Klubbens erfaring er, at hjemmene i denne periode vurderer udgiften til juniorklubben (som er væsentlig større end ungdomsklubkontingentet) mere kritisk, og en del JKmedlemmer meldes ud pga. økonomi selvom de faktisk fortsat ønsker at bruge klubben et par dage om ugen. Den lige vej til medlemskab af den væsentlig billigere ungdomsklub er dermed afskåret. Det er en vanskelig udfordring for ledelsen at få samlet personalet omkring ungdomsklubben; Cassiopeia har, for at få personaledækningen til at gå op, mange deltidsansatte og timelønnede medarbejdere. Da disse har vidt forskellige arbejdstider vanskeliggøres mulighederne for fællesmøder for alle medarbejdere. Omdrejningspunktet for flertallet af de fælles personalemøder, som afholdes hver anden uge, er derfor oftest fritids- og juniorklubben (som Cassiopeia da også får tilført flest ressourcer til). Cassiopeia har dog en ungdomsklubkoordinator som i samarbejde med klublederen og øvrige medarbejdere handler på konkrete tiltag, men klublederen erkender, at der konstant er behov for at optimere det specifikke arbejde med ungdomsklubben. P.t. arbejdes derfor med at genetablere et ungeråd hvor aktive medlemmer inviteres til at give deres bud på ungdomsklubbens retning og udvikling. Et sådant råd ligger i forlængelse af betragtningerne om at give ansvar og indflydelse til unge som en del af deres modningsproces. SSP-samarbejdet er særdeles velfungerende hvilket bl.a. kommer til udtryk i indsatsen omkring Lindevangsparken. Det udvidede ungdomsklubtilbud, klub-i-klubben (etableret i 2009), for udsatte unge hvis adfærd jævnlig var uforenelig med de øvrige medlemmers, er gennem årene blevet mere integreret med den øvrige ungdomsklub 21. Projekt Klub-i-klubben befinder sig nu i en afviklingsfase i takt med at medlemmerne nu alle er fyldt 18 år og derfor udmeldt af Cassiopeia. Projektet afsluttes med udgangen af 2012, men p.t. kan gruppen hver mandag aften modtage individuel hjælp efter behov samt benytte den indendørs fodboldbane på 3. sal sammen med en gadepilot og en medarbejder fra Cassiopeia. Ligeledes kan de torsdag aften benytte Ungdomsskolens hal til fodbold sammen med andre unge og 21 Se i øvrigt særskilt evaluering af Cassiopeias indsats SSP-projekt Klub-i-klubben i Evaluering af Tværfaglig kriminalpræventiv indsats over for udsatte kriminalitetstruede unge (15-24 år) i Lindevangsparken og på Stjernen,
19 medarbejdere unge deltog pr. aften i åbningsugen (uge 39), hvilket må betegnes som et særdeles tilfredsstillende fremmøde, som samtidig bekræfter tilbuddets relevans. Der arbejdes på at videreføre målrettede aktiviteter der understøtter SSP-indsatsen. Der er netop (efterår 2012) indgået en aftale med både Lindevangskolen og Skolen på la Cours Vej om to årlige møder med skoleledelsen med det formål at optimere klub-skolesamarbejdet samt forebygge evt. misforståelser parterne imellem. Samarbejdet med skolerne har hidtil fungeret udmærket vedrørende børn i fritidsklub men i forhold til de ældre børn er det mindre udbygget og slet ikke af samme systematiske, forebyggende karakter. Cassiopeia arbejder på at forbedre samarbejdet med skolerne vedr. 7. og 8. klasserne. Samarbejdet omkring børnene fra A-gruppen er fint og velfungerende og mange tidligere medlemmer af A-gruppen benytter ungdomsklubben. 5.6 Klub Jokeren 22 Jokerens ungdomsklub er, som den eneste klub på Ydre Frederiksberg, organiseret som en smal ungdomsklub med to åbningsaftener, og klubben udtrykker ønske om en udvidelse af den ordinære åbningstid, så man i højere grad kan imødekomme behovet i lokalområdet. En udvidelse af åbningstiden vil give mulighed for at kunne gå mere i dybden med de socialt belastede medlemmer, som fylder meget i Jokeren, og have tilstrækkelig tid til at løse de pædagogiske opgaver, som følger med denne gruppe af unge. Som tidligere nævnt i rapporten ytrer klubben også ønske om søndagsåbning i eftermiddags- og aftentimerne. Der er behov for et weekendtilbud for en del af områdets unge, som ikke har tilstrækkelig social opbakning i hjemmet og/eller er i potentiel risiko for at blive tiltrukket af mere eller mindre kriminelt belastede grupper af unge 23. Der har også før Jokerens ungdomsklub blev etableret i 2010 været en gruppe af unge der fyldte meget i lokalområdet. Derfor lavede man i 2009 et forsøg med søndagsåbning for unge fra kl i Jokeren. Udfordringen var i første omgang de unges tvivl omkring tilbuddets indhold og tilbuddet fik en svær start men det endte dog med at blive velbesøgt. De unge erfarede, at der var tale om voksne som interesserede sig for dem og talte med dem (ikke til dem). I forhold til en del af de unges sociale kompetencer arbejdede personalet med så basale ting som at lære de unge at sidde ved et bord og spise af en tallerken. I 2010 etableredes ungdomsklubben dog i sin nuværende form med to åbningsaftener som begge ligger på hverdage. I forlængelse af medlemmernes behov holder ungdomsklubben ikke sommerferielukket; der er medlemmer som har behov for et klubtilbud hver dag også i sommerperioden. Klubbestyrelsen har derfor prioriteret at holde åbent 2 gange om ugen hele sommeren: én aften fra kl. 17 og én dag/aften allerede fra kl. 12. Klublederens forståelse af ungdomsklubbens ansvar er, at dette ikke (kun) omfatter de unge på Jokerens matrikel men derimod hele lokalområdets unge. Det betyder, at klubben er åben for alle, der har behov for at være der og klubben frekventeres derfor også af unge, som ikke er indmeldt. Især en del af de ikke-etniske danske unge har behov for klubtilbuddet men får ikke lov til at blive medlem af deres familie. 22 Fra Jokeren deltog klublederen i interviewet 23 Under udarbejdelsen af nærværende rapport diskuterede klub og forvaltning muligheden for en omlægning af Jokerens ressourcer og pr er ungdomsklubben ordinære åbningstid udvidet med yderligere én aftenåbning samt hver anden søndag fra kl
20 Der er et omfattende samarbejde med Drop In på KAB Stjernen. Drop In (som er målrettet årige) sikrer en samlet adgang til det offentlige system for de unge, som har behov for det, og kan skabe kontakt til fx UU-vejledere m.fl. Jokeren har fået tildelt timer svarende til en halv stilling til samarbejdet med Drop In. I den nuværende tilrettelæggelse af samarbejdet indgår ugentlige fællesmøder om onsdagen for medarbejdere i Jokeren og Drop In samt Jokerens souschefs tilstedeværelse torsdag aften i Drop In. En gruppe drenge fra Stjernen benytter ungdomsklubben torsdag aften samtidig med at der afholdes pigemøder på Drop In. Jokerens sportsmedarbejdere samarbejder også med Drop In i eftermiddagstimerne, hvor de unge fra Christianskolen har behov for aktivering og fysisk udfoldelse. Pigerne i Jokeren beskrives som en særdeles broget gruppe med ophav i alt fra bedsteborgere til kontanthjælpsmodtagere. Der er etableret et særligt lokale med tilhørende tekøkken for pigerne ifm. med garagebygningen i gården. Jokerens to kvindelige pædagoger har særligt fokus på pigerne og tilbyder her et drengefrit rum (bogstaveligt talt) i klubben med fokus på de emner, som optager pigerne. For de velfungerende drenges vedkommende er aktiviteterne især koncentreret om klubbens musikfaciliteter (instrumenter og øvelokale). Dertil kommer den store gruppe af drenge, som fylder meget: De hænger ud i baghuset fra kl. 17 og fra kl. 18 i Jokerens hovedhus. I denne gruppe indgår p.t unge som er i ungdomsklubben på tålt ophold, som klublederen beskriver det: Det drejer sig om både ikke-medlemmer og tidligere medlemmer, som får lov at bruge klubben i det omfang, de ikke generer klubbens medlemmer. Det er en konstant balancegang at inkludere belastede unge uden at støde de velfungerende fra sig. På den anden side tager klubben det meget alvorligt, at nærområdet netop også præges af socialt belastede unge, som har brug for det tilbud, som Jokeren (og Drop In) kan tilbyde. Gruppen af unge med særlige behov udgøres i Jokeren primært af kriminalitetstruede unge. Den største udfordring for de unge fra det sociale boligkompleks Stjernen er, at den fælles Stjerneidentitet holder de unge nede: De unge synes ikke altid selv, at deres adfærd er særlig hensigtsmæssig, men de har svært ved at handle anderledes. De unge føler sig stemplet af andre men problematikken er kompliceret, da de unge ifølge klublederen også selv bidrager til stigmatiseringen. I forlængelse heraf er personalets udfordring på den ene side at forklare de unge, at deres adfærd er meget uheldig men på den anden side også at få formidlet til alle andre i lokalområdet, at de unge ikke er så farlige, som rygtet siger. Det gælder også ift. potentielle nye medlemmer, som skræmmes væk af rygter og fordomme om ungdomsklubbens medlemmer. Det er en stor og vanskelig udfordring at overbevise forældre til velfungerende unge om, at de trygt kan lade deres børn gå i klubben. Opgaven vanskeliggøres desuden yderligere af, at andelen af belastede unge i Jokeren overstiger andelen af velfungerende. Følgelig bliver det en særlig udfordring for Jokeren, som lægger et stort arbejde i at inkludere nogle af kommunens mest udsatte unge, at tiltrække de velfungerende unge til tilbuddet. Samtalen ses som det vigtigste pædagogiske redskab i arbejdet med de unge ligesom personalet bevidst tilstræber at uddele kram og knus til dem. Der anlægges bevidst en naiv tilgang til medlemmerne; vi er nødt til at tro på det bedste. Den unge, som her og nu ser de lidt ældre unge (rødder) køre rundt i dyre biler og fristes af et uheldigt miljø, må have modvægt i form af voksne, som oprigtigt interesserer sig for dem og forstår, hvilket miljø den unge er en del af. De unge tror, at en bestemt adfærd forventes af dem og det er personalets opgave at vise dem, at denne adfærd ikke er normen. Tilgangen til denne gruppe af unge er en blanding af strygen-med-hårene og etlos-i-røven, som det udtrykkes. Det understreges dog, at der på ingen måde ses igennem fingre med kriminalitet og de unge opfordres altid til at foretage politianmeldelser ved fx trusler og voldsepisoder også mod unge de kender. I forlængelse heraf er personalet heller ikke venner med de unge og har følgelig heller ikke tavshedspligt, hvis de får kendskab til forhold, som politi, SSP 20
Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereBeskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.
Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet i Halsnæs kommune. Forord. Der oprettes SFO-klub for børn i 4. og 5. klasse på alle folkeskoler pr. 01.08.10. SFO-klubben organiseres under SFOens ledelse, dog med skolelederen
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereUddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016
Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016 Klubben Rosenhøj (Fritids og ungdomsklub) Søndervangs Alle 40 8260 Viby J Telefon: 51235934 www.uiaa.dk Fritidsleder: Merete Poulsen Mobil: 29209083 Mail: mpou@aarhus.dk
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereDe 7 Netværk 2014-15
Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber
Læs mereKVALITETS- STANDARD JUNIORKLUBBERNE UNGNORDDJURS
KVALITETS- STANDARD JUNIORKLUBBERNE UNGNORDDJURS Vision: Juniorklubbernes vision er at være et integreret og fuldgyldigt bindeled mellem dagtilbuddene og det videre ungdomsliv indenfor de kommunale fritidstilbud.
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereØget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.
Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereKøbenhavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge
Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereHøringsmateriale. Ung i Gladsaxe Indhold og organisering
Høringsmateriale Ung i Gladsaxe Indhold og organisering 18. december 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund 3 2. Hovedindhold Ung i Gladsaxe 5 2.1. Ideerne bag Ung i Gladsaxe 6 2.2. De fysiske
Læs mereGennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune
Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mereEftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereVirksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet
Virksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse SFO ens tilhørsforhold... 3 Projekt SFO... 3 Fysiske rammer... 3 Normering...
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereDu skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereIndholdsfortegnelse for status af det socialpædagogiske tilbud CUBE
Indholdsfortegnelse for status af det socialpædagogiske tilbud CUBE Hermed første statusrapport med fokus på opstarten af det Socialpædagogiske tilbud Cube. Indholdsfortegnelse 1. Processen i efteråret
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereI gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!
I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge
Læs mere2. Efterretninger/siden sidst: a) Medlemstal, aktuelt: MK:64, JK:181, UK:240 b)økonomi i 2015. Hvad er udsigterne? (se bilag)
Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse mandag den 23. marts 2015 Afbud: Irvin Beckovic 1. Referat fra: a) Bestyrelsesmødet den 26. januar 2015 Referatet blev godkendt uden bemærkninger 2. Efterretninger/siden
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereKlubberne i skolereformen
Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereIndsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune
Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010
Læs mereVelkommen til klubberne i UngNord - sammen om fritid
Velkommen til klubberne i UngNord - sammen om fritid www.ungnord.dk Velkommen til klubberne i UngNord sammen om fritid Den kommunale ungdomsskole i Odense tilbyder en lang række fritids-og undervisningsaktiviteter
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereSyddjurs Kommune SSP Læseplan
Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side
Læs mere1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereBilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse
Netværk: Fællesskab i bevægelse Et ønske om at nedsætte ensomhed for udviklingshæmmede i egen bolig da deres tilbud fra kommunen er begrænset til besøg i eget hjem, hvilket ikke understøtter behovet for
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereVelkommen til fritidsklubberne i. UngSyd. Klubben er børnenes fristed
Velkommen til fritidsklubberne i UngSyd Klubben er børnenes fristed Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting: Hvem er jeg
Læs mereEn praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere
En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereUanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé 28. juni 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Ungdomscentret Bofællesskab
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereHothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N
Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mereKildegård Klubben. For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Fritidsleder Sus Creutzberg, tlf.: 44 52 55 36
Kildegård Klubben Dette er en folder, der henvender sig til forældre med børn i Kildegård Klubben. I folderen finder man bl.a. information om børnenes dagligdag i klubben, samarbejde med forældre og skole
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereForslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge
Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereSKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Frederiks Skole s SFO Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0. til og 3. klasse Antal børn i SFO en: SFO ens normering: Temaer
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereSkolen på la Cours Vej
Skolen på la Cours Vej NYHEDSBREV JUNI 2013 Kære forældre Nu står sommerferien nærmest for døren og endnu et skoleår er ved at rinde ud. Det er derfor tid til lidt nyt fra os på skolen. Set over en bred
Læs mere