Forskningssamarbejde med organisatorisk kreativitet i centrum - en ny og vedvarende platform.

Transkript

1 Department of Management & Flemming Toft, Ph.D. Student Forskningssamarbejde med organisatorisk kreativitet i centrum - en ny og vedvarende platform. Indledning Dette forskningsprojekts ambition er at udvikle ny viden på baggrund af den viden, som allerede findes i organisationen. Pointen er, at medarbejderne indgår i dialog på en ny og kreativ måde og øger derigennem organisationens innovationsevne. Det følgende er en rammebeskrivelse af, hvordan en organisation kan indgå som aktiv partner i forskningsprojektet. Denne beskrivelse er tentativ og bør derfor ikke tolkes som endegyldig, men i stedet som retningsgivende. Undersøgelsen er et internationalt Ph.d. projekt, hvis akademiske del er forankret i Antwerpen Universitets management afdeling. Baggrund Flere organisationer benytter begrebet innovation, når talen falder på udvikling, hvilket er forståligt, relevant og mange gange nødvendigt. Begrebet er ofte forbundet med at være innovativ gennem kapitalisering af de idéer og investeringer, der tidligere er blevet foretaget. Imidlertid forholder mange organisationer sig ikke aktivt og bevidst til, at innovation er resultatet af en eller anden form for kreativitet. Innovation kan defineres som implementering af kreativitet - altså er kreativitet en forudsætning for, at vi kan benytte os af prædikatet at være innovative. Dette forskningsprojekt tager udgangspunkt i at identificere og fremelske organisationens eksisterende, men uopdagede kreativitet og viden. Et område ofte præget af usikkerhed og uforudsigelighed for den enkelte og for organisationen, som samtidig ikke er bevidst om, hvorfra og hvordan kreativiteten i deres organisation opstår, dyrkes og tydeliggøres. Jazz som ramme Forskningsprojektet stiler mod at finde frem til kreativiteten i organisationen, og til det formål benytter vi os af jazzens måde at tilgå improvisation 1. Jazzens improvisation består af flere forskellige forhold, der fremmer og dyrker kreativiteten og det er det vi ønsker at sætte i spil i organisationen. Derfor etablerer vi indledningsvis et unikt live laboratorium, hvor jazzmusikere går i dialog med organisationen og dens medlemmer. Deltagerene får mulighed for at opleve og diskutere, hvordan ledelse, kommunikation og kreativitet kan være repræsenteret som dynamikker i musikken. Vi ser på, hvad der sætter musikerne i stand til at skabe og kommunikere i en fælles on the spot kreativ proces, hvor begreber som; lydhørhed, opmærksomhed og nærvær er nøgleord. 1 (Berliner, 1994) 1

2 Dette møde giver deltagerne mulighed for at høre egne og andres oplevelser af fælles fænomener på en ny måde, hvilket danner grundlag for, at organisationens dilemmaer og muligheder inddrages ses i nye og anderledes perspektiver. Vi undersøger bl.a., hvordan musikerne arbejder mellem at være eksperimenterende og undersøgende til at dvæle ved det kendte og sikre. Vi ser på, hvad der sætter musikerne i stand til at træde ind og ud af fælles og individuelle, kreative rum jazzens improvisation som individ og som gruppe. På baggrund af det arbejde påtænker forskningsprojektet at iværksætte tilbagevendende dialogsessions med organisationens deltagere, hvor fokus vil være at fokusere på deltagernes opmærksomhed og kompetencer til at indtage et improvisatorisk mindset i forhold til tænkning, kommunikation og handling. Et mindset der har til formål at udfordre egne overbevisninger, viden og vaner. Det skal i den forbindelse understreges, at deltagerne ikke skal spille på musikinstrumenter, men vil i stedet blive bekendtgjort med jazzens gængse normer, værdier, strukturer og processer m.m. Organisationens udbytte Ved deltagelse i projektet opnår organisationen mulighed for at udvikle organisationens innovationsevne 2 ved at fokusere på udvikling af allerede eksisterende kompetencer omkring dialogen som kreativ metode og proces 3 Forskningsprojektet rummer mulighed for at arbejde med aktuelle problemstillinger på en ny måde, ved at benytte tilgangen i et strategisk, samskabende samarbejde med partnere, kunder og in/eksterne interessenter. Undersøgelsesfeltet Det er dialogen 4 i mødet med improvisation, der er genstand for undersøgelsen. Det kan typisk være tværfaglige møder, hvor (for)målet er at sammenbringe organisationens mangfoldige viden med et kreativt strategisk ønske om at være kreativ. Undersøgelsens tilgang er ikke set tidligere, og forskningen vil således bidrage med ny indsigt og viden indenfor kreativ ledelse. Organisatorisk improvisation 5 er anerkendt blandt forskere og praktikere som værende en af hvor tids væsentligste kompetencer. Disse undersøgelser er dog primært teoretiske, hvorimod dette forskningsprojekt har et praktisk fokus og ser derfor i retning af at udvikle et beredskab, der sætter organisationen i stand til at anvende improvisation til at navigere og udvikle i komplekse sammenhænge. Forskningsprojektet ønsker at undersøge, hvordan mødet mellem dialog og improvisation - kan benyttes til at udvikle organisationen. De dialogsessions som indgår i forskningsprojektet giver deltagerne mulighed for at arbejde undersøgende og 2 Høyrup, Steen: (Sawyer, R. 2000) 4 (Shaw, 2002) 5 (Weick, 1998) 2

3 eksperimenterende og derfor mindre fokuseret på tydelige endemål. Begreber som uforudsigelighed, uvished og flertydighed fylder mere og mere i den organisatoriske og ledelsesmæssige retorik, når talen falder på kompleksitet. Trods dette forholder mange organisationer sig ikke til, hvad det vil sige, at noget er komplekst og hvilke konsekvenser det kan have for organisationen at skulle agere under disse forhold. Eksempelvis når; vi ikke på forhånd kan vide og forudse, hvad resultatet er eller vil blive når vi ikke kan styre, kontrollere og beregne os frem til resultatet. Eksempelvis når; vi som individer med hver vores verdensopfattelser, mentale modeller, følelser, dagsordener m.m. skal løse organisations opgaver og problemer gennem møder og samtaler. Med andre ord; når forhold og opgaver er kendetegnet ved at være uforudsigelige, tilfældige og flertydige. Improvisation er derfor i denne forbindelse en relevant måde at forholde sig til opgaverne på som leder og organisation. Baggrund og formål Mit navn er Flemming Toft og jeg er indskrevet som Ph.d. studerende på Universitet i Antwerpen på universitets ledelsesorienterede forskningsspor. Forskningsprojektet er udviklet på baggrund af erfaringer som leder, konsulent og jazzmusiker. Disse erfaringer, sammenholdt med eksisterende forskning indenfor området, udgør baggrunden for mit forskningsprojekt. Formålet er at indhente viden om, hvad der sker, når organisationer arbejder bevidst og praksisnært med improvisation og dialog. En del forskning omkring organisatorisk improvisation arbejder ud fra retrospektive observationer og analyser som fx krisen i Apollo 11 6 og passagerflyet der nødlandede på Hudson River 7. Disse cases er eksempler på, at improvisation udgjorde dele af hændelsesforløbet, hvilket forskerne har analyseret sig frem til efter, at begivenhederne indtraf. Forskningsprojektet metode Dette forskningsprojekts metode er kendetegnet ved at være Applied Improvisation 8, hvilket betyder, at undersøgelsen har et bevidst ønske om at afprøve improvisation som metode i forhold til eksisterende, relevante organisatoriske opgaver og udfordringer. For at kunne gennemføre det planlægges der er et antal tilbagevende dialogmøder, som aftales nærmere i samarbejde med case organisationen og dens deltagere. Deltagerene inviteres på disse møder til at sætte deres faglighed og viden i spil ved hjælp af mødet mellem improvisation og dialog undersøgelsens omdrejningspunkt og 6 (Rerup. C, 1999) 7 (Gavande, Atul 2009) 8 (Baimyrzaeva, Mahabat 2018) 3

4 begrebsmæssige prædefinerede ramme. Jeg vil som forsker være deltagende og observerende ved de planlagte dialogmøder (se aktiviteter og handlinger). Figuren herunder har til formål illustrere de områder, som dialoger kan have tendens til at bevæge sig mellem og som også vil være genstand for undersøgelsen. Deltagelse Det tilstræbes, at forskningsprojektet gennemføres i overensstemmelse med organisationens øvrige indsatser og en nærmere tilpasning og detailplanlægning udarbejdes i samarbejde med den deltagende organisation. Varighed Det anbefales, at forskningsprojektet som minimum forløber over en periode på 3 måneder for at opnå et kvalificeret dataindsamlingsgrundlag, og for at deltagerne kan opnå improvisatoriske kompetencer. Dataindsamling Den forventede dataindsamlingsmetode omfatter interviews, video og audio optagelser, observationer og deltagernes egne tolkninger af de gennemførte dialogsessions. Den Ph.d. studerende vil deltage i samtlige af de planlagte dialogsessions. Aktiviteter Forskningsprojektet indeholder pt. følgende aktiviteter: Teoretisk introduktion af forskningsfeltet for organisationen Identifikation af deltagere der påtænkes indgå i forskningsprojektet og i de nævnte dialogsessions Observationer undervejs i undervisningsforløbet Introduktion til jazzens improvisation - møder med musikere og jazzens improvisation live-sessions 4

5 Tilbagevendende tværfaglige dialogsessions Løbende interviews med deltagere og andre interessenter Dataindsamling i form af audio og video optagelser af samtlige dialogsessions Forskningsforskningsprojektets nuværende ejere/interessenter - Akademisk institution: o Antwerpen University Department of Management. - Nøglepersoner: o Annick Schramme, Antwerpen University, Academic Director of the Master Cultural Management and the CC Management, Culture & Policy (supervisor & member of the Ph.D. committee) o Ian King, Professor of Aesthetics and Management at University of the Arts London (supervisor & member of the Ph.D. committee) o Morten Thanning Vendelø, Professor (mso), Ph.D. Copenhagen Business School, Department of Organization (assistant supervisor and member of the Ph.D. committee) o Flemming Toft (Ph.D. student) For yderligere information: Flemming Toft, ft@emerging.dk - tlf.: Referencer: Shaw, Patricia: 2002 Changing Conversations in Organizations A complexity approach to change. Routledge Taylor & Francis Group ISBN 10: (hbk) Weick, Karl; 1998, Improvisation as a Mindset for Organizational Analysis ORGANIZATION SCIENCE/Vol. 9, No. 5, September October 1998 Introductory Essay, Høyrup, Steen: 2012 The Nature of Employee-Driven Innovation Employee Driven Innovation: A New Phenomenon - Concept and Mode of Innovation Palgrave MacMillan. ISBN: Sawyer, R.: 2000 Improvisation and the Creative Process : Dewey, Collingwood, and the Aesthetics of Spontaneity. The Journal of Aesthetics and Art Criticism, 58(2), doi: /432094) Thinking Jazz: The Infinite Art of Improvisation Poul F. Berliner 1994, The University of Chicago Press ISBN