Der peges tydeligt på syv byggesten for at udvikle Metropol i retning af et professionsuniversitet.

Transkript

1 3a Dato 18. juni 2012 Initialer Strategi 1.0 Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender byggesten og temaer samt milepælsplan inden for strategien fra professionshøjskole til professionsuniversitet på baggrund af organisationens tilbagemeldinger. Rektor Tagensvej København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2012\ \word\3a indstilling.docx 2.0 Baggrund Forslaget til byggesten og underliggende temaer for Metropols strategi fra professionshøjskole til professionsuniversitet er blevet til på baggrund af organisationens (institutter, KA, rektors stabe og Studenterrådet) omfattende tilbagemeldinger til direktionen på de tre byggesten: Uddannelse, Forskning og Udvikling samt Organisation. Særligt medarbejdere og studerende, men også aftagere, uddannelsesudvalg og andre interessenter er blevet inddraget i processen med at beskrive, hvad der skal kendetegne Metropol som professionsuniversitet. 2.1 Lokal metodefrihed Der er fra starten af strategiprocessen lagt vægt på vigtigheden af inddragelse lokalt med frihed til at vælge den form og rytme, der gav bedst mening i det specifikke miljø. Konkret er lokale input blevet til via frokostmøder, stormøder, personaleseminarer, aftenarrangementer, debatfora på intranettet, brainstormsplancher i frokoststuen, workshops, arbejdsgrupper, videointerviews med studerende og medarbejdere mv. Tidsrummet for processen har naturligvis sat rammer for inddragelsens omfang og dybde. Materialet bakker entydigt op om bestyrelsens vision om, at Metropol skal udvikle sig til et professionsuniversitet. Materialet understøtter desuden visionen om, at uddannelserne skal være forsknings- og praksisbaserede. Der peges tydeligt på syv byggesten for at udvikle Metropol i retning af et professionsuniversitet. Fire af disse byggesten er direkte kendetegnende for uddannelserne: 1

2 Lærings- og undervisningsmiljøer Integration af praksis Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Fleksible uddannelsesforløb på tværs og opad Herudover er der tre byggesten, som udgør væsentlige dele af fundamentet de fire andre byggesten. Adgang til viden Medarbejderkompetencer Studentersammensætning Organisationen har desuden givet en lang række konkrete og nytænkende handlingsforslag og anvisninger til, hvordan Metropol kan arbejde med byggestenene og temaerne. Materialet er tilgængeligt for alle ansatte, og direktionen opfordrer til, at ledere og medarbejdere læser og lader sig inspirere af hinandens mange gode handlingsforslag i det videre arbejde. 3.0 Hvordan skal der arbejdes med strategien i efteråret 3.1 Udgangspunktsanalyser, prioriteringer og handleplaner På baggrund af de byggesten og temaer som bestyrelsen beslutter, udarbejder alle organisatoriske enheder en udgangspunktsanalyse (baseline). Der udarbejdes et fælles format for udgangspunktsanalyserne, som er klar til brug i august. Det fælles format skal sikre, at der systematisk kan læres, deles viden og sammenlignes på tværs. I mere overordnede termer skal udgangspunktsanalysen forholde sig til: Status på indsats i dag: Hvor er vi, og hvordan og i hvilket omfang arbejder vi konkret med byggesten/temaer i dag? Medarbejderkompetencer og kapacitet i øvrigt: Hvad kan vi i dag/hvad kan vi ikke. Herudover vil udgangspunktsanalysen indeholde en beskrivelse af de væsentligste forandringstiltag, enheden bør foretage for at nå målet om at blive professionsuniversitet. Det betyder en klar prioritering og begrundelse for, hvilke byggesten og temaer enheden vil arbejde med i og en overordnet tidsplan/prioritering af det videre forandringsarbejde i årene frem. Det kan være forskelligt fra enhed til enhed, hvilke byggesten og temaer, der vælges at fokusere på. 2

3 Efter en prioritering og udvælgelse af byggesten og temaer fastlægges hvilke konkrete, lokale indsatser, der skal i gangsættes samt mål for implementering af handleplanerne. Udgangspunktet vil være, at der skal foretages klarere prioriteringer, og at nye valg skal ledsages af fravalg for dels at undgå utydelighed, dels sikre en klar linje, der reelt kan prioriteres. 3.2 Direktionens rolle i strategiarbejdet internt og eksternt Internt på Metropol vil direktionsmedlemmerne have en styrende og tydelig faciliterende rolle lokalt i arbejdet med udgangspunktsanalyser og prioritering af byggesten og temaer, samt i det efterfølgende arbejde med at sætte mål og udarbejde handleplaner. Direktionen vil på den baggrund fastlægge institutionens overordnede ambitionsniveau og præsentere dette for bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 13. december. For at understøtte de strategiske sigtelinjer vil direktionen: - I det omfang det er nødvendigt trække på relevante erfaringer i fx Norge/Sverige og i øvrigt inddrage ekstern bistand - Have målrettet fokus på, hvordan organisationen geares til at løfte opgaven og ambitionerne. - I forskellige sammenhænge og fora arbejde aktivt for at fremme strategien i uddannelses- og institutionspolitiske spørgsmål. 3.3 Understøttelse af strategi og ledelsesinformation Strategiprojektgruppen har forsat ansvar for at drive strategiprocessen fremad og sikre, at de relevante værktøjer er til stede. Ligesom det er projektgruppens ansvar at orientere og inddrage direktionen i processen. Der nedsættes derudover en arbejdsgruppe i regi af ledelsessekretariatet med en tæt kobling til strategiprojektgruppen med ansvar for at udvikle relevant ledelsesinformation og konkrete indikatorer, som bedst muligt kan vise effekt af indsatserne og format til opfølgning på de lokale handleplaner. Arbejdsgruppen arbejder sideløbende med den øvrige organisations strategiarbejde. Ledelsesinformationen afrapporteres i hensigtsmæssig kadence til direktion og bestyrelse. 3.4 Sammenhæng til øvrige styringsredskaber Som et helt centralt omdrejningspunkt vil Metropols strategi fra professionshøjskole til professionsuniversitet også blive afspejlet i Metropols øvrige styringsredskaber. 3

4 De strategiske indsatsområder vil danne baggrund for valg og prioriteringer i budgettet for 2013 og de kommende år, og vil bidrage til retningen for målene i resultatlønskontrakter fra 2013, hvor strategien implementeres i organisationen. Valg af mål og indsatsområder i den kommende udviklingskontrakt for Metropol vil i videst muligt omfang afspejle den strategiske retning mod professionsuniversitet. Herudover vil frafaldsanalyser, dimittendundersøgelser, aftagerundersøgelser, studentertilfredshedsundersøgelser mv. i det omfang det er muligt justeres i forhold til strategien. Der er vedlagt en milepælsplan for det videre arbejde. 4.0 Bearbejdning af tilbagemeldinger Der er indkommet tilbagemeldinger fra alle institutter, koncernadministrationen, rektors stabe og Studenterrådet. Materialet er vurderet på lige vilkår uanset afsender. Materialet er i første omgang analyseret i forhold til de tre byggesten uddannelse, forskning og udvikling samt organisering og de underliggende temaer i disse byggesten. Under hvert tema er medtaget samtlige pointer, der relaterer til temaet. Disse er efterfølgende grupperet, hvor der har været sammenfald mellem forskellige enheders handlingsforslag og argumentation. Det har herefter kunne konstateres, at der er omfattende overlap mellem input under nogle af temaer og byggesten, fx mellem medarbejderkompetencer og stillingstyper. For tydeligere at vise de mønstre, som er i organisationens tilbagemelding præsenteres syv byggesten med en række temaer under sig. Det betyder derfor også, at der under hver af de nye byggesten er en række temaer, som er organisationens bud på temaer, som er væsentlige for at realisere den overordnede indsats. 5.0 Introduktion til forslag til strategiske byggesten og temaer Der er en grundlæggende enighed i tilbagemeldingerne om, at Metropol som professionsuniversitet er kendetegnet ved at uddanne stærke praktikere med en specialiseret viden og kompetencer, der matcher behov i profession og praksis, og som kan udfordre og udvikle praksis. Forslagene til de syv byggesten bygger på dette. Når der i byggesten og temaer henvises til uddannelser og studerende henvises der både til grund- og evu-uddannelser/studerende. 4

5 5.1 Præmis for forsknings- og udviklingsaktiviteter Centralt i materialet i forhold til alle indsatsområder og i alle indmeldinger står et stærkt professionsfokus af et institut formuleret således: Forsknings- og udviklingsindsatsen skal medvirke til at kvalificere professionsudøvernes handlerum. Handlerummet er ikke begrænset til at udføre, men rummer også undersøgelses- og udviklingshandlinger. I indmeldingerne kan også læses den grundlæggende holdning, at et karakteristikum ved professionsuniversitetet er, at forsknings- og udviklingsaktiviteter udspringer af behov i og problemstillinger formuleret i et tæt samarbejde med praksis og aftagerfelt, og at forsknings- og udviklingsaktiviteterne i udgangspunktet skal være direkte anvendelige i såvel praksis som i uddannelserne. Samtidig rejses i flere indmeldinger to væsentlige punkter som en grundlæggende præmis ved forsknings- og udviklingsaktiviteter på et professionsuniversitet. Det ene er balancen mellem på den ene side behov for en skarp og sammenhængende prioritering af ressourcer og af forsknings og udviklingsfelter, således at F&U aktiviteterne kommer til at afspejle behov og prioriter i praksis; og på den anden side det væsentlige i at skabe rum for at forsknings- og udviklingsaktiviteter, der udspringer af medarbejdernes interesser og engagement. Det andet vedrører balancen mellem på den ene side at formulere problemstillinger og forskningsspørgsmål i samarbejde med og direkte anvendelige for praksis og på den anden side at skabe rum for forsknings- og udviklingsaktiviteter, der enten generelt bidrager til at skabe et velfunderet teoretisk/analytisk grundlag for uddannelserne eller bidrager med indsigt og ny viden, som kan kvalificere og/eller udfordre praksis på nye måder. 5.2 Adressering af tema fra tilbagemeldingerne Det skal endvidere bemærkes, at der i organisationens tilbagemeldinger er en lang række forslag om at skabe attraktive og varierende studiemiljøer, der vedrører bygningsfysikken, som enten ligger inden for campusstrategiens visioner eller som bør omfattes her. For at skabe størst mulig sammenhæng mellem strategiarbejde og campusstrategi overdrager direktionen materiale vedrørende udvikling af studiemiljøer til campusstrategiens styregruppe. 5

6 6.0 Forslag til byggesten og temaer Byggesten 1 : Lærings- og undervisningsmiljøer Samtlige bidrag fra organisationen peger på, at der bør udvikles og fremmes en didaktik, som er særegent for professionsuniversitetet. Side om side med et højt timetal for undervisning og vejledning skal arbejdet med professionsdidaktikken sikre, at de studerende modtager den bedst mulige undervisning, som gør de studerende i stand til at agere som professionelle med de rette færdigheder og evne til at træffe de rigtige valg. Det skal altså være et særkende ved et professionsuniversitet, at vi både på "form og indhold", didaktik og faglighed, har professionen i centrum. Det betyder, at Metropol som professionsuniversitet skal have et større fokus på systematisk evaluering af uddannelser, på uddannelsesplanlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse. Det vil være et særkende, at den nyeste forskning og udvikling omsættes til og integreres i undervisningen, ligesom de studerende kontinuerligt gennem studietiden trænes i praktiske færdigheder og valg. Det kommer til udtryk i de tre temaer. Tema 1: Mere performativitet Temaet indebærer træning og refleksion over praktiske færdigheder og valg i undervisningen. Øget performance og simulation af professionens praksis i undervisningen ved hjælp af håndværksmæssig træning. - Oprettelse af eksperimentelle laboratorier, værksteder og læringsrum - Træning i digitale og teknologiske værktøjer - Eksperimentering med undervisningsformer, miljøer osv. - Mere systematisk inddragelse/bearbejdning af de studerendes erfaringer fra praktikforløb og studiebesøg - Aktionslæring - Sikring af tilstrækkelig undervisning og vejledning Tema 2: Mere forskningsbaseret viden i uddannelserne Et professionsuniversitet har en systematisk og kvalitativ formidling og inddragelse af professionsrelevant og (ny) forskningsbaseret viden og metoder i undervisningen, fx forskningsresultater, evidens, best practise mv. Dette fordrer, at underviserne kender til den nyeste forskning og 6

7 forskningsmetodikker, selv er med til at bedrive den, har en tæt relation til praksis og forstår at omsætte og inddrage denne viden i undervisningen. - Styrke curriculum med balance mellem teori og empirisk forskning fx via review af undervisningsmateriale/-tematikker med andre forskere, aftagere og eksterne samarbejdspartnere. - Undervisernes deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter - Metodemodul på grunduddannelserne og større vægt på forskningsmetoder med anvendelsesperspektiv Tema 3: Krav og ansvar I et professionsuniversitet opfatter de studerende sig som studerende og ikke som elever. De tager et stærkt ansvar for egen uddannelse og deltager velforberedte i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. De er studerende på fuld tid, og alle udfordres til kanten af deres potentiale. - Styrke studiegrupper - Selvtilrettelagt færdighedstræning og øvelser - Tilpasning af undervisning på baggrund af systematisk løbende studenterevaluering - Uddannelsestilrettelæggelse, der strukturelt og pædagogisk understøtter de studerendes ansvar for deres uddannelse 7

8 Byggesten 2: Integration af praksis I alle indmeldinger er et stærkt fokus på videreudbygningen af praksistilknytningen af uddannelses- og forskningsaktiviteter. Den nære praksistilknytning bidrager til, at dimittenderne bliver proaktive i udviklingen af professioner og praksis, og at forsknings- og udviklingsindsatsen bidrager til en kvalitativ udvikling af professioner og praksisfelt. Byggestenen indebærer, at praksis i højere grad bliver en integreret del af professionsuniversitetet. Styrkelsen af integrationen af praksis vedrører undervisning, uddannelsesopbygning, forsknings- og udviklingsindsats og underviseres og studerendes kompetencer. EVU aktiviteter og studerende kan anvendes mere offensivt og strategisk i denne sammenhæng. Byggestenen kan udtrykkes i følgende temaer: Tema 1: Forskningsaktiviteter for og med praksis. Professionsuniversitetet bør være praksisorienteret, og forskningsresultaterne bør kunne fungere som løsninger på konkrete problemstillinger. F&U projekter bør tage afsæt i relevante faglige problemstillinger knyttet til den konkrete professionspraksis og identificeret i samarbejde med aftagere. - Flere projekter i samarbejde med praksis, der har et udviklingsperspektiv for praksis og uddannelse Tema 2: Øget integration af praksis i undervisningen Underviserne i et professionsuniversitet skal have et godt kendskab til praksis og professionerne, og praksis skal være velintegreret i undervisningen. Det kan fxl gøres gennem: - Praksisforankring af opgaver og professionsbacheloropgaver - Oprettelse af delestillinger med praksis - Praktikforløb og job-swop for undervisere - Mulighed for, at undervisere får orlov fra underviserstillingen for at varetage stilling i professionen - Undervisere i praktik i professionen - Aktiviteter i praksis med inddragelse af de studerende - Faste relationer mellem undervisere, praktikere og fx kommuner - Systematisk inddragelse af praksisfeltet i undervisningen via gæsteforelæsninger, studiebesøg, og anden konkret inddragelse i undervisning mv. 8

9 Byggesten 3: Praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer Forsknings- og udviklingsmiljøer er afgørende for at opbygge og indhente relevant viden om praksis og professioner til brug i uddannelser og konsulentydelser og som central mekanisme i undervisernes kompetenceudvikling. Byggestenen vedrører både forskningsprocesser og -produktionen, der skal være tæt knyttet til uddannelsesformål, skal understøtte uddannelse og professionsudvikling, være af høj faglig kvalitet og skal formidles ad flere relevante kanaler. Byggestenen kan udtrykkes i nedenstående temaer: Tema 1: Undervisere der forsker og udvikler Dette tema har fokus på at sikre, at underviserne kender den nyeste forskning og de nyeste forskningsmetoder og kan arbejde med disse. - Opkvalificering af undervisere til at kunne bedrive, aktivt bruge og formidle forskning - Understøttelse af nye og nuværende ph.d.er - Samarbejde med forskere fra ind- og udland om udvikling af uddannelse Tema 2: Studerende der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter De studerende skal spille en større og mere aktiv rolle i den faglige udvikling, og kan tage del i hele forskningsprocessen fra formulering af forskningsspørgsmål og indsamling af empiri til analyse. Det kan fxl gøres gennem: - At opstille tydelige og fælles principper for studenterdeltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter - Udvide MatchPol - Krav om studenterdeltagelse i ph.d. forløb og andre større forskningsprojekter - Oprettelse af talentprogrammer med forskningsfokus Tema 3: Forpligtende professionalisme Forsknings og udviklingsaktiviteterne skal leve op til de samme kvalitetskrav som universitetsforskning i øvrigt. Derfor skal der arbejdes systematisk med kvalitetssikring af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og den måde aktiviteterne bidrager til at skabe bedre uddannelser. - Systematisk brug af eksternt peer review - Systematisk kollegial sparring - Deltagelse i nationale og internationale videnskabelige netværk og forskningsgrupper 9

10 Tema 4: Formidling af forsknings- og udviklingsproduktion Den forskning og udvikling som bedrives på Metropol, skal have en effekt i og derfor formidles til praksis, til uddannelserne og til omverdenen. - Produktion af undervisningsmateriale, ændringer i curriculum - Udbud af nye uddannelsesforløb - Konsulentydelser til praksis - Forskningspublicering - Præsentationer på nationale og internationale (videnskabelige) konferencer 10

11 Byggesten 4: Fleksible uddannelsesforløb på tværs og opad Et professionsuniversitet skal have uddannelser med en fleksibel og sammenhængende uddannelsesstruktur. Det handler om at imødekomme aftagernes behov og de studerendes interesse i at blive professionsudøvere med en solid faglig viden, med stærke tværprofessionelle kompetencer såvel som professionsudøvere med en dybere viden inden for mere specialiserede dele af professionens virkefelt. En fleksibel uddannelsesstruktur skal også kunne anvendes i et videreuddannelsesperspektiv, hvor de studerende, som ønsker at fortsætte på master eller kandidatniveau, kvalificeres hertil gennem fx en mere forskningsrettet toning. Det betyder, at Metropol som professionsuniversitet skal arbejde med disse to temaer: Tema 1: Spor eller toninger i uddannelserne Dette tema arbejder med at differentiere undervisningen i niveauer og i særlige faglige foki (toninger). - Differentiering af undervisningen, fx via moduler på forskellige niveauer - Flere spor i uddannelserne (det kan fx være et praksisspor og et forskningsspor) - Tværfaglig eller ledelsesmæssig toning - Særlige tilbud til nogle studerende, fx sommerskoleophold med fokus på forskningskompetencer - Bundne elementer kombineret med valgfri forløb, som kan tages enten i egen eller på andre uddannelser Tema 2: Valgfrihed og muligheder i uddannelserne Det handler om at styrke de studerendes mulighed for at bevæge sig rundt i uddannelsessystemet horisontalt og vertikalt - både inden for Metropol, mellem Metropol og andre uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Via valgmuligheder undervejs i uddannelsesforløbet tilgodeses muligheden for fx at udvikle relevante spidskompetencer hos de studerende, som er efterspurgt af aftagere. - Bedre overgangsmuligheder for de studerende fra et uddannelsesniveau til et andet - Udbyggede meritmuligheder for studerende ved horisontale uddannelsesovergange internt på Metropol og på andre professionshøjskoler, fx tættere samarbejde med UCC - Bedre mulighed for at tage dele af en uddannelse på en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution 11

12 Fundamentet for Metropol som professionsuniversitet Fundamentet i strategien for Metropol som professionsuniversitet består af tre byggesten: 1. Adgang til viden 2. Medarbejderkompetencer 3. Studentersammensætning. Byggesten 5: Adgang til viden Adgang til viden handler om at sikre den fysiske og digitale videninfrastruktur, som et professionsuniversitet skal understøttes af. Det vil sige, at der er fuld adgang til relevant viden og digitale værktøjer, og at der mulighed for vejledning, rådgivning og servicering i forbindelse med brug af disse. En udbygget og velfungerende infrastruktur skal således understøtte undervisning og forsknings- og udviklingstiltag på institutionen. Konkrete indsatser for Metropol som professionsuniversitet er: Tema 1: En veludbygget forskningsservice - Styrket adgang til videnskabelig litteratur (både fysiske og digitale som fx adgang til databaser) - Understøttelse af og uddannelse i litteratursøgninger - Tilknytning af bibliotekarer til forsknings- og udviklingsmiljøerne. Tema 2: En sammenhængende digital campus - Fuld tilgængelighed til digitale værktøjer uafhængigt af tid og sted - Adgang til at afprøve og udvikle ny teknologi i undervisningen - Adgang til funktionelle samarbejdsplatforme som fx kan understøtte det tværgående arbejde digitalt. 12

13 Byggesten 6: Medarbejderkompetencer Medarbejdersammensætning og -kompetencer er helt afgørende for realiseringen af de øvrige byggesten i visionen for Metropol som professionsuniversitet. Det gælder både for medarbejdere i de administrative funktioner såvel som undervisere. Derudover skal der fokus på at styrke ledelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter samt administrativ og faglige ledelse af uddannelser. Det betyder, at Metropol som professionsuniversitet skal arbejde med disse temaer: Tema 1: Kompetenceprofiler Uddannelsesmiljøerne skal målrettet opbygge og udvikle den portefølje af kompetencer, der skal til for at indfri ambitionerne for uddannelse, forskning og andre væsentlige udviklingsaktiviteter. Der skal i sammenhæng med dette arbejdes fokuseret med at udvikle den mest hensigtsmæssige forretningsunderstøttelse. - Bruge forskellige kompetenceprofiler målrettet til at løfte opgaver på højt niveau (det kan fx være med specialiseringer inden for forskning (kræver måske ph.d.), særlige didaktiske spidskompetencer eller indgående erfaring med profession/praksisfelt. - Styrke viden på tværs af uddannelser og administration. - Klare mål for rekruttering. - Klare mål for medarbejderudvikling Tema 2: Karriereveje - Udvikling af forskellige karriereveje for medarbejdere med forskellige kompetenceprofiler, fx forskningstunge medarbejdere som ph.d.er, pædagogisk-didaktisk stærke medarbejdere, medarbejder med særlige administrative funktioner. - Introduktion af nye stillingstyper, fx docentstillinger - Etablering af medarbejderudviklingsordninger, som fx turnusrotations eller mentorordninger. - Etablering af nye typer af medarbejderansvar knyttet til de nye typer af stillinger. 13

14 Byggesten 7: Studentersammensætning De studerende er omdrejningspunktet for Metropols virke. En udvikling af Metropol i retning mod professionsuniversitet nødvendiggør en indsats i forhold til at rekruttere og fastholde de rigtige studerende. Tema 1: Rekruttering Dette tema har fokus på sammensætningen af studentermassen, for at understøtte, at der rekrutteres de mest studieegnede personer. Det kan fx være gennem: - Større optag på kvote 2 (kombineret med test og interview) - Skærpede adgangskrav der vægter professionsrelevante fag. - Målrettet vejledningsindsats for optag af nye studerende, samt fastholdelse/fravalg - Skærpet markedsføring af uddannelserne, der i stigende omfang betoner krav og ansvar til de studerende - Styrket samarbejde med de gymnasiale uddannelser om optag, information etc. Tema 2: Fastholdelse Professionsuniversitetet Metropol gør en målrettet indsats for at fastholde de dygtigste og mest studie/professionsegnede studerende, og bevare den studerendes engagement i uddannelse og praksisfelt. - Talentprogrammer - Styrket undervisningsdifferentiering (berigede læreplaner) - Internationale forløb - Involvering i forskningsforløb og udviklingsarbejde 7.0 Bilag Bilag 1: Model: Professionsuniversitet hvad skal der til? Bilag 2: Milepælsplan 14