Danske Bank trængt på fremtidens vigtigste forretningsområde

Transkript

1 ERHVERV Danske Bank trængt på fremtidens vigtigste forretningsområde Danske Bank er stærkt presset på fremtidens mest lukrative forretningsområde, international investment banking, som generer meget høj indtjening - Både Danske Bank og Nordic Baltic/Unibank taber markedsandele i Sverige og Norge - I Danmark presses de af udenlandske investeringsbankers indtog Figur 1: Siden starten af 1996 er Danske Banks markedsandel på børsemissioner faldet. Bedre går det for Nordic Baltic/Unibank, der kun overgås af Carnegie blandt de hjemlige banker. Men udenlandske banker har fået godt fat i det danske marked i år. De største danske banker er stærkt på vej mod en marginalisering af deres mest profitable forretningsområde. Det gælder ikke mindst i Holmens Kanal. Mens Danske Bank høster de betydelige rationaliseringsgevinster på fusionen med RealDanmark, presses Nordens næststørste finansielle koncern nemlig stærkt på de særdeles lukrative forretninger inden for investment banking, dvs. børsemissioner, virksomhedshandler, aktieanalyse, aktiehandel og finansiel rådgivning. Nye tal viser, at både Danske Bank og Nordic Baltic/Unibank har tabt markedsandele i både Sverige og Norge. I Danmark er det Carnegie, Alfred Berg og S&E Banken og ikke de danske storbanker, som fører an på området. Samtidig overtager de helt store internationale investeringsbanker flere og flere af de meget profitable børsintroduktioner af danske virksomheder. Senest stod UBS Warburg, Commerzbank og Carnegie for at føre Genmab på børsen i sidste uge. Honorar: 110 millioner kr. Om kort tid skal kortene atter blandes i finanskabalen, når Carnegie går på børsen. Her venter et nyt ejerskab, når den engelske ejer sender 55 pct. af aktiekapitalen i omløb. I skaren af mulige købere finder man nogle af Europas største banker, Deutsche Bank og Merril Lynch, der har en klar strategi om at vokse inden for investment banking - også i Danmark. Det ville formentlig være en løsning til stor glæde for de ansatte i Carnegie, men mindre glæde i Danske Bank og Nordic Baltic/Unibank. Stort set alle eksperter vurderer Danske Banks overtagelse af det tidligere Realkredit Danmark og BG Bank som en særdeles fornuftig forretningsdisposition. Men direktør Peter Straarups dilemma er, at mens han og den øvrige topledelse får travlt med at lukke filialer og afskedige medarbejdere i Danmark, frembringende synergier til et samlet beløb på 2,2 milliarder kr., kan banken risikere at blive hægtet af den voldsomme udvikling på det internationale marked for investment banking. Bankens markedsandel er faldet til 1,5 pct. i Sverige, som er det største marked i Norden. Og det bliver en svær udvikling at vende med de knappe ledelsesressourcer, til rådighed med den nye rent danske fusion in mente. Chase Manhattans seneste opkøb af J. P. Morgan til en pris på 240 milliarder kr. er bare et af eksemplerne på, at verdens største investeringsbanker er endnu mere fokuserede på at fusionere sig til stordriftsfordele end deres kunder. Børsintroduktioner og virksomhedshandler kræver i stigende grad et godt navn og solide forbindelser til investorer over hele verden. Det er en af de mest afgørende årsager til, at det ikke længere er tilstrækkeligt at være blandt de største i Danmark - eller de største i Norden. Det bliver stadig mere nødvendigt at have forbindelser til endnu større finansielle institutioner i hele verden. Meget tyder således på, at den nuværende Nr oktober

2 status på det nordiske finansmarked med Nordic Baltic Holding/Unibank, Danske Bank, S&E Banken, svenske Handelsbanken og FöreningsSparbanken i spidsen er meget midlertidig. Især udviklingen på investeringsbank-markedet vil i løbet af kort tid gøre en ende på det rent nordiske ejerskab af de nordeuropæiske finansielle storkoncerner. Børsintroduktioner til skyhøje priser Børsintroduktioner og køb og salg af virksomheder er efterhånden blevet så indbringende, at investeringsbankernes fokus er rykket væk fra traditionel aktiehandel mod corporate finance. Aktieanalytikere arbejder mere for at få opgaver fra de virksomheder, de analyserer, end for at give investorerne gode råd om, hvor de skal placere deres penge. Det er der måske ikke meget at sige til, når bankerne tjener mellem 4 og 7 pct. af det samlede provenu ved at bringe et selskab på børsen. Det drejer sig om mindst 1,2 milliarder alene på introduktionen af nye danske virksomheder på Københavns Fondsbørs i 1999 og Men de gyldne drenge bag handlen får også deres tak. Millionlønninger og bonuser hører til dagligdagen. En håndfuld danske investeringsbank-medarbejdere vil i år tjene tocifrede millionbeløb for deres indsats. Næsten på samme måde som internationale fodboldstjerner får de også tilbudt overgangssummer i millionklassen, hvis de vil skifte job og trække kunderne med sig. En dansk analytikers skift af arbejdsplads kan indbringe et millionbeløb alene i overgangssum, hvis man er dygtig nok. Summer der i direktionsgangene i almindelige banker får hårene til at rejse sig i nakken på de typisk konservative bankdirektører. Og udviklingen har været så markant, at få rene investeringsbanker i dag sidder på størstedelen af markedet, mens storbankerne må afgive markedsandele. Vi ser i øjeblikket en opdeling af branchen. Vinderne er dem, der først har fået indført en paneuropæisk strategi, som investorerne kræver i dag. Samtidig sker en større del af corporate finance over grænserne. Jeg tror, at de nationale investeringsbanker vil ende i mindre nicher, siger analysechef Daniel Probst fra investeringsbanken Gudme Raaschou (WestLB Panmure). Og storbankernes guldæg op gennem 90 erne er kommet under stærkt pres. Selvom bankerne har en regional strategi inden for traditionel bankforretning, er det ikke lykkes at vokse på samme måde med investeringsbanken, der er fremtidens pengemaskine. I første omgang er vi vokset via opkøb for at få en nordisk infrastruktur. Nu arbejder vi med at optimere og udbygge vores salgsstruktur. Vi startede lidt senere end de andre, men vi er på vej. Fra vores synspunkt vil den nære fremtid betyde organisk vækst, siger direktør Karsten Knudsen fra Danske Bank. Men det er knap så overraskende. Bankerne står ikke umiddelbart foran et indtjeningsfald, da markedet for syvende år i træk er vokset kraftigt. Men når den udvikling vender, kommer det til at gøre ondt på indtjeningen. Det er hovedsagelig en langt hårdere konkurrence, der presser bankerne. På nordisk plan er det især Carnegie, Alfred Berg og SEB, der har udskilt sig fra resten ved at være dem, der først indså fordelen i at være nordisk. De udgør sammen med en række udenlandske banker kernen af investeringsbanker, der høstede fordelen ved at være hurtigst med en regional strategi, der er nødvendig for at få del i de indbringende børsintroduktioner samt grænseoverskridende virksomhedshandler. At flere udenlandske investeringsbanker samtidig har meldt deres ankomst til det danske marked, gør næppe problemet mindre for storbankerne. Det gælder bl.a. giganten Deutsche Bank, der har en klar global strategi om at vokse inden for investeringsbank-området. Denne strategi ødelagde den planlagte fusion med Dresdner Bank i foråret, hvor man glemte at tage investeringsbanken med på råd. Alligevel har banken været en af de mest succesfulde i Europa og USA i 90 erne. Den har netop med en helsides annonce i Børsen fortalt om sine evner, så alt tyder på, at det første skridt mod Danmark er taget. Vi vil se flere investeringsbanker på det danske marked, som vil koncentrere sig om de største børsnoterede selskaber. Og det er da mest sandsynligt at fremtiden vil koste os markedsandele, men det gør ikke så meget, så længe markedet vokser. Og vi må formentlig notere en indtjeningsnedgang ligesom andre, men det har vi råd til. Vi må acceptere, der kommer ups and downs det lever vi fint med, siger bankdirektør Karsten Knudsen fra Danske Bank. Der er især tre faktorer, der gør, at de udenlandske banker vinder andele af børsintroduktioner samt køb og salg af virksomheder: 2 Nr oktober 2000

3 ! Børsintroduktioner: Virksomheders entre på børsen er blevet et af de mest attraktive områder inden for investment banking. De seneste ti børsintroduktioner i Danmark repræsenterer en værdi på godt 30 milliarder kr., hvoraf omkring 1,2 milliarder kr. tilfaldt investeringsbankerne. Alene de sidste fire år har de syv største investeringsbanker tjent over 650 millioner kr. alene på børsemissioner.! Investorerne: Erhvervslivet er i stigende omfang blevet opmærksom på udenlandske investorer. Derfor er et stigende antal udenlandske banker af naturlig vej blevet inviteret til at deltage på grund af deres geografiske dækning. De har stor placeringskraft på vigtige markeder som USA og Storbritannien.! Blåstempling: Store, internationale finanshuse kan i mange tilfælde virke som en blåstempling af virksomheden og sikre, at aktierne hurtigt bliver solgt. Det værste, der kan ske, er, hvis aktien ikke bliver overtegnet hurtigt. Så risikerer selskabet og banken at hænge på de resterende aktier. Når de udenlandske investeringsbanker for alvor kommer til Danmark, og det er der meget, der tyder på, at de gør, vil det formentlig gå hårdest ud over Den Danske Bank og Unibank. Kampen vil da stå om de allerstørste børsnoterede virksomheder, siger Niels Roth, administrerende direktør i Carnegies danske afdeling. Det skyldes især, at en stor del af storbankernes forretning inden for investment banking er kommet naturligt fra bankens egen kundegruppe, der ikke har haft mange alternativer. Men tendensen går mod langt højere kvalitetsbevidsthed hos erhvervslivets ledere, hvad angår rådgivning. Dvs., at virksomhedsledelsen er blevet den stærke part, hvor magtforholdet tidligere var omvendt. Hidtil har der været en del danske virksomheder, der per automatik har valgt deres investeringsbank. Det er ved at ændre sig. De udenlandske investeringsbanker sværmer om en række større danske virksomheder, hvis der er den mindste udsigt til, at der skal ske investeringsaktivitet i den nære fremtid, siger Daniel Probst. Samtidig søger flere og flere virksomheder globale placeringsmuligheder, når de skal sælge aktier eller dele af virksomheden. Det gælder Genmab, der bliver noteret på fondsbørsen i dag, men også har valgt at blive handlet i Frankfurt. Her valgte virksomheden to udenlandske investeringsbanker ud over Carnegie. Samme tendens gjorde sig gældende, da Carlsberg valgte at frasælge Tivoli og Royal Scandinavia. I første omgang brugte man Den Danske Bank med Tivoli, der af politiske årsager skulle sælges til en dansk køber. Anderledes er det med Royal Scandinavia, hvor Carlsberg i højere grad koncentrerer sig om pris og nødvendigvis må finde den køber, der vil betale mest. Det sker på globalt plan med investeringsbanken Morgan Stanley ved roret. Perspektiverne er dystre for storbankerne Omstillingen af banksektoren er en direkte konsekvens af globaliseringen. Aktiehandel, køb og salg af virksomheder er i stigende grad grænseoverskridende aktivitet. Flere og flere selskaber vælger at blive børsnoteret i udlandet. Men presset på storbankerne skyldes også en ændring i markedets strukturer, der tvinger bankerne til at søge nye indtjeningskilder:! Internationale børser: Tendensen er blevet, at mange virksomheder søger børsnotering i udlandet. Det skete bl.a. med Olicom, der først blev noteret på den amerikanske Nasdaq-børs. Det skyldes dels højere risikovillighed i udlandet, dels en højere prisfastsættelse. I fremtiden vil de nye introduktioner findes i den nye økonomi, mens den gamle økonomi formentlig hovedsagelig vil præges af afnoteringer.! Køb og salg af virksomheder: Virksomhedshandler er i stor vækst, men de er i højere grad grænseoverskridende og appellerer mere til udenlandske finanshuse. Dette marked udgjorde sidste år 50 milliarder kr. og forventes at blive fordoblet i år.! Aktiehandlen i hård konkurrence: Selvom handlen med aktier vokser fra år til år, er det et område, hvor det bliver sværere at tjene penge. Det skyldes især alternative handleformer som internettet. Det presser kurtagen i bund. Nr oktober

4 Hertil kommer, at konkurrencen er endnu hårdere i Sverige, der er det strategisk vigtige område i Norden, og også det område der først har trukket de store internationale finanshuse. Især Morgan Stanley, Merril Lynch og Goldman Sachs har de seneste år erobret en stor del af markedet. Samme udvikling vil komme til København, hvor de største og mest likvide aktier bliver ombejlet af bankerne. Desuden har de danske storbanker haft overraskende svært ved få et solidt fodfæste på de øvrige nordiske markeder. Danske Bank har en beskeden andel på 1,5 pct. af langt det største marked i Stockholm og 4,9 pct. i Norge. Se tabel 1 og 2. Udviklingen er sket på trods af, at banken har opkøbt Myrberg og Östgöta Enskilda Bank i Sverige samt Fokusbank i Norge. Også Unibank er en marginal spiller i Norge. Men banken har givet bud på Christiania Bank, hvilket giver en umiddelbar markedsandel på 10,9 pct. i Norge. Bedre ser det ud i Sverige, hvor Unibank ligger ganske pænt og markedsandelen er steget. Tabel 2: Nordic Baltic/ Unibank har en meget lille del af norsk aktiehandel. Banken ventes dog at købe Christiania Bank og bliver dermed en af de større investeringsbanker. Men i kulissen lurer Svenska Handelsbanken, der også forsøger at købe den norske bank. Aktiehandel i Norge Markedsandele i Norge, pct. Placering Selskaber Christiania Markets 3,63 8,40 10,99 2 DNB Markets 9,33 9,37 8,70 3 Alfred Berg 11,39 8,80 8,06 4 Carnegie 8,01 8,83 8,05 5 Orkla Enskilda Securities 11,90 10,69 7,26 6 Sundal Collier 11,38 7,57 6,72 7 First Securities - 2,51 6,65 8 Pareto Fonds 5,83 7,34 5,86 9 Karl Johan Fonds 3,08 3,46 4,88 10 Danske Securities 4,01 6,20 4,90 24 Unibank/Aros - 0,46 0,55 Kilde: Fondsbørs i Norge. Carnegie til salg Tilbage står storbankerne med et problem. De er kommet for sent i gang med at sikre sig en nordisk position inden for investment banking endda på trods af, at storbankerne har haft ambitioner om at vokse i Norden, men det er kun lykkes inden for detailbank-området. Og Carnegie, Alfred Berg og SEB har udnyttet dette til at tage en stor bid af markedet. Tabel 1: Danske Bank sidder på en faldende del af svensk aktiehandel. Tre år i træk er bankens markedsandel skrumpet ind. Dermed venter et fald i indtjeningen. Aktiehandel i Sverige Markedsandele i Sverige, pct. Placering Selskaber Morgan Stanley - 0,3 5,1 5,6 8,8 2 SEB/Enskilda Securities 13,1 8,6 9,1 10,3 10,0 3 Carnegie 9,2 7,7 7,3 7,4 8,6 4 Svenska Handelsbanken 13,1 8,6 7,8 9,9 8,6 5 UBS Warburg - - 5,07 4,8 5,7 6 Alfred Berg 8,7 9,4 7,9 5,9 5,6 7 FöreningsSparbanken 10 8,2 6,9 6,1 5,4 8 N F Nordiska 2,6 3,2 2,8 3,4 4,5 9 Deutsche Bank - - 2,0 2,1 3,0 10 E. Öhman 3,2 3,9 4,0 4,1 3,6 11 Unibank/Aros* 5,5 5,2 3,8 3,3 3,5* 21 Danske Bank 2,0 2,5 1,9 1,7 1,5 Note*: Unibank = ArosMaizels. Kilde: Fondsbørs i Sverige. 4 Nr oktober 2000

5 Snart skal kortene dog blandes igen, når Carnegie går på børsen. Og Carnegie er formentlig den sidste mulighed for at købe en god bid af det lukrative marked. Og ikke mindst for de danske banker, men det er svært at se fordelen i at købe sig til vækst inden for investment banking. Det er en dyr løsning og meget risikabel. Hvad er det, man køber? Et brandname, der selvfølgelig er vigtigt, men er man allerede etableret, er det jo ikke meget værd. Derudover en masse human kapital. Men analytikerne, der reelt bringer forretninger ind i huset ved nøjagtigt, hvad de er værd. Investeringsbank er jo et foretagende, hvor aktiverne går hjem hver aften. Hvis en af storbankerne skal købe sig til væksten, er det meget risikabelt, siger Daniel Probst. Dels kan man ikke bruge et brandname til meget, da man allerede har et af de mest kendte navne i branchen. Desuden risikerer man at miste analytikere, og så er det hele spildt. Netop den udvikling har været gældende, da f.eks. Deutsche Bank for kort tid siden snuppede en stor af Unibanks analytikere i Sverige og Finland. Skulle Danske Bank eller Unibank forsøge at købe Carnegie, vil det ende med et regulært blodbad i branchen. Der vil være alt for mange overlap, og mange vil skifte arbejdsplads frivilligt eller ufrivilligt. Det er nok mere sandsynligt, at en større udenlandsk bank vil forsøge at benytte Carnegie til at kapre det nordiske marked, f.eks. Merrill Lynch eller Deutsche Bank. At blive en del af et verdenskendt og respekteret brandname ville i hvert fald også være en løsning, som de dyre drenge i Carnegie kan leve med. Direkte adspurgt har Niels Roth dog ikke meget at sige om bankens fremtid. Carsten Vitoft cv@mm.dk Erik Alhøj alhoej@mm.dk REFERENCER Fondsbørser: - Sverige: - Norge: - Danmark: - Thompson Financial Securities Data: Nr oktober