Storbankers guldæg under stærkt indtjeningspres

Transkript

1 FINANS Storbankers guldæg under stærkt indtjeningspres Figur 1: Siden starten af 1998 er aktiekursen i gennemsnit steget 40 pct. i de største finanshuse, men faldet hhv. 20 pct. i Den Danske Bank og 10 pct. i Unibank Unidanmark og Den Danske Bank Indeks, primo 1998=100 S&P Financial Index Unidanmark 80 Den Danske Bank 70 J F M A M J J A S O N D J F Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/BC View,BørsCustom De danske storbanker har satset hårdt på investment-banking, men presses nu på indtjeningen - Store internationale finanshuse er allerede r ykket stærkt ind i Stockholm, og nu kommer turen til København - Kurtager beskæres med 40 pct., og indtjening fra aktiehandel r educeres med halv milliard kr. - Unibank har store underskud i sine udenlandske Arosselskaber - Ny plan skal give danske Aros-medarbejdere op mod 100 millioner kr. i bonus Storbankernes guldæg op gennem 90 erne er nu ved at krakelere. Den såkaldte investmentbanking har de seneste år været en vigtig drivkraft bag indtjeningsfremgangen i Den Danske Bank og Unibank, og denne forretning har også stor betydning for storbankernes fremtidige udvikling. Men de to storbanker står nu foran et dramatisk indtjeningsfald på de tidligere lukrative forretningsområder inden for aktie-emissioner, aktiehandel, kapitalformidling til erhvervslivet og køb og salg af virksomheder. Hovedårsagen er skærpet konkurrence, blandt andet som følge af, at store udenlandske finanshuse nu for alvor er på vej ind i Norden. De har på få år fået solidt fodfæste i Stockholm og er nu på vej ind i Danmark. Vi vil på det hjemlige aktiemarked komme til at se flere internationale finanshuse, som vil koncentrere sig om de største børsnoterede selskaber. Vi vil nok tabe markedsandele til dem, men til gengæld kan der blive bedre plads til os på den øvrige del af markedet, fordi mindre børsmæglere får sværere ved at klare sig, siger direktør Karsten Knudsen fra Den Danske Bank. Udviklingen aktualiserer spørgsmålet om, hvorvidt Den Danske Bank og Unibank har styrke til at konkurrere med de stadigt større internationale finanshuse, som har større kapitalstyrke, større geografisk dækning og bredere produktsortiment at tilbyde kunderne. Det rejser ligeledes spørgsmålet, om Den Danske Bank og måske især Unibank inden for få år bliver tvunget til at lade sig fusionere ind i nogle større og stærkere finansenheder. Danske banker under hårdt pres Det første anslag mod de danske bankers nuværende position ligger lige om hjørnet. Med et hug vil de danske banker og børsmæglere få beskåret deres indtjening fra værdipapirhandel for institutionelle investorer med 40 pct. Senest ved premieren på den fælles dansk-svenske markedsplads for aktier om nogle måneder vil de danske kurtagesatser blive sænket til svensk niveau. Det betyder en nedsættelse af kurtagen for storkunder fra 0,25 pct. til 0,15 pct. Direktør Peter Lybecker fra Unibank be kræfter, at den går den vej, og at det ikke er muligt at opretholde forskellige kurtagesatser, når aktiemarkederne smelter sammen. Samtidig er også indtjeningen fra privatkunde-handel med aktier under stærkt pres. Bankerne tager fortsat 4-5 gange højere kurtage end de internet-børsmæglere, som gør deres entre på det danske aktiemarked til efteråret, blandt andet E*Trade og Schwapp. Samlet vil udviklingen give storbankerne et indtjeningstab på et trecifret millionbeløb. Og det vil givetvis også tage livet af flere mindre, privatejede børsmæglerselskaber. Hertil kommer, at storbankerne har utroligt svært ved selv at få ordentligt fodfæste på de strategisk helt afgørende aktiemarkeder i det øvrige Norden. Bred nordisk dækning og en solid markedsandel på de enkelte aktiemarkeder er nemlig en forudsætning for at kunne få fat i internationale storinvestorer og deres handel med nordiske Nr marts

2 Tabel 1: Unibank/Aros har siden 1995 halveret sin markedsandel i Stockholm. aktier. Det er i dag det mest lukrative kundesegment inden for aktiehandel. Hjemlige institutionelle investorer som eksempelvis ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har helt overvejende rettet deres fokus mod udenlandske aktier. Storinvestorerne har allerede en meget stor andel af danske aktier i beholdningen og går derfor efter større geografisk risikospredning. Endelig har store udenlandske finanshuse de seneste år været på et stadigt mere aggressivt erobringstogt, når det gælder aktiehandel, børsnotering og emissioner for danske selskaber. Senest har det globale finanshus Goldman Sachs ført det danske selskab Damgaard Data på Fondsbørsen. Den ordre blev taget for næsen af blandt andre Unibank. At Goldman Sachs går efter selv mindre danske virksomheder, varsler hårdere tider med stærkere konkurrence for de danske storbanker inden for corporate finance. Udenlandske finanshuse interesserer sig også i stigende omfang for de største danske børsnoterede aktier. Banker tvunget til at satse på investment-banking Hovedparten af indtjeningsfremgangen i de to storbanker har de seneste år kunnet tilskrives øgede indtægter fra netop investmentbank-aktiviteter: Indtjening fra at føre selskaber på Fondsbørsen, en livlig aktivitet på værdipapirmarkederne samt restrukturering af erhvervslivet med køb og salg af virksomheder. Den Danske Bank tjente brutto sidste år mere end 2 milliarder kr. på værdipapirområdet, knap en sjettedel af den samlede bruttoindtjening. Unibank tjente ca. 1,2 milliarder kr. på værdipapirhandel og formueforvaltning efter en fremgang herfra på mere end 300 millioner kr. Begge banker satser målrettet på at udvikle netop investment-banking. De danske bankers indtjening fra almindelige ind- og udlån bliver til stadighed mere presset på grund af faldende rentemarginaler. Der er for det meste tale om ganske simple bankprodukter, om bulk-varer, på dette forretningsområde. Derfor vil konkurrencen skærpes yderligere på grund af discountbanker og på grund af nye markedsaktører, eksempelvis supermarkedskæder, med langt mere effektive distributionskanaler og lavere omkostninger. Fremtidens ind- og udlån vil kunne håndteres billigt og let ved intensiv anvendelse af moderne informationsteknologi og uden omkostningstunge bankfilialer. Og så kræver det ikke den store ekspertise. Det har nærmest af nød tvunget storbankerne til at satse langt hårdere på investmentbanking, som stiller langt større krav til knowhow og til bred geografisk dækning. Men nu tårner problemerne sig op for de danske storbanker. Markedsandele på svensk aktiehandel Top 10, Unibank og Den Dansk Bank på børsen i Stockholm Placering Medlem Feb S-E Banken 11,0 10,8 11,3 10,4 2. Svenska Handelsbanken 10,1 13,1 8,6 8,6 3. Alfred Berg 8,8 8,7 9,4 7,1 4. FöreningsSparbanken 10,1 10,0 8,2 6,9 5. Carnegie 9,6 9,2 7,7 6,5 6. Morgan Stanley & Co International Ltd - - 0,3 5,3 7. E. Öhman J:or 4,8 3,2 3,9 4,9 8. Hagströmer & Qviberg 4,6 4,8 6,6 4,8 9. Warburg Dillon Read ,8 10. NET - 0,9 2,5 4,3 12. Unibank/Aros 6,6 5,5 5,2 3,3 20. Den Danske Bank* 1,5 2,0 2,5 1,7 Note*: Incl. Myrberg og Östgöta Enskilda Bank Kilde: Stockholms Fondbörs og Ugebrevet Mandag Morgen Unibank og Den Danske Bank trængt på de nordiske aktiemarkeder Hvor vanskeligt de danske storbanker har ved at øge eller bare fastholde markedsandele på de øvrige nordiske børser, fremgår sort på hvidt af udviklingen de seneste år. Da Unibank 2 Nr marts 1999

3 overtog Aros Securities for nogle år siden, havde den svenske afdeling en markedsandel af aktieomsætningen på Stockholms Fondbörs på 6,6 pct. I februar var andelen mere end halveret til 3,2 pct. Se tabel 1. Vi er blevet for små i Stockholm, og vi arbejder hårdt på at få en større markedsandel. For at få dækket omkostningerne til en bred analysedækning skal vi have større volumen, siger Peter Lybecker. Den Danske Bank har en beskeden markedsandel på 1,7 pct. efter opkøb af den svenske børsmægler Myrberg og Östgota Enskilda Bank. Nedgangen i Aros svenske markedsandel er særlig dramatisk på grund af tilkomsten af flere internationale finanshuse. Aros i Stockholm har tidligere især betjent institutionelle investorer uden for Norden med nordiske aktier. En stor del af denne forretning er de seneste år blevet overtaget af amerikanske og engelske finanshuse, som selv er blevet medlemmer af Stockholms Fondbörs. På kun ét år har Morgan Stanley øget sin markedsandel på Stockholms Fondbörs fra 0,3 pct. til 5,3 pct. i januar Billedet er helt det samme for flere af de andre udenlandske finanshuse, som har slået sig ned i Stockholm. UBS Warburg har øget andelen fra 1,0 pct. til 4,8 pct. Også Merrill Lynch, Deutsche Bank og Goldman Sachs har de seneste år erobret betydelige markedsandele. Samme udvikling kan ventes at komme til København inden for det kommende år. Med etableringen af den fælles børs Norex får svenske børsmedlemmer direkte adgang til Københavns Fondsbørs, og de vil så også kunne formidle handel med de største og mest likvide danske børsselskaber til udenlandske investorer. Det vil givetvis gå hårdest ud over Den Danske Bank og Unibank, som hver har en markedsandel på ca. 20 pct. på det danske aktiemarked. Andre store aktører er Carnegie og Alfred Berg. Tabel 2: Den Danske Bank har købt sig til en pæn markedsandel i Norge. Markedsandel på norsk aktiehandel Top 10, Unibank og Den Danske Bank på børsen i Oslo Placering Medlem Jan Feb Alfred Berg 13,3 11,5 2. Den norske Bank 7,5 9,6 3. Carnegie 8,6 8,8 4. Orkla Finans 10,5 8,7 5. Elcon Securities 8,9 8,1 6. Pareto Fonds 6,7 7,2 7. Sundal Collier 8,5 7,2 8. Den Danske Bank* 4,5 4,6 9. Fondspartner 3,7 3,5 10. Fondsfinans 2,6 3,5 12. Unibank/Aros Securities 2,4 1,5 Note*: Inkl. Saga Securities og Fokus Bank Kilde: Oslo Børs og Ugebrevet Mandag Morgen Unibank vil givetvis købe norsk børsmæglerselskab I Norge på Oslo Børs er det også gået hurtigt ned ad bakke. Aros markedsandel var hér 1,5 pct. i januar i år mod 2,4 pct. for bare et år siden. Se tabel 2. Aros i Norge har netop fyret 14 ud af 18 ansatte og vil fremover handle aktier på Oslo Børs fra København via fjernmedlemsskab. Tilbage i Oslo kommer der til at sidde fire aktieanalytikere. Den stærke neddrosling er sket som en konsekvens af stærk konkurrence på det norske aktiemarked og for at skære i omkostningerne efter et utilfredsstillende resultat. Unibank-direktør Peter Lybecker, som har ansvar for bankens investmentbankaktivitet, siger, at der alene er tale om en overgangsløsning, og at banken gerne vil have en stærkere markedsposition på Oslo Børs. Unibank har det seneste halvår set sig om efter mulige opkøbsemner. På det seneste har der i Norge været spekulation om, hvorvidt Aros var på vej til at opkøbe Norges 4. største børsmæglerselskab, Elcon, med en markedsandel på 8 pct. Peter Lybecker bekræfter, at Nr marts

4 Unibank var interesseret i en overtagelse. Vi har nu en rentabel løsning i Norge, men ikke nødvendigvis en permanent løsning, siger han. I realiteten er det dog næppe selskabet Elcon, Aros er på vej til at overtage, men hele medarbejderstaben. Efter fusion mellem to norske banker for nylig var der lagt op til, at bankernes respektive børsmæglerselskaber også skulle fusioneres. Der var således lagt op til en fusion mellem Elcon og det noget mindre Karl Johan Fonds. I forrige uge opsagde alle medarbejdere i Elcon imidlertid deres job og fremlagde en plan om at etablere deres eget børsmæglerselskab med støtte fra eksterne investorer. Det nye selskab får 62 ansatte og går i luften den 1. juni. Også Norske SpareBank 1 Gruppen har ifølge norsk dagspresse meldt sin interesse som køber af det nye Elcon. Den Danske Bank opgiver organisk vækst - satser på opkøb I Norge har Den Danske Bank også købt sig til markedsandele. Med en ejerandel på 51 pct. af Saga Securities og en option på resten af aktiekapitalen samt en forventet godkendelse af købet af Fokus Bank, kommer Den Danske Bank op på en samlet markedsandel på 4,5 pct. - det tredobbelte af, hvad Aros har i Norge for tiden. Bortset fra Danmark er Unibank og Den Danske Bank stærkest på det finske aktiemarked. Efter opkøb sidste år sidder Den Danske Bank på 9,2 pct. af markedet og Aros med en markedsandel på 8,4 pct. De er henholdsvis 4. og 5. største børsmægler efter bl.a. Merita- Nordbanken, Alfred Berg og en anden finsk bank. Andre store aktører er Carnegie, S-E Banken og Svenska Handelsbanken. Sammenfattende kan det konkluderes, at Den Danske Banks og Unibanks satsning på de øvrige nordiske aktiebørser indtil videre har været mindre succesfuld:! Den Danske Bank har ikke selv kunnet få fodfæste via organisk vækst i egne børsmæglerenheder. I stedet har banken de seneste år været aktiv opkøber med erhvervelse af ét selskab i Norge, ét i Finland og to i Sverige. Samlet har banken sidste år betalt goodwill på 210 millioner kr. for at overtage selskaber. Penge, som nu skal forrentes i ganske vanskelige markeder, hvor kurtagerne er under stærkt pres, og hvor internationale finanshuse tager en stor del af kagen.! Unibank har været tidligere ude af starthullerne end Den Danske Bank og købt sig til markedsandele for flere år siden. Unibank har samlet betalt goodwill for 139 millioner kr. ved opkøb af Aros i Pengene har ikke været givet særligt godt ud. For det første har flertallet af Aros-selskaber ikke kunnet fastholde markedsandelene eller udbygge dem. For det andet gav alle Aros-selskaber undtagen Aros i Danmark underskud sidste år. På kort sigt ser Unibank således ud til at være hårdest presset. Alene i USA tabte Aros sidste år ca millioner kr. Oslo- og Stockholm-selskaberne gav ifølge Mandag Morgens oplysninger hver nogenlunde samme underskud. Tilsammen er det tale om underskud på op mod 100 millioner kr. Underskuddet blev dog mere end modsvaret af en stærk indtjeningsfremgang i Aros danske og finske selskab. I årsregnskabet oplyser Unibank således, at indtjeningen før omkostninger i Aros sidste år steg 33 pct. til 513 millioner kr. Skønsmæssigt har Aros et samlet overskud på mellem 100 og 200 millioner kr. sidste år. Det er eksklusive Unibanks øvrige værdipapirhandels-aktiviteter inden for porteføljeforvaltning og handel for privatkunder. Som nævnt ovenfor var Unibanks samlede indtægter relateret til værdipapirer på over 2 milliarder kr. sidste år. Aros kontorer i London og New York lagt sammen med Flemings Udviklingen i Aros har udløst omstrukturering og nytænkning af strategien. Som nævnt er aktiviteterne i Oslo neddroslet midlertidigt. I London og New York er Aros-selskaberne blevet integreret med enhederne i den internationale investmentbank Flemings, som Unibank indgik et tæt joint venture med i efteråret. I alt har det udløst fyring af ca. 20 medarbejdere, dog især i administrative funktioner. Flemings er repræsenteret i 44 lande. Samarbejdet med Flemings giver dermed Aros mulighed for at spare omkostninger i bl.a. London og New York, hvor det har været vanskeligt at skabe rentabilitet i enhederne. Samtidig giver alliancen med Flemings, som er ganske 4 Nr marts 1999

5 Tabel 3: Alfred Berg, S-E Banken og Carnegie bedømmes af storinvestorerne til at være de bedste til aktieanalyse og afvikling af aktiehandel. Alfred Berg og S-E Banken stærke i Norden Rangordning af finanshuse i Norden Danmark Sverige 5 bedste til analyse 5 bedste til handel 5 bedste til analyse 5 bedste til handel 1. Alfred Berg 1. Alfred Berg 1. S-E Banken 1. S-E Banken 2. S-E Banken 2. Aros Securities 2. Alfred Berg 2. Alfred Berg 3. Aros Securities 3. S-E Banken 3. Carnegie 3. Carnegie 4. Den Danske Bank 4. Den Danske Bank 4. Goldman Sachs 4. Goldmann Sachs 5. Carnegie 5. Carnegie 5. Aros Securities 5. Swedbank 5. Swedbank Norge Finland 5 bedste til analyse 5 bedste til handel 5 bedste til analyse 5 bedste til handel 1. Alfred Berg 1. S-E Banken 1. Alfred Berg 1. S-E Banken 2. S-E Banken 2. Alfred Berg 2. S-E Banken 2. Alfred Berg 3. Carnegie 3. Carnegie 3. MeritaNordbanken 3. Carnegie 4. Cazenove 3. Den norske Bank 4. Carnegie 4. MeritaNordbanken 4. Den norske Bank 5. Cazenove 5. Aros Securities Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Euromoney stærkt positioneret i netop London og New York, adgang til et betydeligt bredere netværk af institutionelle kunder. Det giver også en bredere kundebase, når det gælder afsætning af nordiske aktier til internationale storinvestorer. Samtidig giver det Aros en bredere distributionskanal ved danske eller nordiske aktieemissioner, hvor aktier søges afsat til internationale investorer. Et vigtigt formål med alliancen med Flemings var at skaffe en fødekanal for aktieanalyser af udenlandske selskaber til bankens danske og andre nordiske institutionelle investorer. Unibank er således eneste danske bank, som forsøger at formidle udenlandske aktier til danske storinvestorer. Det er en opgave, som især store internationale finanshuse som Goldman Sachs, Merrill Lynch og Lehman Brothers sidder på. De har væsentligt større analyseenheder end Unibank og højt betalte aktieanalytikere til at analysere og give indsigtsfulde handelsanbefalinger om alle større børsselskaber i den vestlige verden og Asien. Men samarbejdet giver Unibank en god modvægt. Denne forretning om at formidle aktieanalyser af ikke-nordiske selskaber til nordiske kunder har Den Danske Bank nedtonet i sin overordnede strategi. Banken har dog uformelle samarbejder med flere udenlandske finanshuse. Karsten Knudsen erkender, at det næppe er en holdbar løsning i længden. Før vi spiller afgørende ud på dette felt, skal vi have et klart billede af, hvordan markedsstrukturen bliver på lidt længere sigt. Det ser lidt diffust ud lige nu. Både vilkårene på markedspladsen og strukturen i den finansielle sektor ændrer sig hurtigt i disse år. Foreløbig følger vi en regional strategi, siger han. Flemings har huller i den geografiske dækning Trods de stærke modstandere har Unibank formået at fastholde en del af markedet. Unibanks joint venture med Flemings har samtidig vist sig ikke at være helt problemfrit. Det har nemlig vist sig, at Flemings-selskaberne ikke dækker store dele af kontinental-europa særlig godt. Således kan samarbejdspartneren ikke levere indsigtsfulde aktieanalyser af de store selskaber i Tyskland, Holland, Belgien og Schweiz. Lande, som netop de danske storinvestorer fokuserer meget på. Der er da stadig vigtige huller på vores verdenskort. Men vi er stærke i England, USA og Fjernøsten, siger Peter Lybecker. Han forventer, at Flemings vil indgå flere vigtige alliancer netop dér, hvor der er huller, inden for det kommende år. Flemings har for tiden 400 aktieanalytikere. Indsigtsfulde aktieanalyser af høj kvalitet er under alle omstændigheder helt afgørende for at tiltrække de største institutionelle investorer som kunder. Samspillet mellem storinvestorer og børsmæglere fungerer oftest på den måde, at investorerne handler deres aktier Nr marts

6 dér, hvor de får de bedste og mest indsigtsfulde aktieanalyser. Af samme grund betaler de største finanshuse lønninger og bonus til de bedste analytikere på flere millioner kr. årligt. For at fastholde og tiltrække de bedste dealere, aktieanalytikere og corporate finance-folk har Unibank indført en ny bonusplan for medarbejderne i Aros, erfarer Ugebrevet Mandag Morgen. Fra og med 1999 vil medarbejderstaben i Aros-selskaberne kunne hæve en samlet bonus på 50 pct. af selskabernes samlede overskud efter fradrag af en forrentning af Unibanks kapitalindskud. I et godt år kan det let løbe op i en samlet bonusbetaling på 100 millioner kr. Direktør Peter Lybecker vil ikke kommentere Ugebrevets oplysninger. Intellektuel kapital er helt afgørende i denne branche. Storkunderne vælger de finanshuse, som udarbejder de bedste analyser, og der ligger de danske banker ikke i top. Reuter offentliggjorde for nylig en rangordning af bl.a. de nordiske børsmæglerselskaber. Hér ligger Alfred Berg i top i alle nordiske lande undtagen i Finland, hvor Aros klarer sig bedst inden for diciplinen virksomhedsanalyse. Også finanstidsskriftet Euromoney har udarbejdet en rangordning af de største finanshuse. Som tabel 3 viser, kravler Unibank/Aros og Den Danske Bank kun ind på en 3. og 4. plads. efter Alfred Berg og S-E Banken. I de andre nordiske lande er de danske banker stort set ikke med blandt de fem bedst placerede firmaer inden for aktieanalyse og afvikling af kundehandel. Kun Aros kommer med på en delt 5. plads i Stockholm inden for aktieanalyse. Sammenfattende risikerer Den Danske Bank og Unibank de kommende år at blive hårdt angrebet på det helt afgørende forretningsområde, der på længere sigt var tiltænkt en central rolle som indtjeningsdynamo i fremtidens bankforretning. 6 Nr marts 1999