DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Rektor Høringssvar i forbindelse med Universitetsevalueringen 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Birgit Honoré souschef Dato: Dir.: Mobiltlf.: Fax: bh@sun.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: bh Side 1/1 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ser meget positivt på, at der nu gennemføres en uafhængig universitetsevaluering. Der er ingen tvivl om, at universiteterne i de senere år har været genstand for store omvæltninger som følge af de politiske reformer. Derfor er det fornuftigt at stoppe op og fordomsfrit få debatteret erfaringerne med universitetsloven og i det hele taget rammerne for universiteternes ageren. I denne hørings tilrettelæggelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har fakultetet ønsket at bidrage til, at evalueringsprocessen bliver så bredt inddragende og nuanceret som muligt. Evalueringsprocessen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kort fortalt Der har i regi af Ledelsesforum (= institutlederkredsen) været løbende drøftelser af universitetsevalueringens temaer herunder har der været iværksat en erfaringsudveksling om medarbejder indflydelse med afsæt i institutledernes fremsendte beskrivelser af, hvorledes medarbejderindflydelsen folder sig ud på institutterne. Dekanen har endvidere opfordret til, at der også på institutniveau blev arrangeret temadrøftelser, som kunne give forslag og kommentarer til evalueringens fem hovedområder. I regi af Akademisk Råd har evalueringens temaer været drøftet på et ordinært møde, ligesom der været indkaldt til et ekstraordinært møde dedikeret en drøftelse af evalueringens fem hovedområder. Endvidere har Akademisk Råd efter anmodning fra rektor - udpeget et medlem til hver af de tre fokusgrupper om VIP ernes medbestemmelse, den frie akademiske debat og forskningsfrihed, der har været nedsat på Aarhus Universitet. Endelig er universitetets opfordring til at deltage i den digitale brainstorm BLAND DIG I DEBATTEN - evaluering af universiteterne via mail blevet udsendt til alle ansatte og studerende ved fakultet, ligesom opfordringer til at deltage i debatten er formidlet via institutlederne, Akademisk Råd, fakultetets hjemmeside og fakultetets nyhedsbrev. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard Århus C Tlf.: Fax: sun@au.dk

2 Side 2/2 Og hvilken lære kan så drages af evalueringsprocessens gang over fakultet? Akademisk Råd og Ledelsesforum har med de muligheder og begrænsninger, der er iboende i disse organer - begge været ramme om aktive debatter omkring universitetsevalueringens temaer. Indtrykkene fra fakultetets og dermed også institutternes engagement i universitetsevalueringen er mangfoldige. Et enkelt institut har oplevet meget stor debatlyst omkring universitetsevalueringens temaer. Hovedparten af institutterne har trods ihærdige forskelligartede anstrengelser hverken kunnet motivere, inspirere eller (positivt) provokere medarbejderne til at indgå i en aktiv debat. De resterende institutter har oplevet en begrænset lyst til debat. Fakultet er - på baggrund af det samlede indtryk fra evalueringsprocessen på fakultetet - af den opfattelse, at en bredt inddragende og nuanceret evalueringsproces på universitetet med fordel kunne ske ved at fokusere evalueringen af temaerne på anonymiserede fokusgruppeinterview. En syntetisering af evalueringsprocessens debatter på fakultetet struktureret efter evalueringens temaer For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at nedenstående syntese af evalueringsprocessens debatter ikke udtrykker enkeltpersoners, faggruppers eller specifikke råd, nævn og udvalgs holdninger mv. Høringssvaret tilstræber at vise mangfoldigheden og nuancerne i fakultetets debat her fremstillet i en syntetiseret form. Tema A. Opfyldelse af formålene med sammenlægningerne Hovedindtrykket efter debatten på fakultet er, at det overordnet set er vanskelige at opgøre fusionens resultater på dette tidlige stadie i sammenlægningen. Enkelte har givet udtryk for negative effekter af fusionerne herunder At fokus flyttes væk fra, hvad universitetet skal lave, At der opleves etiske problemer i forhold til sektorforskningsinstitutionerne, f.eks. DMU, der udfører bundne opgaver, og dermed kan beklikke de frie uafhængige universiteter. At det opleves som problematisk, at Aarhus Universitet er fusioneret med institutioner, der ikke i væsentlig grad publicerer dette i modsætning til f.eks. Københavns Universitet, som er fusioneret med publikationsstærke institutioner, hvilket kan stille Aarhus Universitet svagere i konkurrencen om basismidler At der er sket en centraliseringen af midler fra AUFF dette reducerer forskernes muligheder for at lave ad-hoc løsninger i forhold til forskningsårs-studerende, ph.d.-studerende og TAP personale. Helt specifikt har Retsmedicinsk Institut (RI) oplevet, at Universitetets sammenlægning med sektorforskningsinstitutionerne har sat øget fokus på universitetets myndighedsbetjening, herunder de opgaver RI`udfører for offentlige myndigheder specielt politi og retsvæsen; det har skabt en større interes-

3 Side 3/3 se og forståelse for Instituttets arbejde som helhed, også for de aktiviteter Instituttet har udover den forskningsbaseret myndighedsbetjening, der som bekendt er instituttets hovedaktivitet. RI er af den opfattelse at universitetets forskningsbaserede myndighedsbetjening er blevet og fortsat vil styrkes gennem sammenlægningen. Endvidere har fokus på disse opgaver og større fokus på undervisning/uddannelse også banet vejen for en styrkelse af hele kvalitetssikringsområdet. Tema B. Studerendes og ansattes inddragelse Hovedindtrykket efter debatten på fakultet er, at den ændrede ledelsesstruktur - under den nuværende personalesammensætning - i varierende grad har haft betydning for medarbejdernes opfattelse af mulighed for at gøre synspunkter gældende eller blive orienteret om institutternes drift eller komme til orde i samarbejdsudvalg, studienævn og andre råd/udvalg på de enkelte institutter eller fakultetet. Udfoldelsen af disse råd, nævn og udvalg spiller en vigtig strategisk rolle - ikke mindst i forbindelse med trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Indtrykket er, at medbestemmelsesmekanismer er til stede på alle institutter, men at de ikke er udfoldet lige meget alle steder. Spørgsmålet om ansatte ledere versus valgte ledere har endvidere været rejst. Den generelle holdning er dog, at denne diskussion ikke er aktuel lige nu. De ansatte ledere er kommet for at blive, men det står klart, at skal der være tale om professionel forskningsledelse, er legitimitet helt central. Der er således generelt gode erfaringer med at lade udpegning til institutråd foregå via valg ikke mindst fordi der derved opnås mandat fra de valgtes bagland. Enkelte har givet udtryk for, at det opleves, at medbestemmelse og indflydelse på beslutningsprocesser er minimal på både universitets-, institut- og fakultetsniveau. Der fandtes tidligere muligheder for medarbejdere for at interagere, og alene bevidstheden om dette, udgjorde en stor forskel. Manglende medbestemmelse svækker engagementet i væsentlig grad ansatte ledere opfattes som institutionens personer og ikke nødvendigvis arbejdsstedets personer. Der savnes et bolværk, og i nogle tilfælde savnes der legitimitet bag beslutningerne nogle oplever manglende tillid til universitetets ansatte ledere, mens andre har en oplevelse af, at det måske ikke så meget er udtryk for mistillid, som at der i visse tilfælde fokuseres ensidigt på ledelse og ikke på "output". det er uklart om bestyrelsen tegner de ansatte eller om de tegner det administrative system, herunder ministeriet. De to VIP medlemmer har ikke været synlige i deres rolle som VIP repræsentanter Hovedudfordringen synes derfor at være en imødekommelse af de forskere eller TAP-ansatte, som oplever/føler, at de mangler indflydelse. Det er i den forbindelse blevet nævnt, at det for så vidt angår forskersiden - fx kunne ske ved at tilføre større kompetence til de akademiske råd, hvor TAP-sidens tale-

4 Side 4/4 ret i øvrigt tillægs betydende vægt. Ligeledes synes valg af repræsentanter til institutråd o.lign. at blive tillagt betydende vægt. Tema C. Den frie akademiske debat Hovedindtrykket er, at der ingen ændring er sket fra før universitetsloven af Den frie akademiske debat har det generelt godt der er højt til loftet - dog mener enkelte, at det kunne have personlige konsekvenser at udøve sin frihed til at ytre sig. Med sektorforskningsinstitutionernes sammenlægning med universiteterne vil der kunne opstå situationer, hvor der gives forskellige svar fra det samme universitet. Tema D. Forskningsfrihed Under temaet forskningsfrihed har særligt to emner domineret drøftelserne, nemlig instruktionsbeføjelsen og økonomiske styringsinstrumenter. Instruktionsbeføjelsen, som 17.2 populært kaldes, har eksisteret siden 1993, og var således gældende både før og efter indførelse af ansatte ledere, men der har været en drøftelse af, hvorvidt denne beføjelse medvirker til en funktionærgørelse af forskerne. Det er blevet nævnt, at man kunne overveje at ændre i den sidste sætning i 17.2, da formuleringen kan give indtryk af, at forskningsfrihed er en slags residual. En del medarbejdere oplever, at der i stigende omfang tages tid fra dét, der betragtes som universitetets kerneydelser dvs. forskning og undervisning. Som eksempel nævnes det netop afsluttede arbejde med den bibliometriske forskningsindikator. Givet de økonomiske strukturer og styringsinstrumenter, der i dag medvirker til at sætte rammerne for universiteterne, er det naturligt på både universitets- og fakultetsniveau at arbejde med strategiske indsatsområder i strategiprocesser, udviklingskontrakter mv. I den forbindelse nævnes således, at det opleves som et brud på tidligere praksis, at nogle ledere anbefaler/pålægger medarbejdere at arbejde inden for specifikke forskningsområder økonomi opleves også som en begrænsning af forskningsfriheden, dels relativ nedgang i basismidler og dermed i annuum, og dels at der lægges flere penge i strategiske forskningsområder, som man derfor må indordne sig under. Der udtrykkes bekymring for, at den spirende grundforskning er nødlidende og har svært ved at vokse og blomstre. Dette viser sig ved, at der oftest er ganske få ansøgere til faste stillinger. Det er forskergrupperne, der skaber universitetets forskning, ikke ledelsen. Derfor anbefales det, at der kommer større fokus på forskerne og deres mulighed for at drive grundforskning. De store centralt bestemte forskningsprojekter kan give nyttig viden, men de driver sjældent forskningen frem, med nye ideer og uventede resultater. Derfor er det nødvendigt, at der er midler nok til den frie grundforskning lyder argumentet.

5 Side 5/5 Tema E. Frihedsgrader I forlængelse af drøftelserne om forskningsfrihed nævnes, at ressourcer til forskning på universiteterne i dag fordeles både som basismidler, som konkurrenceudsatte midler til strategiske forskningsområder altså politiske fastlagte indsatsområder og som konkurrenceudsatte individuelle forskningsmidler. Det spørgsmål, som rejser sig hyppigt er, om man overhovedet kan tale om forskningsfrihed, hvis der ikke er penge til rådighed, og hvis forskerne skal bruge en uforholdsmæssig stor del af deres tid til at lave ansøgninger? Nogle oplever, at man som medarbejder er styret fra top til tå både økonomisk, ansættelsesmæssigt og tidsmæssigt. Andre giver udtryk for, at der set udefra måske kunne være tale om, at nogle medarbejdere muligvis er en smule forvænte. Med ovenstående syntetisering af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets evalueringsproces håber vi at kunne bidrage til rektoratets besvarelse til ministeriet. Fakultetet har valgt at vedlægge fire input fra institutterne blot for at illustrere mangfoldigheden. Med venlig hilsen Søren Mogensen Dekan Bilag: Folkesundheds input Anatomisk Instituts input Odontologisk Instituts input Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologis input