s astikeren FOKUS PÅ FORKLÆDT BESPARELSER FLYTTE HJEM TEAM TVILLING SOM EVIDENS? VI KAN JO ALTID PRÆSENTATION AF ØSTERSKOVEN DET KØRER FOR

Transkript

1 NR.5 OKTOBER 2013 ÅRGANG 63 s astikeren DET KØRER FOR TEAM TVILLING BESPARELSER FORKLÆDT SOM EVIDENS? VI KAN JO ALTID FLYTTE HJEM PRÆSENTATION AF ØSTERSKOVEN FOKUS PÅ KOMMUNALVALGET

2

3 Fyraftensmøde om alderdom og andre gode kursustilbud. Læs mere side spastikeren 5/2013 Leder: Ferien er slut... 4 Godt tilbud til bekymrede forældre... 5 Viden om... 6 Respirator-tvillinger blev til jernmænd... 8 Besparelser forklædt som evidens? Nyt fra sekretariatet Vi kan altid flytte hjem Festlig indvielse af nye boliger Tema: KV En grøn oase i København Nyt om kurser Merrild uden filter Hvad kom først ret eller pligt? Den sociale side Indsamling til Thailand Præsentation af Østerskoven SPU-spalten Kredsnyt god læsning! Spastikeren ISSN Årgang 63 nr. 5/2013 Udgivet af: Spastikerforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, tlf , spastik@spastik.dk, Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard Rasmussen (DJ) Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf Layout: FL Reklame, tlf Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf Oplag: Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte Forsidefoto: Team Tvilling i aktion. Foto: FH Spastikeren 5/2013 3

4 S IDSTE SIDSTE NYT NYT Ferien er slut for os, der har ferie. Men igen i denne sommer er medierne flydt over med historier om mennesker, som på grund af deres handicap ikke kan holde den ferie, de gerne vil. Børn, unge og voksne, som bor på botilbud, har ikke krav på ferie med den støtte og hjælp, de er helt afhængige af. Det er en ren kommunal beslutning, hvorvidt en borger på f.eks. Jonstrupvang har mulighed for at få den helt nødvendige praktiske hjælp eller socialpædagogiske bistand med på ferie. Mange kommuner har egne regler for området. Nogle tilbyder hjælp i 4, 5, 6 eller 7 dage. Kun meget få tilbyder mere. Ofte er det tillige en forudsætning, at hjælpen gives sammen med flere andre fra botilbuddet og ikke som en individuel mulighed for at tage hjælpen med, hvorhen han eller hun ønsker. Og med hjælp i kun 4-6 dage så er udlandsophold i praksis så godt som udelukket, fordi ferieboliger og flyrejser typisk er på ugebasis. Det er selvfølgelig ikke en menneskeret at holde ferie eller at holde ferie på en bestemt måde. Men så alligevel. Vi, der kan og selv bestemmer, vi suser verden rundt og ofte flere gange om året. Derfor virker det utrolig sølle og mentalt fattigt, at vi vil byde mennesker, som i øvrigt ikke har verdens største handleradius, ikke at få den afveksling, at de den ene gang om året kan komme væk fra de vante omgivelser. Spastikerforeningen vil have ændret loven, så man får krav på at tage sin individuelle hjælp med på ferie i mindst to uger om året. Men indtil da er det en kommunal afgørelse. Så husk, at kommunalvalget står lige for døren, hvilket du kan læse mere om i dette nummer. Her er virkelig et område, hvor en kommunalpolitiker kan gøre en forskel Brug denne anledning til at konfrontere dine lokale politikere med problemstillingen. Her og nu handler det ikke om lovgivning eller regler vedtaget af Folketinget. Det er alene kommunens holdninger og prioritering, der sætter standarden. Her er virkelig et område, hvor en kommunalpolitiker kan gøre en forskel. CPUP Vuxen forsøges overført til Danmark I vores nabolande Sverige og Norge har fagpersoner gennem længere tid haft fokus på de sundhedsfaglige tilbud til voksne med cerebral parese (CP). De seneste 10 år er der gennemført en række udviklings- og forskningsprojekter om helbredstilstanden hos denne gruppe. Erfaringen viser, at en stor del af voksne med CP oplever kroniske muskel- og ledsmerter, fysisk træthed, nedsat ledbevægelighed, hofteluksation og rygskævhed. Selv om der er store forskelle i organiseringen af sundhedsfaglige tilbud i Sverige og Danmark, så har en gruppe fysioterapeuter og ergoterapeuter besluttet, at de vil afprøve om CPUP Vuxen kan anvendes herhjemme. Målet med projektet er at oversætte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske redskaber til dansk, uddanne fagpersoner til at anvende redskaberne og afprøve den standardiserede undersøgelse. Det forventes, at projektet får tilknyttet mindst 30 ergo- og fysioterapeuter, som i løbet af efteråret og vinteren vil undersøge mindst 50 voksne med CP. Projektgruppen, der nu allerede er godt i gang, håber, at det kan være det første skridt på vejen til, at CPOP bliver et tværfagligt tilbud til alle børn, unge og voksne med CP i Danmark. Læs mere om CPOP på Lone Møller Landsformand 4 Spastikeren 5/2013

5 Et godt tilbud til alle bekymrede forældre Af Frands Havaleschka - og dem som bare vil vide lidt mere! Spastikerforeningen holder to orienteringsmøder om inklusion i grundskolen. Hvad går det ud på, og hvad skal være på plads for at tilgodese CP-børns behov? Med fokus på inklusion har Spastikerforeningen fået mulighed for at tilrettelægge og gennemføre to orienteringsmøder for forældre til skolesøgende børn. Det ene møde finder sted den 13. november på Scandic Århus Vest og det andet den 20. november i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. De to temamøder er støttet af Undervisningsministeriet og en del af DH s kampagne Skolens fællesskab for alle inklusion i grundskolen, som har til formål at oplyse om inklusion og fortælle om nogle af de konkrete erfaringer på området. Samtidig giver det forældrene en god mulighed for at udtrykke alle deres bekymringer, snakke sammen og få svar på de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på den nye reform. - Og det er ikke et spørgsmål, om vi vil inklusionen, for den er kommet for at blive, men hvordan vi får den implementeret i skolesystemet, så børn med CP får optimale betingelser i deres skoleforløb, understreger Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt, der sammen med foreningens psykolog Klaus Christensen og yderligere en ekstern inklusionsvejleder vil være oplægsholdere og paneldeltagere ved de to møder, der afholdes i tidsrummet fra kl ninger, ledelse og organisering, teknologi, bygningstilpasning og meget mere. Først når den lange række af tiltag er gennemført, kan man med god samvittighed sige, at man har været hele vejen rundt for at skabe en inkluderende grundskole. - I Spastikerforeningen har vi ofte kontakt med dybt bekymrede forældre til skolesøgende børn, der er i tvivl om, hvad der er bedst for deres barn, fortæller Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt. - Og det er denne gruppe forældre, vi nu prøver at samle til de to orienteringsmøder. Dels for at diskutere de forskellige muligheder, og dels for at give forældrene mulighed for at udveksle erfaringer. Sådan tilmelder du dig: Ønsker du at deltage i et af de to temamøder, så send en mail til: spastik@spastik.dk med angivelse af navn, adresse, deltagerantal og cpbarnets alder og om det er Århus eller Høje Taastrup, der ønskes pladser til. Hvert sted er der ca. 50 pladser, som fordeles efter først-til-mølle princippet. Møderne er kun for voksne, og det er gratis at deltage. En politisk vision I inklusiv pædagogik betragtes forskelligartethed som det udgangspunkt, der anses for normen. Inklusion er en overordnet politisk vision om et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er en målsætning for at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle har ret til og mulighed for at være aktive deltagere. Grundigt forarbejde er nødvendigt Der skal meget mere end gode intentioner til at skabe en skole, der rummer og tilgodeser alle grupper i skolemiljøet. Inklusion i folkeskolen handler således om mange forskellige indsatser. Det kræver holdningsbearbejdning, uddannelse og efteruddannelse af en række faggrupper, investering i kvalitet frem for kortsigtede besparelser, sammenhæng til fritidsord- Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt og psykolog Klaus Christensen har taget initiativ til at holde to orienteringsmøder om inklusion i grundskolen. Spastikeren 5/2013 5

6 viden OM Koglerne på besøg i Spastikerforeningen Daghøjskoleeleverne Jonas, Kewin, Lasse, Stine, Berit, Vicky, Rino, Marie, Anders og Mette var glade og tilfredse. Det samme var lærerne Jeanette, Stine og Birgitte, da de den 21. august besøgte Spastikerforeningens sekretariat i Høje Taastrup. Her fik de en bred orientering om sekretariatets arbejde og medarbejdernes funktioner af Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt, der også bød deltagerne på en lille rundvisning i det spændende hus. Besøget var et led i daghøjskolen Koglernes samfundsorienterende arbejde, hvor de bl.a. får læring om uddannelse, arbejde, miljø og andre aktuelle samfundsmæssige forhold. I den kommende tid stiller daghøjskolen skarpt på det forestående kommunalvalg og det lokalpolitiske arbejde. Billedhugger med CP: Udstillingen gik helt vildt godt Billedhuggeren Kristian Sverdrup, som blev portrætteret i juni-udgaven af Spastikeren, udstillede i august flere skulpturer i Cobra-rummet på Sophienholm nord for København. - Der var vel 50 gæster til ferniseringen, og selve udstillingen er også gået rigtig godt. Jeg har fået rigtig god respons, og der har været besøgende på hverdage og over 100 måske tæt på 200 besøgende i weekenderne, siger Kristian Sverdrup, der har brugt meget tid på at fortælle om værkerne til de mange besøgende. Skulpturerne, som med sine forskellige symbolfragmenter hver især indkredser og repræsenterer årtiet 00 erne, står nu til opbevaring, og Kristian arbejder på at kunne udstille dem andre steder. Søren Kierkegaard for alle TAVS-gruppen er en tværfaglig arbejdsgruppe, der har til formål at formidle kendskab til ASK (alternativ og supplerende kommunikation), og de muligheder ASK giver personer med kommunikationshandicap. De dygtige, frivillige fagfolk i gruppen prøver på alle mulige måder at finde emner og metoder, der kan stimulere den ofte oversete gruppe. I anledning af 200 året for Søren Kierkegaards fødselsdag har mange børn og unge fået mulighed for at fordybe sig i Søren Kierkegaards univers ved hjælp af alternative kommunikationsredskaber, udklædning, spil, musik og digitale materialer. Det er sket på de to temadage Lad tanker og drømme flyve Søren Kierkegaard for alle, som er støttet af Spastikerforeningen og LEV. Den første fandt sted den 29. maj på Institut for Syn og Hørelse i Aalborg, og succesen blev gentaget den 10. september på Østermølle Skole i Thisted. Over 90 børn og unge mellem 6 og 15 år har deltaget i arrangementerne. Endnu et arrangement finder sted den 7. november på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro. Udover beboerne på Østerskoven har andre unge ASK-brugere fra området også mulighed for at deltage. Læs mere på Falck har forlænget i tre år Folk med handicap og gangbesværede har i flere år været fint betjent i Kastrup Lufthavn af en servicegruppe fra Falck. De er rykket ud, når flypassagerer fra nær og fjern havde behov for assistance og skulle køres til gaten. Nu er det meddelt, at aftalen mellem Falck og lufthavnen fortsætter de næste tre år. Når aktivering bliver spiselig Det er den geniale titel på en ny bogudgivelse fra Handicapidrættens Videnscenter. Bogen giver 10 gode bud på en beskæftigelsesindsats, der virker. Gennem snart 20 års virke med det rummelige arbejdsmarked og derigennem mødet med mange aktører og endnu flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, har Videnscentret erfaret, at arbejdet og forarbejdningen af mad i en kantine, på en café eller en restaurant giver mennesker på kanten af samfundet nogle kompetencer og succeser, der bidrager til et rigere liv. Derfor har redaktionen valgt at samle 10 aktører, der arbejder med det rummelige arbejdsmarked med mad som omdrejningspunkt, og fået deres bud på, hvad der skal til for at lykkes. Bogen på 168 sider indeholder også interviews og lækre madopskrifter. Bogen koster 250 kr. plus forsendelse og kan købes via hjemmesiden: 6 Spastikeren 5/2013

7 Kampagne skal nedbryde fordomme om handicap Med en storstilet kampagne under sloganet Det er ikke et handicap har Socialstyrelsen i september forsøgt at udfordre fordomme og øge bevidstheden om, at personer med handicap har samme rettigheder som alle andre. Det er sket ved at fortælle positive historier, der kan være med til at nedbryde fordomme om, at handicappede er svage og ingenting kan. Til at gå i spidsen for arbejdet har de to kampagneværter, Jacob Nossell, kendt fra dokumentarfilmen Det røde kapel, og tv-værten Thomas Skov, DR, der fik sit tvgennembrud som Anders Lund Madsens praktikant, været landet rundt i en kampagnebil for at indsamle positive og livsbekræftende historier. Kampagnen har haft et tæt samarbejde med DR, der har sendt en række temaudsendelser om handicap, bl.a. på DR Ultra, som er målrettet større børn. Undersøgelser viser nemlig, at det bedste middel til at overvinde fordommene er kendskab og viden, og at det allerede er i barndommen, at holdningerne til personer med handicap bliver grundlagt. I forbindelse med kampagnen er der således også udarbejdet undervisningsmaterialer til klassetrin. En række andre tv- og radiokanaler har arbejdet med kampagnen. Bl.a. radiokanalen P4, der havde DHF s formand Susanne Olsen til en lang snak i udsendelsen Formiddag på 4 eren. Også flere aviser har fulgt op bl.a. Politiken, der havde en stor artikel om Mads Wibergs spinninghold for spastikere. For Jacob Nossell, der selv er spastisk lammet og til daglig læser journalistik på RUC og desuden arbejder som praktikant på CPH:DOX, har det været et spændende projekt. - Jeg vil gerne være med til at give et mere nuanceret billede af det at have et handicap og vil gerne udfordre fordommene, og det er synd for os vinklen, siger Jacob Nossell, der selv om han har mange jern i ilden ofte siger nej til at være med i programmer om personer med handicap, fordi de reproducerer de fordomme om handicap, som der er i forvejen. - Jeg sagde ja, fordi det er en ny måde at føre kampagne om personer med handicap på, understreger Jacob Nossell. Kampagnen kører fortsat på Facebook og rummer en masse inspirerende kommentarer og historier fra personer med handicap, deres pårørende og andre med noget på hjerte. Læs mere på: facebook.com/ deterikkeethandicap Spastikeren 5/2013 7

8 Respirator-tvillingerne der blev til jernmænd Peder Mondrup er spastiker, sidder i kørestol og kan ikke løbe en meter. Det kan hans tvillingebror Steen til gengæld og har gjort det i mange år. Nu gør de det sammen i Team Tvilling. Af Frands Havaleschka Intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte. Sådan lød det messende budskab fra tv-værten Thomas Mygind, da han tog hul på reality tv-genren i slut-90 erne med seersucceserne Robinson Ekspeditionen og Fangerne på Fortet. Med samme ukuelige vilje og et stærkt drive til at gøre noget sammen, trods de ulige betingelser, besluttede tvillingerne Steen og Peder Mondrup i foråret at deltage i BT s halvmaraton. Steen som løber, Peder placeret i en løbestol, som Steen skubbede. Missionen lykkedes, og det gav dem blod på tanden til noget mere. Peder og Steen Mondrup har gjort deres fælles projekt til en livsstil, de begge nyder. timer. Med tiden i skiftezonerne betød det, at holdet Team Tvilling kom i mål med en samlet tid på 11.33:01 timer. Langs ruten var der flere hundrede tusinde tilskuere i alle aldre. KMD Ironman Den næste udfordring var derfor at gennemføre maraton-distancen ved KMD Ironman Copenhagen som en del af stafetholdet Team Tvilling. Med tusindvis af tilskuere på ruten på en solbeskinnet dag i august klarede de opgaven flot og krydsede målstregen ved Christiansborg under stor jubel i tiden 5 timer og 9 minutter for de 42,195 km. Forud for løbedisciplinen havde Anne Marie Nobel brugt 1,18:26 til at svømme 3,8 km i lagunen ved Amager Strandpark, mens elitecykelrytteren Tasja Stenum tilbagelagde 180 km på de nordsjællandske landeveje i en supertid på godt fem Stor oplevelse - Det var en helt fantastisk oplevelse og det største i vores liv, var de to tvillinger enige om efter løbet. Hele vejen rundt på ruten ved Københavns havnefront fik de en fantastisk opbakning af de mange tusinde tilskuere, hvoraf flere allerede kendte parret fra tv- og avisomtale i ugen op til arrangementet. - Alle har simpelthen været så søde, og det har betydet meget for os både under træningen og til selve løbet, fortæller Steen Mondrup, der erkendte, at der var lidt krise undervejs ved ca. 20 km. Men trods krisen og presset klarede de udfordringen og var Det var en helt fantastisk oplevelse og det største i vores liv 8 Spastikeren 5/2013

9 De gjorde det igen overgik sig selv! Lørdag den 7. september klarede Peder og Steen Mondrup alle tre discipliner ved et triatlonstævne i Helsingør. En af de mest prominente deltagere i feltet var nr. 45, HKH Kronprins Frederik. ovenud lykkelige, da de efter løbet stod med Ironman-medaljen om halsen. I alt havde KMD Ironman Copenhagen 2600 deltagere. En af de mest prominente atleter havde startnummer 45. Det var HKH Kronprins Frederik, der gennemførte hele distancen på 10.45:32, og han blev dermed efter sigende verdens første kongelige jernmand. Mens flere tusinde giftelystne borgere havde travlt med at indgå ægteskab på den historiske lørdag med datoen , så havde tvillingerne Peder og Steen Mondrup en helt anden plan for dagen. De ville klare alle tre discipliner ved Go Epic Kronborg triatlonstævne i Helsingør. Der var tale om en kvart ironman. Det vil sige, at deltagerne skulle svømme 950 meter, cykle 45 km og løbe 10,5 km. De havde derfor til lejligheden indkøbt en smal gummibåd, som Peder kunne ligge i, mens Steen svømmede, og fået specialdesignet en cykel, hvor Peder sad fastspændt foran. Til selve løbedelen havde parret deres specialdesignede racerstol fra KMD Ironman, som Steen skubbede de 10,5 km. Optimismen var stor inden løbet, og den blev fuldt ud indfriet, da parret kom i mål i tiden 3.47,15 timer. En helt eventyrlig oplevelse for både Peder og Steen og deres mor, som overværede begivenheden på tætteste hold og var synlig stolt over sønnernes præstation. I alt havde løbet ca deltagere, der ligesom Peder og Steen, fik en herlig dag omkring Kronborg. Læs mere om tvillingernes projekt på hjemmesiden: Kampen for at overleve Med en fødselsvægt på hver blot 1200 gram blev Peder og Steen Mondrup født tre måneder for tidligt. Først Steen og så Peder. Det skete for 33 år siden på Rigshospitalet, hvor de længe lå i respirator. De følgende måneder blev en kamp for at overleve, og situationens alvor betød, at de hurtigt blev døbt. Den alvorlige udfordring blev klaret, men mens Steen voksede sig stor og stærk med normal vækst, så gik det hurtigt op for lægerne, at Peder havde en ret hård udgave af diagnosen cerebral parese spastisk lammelse. Det har imidlertid ikke forhindret Peder i at få en god skolegang, HF-eksamen og leve et aktivt liv. Blandt andet har han i mange år været en del af Spastikerforeningens informatørkorps, og til daglig får han en god hverdag til at hænge sammen i bofællesskabet Koglerne i Jyllinge, som er rammen om hans liv. Trods modsætningerne har de masser til fælles og vil gerne være sammen om dem. Derfor fandt de i sportens verden nogle fysiske udfordringer, som blev den grundlæggende idé med Team Tvilling, og som de stadig forsøger at udvikle. Søndag den 15. august kom den foreløbige kulmination og den ultimative forvandling fra respirator-tvilling til jernmand! Spastikeren 5/2013 9

10 KOMMENTAR: Besparelser forklædt som evidens? National klinisk retningslinje for børn og unge med cerebral parese (CP). Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen Evidens betyder bevis. Bevis for at en indsats eller behandling virker eller ikke virker. Og det er selvfølgelig vigtigt, at den behandling, vi tilbyder mennesker med CP, virker. Ingen er interesseret i behandling, som ikke virker eller måske ligefrem skader. Derfor støtter Spastikerforeningen også ideen om, at der skal udarbejdes såkaldte "kliniske retningslinjer" for fysioterapi til børn med CP. Kliniske retningslinjer betyder, at man på et sundhedsfagligt grundlag anbefaler eller fraråder en bestemt behandling med udgangspunkt i en gennemgang af de videnskabelige studier og den videnskabelige litteratur, der findes om en given behandling. En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har gennem mere end et år været i gang med at udarbejde National klinisk retningslinje for børn og unge med cerebral parese. Og nu er arbejdet så fremskreden, at vi kan se resultatet. Og det skræmmer os. Ni behandlinger udvalgt Sundhedsstyrelsen har udvalgt ni karakteristiske og ofte anvendte fysio- og ergoterapeutiske behandlinger til børn med CP, der typisk bevilges som vederlagsfri fysio- og ergoterapi af kommunerne. Det drejer sig om: målrettet træning af funktioner træning af håndfunktion positionering i den stående stilling udspænding træning af spise- og drikke funktionen træning af den visuelle funktion ridning som sundhedsfaglig indsats styrketræning træning i vand og det sparsomme materiale man finder, viser sig at være af en meget lav kvalitet. Det er Sundhedsstyrelsens egen konklusion. Dokumentationen mangler I enhver fornuftig verden vil det føre til den slutning, at man ikke kan fremkomme med evidensbaserede anbefalinger eller det modsatte. Den dokumentation, der findes, er simpelthen for sparsom og for dårlig. Ud fra det foreliggende materiale vil det derfor være mere relevant, at anbefale at der blev gennemført en række videnskabelige studier, som gav os den videnskabelige dokumentation, som vi mangler. Men nej! Sundhedsstyrelsen går ufortrødent videre og kaster sig ud i at fremkomme med positive og negative anbefalinger af de ni undersøgte behandlingstilbud. Syv svagt positive anbefalinger og to svagt negative anbefalinger bliver resultatet. Man kan så spørge: Vil det have nogen praktisk betydning? De anbefaler trods alt det meste. Disse behandlingstilbud har man så gennemgået for "videnskabeligt bevismateriale": evidens. Hvad findes der af videnskabelig viden om, hvilke af disse behandlinger der dur eller ikke dur? I sig selv en udmærket og fornuftig øvelse. Problemet er bare, at der stort set ikke findes videnskabelig dokumentation - Spastikerforeningen opfordrer Sundhedsstyrelsen til at klappe hesten og bl.a.vurdere ridefysioterapien ud fra et bredere videnskabeligt grundlag. 10 Spastikeren 5/2013

11 Ja, det vil formentlig få kolossal betydning. Baggrunden for Sundhedsstyrelsens iver for at færdiggøre disse kliniske retningslinjer er nemlig dobbelt. Dels er der selvfølgelig et sundhedsfagligt ønske om at have dokumentation for, at de behandlinger, vi udsætter mennesker for, virker. Men de kliniske retningslinjer er også del af en politisk aftale, som handler om at reducere omkostningerne til vederlagsfri fysioterapi. Derfor handler disse retningslinjer i ekstremt høj grad om, hvorvidt der er en så sikker dokumentation for, at en behandling virker, at det er rimeligt at tilbyde den gratis til børn med CP. Den beslutning træffer Sundhedsstyrelsen ikke det gør kommunen. Kommunerne klapper kassen i Man behøver ikke have nogen kandidatgrad i offentlig forvaltning for at vide, at enhver tvivl og enhver usikkerhed om, hvorvidt en behandling har effekt eller ej, vil få kommunerne til at gøre alt, for at kunne klappe kassen i. Det er jo det, der er den underliggende og dybt bekymrende dagsorden. Undskyld sprogbrugen, men et stort antal kommuner vil læse disse retningslinjer, som Fanden læser biblen: De vil konkludere, at ridefysioterapi ikke virker og virkningen af de øvrige otte indsatser er der kun en meget svag anbefaling til fordel for. Ergo er der ingen grund til at kaste penge efter disse behandlingsformer. Vupti, så er der sat spørgsmåltegn - ikke alene ved ridefysioterapi og udspænding, men også målrettet træning af funktioner, træning i at stå, styrketræning, træning i vand etc. Sundhedsstyrelsens - iøvrigt fuldt ud støtteværdige - forsøg på at skabe et bedre vidensgrundlag for at give eller afstå fra bestemte behandlinger ender i stedet med at blive en legitimering af en kommunal rundbarbering af den vederlagsfri fysioterapi til børn med CP - forklædt som evidens. Evidens som dårlig undskyldning Spastikerforeningen støtter fuldt og helt udgangspunktet om, at der skal være en solid videnskabelig dokumentation for, de behandlinger vi udsætter mennesker for. Tænk bare på de mange unødige operationer mange spastiker for år tilbage jævnligt blev udsat for. Men når det gælder de Nationale kliniske retningslinjer for børn og unge med cerebral parese, som Sundhedsstyrelsen er på vej med, så må vi bare konstatere, at de bygger på et så spinkelt og dårligt vidensgrundlag, at det store plusord EVIDENS blot bliver en dårlig undskyldning - et figenblad som på ingen måde dækker over, at det her betyder massive nedskæringer i den vederlagsfri fysioterapi til børn med cerebral parese. Spastikeren 5/

12

13 fra sekretariatet Kredsmedlemmer på Sjælland har nu fået fast tilhørsforhold Trods mange ihærdige forsøg på at samle en bestyrelse i kreds 7+8 har medlemmerne på Midtsjælland længe været uden kreds-samlingspunkt, men selvfølgelig med alle medlemsrettigheder i behold. I forbindelse med en justering af den organisatoriske struktur har Spastikerforeningens hovedbestyrelse imidlertid besluttet, at alle medlemmer skal have mulighed for lokal forankring i en kreds. Derfor er der nu sket en administrativ deling af den tidligere kreds 7+8. Konkret betyder det, at medlemmerne i Næstved, Faxe og Stevns fremover hører til kredsforeningen for Storstrøm, der har Yvonne Thygesen som kredsformand, og medlemmerne fra kommunerne Slagelse og Sorø fremover hører under kredsforeningen for Nordvestsjælland, der i mange år har haft Knud Erik Dahl som kredsformand. For aktiviteterne i svømmeklubben Flipper har ændringen ingen betydning. Klubben kører stadig i Spastikerforeningens klub-regi. De to kredsforeninger og sekretariatet vil sammen formidle budskabet, så alle er klar over deres fremtidige tilhørsforhold, og hvilke gode muligheder det giver. Husk at meddele adresseflytning Tænk også på Spastikerforeningen, når du skifter adresse. Hvert år bruger foreningen en masse spildte kræfter og mange penge på at udsende medlemsblad og andre vigtige ting til personer på forkerte adresser. Opfordringen gælder også, når du skifter mailadresse. I begge tilfælde vil en hurtig lille besked på spastik@spastik.dk spare mange unødvendige fejlposteringer. Flytning kan også meddeles via hjemmesiden: Kontakt sekretariat Ring til der er telefontid mandag kl og Tirsdag til fredag kl og Hvis du ikke ved, hvilken medarbejder du skal have fat i, vil du blive omstillet til Helle Thomsen eller Birgit Cornett. På foreningens hjemmeside kan du finde navn, funktion og adresser til alle medarbejderne. Send en mail til pågældende medarbejder eller til hovedmailen: spastik@spastik.dk Skriv et brev til adressen: Spastikerforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Den nye kredsinddeling efter delingen af kreds 7+8. Hvad med en tur til Samsø? Spastikerforeningen kører i øjeblikket en medlemskampagne, hvor alle medlemmer kan leje feriehuset for kun kr. plus elforbrug i lavsæsonen. Obligatorisk slutrengøring er med i prisen. Interessen har været stor, men der er forsat ledige uger frem til jul og igen et par uger efter nytår. Ønskes flere oplysninger om ledige uger og booking, så kontakt sekretariatet på tlf eller læs mere på foreningens hjemmeside: HB samles i november Spastikerforeningens hovedbestyrelse holder to årlige møder forår og efterår. Det næste HB-møde finder sted lørdag den 23. november 2013 kl med dagsorden ifølge vedtægterne. Blandt andet er vedtagelse af foreningens budget og arbejdsplan for 2014 nogle af hovedpunkterne. 13

14 Familien Sall har taget springet og er flyttet fra Randers til Malaysia, men det har krævet mange overvejelser, inden beslutningen blev truffet. Tekst og foto: Benjamin Steengaard Rasmussen - Vi kan jo altid flytte hjem I juni flyttede familien Sall med 7-årige Marie med cerebral parese fra Randers til Malaysia. Overvejelserne om de skulle tage springet begyndte to år før og efter grundig research blev beslutningen truffet. Flyttekasserne var for længst sendt af sted med skib, da familien Sall fra Randers tirsdag den 25. juni klokken satte sig til rette i flyet for at tage til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, hvor familien skal bo de næste år. De mange og store overvejelser over at flytte familien, der tæller Gitte 43, Lars 41, Emma 11 og Marie med CP på 7 år, til Malaysia begyndte allerede for to år siden, hvor muligheden for, at Lars, der arbejder for virksomheden Kosan Crisplant, der producerer og leverer løsninger, udstyr og service til gasselskaber i hele verden, kunne få fast base som business unit manager i Malaysia. - Det var naturligvis afgørende, at det ikke kommer til at gå ud over vores børn, siger Gitte Sall, der sammen med Lars har brugt rigtig meget tid på at undersøge, hvad konsekvenserne af en sådan flytning vil være. Begge piger på samme skole Marie sidder i kørestol, men er mentalt og verbalt meget velfungerende og en kvik pige. I Randers går hun i en almindelig folkeskole og har til daglig en hjælper ved sin side i skoletiden, så jagten på en international, tilgængelig skole i Malaysia gik i gang. Familien besøgte 6-7 skoler, men blev af forskellige årsager valgt fra. - På nogle skoler fik vi at vide, at de som sådan godt kunne modtage Marie, men da der var mange ansøgere, ville de hellere vælge en, der var mindre krævende, forklarer Lars Sall. Familien valgte dog at besøge en skole, de allerede havde fået afslag fra, igen, og da de troppede op med Marie i kørestol, var skolen pludselig mere samarbejdsvillig, hvilket resulterede i, at begge pigerne fik plads på skolen. - Lige siden vi fik plads, har skolen været meget hjælpsom og blandt andet foreslået at rive en væg ned på toilettet for at gøre det mere tilgængeligt, siger Gitte Sall. Står på egne hænder Generelt er Malaysia ikke et specielt kørestolsvenligt land, og synet på handicappede er ikke så moderne som i Danmark. - Vi er klar over, at folk nok vil kigge mere på Marie, når hun kommer i sin kørestol, end herhjemme, for i Malaysia er det ikke ualmindeligt, at man gemmer de handicappede væk, siger Gitte Sall. Da familien sagde farvel til Danmark, var det også et farvel til det danske sundhedsvæsen og støtte fra det offentlige. I Malaysia vil familien være på egne hænder omkring Maries udvikling og behandlingsbehov. Men dog ikke mere end at de har kontaktet et center for spastikere i Kuala Lumpur, der blandt andet tilbyder forskellig behandling m.m. - Centret er primitivt og lever af privat støtte. Det er under renovering, men kan stadig ikke dække alle Maries behov, siger Lars Sall. - Vi skal betale tingene selv og får ikke støtte, bortset fra at der er skattefradrag for køb af handicapudstyr. Til gengæld er det et meget billigere samfund end i Danmark. Vi skal for eksempel selv betale løn til den hjælper, Marie skal have i skolen, men det drejer sig kun om cirka kroner om måneden, forklarer Lars Sall, hvis løn altså kommer 14 Spastikeren 5/2013

15 til at dække alle familiens behov. Men selv om den økonomiske del er i orden, hvad så med den lægelige og behandlingsmæssige del? I gør ikke skade på Marie ved at tage af sted, sagde Maries læge på hospitalet i Randers til Lars og Gitte, og faktisk var lægen meget interesseret i at høre nogle erfaringer fra Malaysia om akupunktur, som er mere udbredt i østen, også til personer med cp. - Dét med at vi kommer til at være på egen hånd er ikke så skræmmende, for vi kender Marie bedst. Vi kommer til at prøve noget andet end i Danmark, for eksempel må Marie undvære botoxbehandlinger. Men så får hun andre ting, for eksempel er klimaet meget bedre for hende. Løsningerne i Malaysia er ikke de samme som i Danmark, men det skal man ikke lade sig slå ud af, vi kommer bare til at prøve tingene lidt anderledes, siger Gitte Sall. Slut med ankesager Foran det røde murstenshus i Randers holdt den koksgrå Citroën Jumpy med lift, der som alle hjælpemidler skulle leveres tilbage til kommunen. - Vi spurgte, om det var muligt at leje eller købe Maries hjælpemidler, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor måtte vi i gang med at købe nye, og vi har fundet nogle gode, billigere muligheder til private end dem, man får fra kommunen, forklarer Lars Sall. Familien har søgt på nettet og blandt andet købt hos et amerikansk firma via en nordjysk forhandler. Alt i alt har familien købt for kroner hjælpemidler som ståstativ, badestol, klapvogn m.m. og derudover skal de købe en el-kørestol i Malaysia, hvilket de forventer koster omkring kroner. De kommunale samarbejdspartnere har givet sparring i flytte-processen og været ganske positive, og så er der noget andet positivt ved at flytte ud af systemet. - Det bliver skønt at slippe for bevillinger, der ikke er tilstrækkelige, og slippe for at skulle anke sager, siger Gitte Sall. En stor udfordring Efter 14 dages ferie med research i Malaysia for et års tid siden tog familien hjem og besluttede kort efter at sige ja til muligheden for at flytte dertil. Lars Salls kontrakt er på to år, men familien regner med at forlænge, så de bliver der i fire år. - Det er en stor udfordring for Marie at skulle leve der, og børnene er da også lidt skræmte over at skulle flytte. Det vil også kræve noget indkøringstid, når vi er kommet derover, siger Gitte Sall, der er lægesekretær, men har valgt at gå hjemme i Malaysia, så der er gode muligheder for at dyrke familien, passe hus og have den store fleksibilitet, det giver. - Vi er åbne for, hvad der kommer til at ske, men skrækscenariet er helt klart, hvis børnene ikke trives, siger Lars Sall og tilføjer: - Men vi kan altid trække nødbremsen og flytte hjem, vi regner bare ikke med, at det bliver nødvendigt. Spastikeren vil følge familien Sall og på et senere tidspunkt bringe en artikel om deres liv og hverdag i Malaysia. Marie er 7 år og har CP. Værelset i Randers er nu skiftet ud med et nyt i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor hun skal bo de kommende år. Gode råd til andre Hvis I overvejer at flytte til udlandet, så er det vigtigt at have god tid til at undersøge forholdene i landet i forvejen. Tag de forskellige emner (skole, behandling, bolig etc.) bid for bid og tag ud og se og mærk efter det pågældende sted. Find ud af, hvilke krav der absolut skal være opfyldt, for at I vil tage springet. Spastikeren 5/

16

17 Festlig indvielse af Østerskovens nye boliger Knap 200 gæster kiggede indenfor, da Behandlingscentret Østerskoven i slutningen af august holdt indvielse af nye boliger og renoveringen af de eksisterende bygninger. Tekst og foto: Benjamin Steengaard Rasmussen Der var fyldt godt op i den nye bygning, da gæsterne lyttede til indvielsestalerne. De nye boliger er store og flotte, og bygningen passer godt til resten af Østerskoven. Alene de smukke omgivelser, som Behandlingscentret Østerskoven ligger i, er værd at køre en omvej for, men onsdag den 28. august var det dog indvielsen af de nye boliger og renoveringen af de eksisterende bygninger, der havde lokket knap 200 gæster forbi Amerikavej i Hobro. Vejret var flot, og det samme kan siges om de nye boliger, der er meget attraktive. I den nye bygning sagde Spastikerforeningens landsformand, Lone Møller, blandt andet i sin indvielsestale: - Dette er ikke en investering i mursten, men i entusiastiske personer og en visionær ledelse. Og formanden konstaterede også at: - Vi har nu udviklet et tilbud i verdensklasse, men det skal bruges, ellers overlever det ikke. Og dermed en opfordring til kommunerne om at bruge Østerskovens 16 pladser til unge med cerebral parese og seks pladser til folk med senerhvervede hjerneskader. Efter taler af regionsrådsformand Ulla Astman og borgmester i Mariagerfjord, Hans Christian Maarup, kunne gæsterne se de nye, flotte boliger, der er meget indbydende, blandt andet med store badeværelser. Glædelig markering I Østerskovens hovedbygning var der efterfølgende lidt at spise, mens blandt andre forstander Runa Steenfeldt holdt tale. Hun roste medarbejdere og borgere på Østerskoven for at have affundet sig med at være på en byggeplads i et år. Og netop det markerede flere medarbejdere og håndværkere på morsom vis med en lille optræden, der illustrerede, at der har været udfordringer forbundet mellem at arbejde og være på Østerskoven samtidig med, at stedet blev udbygget og renoveret. Indvielsen var en glædelig markering af de nye tiltag på Østerskoven, der forhåbentlig kan være med til at gøre Østerskovens høje faglighed endnu mere kendt i kommunerne. Spastikerforeningens landsformand Lone Møller opfordrede kommunerne til at bruge Behandlingscentret Østerskoven. Spastikeren 5/

18 KV 2013 Spastikerforeningens Tekst og foto: Benjamin Steengaard Rasmussen tillidsfolk blev klædt på Forud for kommunalvalget den 19. november var Spastikerforeningens tillidsfolk inviteret til et seminar i begyndelsen af september. Her blev deltagerne klædt på til den kommende valgkamp. - Den handicappolitiske dagsorden skal stå lysende klar i kommunerne, sagde Spastikerforeningens landsformand Lone Møller, der indledte seminaret på Hotel Scandic i Odense tirsdag den 3. september. Hun konstaterede, at et kommunalvalg også er en handicappolitisk dag, og opfordrede seminarets deltagere til at kigge på kommunens handicappolitik. Som det sidste betonede Lone Møller, at konkurrencen om at få sine budskaber igennem op til valget bliver hård, så vi skal være skarpe på, hvad vores budskaber er. Mette Søndergaard Pedersen, konsulent i DH og byrådspolitiker, satte seminarets deltagere til at diskutere, hvorfor kommunalvalg er vigtige, og mange var enige om, at det handler om nærhed og lokale beslutninger. DH-konsulenten konstaterede, at størstedelen af handicaplovgivningen bliver udmøntet i kommunerne og gav tre gode råd til deltagerne: Hold person og politik adskilt, få politikerne til at forstå, hvad emnet drejer sig om og drøft din personlige sag med sagsbehandleren ikke politikerne. Gode presseråd fra en journalist Efter Mette Søndergaard Pedersen gennemgik Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt, foreningens budskaber i den kommende valgkamp, hvor der blandt andet vil være fokus på inklusion, skolereformen, STU, opfølgning på kommunalreformen, retssikkerhed m.fl. Journalist Tore Bønke Jeppesen fra Fyens Stiftstidende var inviteret til at fortælle om, hvordan redaktionen Seminaret i Odense gav god viden og erfaringer til deltagerne. arbejder, hvordan de vælger historier og pedebat, hvor deltagerne i tre grupper hvordan man kan få en historie i avisen. debatterede, hvordan man kan få Spastikerforeningens budskaber frem i den Det sidste kunne han naturligvis ikke give den endelige opskrift på, men han lokale valgkamp. rådede deltagerne til at gøre meget ud Efter en vellykket dag rundede af at forklare problemstillingen i den Spastikerforeningens direktør Mogens sag/det emne, de ville have i medierne Wiederholt af og deltagerne tog hjem og servere budskabet, så journalisten med gode input, erfaringer og redskaber nemt kan sætte sig ind i det. til valgkampen op til kommunalvalget En lokal krog er naturligvis en fordel, den 19. november. hvis det er lokale/regionale medier, man kontakter, og så skal man glemme alt om at få en journalist ud til at dække en generalforsamling eller et bestyrelsesmøde. Tore Bønke Jeppesen gav et godt indblik i arbejdet som journalist, og deltagerne fik mange gode råd omkring det at kontakte pressen. Sidste del af seminaret var en grup- 18 Spastikeren 5/2013

19 KV 2013 Nyvalg til råd og nævn - er det noget for dig? Stillede du ikke op til kommunal- og regionrådsvalget, men har en stor interesse for kommunal handicappolitik og brænder for sagen, så er der stadig mange muligheder som Spastikerforeningens repræsentant i DH s lokalafdelinger. I forbindelse med kommunalvalget er der nemlig nyvalg til råd og nævn, herunder også til de kommunale handicapråd og det lokale beskæftigelsesråd for den nye 4-årige valgperiode. Spastikerforeningen er repræsenteret i DH-afdelinger, handicapråd og de lokale beskæftigelsesråd rundt omkring i landet, men langt fra i alle landets 98 kommuner, hvilket vil være ambitionen. Har det vakt din interesse, skal du kontakte din lokale kredsformand eller sekretariatet. Vær opmærk på, at det er den lokale DH-afdeling, der foretager den endelige udpegning til rådene, og at det kun er de tilsluttede foreninger, som kan indstille kandidater. Dette skal gøres omkring 1. november og sker via din lokale kredsformand i Spastikerforeningen. Alle har en stemme brug den! I mange ulande og primitive samfund ville borgerne give sin højre arm for at få lov at stemme og dermed være en naturlig del af det demokratiske samfund. Men ofte har diktaturet afskrevet dem muligheden. Herhjemme har vi alle retten til at stemme til kommunal- og regionsvalg, men den ret undlader et stigende antal mennesker at benytte sig af. De bliver hjemme i sofaen, når krydset skal sættes, blandt andet mange med handicap. Og det skal vi have gjort noget ved. Derfor skal opfordringen fra Spastikerforeningen lyde: Brug din demokratiske ret, sørg for at få sat dit X til valget inden stemmestederne lukker! Bekymrende fald i valgdeltagelsen Ved kommunalvalget i 2009 var den samlede valgdeltagelse på 65,8 %, hvilket er det laveste i 35 år. Og en nedgang på over 3 % i forhold til valget i 2005, hvor valgdeltagelsen var på 69,5 %. Særligt bekymrende er det, at valgdeltagelsen for de unge er faldet fra 54 % til 46 % siden 1997, og blandt flere nydanske grupper er faldet endnu større. Den absolut laveste valgdeltagelse i 2009 fandt man blandt de socialt marginaliserede, herunder gruppen af kontanthjælpsmodtagere og handicappede, hvor valgdeltagelsen blot var 32 %. Generelt er valgdeltagelsen i Danmark meget højere end i så mange andre vestlige lande, men de alarmerende tal fik alligevel økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til tidligere på året at skrive til alle landets kommuner med en opfordring om, at de tager initiativer, der kan give en højere valgdeltagelse ved kommunalvalget den 19. november. Alle skal med I brevet til kommunerne hed det blandt andet: Vi skal have alle med, når der er valg. For det at sætte sin stemme er ikke bare at sætte et kryds ved et parti eller en kandidat. Det er også en helt central måde at deltage i demokratiet på. I sin opfordring til at få flere til at stemme lokalt kom ministeren med et par forslag: Nogle kommuner kan måske lade sig inspirere af Københavns Kommune, som rykkede et brevstemmested midt ind på Hovedbanegården i forbindelse med sidste folketingsvalg. Det benyttede mange vælgere sig af. Og måske kan man få flere unge til at stemme, hvis kommunerne giver dem mulighed for at brevstemme på deres uddannelsessted. Valgloven giver gode muligheder for, at kommunerne rykker brevstemmestederne ud, hvor folk er, understregede Margrethe Vestager i brevet til kommunerne. Spændende bliver det at se, om nogle kommuner har taget udfordringen op og senere følge om det gav målbare resultater. Spastikeren 5/

20 KV 2013 Handicappolitiske temaer set med Spastikerforeningens briller Politiske valgmøder med deltagelse af opstillede politikere er en vigtig del af valgkampen. De nævnte arrangementer på side 23 er blot nogle få af de mange vælgermøder, paneldebatter og politiske aktiviteter, der foregår op til kommunal- og regionrådsvalget den 19. november. Hold selv øje med aktiviteterne i dit lokalområde og deltag gerne. Forud for et vælgermøde er det altid en god idé at planlægge, hvad man vil spørge politikerne om. Som inspiration har Spastikerforeningen her samlet en række handicappolitiske temaer, som optager os netop nu. Lokalt kan der være mange andre indgangsvinkler til relevante handicappolitiske spørgsmål. Et godt råd er altid at være klar og præcis i sine spørgsmål. Red. Inklusion i folkeskolen Folkeskolen er kommunernes ansvar, og dermed har de også det endelige ansvar for, at den meget følsomme inklusionsdagsorden føres ud i livet på en god og ansvarlig måde. Spastikerforeningen er tilhænger af øget inklusion. Alt for mange børn er i årevis blevet udskilt til særlige skoler eller i særlige klasser. Derfor er der god grund til at tænke nyt og anderledes. Men det er ikke gjort ved at udplante nogle børn fra specialklasse- og specialskolesystemet til de nuværende almindelige klasser for at spare penge. Det kræver en helt ny folkeskole, som tænker fundamentalt anderledes. Skolerne skal se fysisk anderledes ud, tilgængeligheden bringes i orden og skoledagen organiseres langt mere fleksibelt, så den understøtter forskellige indlæringsmåder. Man behøver ikke være enten normalelev eller specialelev. Det skal vi holde kommunalpolitikerne fast på. KV 2013 Glem ikke specialtilbuddene Midt i fokuseringen på at skabe en ny inkluderende skole er det vigtigt, at vi også har blik for de børn, hvis funktionsnedsættelser er så komplekse, at det ikke giver mening at se dem som en del af den almindelige undervisning. Der vil stadig være behov for et stærkt specialiseret og højt kvalificeret tilbud til den gruppe børn. Derfor er det vigtigt at holde fokus på, at kvaliteten også fastholdes på det specialiserede område. Det er en selvstændig opgave at sikre, at inklusionsprojektet ikke fører til, at det bliver væsentligt mere stigmatiserende at være elev i specialtilbuddene. Skolereformen Inklusionsdebatten er ikke det eneste vigtige tiltag på skoleområdet. Den store folkeskolereform kan også få vidtrækkende konsekvenser for børn og unge med handicap. Skolereformen indeholder, hvis den gennemføres rigtigt, en række meget positive elementer. Mere gymnastik, lektiehjælp, bedre forældre/skolesamarbejde og ordblindetest. Omvendt kan længere skoledage være et alvorligt problem for en del unge med kognitive vanskeligheder. STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Regeringens målsætning er, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis det skal lykkes, er det helt afgørende, at også unge med et handicap får en ungdomsuddannelse. Unge, som ikke får gavn af en ordinær ungdomsuddannelse, har krav på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), som kommunen skal tilbyde. Der er imidlertid en række forhold omkring STU en, som kommunerne skal efterleve: Uddannelsen skal tilbydes alle under 25 år, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse uanset hvor svær funktionsnedsættelsen er. Alle har krav på at udvikle sig. Uddannelsen skal tilrettelægges individuelt og med den enkelte elev i centrum. Uddannelsen er ikke en pakkeløsning, men et individuelt tilrettelagt treårigt forløb, som er designet specielt med henblik på at sikre den enkelte elevs udviklingsmuligheder. 20 Spastikeren 5/2013