Akkreditering i SOF

Transkript

1 Akkreditering i SOF

2

3 Hvorfor Akkreditering i SOF? IDÉ OG BESLUTNING I 2010 fik vores Socialudvalg den idé, at vi skal arbejde med akkreditering i Socialforvaltningen. Det blev besluttet, at Socialforvaltningen skulle udvikle og pilotteste en kvalitet- og akkrediteringsmodel, der omfatter alle botilbud for voksne. Efterfølgende blev det besluttet, at implementere akkreditering på alle voksentilbud, og i gennemførte tilbud og centre første akkrediteringsrunde. LÆRING og UDVIKLING Vi arbejder med akkreditering, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. EVALUERING Gentagne evalueringer af arbejdet med akkreditering viser, at akkreditering, som det foregår i Socialforvaltningen, igangsætter faglig refleksion og videndeling på tværs af forvaltningen, der styrker kvalitetsudviklingen af kerneydelsen.

4 Hvad får vi ud af Akkreditering i SOF? OVERBLIK Kvalitetsmodellen skal være med til at formidle og give overblik over de rammer og den lovgivning Københavns Kommune og Socialudvalget opstiller for det sociale arbejde i bo- og dagtilbud. LÆRING og UDVIKLING Arbejdet med kvalitetsmodellen og audit skal bidrage til kvalificerede, faglige refleksioner, som kan fremme læring og udvikling på tværs af organisationen. SAMMENHÆNG og VIDENDELING Akkrediteringsprocessen skal endvidere fremme videndeling og sammenhæng i Socialforvaltningen, og understøtte at tillidsreformen og Vision 2017 tænkes sammen med det borgernære arbejde.

5 Akkreditering i SOF, hvad er det? AKKREDITERING BESTÅR AF: 1. En kvalitetsmodel med kvalitets- og udviklingskrav til det borgernære arbejde samt henvisninger til rammer og regler for arbejdet 2. En lokal udviklingsproces, understøttet af workshops og videndeling på tværs 3. Udarbejdelsen af en kvalitetsbeskrivelse på tilbudsniveau 4. Audit: Et læringsbesøg hvor tilbuddene får stillet refleksionsspørgsmål til egen praksis 5. En auditrapport med feedback på praksis og kvalitetsbeskrivelsen 6. Opsamling og læring, hvor viden og erfaringer deles i akkrediteringsdatabasen og diverse arrangementer

6 Akkreditering i SOF, hvad er det? Akkreditering er et redskab, der skal understøtte og systematisere arbejdet med kvalitetsudvikling på tilbuddene. Akkreditering er udviklet af medarbejdere og ledere i Socialforvaltningen. Pr. 1. januar 2014 integreres dagtilbudsområdet i akkrediteringen, der erstatter det driftsorienterede tilsyn på dagtilbudsområdet. På døgnområdet er akkreditering fortsat først og fremmest et kvalitetsudviklingsredskab. Samtidig er akkreditering et godt redskab til at forberede sig til Socialtilsynet. Akkreditering har fokus på det faglige indhold i opgaven.

7

8 Kvalitetsmodel Socialforvaltningens Kvalitetsmodel version 2.0 er udviklet af os selv til os selv. Modellen formidler de krav lovgivningen stiller for arbejdet i bo- og dagtilbud, de politisk besluttede krav og rammer for det sociale arbejde i Københavns Kommune, det vi i Socialforvaltningen har valgt at sætte fokus på, og de krav medarbejdere og ledere stiller til sig selv og hinanden. Kvalitetsmodellen indeholder desuden råd og vejledning til arbejdet, inspirationsspørgsmål og information om, hvor akkreditering og socialtilsyn gensidigt kan understøtte hinanden.

9 Kvalitetsmodel Kvalitetsmodellen består af 9 kriterier, der dækker det borgernære arbejde: 1. Værdier 2. Ledelse 3. Viden og kompetence 4. Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser 5. Planer og dokumentation 6. Sundhed 7. Samarbejde med borgere og pårørende 8. Samarbejde med andre parter 9. Fysiske rammer

10 Forberedelse For at få et stort udbytte af akkreditering, er det afgørende, at borgere (hvor muligt) og medarbejdere sammen reflekterer over praksis. Fælles refleksioner danner grundlag for en velfunderet praksis og faglig udvikling. Akkrediteringssekretariatet står til rådighed med vejledning og inviterer til workshops om de forskellige kriterier i modellen fra november 2014 til marts 2015.

11 Kvalitetsbeskrivelse Tilbuddene beskriver, hvordan de arbejder med og efterlever kvalitetsmodellens krav i overensstemmelse med egen målgruppe og organisation. I arbejdet med kvalitetsbeskrivelsen kan tilbud og centre til enhver tid få vejledning fra Akkrediteringssekretariatet. Kvalitetsbeskrivelsen udfyldes i akkrediteringsdatabasen. Man kan benytte links eller henvisninger i sin beskrivelse, hvis man allerede har - eller hellere vil have beskrivelsen et andet sted. Fx på sin hjemmeside eller på tilbudsportalen.

12 Audit Audit er et besøg i tilbuddet. Før besøget har auditorerne læst tilbuddets kvalitetsbeskrivelse. Audit er faglig feedback fra to medlemmer af Socialforvaltningens auditorkorps. Under audit interviewer auditorerne lederen, nogle af medarbejderne og om muligt enkelte beboere og pårørende. Auditorerne undersøger, om den beskrevne praksis synes velfunderet og om medarbejdere og borgerne oplever, at praksis virker, som den er tiltænkt. For at sikre udbytte og læring af audit vil auditorerne få hjælp fra en række fagkonsulenter. Fagkonsulenterne sikrer, at tilbuddene får relevant feedback på de problemstillinger tilbuddene aktuelt arbejder med.

13 Audit på døgn- og dagtilbud Alle kriterier er gældende for alle tilbud på voksen- og børnehandicapområdet. Dagtilbud skal have audit på alle kriterier, da Socialforvaltningen via arbejdet med akkreditering varetager tilsynsforpligtelsen på dagtilbudsområdet. Der er enighed om, at døgntilbud skal have audit på K1 Værdier, K4 Fagligt grundlag/målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, K6 Sundhed og K7 Samarbejde med borgere og pårørende, herunder brugertilfredshedsundersøgelser. Da døgntilbud og misbrugsbehandlingstilbud er underlagt Socialtilsynet, har direktionen besluttet at indstille til Socialudvalget, at den enkelte centerchef og DU-chef sammen aftaler, om et tilbud eller hele centre skal fritages for akkreditering på nogle af de 5 øvrige kriterier. Socialudvalgets forventes at træffe en beslutning herom den 12. november.

14 Auditrapport Efter audit udarbejder auditorerne en auditrapport med feedback og en bedømmelse af, om tilbuddet lever op til kvalitetsmodellen. Auditrapporten sendes i høring i tilbuddet. Når rapporten er endelig, offentliggøres den på kommunens hjemmeside. Når auditorerne har gennemført audit på de enkelte tilbud i et center, giver de en fælles tilbagemelding til centerledelsen. Auditorerne vil desuden sparre med centerledelsen omkring et arbejdsområde, som centeret vælger at sætte særlig fokus på. Dette vil ske i samarbejde med en konsulent med særlig viden indenfor det udvalgte arbejdsområde. DU kontoret har ansvaret for at sikre, at der følges op på rapporten. Akkrediteringssekretariatet bidrager med oplysninger om, hvor og hvordan man kan finde inspiration til det videre arbejde.

15 Opfølgning og læring I akkrediteringsdatabasen findes resultaterne af audit i første akkrediteringsrunde. Databasen har dannet grundlag for udvikling af temamøder med deling af viden og erfaringer inden for arbejdsområder, der har været udfordrende i forbindelse med første akkrediteringsrunde. Som eksempler på opfølgning og læring kan ud over det lokale arbejde og samarbejdet på tværs nævnes Akkrediteringsbazaren i marts 2014, Procesdagen i november 2014 og Metodebazaren i december 2014.

16 Akkreditering, baggrund for nyt fokus Ændringerne i kvalitetsmodellen og akkrediteringsprocessen skal understøtte arbejdets bidrag til realisering af tillidsreformen og Vision Ændringerne tager desuden afsæt i: Evaluering af første akkrediteringsrunde, Feedback fra auditorkorpset Arbejdsgrupper og fokusgrupper Høring af kvalitetsmodel 2.0, der blev fortaget i forsommeren 2014 Forslag til ændringer af kvalitetsmodel og akkreditering, som centercheferne fra handicapområdet har frembragt i løbet af sommeren 2014.

17 Ny kvalitetsmodel og kvalitetsbeskrivelse Kvalitetsmodel 2.0 indeholder stadig ni kriterier, men modellens opbygning er langt enklere en model 1.2. Der er større fokus på formålet med at arbejde med de forskellige kriterier, og der er ikke længere krav til bestemte processer eller dokumenter. Modellen indeholder stadig rammer og inspiration Der er tilføjet et felt, der synliggør synergieffekten mellem akkrediteringsprocessen og Socialtilsynet. Kvalitetsbeskrivelsen er også blevet forenklet. Kvalitetsbeskrivelsen består til forskel fra tidligere af én sammenhængende tekst. Den kan således bedre anvendes i det daglige, som lokal vejledning i opgaverne og eller som information om tilbuddets praksis.

18 Vejen fra hvordan til hvad og hvorfor Fokus på: kvalitetsudvikling kvalitetssikring overblik sammenhængskraft forenkling Akkreditering Krav til: strategier, planer, procedurer, processer, formidling, inddragelse, kendskab, genfindelse, revision og opfølgning Audit: Gennemgang af dokumentation for at man lever op til hele KVM. Feedback på processer, produkter og genfindelse. Tillidsprincipper hvad > hvordan lokalt ledelsesrum feedback og læring tæt på borgeren risiko og regler Vision og ledelsesgrundlag Viden Ambition Sammenhæng Sammen med borgeren Tillid og resultater Socialtilsyn Baggrund for udvikling Akkreditering Fokus på: kvalitetsudvikling overblik sammenhængskraft forenkling synergi med socialtilsynet Krav til: refleksion over egen praksis og genfindelse under audit Audit: Fokus på udvalgte kriterier. Fagkonsulenter og auditorer sparer og giver feedback på refleksioner og praskis.

19 Tidsplan Akkreditering okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec KVM Udsendelse 24. Workshop K Metodebazar 8. Temadag Brugertilfredshed 17. Forbered Workshop K3+K4 7. Workshop K5 + K6 20. Workshop K2+K9 2. Workshop K7+K8 18. Lokale processer Vejledning KVB Databasen klar Frist for aflevering Audit Rapport Opfølgning Læring Rapport i høring Møde i centeret Endelig rapport Lokal opfølgning Opfølgning med DU Arrangementer

20 Ann-Sofie Bech von Hielmcrone Telefon Sekretariatsleder Stine G. Page Telefon: Handicap Karin Holst Kristensen Telefon: Kommunikation Pernille Hviid Telefon : Proces og koordinering Robin Vickery bh18@sof.kk.dk Telefon: Udsatte Britta Krog ta46@sof.kk.dk Telefon: Psykiatri Fælles mail akkreditering@sof.kk.dk Læs mere på: