Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale E, 3.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af økonomirapportering pr. 31. maj 2016 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 3 Godkendelse af udbudsbetingelser for eksternt tilsyn 5 4 Godkendelse af opfølgning på evaluering af forsøget med socialrådgivere i dagtilbud og skole 5 Orientering om afslutning og forankring af Strategien for socialt udsatte grønlændere Orientering om Evaluering af sociale normeringer Orientering om bofællesskab for uledsagede mindreårige flygtninge 23 8 Orientering fra Rådmand og direktør 27 9 Eventuelt Godkendelse af referat 29 Lukket 10 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 11 Eventuelt - lukket

3 Tid Fredag 24. juni 2016, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Mai-Britt Iversen, Anne Honoré Østergaard, Hans Thorup, Cæcilie Andersen, Helle Frederiksen, Jens Toft-Nielsen, Rose Marie Sloth Hansen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 1 af 129

5 Punkt 2. Godkendelse af økonomirapportering pr. 31. maj 2016 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender Økonomirapporteringen pr. 31. maj Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 12 af 329

6 Sagsbeskrivelse Økonomirapporteringen pr. 31. maj afgives med udgangspunkt i det korrigerede budget for Niveauet i rapporten vil være det bevillingsniveau som kendes fra budgettet, opdelt i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter iht. Aalborg Kommunes definition. Forvaltningsrapporten tager udgangspunkt i de dele fra den fælles kommunale økonomirapport som vedrører Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, men den suppleres med flere uddybende forklaringer omkring økonomi og aktivitet. Økonomirapporten vil blive suppleret med diverse bilag efter behov. Møde den kl Side 23 af 329

7 Bilag: Bilag - Økonomirapport pr. 31. maj 2016 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Møde den kl Side 34 af 329

8 Punkt 3. Godkendelse af udbudsbetingelser for eksternt tilsyn Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget godkender, at udbuddet på eksternt tilsyn gennemføres på baggrund af udarbejdet udbudsmateriale (jf. vedlagte bilag) at udbuddet omfatter option på medicintilsyn i tilbud i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen at udbuddet omfatter option på eksternt tilsyn i private pasningsordninger i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen at udbuddet omfatter tilkøbsydelse på konkrete beskrevne sundhedsfaglige opgaver på plejehjem og botilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen at tildelingskriterierne vægtes med kvalitet 60 % og pris 40 % at udgiften til tilsynsopgaven fordeles af leverandøren mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i henhold til udbudsmaterialet at kontrakten indgås med opstart Aftalen er uopsigelig indtil 30. juli 2020, hvorefter begge parter kan opsige Aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 15 af 529

9 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Ud fra en grundtanke om ikke at føre tilsyn med sig selv, blev der i både Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltning tilbage i 2006 truffet en beslutning om, at en ekstern leverandør skulle føre et socialfagligt tilsyn i tilbud til særligt udsatte borgere. Efter tilsynsreformen pr overgik en lang række af de omfattede tilbud til socialtilsynet. De resterende tilbud er fortsat omfattet af et eksternt tilsyn fra en privat leverandør. Opgaven har været i udbud to gange i henholdsvis 2007 og Begge omgange blev Revas ApS valgt som privat leverandør af eksternt tilsyn. I kontrakten fra 2010 er der indarbejdet en option med mulighed for to gange et års forlængelse af kontrakten. For tilsynet 2016 har begge forvaltninger valgt at benytte optionen på det første år. Men for tilsynet 2017 er der, trods optionen, et ønske fra både Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om, at gå i et nyt udbud med den eksterne tilsynsopgave. Afgørende dokumenter fra det samlede udbudsmateriale er vedlagt i bilagene 1-5. Ønsket om et nyt udbud er dels motiveret af et oplevet behov for at gentænke det eksterne tilsyn med området og dels for at få muligheden for at præcisere opgaven yderligere i nyt udbudsmateriale og efterfølgende kontrakt. I Ældre- og Handicapforvaltningen er der ønske om, at kunne supplere det socialfaglige tilsyn med et fokus på konkrete sundhedsfaglige opgaver, bl.a. medicinhåndtering og dokumentation. Det er som følge af, at det forventes, at det sundhedsfaglige tilsyn fra embedslægeinstitutionen vil blive ændret til risikobaseret tilsyn. Det betyder, at embedslægen fra skal føre tilsyn alle steder, hvor der foregår sundhedsfaglig virksomhed - både på sygehusene, privatklinikker, og i kommunerne, og ikke kun som i dag på plejehjemmene Det forventes derfor, at plejehjemmene fremover vil få tilsyn i langt mindre omfang end hidtil. Der har gennem årene været store udfordringer med de sundhedsfaglige forhold på plejehjemmene, særligt vedr. medicinhåndtering og dokumentationen. Der har siden 2013 været arbejdet meget målrettet med særlige tiltag for at få styr på de sundhedsfaglige forhold, for at sikre patientsikkerheden. Den målrettede indsat har givet klare forbedringer og forvaltningen ønsker, at der fortsat skal være fokus på patientsikkerheden. Kontrolaspektet er en naturlig del af en tilsynsopgave, men i udbudsmaterialet er der lagt særligt vægt på en styrkelse af lærings- og udviklingsaspektet i tilsynet. Den eksterne leverandør skal have en dialogbaseret tilgang til synet, der skal lægge op til selvrefleksion og udvikling på det enkelte tilbud. Den dialogbaserede og kvalitative tilgang i vurdering af indsatserne på tilbuddene ønskes suppleret med en kvantitativ vurdering, der kan anvendes som ledelsesinformation og sammenligning på tværs. Endvidere er der i udbudsmaterialet indskrevet et krav om, at leverandøren skal være indstillet på at indgå i evaluering af tilsynsopgaven. Evalueringen har til formål at bidrage til løbende udvikling og tilpasning af tilsynsopgaven. Der er mulighed for at leverandøren kan få egen adgang til kommunens omsorgs- og dokumentationssystemer. Det anbefales dog, at den tilsynsførende sidder sammen med medarbejderen på tilbuddet, når dokumentationen skal tjekkes. Det betyder, at der er en medarbejder, der i et vist omfang skal gå fra til dette, hvilket der skal tages højde for i arbejdsgangene, når der er tilsyn. Tilsynene på plejehjemmene gennemføres dag/aften alle årets dage, og på de øvrige tilbud i dagtimerne afhængigt af tilbuddenes åbningstider. Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har i samarbejde udfærdiget et udbudsmateriale der bl.a. afspejler ovenstående krav til en ekstern leverandør på området. Udbudsmaterialet er vedlagt som bilag 1-5. Møde den kl Side 26 af 529

10 Det eksterne tilsyn fordeler sig overordnet på følgende tilbudstyper: (for uddybet tilbudsliste se bilag 5): Tilbudstype Ældre- og Handicapforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Plejehjem, Servicelovens Friplejehjem, Friplejeboligloven 1 Botilbud til handicappede, Serviceloven og 108, Almen boligloven 105 Beskyttet beskæftigelse, Servicelovens Aktivitets- og samværstilbud, Servicelovens Uvisiteret tilbud Servicelovens 79 7 Særlige dagtilbud, Serviceloven Skole- og dagbehandlingstilbud, servicelovens 5 52 stk.3 - og folkeskole- loven 20 stk. 2 Træningsydelser SEL 11 og 52 1 stk. 3 + SUL 140 Tilbud efter lov om aktiv beskæftigelse 3 32 stk. 1 nr. 2 og servicelovens 85 Børnehus, Servicelovens 50a 1 Specialgrupper og særlige dagtilbud 6 efter Dagtilbudsloven (Fritidscentre og specialbørnehaver) Rådgivnings- og behandlingstilbud, 2 Servicelovens 11 og 52, stk. 3 Familiebehandlingstilbud, servicelovens 1 52, stk. 3 Private Pasningstilbud som erhverv i institutionslignende form, Dagtilbudsloven (option) Ca. 20 Tilbud omfattet af medicintilsyn (Option). Med mulighed for tilkøb af øvrige tilbud 3 (+) (astma- og allergibørnehave, substitutionsbehandling SUL 142 og afrusningsklinik på forsorgshjem) Tilbudskriterier Forvaltningerne foreslår følgende tilbudskriterier, jf. udbudsmaterialet, for antagelsen af tilbud: Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, bedømt på baggrund af følgende vægtning: Pris vægtes med 40 % Kvalitet vægtes med 60 % Finansiering af tilsynsopgaven Udgiften til tilsynsopgaven fordeles af leverandøren mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i henhold til udbudsmaterialet, jf. bilag. Udgifterne er således fordelt mellem forvaltningerne efter forbrug. Tidsplan Høring i Ældrerådet FL Ældre- og Handicapforvaltningen FL Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen OSU handicapafdelingen OSU plejeboligfunktionen Orientering til AMU BFA Møde den kl Side 37 af 529

11 ÆHU FSU Høring Handicaprådet Møde den kl Side 48 af 529

12 Bilag: Bilag 1 - Endelig udgave , Leveranceaftale Bilag 2 - Kravspecifikation for udbud af tilsyn Bilag 3 - Endelig udgave til , Udbudsbetingelser Bilag 4 Endelig udgave Priskatalog - Bilag C Bilag 5 - Omfattede tilbud - Bilag F Møde den kl Side 59 af 529

13 Punkt 4. Godkendelse af opfølgning på evaluering af forsøget med socialrådgivere i dagtilbud og skole Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering evalueringen af forsøget med socialrådgivere i dagtilbud og skoler samt indstiller til godkendelse at forsøgsprojektet forlænges i sin nuværende form og organisering i 2017, at en fremtidig model for socialrådgivere i dagtilbud/skoler ses i sammenhæng med den netop vedtagne Udviklingsstrategi for børn, unge og familier, at der i den forlængede projektperiode skal ses nærmere på andre modeller for myndighedsrådgivere tættere på dagtilbud/skole, at der i den kommende periode indledes dialog omkring brobygning mellem dagtilbud/skole og familiegrupper, at der indhentes viden fra andre kommuner, som har anvendt socialrådgivere i dagtilbud/skoler til sikring af tidlig indsats og forebyggelse af omkostningstunge foranstaltninger, at der følges op på om rådgivere i dagtilbud/skole også i Aalborg Kommune resulterer i tidligere indsatser og dermed forebygger konkrete foranstaltninger i familiegrupperne at der fortsat i den forlængede projektperiode afsættes 1 mio. kr. fra Skoleforvaltningens budget til finansieringen af de to skolesocialrådgivere (delt finansiering da Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har overført 0,5 mio. kr. til Skoleforvaltningen) at socialrådgiverne i dagtilbuddene finansieres af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens budget. Nærværende indstilling er ligeledes fremsendt til Skoleudvalgets møde den Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 10 af af 529

14 Sagsbeskrivelse Der er i foråret 2016 gennemført en evaluering af forsøget med socialrådgivere i dagtilbud og skoler. Nærværende sag fremsendes dels for at orientere om evalueringen og dels for at beslutte, hvilke handlinger der skal igangsættes som opfølgning på evalueringsrapporten. Baggrund Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015, at der i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skulle afprøves et forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler. Skoleudvalget og har begge prioriteret 0,5 mio. kr. til forsøget med socialrådgivere i skolerne i 2015 og Socialrådgivere i dagtilbud er finansieret af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Formålet med forsøget er at styrke den tidlige forebyggende indsats målrettet sårbare børn og unge. Forsøget blev iværksat medio 2015 med en tidshorisont frem til udgangen af Der er gennemført en evaluering af forsøget. Evalueringsrapporten er vedhæftet indstillingen. Organisering i forskellige modeller Der er i forsøget afprøvet forskellige tværfaglige organisationsmodeller. Organiseringen af de fire socialrådgivere er som følgende: Dagtilbudsområdet: Én socialrådgiver er ansat til at virke i Dagtilbud Lindholm/Løvvangen og Dagtilbud Nørresundby/Nr. Uttrup samt i Dagplejen i de nævnte områder med ledelsesmæssig reference til familiegruppeleder i Familiegruppen Nord. Én socialrådgiver er ansat til at virke i Dagtilbud Tornhøj og Dagtilbud Smedegaarden samt i Dagplejen i disse områder med ledelsesmæssig reference til pædagogisk leder i Dagtilbud Tornhøj og dagtilbudsleder i Dagtilbud Smedegaarden. Skoleområdet: Én socialrådgiver er ansat til at virke på Farstrup skole, Filstedvejens skole og Seminarieskolen med ledelsesmæssig reference til leder i PPR. Én socialrådgiver er ansat til at virke på Herningvejens skole og Mellervangskolen med ledelsesmæssig reference til en teamleder i Familiegruppen Øst. Sammenfatning af erfaringer fra projektet Nedenfor er kort beskrevet et udpluk af sammenfatningen af resultaterne i evalueringsrapporten. Erfaringerne fra forsøget viser, at brobygningen i forhold til familiegruppen er meget afgørende i forhold til at skabe sammenhæng mellem den tidlig forebyggende indsats og opgaveløsningen i familiegruppen. Der er tale om en brobygning mellem forskellige fagkulturer med forskellig sprog og i nogen grad forskellig forståelse af de samme faglige begreber. Udbyttet af denne brobygning kommer til udtryk i bedre løsninger i det konkrete samarbejde mellem faggrupperne. En vigtig sidegevinst er også, at underretninger og udtalelser kvalificeres inden de sendes til familiegruppen. For at brobygningen kan fungere effektivt, er det nødvendigt, at socialrådgiverne i hhv. dagtilbud og på skoler har en formaliseret eller aftalt tilknytning til kompetencemiljøerne i familiegrupperne. De personlige relationer til kompetencemiljøerne i familiegrupperne baner vejen for en velfungerende brobygning. På denne måde kommer socialrådgivernes funktion til at virke som en form for forpost i forhold til indsatserne i familiegruppen. Da der er tale om et forsøgsprojekt med ekstra ressourcer i forsøgsperioden, har det været muligt at målrette indsatsen mod problemerne i den tidlige fase. I kraft af den tilgængelighed som det medfører at have socialrådgiverne til rådighed, har det været muligt at kunne sætte ind med en indsats i den tidlige fase. Opsamlingen af erfaringerne fra det faglige personale i de berørte dagtilbud og skoler viser, at ind- Møde den kl Side 211 af af 529

15 satsen giver rigtig god mening. Når det handler om den tværfaglige vejledning i forhold til de berørte familier, er det i forsøget blevet synligt, at socialrådgivernes uddannelsesmæssige baggrund sætter dem i stand til at kvalificere den sociale indsats, især når opgaverne bevæger sig ind på det familiemæssige område. I samarbejdet med de øvrige fagpersoner tilfører socialrådgiverne en systematik og metodebevidsthed som er meget nyttig i den tidlige indsats. Ved at have fået tilført denne faglige profil er viften af kompetencer blevet udvidet eller kompletteret i forhold til de sociale problematikker, som personalet i dagtilbuddene og på skolerne er udfordret af i deres hverdag. Dette er naturligt mest udtalt i socialt belastede områder. Når det handler om ledelsesmæssig forankring af socialrådgiverne peger forsøget ikke entydig på én model. De fire socialrådgivere i forsøget har alle en forskellig kombination i forhold til funktionsområde og ledelsesmæssig forankring, og der har været tilfredshed med den organisering, som den enkelte har haft. Det er imidlertid en fælles holdning hos de fire projektansatte socialrådgivere, at uanset hvor de er forankret, så er det vigtigt, at de har en eller anden form for tilknytning til familiegruppen, så de fastholder opdateringen af den socialfaglige viden fra kompetencemiljøet i familiegruppen og løbende får faglig sparring herfra samtidig med, at de er synlige og tilgængelige på skoler og i daginstitutioner i dagligdagen. Projektet har ikke kørt længe nok til, at der kan nås en enighed i styregruppen om, hvilken organisering, der er den mest optimale. Forlængelse af forsøgsperiode Som det også fremgår af sammenfatningen, har forsøgsperioden været kort. Forsøget blev igangsat i foråret 2015 og har således været i gang i ca. et år. Forsøget har indtil videre givet en del svar; herunder at det giver god mening, at socialrådgiverfagligheden bliver en del af det forebyggende arbejde, der foregår i dagtilbud og skoler samt, at det giver nye handlemuligheder særligt i forhold til at inddrage familierne. Samtidig er der en række forhold, som forsøgsperioden ikke har givet svar på bl.a., hvilken organisering der er mest hensigtsmæssig og om socialrådgivere i dagtilbud/skoler medfører et fald i antallet af underretninger til familiegruppen, og om der bliver tale om mindre indgribende foranstaltninger, som følge af forsøget. Derfor foreslås, at forsøget i sin nuværende form og organisering (nuværende ledelsesforankring og uden myndighed) udvides til udgangen af 2017, således at det bliver muligt at tage stilling til videreførelse og evt. udbredelse til andre skoler/dagtilbud på et mere solidt grundlag. Der skal indledningsvis foretages en vurdering af, om det fortsat er de nuværende dagtilbud og skoler, at behovet for socialrådgivertilknytning er størst. Relation til Udviklingsstrategi for børn, unge og familier Projektet er i god overensstemmelse med tankerne bag den nyligt vedtagne Udviklingsstrategi for børn, unge og familier. Strategien har ligesom forsøget også fokus på den tidlige og forebyggende indsats samt betydningen af det tværsektorielle arbejde. Med socialrådgivere i dagtilbud og skole sættes der netop fokus på tidlig forebyggelse og socialrådgiveren medvirker til at bygge bro mellem dagtilbud/skole, familien og myndighedsrådgiveren i Familiegruppen. I Aalborg Kommune er der et godt grundlag for det tværsektorielle samarbejde. På Skoleområdet er der fx trivselspersoner og trivselsfora på alle skoler. Der er vedtaget en ny inklusionsstrategi og der arbejdes bl.a. på en ny visitationsmodel og social profil. På dagtilbudsområdet er der fx tværfaglige teams og der arbejdes med sociale normering. På myndighedsområdet er der besluttet en ny investeringsmodel, der betyder, at rådgiverne har færre sager og kan inddrages mere i det forebyggende arbejde. Hvis arbejdet med udviklingsstrategien skal blive succesfuld, skal alle disse elementer spille tæt sammen. Det kan betyde, at der på nogle områder skal brydes op og afprøves nye veje for at bygge bro mellem skoler/dagtilbud og familiegruppen. I den kommende tid skal der som et led i udmøntningen af Udviklingsstrategien være drøftelser på tværs, der har til hensigt at skabe en øget tværsektoriel sammenhæng til gavn for alle børn og unge. Møde den kl Side 312 af af 529

16 Socialrådgivere i dagtilbud og skoler kan være en vej at gå. En anden model der ønskes afprøvet er at knytte myndighedsrådgiverne tættere på dagtilbud og skoler. Derfor foreslås det, at der i den forlængede forsøgsperiode ligeledes afprøves en model på 2-3 dagtilbud/skoler, hvor myndighedsrådgiveren kommer tættere på dagtilbuddet/skolen. Indledningsvist i projektperioden var en af udfordringerne at afgrænse, hvilke opgaver der skulle løses af henholdsvis skolesocialrådgiveren, trivselspersonen og inklusionsvejlederen. Det viste sig imidlertid hurtigt i praksis, at hver fagperson fandt sin faglige rolle i samspillet. I den forlængede projektperiode skal der som en del af projektet ses nærmere på forskellige modeller for ansvarsfordelingen og prioriteringen af de tre ressourcepersoners rolle. Det foreslås, at der i den forlængede forsøgsperiode indhentes erfaringer fra andre kommuners forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler, og at erfaringer indgår i den samlede vurdering af forsøget. Økonomi Socialrådgivere i dagtilbud ressourcen finansieres af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Socialrådgivere på skoler det nuværende budget med delt finansiering på i alt 1 mio. kr. foreslås videreført i Midlerne afsættes af Skoleforvaltningens budget, da Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har overført 0,5 mio. kr. til Skoleforvaltningen. Tidsplan August december 2017: April maj 2017: Juni 2017: September-oktober 2017: Forsøgsperiode Endelig evaluering af forsøget Præsentation af evalueringsrapport drøftelse af evalueringens konsekvenser Skoleudvalget og Budgetforhandlinger Bilaget med brevet fra Herningvejens skole er sat på som lukket bilag under dagordenspunktet Eventuelt lukket, da der fremgår personfølsomme oplysninger i bilaget. Møde den kl Side 413 af af 529

17 Bilag: Evalueringsnotat socialrådgiverprojekt dagtilbud og skoler Møde den kl Side 514 af af 529

18 Punkt 5. Orientering om afslutning og forankring af Strategien for socialt udsatte grønlændere Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering at projektet vedrørende strategien for socialt udsatte grønlændere afsluttes at der arbejdes videre med forankringen af strategien via konkrete netværksgrupper, og ved hjælp af en fællesfinansiering mellem Jobcenter og Socialcenter på 10 timer ugentligt Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 15 af af 429

19 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har siden foråret 2013 deltaget i det satspuljefinansierede projekt Strategi for socialt udsatte grønlændere, som blev afsluttet den 31. marts Der har været afsat 13,4 mio. samlet til projektet, hvoraf de enkelte deltagende kommuner har fået tildelt kr. Projektets formål har først og fremmest været at opspore nyankomne socialt udsatte grønlændere tidligere, samtidig med at der sikres en mere koordineret og helhedsorienteret indsats, der forhindrer social deroute. Kommunen har i projektperioden arbejdet med at udvikle og afprøve en model for samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og frivillige/private tilbud for grønlændere. Herudover er der arbejdet med en række tiltag for nytilkomne grønlændere, så de oplever en hurtigere kontakt til og bedre information om det danske system, når de kommer til Danmark. Seneste status på projektet er givet til den 9. oktober Indeværende status behandler de aktiviteter og resultater, som er nået, samt hvordan indsatsen tænkes videreført i Aalborg Kommune. Afholdte aktiviteter og fortsat fokus Det er i forbindelse med arbejdet med strategien blevet tydeligt, at gruppen af socialt udsatte grønlændere kan inddeles i forskellige grader af udsathed. Det har ikke været muligt at ramme målgruppen med brede aktiviteter som Velkomstpakken, Åben rådgivning eller den frivillige mentorordning, som har været forsøgt. Der er imidlertid ligeledes gennem projektperioden gjort mange gode erfaringer. Der er bl.a. oprettet et subsite til Aalborg Kommunes hjemmeside (9000 Grønland), der samler vigtige informationer for nytilflyttede grønlændere og samarbejdspartnere. Ved udarbejdelsen af hjemmesiden har der været stort fokus på brugervenligheden. Hjemmesiden er således både på grønlandsk og dansk, og der findes videoer i tilknytning til hvert emne. Vedligeholdelse af hjemmesiden er forankret i Grønlænderenheden. I arbejdet med strategien er det blevet tydeligt, at brobygning til Grønland og dialog med de grønlandske myndigheder er afgørende, hvis der for alvor skal skabes resultater i arbejdet med socialt udsatte grønlændere. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq, der mere detaljeret beskriver denne del. Blandt de centrale elementer i samarbejdsaftalen er et fokus på beskæftigelsesindsatsen - dels gennem etablering af private arbejdspladser og dels etablering af studieforbedrende forløb, der ruster de unge til at studere og leve i Aalborg (fokus på økonomi, kultur samt muligheder for støtteordninger herunder Sprogcenter Aalborgs tilbud). Herudover et generelt fokus på at forbedre samarbejdet på myndighedsplan i forhold til voksne og/eller familier, der flytter mellem Grønland og Danmark. Blandt andet planlægges en konference i slutningen af august med fokus på det udvidede samarbejde. Dertil er der fokus på misbrugsbehandling, hvor der vil gøres brug af erfaringer fra Kommuneqarfik Sermersooq i tilrettelæggelsen af behandlingstilbud til grønlændere - samtidigt med at der vil være et øget fokus på forebyggelse. Der er således etableret et grønlandsk behandlingstilbud i tilknytning til Det Grønlandske Hus. Altså et endnu større fokus på fastholdelse i uddannelse og aktivering samt jobskabelse. Evaluering og det fremadrettede arbejde Kvalitetsenheden har foretaget en kvantitativ undersøgelse af samarbejdspartnernes oplevelse af samarbejdet. Undersøgelsen bygger på 55 respondenters svar (Alle 73 personer i følgegruppen er blevet spurgt - svarprocenten er således 75 %). Der er desuden foretaget en undersøgelse af brugernes oplevelser. Resultaterne fra undersøgelsen er dog ikke valide grundet få respondenter (10). Resultater fra samarbejdsundersøgelsen viser imidlertid, at en bredere gruppe af fagpersoner er blevet opmærksomme på den socialt udsatte grønlandske målgruppe, samt at der er opstået et tættere samarbejde og mere videndeling som konsekvens af strategien. Eksempelvis er der etableret kontakt til mange nye samarbejdspartnere, herunder også aktører på normalområdet, og at der er et stort engagement blandt de involverede. Fremadrettet vil der blive arbejdet videre med flere af de tværfaglige professionelle netværk, som er igangsat i projektperioden. For nærmere uddybning vedrørende den konkrete repræsentation i netværkene se bilag 1. Følgende netværk fortsætter og forankres som angivet nedenfor. Ledelsesnetværk (forankres i Socialcenter Integration) Møde den kl Side 216 af af 429

20 At sikre koordinering af tilbud og indsatser på området Arrangere årlige status- eller temamøder Børn og unge (forankres i Familiegruppe Øst) Sikre muligheder for modersmålsundervisning og kendskab til egen kultur Sikre bedre og hurtigere forbyggende indsats i forhold til nytilflyttede grønlandske familier Arbejde og uddannelse (forankres i Det Grønlandske Hus) Oprettelse af forpligtende aftaler med virksomheder, som kan bidrage til at færre grønlændere er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp Netværk omkring socialt udsatte grønlændere (forankres i Center for Voksne) Arbejde mere målrettet med sundhed og sundhedstiltag Bedre samarbejde omkring misbrugsbehandling og livet efter behandlingen Bedre tilpassede boligtilbud og bostøtte, som forhåbentlig resulterer i færre hjemløse Projektet blev afsluttet i marts 2016 med en stor temadag, som gav mange gode input samt mulighed for at høre om de mange forskellige indsatser, der er på området. Her var både paneldebat, workshops mv. samt bred repræsentation fra både kommunen, de frivillige/private organisationer og andre relevante interessenter. Forankringen af projektet vil blive fulgt tæt for at sikre, at der fortsat holdes et tilstrækkeligt fokus på det samlede område. Møde den kl Side 317 af af 429

21 Bilag: Repræsentation i netværk ifbm Strategien for socialt udsatte grønlændere Møde den kl Side 418 af af 429

22 Punkt 6. Orientering om Evaluering af sociale normeringer Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering: Resultater af evaluering af sociale normeringer Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 19 af af 429

23 Sagsbeskrivelse./. Vedlagte evaluering sætter spot på, hvilke erfaringer daginstitutionerne og Dagplejen har gjort sig med brugen af sociale normeringer i 2014 og 2015, og om anbefalingen af de sociale normeringer stadig er lige så tydelig, som da de første daginstitutioner gik i gang. Baggrund har siden 2014 bevilliget et løft af dagtilbudsområdet de sociale normeringer. De sociale normeringer tildeles daginstitutioner og Dagplejen beliggende i boligområder med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Det samlede antal sociale normeringer er i 2016 oppe på 34 fuldtidsstillinger, svarende til 13,2 mio. kr. Der er fordelt 31 sociale normeringer på daginstitutionsområdet og 3 til Dagplejen. På daginstitutionsområdet svarer det til, at 18 % af alle kommunens børn nu går i en daginstitution med social normering. Formålet med de sociale normeringer er bl.a. at: Styrke den daglige pædagogiske praksis Øge udviklings- og læringsbetingelser Styrke muligheden for at bryde med uligheder Understøtte en bedre overgang til skole Flest mulige børn indgår i de almindelige fællesskaber Styrke forældresamarbejdet Forbedre det tværfaglige arbejde Forbedre arbejdsmiljøet Evaluering 2015 I 2015 blev der udarbejdet en opsamling af de erfaringer, de 10 første daginstitutioner havde gjort sig med sociale normeringer. behandlede rapporten på mødet den Hovedkonklusionen fra rapporten var en anbefaling til at arbejde videre med de sociale normeringer som det pt. bedste redskab til at gøre en ekstra indsats for at sikre lige vilkår for børn i udsatte boligområder. Evaluering 2016 I 2016 har endnu flere daginstitutioner 25 stk. gjort sig erfaringer med de sociale normeringer (nogle daginstitutioner har 2 ansat i social normering), ligesom Dagplejen har fået 3 sociale normeringer. Evalueringen består på daginstitutionsområdet af spørgeskemaer, der er drøftet i personalegrupperne samt spørgeskemaer, der er drøftet i institutionsbestyrelserne i de 25 daginstitutioner. I Dagplejen er der gennemført et fokusgruppeinterview med dagplejere, pædagoger og ledelse. Hovedkonklusion Evalueringens hovedkonklusion i 2016 er helt i tråd med hovedkonklusionen fra Et større datagrundlag i 2016 rokker altså ikke ved hovedbudskabet: Det er en helt samstemmende vurdering fra alle i denne undersøgelse, at de sociale normeringer er det pt. bedste redskab, man kender, til at understøtte børn og familier i socialt udsatte områder. Den klare hovedkonklusion fra SFI-rapporten Daginstitutionernes betydning for børns udvikling (2014) går på, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn, er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets intellektuelle udvikling. Hvis man godtager den grundlæggende præmis - at mere tid til det enkelte barn alt andet lige fremmer muligheden for mere kvalitet i interaktionen mellem voksen og barn kan de sociale normeringer være med til at styrke kvaliteten i daginstitutionerne. Evalueringen viser, hvordan der faktuelt er sket et fald i antallet af børn pr. voksen i daginstitutionerne med social normering. Undersøgelsen tegner et billede af, at der i daginstitutionerne med social normering er et stort behov for sprogarbejde, og der bliver lavet relativt mange sprogvurderinger i disse daginstitutioner. Der er ikke flere skoleudsættelser i daginstitutionerne med social normering snarere tværtimod. Der tegner sig et mønster af, at flere daginstitutioner med sociale normeringer har faldende søgning efter støtteindsatser, og de løfter dermed i højere grad opgaverne ift. børn med særlige behov med egne ressourcer. Mønsteret er især tydeligt for de daginstitutioner, der har haft sociale normeringer i længst tid. Møde den kl Side 20 af af 429

24 Daginstitutionerne med social normering har højere sygefravær blandt personalet. Men deres sygefravær er faldet over det seneste år, også mere end i de øvrige daginstitutioner. Det kan skyldes de sociale normeringer, ligesom andre faktorer også kan have betydning. På daginstitutionsområdet viser rapporten yderligere, at forældrebestyrelserne og personalegrupperne meget samstemmende vurderer, at de sociale normeringer har løftet kvaliteten og bidraget til at skabe mere lige vilkår for alle børn. Bla. sættes der særligt fokus på tid til nærvær med børnene og muligheden for at opdele børnene i mindre grupper. I Dagplejen er det nyt, at der er sociale normeringer. De sociale normeringer består af 3 dagplejepædagoger, som tilbringer det meste af deres arbejdstid ude hos dagplejerne og i forløb med forældrene. Der er ligeledes mange indsatser i gang, og fokus er især på sparring omkring sårbare børn og deres forældre samt det tværfaglige samarbejde med andre aktører. Arbejdet med sociale normeringer vurderes således at være understøttende for omsætningen af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 0-18/23 år. De sociale normeringer er en væsentlig indsats ift. at understøtte en tidlig og forebyggende indsats, hvor der reageres hurtigt ift. bekymringer for et barn mhp. at iværksætte de nødvendige forandringer. De sociale normeringer skaber dermed generelt bedre rammer for samarbejdet med myndighed, forældre og netværk bl.a. med afsæt i principper fra Signs of Safety (SoS) og Integrated Children s System (ICS). Erfaringerne med sociale normeringer og videreudviklingen heraf er derfor også tænkt ind som en del af den proces, der i efteråret vil understøtte omsætningen af udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien forventes i øvrigt at udgøre ét af sporene i den nye udviklingsplan for 0-6 års området. Møde den kl Side 321 af af 429

25 Bilag: Evaluering af sociale normeringer 2016 Møde den kl Side 422 af af 429

26 Punkt 7. Orientering om bofællesskab for uledsagede mindreårige flygtninge Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til orientering om at Uledsagede mindreårige flygtninge tager ophold ved herboende familie, hvis dette er muligt, og hvis det kan godkendes af Familiegruppen i samarbejde med Familieplejen at Der indgås samarbejde med Integrationsnet om oprettelse af bofællesskab for uledsagede mindreårige flygtninge Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 123 af af 429

27 Sagsbeskrivelse godkendte den 18. marts 2016 handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge. I den forbindelse blev det besluttet, at mulighederne for at oprette et bofællesskab skal undersøges nærmere. Aalborg Kommune har i 2015 og frem til juni 2016 modtaget 13 uledsagede flygtninge børn/unge. Disse er blevet placeret hos henholdsvis herboende familie, støttebolig og familiepleje. Det er ikke muligt for Udlændingestyrelse at oplyse en prognose for, hvor mange uledsagede mindreårige flygtninge, der vil blive visiteret til Aalborg Kommune, men pt. sidder der mere end 600 uledsagede flygtningebørn i asylcentre og afventer behandling af deres sag. Disse fordeles primært til de kommuner, som har udtrykt ønske om at modtage målgruppen, men med det store antal forventes der også at blive visiteret til andre kommuner, herunder Aalborg Kommune, på samme måde som det har været tilfældet i 2015 og 2016 indtil nu. Forventeligt vil der være tale om 10 uledsagede børn/unge om året. Ophold ved herboende familie En relativ stor andel af de uledsagede flygtninge har netværk / relationer i Danmark, og ønsker ofte at blive kommuneplaceret i kommuner, hvor netværket bor. Aalborg Kommunes praksis i disse sager er, at de særlige medarbejdere, der arbejder med de uledsagede børn i Familiegruppen Centrum, har godkendt familien/netværket og at den mindreårige kan tage ophold her. Forvaltningen har haft kontakt til forskellige andre kommuner og organisationer i forhold til information om tilbud og administration på området. Der er forskellig praksis og niveau omkring godkendelse af og tilsyn med netværket. På baggrund heraf anbefales, at den nuværende praksis fastholdes og til dels kvalificeres på området. Familiegruppen Centrum godkender således fortsat familier/netværk, og den supervision familien/netværket evt. har behov for tilbydes ligeledes af ansvarlig rådgiver. Familieplejen kvalificerer godkendelsesproceduren, med afsæt i de erfaringer og koncepter, der arbejdes med i Aalborg Kommune i forhold til netværk. Det foreslås, at der udarbejdes en instruks og skema for indholdet i godkendelsen i samarbejde mellem centrum og Familieplejen og at Familieplejen også kan give sparring. Vedr. forsørgelse anbefales ligeledes at nuværende praksis med udbetaling af ung udeboende takst fastholdes. Barnet / den unge afholder således ved hjælp af forsørgelsesydelsen udgifter til kost og logi efter aftale med familien. Ophold i plejefamilie Forvaltningen er i overvejelser omkring rekrutteringskampagner samt fastsættelse af serviceniveau ift. plejefamilier, som kan tage imod uledsagede mindreårige flygtninge. Dette sker i sammenhæng med de igangværende processer ift. øvrige plejefamilier. Udvalget vil blive orienteret om dette og få forelagt de nødvendige beslutningspunkter. Oprettelse af bofællesskab Flere af de uledsagede mindreårige som ankommer til Aalborg Kommune har dog ikke herboende familie, og er derfor blevet anbragt i plejefamilie eller i egen bolig med støtte. Der er dog behov for et mere målrettet tilbud, hvorfor der er blevet undersøgt muligheder for oprettelse af bofællesskab. Integrationsnet har siden 2010 drevet bofællesskaber for uledsagede mindreårige forskellige steder i landet. Forvaltningen har haft kontakt til Århus Kommune, som har positive erfaringer med samarbejdet og anbefaler Integrationsnet som aktør. Forvaltningen har afholdt møde med Integrationsnet for at afklare mulighederne omkring et samarbejde. Tilbud fra Integrationsnet er vedlagt som bilag. Integrationsnet har indgående kendskab til lovgivning og praksis på området. De har ved oprettelse af tilbud i Aalborg Kommune mulighed for at trække på faglig sparring og supervision fra deres øvrige organisation. Møde den kl Side 24 af af 429

28 Forvaltningen anbefaler derfor, at der indgås samarbejdsaftale med Integrationsnet om oprettelse af bofællesskab for uledsagede mindreårige flygtninge jf. beskrivelsen i vedlagte bilag. Hovedlinjerne beskrives i det følgende. Integrationsnet kan oprette et bofællesskab, når kommunen er klar til at henvise de første 2 børn/unge. Når aftalen indgås, vil der gå ca. 2 måneder inden de er klar til drift. Modellen for bofællesskaber ved Integrationsnet er, at de lejer en villa centralt i Aalborg hvor der kan være plads til i alt 5 børn/unge. Henvises mere end 5 børn/unge, så oprettes et nyt hus. De kan således håndtere op til 30 om året. Personalet fra Integrationsnet ønsker at være med fra starten i sagen og besøge barnet/den unge på asylcenter sammen med rådgiver. Der er pædagogisk personale på stedet, også om natten ved behov, alternativ er der mulighed for døgnkontakt. Bofællesskabet er ikke et behandlingstilbud, men et socialpædagogisk tilbud, dog tilbydes terapi og søvnbehandling ad hoc og ved behov. Hvis personalet vurderer, at et barn/en ung har behov for yderligere udredning og/eller behandling drøftes dette med rådgiver. Personalet kan bistå med dataindsamling til eventuel børnefaglig undersøgelse. Overgang efter det fyldte 18. år Bofællesskabet oprettes som kollegielignende ophold og det vil derfor formelt være anbringelse på eget værelse. Det betyder, at den unge, som fylder 18 år fortsat kan blive boende i en periode, men få sin egen lejekontrakt og selv betale husleje og kost. Dette kræver, at det etableres efterværn. Ved udslusning til egen bolig kan der evt. opretholdes et mindre efterværn på f.eks. 6-7 timer om ugen i en periode, hvilket kan varetages af medarbejder fra bofællesskabet. Den unge vil efterfølgende altid have mulighed for at komme hjem til bofællesskabet f.eks. og fejre højtider eller få råd og hjælp, selvom den unge ikke officielt er tilknyttet stedet længere. Samarbejde med frivillige DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, samt Frivillignet vil naturligt være en del af opgaveløsningen. Dette samarbejde vil have som mål at sikrelektiehjælp, netværksfamilier og anden frivillig hjælp til de unge. Økonomi ift. bofællesskab Der er fuld statslig refusion på udgifter til anbringelsen indtil den unge fylder 18 år. Når den unge er anbragt inden vedkommende fylder 18, så vil der også være refusion på efterværn i form af en støttekontaktperson. (Dette jf. Integrationsloven 181). Taksten for en plads i bofællesskabet vil være ca kr./md., hvortil der er fuld statslig refusion. Taksten inkluderer personaletimer, kost og logi, betaling af et fritidstilbud, cykel, årlig sommerlejr mv. Barnet/den unge vil modtage lomme- og tøjpenge. Dette er ligeledes inkluderet i den samlede takst. Der betales kun takst for de anvendte pladser, og ekstern aktør har herudover ansvar for etableringsomkostninger, ansættelseskontrakter mv. Møde den kl Side 325 af af 429

29 Bilag: Tilbud fra Integrationsnet vedr. uledsagede mindreårige flygtninge.docx Møde den kl Side 426 af af 429

30 Punkt 8. Orientering fra Rådmand og direktør Beslutning: Til orientering. 1. Direktøren orienterede om, at der på tværs i kommunen ses på boligplacering af flygtninge og pasningstilbud til flygtningebørn, da vi er presset på pasningsgarantien. 2. Rådmanden orienterede om et godt besøg i Uddannelseshuset g.d. sammen med rådmand Tina French Nielsen. 3. Forvaltningen har haft et godt møde med Certa for et evt. videre samarbejde. 4. Rådmanden og Cæcilie Andersen orienterede fra godt møde med Samrådene, hvor det blev oplyst, at kommunen boligmæssigt søger at styrke lokalsamfundene med boliger til flygtninge der understøtter lokale pasningstilbud, skoler mv. Møde den kl Side 127 af af 129

31 Punkt 9. Eventuelt Beslutning: Til orientering. Hans Thorup overgav en dejlig sommerhilsen til udvalg og Forvaltningsledelsen. Anne Honoré Østergaard og Cæcilie Andersen orienterede fra et konstruktivt møde med BUPL med gode indspil til budgetprocessen. Den holdes fællesmøde med og Beskæftigelsesudvalget bl.a. om Budgetforslag , FB-Regnskab 2015, FB-Revisionsberetning Herefter holdes ordinært Familieog Socialudvalgsmøde. Møde den kl Side 128 af af 129

32 Punkt 12. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 129 af af 129