Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen

Transkript

1 Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen Af Tatiana Chemi, lektor Denne artikel bygger på et kvalitativt studie indenfor emnet æstetiske og kunstneriske læreprocesser, som har været en del af projektet Mange Måder At Lære På (MMALP). Formålet med MMALP var at undersøge og kortlægge en hel kommunes fokus på mangfoldige pædagogiske og didaktiske tilgange til læringspraksis. Nærværende artikel repræsenterer en opsummering af de specifikke fund fra det ovennævnte studie, hvis hovedfokus var at undersøge, hvordan de kunstneriske læreprocesser kan inspirere undervisningspraksis, og hvordan samarbejdet mellem praktikere i skolen og professionelle kunstnere fungerer. Nørup Skole, som havde et projekt med animationsfilm i undervisningen, blev udvalgt pga. dens interesse i kunst som håndværk og som refleksion. Studiets resultater viser: kunstnere tænker på, når de samarbejder i projekter, hvor de to fagligheder forsøges integreret mentere med nye undervisningsformer, fx baseret på integrationen af kreative og boglige fag eller på en systematisk anvendelse af kunstneriske metoder i klasseværelset test-orienteret undervisning tionelle og det intellektuelle plan i form af positive emotioner (sjov, engagement, interesse, nysgerrighed) og af kognitiv intensitet (komplekst, udfordrende tankestof som skal reflekteres over og som kræver sans for detaljer og kvalitetsbevidsthed) en optimal (boglig) læring vitet som refleksion og ikke blot skabelse eller håndværk Liv i skolen nr indd :45:40

2 Lærerne står i et skisma mellem kreativ tilgang og testorienteret undervisning. Tatiana Chemi er PhD og lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet 20 Sådan foregik undervisningen Animationsværkstedet var et forsøgsprojekt, hvis ambition var at undersøge bestemte måder at lære på, nemlig de kunstbaserede og kreative processer. I løbet af skoleåret fik to lærere kontakt til The Animation Workshop i Viborg, et privat initiativ støttet af EU, som har som mål at formidle animationskunst til skolebørn. 1 Konsulenterne fra værkstedet og lærerne blev enige om et projektugeforløb, hvor både lærere og elever skulle lære animationsteknikker med henblik på at anvende dem henholdsvis i undervisning og i læring. Det første forsøg foregik i uge 10 i marts Arbejdet blev dokumenteret på video og gennemarbejdet af The Animation Workshop selv. Succesen i marts måned gjorde det muligt at gentage projektugen i maj 2010 med den samme 2. klasse, med de samme to lærere og med de samme konsulenter. Denne gang blev ambitionen endnu mere tydeligt målrettet en eksperimentel integration af de kunstneriske redskaber fra animationen og læringsindholdet fra de boglige fag, dansk og matematik. Dette skyldes det overraskende faglige udbytte af projektugen i marts, hvor eleverne ganske problemfrit havde lært nogle vanskelige grammatiske regler. Som dokumenteret i videoen havde eleverne forstået og anvendt forskellen mellem navneord, tillægsord og udsagnsord. Lærernes begejstring gav 1 Mere om The Animation Workshop: dem mod på at gentage projektugen i maj og til at turde eksperimentere endnu mere med den faglige integration. Ugen i maj lagde lærerne ud med en klar intention om at udfordre animationens kunstneriske og tekniske redskaber. Forløbets beskrivelse: Animation og fag Animationsværkstedsforløbet bestod af to projektuger udviklet på Nørup Skole i marts 2010 (uge 10) og i maj 2010 (uge 20). Indholdsmæssigt var de to uger tilsvarende, men projektugen i maj var en videreudvikling af det første forsøg i marts: i den anden uge ønskede lærerne at eksperimentere endnu mere med mediets muligheder for undervisning, og specifikt ønskede de at finde en måde at integrere animationsteknikker og redskaber i bestemte fag, såsom dansk og matematik. Begge gange bestod aktiviteterne af: teknikker med henblik på at producere en kortfilm produceret andre steder nes arbejde blev fremvist for forældrene. I marts måned blev lærerne instrueret i animationens basale teknikker og procedurer ved selv Liv i skolen nr indd :45:40

3 Lærerne ville udvide deres pædagogiske viden og praksis med de kunstneriske-filmiske redskaber at udvikle deres egen animationsfilm.lærernes rolle forandrede sig i maj, hvor de ikke havde indbyrdes gruppearbejde, og hvor de ikke var elever længere, men genindtog deres guidende og pædagogiske rolle i klassen på lige fod og i samarbejde med The Animation Workshop. Lærerne lærte også Programmet for dagene blev udviklet i samarbejde med lærerne på skolen og konsulenterne fra The Animation Workshop i Viborg. Lærerne er til dagligt et team, som dækker både de humanistiske fag (dansk, kristendom, musik, drama: Dorit) og matematiske fag (matematik, natur og teknik, idræt: Lone), og de to konsulenter er professionelle kunstnere inden for animationskunst (Hanne, hovedansvarlig, og Anker, assistent) 2. Begge parter havde en specifik interesse i hinandens arbejde og tilgang: Lærerne ville udvide deres pædagogiske viden og praksis med de kunstneriske-filmiske redskaber og The Animation Workshop ville undersøge det læringsmæssige potentiale i animationskunsten. Billede 2. Elever laver storyboard Den deltagende klasse var en 2. klasse med 20 børn (8 drenge, 12 piger). 2 Informanterne nævnes her og i rapporten ved navn nævnelse ifølge mundtlig aftale. Det undervisningslokale, hvor projektugen blev udviklet, er klassens almindelige klasseværelse. Det er meget lyst, med lys ovenfra og fra en glasdør, som giver adgang til en lille intern gård. Klasseværelset er farverigt og rummeligt, men ikke meget forskelligt fra et almindeligt lokale i folkeskolen. Elevernes værker hænger på væggen, de nødvendige undervisningsmaterialer er stablede i skabet, der findes også noget ekstra, såsom en sovesofa, puder, udklædningstøj, stereoanlæg, bolde osv. Lærerne har forberedt rummet i forvejen, fordelt de små borde til gruppearbejde, således at de danner små arbejdsstationer med hver sit kamera, stativ og laptop. Dagene startede (og afsluttedes senere) med en fællessang, som læreren begyndte at synge for at få ro, og børnene straks sang med på. Den første dag i projektugen i maj bemærkede de voksne straks, at børnenes følte sig trygge og var nysgerrige. Kort efter kastede Dorit og Hanne (som også har en lederfunktion ved The Animation Workshop og i denne workshop) sig ud i en opsummering siden sidst. Eleverne demonstrerede, at deres hukommelse var meget præcis i forhold til de faglige elementer i workshoppen, både indenfor de boglige og de tekniske elementer huskede de fx med stor sikkerhed, at navneord er en ting ; at udsagnsord i animationssprog svarer til bevægelse; de huskede, at det er meget vigtigt at holde pauser, og at der helst ikke skal være for mange billeder på én gang. De huskede også, hvad de specifikke elementer i animationen er: figurer, storyboard, baggrund, lyd, handling, pauser og idé. Ugen i maj startede med en artikuleret opgave: eleverne skulle på to timer lave en kortfilm. Inspirationen og ideen til historien skulle komme fra de 120 ord, dvs. de ord vi bruger mest til dagligt. Eleverne blev bedt om at trække fire ord fra en stak med forskellige ord, og hvis de ikke kunne lave en meningsfuld historie med de ord, de havde trukket, måtte de selv finde på et ord Liv i skolen nr indd :45:41

4 Dagene startede med en fællessang, som læreren begyndte at synge for at få ro, og børnene straks sang med på. i kategorierne navneord, tillægsord og udsagnsord. Derefter arbejdede de i grupper, som skulle finde en god idé til et storyboard. De didaktiske aktiviteter var præget af stort engagement, selvfordybelse, god stemning og praktiske opgaver definerede af klare linjer. Eleverne så dybt koncentrerede ud og så ud at glæde sig meget til igen at anvende de redskaber, de havde lært at bruge i marts. Deres animationsproduktion fortsatte med store fremskridt og uden gruppekonflikter. Dagen efter startede med en feedback session, som meget kort fokuserede på de animationer, børnene var i gang med at udvikle. Manglende koncentration Opgaven på den 2. dag var at bygge en historie med forskellige ting, som børnene har omkring dem og løse en matematikopgave. Det gik ud på at bygge en historie, hvor 18 ting går igennem 3 handlinger eller forandringer, således at der kun er 5 ting tilbage til sidst. Børnene gik hurtigt i gang og drøftede regnestykket, mens de fokuserede specifikt på storyboardet. Som inspiration blev fremvist en animationsfilm lavet af børn med animerede blyanter. Efterfølgende gav eleverne feedback på spørgsmål, som handlede om forståelse af handlinger i filmen ( Ved I, hvad det handler om?, Hvad handler det om? ) og de voksne fortolkede filmen for dem. En anden animationsfilm blev fremvist som afslutning på elevernes arbejde med de eksterne konsulenter. Det drejede sig om en animationsfilm lavet af den nyuddannede animator, som var med i forløbet. Også i dette tilfælde fulgte en meget kort feedback, hvor det hovedsagligt var de voksne, som fortolkede filmen. Denne dag i workshoppen i maj oplevede lærerne og observatørerne en mistet gejst og manglende fokus på matematikopgaven i animationen. Omkring middagstid lagde man mærke til et længevarende afbrudt flow hos eleverne. Lærere var opmærksomme på den faldende energi og drøfter betydningen årsagen i pauserne. Om eftermiddagen opstod de første konflikter blandt eleverne, og dette prægede også starten på den tredje dag på trods af lærernes hurtige og professionelle håndtering af situationen. Den tredje dags program var præget af lærernes oplevede vanskeligheder med at integrere fagligt indhold med animation og af det tydelige fald i elevernes flow og koncentration og ikke mindst af animationskunstnerens håb om at give børnene en succesoplevelse. Dagen efter skulle filmene nemlig fremvises for forældrene og hele klassen ved en mini filmfestival. Ved første øjekast arbejdede eleverne ukoncentrerede og ustrukturerede, men alle film blev afsluttet, og workshoppen nåede målet med stor ejerskabsfornemmelse og positiv evaluering fra børnenes side. Billede 3. Samarbejde: komposition af animationsfigurer i fællesskabet Liv i skolen nr indd :45:41

5 Omkring middagstid lagde man mærke til et længevarende afbrudt flow hos eleverne. Elevernes skriftlige evaluering Elevernes skriftlige evaluering af forløbet foregik med et kvalitativt spørgeskema, som beskrives nedenfor. Eleverne blev bedt om at tage skriftlig stilling til de positive og negative sider af oplevelsen med animationen; de opfordredes til at tage stilling til forbedringer for forløbet og at fokusere på det læringsmæssige udbytte, både i form af opnået læring og ønsket læring for fremtiden. I spørgeskemaet formuleres ovenstående som følger: Opgaven Skriv løs om animation: Hvad var godt? Hvad var dårligt? Hvad kan blive bedre? Hvad har du lært? Hvad vil du gerne lære? Bare beskriv og tegn løs på de næste sider, og du må gerne få dine forældre til at hjælpe. God arbejdslyst! Udbytte for eleverne Både lærerne og eleverne nævner et stort udbytte for forløbet, som kan opsummeres og grupperes således: Inden for en positiv emotionel respons nævner eleverne den sociale dimension, dét med at være sammen om at løse en opgave, men også en række faglige eller nærfaglige dimensioner, såsom de kunstneriske og kunstmedierede, dvs. det specifikke i at skabe kunstværker; de didaktiskpædagogiske, dvs. påskønnelse af en anderledes måde at lære og blive undervist på; de udtryksbaserede, dvs. muligheden for at udtrykke sig selv. Sammen med det emotionelle udbytte nævner eleverne på Nørup Skole en række læringsmæssige dimensioner: De mener, de har lært meget om dansk og matematik (boglige emner); de har lært tekniske og kunstneriske redskaber fra animationskunst og de har lært at tænke som en animationskunstner (mindset). Disse udtalelser er bekræftet af lærernes iagttagelse. Opsummerende kan projektets udbytte synliggøres således: uanset hvad situation) vidsthed Evalueringsmetode Spørgeskemaet afleveres i papirform og kendetegnes ved The Animation Workshops logo, tegninger, stil og henvisning til hjemmeside. Eleverne kunne ikke være i tvivl om, hvem de skulle stile deres svar til: til de søde, hjælpsomme og sjove kunstnere fra The Animation Workshop. Dette kan indebære en positiv bias og en tendens til at besvare yderligere positivt. Næsten alle elever har kortfattet eller mere uddybende besvaret skemaet, nogle få med hjælp fra de voksne. Besvarelserne tog form af fx tegninger, korte besvarelser eller længere fortællinger fra ugen. Den eneste undtagelse består af to børn, som fik hjælp henholdsvis af lærerne og forældrene. Et barn blev interviewet af lærerne, som derefter udfyldte en skriftlig redegørelse i jeg-form Jeg Liv i skolen nr indd :45:41

6 Workshoppen nåede målet med stor ejerskabsfornemmelse og positiv evaluering fra børnenes side. 24 har lært at ; alt var godt det var en super fed uge og med en kort opsummering af deres oplevelse af barnets deltagelse, fx: Vi har oplevet en glad dreng, som har været optaget af noget meget spændende. Et barns forældre har bidraget med en personlig evaluering fra deres perspektiv: Som forældre har det været spændende at følge med på sidelinjen, og har vurderet de anvendte didaktiske midler både som faktiske innovative midler ( positiv tilgang til læring, spændende læringsform ) og i forhold til et konkret udbytte for deres barn ( glad dreng ). Disse forældre har åbenbart fortolket opgaven som forældreevaluering, og derfor henvender de sig direkte til lærerne med en anerkendende besked: Ligeledes skal I som lærere have meget ros, og de har et klart ønske om at fortsætte samarbejdet med The Animation Workshop, endda med forældreinddragelse: Kan I ikke få lavet en studietur til animationsskolen for forældre? Resten af elevernes besvarelser varierer i længde og dybde: nogle har udnyttet alle de fire sider, som var til rådighed, mens andre har begrænset deres bidrag til en side. Også kvaliteten af disse besvarelser varierer fra en meget uddybet og nuanceret fortælling om oplevelsen, eller genfortælling af dét børnene har lært, til meget korte og overfladiske svar på de givne spørgsmål fx: Hvad var godt? Alting. Den anvendte metode i studier var etnografisk og baseret på en triangulering af feltobservationer, samtaler med relevante deltagere og elevernes kvalitative evaluering. Den teoretiske forståelsesramme var primært inspireret af kognitive teorier med særlig fokus på de æstetiske og kunstneriske processer, såsom Dewey og Gardner. Desuden blev positiv psykologi anvendt med henblik på at opnå en forståelse af elevernes positive emotioner og flowtilstande. Billede 4. Matematik og kreativitet Rapporten afsluttede med en perspektivering for fremtiden set i lyset af de opståede positive behov for videreudvikling og i tråd med forskernes anbefalinger. Konklusion og perspektivering Ved et supplerende telefoninterview (29. september 2010) efter projektets afslutning fortalte en af de to lærere, at skolen havde fået et lille fast værksted kun for animation, og at den lille station allerede var blevet brugt i flere projekter: en kortfilm om Danmark; en film om natur og teknik; dansk osv. Lærerne havde udviklet en idé, som opstod i løbet af workshoppen i maj, om en figur-portfolio, og børnene kunne hurtigt gå i gang med en animationsfilm ved at bruge og genbruge de små figurer på tavlen. I februar 2011 var et nyt forløb planlagt, hvor The Animation Workshop skulle koordinere et animationsværksted baseret på tredimensionelle figurer (modellervoks) og målestoksforhold: eleverne skulle lave deres klasselokale. Målgruppen var de samme børn, som gik i 3. klasse, men eksperimentet planlægges udvidet til andre klasser. En vigtig strategi lærerne havde planlagt, var at bru Liv i skolen nr indd :45:42

7 De mener, de har lært meget om dansk og matematik (boglige emner). ge børn som hjælpelærere: nogle elever fra klassen nævnt i artiklen blev oplært som hjælpere. Den største udfordring, lærerne kunne se, var de begrænsede midler: arbejdet går meget langsomt med kun en lille station. Animation i hverdagen De fremtidige udviklinger peger også hen imod integration af fagene, som både giver udfordringer og spændende perspektiver. Lærernes ambition om at integrere animationsteknikker i undervisningen i hverdagen har umiddelbart stadigvæk brug for at blive afprøvet, eksperimenteret med og implementeret på en større skala. Efter den beskrevne smagsprøve på animationsværksted var lærerne villige til at eksperimentere med undervisningsformer, som er hurtigere, fleksible og lette, og som med fordel kan anvendes som en rutine i klasseværelset. På trods af de mange udfordringer er disse eksperimenter værd at afprøve. Som den interviewede lærer fortæller ved telefoninterviewet, har Animationsværkstedet haft en positiv påvirkning på især de elever, som havde det svært i almindelig undervisning. Især en elev, som havde store læringsproblemer, var begyndt at vise store fremskridt. Om denne udvikling skyldes Animationsværksted vil læreren ikke påstå, men noget må hænge sammen med animationsoplevelsen: elevens ændrede billede af sig selv. Fra forskningssiden er disse perspektiver kun ønskelige i og med, at Animationsværkstedet har fremvist et optimalt udbytte, som peger i en retning, som teoretikere som Dewey længe har ønsket og som går ud på at skabe en positiv synergi blandt fagene. En retning, som beviser, at en holistisk håndtering og fortolkning af undervisning og læring er mulig i praksis. Referencer Chemi, Tatiana. (2010a). Animationsværksted: integration af kreative og boglige fag i undervisning. Forskningsrapport fra et projektforløb i 2. kl., martsmaj 2010, Nørup Skole, Vejle. Lokaliseret den 24. november I november_2010.pdf. Chemi, Tatiana. (2010b). The Artful school as Optimal Experience and Learning. Konference -bidrag ved European Conference on Positive Psychology, Copenhagen, 23rd-26th June Lokaliseret den 24. november I: Chemi, Tatiana. (2012). Kunsten at integrere kunst I undervisningen: et praktisk-teoretisk bidrag til kreativ undervisning I folkeskolen. Aalborg: Aalborg universitets forlag. Dewey, John. (1963). Experience and Education. New York: Macmillan (I 1938). Dewey, John. (2005). Art as Experience. London: Perigee (I 1934). Ebbensgaard, Aase H.B., Frydensbjerg, Nikolaj & Søndergaard, Sia. (2011). At tegne en tanke. Gymnasiepædagogik. Odense: Syddansk Universitet, 81. Kjærgaard, Anna & Pedersen, Hanne (eds.). (2009). Animation for Børn og Unge: Filmfestival Center for Animationspædagogik, The Animation Workshop Liv i skolen nr indd :45:42